Sæbys første Apotek.

Som bekendt var det kun ganske enkelte Kobstaeder, de storste, der havde Apotek for Slutningen af 1700erne, og gaar vi tilbage til Aar 1600, fandtes der i det hele taget kun faa Apoteker her i Landet. For Vendsyssels Vedkommende fik Hjorring Apotek 1794, Frederikshavn (Fladstrand) 1810, Saeby 1815, og Apoteket i Skagen oprettedes forst 1904. De ovrige Apoteker i Vendsyssel er ligeledes af forholdsvis sen Oprindelse (efter Aar 1850).

Imidlertid har Sac by i to Perioder, der ligger langt forud for det nuvserende Apoteks Oprettelse 1815, haft Apoteker, og om dem skal der her gives nogle Meddelelser.

29. Marts 1611 tog en Tysker Jiirgen HeuffelderBorgerskabsom Apoteker i Aalborg¹), men i Fastelavn 1614 blev Apoteker Johannes Hoberus GildebroderiGuds Legems Lav der i Byen²), og da Hoberus,der27. Juni 1622 fik Bevilling til at drive Apotek i Viborg, alligevel blev i Aalborg til i hvert Fald 1633,

---

1) Aalborg Bys Bog 1535—1627.

2) Gildets » Liber vivorum«, Landsarkivet i Viborg. Om Hoberus henvises iovrigt til Kancelliets Brevboger 1632,,

kunde Heuffelder naeppe begaa sig her, og han flyttede da — uvist hvornaar — til Saeby, hvor han drev et uprivilegeret Apotek. Vi ved ikke meget om hans Virksomhedher,men 1630 var han sammen med Kobmand Vogn Poulsen i Hjorring og blev da meget ilde begegnet af den noget voldsomme Raadmand Mads Christensen der, som i den Anledning blev tiltalt for Void¹). Samme Aar ses Heuffelder ogsaa at have solgt Blaekpulver til Sejlstrup Slot²), men efter »Kejserkrigen« 1627^—29, der medforte megen Forarmelse, var det vist smaat med Apotekernaeringen i Saeby, og Heuffelder forlod da Byen, antagelig i Slutningen af 1632. 16. Januar 1633 indstaevnede hans Son Maximilianus Raadmand Peder Christensen Knivholt og en Del Borgere for Raadhusretten, fordi de uden Dom var inddraget i hans Bo og havde taget hans Gods, og da Raadmanden berettede, at det skete Udlaeg var foretaget i Henhold til Raadstueretsdom over Jorgen Apoteker, lod Maximilian13.Febr. i Raadstueretten fremlaegge og laese et tysk Brev, dateret Krastrup 10. Febr. 1633, i hvilket Apotekeren lod Borgmester og Raad vide — i AnledningafPeder Knivholts Staevning — at han kun er at finde paa Krastrup hos den sedle Junker Niels Friis; hans Son stod ikke laenger i hans Tjeneste, og selv havde han ikke noget med Magistraten i Saeby at skaffe eller den med ham, da han ikke laenger drev Handel eller Vandel i Saeby³). Man horer derefter ikke mere til Apotekeren udover, at han var dod for 1. Febr. 1637. 10. April og 1. Maj 1633 tiltaltes hans i Sseby efterladte Hustru for Betaling for noget Laerred, og 1. Febr. 1637 tiltaltes salig Jorgen Apotekers Arvinger

---

1) Hjorring Tingbog 31. Aug. 1630.

2) Sejlstrup Lens Regnsk. 1630/31.

3) Sseby Raadstuepr. 16. Jan. og 13. Febr. 1633.

for 2 Mk. 6 Skill, i kongelig Skat, ligesom hans Enke 13. Novbr. 1639 staevnedes af Byfoged og Tolder Jens Thomsen Rosmus for forfalden Told og Akcise¹). JtirgenHeuffelder,eller Heuffeld, som han skrev sig, var gift med Wibeke Brumkost, der endnu levede i Saeby i 1642, da him anfores i Kirkens Stolestaderegister.

De havde mindst 2 Born, nemlig:

1. Jorgen Jorgensen Heuffelder, der kaldes Apoteker og svor sin Borgered i Saeby 14. Septbr. 1636, hvorfor han betalte 2 Sletdlr.²). Da Folk, der var fodt i Byen, ikke betalte Borgerskabspenge, var Jorgen altsaa fodt for Faderens Ankomst til Saeby. Han har formodentlig fortsat Apoteket³), men 7. Novbr. 1638 opsagde han — der var Ungkarl — sit Borgerskab, da han ikke laenger vilde drive Naering og Kobmandskab i Saeby, men han blev dog boende i Byen, hvor han 10. Juli 1639 stod tiltalt for at have gjort »Perlament« (o: Slagsmaal) med Kaemneren og Bysvendene. Magistraten tilbod ham at lade Sagen falde mod, at han gav 1000 Tagsten til Kirken, og han maatte derefter vinde Borgerskab igen — dog Kongens Sag uforkraenket. Jorgen tilbod at give 500 Tagsten, men vilde dog ogsaa give 1000, hvis Magistraten ogsaa vilde holde ham fri for Kongesagen. Sagen synes saaledes at have vaeret ret alvorlig; den blev udsat og forekommer ikke senere⁴). Jorgen boede 1642 i Fladstrand og drev Handel med Vin, Salt, Jem, Tobak, Laeder, Spillekort m. m. og rejste selv til Liibeck for at handle. (Vennebj. H. Tgb. 13. Nov. 1643).

2. Maximilianus Jorgensen Heuffelder

---

1) Raadstueprotokollen.

2) a. St.

3) Han kaldes Apoteker.

4) Raadstueprotokollen.

(Hojfeldt) var 1633 Borger og Kobmand i Sseby, hvor han ejede en Gaard, som han 25. April 1638 pantsatte til Borgmester Hans Nielsen Gram og Hustru for 60 Sldlr., som de efter »hans venlige Begsering til sin Nyttes og Brugs Forfremmelse« havde kautioneret for overfor en hollandsk Skipper, som Heuffelder havde kobt Specerier og Varer af¹). Hans Gram kom til at betalePengene,men Max vilde ikke fraflytte sin Gaard, hvorfor Gram 1642 maatte rejse Sag mod ham²). Han synes derefter at have forladt Sseby, da hans Navn ikke forekommer i Stolestaderegistret for nsevnte Aar, men 1649 trseffes han atter i Saeby. 1651 var han ToldvisitoriSkagen, hvor han endnu levede 1663, men hans senere Skaebne kendes ikke. Han blev gift I 1634 i Sseby med Karen Laursdatter, StifdatterafRaadmand der, Peder Mikkelsen Riber, der var gift med Borgmester Soren Christensen Guldsmeds Datter, Maren Sorensdatter, som i et tidligere JEgteskabvarModer til Karen Laursdatter. 1625 havde KarenProcesved Landstinget angaaende hendes Arv efter Foraeldrene, og da kom Peder Riber med den sikkert urigtige Oplysning, at him i de 8 Aar, him var hjemme (ca. 1600^—1608), havde faaet 235 Opleder(o:Chemisetter), og da him ca. 1608 blev gift forste Gang, havde han kobt 4 Tonder 01 og for 6 DalerVintil Bryllupet, og senere havde han yderligere kobt alt, hvad der behovedes dertil saa nser som 5 Fade 01 og 2 Kokroppe og noget Flaesk, som Brudgommenbetalte.Hun havde ogsaa faaet et fornemt UdstyrafGangklaeder, Sengeklaeder, Solvtoj m. v., og Raadmanden udtalte yderligere, at hun uden hans Vidende havde faaet 6 Guldrosenobler, 1 Portugalose,

---

1) S«eby Tingbog 1638, 81. 93.

2) a. St. 1642, 81. 33 og 45.

1 Guldring, 2 Solvskeer, I Solvstob paa 20 Lod m. m.1).
Det ses saaledes, at him var af velstaaende og fornem
Familie.

Den Mand, som him da blev gift med, var Daniel Bastiansen Truttmann, antagelig en Tysker, der var Kobmand i Sseby. Han forlod imidlertid Byen 1619^—20 efterladende sig en Del Kreditorer samt Hustru og Born, og 2. Marts 1633 lod Karen Laursdatter ham indstaevne for Viborg Landsting angaaende, at han for over 13 Aar siden havde forladt hende med Storstedelen af deres Formue og ikke senere havde ladet hore fra sig, saa him havde siddet forladt og i storste Elendighed med sine mange Born. Ved Tamperretsdom af 18. Decbr. 1633 blev hun skilt fra Truttmann, der ikke havde ladet hore fra sig, siden han forlod Sseby²), og 1634 aegtede hun derefter Maximilianus Heuffelder, hvis okonomiske Forhold sikkert ikke blev forbedret ved dette iEgteskab, thi skont hun havde indkaldt Truttmanns Kreditorer til Deling af hans 80, forinden hun indgik iEgteskab med Heuffelder, fik hun og Heuffelder dog en hel Del Processer med dem³). Karen Laursdatter tituleres af Byskriveren i Sseby som »den aerlige, gudfrygtige, kristelige, fromme, fine og dydige Dannekvinde«⁴), saa hun maa vel have vseret en god Kvinde.

Hun var fodt ca. 1592 og blev begravet i Skagen
5. S. i F. 1653, 60 Aar gammel.

Heuffelder zegtede II 21. S. e. Tr. 1654 i Skagen
Anne Pedersdatter, med hvem han havde BorneneJorgen,

---

1) Viborg Landst. Dombog A. 1625, 81. 252 ff., jvfr. Vendsysselske Aarboger 1931, S. 161.

2) Sseby Tingbog 28. Febr. 1638.

3) a. St. 10., 17., 31. Jan., 30. Maj, 20. Juni 1638

4) a. St. 6. Juni 1638.

neneJorgen,f. 1656, d. 1658; Gert, f. 1658; Vibeke,f.
1661 og Jorg,en, f. 1663.

Sæbys andet Apotek.

Efter at der ikke havde vaeret Apotek siden i 1630erne, da Jorgen Heuffelder nedlagde sit, fordi han ikke kunde eksistere der, blev der paany oprettet et saadant i Henhold til kgl. Privilegium af 29. December 1705 til Niels Jensen Krag.

Denne Mand var Son af en Jens Krag og Sofie Marie . . „ og var muligvis fra Aalborg, hvor han synes at have haft Forbindelser; da han var ugift, flyttede hans Foraeldre til Saeby med ham, og af andre Paarorende naevnes hans Broder Andreas Krag, der var Kobmand i Hamburg, og Broderen Abraham Krag, der 4. Juli 1708 modte for Niels Krag i Byretten i Saeby.

Niels Krag synes at have forstaaet at vaekke Tillid til sin Soliditet, skont den naeppe var stor, da han kom til Saeby, thi forst laante han 300 Rdl. af den velhavende Saebypraest og Kromand Melchior Christensen Hjardemaal, der var stor Pengeudlaaner, og da Krag bildte Praesten ind, at han selv havde Penge til Apotekets Indrettelse, forstrakte Hr. Melchior ham med yderligere 230 Rdl. til at kobe Varer for og fik derfor 11. Juni 1706 en Panteobligation. 1707 laante Apotekeren yderligere 200 Rdl. af Praesten, hvorfor denne skulde have haft Pant i Guld- og Solvvarer, som han dog ikke fik, men derimod et Gaeldsbrev med Sikkerhed i Apotek og Inventar m. v.¹).

Imidlertid gik Apoteket ikke saa godt, som Krag

---

1) Steby Tgb. 1707, 81. 37 b, 21. Aug. 1709, 81. 123 b ff.

havde taenkt sig, Naeringsforholdene i Sseby var da i staerkt Forfald, og snart begyndte Kreditorerne at falde over ham. 30. Novbr. 1707 staevnedes han for Gseld 11 RdL, 28. Marts 1707 for 13 Rdl. og 4. April 1708 tiltalte Hr. Melchior ham for 479 Rdl., for hvilket Be-10bhan Udlaeg i Krags Gaard og hans gode Indbo. Krag skulde dog have Lov at bo i Gaarden til Mikkelsdag1708. Apotekeren havde Forbindelse med flere Firmaeri Kobenhavn, og Storkobmanden i Aalborg AndersJensen (Hog) var hans Mellemmand ved deres Vekselaffaerer, men da Krag ikke indfriede sine Akcepter,fik Anders Jensen 182 Rdl. tilgode, som han 4. Juli 1708 stasvnede ham for. 14. og 15. Aug. 1708 var AndersJensen i Saeby, og Apotekerens Forhold ordnedes da saaledes, at den velstaaende Farver Jorgen Low i Saeby kobte selve Apoteket af Hr. Melchior for 100 Sldl., og Low lod saa af Medlidenhed Krag drive det til videre mod, at han hver Lordag skulde afgive Indtaegtentil Kobmand (senere Byfoged) Soren Nielsen, der var Sosterson af Lows Hustru. Denne Ordning skulde vedvare, til de 100 Sldl. var betalt¹). Hr. Melchiortabte dog ikke sit ovrige Tilgodehavende, idet han mod at dsekke Gaelden til Anders Jensen fik udlagtKrags Gaard, i hvilken Apoteket var, samt en stor Del af Krags Losore for sine Obligationsfordringer. Af Fortegnelsen ses, at der var en Del Apotekerredskaber og Varer, bl. a. 3 Par Briller, forskellige Maal, Mortere, 1 Skildpadde, 2 Snogepander, den ene med Solvring om, Vsegte, Spateler, Glas o. s. v.

Ordningen blev truffet i Overvaerelse af StiftamtmandPeder
Rodsteen og Amtmand Arnoldus Dyssel
fra Sejlstrup, idet Krag havde faaet udnaevnt Kommissariertil

---

1) Tgb. 22. Aug. 1708, 81. 74 b.

sariertilat domme i hans Strid med Prsesten og
flere1).

Anders Jensen i Aalborg synes at have naeret megen Velvilje for Niels Krag, thi da han ikke kunde ernsere sig af Apoteket alene, overlod han efter Kontrakt af "/• 1708 ham til Forhandling en Del Varer — Vin, Braendevin, Specerier m. m. — for at »conservere« ham. Han skulde betale Varerne maanedsvis til en billig Pris og maatte saa selv have Fortjenesten, men han maatte ikke kobe den Slags Varer hos andre. Han fik dem i Konsignation, maatte ikke sammenblande dem med andre Varer, og Anders Jensen skulde have Lov til at efterse Lageret, naar han onskede²). Efter et halvt Aars Tids Forlob var Krag kommet ca. 50 Rdl. bagud med sine Betalinger til Anders Jensen, og denne tabte da Taalmodigheden med ham og anklagede ham for at have »fordommineret og fortseret« hans Varer, hvorefter Krag 13. Maj 1709 blev domt til at fyldestgore Anders Jensens Krav³).

Som foran naevnt skulde Niels Krag flytte sit Apotekud af Hr. Melchiors Gaard til Mikkelsdag 1708, men det skete ikke, og 9. Januar 1709 sendte Prsesten ham derfor Staevningsmaend, der udsagde ham af Gaardentil Paaske 1709, men Krag hsevdede, at Hr. Melchiorhavde lovet ham, at han maatte blive der til Pinsedag, og Krag havde forespurgt Stiftamtmand Rodsteen om, hvor Apoteket skulde flyttes hen, idet Stiftamtmanden havde Apotekerne under sit Tilsyn og vist nu selv ejede Apoteket i Saeby. Rodsteen skrev saa til Praesten og henstillede til ham at lade Krag blive i Huset til Mikkelsdag, saa vilde han garantere for

---

1) a. St. 29. Aug. 1708, 81. 75.

2) a. St. 10. Okt. 1708.

3) a. St., 81. 103 b.

Lejen; i modsat Fald vilde Stiftamtmanden skaffe anden Lejlighed til Apoteket. Paa denne Foresporgsel svarede Praesten ikke, og Rodsteen antog derfor, at Krag kunde blive i Huset til Mikkelsdag¹). Da Hr. Melchiornu pludseligt i Juni vilde have Apoteket flyttet, indhentede Krag Stiftamtmandens Ordre, og 28. Juni gav Rodsteen gennem sin Fuldmsegtig i Saeby Farver Jorgen Low Krag Ordre til straks at flytte ud, og han flyttede saa 1. Juli med Apoteket og hele sin Familie²). 10. August kom Krag i Sksenderi med Praesten og hans Hustru i Byfoged Soren Nielsens Hus, og deraf udvikledesig en ny Retssag, som ret indgaaende belyser hele Forholdet mellem Praesten og Apotekeren, siden Krag kom til Saeby³). Af Akterne ses, at Niels Krag havde kureret paa en fattig Hospitalskvinde i Saeby, der uskyldig var blevet besmittet med Pokker og Franzose r⁴), men han havde ikke kunnet helbrede hende, og hun kom saa under Kvaksalvers Behandling. Da Krag fraflyttede Hr. Melchiors Bygning, blev Apoteket, det vil altsaa sige Inventar og Varer, taget under Forseglingaf ovrigheden, og dermed var Apotekets Tilvaerelsesluttet.

1707 var Niels Krag saa uheldig, at hans Pige Anne Sofie Andersdatter, fodt i Arendal, fik et Barn med ham. Hun kom fra ham til Hongaard i Torslev Sogn og var muligt Soster til den »fornemme Matrone« Margrete Andersdatter i Hongaard, hvis Moder var Soster til Anne Hegelund Jespersdatter Haugaard til Ormholt. Det tyder nemlig paa fornem Slaegt, at KobmandThomas Lydersen i Saeby lovede at betale PigensLejermaalsbod

---

1) a. St. 19. Juni 1709, 81. 116.

2) a. St., 81. 119.

3) a. St. 21. Aug. 1709, 81. 123 b ff.

4) Konssygdom.

gensLejermaalsbode1); Apotekeren kunde ikke betale
med andet end et Gaeldsbevis til Byfogeden.

Om Apoteker Niels Krag vides iovrigt ikke andet, end at han endnu 1710 opholdt sig i Sseby i stor Armod og havde ikke det, »han kunde hvile paa«, men maatte opholde sig hos andre, som viste ham Barmhjertighed²). Heller ikke kendes hans Foraeldres Skaebne, men ogsaa de gik i Armod. Moderen pantsatte sit Guld, Solv og sine Ringe til Farver Jorgen Low, og 29. Febr. 1708 lod den senere Byfoged Soren Nielsen tinglyse et Dokument, i Folge hvilket Jens Krag og Hustru pantsatte til ham en Del Losore for 185 Rdl., som han havde laant dem til Indfrielse af en Veksel, som deres Son Andreas Krag havde udstedt, men ikke kunde betale. Blandt Losoret var Hat og Laag til en Brsendevinspande samt en Destillerkedel, 4 Fyrfade, meget Kobber- og Messingtoj, 2 Dusin Tintallerkener, 9 Tinfade, 1 stort, forgyldt Spejl, 3 Tresore r³) og en Atlaskes Kjole, saa Familien har sikkert kendt bedre Dage, for den kom til Saeby.

---

1) Tgb. 15. Aug. 1708, 81. 74 b.

2) a. St. 19. Marts 1710.

3) Chatoller.