|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 3 (1937 - 1938) –Ejendomsforholdene i Hindsted Herred i Slutningen af Middelalderen.Af Henrik Larsen. Hvem ejede i Fortiden Danmarks Jord? Dette er et Sporgsmaal, som burde stilles oftere end det bliver gjort. Men at besvare deter vanskeligt, thi Kilderne er overmaade faa og angaar kun enkelte Godser eller Personer eller en enkelt Egn; Landet i sin Helhed faar man ingen Oplysninger om. Kilderne er Jordeboger og Arkivregistraturer, de forste omfatter ganske vist alt det Gods, der ejedes af en Institution eller Enkeltmand,men er faa og fra sen Tid; de sidste er noget talrigere, men er ikke altid meget oplysende og nseppe altid fuldstaendige for de seldre Tiders Vedkommende. Kun fra nogle enkelte Egne har man fra Tiden lige for Reformationen Oplysninger, om ikke for alle Ejendomme,saa dog for de fleste, om Besiddelsesforholdenei nogle hele Herreder. Fra Sjselland findes der saaledes fra 1520 Oplysning om Ejendomsforholdene i Ramso og Ringsted Herreder, fra Jylland findes fra 1524 et Regnskab over en Kongeskat oppebaaret i en Del Herreder i Viborg Stift.1) Det giver meget fyldige men dog ikke helt fuldstaendige Oplysninger om Ejendomsforholdenei Middelsom, Sonderlyng, Norlyng, Hindsted, Gislum, Rinds, Fjends, Hindborg, Rodding, 1) Reg. 108 A. Adsk. Stk. kgl. Indtsegtsregnskaber 1513—33. Nr. 1. Side 145
Norre og Harre Herreder. Regnskabet er forfattet af Mester Morten Hegelund. I Reglen angives Ejerens Navn, Beboerens Navn, i hvilken By denne boede og Afgiftens Storrelse. Undertiden staar dog istedetfor By ens Navn ibidem eller slet intet, her har jeg antaget det nsermest i Forvejen naevnte Bynavn som det rigtige.Undertiden staar to Bonder anfort for en Afgift, nogle Steder i en Linie, andre i to Linier. I sidste Tilfaeldehar de vel ligesom i det forste beboet samme Gaard, dette er jeg i det folgende gaaet ud fra. Det er Tilfseldet 14 Gange, hvoraf 4 i Als Sagn under Manager Kloster. For enkelte mindre Godsejere staar dog kun den samlede Sum anfort, hvor intet er betalt, findes intet anfort, men nogle Steder, isser hvor en Godsejer boer i Herredet, anfores kun hvor mange der er betalt for eller endog kun hvormeget, der er betalt. Det hele Antal af Gaarde er 280, heraf havde Kronen,Selvejerbonderne indbefattet, 107, Gejstligheden ejede 36 og Adelen 137. Heri er indbefattede nogle, der dels betegnes som Bolsmsend, og dels ifolge AfgiftensStorrelse maa vaere det. Til Sammenligning kan anfores, at der i 1683 i Herredet var 404 Ejendommemed over 1 Td. Hartkorn. Dette er jo en stor Forskel, hvorfra stammer nu denne? Herredsgrsensen er ikke den samme, men Forskellen vil ikke blive stor, hojst nogle Gaarde til den ene eller anden Side. Gaardenekan vaere delte, og visselig var der 1683 en Maengde Gaarde, der havde to eller flere Beboere, men man synes endnu 1683 at have betragtet en Gaard som een Ejendom, selv om der var flere Brugere af Jorden boende paa den. I Markbogen for Rold siges det foran, at der i Byen er 18 Gaarde, men ved Maalingenaf Byens Jord blev der dog kun taget Hensyn Side 146
til de gamle Gaarde, og ifolge Matriklen er der i Byen kun 10 Gaarde med over 1 Td. Hartkorn. Landgilden anfores ligeledes i Matriklen 1664 for de gamle Gaarde og ikke for de enkelte Beboere. Der kan mangle Oplysninger fra nogle Godsejere, dette maa ogsaa vaere Tilfaeldet med Viborgbiskoppens Gods og Kirkegodset, som ikke ses at vsere anfort. Biskoppen ejede Ovegaard, som, muligvis dog lidt senere, blev af ham forlenet til Broderen Christen Friis, som 11. Juni 1542 fik Stadfsestelse paa Forleningen af Kongen. Til Ovegaard horte da i Hindsted Hd. 28 Gaarde og 80l og 2 Moller. Hr. Jorgen Lykke til Overgaard fik 16. April 1565 Skode paa Herligheden af 8 Kirkegaarde, rimeligvis harder vaeret flere. Hertil kommer vel Prseste- og Anneksgaarde, Herredet har 15 Sogne1), men der har maaske ikke vaeret en saadan Gaard i hvert af dem. Endvidere var de adelige Saedegaarde vel ogsaa fri. Desuden kan nogle Gaarde have vaeret ode. Ifolge Ekstraskattemandtallet fra 1610 var der da i Herredet 8 Selvejere, 205 Gaardmaend og 8 Moller, men i nogle Sogne synes Bolsmaendene at vaere medregnedeunder Indersterne. Hertil maa saa lsegges de adelige Ugedagstjenere, som boede i samme Sogn, som Ssedegaardene laa. Et Par Gaarde, Dalsgaard og Ovegaard,var da beboet af Bonder, og de og Bonderne i Sognet under Gaardene er anforte i Mandtallet. Mellem1524 og 1610 synes Forskellen derfor ikke saa stor som mellem 1624 og 1683. Muligvis er enkelte Klostres Gods heller ikke anfort. Sebber Kloster ejede i alt Fald senere en Gaard i Herredet, og maaske har 1) I den katolske Tid dog flere; efter Trap er 6 Kirker odelagte i Herredet. Side 147
nogle Godsejere
i Himmerlands nordlige Herreder, Den Afgift, der betaltes af Gaardene, synes at vaere meget forskellig, den hojeste synes at vaere 2 Mark, der betaltes af enkelte, f. Eks. Lars Nielsen i Barsbol, af Beboerne i Stokholm o. s. v., andre betalte 28 Skilling, 26 Sk., 24 Sk., der var en meget almindelig Afgift, saerlig maaske af Kronens Bonder, hvoraf den storste Del var Selvejere, andre gav \XA Mark =24 Sk., 1 Mark, 12 Sk., 8 Sk. eller 6 Sk., de sidste har vel kun vaeret Bolsmsend. I det folgende vil desuden blive naevnt den samlede Sum, som nogle Godsejere betalte for deres Bonder. Kronens Tjenere og Bonder findes i Regnskabet ikke anforte samlet paa et Sted men paa to. Efter at forst nogle adeliges Tjenere er nsevnte, anfores folgende Kronens Tjenere: True 1, Nysum 2, Rold 8, Vejrholt 4, her var 1683 dog kun 1 Gaard, Stenstrup 3, Lundgaard 1, Rostrup 1. Derefter nsevnes nogle Bolsmaend, som tilsammen betalte 3 Mark 4 Sk., neralig: Nysum 1, Vive 1, Hesselholt 1, Rold 1, Stenstrup 2 Tjenere anforte i en Linie. Derefter anfores Kronens Tjenere og Bonder i Dostrup og Horby Sogne, dog boer nogle af de naevnte i andre Sogne, nemlig: Dostrup 8, Hannerup 1, nu i Gislum Herred i Stenild Sogn, Horby 4, Stokholm 1, Doens 3, Fragdrup 1, Vebbestrup 1, Dostrup 1, Horby 1, de 2 sidste betalte tilsammen kun 3 Sk. Laengere henne i Regnskabet naevnes Kronenr Tjenereog Bonder i Ove Sogn (og i andre Sogne), nemligTogerop, vel Tobberup i Horby Sogn 3, hvoraf de 2 tilsammen betalte 24 Sk., Kirketerp 1, Redso 2, der tilsammen betalte 3 Mk., Kjelstrup 7 samt 2 Maend, der i Forening med 2 Maend i Hovtved betalte 6 Mark, Side 148
ringere 2 Sk., disse er foran regnet for 4 Gaarde, endvidereHovtved 2, Ove 1. Derefter nsevnes Kronens Tjenere og Bonder i Vive og Skelum Sogne, hvilket heller ikke passer, nemlig: Ove 2, Vive 4, Rostrup 4, Astrup 1, Visborg 2, Korup 3, Korupgaard 3, Skelum 2. Derefter folger Kronens Tjenere og Bolsmsend i Als Sogn, nemlig: Als 16. Om dem siges det: »Disse forskrevne Kronens Tjener kunde ej lsegges i Lseg for Armods Skyld«. De betalte ialt 12 Mark, ringere 2 Sk., den hojeste Afgift var 20 Sk. Dette bliver for hele Herredet 107 Bonder og Tjenere. Fra Aalborghus Len, hvortil Hindsted Herred da horte, haves en Jordebog fra 1562, i den nsevnes i Herredet 101 Gaarde, 4 Afgifter, der kun bestod af Skattepenge og vel betaltes af mindre Ejendomme, 2 ode Jorder, 2 Moller, af Gaardene siges 5 at vaere Klostergods. Af disse Gaarde ydede 64 Leding blandt deres Afgifter, ialt 11 Mark 5K Sk. 3 Penning, det vil sige de var eller havde vseret Selvejergaarde. Desuden vides 2 Selvejergaarde at vsere blevne bortskodede, efter at de var bleven forbrudte i Klemensfejden. Axel Juul til Villestrup fik 28. Okt. 1536 en forbrudt Bondegaard i Borup og Erik Banner 3. Jan. 1547 et forbrudt 801, kaldet Skovgaard. Selvejerne fandtes i folgende Byer: Rold 4, Torup 1, Arden 1, Hesselholt 2, Skelum 1, Vive 2, Brondbjaerg I, Rostrup 2, Lundgaard 1, Stenstrup 2, Monstrup 1, Ove 3, Hovtved 3, Kjeldstrup 10, disse betalte tilsammen 9 Sk. Leding, Redso 1, Bodal 1, True 1, Nysum 2, Dostrup 7, Horby 4, Kirketerp 1, Als 7, Tobberup 4, Hannerup 1, Vebbestrup 1; 23. Nov. 1531 blev paa Hindsted Herreds Ting udstedt et Tingsvidne om, at Per Henningsen i Als indvaergede paa alle Bonders Vegne i Als 6 Gaarde og 1 801, som Bonde- og Kronens rette Ledingsgods. Side 149
Af gammelt Krongods harder naeppe vseret meget i Herredet, i Kong Valdemars Jordebog anfores, at Kongen ejede 1 80l og 1 Fjerding i Rold, vurderet til 26 Mark Guld samt Twefthmark (Tveden), som var 14 Mark Guld. Da der senere i Byen var 1 Prsestegaard, 4 Selvejere, 5 andre Gaarde og et 801, har Kongen ikke ejet den hele By; Torup Hedegaard, der ligger syd for Rold og i Sognet, var ligeledes Selveje. Dette Gods i Rold havde siden en noget omtumlet Sksebne, det arvedes af en af Erik Plovpennings Dotre, senere blev det 13. April 1371 af Gunde Jakobsen pantsat til Peder Nielsen tilligemed meget andet Gods, bl. a. Dalsgaard i Himmerland i Astrup Sogn og 3 Gaarde i Visborg Sogn1). Godset i Rold synes da at have bestaaet af 11 Gaarde, i saa Fald maa ogsaa Selvejergaardene vsere indbefattet under det, men muligvis henhorer Tallet til den naermest foran nsevnte By. Godset i Rold kom til Kronen igen 1408. Mserkeligt nok synes der at have vseret endnu flere, der har ejet Gods i Rold, thi 1457 fik Mariager Kloster af Otto Stampe 1 Gaard og 1 80l i Rold, et 80l i Hesselholt og 1 80l i True2), dette Gods omtales dog ikke andetsteds eller senere og er maaske overgaaet til Kronen. I Trap omtales 2 Adelsmsend af en Familie Friis som boende i Rold, dette beror dog paa en Forveksling med en forlsengst nedlagt Herregaard Rold i Ut Sogn, der er blevet lagt under Herregaarden Boiler. De to Adelsmsend havde megen Forbindelse med Bjserge Herred og Horsensegnen, den ene, Bertel Friis, var saaledes 23. Okt. 1462 nservserende paa det nsevnte Herreds Ting3). 1) Eline Goyes Jordebog, S. 255. 2) JE. d. A. R. V, 732. 3) Repert. N. R. Nr. 1519. Rold blev lagt under Boiler Birk 6. Dec. 1558 (Kr. Sk. I, 58). Side 150
Kronen ejede ogsaa Korup og Korupgaard, som ifolge en Lovhsevd af 8. Juli 1511 var Kronens rette Gods1). Her havde Kronen 1562 6 Gaarde. I Als Sogn havde Kronen 16 Tjenere, heraf var 7 Selvejere, Resten maa altsaa have vaeret Fsestegods. Endvidere laa i Herredet det saakaldte Ebbe Gaits Gods. Hvilken Ebbe Gait det har faaet Navn af, vides ikke, der kendes flere af dette Navn. Godset nsevnes vist forste Gang 21. Febr. 1464, da Kongen »paa et Genkob« solgte Biskop Knud og Biskopdommet i Viborg »alt vort og Kronens Gods, som kaldes Ebbe Gaits Gods i Wibstrops Sogn i Vibstrop, Fraytrop, Arop, Dwns og Lidell Dwns med alt andet Ebbe Gaits Gods, som nu übygt er i Hindsted H.« for 100 lybske Mark2). I Jordebogen fra 1562 nsevnes Ebbe Gaits Gods ogsaa, men hvormeget det omfattede da, fremgaar ikke tydeligt. Arup naevnes ikke, istedetfor synes Stokholm og en nu forsvunden Gaard Koldkod at have hort til det. Koldkod noevnes 1512 som Bispegods3), den nsevnes ikke 1524, derimod naevnes da Stokholm og Fragdrup, der hver kun bestod af en Gaard, som Kronens Gods4). Til Kronen horte tidligere de store Skove, og Herredet havde forhen Overflod af Skov, baade mod Nord, hvor Roldskovene endnu findes, og mod Syd langs Manager Fjord. Men Skovene var senere skiftet mellem Byerne og Lodsejerne der, og man finder intet om, at Kronen havde sserlig Ejendomsret til nogle af dem uden som Lodsejer i en By. Viborg
Bispedomme ejede Ovegaard. I Trap 1) Repert. N. R. Nr. 11847. 2) Repert. N. R. Nr. 1718. 3) Repert. N. R. Nr. 12201. 4) Ebbe Gaits Gods kom tilbage til Kronen 1508. Missiver 11, 252. Side 151
dette stemmer med en Registratur over Klostrets Breve, hvori det hedder, at Ovegaard 1479 blev indvaergettilManager Kloster med Lovhaevd1), men dette maa vist bero paa en eller anden Fejltagelse, thi baade for og senere ejede Bispen i Viborg Gaarden, som maaske fra gammel Tid af har hort til Bispedommet. Hr. Ejler Iversen fik 27. Nov. 1466 paa Bispens Vegne Tingsvidne om, at han lod gore Lovhaevd paa Ovegaar d2). Ligeledes udstedtes paa Hindsted Herreds Ting 21. Sept. 1486 et Tingsvidne om en Lovhsevd, som paa Bispens Vegne blev gjort paa Ovegaard med tilliggende Gods3). Paa Gaarden boede 14. Juni og 23. Juni 1478 og ligeledes 21. Sept. 1486 den naevnte Her Ejler Iversen, der var Praest og Biskoppens Officialis samt Provst i Herredet, han har vel ogsaa i Mellemtidenboether, saa Gaarden kan naeppe have hort til Mariager Kloster. Bispen ejede dog ikke hele Ove By, her var blandt andet 4 Selvejere, ligesom Mariager Kloster ejede 2 Gaarde her. Ifolge en Lovhaevd horte 1486 8 Gaarde og 1 80l i Ove til Bispen4). I 1542 horte under Ovegaard 9 Gaarde i Ove, 2 i Horby, 3 i Nysum, Volgaard (Valsgaard), 1 Gaard i Rostrup, 1 Gaard og 1 80l i Astrup, 1 Gaard i Thisted, 1 i Visborg, 1 Gaard og 1 80l i Helberskov, 2 Gaarde i Als, 1 i Thorup, Haslof Gaarde, Hedegaard i Als Sogn, 1 Gaard i Snaebum, 1 i Arden samt Ove og Als Moller. Under Bispens Varetaegt stod ogsaa Kirkegodset, 8 Kirkegaarde blev 16. April 1565 tilskodet Hr. Jorgen Lykke til Overgaard, nemlig: Rostrup 1, Redso 1, Horby 1, Dostrup 1 samt 4 i Nysum, der horte til 1) M. d. A. R. V, 733. 2) Repert. N. R. Nr. 2177. 3) Repert. N. R. Nr. 5938. 4) Repert. N. R. Nr. 5938. Side 152
Ravnkilde Kirke.
Enkelte andre harder vel ogsaa vseret,BaelumKirke
Kapitlet i Viborg synes ikke at have ejet meget Gods i Herredet, i 1524 kun 2 Gaarde i Rogdrup i Stenild Sogn og maaske den Gaard i True, som Her Kjeld Olsen i Viborg staar anfort for. Han var i alt Fald Kannik der 1518—54. Mariager Kloster ejede en Del Gaarde i Herredet, saerlig i Als Sogn, baade i den Del, der horte til Hindsted Herred og i den Del, som horte til Helium Herred. Muligvis har en Del af Godset i dette Sogn tilligemed Kirken tilhort det nedlagte Norre eller Glenstrup Kloster2). Klostret havde 1524: i Als 8 Tjenere, der to og to gav 1% Mark i Afgift, samt 2 Gaarde, i Helberskov 8 Gaarde, i Vive 1, i Ove 2 og i Hovtved 2, desuden ejede Hospitalet i Mariager 1 Gaard i Vive. Ifolge Klostrets Jordebog fra 1584 havde det da i Hindsted Herred 5 Gaarde i Helberskov, 1 i Buduin og 7 i Als. Gaarden i Budum naevnes ikke 1524, hvis den ikke er henregnet under en anden By i Als Sogn, thi Klostret ejede den alt for. Ifolge et Sognevidne af 1489 ejede det da en Fjerdedel i Budum Skov og Mark, der tilforn havde ligget til Norre Kloste r3). Nogle af de ovrige Gaarde stammede ogsaa fra dette Kloster,. Resten havde det faaet af forskellige adelige. Hospitalets Gaard eller 80l i Vive havde dette faaet af Her Erik Ottesen (Rosenkrantz) til Skern, der nogle Aar for havde faaet det af Sophie Mortensdatter (Seefeld) til Refsnaes i Helium Herred. Prior i Aalborg,
det vil sige Frue Klostret der, 1) Repert. N. R. Nr. 5938. 2) M. d. A. R. V, 728. 3) M. d. A. R. V, 731. Side 153
strupi01s Sogn, da Tostrup i Rostrup Sogn vist ejedesaf Her Niels Hoeg) og 1 i True, det vides ikke, hvorledes Klostret har erhvervet dem. Det synes forovrigtogsaa at have ejet Gods, i alt Fald Skov, i Als Sogn 14861). St. Hans Kloster i Viborg havde 1 Tjener i True og 1 i Nysum. Dette Gods havde Klostret faaet 1436 af Lars Thomesen (Vestenie til Sobygaard?), det omfattede da endnu en Gaard i Nysum, men denne synes senere at vsere blevet fravundet Klostret, da Afhaenderens Adkomst ikke synes at have vaeret i Orde n2). St. Sorens Tjener i Testrup. Hermed menes rimeligvis Kirken eller Hospitalet i Testrup i Rinds Herred, der var indviet til St. Soren3). Det havde i Hegedal 2, i Tostrup 1 Tjener. Sebber Kloster
havde 1 Gaard og 1 Gadehus i Den forst nsevnte af de adelige Godsejere er Her Niels Hoeg, der havde folgende Tjener: Vraa I, Viveterp 1, Barsbol 1, Tostrup 3, formodentlig Byen i Rostrup Sogn, hvor det meste af hans Gods ligger, Hedegaard 1, ... astrup 2, Stenstrup 3, Lundgaard 1, Ardentorp (Lille Arden) 1, Birker 1, Brondbjerg I, Blegedo 1, Vraa Molle I, Tobberup 1, Rostrup 3, der tilsammen gav 24 Sk., ialt gav hans Bonder 30Y2 Mk. 4 Sk. Her Niels Hoeg til Eskaer, der forovrigt dode 10. Aug. 1524, ejede Vraagaard, en lille Gaard i Rostrup Sogn, der 1688 kun havde 7 Tdr. Hartkorn. I dette 1) Repert. N. R. Nr. 2078. 2) M. d. A. R. 11, 377 ff. 3) Dipl. Viborg, S. 357. Side 154
Sogn laa ogsaa det meste af hans Gods. Han var gift med Karen Stensdatter (Goye), der 1525 takseredes til at stille 4 Glavind1), hun var Enke efter Erik AndersenBanner, Son af Anders Nielsen Banner til Kokkedal,der havde ejet Vraagaard. Den arvedes af hans Son Erik Andersen og dennes Soster Fru Anne2). Hr. Anders Jakobsen af Stenalt fik 21. Sept. 1486 af HindstedHerreds Ting et Tingsvidne om, at en Lovhsevd, som Niels Eskildsen Hoeg gjorde paa Vraagaard, Tostrup,Blekedy og en Del i Riistrup, ikke blev beseglet af Fogeden og Herredsmsend, da der i den stod mere end der var vidnet3). Barsbol og 2 Gaarde i Tostrup blev 7. Marts 1460 af Anders Nielsen (Banner) pantsattil Biskop Jens i Aarhus4), men 1484 overdrog Fru Gertrud, Her Niels Christensens Enke, Biskop Niels i Viborg at indlose Pantet. Anders Bjornsen (Bjorn) ejede I Gaard i Arden og 5 samt en Bolsmand i Moldrup, for disse er ingen Afgift anfort. Han var en Sonneson af den forannsevnte Anders Jakobsen af. Stenalt. Denne maa endvidere have ejet Brondbjaerg eller Gaarde der, idet han 21. Sept. 1486 fik et Tingsvidne om Byens MarkskeP). Familien ejede Vorgaard i Bselum Sogn i Helium Herred. Anders Bjornsen blev 1525 takseret til 4 Glavind. Vogn Poulsen i Stottrup havde 1 Gaard i Horby og 2 i Skovby (som vel er Skovbo i Volsgaard Sogn). Han horte til en Slaegt, som kaldes Bendrup; Stottrup ligger i Farso Sogn i Gislum Herred, her havde han 1524 5 Tjenere, men ellers intet Gods i Herredet. Han 1) D. M. 11, 51 ff. 2) Secher, Kongens Rettertingsdomme 1595—1604, 212. 3) Repert. N. R. Nr. 5939. 4) Repert. N. R. Nr. 1089. 5) Repert. N. R. Nr. 5941. Side 155
var vist ikke
sserlig velhavende, Sonnen Poul Vognsen Bertel Horby havde 1 Gaard i Horby og I i Hostrup, der tilsammen gav 3 Mk. Han horte til en jysk Smaaadelsslaegt, der maaske stammer fra Byen Horby, maaske er han identisk med Bertel Jensen i Skovbo, der nsevnes 1514. Skovbo, hvor der 1688 var 2 Gaarde, er vel det Skovby, som 1524 tilhorte Vogn Poulsen. Her boede 1543 en Fru Kirsten. I Horby har ligget en Hovedgaard, som 1436 og 1480 tilhorte Slsegten. Christen Krag skrev sig 1519 til Horby, han nsevnes ikke 1524. Just Ibsen ejede i Taaggerop (Tobberup) 1 Gaard, han er vel den Mand af samme Navn, der 1492 boede i Brondumdal i S. Hornum S. i Onsild Hd., ellers er han vist übekendt2). Mester Knuds Tjenere: Gandrup 2, Hvarre 2, han maa vaere den davserende Provst ved Viborg Dorakirke,senere Biskop i Odense, Knud Henriksen Gyldenstjernetil Aagaard. Han var 1524 den eneste af Slaegten, som i Skatteregistret anfores som ejende Gods i Herredet. En anden Gren af den havde dog tidligereejet Gods her. Ved Skiftet 1463 efter Her Erik Nielsen af Thim tilfaldt der Sonnen Erik Eriksen Gods i Vedum og hans afdode Broder Her Peder EriksensBorn Faderens ovrige Gods i Herredet3). Erik Eriksens Son Abraham Eriksen fik 13. Maj 1500 Stadfaestelsepaa den Lovhaevd, han havde gjort paa 4 Gaarde i Vedum, Vedumlund og Vedumlunds Gaardstedog Vedum »wore«4). Da der i 1524 kun nsevnes 1) Krag, Christian den Tredies Historie 2, 166. 2) M. d. A. R. 11, 339. 3) Repert. N. R. Nr. 1596. 4) Repert. N. R. Nr. 9073. Side 156
et mindre Antal
af Gaardene i Byen, er det muligt, at Her Peder Lykkes Tjener: Bedum (Budum) 1, Borup 1, Vedum 7, Als 1, Las Wyntther paa Havno og 3 Bolsmsend med ham ibid. 2 Mark 4 Sk., True 2, Dostrup 1, Als 1, Helberskov 2, Visborg 1. Her Peder Lykke, dod 1535, var en Son af Hans Lykke til Havno og Elne, Datter af Her Jens Madsen (Munk) til Visborg; med hende havde han faaet Havno og formodentlig det meste af Godset. . Jakob Munk betalte for 20 Gaardsaeder og Ugedagsmaend13 Mark 5% Sk. »fordi de var ganske fattige«.Han var Ejer af Visborggaard, som han havde faaet efter sin Broder Jens Munk og efter sin Fader Munk Jensen; dennes Fader Her Jens Madsen, dennes Fader Mads Jensen og Farfader Jens Nielsen havde tidligere ejet Gaarden. Slaegten er altsaa gammel i Herredet.Gaarden ejedes 1343 og 1351 af Anders Nielsen, men til hvilken Slsegt han horte, vides ikke. Navnet paa Gaarden var 1351 Wisborgh1), men 1401 Wseseburgog 1428 Waeaesborgh2).Da Gaarden og Sognebyen hedder det samme, er der vel en gammel Gaard, der har givet Byen Navn, den har vel ligget i eller ved denne, da Gaardens Mark strsekker sig lige ind til Byen og Kirken. Senere er den blevet flyttet ud i en nordost for Byen liggende Mose og er blevet befaestet, deraf stammer vel de 1421 og 1428 brugte Navne, men dette Navn har ikke kunnet holde sig ved Siden af det gamle, meget nserliggende Navn paa Byen. Her Jens Madsen var en meget velhavende Mand, man kan saa nogenlunde slutte sig til hans Godsrigdom af det, som ved Skiftet 2. Aug. 1501 efter ham tilfaldt hans afdodeSons 1) Repert. Nr. 2293. 2) Repert. Nr. 6377. Side 157
dodeSons2 Sonner, disse, Jakob og Jens Munk fik Visborggaard med Korup Molle, sat for 2 Mark Korn, dog noget Skov og Eng undtagen, i Visborg By 10 Gaarde, 8 801, i Glerup 6 Gaarde, 1 801, i Vedum 1 Gaard, 1 801, i oster Korup 1 Gaard, i Budum i Als Sogn 1 Gaard, 1 801, i Helium og andre Herreder 18 Gaarde, 4 801, samt Gods i Slet Herred og Thy, sat for 1 Laest Korn, x/2 Td. Sn^r1). Da der foruden den afdode Son var 5 Dotre, har de to nsevnte Sonnesonnerfaaet 2lv af Arven. En anden Del af Her Jens MadsensGods kom med hans Datter Elne til den forannsevnteHans Lykke og dennes Son, en tredie Del blev arvet af Datteren Margrethe, som senere vil blive omtalt.Jakob Munk blev 1525 takseret til 3 Glavind. Her Tyge Krabbe ejede 3 Gaarde i Frisdal, hvilket er hele Byen. Dette er den bekendte Rigsmark til Bustrup, dod 1541. Ved Frisdal ligger Tomten af Frisdal Slot, men hverken til dette eller til Byen kender man noget for 1524. Mogens Stampe ejede 3 Gaarde i 01s; han, der 1520 var Biskoppens Lensmand paa Klarupgaard, var Son af Otto Stampe, der 1457 skodede Manager Kloster Gods i Rold, Hesselholt og True. Endvidere skodede han 1493 sammen med en Broder og en Svoger Bispedommet en Gaard i Ove2). Lars Skeel ejede 2 Gaarde i 01s, han var Son af Albret Skeel til Jungetgaard i Sailing og blev 1524 takseret til 1 Glavind og 1 Skytte. Han var 1520 Forstanderfor vor Frue Kloster i Aalborg. En Soster til ham var Fru Anne Albretsdatter Skeel, Malte LauridsenVifferts Enke, der 1553 boede i 01s, sit Gods her kan hun have arvet efter Broderen, der synes at vsere 1) Bepert. N. R. Nr. 9401. 2) M. d. A. R. 11, 337. Side 158
dod ugift. I 01s, hvor der 1688 ialt var 9 Gaarde, nsevnes1623 01sgaard, 1646 01s Hovedgaard1), ifolge Markbogen var her en Gaard med ca. 41 Tdr. Agerland,hvoraf en Del var Sserjord, og 2 Gaarde »over Bsekken«, der havde deres Jord for sig selv og tilsammenhavde c. 56 Tdr. Land Agerjord, tidligere har de vel vaeret een Gaard, i den eller den for naevnte Gaard maa man vel se den gamle Hovedgaard. Fru Karen Daa ejede 2 Gaarde i Hvarre, him er maaske Karen Daa, Datter af Jorgen Daa til Enggaard, Fyen, der dode 1503, og gift med Ingvor Jensen af Boso. Fru Margrethe til Astrup ejede 1 Gaard i Astrup og 1 i Nysum, desuden betalte hun 7Ma Mark for 8 Gaardsaeder til Astrup. Hun maa vaere den Fru Margrethe, der naevnes i Skiftet efter Her Jens Madsen 1501 som en af hans Dotre, hun ejede ogsaa en Del Gaarde i andre Herreder i Stiftet. I Astrup maa hun altsaa have haft sin Ssedegaard, af den er der dog senere ingen synlige Spor. Fru Kirstines Tjener af Filshave (i Sailing): Vedum 1. Deter muligvis Kirstine Jensdatter til Filshave, Datter af Jens Viffertsen til Torstedlund, gift med Niels Eskildsen Hoeg, hun naevnes 15122), men det kan maaske ogsaa vsere deres Datter Kirsten, gift med Mads Jensen (Skade). Peder Hvas i Komdrup ejede i Astrup 1 Gaard; han horte til en Slaegt, som ejede en Hovedgaard i Komdrup i Helium Herred, han takseredes 1525 til 1 Skytte. Jeriig Jeriigsen
havde to Tjenere i Tofte. Det 1) Kronens Skoder I, 415, 544. 2) Repert. N. R. Nr. 12283. Side 159
Eriksen Banner,
hvis Farfader Anders Nielsen som Her Ove Vincentsen (Lunge) havde folgende Tjenere: Nysum 1, Ardentorp 3, Villestrup 1, der tilsammen gav 7% Mark. Han var Ejer af Tirsbaek ved Vejle Fjord og en godsrig Mand, der 1525 takseredes til 10 Glavind og 4 Skytter, han dode 1540. Erik Lykke ejede 2
Gaarde i Herredsdal, han Jens Tygesen til Randrup betalte 14 Mark for 20 Gaardsaeder til sin Gaard Dalsgaard. Han havde arvetGaarden efter sin Fader Tyge Jensen, der havde arvet den efter sin Fader Jens Thomesen. Jens Tygesen,der horte til Familien Seefeld, var gift med Inger Bjorn, Munk Jensens Enke, der senere efter sin Son Jakob Munk arvede Visborggaard, han var en velhavendeMand, der 1525 blev takseret til 2 Glavind og 1 Skytte. Inger Bjorn blev som Enke 1543 takseret til 4 Daler og 154 X Mark. Dalsgaard ligger i Vive Sogn, og Vive By har vel for en stor Del hort under Gaarden,dog horte 6—76—7 Gaarde til Kronen og Manager Kloster, heriblandt var 2 Selvejer. Grevlund By i Vive Sogn, 2 Gaarde og 1 801, blev tilkendt Tyge Jensen 15001), denne.synes ogsaa at have ejetNakkedal iValsgaardSog n2). oster Stevn i Vive Sogn kobte Jens TygesensFarfader 1444 af Erik Nielsen Gyldenstjerne1). Jes Mortensen af Refsnses i Helium Herred, der horte til en anden Gren af Familien, fik 1480 et Tingsvidne om en Lovhsevd, han gjorde paa Finderup i Dostrup Sogn, og at ingen havde Del deri uden han og hans 1) Repert. N. R. Nr. 9175. 2) Repert. N. R. Nr. 4224. 3) D. Adelsaarbog 1914, 452. Side 160
Soster1). Denne
By naevnes ikkels24, saa deter rauligt,at NielsKaasi Starupgaard i Fjends Hd. (af Sparre- Kaaerne) ejede en Gaard i Hesselholt; han, der dode 1535, var gift med Anne Bjornsdatter (Bjorn) og har maaske faaet Gaarden med hende. Soren Juul i Hedegaard ejede 1 Gaard paa Holmenog 2 i Astrup, den forste har maaske ligget i Moldrup,der 1543 siges at ligge paa Holmen2). Han horte til en gammel, men paa den Tid ikke sserlig rig Slsegt, der forte en Lilie i sit Vaaben. Han takseredes 1525 til at stille 1 Glavind. Soren Juul maa senere have erhvervet Gaarden Villestrup, som 1524 ejedes af Ove Lunge, men som hans Son Axel siges at have faaet paa Skiftet efter Faderen. Sonnen blev forovrigt seneregift med en Datter af Ove Lunge. Det siges, at han benyttede sig af den daarlige okonomiske Tilstand,som Bonderne var kommet i efter Klemensfejden,til at samle Gods til sin Gaard, men deter urigtigt, dels forbrod Servejerne jo deres Gaarde til Kongen, hvis de ikke kunde bode for sig, dels var det Gods, som han nogle Aar senere, i 1549, havde til Villestrup ikke saerligt stort i Forhold til Gaardens Bygninger. I et Laasebrev af 2. Maj 1549 siges folgendeGaarde at ligge til hans Gaard i Hindsted Herred:1 Gaard i Borup, der var forbrudt Bondergods, som han 28. Okt. 1536 havde faaet Skode paa af Kongentilligemed en anden forbrudt Bondegaard i Helium,1 Gaard i Astrup og 1 Gaard paa Holmen, erhvervetved Mageskifte af Kongen 1543, i dette siges Gaardenat ligge i Moldrup paa Holmen, 1 Gaard i Stenstrupog 1 i Tostrup, erhvervet af Erik Banner 1536, 1) Repert. N. R. Nr. 4598. 2) Kr. Sk. I, 17. Side 161
1 Gaard i
Ardentorp erhvervet 1546 af Niels Munk, Dette bliver ialt 21 adelige Godsejere, som 1524 vides at have ejet Gaarde i Herredet, men ingen af dem kan siges at have ejet sserdeles mange; deter maaske tvivlsomt, om nogle af dem ejede de 200 Tdr. Hartkorn, som senere udfordredes, for at Hovedgaarden kunde vaere skattefri. Bondergodsets Landgildehartkorn var c. 1685 2552 Tdr., og hele Herredets Matrikelshartkorn 1688 2118 Tdr., saa alle Gaardene kunde ikke faa 200 Tdr. Hartkorn Bondergods, hvis Ejerne vilde oprette Saedegaarde; dertil kommer, at Kronen og Gejstligheden omtrent ejede det halve Herred. Der naevnes i Trap forskellige adelige Saedegaard, eller Gaarde, som menes at vaere det. I Tostrup i 01s Sogn ligger Tostrup Hovedgaard, som 1531 ejedes af Erik Sten, der dog ikke nsevnes 1524, da han endnu levede 1580, har han maaske forst faaet Gaarden efter den Tid. Her naevnes endnu 1683 Tostrup Hovgaard, der havde sin Jord for sig selv uden Faellesskab med Byens1). I Kirketerp skal efter Trap Vogn Mortensen (Vognsen) have boet 1480. Kirketerp, der bestod af en Gaard, ydede imidlertid senere Leding blandt sine Afgifter til Kronen, som ejede den 1562. Den har altsaa sandsynligvis tidligere vaeret en Selvejergaard. Vogn Mortensen kaldes aldrig Vsebner og naevnes ofte efter Personer, der maa antages ikke at vaere adelige. Den folgende Beboer, Peder Vognsen i Kirketerp, naevnes 1524 blandt Kronens Bonder og Tjenere. I Hovtved i Ove
Sogn naevnes i Trap ligesaa forskelligeBeboere, 1) Markbog Nr. 1474. Side 162
dentefterPersoner, der maa antages at vaere Bonder. Niels Mortensen i Hovtved er vel den Mand af samme Navn, der riaevnes 1524 blandt Kronens Bonder og Tjenere. Kjeldstrup bestod af 11 Gaarde, hvoraf den ene, ostergaard, havde sin Jord for sig selv. Den sidste naevnes ikke 1562 under Kjeldstrup, men naevnes i de folgende Jordeboger for Aalborghus Len. Gaarden ydede Leding; de ovrige 10 Gaarde ydede 1562 i Faellesskab 9 Sk. Leding. Alle Gaardene her maa altsaa antages at have vaeret Selvejergaarde. Henrik Stigsen (Hvide) skal have skrevet sig til Kjeldstrup 1438 og 1451, men jeg har ikke kunnet finde det Dokument eller den Registratur, hvorfra denne Oplysning er hentet. Fru Bolde, som dode i Ketelstorp1), gav Gods til Kirken i Ove, da hun er Frue, maa hun vaere adelig. Hun har boet her, men har hun ejet frit Jordegods her? Ligeledes finder man omtalt, at Marine Esberns af Kielstropp gav en Gaard i Skelum til Kirken, som senere blev paastaaet at vaere Bondegods2). Dette kan tyde paa, at hun ikke selv var adelig. Niels Stigsen og de ovrige Beboere i Kjeldstrup er sikkert Selvejerbonder, de mageskifter eller saelger Jord til Biskoppen, men det kunde vel en Selvejerbonde gore. Den Josth Pouelssen, som 1506 indvaergede med Lovhsevd al Kyelstropp ug Kyelstropp Fang, som hans Forseldre havde haft i Haevd for ham, uden den Del, som Stig Nielssen nu har i Haevd, er vel den Josth Poellssen, som naevnes 1524 blandt Kongens Bonder og Tjener e3). Der findes i
Herredet forskellige gamle Borgpladser,men 1) M. d. A. R. 11, 336. 2) Dipl. Viborg, S. 40. 3) Repert. N. R. Nr. 10615. Side 163
ser,menderes Historie er aldeles übekendt. Den ved Frisdal er alt omtalt. Ved Hvarre S0 findes Levninger af Hvarre Slot. Byen var delt mellem Fru Karen Daa, der ejede 1 Gaard og 1 801, og Knud Gyldenstjerne, der ejede 2 Gaarde. Men for 1524 er Byens Historie vist fuldstaendig übekendt. I Rold Sogn laa ved Aaen Stubberupholm, der har Navn af den lige overfor liggendeBy Stubberup, men der kendes intet til Voldstedetsgamle I det hele er Kilderne til Herredets Historie i Middelalderen meget faa. Der har vel vseret nogle flere Selvejere end senere. Endvidere er der gaaet noget Gods fra Adelen til Kirken. Dog er tilfseldigt et Dokument opbevaret, som kaster et lille Glimt over Forholdene i den aeldre Middelalder. Den 18. Nov. 1268 gjorde Gro, Hr. Esbern Wognsuns Efterleverske, sit Testamente1), idet hun agtede at indtrsede i St. Clara Kloster i Roskilde. I det skaenkede hun Wifo Kirke to Mark Penge og andre Kirker hver 1 Mark. Wifo er maaske Vive i dette Herred, og at den faar mere end de to andre, kan tyde paa, at den er hendes Sognekirke; men hvor hun har boet, vides ikke. Senere kendes kun en Herregaard, nemlig Dalsgaard, nsevnt forste Gang 1436. I Testamentet nsevnes 2 Gaarde i Wipthorp, som maaske er Viveterp i Rostrup Sogn, samt en Gaard i Styhfno, muligvis Stevn i Vive Sogn, samt nogle Gaarde og Byer, beliggende udenfor Herredet. 1) Erslev, Testamenter, S. 14. |