Kirkehistorikeren Thomas Lillelund.

Prsesten og Kirkehistorikeren Thomas Pedersen Lillelund blev fodt den 9. April 1712 pa Lundenaes ved Skern, hvor hans Fader, Peder Madsen Lillelund, var Forpagter. Han var gift med Ellen Thomasdatter Lund (f. c. 1689, d. 1776). I 1728 kobte P. M. Lillelund Herregarden Rybjserg i Veiling Sogn (Hind Herred), hvor han dode 1730. Sonnen Thomas P. Lillelund blev holdt til Bogen og blev Student fra Ribe 1731. Den 3. Maj 1736 tog han theologisk Embedseksamen med laud¹) og blev samme Ar Huslaere r²) hos Andreas Valeur pa Dikemarkens Jernvaerk ved Drammen; men allerede i 1737 den 5. Juli blev han af Statholder Grev Christian Rantzau kaldet til Sognepraest for Ulstrup (Ars H.) og Gundersted Sogne (Slet H.) i Himmerland. Herfra forflyttedes han til Arslev og Tilst Sogne (Hasle H.) ved Arhus den 1. April 1758.

Pastor Lillelund segtede forste Gang Ingeborg KirstineWedege (f. c. 1708, d. 10/₈ 1775), Datter af Sognepraesti Glenstrup (Randers Amt) Peder Johansen Wedege³) (f. 1661, d. B/_B 1731) og dennes 2. Hustru

---

1) Ved Universitetet havde han Prof. Chr. Thestrup til Priv. Prsecept. (Universitetsmatriklen 11, 528).

2) Jfr. Rasmus Nielsen: Om Holbergs Kirkehistorie og Theologie 1867), 7—B.

3) Wedegeslsegten er indgiftet i Blicherslsegten.

Mette Hansdatter Winther (f. 1681, d. *•/• 1753). I
1731 ved sin Faders Dod var Ingeborg Wedege i Tjenestehos
Grev Rantzau pa Brahesborg. Efter Vabenhusindskrifteni
Arslev Kirke dode hun — som anfort—
10. August 1775. Tavlen beretter ligeledes, at
hun havde vaeret gift i3B Ar.1) Hun er da i 1736—37
blevet viet til Thomas Lillelund. I sit forste
skab havde Lillelund bl. a. en Son og en Datter. Datteren,Eleonore
Hedvig, blev senere gift med Pastor
Christian Lauritsen Engelstoft, Praest i Gislum, senereVive
m. fl. St. I dette fodtes HistorikerenLaurids
Engelstoft (1774—1851).

Anden Gang blev Pastor Th. Lillelund gift med Marie Kirstine Rasmusdatter Lihme, der var fodt 1735 og dobt i Tem 16. Febr. 1735. Hendes Foraeldre var Pastor Rasmus Pedersen Lihme, Tem, og Hustru Ingeborg Lauridsdatter Hoyer (Hoysgaard). Marie Lihme ma have vaeret i Besiddelse af nogle Penge; thi kort for hun den 12. August 1777 blev gift med Pastor Lillelund i Arslev, lante hun 1000 Rigsdaler til Christolfer Herfordt Mangor, der fra 1777 var Udgiveraf »Den Viborg Samler«. Mangor manglede Penge til Hjaelp til Bygning af et Trykkeri i Viborg, og derfor lante han den ovennaevnte Sum af Jomfru Lihme, til hvem han sa den 5. Maj 1777 pantsatte sin ny opbyggede Gard pa Mathiasgade ved Hjultorvet .²) En tre Maneder efter blev hun gift med Ths. Lillelund, der nu var en aeldre Herre. Det var da ogsa kun fa Ar, hun fik Lov at leve som Praestekonei den hyggelige Landsby Arslev ved Brabrand

---

1) Stenpladeindskriften over Ths. Lillelund ined Oplysninger om hans forste Hustru i Arslev Kirkes Vabenhus er meddelt af Chr. Heilskov i Saml. t. j. Hist, og Top. 3. Rk. VI Bd., 396—97.

2) S. Nygard: „Den Viborg Samler" (Saml. t. j. Hist, og Top. 3. Rk. IV, 251).

S0; thi den 15. Juni 1781, i sin Alders 70de Ar, dode
Pastor Lillelund, medens hans Enke overlevede ham
til den 6. Januar 1797, da him dode i Naesborg.1)

Thomas Lillelund var en meget velmenende Sjaelehyrde, der bade oprettede Legater, bortskaenkede Bibler og Boger og forfattede et Par Skrifter, som vi ret snart skal hore om. Nar det var muligt for ham at optraede som Maecen, omend i det sma, ma Arsagen hertil sagtens soges i, at han havde modtaget Penge i Arv fra sit Hjem. Hans Broder, Mads Lillelund, havde Sindinggard, en anden Broder, Niels P. Lillelund, fik senere Rybjaerg, sa Pastor Lillelund har altsa haft to Brodre, der var Herremasnd i Vestjylland. Oppe i Gundersted og Ulstrup gav han i 1748, d. 8/n, 100 Rdlr. til Gundersted Skole, »hvilke staaer i Ulstrup Prsestegaard, og af hver Successor forrentes aarlig med 5 pro Cento«. Desuden gav han 60 Bibler til Beboerne i begge Sogne, »der efter Allernaadigst Rescript af Martii 1743 agtes som betroet Gods.«²) I sine nye Menigheder i Arslev og Tilst Sogne gav Lillelund 100 Rdlr. til fattige Skoleborn. Desuden en Bibel til hver af Skolerne og til hver Gardmand samt til nogle af Husmaendene.³) Endnu bestar dette Legat i Brabrand-Arslev Sogne. Det bestyres af Sognepraesten. Arslev Bornebogssamling oppebaerer herfra arlig 8 Kr. —

Thomas P. Lillelunds Forfatterskab bestar af folgende
to Boger:

---

1) L. P. Borberg: Slsegten Wedege i Danmark (1919), 28.

2) Hofmanns Fundatser 111 (1758), 493.

3) Jfr. Kirkehist. Saml. 4. Rk. I, 306, 316. Hans Olrik i Brickas Lexikon X, 289. Jens Worm: Lexicon over lserde Msend 111 (1784), 465^—66. Wibergs Prsestehistorie I, 56—57.

1) Danmarks Kirke-Historie, tilligemed alle Katolske Biskopper indtil Reformationen og siden alle Biskopperne baade i Danmark og Norge. Viborg 1773. Trykt hos C. H. Mangor. (!) 281 S. B°.

2) Sende-Brev til hans forrige Tilhorere i Ulstrup og Gundested Sogne. Disse til en skyldig Berommelse, Hans nuvaerende Sognefolk til et gyldigt Exempel. Viborg 1773. Trykt hos C. H. Mangor. 70 S. 8V)

Kirkehistorien fik en ret stor Udbredelse, idet Lillelundforaerede et indbundet Eksemplar af den til hvert Prsestekald i Danmark. Han sogte ikke egen Fordel ved sit velmente Arbejde, som han betegner som »Enkens Skjserv«. Det tor da ogsa straks siges, at det ikke er noget Mestervaerk, Ths. Lillelund har leveret i sin Kirkehistorie. Den er for storste Delen et tarveligt Uddrag af Erik Pontoppidans store Kirkehistorie:Annales Ecclesise Danicse I^—IV (1741^— 1752); dette pa Tysk skrevne Arbejde, et Hovedvaerk indenfor vor kirkehistoriske Litteratur, giver pa Arbogsvis,uden videre Hensyn til den indre Sammenhaengordnede Efterretninger om Danmarks Kirkehistorieindtil Pontoppidans egen Tid.²) I tredie Del af »Annales« findes Levnedsbeskrivelser af alle Biskopperi Danmark, Norge og Island i det forste Arhundredeefter Reformationen; disse Biografier har Lillelund navnlig vaeret henrykt for at give korte Afskrifteraf. Man har i det hele taget Indtryk af, at han blot har haft til Hensigt at gore den danske Menighedi sin Helhed bekendt med, hvad man i hans

---

1) Jfr. H. Ehrencron-Miiller: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, V (1927), 149. H. F. Rordam i Kirkeh. Saml. 4. Rk. 11, 583.

2) Om Pontoppidans Kirkehistorie se H. F. Rordam i Kirkeh. Saml. 4. Rk. IV, 225—33, isser dog Michael Neiiendam: Erik Pontoppidan II (1933), 116—127.

Tid vidste ora vor Kirkes Historie, eller rettere, hvad Pontoppidan havde samlet om den i sit magtfulde Vaerk. Nogen Trang til selvstaendig Forskning har Lillelund ingenlunde haft; han har naeppe vaeret nogen saerlig belaest Mand, ihvorvel man tor tro, han har staet lidt over Jaevnmalet af Praester i sin Samtid. Hans Uselviskhed og hans Fortsellerglaede er det konne ved hans Vaerk og det, der skal redde det, samtidig med at man ma erindre, at der i den findes et og andet, isaer af personalhistorisk Art, der ikke er ganskeuden Interesse, navnlig vedrorende Forfatterens Samtid. Hertil kommer sa, at de ukyndige, hvoraf der jo var mange i 1770'erne, kunde lsere meget af Bogen. Naturligvis blev der gaet strengt i Rette med Lillelund, da hans Kirkehistorie udkom savel som i senere Artier. Deter i ethvert Tilfaelde en hard Dom, den norske Forfatter og Kritiker Claus Fasting (1746 —1791) giver »Danmarkes Kirke-Historie«, nar han affserdiger den som en Samling »übegribelige Fadaiser over Danmarks Kirkehistorie«, ligesom han pa forskelligVis gor Grin med Arbejdet i sin ret udforlige Anmeldelse af det i Kritiske Journal 1773, 481^—88 under Maerket V._—V. Fastings nedsablende Anmeldelseer optrykt i Lyder Sagens Udgave af hans Skrifter(1837), 271^—79. Fastings Anmeldelse er imidlertidet godt Udtryk for hans eget skarpe Vid, — han var Beundrer af Voltaire — for hans bidske Udtryksmadei Epigrammerne og for hans andelige Overlegenhedog Frigjorthed.¹) —

---

1) I Statsbibliotekets Eksemplar af Lillelunds Kirkehistorie er pa Bindets Inderside paklistret et gammelt Udklip, hvorpa. med den originate Handskrift star: „Lauritz Engelstoft Ao 1783 i Vive Prsestegaard" (Lillelunds Svigerson). Ovenover star med yngre, gnidret Skrift: „En persiflerende Anmeldelse af denne slet skrevne Bog giorde Nordmanden Claus Fasting, se hans Skr., udgivne i Bergen 1835" [skal vsere 1837].

Deter foran naevnt, at Lillelunds Kirkehistorie helt bygger pa Pontoppidans »Annales«. Det havde vaeret rimeligt, om Praesten i Arslev ogsa havde udnyttet Ludvig Holbergs Kirkehistorie, der udkom 1738. Dette har han imidlertid ikke gjort, hvad man nok med Filosoffen Rasmus Nielsen kan undre sig over.¹) Ganske vist var Holbergs Skrivemade ikke efter Theologernes Hoveder, men det kan dog nok vaekke Forundring, at hverken Lillelund eller Ove Thorning, der i 1771 udgav sin »Bibel- og Kirkehistorie fra Verdens Begyndelse indtil det 18de Seculum efter Christi Fodsel« (et Vaerk, der langt overgar Lillelunds), naevner Holberg med et Ord. Jeg er tilbojelig til at tro, at Lillelund slet ikke har kendt Holbergs Kirkehistorie; thi ellers kunde det dog vaere, han med sin tilsyneladende Omhu kunde have udnyttet et og andet i den, eller i det mindste have laert lidt af Holbergs Ironi og Vid. Deter nemlig ingenlunde videnskabelig Overlegenhed, der er Arsag i, at Lillelund ikke naevner Holbergs Vaerk; hans Tavshed kaster ingen Skygge over Kirkehistorien fra 1738.

Deter ikke Referatet af Erik Pontoppidans Kirkehistorie,dergor Lillelunds Bog underholdende. Det er snarere hans gemytlige Snaksomhed og hans umiskendeligeTrangtil at tale om sig selv og sine Familiesager.Haner i Besiddelse af en sjette Sans, Gaven til overalt og i alle Sager, isaer i Pengesager, at spore Forsynets Veje. De okonomiske Elementer i Lillelunds Fremstilling smelter saledes ikke sjaeldent harmonisk sammen med det hojere og stemningsrige i Tilvserelsen.Straksi Bogens Indgang moder vi en Prove. Den danske Kirkes Historie synes »behagelig at have i det

---

1) Rasmus Nielsen: Om Holbergs Kirkehistorie og Theologie (1867), 4.

Danske Sprog, baade i Henseende til de Katholske og nyere Tider; naar vi holde begge imod hverandre, da sees vel Guds store Forbarmelse over vore hedenskeFaedre,da de forst fik Kundskab om Gud. (Gud vaere Tak for sin usigelige Naade). Men ikke mindre Naade var det, da den barmhiertige Gud gav os den rene Evangelii Lserdom ved Reformationen, og dette endda« — her kommer hvad Dogmatikken kalder »det Oekonomiske« i Bestyrelsen — »for mindre end femte Parten af de Byrder og Udgifter, som vore Faedre gave til Geistligheden i de Katholske Tider; thi Horen og hendes Born vil altid have mange dobbeltmereend den aegte Hustrue« .... Savel i FolelsenafTaknemlighed for Guds Nade som i Fortornelsenover,at de katholske Prsester har fristet Guds Langmodighed ved alt for store Indtaegter, altfor umadelig mange Praestepenge, sporer vi en overstrommendeSubjektiviteti Lillelunds Frernstilling. Personlige Forsikringer sasom (i Anledning af, at »det skionne Amalienborg Slot braendte, ved Opera, eller Komoedie (1680), da Raketter og Skyden satte lid paa Enebaerrisene«): »Der er ingen Lykke eller Vinding ved disse Komoedier«; parentetiske Hjertesuk,sasom(i Anledning af Kobenhavns Ildebrand 1728): »Gud lad det aldrig braende mere, forend alle Ting skal opbraendes«, er Udbrud af subjektive Rorelser.Naestenoveralt, hvor Lillelund vil fordybe sig i noget objektivt, gor han pludselig et Sidespring, en lille vilkarlig Afstikker, og befinder sig midt i det subjektive: Han vil fortaelle om Griffenfeld: »Iblant partikulaere Maerkvaerdigheder i den Konges ChristianVtes]Tiid, Peter Griffenfeld hans Fald fra Groskantsler Embedet til Munkholms Faengsel, Aar 1676. Han giorde for lidet af Kongen, saaledes fik

hans Uvenner Leilighed. Han tog vel Penge for endogsaageistligeEmbeder, og meente, at det var ingen Synd, naar han kun forfremmede enhver ikke videre, end til det kan vsere tienlig til.« Savidt gar det nogenlundemeddet objektive,. men nu kan Forfatteren ikke holde det ud lsengere; han mattes af Stoffet og trsenger til en moralsk Hjertestyrkning: »See«, siger han, »hvor slibrige de hoie Steder dog ere, om hvilke Bonden vel taenker at der er got at vaere.« . . . »Det gik dog naturligt til med Griffenfeld. Men« — fra det blot naturlige koramer Lillelund til at tsenke pa noget, som nok ikke var sa ganske naturligt — »hvem kan forklare os, hvorledes det var, at da en Froken 1678 blev henrettet, fordi hun vilde forgive sin Frue, at da en Flagermuus floi stedse omkring hende paa Retterpladsen, og blev ikke borte, forend hun var d0d?« Se, dette var jo en temmelig subjektiv Slutning pa Historien om Griffenfeld.

Helt underholdende er det at laese Side 77 om Tiden fra Ar 1400 til 1536. Hvad Folks Levned da angik, »da var det og meget slet, Fraadserie og Drukkenskab, hvo ei deri vilde vaere Gildebroder, han blev kaldet en Nitsing. Munkene sadde tset i Kroeret [en ostjydsk Dialektform! ], besynderlig de Graae- eller Tiggermunkene,dog kaldte Paven dem og Dominikanere, de to Basuner, de to Seraphim, men Jesuiterne, som kom i Reformationens Tiid, toge da aid Anseelsen til sig fra andre Munke. Losagtighed kunde nu ei dolges laengere; thi Systrene i St. Nikolai Kloster i Ribe bleve udjagede for beviislig Liderligheds Skyld, ligesaa Benedictinerne i St. Knuds Kloster i Odense. Om dem blev der vidnet Aar 1489, da Munkene paastode,at der skede mange Mirakler ved deres Forbonnerog Fortieneste, at slige Mirakler kunde vel

ikke naegtes, men de bestode derudi, at een af deres Klosterbrodre havde avlet tre Born, een med Kiokkenmesteren,en anden med Bryggeren, og den tredie med Kieldersvennen, thi disse vare Qvindespersoner i Mandsklaeder. Men Gud giorde og at Horerie fik sin rette Lon; thi den fra det opfundne Vestindien Aar 1495 hidbragte Veneriske Svaghed bortrappede nogle Tusinde hos os, da man endnu ei vidste, hvormed den kunde laeges. Dog fik Horeri ligesom Frihed en kort Tiid i Kong Kristian den Andens Tiid, da han efter Hollandsk Skik tillod, at lose Qvinder, som boede i Kiobstederne for sig selv, og ikke gik med Kaabe, maatte ikke overfaldes. Masqverade begyndte ogsaa nu.«

Det sees, at Ths. Lillelund var en renlivet luthersk Praest, der i sit Hjerte bar Had til Papismen og dens Vaesen. Hans Stil kan undertiden vsere stemningsrig og bevseget, ligesom hans Ordning af Stoffet mange Steder er i vild Uorden. Hans Behandling af de historiskeKendsgerninger er prsegede af stor Frihed, og ofte indfojer han Familie- og Praestekaldshistorier, der helt bryder Fremstillingen, men som sa undertidenkan vsere ret underholdende og give Udtryk for Forfatterens hjertelige Fromhed. Det vil fore for vidt her ogsa at citere Prover af denne Genre indenfor den Lillelundske Historieskrivning. Dette er i og for sig ogsa overflodigt, da Rasmus Nielsen i sin Bog: »Holbergs Kirkehistorie og Theologie« (1867), 7—7^—91)9¹) har meddelt en Del af Lillelunds personalhistoriske

---

1) Rs. Nielsens Skrift er i Virkeligheden mere at betragte som et Indlseg i Striden om Forholdet mellem Tro og Viden end som en historisk og litteraturhistorisk Belysning af Holbergs Kirkehistorie (jfr. H. Ehrencron-Miiller: Forfatterlexikon X, S. 262—63).

Smatraek, for igennem disse at give Prover pa hans
kirkehistoriske Opfattelse og Arbejdsmade.

Vender vi os nu til Lillelunds andet Arbejde, »Sende- Brev* til hans gamle Menighed i Ulstrup og Gundersted Sogne, ses det let, at dette Skriftstykke er forsynet med de samme Karakteristika som Kirkehistorien. Han siger i sin Praediken til de »velagtede Maend, hoitelskede forrige kiere Tilhorere og Venner«, at han ikke kan glemme, at de elskede meget mere »Guds Ord af min Mund, end som Penge af min Lomme,« hvilket viiste sig i den Eder da, og ikke mig overgaaede Faee-Svaghed, da mange af Eder ikke vilde tage imod det, jeg vilde eftergive i Korn-Tienden, men undskyldede sig for det meste deraf.«

I Slutningen af Praedikenen oplyser han, at han sa ikke forud al den Bekymring, der vilde mode ham i Arslev og Tilst. Dog sa han sa meget, da han sogte dette Brod, »at om jeg fik det, gav jeg mig baade Fienden og Faeesygdommen naermere i Mode, der begge pleier mest at grassere i de fedeste Egne. Aar 1758, da jeg reiste fra Eder, uddrog de forste af vore Tropper til Holsten [til den Krig mod Rusland, der ikke blev til noget], Faeesygdommen var og her naermere: Nu Gud vaere loved, Fienden friede den grundgode Gud os alle fra, men Faeesygdommen naaede til mig: Gud skee Lov, at I da bleve frie!«

Sadanne menneskelige og okonomiske Oplysninger forringer ikke Lillelunds ret lange Praediken, der bevaegersig over mange bibelske Emner. Den er helt i Tidens Stil, praeget af luthersk Ortodoksi, men menneskeliggjortved Praedikantens Snaksomhed og rene, naive Sjael. Ikke mindst varmes og opmuntres man ved at laese Lillelunds Hilsen til sine gamle Sogneborn, af hvilke i hans Afslutningsbon mange naevnes ved

Navn og enkelte far en ekstra Bemserkning (f. Eks.: »Herren i Naade ikke forglemme Christen Roeds Huus i Sotterup, tilligemed Jacobs, Povl og Niels Smeds, samt de ovrige Huuse i Sotterup og Liere! orn jeg ret mindes, havde jeg nogen Modstand i Skolevsesenet af een i Sotterup, ved Navn Liere, gid det da ikke tilregnesham! . . . Gud velsigne min gode Ven, Christen Helming, nu sidshaftig paa Volstrup! han og hans salig Hustru syntest vist nok paa en god Vei: Herren kiender sine!« o. s. v.).

Praedikenen er underskrevet Arslev Praestegard, den 13. Juli 1769. Den er forsynet med et Anhang om Ungdommens Undervisning, hvori gives en kort Forklaring af de ti Bud, de tre Trosartikler, Fadervor, Daben og Alterets Sakrament. Og endelig fojer Pastor Lillelund en af ham selv digtet Salme til, bygget over Sondagsevangelierne, —- mere kuriost end digterisk vaerdifuldt.

Det siger nsesten sig selv, at Claus Fasting (i Kritiske Journal 1773, 486_—88) gor Grin med Lillelunds Sende-Brev. Isaer ma Hilsenen med Navns Naevnelse af flere af de gamle Bekendte i Ulstrup og Gundersted og Lillelunds Forsog som Salmedigter sta for Skud i den spydige Nordmands Anmeldelse. I vore Dage kan vi se mere uhildet pa Tingene. Vi ved vel, at Thomas Lillelund ikke var noget Lys, men dette frakender ham dog ikke nogen sympatisk Bedommelse. Han var en godgorende Mand, en trofast og nidkaer Herrens Tjener i den evangelisk-Zuf Tiers Are Kirke, og sa var det ham om at gore, at sa mange som mulig blev delagtiggjorte i det nye Syn pa vor Kirkes Historic som var kommet til vort Land, da Luthers Reformation Ioste alle Tunger. Dette nye Syn, isaer manifesteret ved Angreb pa Pavekirken, er den

Arslev Prsest en varmhjertet — omend ikke overdreven intelligent — Talsmand for, og som den Grandsigneur han synes at have vaeret, bekoster han selv sa stort et Oplag af sin Kirkehistorie, at han kan foraere hver Menighed i Danmark et Eksemplar af Bogen. Et sadant Traek karakteriserer smukt den Mand, hvis Liv og Virksomhed her er skildret.