Essenbækaarbogen.

En vigtig gruppe blandt de middelalderlige kilder er aarbogerne. Oprindelig taenkte man sig, at de var blevettil ved, at man rundt i landets klostre, aar for aar, forte bog over de store og smaa begivenheder, man erfarede.Saa simpelt er forholdet imidlertid ikke. Man blev klar over, at der var et kildeforhold mellem de forskellige aarboger, at de har skrevet af hos hinanden,og man forsogte da at opstille en fselles stamtavle med een oprindelig aarbog som grundlag for alle de folgende¹). Denne teori blev kraftigt imodegaaet, bl. a. af Kr. Erslev, men emu, ialtfald for de udenrigske noters vedkommende, genoptaget af den svenske forskerSture Bolin²). At aarbogerne — for de allerflestesvedkommende — er skrevet af enkeltmaend, og altsaa aarbogsskrivningen blot er en saerlig genre indenforden historiske litteratur, er overbevisende haevdetaf Erik Amp³). Rundt om i landet harder siddet historisk interesserede maend, som har skrevet saa meget af deres samtids historie, som de kunde overse, og har saa givet deres skildring dybere perspektiv ved at tilfoje bagud, hvad de har kunnet oplyse af andre kilder, som regel seldre aarboger; folgelig vil det vaere

---

1) De to tyske vserker, Usinger: Die danisehen Annalen (1861) og Schafer: Danische Annalen (1872).

2) Sture Bolin: Nordens aldsta historieforskning (1931).

3) Hist. Tidsskr., 9. Rsekke, 2. Bind, p. 372 f.

muligt udfra selve aarbogen at give en karakteristik
af dens forfatter, og deter det, der her skal forsoges
for Essenbaekaarbogens1) vedkommende.

Aarbogen nsevner ikke selv, hvor den horer hjemme, men af de talrige lokale efterretninger slutter man²), at den er blevet til i det ellers ret übekendte Essenbsek kloster syd for Randers fjord.

Aarbogen beretter:

1151 Der stod et slag ved Viborg. Stig Hvide,
Essenbaek klosters grundlaegger, blev draebt.

1179 Essenbaek klosters flytning.

Desuden findes der en raekke notitser angaaende jyske forhold, isaer stiftsstaden Aarhus. Der berettes om bispeskifter 1215, 1240, 1263, 1272, 1288, 1306 og 1310, der mangier saaledes kun de to bispeskifter 1224 og 1274. De ovrige bisper omtales mere tilfaeldigt, bisp Niels af Viborgs dod naevnes 1267, men han var da ogsaa, som kongens kansler, en betydelig politisk personlighed.Om den naerliggende Randers by berettes, at den braendte 1244 og 1262. Ogsaa flere andre notitser har saerlig tilknytning til Jylland, isaer i aarbogens slutning, hvor de fredlose og bonderejsningerne i begyndelsenaf det 14. aarhundrede omtales. Noget afgorendebevis for, at aarbogen er blevet til i Essenbaekkloster, kan ikke fores; tanken er udkastet paa en tid, da man saa vidt muligt vilde henfore enhver aarbog til et kloster, paa den anden side er der naeppe

---

1) Annales Danici ed. Ellen Jorgensen (1920), p. 144_—148. Bradstykker er oversat af J. Olrik i Valdemar Sejrs Sonner (1906 —08) og af Ellen Jorgensen i Erik Klipping og hans Sonner (1927).

2) Forst hsevdet af Langebek i Script. Rer. Dan. 11, p. 520, derefter af Usinger (anf. vserk, p. 86) og Schafer (anf. vserk, p. 50).

heller noget, der strider mod antagelsen, ialtfald horer
aarbogen hjemme paa Djursland.

Aarbogen spaender over tiden 1020_—1323. Som kilde for den aeldre historie er benyttet Rydaarbogen¹), der har vaeret udgangspunkt for flere nye aarboger. Fra 1260'erne lader sig ikke paavise nogen kilde, hvad der findes af selvstaendige tilfojelser for dette aar er de naevnte lokale efterretninger samt en enkelt interessant oplysning: udarbejdelsen af det danske breviarium 1187, et led i Absalons kirkelige enhedsbestraebelser. Hvor denne notits stammer fra, kan der kun gisnes om, maaske har klostrets breviar baaret dette aarstal. Denne og flere andre kirkelige notitser kunde tyde paa, at forfatteren har vaeret gejstlig, hvad der godt nok stemmer med at henfore aarbogen til Essenbaek kloster; men, som det senere skal paavises, er han alt andet end gejstlig i sit syn paa de politiske foreteelser, erkebispestridighederne omtales saaledes meget nogternt og kortfattet. Om Jacob Erlandsen naevnes hans faengsling 1259, hans frigivelse aaret efter og kardinal Guidos komme til landet 1266. Om striden med Jens Grand faar vi kun at vide, at han faengsledes 1294, ligesom kun det virkeligt overholdte interdikt 1299 naevnes. Har forfatteren skrevet i Essenbaek kloster, har han heller ikke haft nogen interesse i at gore meget ud af stridighederne, da benediktinerne i disse stod paa kongens side mod erkebispen.

Forfatteren soger stadig at saette begivenhederne i relation til den store verdens kronologi ved en gehnemfortpaveliste, han er desuden en af de faa aarbogsforfattere,der har udenrigspolitiske efterretninger,udover hvad der kunde hentes fra en anglo-normanniskannal

---

1) Muligvis er ogsaa Lundeaarbogen benyttet, jvfr. Ellen Jorgensens indledning i Ann. Dan., p. 26.

manniskannaltil 1130, som danner grundlaget for de fremmede efterretninger i danske aarboger¹), og som ogsaa gennem Rydaarbogen er kilde for vor aarbog. De store ordensstiftelser naevnes:

1020 Cluniacenserordenen2).

1084 Cartheuserordenen.

1099 Cistercienserordenen.

1115 Clairvauxklostret grundlaegges.

1120 Prsemonstratenserordenen.

1190 Praedikeordenen.

1197 Trefoldighedsordenen.

1200 De smaa brodres orden.

Om kampene i det hellige land:

1187 Hedningerne erobrede Jerusalem.

1220 Jerusalem og det hellige land generobredes
af de kristne.

1229 Jerusalem erobredes fra hedningerne.

1240 Jerusalem og det hellige land erobredes af
hedningerne.

Om forholdene i Tyskland:

1208 Kejser Filip blev draebt. Otto blev kejser.

1251 Den tidligere kejser Frederik dode. Kong
Ludvig af Frankrig blev fanget.

1256 Kong Vilhelm af Sachsen blev draebt.

Af andre kirkelige forhold naevnes, naar kirkens
store maend dor, klosterstiftelser i nabolandene, laterankonciliet1215,

---

1) Ellen Jorgensen i Annales Danici, p. 6. Tanken er nsermere udformet af Sture Bolin i det nsevnte vserk om Nordens seldste historieforskning.

2) Det de la Gardie'ske hdskr. (i Ann. Dan. betegnet som D) har 520 (DXX) i stedet for 1020 (MXX). Begge er rimeligvis forkerte afskrifter af det rigtige aarstal 910 (CMX).

rankonciliet1215,Lyon 1245, den store aflad i Rom
1300 og pave Clemens kirkemode 1311.

Af hans beretninger om de indre forhold faester opmaerksomheden sig naturligvis mest om tiden ca. 1262 til 1323, aarbogens originate parti, omfattende Erik s's og Erik 6's tidsalder. Forfatteren tegner her billedet af et samfund i forfald, konge og aerkebisp strides, letsindig krigspolitik, tunge skatter, bondeopror og usikker retstilstand, tydeligt karakteriseret af den dramatiske begivenhed i Hvidbjerg kirke 1266, hvor herremanden Jens Glob draebte bisp Eloff af Borglum.

Forfatteren er storbonde — eller har interesser fseltes med bonderne — og som bonde klager han over de daarlige tider, over kvaegpesten 1230, 1281 og 1300, de haergende storme 1237 og 1268, de daglige regnskyl i 1315, de strenge vintre i 1306, i 1322 endog helt ud paa foraaret, og i 1323 saa streng, at folk faerdedes til hest over isen. Hertil kommer saa nordmaendenes haergninger: 1284 Skagen, 1285 Horsens og 1290 Langeland. Tyskerne braender 1247 Odense, samme aar karakteriseres den almindelige tilstand med de sorgelige ord: der var almindelig krig i Danmark. Af den kostbare udenrigspolitik ser han kun de tunge skattebyrder:

1316 Leding opbodes til Stralsund. En mark solv
af hver plov.

1317 Adelen giver tiende af deres gods1).

1318 En halv mark solv gives til kongen af hver
plov.

Endelig var der farsoter 1230 og 1305 samt hungersnod1283

---

1) Denne notits kunde tyde paa, at forfatteren ikke er gejstlig, da nemlig ogsaa gejstligheden, hvad han ikke anforer, maatte betale denne extraskat.

gersnod1283og 1319, og et vidnesbyrd om montforringelsen,der nu tager sin begyndelse, har vi i noten 1306: 6 skaepper Rug kostede 6 ortug. Deter ikke noget under, at saa mange og tunge ulykker maa indvarslesmed jordskaelv, solformorkelser og tilsynekomstaf drager og andre maerkelige tegn paa himlen.

Som forfatteren er bonde i sine betragtninger over det ugunstige vejr og de tunge skatter, er han det ogsaapolitisk. Rydaarbogens aristokratisk-foragtelige: Kothkarlae warae allae gallnas meth kyluaer, optegner hansom et nederlag 1258. Hans uddrag af Rydaarbogenviser stadig den samme interesse for bonderne og forbigaaelse eller kort omtale af de for bonderne saa tyngende krigsbegivenheder, som den efter gloire torstende Rydaarbog tvaertimod er ivrig for at fremhaeve.Bonde - og herremandsoppositionen i Jylland i 1314 havde derfor hans tilslutning, det viser sig da ogsaa, at af 1320-haandfaestningen har han kun bidt maerke i bestemmelsen om nedrivningen af den forhadtetvangsborg, Kalo. Den herremandsopposition, der var gaaet med bonderne 1313_—14, og som satte deres krav igennem i 1320, var naert forbundne med de fredlose, og kun ud fra den nsevnte hypotese, at forfatteren var forbundet med disse kredse, forstaas den ringe omtale de fredlose faar i den ellers af ulykkeropfyldte aarbog; men hans formodede hjemsted, Essenbaek kloster, var jo ogsaa grundet af Stig Hvide, og maaske bestod endnu en forbindelse mellem klostretog slaegten. Der naevnes kun kongens drab 1286, Stig Andersens flugt aaret efter, opforelsen af borgen paa Hjaelm 1290 og hans dod 1293, samt vaabenhvilen 1295 (Hindsgavlforliget), ikke et ord om dommen og ikke et ord om de haergninger, som vi ellers af andre

kilder ved var en plage paa linie med uaar og tunge
skatter.

I sin skildring af Erik 6's regering som en eneste stor samling ulykker adskiller aarbogsforfatteren sig staerkt fra den jyde, der i aaret 1329 skrev det skonne klagedigt over Danmarks tilstand, den poetiske programerklaering for det jyske vaebnerparti¹); heri betegnes kong Erik som »Valdemars efterligner« paa grund af den udenrigspolitik, som aarbogsforfatteren har vist os reversen af, de altfor tunge skatter.

Med temmelig sikre traek synes aarbogens forfatter nu at kunne tegnes, storbonden, der maaske er traadt i kirkens tjeneste — hvad der var saare almindeligt for adelens yngre sonner — af hans interesser er de politiske og de landbrugsmaessige de staerkeste. Politisker han tilhsenger af oppositionen 1314 og 1320, han er tilhaenger af en fredspolitik baade udadtil og i forholdet mellem stat og kirke, han er ganske unational,deter betegnende, at han omhyggeligt har undgaaetalt, hvad der var i Rydaarbogen af chauvinisme, naermere staar han Jyske kronike, omend han bedommerErik 6 mere nogternt end denne. Vil man nu sporge, om det billede, aarbogen giver, ikke er for morkt, maa man svare udfra vort kendskab til andre kilder, at deter det naeppe, det vil vaere vanskeligt at overbevise nogen, og sserlig da en bonde som forfatterenher, om nytten af de nordtyske krigsbegivenheder, og den dyd, som kongen berommes for i Jyske kronik e²) og i indskriften paa sin grav³), nemlig retfaerdighed,havde aarbogsforfatteren, der ialtfald kendte

---

1) Arup i Aarb. f. n. Oldk. 1926.

2) Scriptores Minores I, p. 448.

3) Epithaphia Erici regis et Ingeburgis reginse. Script. Min. 11, p. 89.

dommene over oppositionens forere i 1341, vel ikke
set altfor mange exempler paa.

Stilen er som i de fleste aarboger tor og knap, naesten lakonisk. 1281 Kvaegpest. 1305 Farsot, kortere kan det ikke siges. Bestemmelserne af pavernes regeringstid udtrykkes f. ex. saaledes ved en paves tiltraeden: 1145 Pave Lucius IFs to aar; baade notitsen om hans tiltraeden og dod er saaledes traengt sammen i een notits, der ikke engang er udformet som saetning; det samme trsek findes i Rydaarbogens paveraekke, men denne aarbogs pathetiske stil har ellers ikke paavirket Essenba3kaarbogens ganske ulidenskabelige udtryksmaade.

Af senere historikere er aarbogen blevet benyttet af Peder Olsen, Henrik Smith og Huitfeldt, ligesom den ogsaa har vaeret blandt de kroniker, som Niels Jonsen »med megen moje«¹) benyttede ved udarbejdelsen af erkebispekroniken.

Om aarbogens kildevaerdi skal der, foruden det allerede sagte, kun naevnes, at der for den aeldre tid findes enkelte sjuskefejl, men at den for det sidste og selvstaendige parti maa regnes for en samtidig og paalidelig kilde, som vel ikke giver noget saerlig nyt, men som alligevel paakalder sig en vis interesse ved studiet af den middelalderlige historiske litteratur, den er, som Ellen Jorgensen udtrykker det²), »i al sin Faamaelthed en meget sigende Beretning«.

---

1) Chronica archiepiscoporum Lundensium. Script. Min. 11, p. 106.

2) Historieforskning og Historieskrivning i Dantnark indtil Aar 1800 (1931), p. 13.