Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 3 (1937 - 1938) –

Sæby Havn.

(For Understottelse til Arkivundersogeljier takkes Carlsbergfondet.)

Ved C. Klitgaard.

Saeby Havn var i geldre Tid ikke en Havn i egentlig
Forstand, men Udlobet af Saeby Aa, paa hvis Sider
der var sat Bolvaerker.

12. Decbr. 1559 fik Borgerskabet i Saeby kgl. Bevilling til, at Lensmanden paa Ssebygaard aarlig skulde anvise dem den saedvanlige Rishugst i Kronens Skov Aas (Skovaas?) til at vedligeholde Byens Havn med1), og heraf fremgaar formentlig, at der til Opfyldning ved Aaens Sider anvendtes Jord og Faskiner.

25. April 1562 udgik kgl. Missive til Jorgen Ugerup, der havde noget Krongods i Lyngsaa i Albask Sogn og i Skaeve Sogn i Forlening, om, at Borgerne i Saeby havde klaget over, at de havde tagefr stor Skade paa deres Havn, hvorfor de begaerede Hjaelp af Kongen med Tommer. Lensmanden skulde skaffe dem saadant af sit Lens Skove og give dem Vindfaelder og visnede Traeer af Eg og Bog, naar det kunde ske uden Skovskad e2).

9. Januar 1570 udstedte Borgmestrene Jorgen Jespersenog
Mikkel Riber samt Raadmaendene Mikkel


1) Kancelli Brb.

2) a. St.

Side 136

Bertelsen, Jens Klemmensen, Thomas Tordsen, ChristenGuldsmed, Anders Pedersen, Peder Thomsen, Oluf Andersen, Jens Mogensen, Mikkel Snur og Peder Svenske og Byfoged Chr. Glarmester Brev om, at Aaen og Havnen fra gammel Tid har vaeret skiftet og delt til alle Byens Gaarde, saa at de har vidst, hvor meget og hvor enhver skulde holde faerdig for sin Gaard, og de Borgere, som ingen Gaarde havde, samt Bofolk havde vidst, hvor meget de efter deres Lejlighed skulde holde faerdig1). Der blev da af Magistraten udfaerdiget en Havnevedtaegt, som underskreves af de ovennasvnte og en Del udenbys Grundejere i Saeby, nemlig Mogens Juel til Knivholt, Thomas Svendsen Orning til Ellinggaard,Erik Kaas til Aas, Laurids Nielsen Basse til Tveden, Tyge Galskyt til Hvidstedgaard, Jep Pedersen i ortved, Jens Pedersen i Knaeverhede og Jens Christenseni Fladholt, og 14. Febr. 1571 stadfaestedes af Kongen, og i Folge den skulde de udenbys Ejere, der ikke altid havde Lejlighed til i rette Tid at vedligeholdederes Parter af Havnen, aarlig give 1 Skill, dansk af hver Favn Jord af deres Grundes Bredde2).

27. Marts 1577 bevilger Kongen, at Sseby, der ofte af Storm og Uvejr lider Skade paa Bolvaerker ved Byen, i de naeste 2 Aar maa beholde de 36 Mark dansk, som Byen aarlig skulde svare Kongen af nogle Jorder, som den brugte, og som tidligere havde ligget til Saeby gaard3).

23. Januar 1593 udgik aabent Brev om, at da Saeby Havn var odelagt af Sand og andet, saa Borgerne ikke godt kunde komme derind med Skibe, bevilger Kongentil Havnens Istandsaettelse med Bolvaerker og Stenkister,at


1) Rigsark. topogr. Saml. (Afskrift ved N. Hancke).

2) Kancelliets Brb., jfr. Danske Atlas V. 243.

3) Kancelliets Brb.

Side 137

kister,atde aarlig maa oppebaere 500 Daler af Tolden,som svares af de oksne, som drives af Byen, da Istandsaettelsen oversteg Borgernes Evne, men Pengenemaatte ikke anvendes paa anden Maade1).

Et Sagn, der ogsaa gengives i »Danske Atlas« V, 243, vil vide, at Stenkajerne ved Aaens Udlob — Stenkarrene, som de kaldtes i aeldre Tid —- skulde vaere anlagt af de kejserlige Tropper i 1627—29, og deter jo muligt, at Tropperne har udbedret Havnen, men ellers vides, at Borgmester Christen Rhuus ved 1683 lod optage Grundstenene af det gamle Sseby Kloster og anvendte dem til Byens Havn, og af Tingbogerne ses, at der allerede for 1683 var »Stenkar«, saa Rhuus har vel udbedret dem.

1655 forpligtede Gadholt Maend i Understed Sogn sig til aarlig at levere 20 Lacs Kampesten til Havnen, mod at de fik Tilladelse til at benytte Byens Faedrift paa Faelleden norden for Saeby2). Af en Hojesteretsdom 18. Maj 1772 ses, at Kontrakten da endnu var gseldende, og Folgen for Saeby blev, at en stor Del af denne Fselled, der strakte sig ud til Sulbaek, gik tabt for Byen, antagelig ved, at Understed Maend vandt Haevd paa den3).

1673 afstod Byen til Admiral Niels Juel til Ssebygaard et Stykke af Vandkaer i en Bredde af 150 Alen naest ved Memhave imod, at Saeby fik de Traeer, som stod paa Bakken fra Langtved Gaerde til Sulbaek. Traeerne skulde anvendes til Havnens Vedligeholdelse, fordi den lille Skov, som Saeby havde haft, var ganske ophugget4).

1683 var der saa lidt Vand udenfor Aaen, at storre


1) Kancelliets Brb.

2) Anton Jakobsen: Sseby Kobstad, S. 48.

3) a. St.

4) a. St.

Side 138

Baade ofte maatte blive liggende i Aaen i flere Dage for at afvente Hojvande, og 1693 indberettede GeneralprokurorNiels Benzon til Geheimekonseilet, at Byens Brygger og Bolvaerker var i saa stort Forfald, at de ikke kunde istandsaettes uden ekstraordinser Hjaelp.

8. Oktbr. 1709 blev der taget Syn over Havnen, hvilket afhjemledes paa Tinget den folgende Dag. Nordre Sten- og Brokar var mestendel ruineret og Paelene forgangen Vinter borttaget eller braekket af Isen, fordi der i nogle Aar intet var foretaget, og Paelene tilforn var meget afslidt. Der kunde nu ikke laegges et Kabeltov paa nogen af de faa tilbagevaerende. Is og Vand havde ogsaa den foregaaende haarde Vinter borttaget 24 Favne af det indre Stenkar, saa der kun stod nogle gamle Paelestumper tilbage. Hvis der ikke snart blev foretaget noget, vilde hele Aaen med samt en Del Bygningers Grund, som laa naermest, blive fordaervet, thi Vandet havde banet sig en ny Vej ud, og det gamle Lob var saa lidt vandrigt, at man inden kort Tid hverken kunde komme ud eller ind af det med Fartojer. Laengere oppe var Stenene ved Aaens sondre Side skredet ud, og Bolvaerket ved nordre Side var ganske forhavet m. v. Paelene paa den lille osterste Gangbro, der ellers om Vinteren brod Isen og derved beskyttede Havnen, var ganske ruineret. Den overste Gangbro, som salig Borgmester Rhuus og andre havde bekostet af gode Paele af Fyr og Bog, hvilken ogsaa virkede som Isbryder, var den foregaaende Vinter helt bortskyllet paa naer nogle faa Paele. Skaden paa Havnen og Broerne var saa stor, at Synsmsendene ikke kunde taksere den, og Byen kunde ikke afholde Bekostningen ved Istandsaettelse, men maatte haabe paa Kongens Mildhed og naadige Hjaelp.

Side 139

12. Juni 1715 ansogte Byfoged Soren Nielsen, Sognepraesten Melchior Christensen Hjardemaal, Prokurator Daniel Wolff og Kobmand Peder Nielsen Kragelund om, at Konsumtionsafgiften af Saeby i 6 Aar maatte anvendes til Havnens Behov. Havnen havde tidligere kunnet tage Skibe, der kunde laste 2000 Tdr. Korn, men 1714 forliste et Skib i den, saa nu kunde man naeppe komme ind med en Skibsbaad, og der laa 4 Skibe i Havnen, som ikke kunde komme ud, og 3 i Saeby hjemmehorende Skibe kunde ikke komme ind i den. Tidligere havde undertiden om Vinteren ligget 80 (!) Skibe i Havnen, og vilde Kongen bevilge Byen Konsumtionsafgiften i 10 Aar, kunde Saeby Havn blive lige saa god som den i Aarhus og rum me over 100 Skibe.

Stiftamtmand Gersdorff anbefalede Ansogningen og oplyste, at han havde ladet Konduktor Coldevin i Fladstrand undersoge Forholdene, og denne havde udtalt, at der vilde udkraeves 3—40003—4000 Rdl. til Havnens Forbedring, og endvidere skulde der opssettes Moler1). Det var jo under den store nordiske Krig, da Staten havde Brug for alle de Penge, den kunde skrabe sammen, og der kom ikke noget ud af de store Planer.

I den Relation, som Byfoged Simon Jakobsen Meyer 1735 indgav til Stiftamtmanden til Indsendelse til Regeringen,siges om Havnen, at »i ostre Ende af Aaen, noget ude i Havet, er i fordums gamle Tider bleven indretteten Havn med Stene og Psele i hver Side, nemlig nordre og sondre Side, saa at mange Fartojer baade af Kreierter2) og Skuder har gaaet ind igennem den og til Byen og om Vinteren lagt i Vinterleje, saa vel Byens Fartojer som fremmede, dog ikke nu i mange


1) Rentekammerets Topografica, Saeby; Rigsark.

2) Raasejlere.

Side 140

Aar, saasom Havnen er ganske forfalden og ikke saa dyb indenudi imellem Stenkarene, som den tilforn har vaeret, alt fordi Soen haver indskyllet Sand udi den, hvortil er Aarsag, at den storste Del af Paelene er afstodtog borttaget af Isen, og mange af Stenene nedstodtaf Havet og Bolgerne. Og siges, at samme Havn i Krigstid af Fjenden, som var af Kejserens Folk, skal vaere bleven indrettet. Og i de Tider samt mange Aar efter skal her til Byen have vaeret store Egeskove, hvormed den er bleven holdt vedlige. Men nogen Aar forend min Komme hertil1) har ingen vaeret uden alene tre Stykker, som var saa gamle, at de af dem selv vilde falde, saa et Stykke var falden, blev desaarsagesolgt ved Auktion og Havnen til Indtsegt beregnet.Stenene til samme Havns Stenkar angaaende, da har Byen endnu i Gadholt By i Understed Sogn vaeret forbunden og pligtig at anskaffe 20 Laes store Kampesten til den, men ingen Leverange er sket over 20 Aar forend min Tid, da dog samme Mgend derimod af davaerende ovrigheder her i Byen er bleven forundtFaedrift sonden Sulbaek paa Saebye Ejendom. Sluttelig vil det da blive, at Havnens Ruin er, fordi her ingen Skove har vaeret i saa mange Aar til Byen, hvormed den kunde bleven konserveret og holdt i Stand «2).«2).

Naar Byfogeden siger, at Havnen ligger et Stykke ude i Havet osten for Aaen, viser det utvivlsomt, at Havet for den Tid havde bortskyllet en Del af Landet, og Byfogeden omtaler da ogsaa, at der tidligere har vaeret Bygninger »langt ud, som Havet nu staar over«.

Niels Thaarup fortaeller 1763, at Jakob Severin tilbodat
saette Havnen i Stand, naar det maatte blive


1) Meyer blev Byfoged 1730.

2) Vendsysselske Aarb^ger I. 216.

Side 141

paalagt Godsejerne i Vendsyssel at give 4 Skill, pr. Td. Hk. hertil, og Kongen saa vilde opfore et Magasinhustil Skattekorn, men det blev ikke til noget (Vends. Aarboger 1926, S. 299).

I Pastor Peder Pederstrups Beretning om Ssebys Forhold, hvilken delvis i omredigeret Stand gengives i »Danske Atlas« V (1769), og som er affattet 1766, siges, at Havnen er forstoppet og meget forfalden, og skulde Byen hjselpes paa Fode igen, maatte det forst og fremmest ske ved, at Havnen blev istandsat1).

Noget storre Arbejde ved Havnen synes dog ikke at vsere blevet foretaget, og i Vinteren 1796 truedes Havnenmed fuldstsendig odelaeggelse, idet Havet bortrev en Sandbanke paa nordre Side af Aaens Udlob, hvorefterAaen skar sig et nyt Udlob mod Nordost og tvaers over den ene af de nedfaldne Stenkister (den nordre Kaj). Dette Lob blev stadig dybere, medens det gamle Lob mellem de forfaldne Stenkister tilstoppedes saaledes, at de i Havnen (Aaen) liggende Skibe ikke kunde komme ud, og en stor Del af Byen med Kirken, Hospitalet, Degneboligen og 24 Huse og Gaarde samt en stor Strsekning af Markjorden blev udsat for Oversvommelse.Da Byen ikke selv havde Midler til at bringe Forholdene i Lave igen, lod Byfoged Rasmus Bondesen Brorson for egen Regning opfore to Bolvserker,det nordre 384 Alen langt og det sondre 228 Alen, af Ege- og Fyrrepsele, ca. 4 Alen i Grunden og lige saa langt over Aaens Overflade, beklsedt med Fyrreplankerog med overste Ende fsestnet til en Brohammer. Forneden blev Paelene forbundet med Tvaerbjselker af Fyr, og paa disse Bjselker blev nedssenket store Sosten, ligesom der lagdes Sten i en Bredde af ca. 6 Alen langs Bolvserket. Udgiften hertil udgjorde over 1900 Rdl.


1) Vends. Aarboger V. 316.

Side 142

kur. eller over 6000 Kr. Virkningen heraf var, at hvor man 1796 kunde ro med Baade mellem Bolvaerkerne og Aabrinkerne, indskyllede Havet i Lobet af et Par Aar saa meget Sand og Tang, at Rummet blev torlagt, og i det tilbagetvungne Aalob, hvor en Baad ikke havde kunnet flyde, kunde 1799 indgaa et kalklastet Skib paa 28 Reg. Tons og et andet Skib med 300 Tdr. Salt og Kul. Det var en fuldstaendig uegennyttig Opofrelse, Brorson gjorde, og da Kommandorkaptajn Poul Lovenorn1798 kom til Saeby for at undersoge Havneforholdene,og han blev vidende om Byfogedens Fortjeneste,fik Brorson 1799 Fortjenstmedaillen i Guld og en aarlig Lonforhojelse af 150 Rdl. kur.1).

4. Decbr. 1799 blev der nedsat en kgl. Kommission, bestaaende af Generalmajor H. E. Peymann, Kontreadmiral P. I. Wleugel, Legationsraad I. F. A. Schiffmann, Kommandorkaptajn Poul Lovenorn og Kammerraad Rosenstand-Goiske, til at undersoge og til Generaltoldkammeret at afgive Betaenkning over, hvad der kunde gores for at saette Saeby Havn i saadan Stand, at den kunde blive Samlingssted for Krigs- og Koffardiskibe samt Udgangspunkt for Transporter mellem Danmark og Norge. Endvidere skulde Kommissionen beregne Omkostningerne og udtale sig om, hvorfra Pengene kunde tilvejebringes. Det var jo i den vaebnede Neutralitets Dage.

Man tager naeppe fejl i, at Kommissionen ikke har anset Saeby Havn for egnet for et saadant Formaal, og det blev Fladstrand, der blev det maritime Centrum i de folgende Aar. Saa gik Tiden til midt i 1800erne, da Saeby fik et Statslaan til Havnens Istandsaettelse, men man naaede kun at faa en Dybde af 5—65—6 Fod


1) Collegial Tidende 4. Maj 1799, jfr. Anton Jakobsen: Sseby Kobstad, S. 49 f.

Side 143

Vand i Havnen, der stadig vilde sande til. I 1880erne gjordes et nyt Laan, og Aaens Udlob blev nu fort nordenom Havnen ved Hjaelp af to Moler. Som Folge af vedvarende Tilsanding og Tangsaetning blev disse Moler191 1—12 ved Hjaelp af Statstilskud forlasnget, og der lavedes en Slags Yderhavn. Havnen, der i en Storm 1921 led betydelig Skade, har nu godt 12 Fods Dybde og en Ophalingsbedding, anlagt 1905, for Skibe indtil100