I mere end hundrede aar og i hvert fald fra 1623 til 1742 havde nabogodserne Demstrup og Sodringholmi Gerlev herred samme ejer. Fra 1625 tilhorte de medlemmer av slsegten Rantzau og udgjordefra 1674 en del av det efter det rantzauske »vaabendyr« opkaldte grevskab Lovenholm, hvis hovedsaede var herregaarden av samme navn i Sonderhaldherred, der tidligere havde heddet Ges singholm. I Trap findes en liste over gaardenes ejere for deres forening, men denne kan paa vsesentlige punktersuppleres. I Lovenholm arkivet pakke 24 findes nemlig en kortfattet liste over de breve, som Gert Rantzau d. 22. marts 1626 modtog fra fru Sofie Brahe, da han overtog godserne. De fleste av de her omtalte breve emu gaaet tabt, men da listen nsesten altid angiverudstedelsesaaret og som regel udstederen, modtagerenog

---

1) Demstrups og Sodringholms jordeboger vil formentlig ad aare blive trykt i en samlet udgave av de seldste danske private jordeboger. Om Gessingholms drift se Historisk Tidsskrift 10. Rsekke 3. Bind og Jyske Samlinger 5. Rsekke 1. Bind, om Skovgaards drift ibd. 5. Rsekke 2. Bind. Til arbejdet med jordebogerne har jeg fra den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse modtaget en understottelse, for hvilken jeg bringer min serbodige tak.

tagerenogbrevets vigtigste indhold, faar den en betydeligvaerdi som kilde til disse godsers historic Paa grundlag av denne fortegnelse i forbindelse med Traps oplysninger vil det blive forsogt at opstille en ejerliste for Demstrup indtil 1625, ligesom der kan gives nogle oplysninger om godsets vsext i det 15. og 16. aarhundrede.

En vis Matis Nielsen i Dalbyneder fik 1402 et — latinsk — brev paa en gaard i Stangerum, hvor godset netop senere havde een gaard, og aaret efter pantsatte en fru Lene, hr. Marqvor Leinsballs (?)*) datter ham noget gods i Dalbyneder. Deter vistnok til ham, at der 1404 udstedtes en lovhaevd paa Demstrupmed tilliggende, forste gang gaarden nsevnes. Maaske er han en Gyldenstjerne, skont han ikke findespaa stamtavlen (D. A. A. XLIIL), og i hvert fald ejedes gaarden 1409 av hr. HenrikKnudsen Gyldenstjerne,der da solgte den til hr. Erik NielsenGyldenstjerne. Denne fik 1410 lovhaevd paa skoven Demstruplund og erhvervede samme aar en gaard i Raaby fra Erik Vendelbo og 1438 en anden i samme by fra Mikkel Nielsen. Et par breve synes at vise, at han har haft processer om noget av sit gods i herredet 1445 og 1450, men kort efter dode han — i hvert fald for 1455 — og godset gik over til hans son Erik Eriksen Gyldenstjerne, der 1462 fik lovhsevdpaa gaarden Dall og 1467 paa jord til Demstrup og Raaby. 1475 fik han sandemandsbrev om markskel

---

1) Formodentlig fejlskrift for Limbek, der blandt andet kendes i formen Leimbeie (Danske adelige Sigiller. L. XXV. 10.). Muligvis er der tale om en datter av den Marquard Timmesen Limbek, der iovrigt kun omtales i 1388, men han synes at veere den eneste kendte Marquard Limbek, der kan vaere tale om. Navnet Lene findes en enkelt gang i slsegten, idet den her omtalte Marquards broderson Otto havde en datter Magdalene, der 1489 levede som enke efter Jon Bille. (D. A. A. XIX s. 270.)

mellem Demstrup og Dalbynederkaer og dode to aar senere. Forholdet efter hans dod ligger ikke klart, for forst 1513 fik sonnen Abraham Gyldenstjerne skode paa Demstrup, som han vistnok 1516 solgte til Peder Lykke til Hverringe.

Peder Lykke havde allerede 1514 kobt en gaard av vaebneren Anders Jensen i Raaby, og deter formodentligosse til ham, nogle breve paa Dalby kser og krat 1515, Dalsgaard 1516 og en gaard i Dalbyneder fra Berte Ottesdatter 1518 er udstedt, ligesom det maa vaere hans foged, der 1519 paa Gerlev herredsting lod indsvaerge markskel mellem Demstrup og Dalby. Han dode 1535 og hans enke fru Kirsten Hoeg 1542, og deres fire born Jorgen, Anne, Kirsten og Sofie havde derefter alle part i Demstrup, hvori dog osse andre i den folgende tid maa have haft del, hvadenten de nu har faaet det ved arv, pantssettelse eller kob. Jorgen Lykke bortmageskiftede 1537, uvist til hvem, noget av sit gods i Raaby, og 1542 mageskiftedehan i Kolding sin part i Demstrup og Raaby til sin svoger hr. Anders Bill e til Soholm, gift med Anne Lykke, og han synes at have forsogt at samle hele Demstrup paa sin haand. Allerede 1547 gik dog denne handel tilbage igen, og Jorgen Lykke overlod 1550 en anden noget gods i Raaby, og har, uvist hvornaar,overladt andet av sit gods til Peder Lykke. Imidlertiderhvervede Anders Bille fra en anden svoger Glaus Daa hans part i gaarden 1546 og sikrede sig 1551 ved markskelsbreve gaarden Dais tilliggende. 1552 fik han fra Lave Jensen og Niels Ulfstandskode paa deres parter i Demstrup, aaret efterfik han noget gods i Binderup fra Jorgen Rosenkrantzog 1554 overlod hans hustrus soster fru Kirsten,gift med Ludvig Munk, ham gods i Raaby, og

1555 fik han fra Claus Daa endnu en part i gaarden. Det lykkedes ikke Anders Bille at samie hele gaarden, inden han dode 1555, men hans enke, der anden gang giftede sig med hr. Otte Krumpen, fik 1556 fra sin soster Sofie hendes part, og 1562 forogedes hendes gods ved et gavebrev fra Christoffer Munk med hans part i Binderuplund. Deter formodentlig osse hende, til hvem Erik Rosenkrantz og Erik Rud 1571 skodede deres parter i Demstrup, hvor hun boede, da him 1573 oprettede et hospital i Raaby, hvor fire lemmerskulde have deres ophold. Stiftelsens opretholdelsehvilede som en forpligtelse paa Demstrup gods, og som sikkerhed herfor blev der i Aarhus domkapitelopbevaret et brev om, hvad de fattige i hospitalet skulde have, og i det folgende vil det naermere blive omtalt (s. 63).

Paa et eller andet tidspunkt maa rigsadmiral P eder Munk til Estvadgaard vaere kommet i besiddelse av Demstrup, men allerede i forvejen ejede han gods paa egnen, i hvert fald det, han havde erhvervet fra Jorgen Lykke, og 1576 udstedte denne et brev til Peder Lykke om, at han ingen del havde i Dalbyneder lund eller Dalby mark. Peder Lykke erhvervede iovrigt 1592 fra Moritz, fru Ingeborg og fru Karen Stygge deres parter i Sodringholm, og ved hans dod 1623 tilfaldt begge gaarde hans enke fru Sofie Brahe.

Fortegnelsen rummer iovrigt nogle breve om markskel og lignende, men forst fra Rantzauernes tid er selve godsarkivet bevaret. Det ligger i landsarkivet i Viborg og udgor en del av det store Lovenholm godsarkiv.

Statholderen i hertugdommerne Gert Rantzau
til Breitenburg anbragte ved opkob av hovedgaarde i
Jylland efterhaanden store kapitaler i kongeriget, og

blandt andet kobte han i 1616 i Sonderhald herred Gessingholm, og i 1625 erhvervede han ved et kob Demstrup og Sodringholm i Gerlev herred av fru Sofie Brahe. I Virkeligheden maa salget have fundet sted aaret for, for der findes et folgebrev fra fru Sofie til hendes bonder paa begge gaarde dateret 13. januar 1624, og ifolge et tingsvidne av Gerlev herredstingav 24. sm. maaned lovede Demstrup bonder Gert Rantzaus fuldmaegtig borgeren Gabriel Mouritzen av Mariager at vaere deres ny herre horige og lydige, og 31. januar udstedtes et lignende tingsvidne av Sodringbirketing om denne gaards bonder. Skodet er imidlertid forst dateret Kiel 14. Januar 1625, og da kobebrevet er fra samme dato, kan der dog ngeppe foreligge en blot og bar fejldatering. Kobebrevet meddeler,at for den in specie betalte kobesum 32200 rdl. er solgt gods og gaard med boskab og husgeraad, men for yderligere 800 rdl. er desuden solgt 1 g. i Sio og ejendommen Givskovlund, begge i Give sogn i Norvangherred.

Skodets angivelse av Demstrups hk. er naeppe helt nojagtig. Hovedgaarden saettes til 72 td. hk. og hele godset med skov til 134 svins olden til 598 td. 5 skp. 1 fj. 2% alb. hk., men heri er medregnet alle penge, osse de gaesteriavgifter, der ellers ikke regnedes i hk., og som udgjorde 76 td. 4 skp. hk., som det fremgaar av den aeldste jordebog. Vistnok allerede 1626 oprettedes7 nye huse i Dalbyneder lund og paa vasen ved fjorden, men iovrigt forogede Gert Rantzau ikke godsetstilliggende. Naar skode og jordebog ikke svarer helt til hinanden, — skodet har c. 6 td. mere end jordebogen — skyldes det formodentlig, at skodet har medregnet i hk. nogle kirkegaarde og et fattighus' gaarde, skont godset egentlig kun havde herligheden

av disse ejendomme. Christian Rantzau, der overtog godset ved sin fars dod 1627, synes kun at have kobt en übetydelig ejendom, nemlig % g. i Dalbyneder, som han for 200 rdl. erhvervede i 1661 fra dr. med. Peder Hegerfeldt i Aarhus og hans medinteressenter. Derimod foretog Chr. Rantzau en raekke landgildereguleringerog oprettede nogle nye brug. Ved det forsteforogedes landgilden med knap 3 td. og ved del sidste med ialt c. 114 td., hvorav dog det meste vai avgifter av huse, og denne indtsegt satte tiden ikke i hk., men en forogelse av godsets vaerdi var det jc alligevel. 1646 kobte Chr. Rantzau et hus i Nibe a\ fru Olive Lykke.

Fra Gert Rantzaus tid er imidlertid ingen dokumenter bevaret, som kan fortaelle os noget om godsernes drift udover et par jordeboger, der i alt vaesentligt falder sammen med skodet, men fra Chr. Rantzaus tid findes der — isaer fra den sidste del av perioden — saa rigelige kilder, at man kan faa et alsidigt indtryk av gaardenes hele liv. Fra ingen andre danske godser end de rantzauske findes der for denne tids vedkommende et blot tilnaermelsesvis saa fyldigt materiale, og i det folgende vil det derfor blive forsogt at skildre godsdriften paa disse to godser i lighed med de skildringer, der er forsogt av de to andre rantzauske gaarde Gessingholm (Historisk Tidsskrift 10. R. Ill) og Skovgaard (Jyske Samlinger 5. II). Fra Chr. Rantzaus to andre jyske gaarde Vejbjerg og Herningsholm findes desvserre saa lidt bevaret, at en fyldig, landbrugshistorisk redegorelse ikke kan udarbejdes. Om den sidstnaevnte gaard se iovrigt Harsyssel Aarboger 1934.¹)

---

1) Regnskaber fra Gessingholm er trykt i Jyske Samlinger 5. R. I, s. 393—423.

Kildematerialet omfatter tre hovedgrupper: I Jordeboger og regnskaber. II Memorialer og revisionsantegnelser. 11l Breve til fogederne og andre. Storstedelen av kilderne holder de to gaarde adskilt, saa selv om de for det meste havde samme foged og enkelte dokumenter indeholder sager vedrorende dem begge, vil de saa vidt muligt blive holdt ude fra hinanden i det folgende, dog saaledes at en del fselles bestemmelser vil blive omtalt under Demstrup.

I. Jordebogerne indeholder fortegnelser over godsets brug, faestere og avgifter, men ofte er et faesterskifte forst indfort i jordebogen flere aar efter, at det har fundet sted, saaledes at disse maa kontrolleres gennem regnskaberne, der som regel indeholder lister over indfsestningerne, ligesom over de boder, fsesterne har maattet yde. Iovrigt viser regnskaberne baade godsets og hovedgaardens indtaegter og udgifter, for Sodringholms vedkommende dog kun i de aar, hvor hovedgaarden ikke var bortforpagtet. Udregningerne er ikke altid nojagtige, da skriverne ikke har vseret altfor stive i additionens svaere kunst.

11. En memorial eren ordre fra godsejeren eller hans kontor paa Breitenburg i Holsten til fogeden om, hvad han i det kommende aar skal lade udfore av arbejde paa godset, og revisionsantegnelserne gaelder baade regnskaberne og udforelsen av ordrerne i memorialerne, men ofte er der i antegnelserne nye ordrer for det kommende aar. Disse kilder findes forst fra 1640 og rsekken er staerkt hullet.

111. Breve ne supplerer gruppe II og findes nsestenkun fra de allersidste aar. Desuden findes enkelte andre dokumenter og for at give et mere levende billedeav de to hovedgaardes udseende, er her desuden

brugt et par dokumenter fra tiden efter Chr. Rantzaus
dod.

Alle de her brugte dokumenter findes i Lovenholm arkiv i landsarkivet i Viborg, men pakkerne er saa uordnede, at en henvisning til den enkelte pakke naeppe vil gavne, isser da de for eller senere vil blive omordnet paa rationel maade.

Demstrup borgegaard var baade i det ydre og det indre tydeligt praeget av, at den ikke havde fastboende herskab; dog findes der vidnesbyrd om, at Chr. Rantzau har overnattet paa gaarden, blandt andet blev 1653 »grevens sovekammer« malet. Da fogeden Carsten Jacobsen i 1650 avleverede gaarden, blev der d. 4. juni optaget et inventarium over indbo og redskaber, og om de fleste genstande hedder det, at de var gamle, i stykker eller übrugelige. Gaardens udseende kendes forst fra et syn 1667 4. maj, men da der ikke i Chr. Rantzaus tid og, saa vidt det kan ses, heller ikke i aarene lige efter hans dod er foretaget egentlige byggearbejder, kun reparationer, paa borgegaarden, faar vi sikkert gennem dette syn et billede av gaarden fra den her omhandlede periode. Ladegaarden blev der gjort noget mere ved, men i hovedtraekkene gengiver synet nok osse dens udseende i Chr. Rantzaus tid.

Man kom ind i borgegaarden fra ladegaarden gennemenport med en laage for synet med en jaernstang til at skyde for og en laas, og den sad i et plankevaerk,derdels var muret mellem stolper, dels var flettetavris og ler. Paa gaardspladsen fandtes to storre og fire mindre huse, hvortil der var bygget nogle trseskure.Husenevar av bindingsvaerk og teglhaengte. Det nordre var 19 gulve langt, og herav udgjorde fruerstuen de 7 og havde 32 ruder, altsaa et anseligt

rum, der havde skorsten, og hvorunder der var en kaelder. Resten optoges av borgestuen og to sovekamre,mendet hele var kun tarveligt mobleret med en skabsseng, en del andre sengesteder med og uden himle, nogle lappede eller itubrudte stole, baenke og stole og et enkelt skab, alt av fyr, men ingen kakkelovn,ogde c. 20 dyner og puder var naesten alle »flaekkede«d.v. s. reparerede eller übrugelige (»duede intet«, »mcd ringe fyld udi«) og det samme gselder de endnu faelre lagen og sengeomhseng. Endelig fandtesder2 haandklaeder og 5 duge, men det hele var da osse i 1650 saa elendigt, at der i 1653 maatte anvendes 30 alen laerred til dynevaar og puder. Man forstaar, at det var nodvendigt til disse senge at have et messingfyrbaekken,meniovrigt var det ligesaa gait med tin-, kobber- og messingtojet. Om de 5 gamle tinfade hedder det, at de er »aldeles übrugelige«, kun tre av de sex messinglysestager kunde bruges, men der er naeppe grund til at opregne hele indboet. Et par steder staar udtrykkelig, at tingene er »til folkene«, og herskabetharda formodentlig maattet medfore fra andre gaarde, hvad de skulde bruge, hvis de skulde opholde sig paa gaarden. Kun to ting viser herregaarden: i fruerstuen hang 1630 »11 alte zerissene gemehlte« og 1650 to contrafejer og over mod husets gavl mod vest haevede sig en flojstang med en havfrue sorn vindfloj!Detostre hus indeholdt foruden fern kamre et kokken med forholdsvis meget, men daarligt kokkentoj,etmaelkekammer og et bryggers, der synes at have vaeret gaardens bedst forsynede rum. Mod syd i borggaardenlaanogle smaahuse av trae eller bindingsvaerk, hvorav »forvalterens kammer«, der bestod av 4 kamre og 2 forstuer og havde skorsten og 19 vinduer d. v. s. ruder, var det fornemste. Mellem husene var et forfaldentplankevaerkmed

faldentplankevaerkmeden dor ud til abildhaven. Denne havde 6 seble- og 53 paeretraeer, men desuden fandtes en humlehave, der var vel ved magt med stsenger og kuler, og en urtehave delt i fire kvarterer, hvori der var saaet adskillige slags urtefro, og som var omsat med ribs og stikkelsbaer og rummede baade paere-, blomme- og kirsebaertraeer, saa det var naturligt,ather osse fandtes et bihus med halmtag. Udenforkokkenetlaa en kaalhave mod ost, og midt i borggaarden var en brond med en jaerillaenke og to j unger. Et vidnesbyrd om, at Chr. Rantzau selv har boet paa gaarden stammer fra 1654, da det bestemmes,atder skal saettes skodder for sengekamrene, dels som vsern mod tyve, dels for at solen ikke skal skinne gennem vinduerne ind i sengen.

Lade gaarden laa mod vest og omf attede en maengde bygninger, hvis placering i forhold til hinandenikkeer helt klar. Mod syd laa den store oxnestaldpaa46 fag med baase til 158 oxne, og i tre foderbaasevarder staenger og ris til at lsegge foderet paa, men iovrigt har stalden, isaer naar dens otte halvdore var lukkede, vaeret et skummelt rum, da der kun var fire smaa vinduer. Vestligst laa en lang raekke, vistnoksammenbyggedehuse, hvorav det sydligste, der kaldtes »faarestien«, rummede ladegaardsporten, men iovrigt indeholdt to kamre til ladefogeden og to til hyrderne. Dernaest kom to hestestalde med henholdsvis19og 9 spiltove med krybber og med et tilbygget hakkelsehus og et halvtag mod gaarden, men osse her var meget morkt, da der kun synes at have vaeret to halvdore og to traevinduer. Tidligere havde der staaet kvaeg i den sydligste av disse stalde, men 1639 blev der givet ordre til, at det skulde flyttes, saa stodhestenekundefaa plads her, og der blev lavet en dor,

saa ogene selv kunde gaa ud og ind, hvorved man sparede en stalddreng. Nordligst i raekken laa den store lade paa 24 fag med »udskud i begge sider«, hvilket vistnok vil sige, at der var en koregang ved hver langside,ogher op til stodte det nordre oxnehus med en faarebaas og iovrigt plads til 55 oxne, og hertil var bygget en svinesti. I hjornet av ladegaarden mod vest og nord var en halv snes favne plankevaerk og endelig kom endnu et oxnehus med to faarebaase og plads til 84 oxne og til den ostre ende var bygget et vognhusogen sex fags svinesti. Endelig dannede 20 favne plankevaerk, der havde en port ud til en stor oxnefoldognaaede ned til borgporten, avslutningen paa hele ladegaardsanlaegget. Ladegaarden omsluttede en gaardplads, der var stor nok til at rumme en oxnefoldpaa24 x 12 favne. Blandt inventaret naevnes en del ting, der naturligt maa have hort hjemme i ladegaarden,fx.en traepostvogn med gammelt laeder og vognkurv og en ny postvogn med to »fyrhaffuer«¹) paa og hertil to tommer med nye led, hovedstole og miler, o: bidsler, og endelig en almindelig hestevogn. Dernaest naevnes en ny og en gammel harve og tre plove, nemlig en ny med skaer og langjaern til 6 oxne og 2 og, een ligeledes brugelig til 6 oxne og 2 0g og endelig en, som er kommet fra Holsten »mcd jaernlaenkemellem6 0g«, men saa er det osse slut med de egentlige landbrugsredskaber bortset fra noget vaerktoj som skovle, hamre, hakker og oxne- og svinebraender,mentil gengaeld findes der 9 saet gehaeng, kaarder, patronremme og musketter, som var kobt 1652 for 52 rdl. Herav kan man sikkert slutte, at de i driften brugte vogne, leer og river etc. har hovbondernemaattetmedbringe, for fortegnelsen er meget

---

1) have = vognfading, altsaa vognfading av fyr. (Feilberg.)

lang og tager selv smaating som en hundelaenke med. Til skovbruget findes nogle hamre og jaernkiler, men kun en enkelt gammel stiksav. Storre byggearbejder paa ladegaarden omtales ikke, men 1651 bestemmes, at naar tagene skulde repareres, skulde taekningen besorgessomhoveri i lobet av nogle aar.

Det under hovedgaarden drevne areal kan ikke fastslaasmedbestemthed. Som det vil fremgaa av det folgende,varden gennemsnitlige udsaed 154 td. korn, hvilket med trevangsbrug skulde sige, at arealet var ca. 230 td. land, men efter udsaeden at domme var arealet noget stigende i perioden, og det bekraeftes derav, at der i memorialerne gives ordre til, at markernevedrydning etc. skal foroges, selv om det ofte kun har vaeret med smaa jordstykker. Forste gang en arealforogelse naevnes er 1640 (Mem.), da der syd for Demstrup »bey den hohen bergen« skal opbrydes land til ager. Tre agre skal plojes, og udenom dem skal graves »pipgraber« d. v. s. draeningsgrofter, saa markenkanforhojes, og til foraaret skal de provetilsaas med havre og boghvede, og nogle husmaend bliver i den anledning helt fri for baade landgilde og andet hoveri mod at grave disse grofter. Samme aar provede man at saa havre i »sandet« ved en bondegaard, men resultatet kan desvasrre ikke ses. Aaret efter indgroftedesflerenye agre ved Demstrup mose. (Mem.). 1643 skulde der laves flere nye agre ved vasen over til Sodring og 1647 beordres, at nogle agre og agerreneridet vestre kobbel, der i flere aar ikke har vaeretdyrket,skal jaevnes til efteraaret, saa de naeste aar kan tilsaas med boghvede, og noget jord ved graven skal jaevnes og tilsaas med havre, og samme aar skal noget nybrudt land, vistnok indtaget hede, besaas med rug. Revisionen gor 1651 opmasrksom paa, at der godt

kan ryddes noget mere i Dalbynederlund, saa her maa tidligere have fundet rydning sted, og nogle bestemmelseromkvaeget i memorialen 1654 synes at forudsaette,atman regnede med efterhaanden at indtage overdrevsjord under driften. Agerjorden forogedes osse derved, at 1646 blev nogle indgroftede enge, der ikke gav h0 nok, plojet med to plove av hovbonderne og gjort til agre. Disse enge har aabenbart vseret bondernes,fordet bestemmes, at bonderne andetsteds skal have, hvad der tilkommer dem av engjord. Det drejede sig om ret betydelige arealer, for der blev ved denne lejlighed skabt fyrretyve nye agre hver 15 alen brede og med 3 alen groft paa hver side, men desvaerre opgiveslaengdenikke. (Mem. 1646.) Disse nye agre har aabenbart vaeret genstand for en sserlig omhyggelig behandling, for det hedder (Mem. 1647) om en saadans>gravet«ager, at den skal godes, for der saas byg i den, hvad man derimod ikke gjorde med en anden, der kun blev tilsaaet med havre. Da man i 1651 skulde rydde i Dalbynederlund for at gore skovjorden til agre, beordredes fogeden til at tage de ryddede hasler bort og plante dem som hegn om Demstrup gamle mark, saa kvseget ikke kunde lobe igennem, ligesom der langs grofterne skulde plantes hasselhegn. I 1654 var dette arbejde imidlertid ikke gjort endnu, og fogedenundskyldtesig med, at hovbonderne ikke havde haft tid, hvorfor det bestemmes, at de skal gore det i marts maaned, og i hegnet skal plantes skiftevis hasselogtjorn, der skal opgraves i skoven. De skulde bruge »hvidhavetorn« og endelig ikke slaaentorn, og man maatte kun tage de krogede buske, der ikke kunde bruges til bundstager. For at hegnet kunde blive taet, skulde toppen hugges av alle buskene, men

paa grund av frosten kunde bonderne ikke grave, saa
det aar blev det hele ikke til noget.

Ligesom arealet forogedes, blev det osse forbedret ved avvanding, rydning, planering, rejsning av gserderog anlaeggelse av veje. Foruden ovennaevnte indgaerdningkan naevnes, at de hovtjenere, der havde sjusket med mejningen eller var i restance med boder1643 blev sat til at rejse et stengaerde ved den nordreport, men iovrigt anvendtes sten, der blev optaget av markerne, i klovet tilstand til byggemateriale. Enkeltevejomlaegninger omtales, men broerne har man i hvert fald gjort det mindst mulige ud av, for revisionenbestemte 1652, at broerne ved vasen kunde lavesav graestorv og jord, »som mange er paa herreveje her i landet (Holsten)«, da fjaele blev bortstjaalet. Daemninger og koresteder skulde blot tilkastes med jord og hule traeer — aabenbart til groftevandets gennemlob— - og udhuggede »siele« o: stenkister, da det var meget billigere end broer. Avvandingen bestod i groftegravning, der naevnes saa tit, at det rnaa have udgjort en vassentlig del av hovarbejdet (se s. 49), men desuden kaldes et par av husmaendene stadig gravere. Naar man som i 1640 vilde grave om et helt kobbel, maatte der osse meget mandskab til (Wilden koppel. mem. 1640 og 1641). ligesom da man 1642 lod agre helt omgive med grofter, for at der kunde foretages en provesaaning med forskellig slags korn (mem. 1642 og 1643). lovrigt gravedes der stadig enkeltegrofter, saaledes skulde hovedgroften i Demstrup kaer 1651 (Mem. 1651/2) graves saa dyb, at vandet kunde lobe ud i fjorden, hvorved kseret kunde gores tjenligt til at saa vintersaed i. Gravningerne var tit av betydeligt omfang, saaledes gravedes ifolge jordebogen

for 1650—51 det aar 4563 roder1), hvad der kostede
c. 160 rdl. 1649/50 var gravet c. 2000 roder som hoveri.

Nogle av draeningerne gik dog ud paa kun at skabe enge, ikke agre; et kaer blev saaledes planeret til eng 1643 (ny mem.), og nogle husmaend beordredes 1646 (Mem.) til under fsestets fortabelse at grave enggrofter for at foroge engarealet. Samme aar bestemmes, at nye fsestere i Raaby skal forpligte sig til at grave hver 150 roder i lobet av tre aar, saaledes at et kaer kan blive eng. 1641 skulde groften gennem Dalbyneder s0 graves saa dyb, at vandet kunde lobe ud av den, og soen bruges til eng. Det var det billigste at faa gravningen udfort som hoveri, men iovrigt regnede man, at gravningen av en rode kostede 3 sk. i arbejdslon, saa da man i 1647 planlagde et arbejde i Demstrup kaer, hvorved der skulde skabes baade enge og agre, til at koste 270 rdl., maa det have vaeret et meget stort foretagende. Ved denne lejlighed skulde der iovrigt anlaegges en fiskedam, medens oprensningen av en tilgroet dam 1646 kun havde til formaal at skaffe kreaturerne drikkevand. For at faa daemningsarbejdet gjort ordentligt blev der i 1651 fra Holsten til Demstrup sendt en »Kleier« (kleien = opmudre en groft) med sine redskaber, saa han kunde vise folkene, hvordan de skulde arbejde og hvilke redskaber, de skulde bruge, og det var maaske osse nodvendigt, for det aar havde man forgaeves forsogt at grave to »vandsteder«, som bonderne kunde drikke av. Var der for meget vand i markerne, saa var der for lidt i borggaarden,

---

1) En rode er i Jylland som of test 10 fod.

hvis brond 1654 var lobet tor, saa der skulde graves en ny i ogekoblet osten for kokkenet, og der skulde laves en gangport ved honsehusene, saa vandet kunde hentes ad den vej, og bonderne altsaa ikke plages med vandagen, naar de kunde gore anden gavn.

Rydningen foregik dels, som naevnt, i den lille skov Dalbynederlund, dels rundt paa marker og enge, hvor traeer og buske f jernedes og fortes bort, en enkelt gang (Mem. 1646) plantedes der dog nyt, idet et sted i hestekoblet,hvor der i forvejen stod ege, skulde tilsaas med agern, men det var vistnok, ligesom ved gserderejsningen,for at hindre kvaeget i at gaa frit over markerne, ikke for at skaffe gavntommer. Hegnet ved vasen skulde 1654 saettes av pile, der skulde podes. For at buskene ikke efter rydningen igen skulde brede sig ind over markerne, skulde fogeden noje paase, at gravernefjernede alle rodder, at buskene blev kort vsek (Mem. 1646) og at stubbe blev taget bort. Et enkelt sted naevnes (Mem. 1647), at jorden skal »kastes overalt«ien ager, altsaa en planering av marken. Godning av jorden har aabenbart vaeret reglen, og det store oxnehold gav jo osse rigelig godning, men det nsevnes kun et par gange. Saaledes bestemmes 1643 (Mem.), at da godningen bliver bedre av at ligge og bekvemmerefor hovbonderne at age, skal godningen fra 200 oxne ligge til om efteraaret, og 1641 agedes mog til de nyopbrudte steder. Aaret for var der blevet givet besked om, at moget om sommeren skulde stuves godt og blandes med straa for senere at bruges til godning paa markerne. I det hele kan man vist sige, at der blev sat et energisk arbejde ind paa at foroge og forbedre hovedgaardens agre og enge. Storstedelen av arbejdet blev gjort som hoveri, men som senere naevnt kan man desvaerre ikke gore sig nogen bestemt forestilling om

dettes storrelse. Memorialen 1640 bemaerker udtrykkelig,at da hoveriet formodentlig bliver storre, skal fogeden foroge udsaeden, saa hele marken i »Also jord*:¹) bliver dyrket.

Som det formentlig vil fremgaa av det foregaaende, lagdes der paa Demstrup megen vaegt paa jorden som grundlag for kornproduktionen, saa selv om Demstrup forst og fremmest var en oxnegaard, vil det vsere naturligt her at gore rede for kornavlen og saa senere berette om oxnene og det ovrige husdyrhold.

Hvert aar saaedes rug, byg og havre, et enkelt aar — 1639 — naevnes aerter, naesten hvert aar boghvede og fra 1650 hvede. De to sidste kornsorter saas der saa lidt av, at der ikke er grund til at opholde sig laenge derved. Der saas I—21^—2 td. hvede, der aldrig naar op over to fold, oftest endnu mindre. Boghveden saas der I—s1^—5 td. av, et enkelt aar 14 td. men med et elendigt udbytte. Ganske vist gav den 1653 8 fold, det hojeste foldudbytte, gaarden overhovedet kan opvise, naest de ganske enestaaende 14 fold byg i 1643, men som regel kun c. 2 fold og meget ofte — c. 10 aar — er avlen meget mindre end udsaeden. Dette er saa ejendommeligt, at man vist maa antage, at boghveden er blevet slaaet, inden den var moden, og blevet anvendt til foder, da der ingen sserlig grund er til at formode, at denne kornsort skulde have givet saa meget mindre end de andre, og havde den det, var man vel ikke blevet ved at saa boghvede. Naar ny jord blev taget i brug, blev der gerne det forste aar saaet boghvede eller havre og derefter byg. De ovrige kornsorters foldudbytte ses bedst av hosstaaende skema.

---

1) Landsarkivar Aakjser mener, at der her muligvis er tale om alssedsjord, der ved en gal etymologi er blevet til Also. Da godset ellers har trevangsbrug, maa der i saa fald vsere tale om et stykke jord, der blev eller var blevet dyrket hvert aar.

Det gennemsnitlige foldudbytte var for rugens vedkommende3.37 fold, for byggens 3.08 fold og av havren2.44 fold. Tager man alle tre kornsorter under ett, var den gennemsnitlige udssed 154 td. med et foldudbyttepaa 2.80. Dette forekommer jo den moderne betragterganske elendigt, men svarer sikkert til tidens almindelige resultat. Snarest var udbyttet her en smule bedre end paa Chr. Rantzaus storste gaard Gessingholm,der

holm,derkun havde et gennemsnit paa 2.60 .(Se heromHistorisk Tidsskrift 10 R. III.s 79 f.) Om skemaet med kolonnerne er iovrigt at bemserke: Ved rugen mangier tallene for avlen 1635_—36 og for udsseden 1637—38, ved byggen mangier avlen for 1635; 1644 er avlen mindre end udsseden og 1645 udsseden storre end forrige aars avl, og ved havren er 1644 avlen mindreend udsseden og 1641 og 45 udsseden storre end forrige aars avl. Det exceptionelt slette hostaar 1644 skyldes formodentlig Torstenssonkrigen. Rugen spsendersom vinterssed over to kalenderaar, mens byg og havre saas og hostes indenfor samme aar. Naar hovedgaardensavl et aar ikke strakte til til udssed, kunde man tage av landgildekornet, der vistnok ikke opbevaredessserskilt. 1647 og 1651 blev der sendt rug til udssed til Demstrup fra henholdsvis Gessingholm og Herningsholm. Da der de paagseldende aar ikke var mangel paa korn paa gaarden, har grunden formodentligvseret den, at man har villet forny kornstammen.Det samme foregik fra tid til anden paa Gessingholm.

Chr. Rantzau har selv vseret interesseret i at kunne folge de enkelte aars foldudbytte, for i memorialen 1641 giver han ordre til, at i regnskaberne skal udssedenanfores ved avlen, saa han kan se foldudbyttet.At man dengang ikke har ladet sig forfaerde over det lave foldtal, ses derav, at fogeden i et Brev 2. juli 1653 skriver til godskontoret paa Breitenburg, at eng og korn staar godt, der er udsigt til to fold. lovrigt findes der et interessant forslag fra godskontoret 1647, om hvordan Demstrup burde drives. Det regner imidlertidmed omtrent dobbelt saa stor udsaed, som den der virkelig blev saaet, saa hvis planen skulde gennemfores,maatte der foregaa en meget betydelig udvidelseav

videlseavhovedgaardens areal. Maaske har man regnetmed, at de i gang vaerende rydninger og draeningerkunde fordoble arealet. Den gik ud paa folgende: jorden skal fordeles i 14 agre og vange og tilsaas med 302 td. Agrene skal deles i 9 lige store skifter, og av disse skal hvert aar ett tilsaas med boghvede, ett med sommerrug eller rug efter godning, ett med rug efter godning, ett med havre og 5 have ro. At forslaget aldrigblev til noget, viser regnskabernes tal kun alt for tydeligt. Ordet kobbel og navngivne kobler optraeder saa ofte, at der formodentlig maa vaere drevet kobbelbrug.

Paa graensen til havebruget staa avlen av hamp, humle og kaal. 1652 skal et stykke jord graves »dybt og med flid« og tilsaas med hamp, hvorav der kan lavessejl til Gjellerup molle. Naar hampen er taget, kan jorden tilplantes med kaal. lovrigt skal der saettes humlestager og saas humle, og revisionen gor opmaerksompaa, at deter for dyrt at kobe kaalfro, saa gaardenskal selv avle det og udsaa det paa »gammel jord«, men iovrigt maa der forst kobes urtefro, naar salget av havens frugt havde givet indtaegt. (Mem. 1652.) (Revision s. aa.) Sandsynligvis har dog humlehaven kunnet for syne gaarden med humle, efter at den 1640 var blevet gjort storre, idet muren omkring den var blevet flyttet lsengere ud paa marken og nye humlerankervar blevet hentet fra Gessingholm. (Memorial 1639.) Den ovenfor beskrevne have gav imidlertid sjaeldent udbytte av betydning; det storste tal for salg av aebler og paerer er fra regnskabet 1650^—51, nemlig 6 rdl., og 1659 fik man overhovedet intet, da svenskernehavde odelagt frugttraeerne (rgsk.). Et enkelt aar (rgsk. 1653^—54) naevnes, at aeblerne var lavet til most. Baade 1642 og 43 skulde der plantes aeble-, paereogkirsebaertraeer

ogkirsebaertraeeri humlehaven, og 1647 skulde unge, vilde aebletraeer tages ind fra skoven til haven og podes.(Mem. paagaeldende aar.) Skovens nodder synes normalt at vaere blevet plukket, for 1659 bemaerkes, at det aar var de blevet stjaalet av de kejserlige, og undertidenfindes nodder opfort i gaardens beholdninger. Av og til omtaler regnskaberne en urtegaardsmand, der lonnes med et par rdl.

Overskuddet av kornavlen blev anvendt paa folgende maader: noget blev spist op paa gaarden av folkene og gaester eller av besaetningen, isaer fjerkrae og grise, men en enkelt gang har et par jagthunde faaet havre, det vil dog vel sige grut, eller det blev brugt som betaling til gaardens Iose arbejdere, andet blev sendt til andre rantzauske gaarde, og for dette beregnes der som regel betaling, og endelig blev resten enten solgt direkte fra gaarden eller sendt til Holsten for at saelges der. Folgende tal — forkortet til hele td. — for hvad der er blevet spist paa Demstrup er hentet fra tre typiske regnskaber:

Til lon udbetaltes 48/49 5 td. rug og 6 td. byg, men det kan ikke ses, hvor meget av det solgte eller bortsendtekorn, der stammer fra hovedgaarden, og hvor meget der er landgildekorn, da alt kornet blandes sammeni regnskaberne, saaledes osse det korn, der indavledespaa de ode gaarde, som godset sogte at holde i drift, og frugtegaelden, d. v. s. det korn bonderne leverede tilbage, naar de havde laant udsaed paa hovedgaardeneller havde beholdt noget av deres landgildekorntil saaning. Hovedresultatet av denne redegorelse

for kornavlen bliver da, at trods et meget omfattende og energisk arbejde for at udvide og forbedre det under dyrkning vserende areal, har udbyttet vseret meget ringe, og man kan sikkert gaa ud fra, at bondejorden, der ikke var under saa rationel drift, har ydet endnu mindre.

Inden der gores rede for Demstrups vigtigste produkt oxnene, vil det maaske vaere rimeligt at sige lidt om gaardens husdyrhold. Bessetningen ser i nogle typiske regnskaber saaledes ud:

I 1639 omtales stodhestene og nogle av dem blev solgt, men stoddet nsevnes kun denne ene gang, saa deter formodentlig blevet opgivet. Indtil 1641 holdtes desuden en del faar — c. 60 —, men dette aar nedlagdes gaardens schaferi (Mem. 1641), fordi man paa Breitenburg mente, at det bedre kunde betale sig at anvende fodret til oxne, og faar optrseder da kun en sjaelden gang i regnskaberne, aabenbart kun til kost for gaardens folk. Umiddelbart for schaferiets nedlseggelse — 1640 — var der 132 faar. Svinene var dels gaardens egne svin, dels svin ydet av bonderne som landgilde, og endelig tog man ofte svin fra bonder eller andre paa olden i skovene mod betaling, men denne indtsegt var yderst variabel, idet den avhang av, hvorvidt der overhovedet var olden i skovene. I 1655/56 havde man 22 fremmede svin paa olden a 6 sk. per

svin. De av bonderne ydede svin og gaardens eget tillaeg,der som regel var meget beskedent, 1648 undtagelsesvis15 grise, blev som regel slagtet paa gaarden og sendt til Holsten eller til en anden ay Rantzaus gaarde. 1653/54 var der av 6 slagtede svin saltet sider, hoveder, forstykker og rygge og lavet polser, ialt 48 stykker, der vejede 2% skippund, 3 bismerpund og 9 mark, og det hele sendtes til Breitenburg, mens tillaegget,64 grise, dels blev paa gaarden, dels sendtes til Gessingholm, til hvis store skove der ofte kom svin fra alle de rantzauske gaarde (fx. Mem. 1646), og de brsendtes altid med mserket C. G. z. R. o: Christian Graf zu Rantzau. Undertiden behandledes svinene dog anderledes, for 25. September skrev Chr. Rantzau til fogeden, at han skulde ssette 20 gode ydesvin eller svin av gaardens egen besaetning paa sti og fede dem. De skulde hver have 2 td. rug og 1 td. havre malet og sat i vand. Naar de var blevet fede, skulde de slagtes og sendes til Holsten, da det saa ud til, at flaesket vilde stige dernede. lovrigt paalagdes det i memorialen 1646 fogeden at sorge for, at svin og fjerkrae blev passetbedre, saa de kunde give mere udbytte, og denne klage gentoges i 1654, hvor det hedder, at da det viser sig, at ladegaarden aarligen ikke meget indbringer, besynderligen at av svin, gaes og hons ikke saa meget beregnes, som de personer, der derpaa tager vare, bekommeri lon og kost, saa da der paa godset er en stor hob kaadnere, og der ikke kommer hver gang for at forrette deres ugedage saa store og staerke folk, at de kan udrette noget nyttigt, men at der altid kommersmaa born til hove, saa skal kaadnerne herefterdagshver dag med to personer vogte smaakraeet, og der skal derpaa gores saa god anstilling og ordning, at det kan dermed skikkeligen og vel tilgaa, saadan

at de ringeste kan bruges til gaes og hons, mens de storste born skal vogte svinene. Denne ordning synes nu ikke at have foroget udbyttet, men det bestemmes dog samme aar, at de svin, der er blevet fedest paa skoven, skal slagtes og ryges og flsesket sendes til Herningsholm.

Meget ofte blev de i jordebogen fastsatte ydelser av svin og fj erkrse nu ikke ydet in natura, men blev avlost med en fast pengeavgift. Blev dyrene virkelig ydet, blev de som regel solgt eller slagtet og sendt sydpaa, mens kun en meget ringe del nsevnes som »forspist« paa gaarden. Et enkelt aar — 1631 — naevnes,at bonderne for hons har ydet kaniner, der ellers ikke optrasder i regnskaberne. Selvom husdyrholdetvar ringe, haendte det dog, at der kom sygdom i bessetningen, og i saa tilfaelde hentedes en eller andenklog smed som dyrlaege. Smeden i Ullum doktorerede1653 paa en hoppe, der var blevet stanget, hans kollega i Udbyneder optraeder flere gange, og 1660 fik smeden Christen Jensen Astrup i Jennum ikke mindreend 4 rdl. for at kurere en hest for »springorm«, saa man maa formode, at hans hestekur hjalp. Kastrationmente revisionen i 1652, at man ikke behovede at gaa til saa laerd en mand om, for saa kostede det penge. Det kunde godt besorges af en bonde, der i saa fald kunde faa en hovdag godtgjort for sin ulejlighedmed at sksere grise og kalve. Til skoning av hestene kunde man imidlertid ikke undvasre smeden, men revisionen mente dog 1651, at der var odslet med hestesko. Hestene gik saa lidt paa stenbro, at de godt kunde undvaere sko. Paa en lignende klage i 1648 havde fogeden imidlertid svaret, at da bondernes heste var saa ringe, maatte de have sko paa, naar de var til hovning, saa man kan vistnok derav slutte, at normaltvar

maltvarkun hovedgaardens heste beslaaede, mens
bondeogene gik uden sko.

Gaessene synes at have vaeret regnet for relativt vaerdifulde, for 1651 forlangte revisionen, at der skulde saelges flere gaes, saa der paa gaarden kun var B—lo8^—10 »levegaes« tilbage, og desuden skulde fogeden fornemme, om man ikke kunde fly bonderne gaaseaeg, saa de kunde laegge gaes til, men i marginen skrev han »vil iche vere«, saa deter der naeppe kommet noget ud av. Antallet av gaes var dog som regel ikke stort, men de holdtes stadig og blev fodret med havre, baade gaardens tillseg og de ydede landgildegaes, og i hvert fald 1655 kom der gaes hertil fra Sodringholm for at fedes og sendes til Kiel. Aaret for skulde de slagtede gaes, hvorav halvdelen var saltede, halvdelen rogede, sendes til Herningsholm.

Da sukker var en kostbar vare, lagde man megen vaegt paa at skaffe sig honning, og derfor holdtes der da en del bistader paa gaarden. Ifolge memorialen 1642 skulde fogeden Carsten Jacobsen indkobe bistader,som Chr. Rantzau vilde vaere halvt med ham om, og den samme fordeling av ejendomsretten og dermed folgende del av tab og indtsegt sogte godsejeren at opnaai 1654, da fogeden for ham hos bonderne skulde opkobe den halve ejendomsret til bondernes bistader, men dog skulde der desuden i det samme aar laves bistader paa gaarden, og der gives omhyggelige direktiverfor, hvordan kuberne skal passes. Bistaderne var billige, i 1649 blev der for 20 sk. lavet 5. Aaret efter blev der lavet 13 nye, hvorav 9 blev »slagtet« d. v. s., de maatte odelaegges, for at man kunde faa honningen av dem, og samme aar stod der yderligere 4 hos en bonde. 1651 blev der kobt 4 kuber, aabenbart med en flok bier i, da de kostede 12 sk. stykket. En del av

udbyttet blev sikkert brugt til at brygge mjod paa,
for 1649 fandtes der i kaelderen en tonde av denne
skonne drik, der vurderedes til hele 8 rdl.

I godsets 13_—14 damme blev der udsat fi s k (Mem. 1641 og senere), og man synes her at have drevet en pudsig vexeldrift, for 1654 bestemte memorialen, at naar Dalbyneder dam, der dette aar var torlagt, havde vaeret tilsaaet een gang, skulde den igen fyldes med vand, og der skulde saettes karper og karusser i den. Samme aar skulde tre smaa damme ved Mollegaarden tommes, de storste karusser og andre fisk sendes til Gessingholm til udsaettelse, og til gengaeld skulde der tages 1000 andre karusser fra Raaby dam til udsaettelse i Mollegaardsdammene, og fogeden bemaerker udtrykkelig paa memorialen, at deter sket, dog har han faaet fat i 1100 karusser i Raaby dam. Da de kejserlige hjaelpetropper i 1659 var paa gaarden, tomte de de fiskedamme, de kunde overkomme, og lod drage vaad i resten hver dag og »tog alle de fisk derav, store og smaa, som de kunde bekomme«, som fogeden skriver.

Dammene var ikke altid de samme, i det nogle av dem blev udtorret, mens til gengasld andre vandhuller blev besat med fisk, og i 50'erne ser det ud til, at man har tomt dammene og talt fiskene, for paa anden maade kan man naeppe forklare, hvordan fogeden kunde indsende lister over, hvor mange fisk, der var i dammene, selv om han en enkelt gang skriver, at antalletikke vides »til visse«! 1650/51 var der 3380 karusserog 350 karper, gedder og skaller, 1655/56 6520 karusser og 80 karper, aborrer, sudere og stenorreder, 1656/57 5980 karusser og 78 av de andre fisk, nemlig det samme antal som forrige aar -4- to stenorreder, og endelig skal der 1660/61 have vseret 12260 karusser

og 12 karper, saa fogedens brev om de kejserlige fisketyveriermaa
have vaeret meget overdrevet i udtrykkene.

Disse ferskvandsfisk var for Chr. Rantzaus egen mund, for til gaardens behov indkobtes sild og hvillinger, torsk og kuller og desuden torfisk, gerne for en snes rdl., i Manager eller Randers. Fra Nibe, hvor Chr. Rantzau havde en fiskebod, kobtes sild baade til de jydske gaarde og til forsendelse til Holsten.

Det foregaaende har formodentlig vist, at korn- og husdyravlen paa Demstrup ikke var nogen lukrativ forretning. Skulde der tjenes penge paa gaarden, maatte det vaere paa studene, og Demstrup blev da osse en rigtig studegaard. Efter beskrivelsen fra 1667 var der staldplads til c. 300 oxne, og denne blev udnyttetpaa to forskellige maader: enten modtog gaardenandres oxne paa foder for en kortere eller laengere tid, som regel dog for vinteren mod en betaling av 4 rdl. per par, eller Christian Rantzau lod sin foged opkobe oxne paa egnen, eller de blev kobt af fogeder paa andre gaarde og derefter drevet hertil. Gaardens eget opdraet var yderst ringe, det hojeste tal, der findes i regnskaberne er 5, men undertiden ydede bonderne deres indfsestning eller retsboder i form av stude. Hosstaaendetabel skulde give en desvaerre meget hullet og ufuldkommen oversigt over oxnehandlen. Da regnskaberneer meget ufuldstaendige, kan man dels ikke slutte, at der i de her manglende aar ikke holdtes oxne, tvsertimod kan det med sikkerhed siges paa grundlag av spredte oplysninger, der er for tynde til at berettige deres optagelse i tabellen, at der hvert aar var oxne paa staid, og dels betyder manglende oplysninger i et av de her medtagne aar ikke, at der fx. det paagaeldende aar ikke var fremmede oxne paa

staid, men kun Rantzaus egne. I det hele taget er tabellenikke udtommende, men giver kun en summariskoversigt, som de folgende bemserkninger gerne skulde kunne supplere.

oxnene blev som sagt kobt hos bonderne, der ikke maatte saelge til andre end deres egen godsejer. Saaledesmaatteto bonder i Torring 1640 hver bode 4% rdl., fordi de havde solgt oxne til fremmede, efter at memorialen udtrykkelig havde fastslaaet, at de bonder,dertrodsede

der,dertrodsedeforbudet mod oxnesalg til andre, skulde bode 2 rdl. Selv kunde bonderne paa grund av deres ringe avl ikke opfodre oxne, men dog satte Chr. Rantzau i 1641 de oxne, som var for ringe til, at det kunde betale sig for ham at fede dem paa Demstrup,udtil bonderne, som saa skulde fodre dem, men de har ikke vseret gode nok til export og er formodentligentenslagtet paa stedet eller blevet brugt til trsekdyr. Pengene til oxneindkob fik fogeden ad mange veje. For det forste havde han overskuddet fra Demstrup selv, baade av hovedgaardsdriften og av bondernes avgifter, dertil kom storre eller mindre belob indbetalt til ham fra fogederne paa andre gaarde, isser fra Herningsholm, hvor der iovrigt ofte kobtes, men vistnok aldrig staldedes oxne. Var disse belob ikke tilstraekkelige, blev der sendt forstaerkning fra Breitenburg, og i hvert fald fik fogeden gentagne gange (fx. 1640) besked paa at kobe oxne for alle de penge, han havde til raadighed, og 1643 blev saa at sige alt, hvad gaarden kunde skrabe sammen, sat i oxne. Dette aar blev hoveriet i vid udstraekning avlost med traelpenge, aabenbart for at skaffe flere penge til studekob (Mem. 1643). I 1656 skriver Chr. Rantzau til fogeden d. 22. juli og beklager sig over, at han ikke har kunnet faa flere end 252 oxne paa staid det foregaaendeaar,og siger, at han i hvert fald burde have kobt nogle flere paa Rantzaus regning, men iovrigt var han godt tilfreds med fogeden, for han faar lov til — ligesom tidligere aar — at holde et par oxne gratis paa foder, da »ieg icke andet aff dig end flittighed och troeschab forsporger«. Bestraebelsen for at foroge oxnemaengden medforte, at der 1640 blev givet ordre til, saafremt foderet vedblivende strakte til, at bygge staid til yderligere 30 dyr. Fogedens oxne — i reglen

to par — blev drevet til Holsten og solgt sammen med godsets, saa han har ikke haft andre udgifter av dem end indkobssummen og har saaledes i almindelighed kunnet tjene en 25 rdl. hvert aar eller mere end den faste aarslon, der i 40'erne var 20 rdl.

Dyrene blev indkobt om efteraaret og stod paa staid i c. 4 maaneder, i 1655/56 saaledes fra 1. november til 10. marts, og foderpengene var 4 rdl. per par, og disse regnedes for egne oxne baade til indtaegt og udgift. Til dyrenes pasning holdtes om vinteren en 4—54_—5 rogtere,der fik 2 rdl. 12 sk. i pengelon + fri station, men i 1642 maatte en bonde i Raaby for begaaet lejermaal arbejde sin bode av som oxnerogter! Alvorlige tab kunde sygdom blandt kvaeget forvolde. Det betod kun lidt, naar der omtrent hvert aar dode en eller to av den store bessetning, men flere gange udbrod der hsergendeepidemiske sygdomme. 1641 dode der 34 dyr eller omtrent % av studeholdet, og saa havde man endda anvendt 32 rdl. paa medicin. Det kostede 6 sk. stykket at faa de selvdode dyr flaaet, og salget av huderne indbragte kun c. 19 rdl. eller en smule mere, end hvad et par oxne kostede. 1651 var der »lungesot« blandt kvseget, og skont den tilkaldte »dyrlaege« Jens Knudsen i Borum fik 16 rdl. for medicin og behandligog een rdl. for en recept, og til trods for at de syge dyr endda blev aareladt, dode der 27. Sygdommen vedvaredeendnu ind i det naeste aar, da der dog kun dode 5, men hvor man igen maatte aarelade de syge og give dem terpentin og olie som medicin. 1649/50 indtraf der en katastrofal epidemi. Fra det forrige aar havde man 12 oxne og indkobte 194, hvortil korn 136, der kom fra Gessingholm og skulde drives til Holsten sammen med Demstrups oxne. Disse var imidlertid syge, og hos Johan Apoteker i Randers kobtes for 18

rdl. 36 sk. medicin. Paa Demstrup og under transporter!dode 32, 34 andre maatte opstaldes paa Breitenburg,og resten var paa grund av deres svage tilstandusaelgelige, saa de maatte drives tilbage til Demstrupog Gessingholm, og saa dode endda 10 av den sidste flok paa vejen hjem.

Den for Chr. Rantzau bedste form for oxnehandel, hvis det kan kaldes saaledes, var at modtage andres oxne paa foder. Han fik da 4 rdl. per par og havde ingen risiko, og i aarene 1635 til 1641 havde han fra 80 til 190 oxne paa staid, som tilhorte nogle Randerskobmaend,men senere overtog han selv hele handlen, der ganske vist kunde give et langt storre udbytte, men som medforte stor risiko baade i form av sygdom, som ovenfor skildret, og i form av daarlige handelsforhold. I de folgende aar havde Demstrup av og til en flok eller nogle faa oxne paa foder i nogle dage eller uger, men langt den storste del av bessetningen tilhorte Rantzau selv, og disse sogte man saa forst at faa solgt paa stalden til en opkober, der dog skulde godkendes av Chr. Rantzau (Mem. 1634/40 og 1647), og kun hvis det ikke kunde lade sig gore, blev de drevet til Holsten.1642 og 43 solgtes store partier til studehandlerenDietrich Klocker fra Flensborg, og en bevaret copi av en kontrakt med ham fra 26. januar 1642 viser os vilkaarene. Av Demstrups 144 oxne skal han kobe 126 og har selv lov til at udskyde de 18 daarligste. De skal betales med 26 rdl. 24 sk. per par, og betalingen skal ske med % til 1. maj, % 28. September og resten 24. novemberi Rendsborg, og Klocker staar med hele sin ejendom i pant for kobet. Han maa have vseret en stor handelsmand, for samme aar kober han 84 oxne fra en av de andre gaarde og aaret efter 180. Den dag, han henter dyrene paa Demstrup for selv at lade dem

drive sydpaa, skal gaarden levere ham den forste nats
foder gratis.

I de senere aar var det dog hovedreglen, at fogeden paa Demstrup drev oxnene ned til Elben, undertiden sammen med dyr fra Gessingholm. En typisk rejse ser saaledes ud: 10. april blev 163 oxne drevet av Demstrupstalde og over Randers, Hammel og Vilholt naaede de til Rantzaus gaard Skovgaard, hvorved man opnaaede, at man ikke for det dogns vedkommende behovede at kobe foder, men kunde faa det av gaardensbeholdning. Derefter gik det over Bsekke til Ribe, hvor man dels for 44 sk. fik 4 maend til at drive dem gennem byen, dels maatte betale »den store oxnetold« paa 3 rdl. per par. Videre gik det over Bustholm, Beyelhus til Rantzaus gaard Lindved i Slesvig og derfraover Rugem (?), Krop, Truckebeck (?), Javnsted, Timmen Astiq (?), Neumiinster, Bramstedt, Rickenbuckwsen(?) til Uetersen, hvortil de ankom 30. april og blev i to dage. Paa vejen blev der betalt 3 sk. i told per par i Slesvig, 2 sk. i Rendsborg og 1 sosling i Ravsted.Rejseudgifterne belob sig, bortset fra tolden i alt til 107 rdl. 37 sk. og c. 3 rdl. til fogedens hjemrejse. Da det av regnskaberne fremgaar, at der det aar er drevetet storre antal oxne til Holsten, har Demstrups foged altsaa haft dyr med fra en av de andre gaarde. Fra det folgende efteraar 1647 findes der en kontrakt om salg av oxne i Holsten, men det kan ikke ses, om den blev opfyldt. Da den imidlertid giver et billede av, hvordan handlen kunde foregaa, skal den her kort refereres.Fogeden paa Breitenburg Nicolaus Bilenberg forpligtede sig 9. august til at levere Max Ruymann og Dirck Bradenstael i Itzehoe 80 oxne, som koberne skal have lov til at udvaelge mellem 103. De skal holdespaa grses til 29. april, og hvis nogle av de 80 dor,

skal de erstattes med andre fra de resterende 23, men derefter overtager kobmaendene hele risikoen og skal betale dem inden 10. november med 1225 rdl. Hvis oxnene ikke var blevet solgt til opkobere inden deres ankomst til Elbens bredder, hvor de paa Breitenburg og Rantzaus enge fik et extrafoder efter den lange vandring ned gennem halvoen, blev de staaende paa disse holstenske godser, indtil de kunde blive solgt i Hamburg. Maaske er det av hensyn til dette marked, at Chr. Rantzau i 1649 forserede Hamburgs syndicus et par oxne. Enkelte aar var markedet i Hamburg saa mat, at store dele av oxneflokkene blev paa de holstenskegaarde i hvert fald aaret ud.

Endnu staar tilbage at naevne, at en del oxne, der ikke kunde saelges, blev slagtet og i saltet tilstand sendt til Breitenburg, og at det jo hsendte, at en stud stak av under transporter Et mere alvorligt tab voldte naturligvis krigene, hvorunder de fremmede soldater dels lod en del dyr slagte for deres egen mund paa Demstrup, dels simpelthen stjal store partier av dyrene, men herom senere.

Skal man gore resultatet av hele oxnehandlen op, ser man, at Chr. Rantzau dels regnede med at faa en psen rente av sine i oxnekobet anbragte penge, c. 6 %, dels havde indtsegten av salget av foder baade til de fremmede oxne og til sine egne, og at han endelig paa salget tjente omkring en snes %, noget mere, naar han kunde sselge paa stalden, lidt mindre, naar han selv maatte sende oxnene til Holsten, men paa grund av regnskabernes hullede karakter, kan man ikke gore hele resultatet op i rede penge. Saa meget er dog sikkert, at denne del av hovedgaardsdriften har vaeret den mest indbringende.

Til gaarden har i den forste del av den her omhandledeperiode

ledeperiodehort et schaferi, der som naevnt blev nedlagt 1641, og faar synes der ikke at vaere blevet holdt paa godset i den folgende tid. 1630 holdtes der dog kun 17 faar, saa schaferiet har vaeret beskedent, og det gav da osse kun en ringe indtaegt: 9K pd. uld solgt for 12 rdl. 20 sk. og 4 faareskind solgt for 1 rdl. 24 sk. Naar der igen i 1649 solgtes faareskind — 8 skind a 4 sk. — maa det stamme fra faar leveret av bonderne, for faar fandtes ikke iblandt gaardens besaetning.Ulden ses ikke at vaere blevet spundet paa gaarden, men paa et eller andet tidspunkt maa hovsp i n d vaere blevet paalagt bonderne, for fra 1660 optraederspindepenge som en fast avgift paa naesten alle bondergaardene, men allerede for den tid indeholder regnskaberne lister over horgarn og laerred, der er blevetspundet og vaevet av gaardens avl. Det drejer sig om saa store msengder, at de nseppe kan vaere blevet forarbejdet av gaardens meget faatallige kvindelige tyende, og det der ikke brugtes paa Demstrup, blev sendt til Breitenburg eller andre gaarde. 1653/54 ser regskabet saaledes ud:

Hampeblaargarnslaerredet, der aabenbart har vaeret det ringeste, blev brugt til mollesejl paa Herningsholms vejrmolle. Paa dette tidspunkt havde gaarden foruden mejersken kun een pige, saa de kan vist ikke have vaevet dette.

Bedriften styredes av fogeden, der fik direktiver dels gennem memorialerne, dels fra Chr. Rantzau personlig,naar han opholdt sig paa gaarden, og hans regnskaber blev meget noje reviderede nede paa »godskontoret«paa Breitenburg. Hvis han havde avholdt udgifter, der ikke var absolut nodvendige eller lod udforearbejder, han ikke havde faaet besked paa, maatte han betale dem selv. I 1655/56 var det rent gait for ham. For det forste havde han fra forrige aar en mangeli sit regnskab paa 2 rdl. 45 sk., dernsest havde han uden bevilling i 4 aar holdt to par oxne paa gaardensfoder og maatte derfor betale 16 rdl., og endelig havde han aaret for ladet fruerstuen male uden ordre, men han bemserkede i sit regnskab, at han haabede at faa denne post eftergivet. Denne uregelmsessighed med oxnene skyldtes imidlertid et fogedskifte, idet den nye foged aabenbart har troet, at han i lighed med den forrige havde lov at holde de fire oxne frit paa foder, men nu fik han at fole, at det var en gunstbevisning,og han fik det da osse bevilget det folgende aar. I det hele drejer revisionsantegnelserne sig kun om rene übetydeligheder, og man kan vist regne med, at fogedernes anmodninger om eftergivelse av disse smaabelob er blevet bevilget, da de ikke fores til indtaegtpaa det folgende regnskab, og som ovenfor naevnt har Chr. Rantzau i hvert fald een gang direkte udtryktsin tilfredshed med sin foged. Fogedlisten begynder1626 med Erik Andersen, der vistnok vedblevi stillingen til Carsten Jacobsen tiltraadte 1634. Han kaldes 1651 forrige foged, og muligvis er han kommet i gaeld til Chr. Rantzau ved sin fogedvirksomhed,for 1655 eftergav godsejeren ham c. 77 rdl. Han sad da paa et husmandssted under Sodringholm,og dette havde han 1651 faaet i faeste uden landgildeog,

gildeog,hvad der er enestaaende, uden stedsmaal, men hvorav han dog skulde give 1% rdl. i traelpenge. Allerede to aar efter sad der imidlertid en ny fsester paa stedet. Den nye foged hed Peder Rasmussen M 011 er, senere kaldet Demstrup, hvis ene broder Mads var foged paa Herningsholm, en anden, Gert> paa Skovgaard. Han synes at have vaeret foged til 1660, men vil iovrigt blive nsermere omtalt under Sodringholm.En vis Heinrich v. Stocken, der dode 1643 som tolder og raadmand i Rendsborg, omtales engang som foged paa Demstrup, Sodringholm og Vejbjerg, men da listen over fogeder for disse aar jo er fuldstaendig,maa hans virksomhed have ligget for 1626, altsaa i Gert Rantzaus tid, medmindre han da blot har vaeret »revisor« og fort et almindeligt tilsyn med disse gaarde. Den faste stab av tyende, som fogeden herskedeover, var beskedent: en ladefoged og en mejerske,et par karle eller drenge, en eller to piger og en fast rogter, hvortil kom en fem_—sex rogtere, naar oxnenestod paa staid. Langt den storste del av arbejdet paa hovedgaarden har derfor vaeret udfort av bondernesom hoveri. Lonningerne var dels fri station, dels et mindre pengebelob. Ladefogeden fik 10 rdl., mejersken 8, en plovkarl 10, rogteren 5, pigen 4 og drengene knap 2 rdl. oxnerogterne endelig fik for et halvt aars arbejde kun 2 rdl. 20 sk., alt i lybsk mont. En sjaelden gang opdukker haandvserkere, der faar betalingefter regning og den eneste faste, som kom ude* fra, var skorstensfejeren, der fik en rdl. og en mark eller to for sin ulejlighed. Lonningerne var 1630 en smule lavere end de ovenfor naevnte, saaledes var fogedensteget fra 16 til 20 rdl. og rogteren fra 4% til 5 rdl.

Gods og bønder.

For godsets storrelse er der ovenfor s. 5 gjort rede, men der vil vaere grund til at sige lidt om dets beliggenhed.Demstrup ligger i Raaby sogn, og paa naer nogle faa huse laa alt bondegodset her eller i de tilstodendeDalbyneder, Dalbyover og oster Tors 1 ev sogne og i det til Dalbyover stodende Kastbjse rg sogn, saa godset var smukt avrundet og fordeltesig ved denne periodes avslutning, altsaa efter at nogle faa brug var kobt eller nyoprettede, paa folgende maade: Raaby 16 g., 4 kirkegaarde, 1 praestegaard, 3 bol, 5 huse og kirkeladen, Dal 1 g., Dalbyneder 6 g., 1 b., 6 h. og de to til fattighuset horende g., Binderup 3 g., Stangerum 1 g., Dalbyover 1 h., Knej sted 2 g., 1 b., 1 h., 1 kirkeg., oster Torslev 1 b., Torring 11 g., 1 b., 3 h., 1 molle, Kastbjerg 1 g. Meget fjaernere, helt ovre i Vesthimmerlandi Gislum herred i Foulum laa 1 hog iNibe 1 h., og endelig laa paa en lokalitet, der ikke har ladet sig stedfaeste, Luxholm eller Lochisholm 3 h.; da der til det ene av disse huse horte en faerge, maa stedet formodentlig have ligget ved en aa eller fjord. Da godset som vist kun voxede en übetydelig smule, er ldg. o: landgilden naesten konstant, men indtaegteni penge varierede staerkt, idet godset i aarene 1634 og 35 avloste en raekke av smaabederne med penge, men senere vendte man igen tilbage til at modtagedisse i naturalier, i hvert fald regner jordebogernessummarier altid hermed fra 1636, selv om en enkeltbede av og til avlostes — og fra 1650 altid smorret. Indtaegten av traelpenge svingede ligeledes, idet det ikke hvert aar var de samme gaarde, der avloste hoveriet hermed, men der findes kun undtagelsesvis en samlet oversigt herover. I 1659/60 kom der en ny indtaegt til,

nemlig spindepenge, en avlosning for hovspind. Et par aar — 1650/51 og 1653/54 — avlostes svinene med 2 rdl. stykket, men denne post holdtes for sig udenfor den almindeligepengeindtaegt. Da svingningerne og stigningeni ldg. som sagt er meget ringe, er der naeppe grund til at meddele mere end ett summarium over jordebogsindtaegterne,og det sidste fra et normalt aar 1656/57, aaret for den store krig, ser da saaledes ud:

Hele denne ldg. ydedes imidlertid ikke, for dels var der en raekke faste, aarlige ldg. nedssettelser, dels var altid en del brug ode. De faste nedsaettelser var dels nedssettelser for gaarde, der i jordebogen var ansat til en ldg., der var storre end de i virkeligheden kunde yde — se herom: Overslag 1648 i pakke 34 —, dels nedssettelse for folk der som delefogeden udforte et storre arbejde for godset. Denne nedsaettelse steg en smule med aarene, men var gennem flere perioder fast, saa her skal kun anfores det forste og de sidste aar, hvorfra de kendes, nemlig:

Restancerne var derimod mere variable, men
for de vaerste aar, krigsaarene, henvises til det senere

avsnit om krigen. Restancerne omfatter baade de virkeligerestancer, d. v. s. de avgifter, som bonderne paa de besatte gaarde ikke havde formaaet at yde, og ldg. av de ode gaarde. Det kan ikke ses, hvor stor en del av restancerne der kom ind senere, for jordebogsregnskaberneomfatter kun den ydede ldg. og naevnerikke, hvor meget av den, der er restancer fra foregaaendeaar, og hvormeget der er ldg. fra det indevaerendeaar, men i hvert fald har det vaeret bonderne umuligt at indhente de store restancer fra de tre krigsperioder.Restancelisterne ser saaledes ud, idet det blot maa bemserkes at for oversigtens skylde er smaabederne,der 1626 og 30 anfores in natura omregnet til penge efter de saedvanlige taxter: svin = 2 rdl., nod = 1 rdl., 1 pund smor = 1 rdl., faar = 32 sk., lam = 24 sk., gaas = 12 sk., hone = 3 sk. og 1 snes JEg = 4 sk.

Dette skema maa imidlertid suppleres med en meddelelse fra aarene omkring Torstenssonkrigen. De meget lave tal paa skemaet for aarene 1643/46 kan nemlig ikke omfatte alle restancer, idet der findes en samlet opgorelse for disse tre aar, som angiver de samlede restancer fra de tre krigsaar til: 498 rdl. 6 sk. 88 td. 2 skp. rug, 137 td. 4 skp. byg og 128 td. 4 skp. havre. Man maa vistnok gaa ud fra, at det store restancetal for 1630 omfatter restancer fra flere aar under kejserkrigen, og desvserre tillader skemaets hul for aarene 1630/34 os ikke at se, hvor hurtigt godset kom til hsegterne efter krigen. Derimod synes godset at vaere kommet paa benene strax efter Torstenssonkrigen, og de hoje tal for aarene 1651/53 maa skyldes daarlige hostaar, som til gengaeld avloses av et par ualmindelig gode aar 1656 og 57, hvor restancerne er minimale.

For aarene 1631/33 findes restancerne og den ikke ydede ldg. fra de ode gaarde adskilt og for alle avgifters vedkommende omregnet i penge, og de naar uhyggeligt store tal, der formodentlig skyldes Kejserkrigens eftervirkninger, der altsaa maa have strakt sig over en laengere aarrsekke. De er saa langt storre end de tilsvarende tal fra Sodringholm og Vejbjerg, at Demstrup maa have lidt i saerlig hoj grad under krigen.

Desvaerre mangier tallene fra 1634; i 1635 er restancerne saa lave, at godset maa siges at vsere kommet over krigens virkninger, men det ses ikke nogetsteds, at godset har faaet disse store restancer ind, medens derimod de ode gaarde efterhaanden blev fsestet igen, som det folgende skema viser (se nedenfor).

Fra Karl Gustavkrigenes aar og tiden umiddelbart efter savnes nojagtige oplysninger — se iovrigt herom senere — men endnu 1663 var godsets bonder ikke kommet ordentligt paa fode igen. For at faa et billede av, hvor stor en del av den ydede ldg. der skyldtes fra de besatte gaarde, maa man se at finde ud av, hvor mange brug der i de forskellige aar s tod 0 de, men her er jordebogernes oplysninger ikke ganske paalidelige, idet der enkelte aar som ikke ydet ldg. fra ode gaarde alene anfores tal, som er storre end den ldg., der skulde ydes av de brug, der ifolge jordebogen var ode. I almindelighed adskiller restancelisterne imidlertid ikke de to former for restance, men noget kan man dog se av den folgende liste, der er udarbejdet paa grundlag av jordebogernes meddelelser om, at gaarde og huse stod ode, men de kan som sagt kun opfattes som minimumstal. Den forste kolonne omfatter hele og halve gaarde og bol, den anden huse.

Jordebogerne for 1654/60 indeholder ingen opgivelser om ode gaarde — fra de ovrige her manglende aar savnes jordeboger — men man kan i hvert fald for de sidste aars vedkommende ikke herav slutte, at alle brug har vseret besat, for dels ved man andetsteds fra, at mange brug blev ode under krigen, dels er der i aaret 1663 et ualmindeligt stort antal nyfsestninger, nemlig 19 mod det normale en eller to, saa en lang raekke av gaarde har sikkert staaet ode lige siden krigen. Med sikkerhed kan det ses, at i 1661, da nsesten ingen gaarde ydede fuld ldg. og mange slet ingen, var mindst 9 huse og gaarde ode. Listen viser iovrigt, at antallet av ode brug altid var ringe, bortset fra 1650/51 var det siden 1638 praktisk talt uden betydning. Var en gaard kun ode et enkelt aar, kom den hurtigt i drift igen, hvis da ikke godset, hvad der meget ofte var tilfaeldet, ligefrem sogte at holde jorden under kultur ved at drive gaarden ved hjaelp av hovbonderne. (Mem. 1639). Blev gaarden faestet igen, efter at godset havde tilsaaet markerne, maatte den nye fsester yde frugtegaeld, d. v. s. godtgorelse for den i jorden liggende saed. Maatte en faester forlade gaarden av armod, eller stod denne ode i laengere tid, forfaldt bygningerne, og deres istandsaettelse var til stor byrde og besvaer for godset, der sogte at faa den nye faester til at foretage reparationen mod en ofte fleraarig nedsaettelse av ldg.

Foruden ldg. havde godset under tiden en lille indtsegtav hu svae ringer,i_nger, d. v. s. folk, som boede til leje hos bonderne, og som, da gaardens bygninger jo tilhorte godset, skulde betale en lejeavgift til dette. 1651 blev en forhenvaerende faester boende i sin gamle gaard hos sin efterfolger uden at betale godset noget, og da det blev opdaget, maatte bonden betale 10 rdl.

og lejeren 10 sk. i bode. En bonde havde i fire aar sin mor boende for 10 sk. om aaret og en anden havde ett aar sin broder som husvaering for den samme betaling.

Indfaestningen eller stedsmaalet blev altid ydet, uanset om den nye faester fik andre begunstigelser,isaer nedsaettelse av ldg. for kortere eller laengere tid, fordi stedsmaalet var udtrykket for, at gaarden var en faesteejendom, og det betaltes enten i penge eller i havre. Dets storrelse avhang av »tilbud og eftersporgsel«;var der mange ledige gaarde og faa, der onskede at fseste, var stedsmaalet lavt og omvendt, men desuden avhang det av den nye fassters betalingsevne,saa deter umuligt at sige noget om forholdet mellem stedsmaalets storrelse og gaardens hartkorn. Det ser imidlertid ud, som om stedsmaalet for gaardenei Raaby gennemgaaende var lavere end paa brugenei de fra hovedgaardene fjsernere liggende byer, maaske fordi Raaby-bonderne havde storre hoveri. Stedsmaalet findes ikke altid angivet, men tager man gennemsnittet av stedsmaalet for de lige store gaarde i Raaby, der var c. 13% td. hk., var det for de gaardes vedkommende, hvor det ydedes i penge, 234 rdl., for de ovriges godt 3%td. havre. Paa gaardene i Torring, der var en übetydelig smule mindre i hk., var gennemsnittet9 rdl. 7 sk. eller 4 td. havre. Forskellen er saa stor, at den naeppe kan vsere tilfseldig, men anden begrundelseend den her foreslaaede har ikke kunnet findes. Stedsmaalet her svinger fra 2 til 14 rdl. og fra 1 til 8 td. havre, men fra gaarde andetsteds kendes enkelte store stedsmaal, ja paa den godt 16 td. hk. store gaard i Benderup betaltes 1638 ikke mindre end 70 rdl., men deter ganske enestaaende. For en lang raekke gaarde betaltes 10 rdl. For husene varierede

stedsmaalet fra 24 sk. til 4 rdl. og 1 til 2 td. havre,
men her synes det normale at vaere 1 rdl.

I Chr. Rantzaus ejertid foregik der nogle ldg.regu-1e i n g e r, der i alt forogede ldg. med c. 3 td., mens den ovrige ldg.forogelse skyldes oprettelsen av en rsekke nye brug, mest huse, og den var saa stor, at den mere end erstattede den nedsaettelse av ldg., der ganske vist bevilgedes for hvert aar paa de enkelte gaarde, men som dog faktisk var fast. Et par gange ses ldg. at vsere blevet forhojet, fordi de paagseldende gaardes jordtilliggendevar blevet foroget. Saaledes fik fire bonder i 1654 deres engareal foroget og skulde tilsammen yde 16 lacs h0 derav eller 16 sk. per laes.¹) Samme aar blev revisionen klar over, at bonden i Dall i Peder Munks tid havde ydet en orte havre mere end nu, men da han hidtil var sluppet fri for den, skulde det blive derved, indtil der fandt et faesterskifte sted, for saa skulde den ydes igen. Det fik Chr. Rantzau nu ingen glaede av, for faesteren overlevede ham! Av og til fik en enkeltforarmet bonde eftergivet ldg. helt eller delvis, som da det ved tingsvidne var godtgjort 1647, at bondenpaa en gaard i Raaby ikke kunde yde noget, hvorfordet hele blev ham eftergivet, men det horer til de sjasldne undtagelser. 1650 var der misvsext, vistnok i hele landet, og en hel del av bonderne var ganske forarmet.Fogeden spurgte sig for hos Niels Krags foged paa Trudsholm, og han forklarede da i et brev av 26. april, at Niels Krag havde eftergivet den halve rugydelseog havde ombyttet resten av kornet med penge i forholdet 10 mk. dansk tonden. De daarligst stillede havde faaet eftergivet yderligere den halve byg og nogetmere.

---

1) Der findes iovrigt ingen opgivelser, om det av bonderne leverede eller paa hovedgaardens enge avlede hO, men engene var store, og meget maa v«ere hostet, da oxnene fodredes med hO.

getmere.Paa Demstrup foregik der ingen almindelig eftergivelse, men de fleste fik dog en nedsaettelse paa c. Ve av deres ldg. Ombytning av ldg. med penge fandt av og til sted, idet bonderne fik lov at beholde deres korn mod at betale det med en pris, der synes at ligge noget under markedsprisen. Derimod har de naeppe vseret videre glade for at skulle betale deres ydesvin med 2 rdl. 1647, da begrundelsen var, at de leverede svin var for ringe. Omvendt bestemtes 1642, at de ikke maatte avlose gaessene med de saedvanlige 8 sk., da Chr. Rantzau det aar vilde have mange gaes sendt til slagtning paa Gessingholm. Normalt har restancerne vistnok kunnet ydes i penge — det skete i al fald 1640 — for 1647 og 1654 bestemmes udtrykkelig, at nogle bonder ikke maa betale restancerne med penge, men skal yde korn, skseppe for skaeppe. En lille forogelseav smoravgiften fandt for saa vidt sted 1643, som det bestemtes, at bonderne selv skulde sorge for en tonde til deres ldg.smor.

I 1650'erne foregik der en, ganske vist kun midlertidig,forogelse av bondernes avgifter, hvis lovlighed man har lov at betvivle. Det drejer sig om en slags »princessestyr«, som Chr. Rantzau opkraevede i form av fjer og dun i anledning av sin datter Margrete Dorotheas bryllup med Frederik Ahlefeldt, der fandt sted anden juledag 1656. En saadan avgift var 1647/49 blevet opkraevet i hvert fald her og paa Skovgaard, vistnok i anledning av hans soster 011egaard Catharinasbryllup, men dennegang blev den opkraevet paa alle de jyske gaarde, saa vidt man kan se av regnskaberne.Det hedder herom i memorialen 1654: Eftersommine undersaatter naest guds hjaelp til min froken og datters udredelse i fremtiden er forpligtede at give av enhver fuld gaard 6 mark fjer og dun, og saadant

dun paa een tid at udrette vilde altfor besvaerlig falde, saa forordnes hermed, at de udi tre aar efter hverandreaarligen av enhver fuld gaard skal give 2 mark gode nye fjer og dun, og av de halve gaarde og bol efter saadan proportion alle saa at give. Maengden var den samme som 1647/49, men den synes at vaere gaaet daarligere ind dengang, for mens regnskabet for 1648 og 49 fra baade Demstrup og Sodringholms bonderopforer 180 mk., har Demstrups alene ydet 84 mk. i ett aar 1656.

Naar gaarde stod ode, sogte godset at faa jorden i drift enten ved at faa de andre bonder til at drive den eller ved at lade den dyrke av hovbonderne sammen med hovedgaarden. 1629/30 overlodes en del av den ode jord til de andre bonder, der i avgift av den betalte44 rdl. og XA td. smor, men det var jo alligevel en fattig erstatning for det store landgildetab. Naar en faester dode, kom gaarden ofte ud av drift, og i 1640 fik fogeden ordre til at tilsaa avdode store Anders'gaard med havre »i sandet« og sorge for at faa, hvad der tilkom godset, naar konen dode, hvad man aabenbart har ventet var forestaaende, men hun levede dog i hvert fald et aar til! Aaret efter fik Chr. Rantzau en virkelig god ide: han foreslog praesten i Dalby hr. Jens Jensen Veiling (dod 1653), at han skulde overtage driften av en ode gaard fri for ldg., mod at godset for fremtiden holdt op med at yde ham det saedvanlige deputat paa 2 td. rug og 2 td. byg, og det folgende aar drev praesten da gaarden, som formodentlighar givet ham en storre indtaegt end deputatet, og den dreves av ham og hans efterfolger, til den blev ode under Karl Gustavkrigen. Dens hk. var 3 td. 2 sk., saa godset tjente 6 sk. paa den historie og fik saa

endda en ode gaard i drift, men maatte til gengaeld
give avkald paa hoveri av gaarden.

Revisionen foreslog 1651, at engene til de ode gaarde skulde hostes til hovedgaarden, hvor hoet skulde forfodres, og derefter skulde de godes og saaes, saa gaardene bedre kunde bortfaestes; dog kan det ikke ses, om forslaget blev gennemfort, men 1660/61 blev de enge, der ikke havde kunnet udlejes fra odegaardene,hostet til Demstrup, for saa vidt som bonderneformaaede at gore det som hoveri. Hvor meget eng der det aar udlejedes, kan ikke ses, men i nogle tidligere aar 1649/51 gav udlejningen en indtsegt paa 14_—18 rdl. og det nseste aar over 23 rdl. Da bonderne slog engene 1650 var de kun faa om arbejdet og havde ringe at aede og slet intet at drikke. Derfor lod fogeden lave 01 til dem paa 1V? td. byg, saa de fik vel alligevel en dag ud av det. 1642 krsevede memorialen, at en ode halvgaard i Kastbjerg skulde omdannes til et hus, og jorden drives av godset, men det opgaves, da det lykkedesat faa gaarden besat med en faester. 1647 forsogtegodset at gore en odegaard mere tillokkende ved at give den besaetning av hovedgaardens tillaeg, men desuagtet kom den til at staa ledig endnu nogle aar. Samme aar tilbod en karl at overtage en ledig gaard i Torring, og godset forlangte da, at han dels soni frugtegaeld skulde yde den av godset udsaaede saed 4 td. 2 skp. byg, 14 td. havre og i faeste 10 rdl. 2 td. byg, 2 td. havre, men han kom kun til at yde 10 rdl., saa godset maa have vaeret ivrig for at faa gaarden besat. Gaardens ldg. omregnes til 16 td. 1 skp. 1 fj. 1 alb. hk., saa hvis godset virkelig har tilsaaet al gaardens jord, har ldg. vaeret storre end udsaeden, men denne ene gaards tal er for spinkle til, at man kan drage nogen almindelig slutning om ldgs storrelse,

dog maa det anses for sandsynligt, at hele gaardens normalt dyrkede areal har vaeret tilsaaet, da man nseppe har ladet noget av jorden gaa ud av drift. Kun ett sted til er der en mulighed for at saette ldg. i forholdtil arealets storrelse, idet en mand i Raaby i 1647 fik overladt 4 skp. gribsjord¹) og derav skulde give 1 skp. byg i ldg. aarlig. (Mem. 1647 punkterne 5 og 18.) 1640 oprettedes to nye huse til to gravere, d. v. s. husmaend der dels mod betaling, dels som hoveri gravedede mange og lange nye grofter i Demstrups marker,og de fik ordre til i lobet av to aar at rydde og lave en toft til hvert hus, og de gav hver 3 rdl. i huspenge,men arealets storrelse kendes ikke, og det kan naeppe have vaeret stort nok til at drive egentlig landbrugpaa, snarere har det vaeret til en kaalgaard og lidt graesning. I de andre tilfaelde, hvor arealforogelse medforte ldg.forhojelse, kendes de nye j_orders storrelseheller

Hoveriets storrelse kan desvserre kun angives for husmaendene, der skulde gore een ugedag, og kun ganske faa aar i 1650'erne avlostes det for nogle enkeltehuses vedkommende, een gang med 1 rdl., een gang med 1 % og fire gange med 2 rdl. Det vilde vaere fristende herav at slutte, at da gaardene, der ydede traelpenge, normalt avloste hoveriet med 3 rdl., har disse altsaa skullet gore c. 1 y2y₂ ugedag, men det lader sig ikke gore, da det ikke med sikkerhed kan fastslaas, at traelpengene avloste hele hoveriet, eller rettere sagt, det kan ses, at gaarde, der gav traelpenge, undertiden desuagtet deltog i noget av hoveriet. Desuden skulde gaardene tildels yde hoveriet i form av spanddage og

---

1) Gribsjord er urebet jord, altsaa godsets, formodentlig nyopdyrket skov eller hedejord. Dette stykke laa i hvert fald ikke i landsbyen.

aegter, mens husmaendene ikke kunde stille med heste, saa deter desvaerre umuligt at fastslaa hoveriets storrelse.Derimod kan hoveriet ikke have vaeret fast, for da fogeden 1646 paany skulde bortfaeste en ledig gaard i Stangerup, fik han udtrykkelig ordre til at forhandlemed den nye faester om hoveri og traelpenge. Man synes dog at have straebt efter at gore det lige for alle bonderne, for samme aar skulde to bonder i Raaby, der havde gjort mindre hoveri end de andre i landsbyen, til gengaeld rydde nogle buske og stubbe. For 1635 er kilderne saa spredte, at man kun kan faa forholdsvis faa oplysninger i det hele taget og slet ingen om hoveriet, men fra dette aar ligger det nogenlundeklart. Kun en enkelt gaard i Kastbjerg, der laa fjernt fra hovedgaarden, avloste hele tiden sit hoveri, og det med den meget store sum 6 rdl., skont den ikke var storre end saa mange andre gaarde, saa man kan maaske derav slutte, at naermere gaarde, der avloste,desuagtet har ydet noget hoveri. I den naermest liggende by Raaby avlostes kun meget lidt dels med penge, dels med havre og kun i et aar eller to ad gangen,og i Torring avlostes det overhovedet ikke. Der synes at vaere nogen tendens til at avlose mere i de sidste aar av perioden, men til gengaeld var avlosningssummenefter 1660 faldet til een rdl. Den samledeindtaegt av traelpengene var aldrig stor, i det hojesteen snes rdl. At avlosningen av husmaendenes hoverikunde vaere delvis kan ses i 1640, da skraedderen 1 Raaby gav 6 sk. i traelpenge, men desuden skulde meje 6 dage i kaeret og deltage i andet hovarbejde i 2 dage. En enkelt gang ses en bonde, uden at der angivesnogen grund, helt at vaere blevet fritaget for hoveri. (Mem. 1654.)

Hoveriets former var foruden landbrugsarbejde, segter,hovspind

ter,hovspindog haandvaerksarbejde, det sidste vistnokaltid udfort av husmsendene. En del av de almindeligtforefaldende arbejder som groftegravning, rydningog planering, mogagning og spredning er nsevnt i det foregaaende, og godningen synes saerlig at vaere aget til nyopbrudt jord (Mem. 1641), men gravningen blev forst udfort efter det almindelige landbrugsarbejde.Memorialen 1639 regnede med, at hver hovbondekunde grave 100 roder om aaret, mens de to faste gravere skulde yde deres indfaestning i form av gravearbejde, nemlig hver 50 roder i to aar i den nye groft. 1654 bestemmes i memorialen, at naar alt andetarbejde er udfort, skal tjenerne rense groften, der leder vandet fra Demstrup kser ud i fjorden, saa vandetdrives bort fra den ager, der nu ikke kan saas med vinterrug, saa den ikke senere paa vinteren tager skade, og derpaa folger en bemaerkning, der viser, at hovbonderne fik lov. at bestille noget paa Demstrup, »saa laenge Peder Rasmussen er paa Demstrup, findes vel arbejde for hver mand«. Da hoveriet jo hvilede paa gaarden, ikke paa bonden, forstaar man, at memorialen1642 forlangte, at ikke karle, men bonder skulde saa. Man havde altsaa storre tillid til bondernes evne til at udfore dette vigtige arbejde. Hohosten var ligeledesen vigtig del av hoveriet, og 1642 og 43 fik fire navngivne bonder besked paa, at de skulde sorge for, at hver hovbonde slog og rev sit engstykke ordentligt. En gammel kone, der boede i kirkeladen, fik 1647 sin Idg. nedsat mod at gore en ugedag, og paa hovedgaardensynes der osse at have vseret piger paa hoveri, for 1654 faar gaardens piger besked paa at have godt opsyn med kreaturerne aarle og silde og hjaelpe dem ind og ud at drive og taelle dem hver gang, »og kunde disse ugedage ikke blive bedre anvendt«.

Da det som naevnt gjaldt om at rejse saa mange penge som muligt til oxnekob, var man paa Breitenburg meget ivrig for, at der ikke paa gaardene blev givet flere rede penge ud end hojst nodvendigt, og derfor skulde saa meget haandvaerksarbejde som muligt udfores av gaardens husmaend som hoveri. Derfor bestemtes i memorialen 1654, at husmsend, der var haandvaerkere, skulde udfore deres hoveri som haandvaerksarbejde, og hvis de modte med deres eget vaerktoj, blev een dags arbejde regnet = to dages hoveri. Udforte de mere arbejde end det, der svarede til deres hoveri, skulde de betales med korn og ikke med rede penge. Fogeden skulde paase, at de kom tidligt og arbejdede flittigt, og til haandlangerne ved det grovere arbejde kunde de faa almindelige hovbonder, der dog ikke maatte tages fra hosten eller andet vigtigt arbejde. Da fogeden fik den besked, maatte han imidlertid gore opmaerksom paa, at der paa godset kun boede smede og skraeddere og en enkelt snedker, der boede til leje i en anden mands hus — og altsaa ikke var hoveripligtig — saa alt arbejdet med byggeri o. 1. kunde altsaa ikke gores som hoveri. Yderligere forlangtes det av godskontoret, at det arbejde, der ikke kunde udfores paa denne maade, og som kostede mere end een rdl., maatte kun laves efter indhentet tilladelse av greven, da det ellers vilde blive »slaaet fogeden til mangel«.

Muligvis har det vaeret en gammel byrde for bonderneat udfore hovspind, men det optraeder her forste gang i regnskabet for 1642/43, da det udfores in natura av 6 gaarde, mens de andre har avlost det med 16 sk. per gaard, og i memorialen 1643 fastsaettes,at de gaarde, der ikke spinder, skal yde spindepenge,saa hovspind maa formodentlig tidligere have

vaeret udfort av bonderne eller rettere deres koner, Naar man dette aar gerne vilde have hovspindet avlost, var det som saedvanligt for at skaffe penge til oxnekob.En ny memorial fra samme aar gor opmaerksom paa, at de bonder, der har ydet traelpenge har ment, at denne avlosning osse omfattede spind, men den gaar ikke, saa bonderne skal til gengaeld nu betale spindepengefor to aar. Bolsmaend og husmaend betalte osse spindepenge med fra 2 til 6 sk., og spindepengene be-10bsig alt til 16^—17 rdl. I sammenhaeng med dette arbejde kan naevnes, at revisionen 1652 forlangte, at der ikke maatte kobes reb til gaardens brug, men der skulde saas hamp, og av hamp foroget med hestehaar skulde saa folkene lave reborn vinteren ved ilden. Da fogeden i 1651 efter revisionens mening ikke i tilstraekkeliggrad havde udnyttet hoveriet, maatte han undgaelde derfor. Der var nemlig blevet gravet to »vandsteder« ved sondre port i den lille kalvehave, og graverne havde faaet 1 rdl. 8 sk. derfor, men dette belob maatte fogeden refundere godset, for han skulde have brugt hovbonder til det stykke arbejde.

En del av hoveriet udfortes som ae gt er. Hvor megetder normalt paahviler hver enkelt gaard kan ikke siges med sikkerhed, men en bonde, der 1639 faestede en gaard i Dalby, skulde gore en langaegt (6 mil) og en kortaegt (2 mil) altsaa c. 45 km, men hertil kom, at retsboder og andre avgifter undertiden konverteredestil aegter, mens paa den anden side pligtige aegter kunde avloses med penge, Saaledes maatte i 1655, da en maengde aegter ikke blev udfort, aegterne godtgores godset av bonderne, og det kunde lobe op til betydeligebelob, idet to bonder for ikke udforte aegter skulde betale 13 rdl., og saa maatte de endda vaere glade for,

at de ikke skulde betale renter av belobet (Mem.
1654).

Der findes aegtregistre for aarene 1647/56 og 1662/63 og i disse opfores baade stedet, hvortil der er kort, og formaalet med korslen. Hyppigst blev der kort til Randers og Mariager eller til de andre rantzauske gaarde, men der blev dog osse kort til Nibe efter sild, til Viborg i anledning av retssager eller militsere monstringer, til Aalborg, til Bj erring og Assens ved Mariager efter kalk og i 1655 korte nogle bonder fra Raaby til Ans efter billedsnideren og den nye altertavle til deres kirke. I Randers hentedes post og varer, haandvaerkere og bartskser og ofte korte bonderne Chr. Rantzaus folk og bagage til de andre gaarde eller til naermeste kobstseder.

Ved at gore vejlaengderne op i kilometer, moder man den vanskelighed, at de moderne veje ikke svarerhelt til datidens, men de har i hvert fald ikke vaeretkortere, saa de tal, man kommer til, bliver minimumstal.Til godset horte 48 gaarde, og kun disse kan her medregnes som aegtydende, idet husmaendene ikke og bolene nseppe har vaeret i stand til at stille med heste og vogne, og desuden ved man fra Skovgaards registre, at husmaendene i stedet ydede »l0b«. Delefogedensgaard var imidlertid altid fri for aegter og nye faestere slap ofte for aegter i et eller to aar, og endelig maa de ode gaarde traekkes fra, saa hvis man regner med gennemsnitlig 45 aegtydende gaarde, er tallet i hvert fald ikke for stort. Derimod lader det sig ikke gore at se, hvor stor en del av aegterne der var pligtaegter, og hvor meget der var avlosning for andre byrder eller boder. Man kan kun — og det endda kun tilnaermelsesvis — fastslaa, hvor mange kilometerhver gaard i disse ti aar gennemsnitlig har

besorget i segtkorsel. Der blev i disse aar i alt kort
folgende antal km:

Dette giver i gennemsnit 2853 km om aaret eller c. 63 km om aaret til hver av de 45 gaarde, altsaa en ret betydelig byrde, og saa er tallet endda av ovennsevnte grunde snarest for lavt. Med datidens slette veje og de elendige bondebsester kan man naeppe antage, at de 63 km kunde betyde mindre end to dages arbejde for kusk og vogn. Hvor lidt en bondevogn kunde medfore kan ses av ovennaevnte hentning av altertavlen og snedkeren med hans to svende, idet der medgik otte vogne til transporter Iovrigt var laessene av meget forskellig tyngde lige fra breve eller en enkelt mand til et laes korn, sten eller kalk. Naar 1649/50 har et langt storre antal segter end de to folgende aar, betyder det formodentlig, at godset her har taget aegterne paa forskud. Penge for ikke ydede segter optrseder saa forholdsvis hyppigt, at det ser ud til, at godset altid har kraevet betaling for de aegter, bonderne er sluppet for.

I 1641 kom Demstrup bonder til at udfore et meget betydeligt hoveri paa Gessingholm, der ligger nogle og tyve kilometer derfra. Naar hosten var overstaaet, skulde fogeden komme med alle Demstrup bonder og en karl av hvert hus til Gessingholm i tre dage i hver

---

1) Tallet er snarest for lavt, da der blev udfort 18 segter til et mig übekendt sted L a f b r o, hvortil der ikke her er taget hensyn.

av to paa hinanden folgende uger. — »2 wochen nacheinanderin iglichen 3 tage« —. De skulde grave en groft i Sorvad kobbel og saette et risgserde, og hver mand skulde have sit stykke udmaalt, saa fogeden kunde se, at de bestilte noget. Aaret efter skulde Demstrups50 bonder hver uge fern uger i traek sende 10 karle til Gessingholm, saaledes at hver gaard altsaa stillede en mand i een uge, og karlene skulde drage av en sondag efter praedikenen og vende hjem den folgende lordag, naar de havde arbejdet i Gessingholmsdyrehave. Til Demstrup horte nsesten ingen skov, men 1647 kom bonderne alligevel paa skovhoveri,idet memorialen fra 1646 bestemte, at i den kommendevinter skulde 55 bonder under Demstrup og Sodringholm hver sende en karl til Gessingholm skove, hvor hver mand av bog, el eller andet »blodt« trse skulde hugge 5 favne, 3 alen hojt og bredt, og fore brsendet ned til Mogenstrup strand, hvorfra det sejledestil

Sagefaldet av godsets bonder tilfaldt herremanden.Forenraekkeaar findes »broderegistre«, men for andre aar haves kun spredte oplysninger, saa deter umuligt at faa et helt rigtigt billede av forseelsernes art og bodernes storrelse hele perioden igennem, og fra for 1635 findes ingen oplysninger. For aarene 1635/60 findes oplysninger fra 20 aar, og naar gennemsnitsindtaegtenavboderidenne periode skal udregnes,kanmankunbruge disse 20 aar, da det ikke kan ses om manglen paa oplysninger fra de ovrige fem aar skyldes, at broderegistrene ikke er bevaret, eller deter fordi der i disse aar ikke er forefaldet nogenretssagpaagodset.Det samlede bodebelob var c. 372 rdl. eller c. 19 rdl. om aaret, men hertil kom en del boder, der ikke var blevet betalt, men i stedet for

Irvilke synderne udforte extra hoveri. Godsets udgifter ved retsplejen var dels lon til delefogeden, der paa godsets vegne rejste sag mod bonden, og hans betaling bestod deri, at han fik sin gaard fri for ldg. og vistnokosseforaegtog arbejde, dels maatte godset betalepapiretc.tiltingsvidner, bruge sine hovbonder til at forrette stsevninger og endelig maatte godset betalemestermanden,hvisderblev brug for ham, hvad der dog ikke var tilfseldet paa Demstrup i denne periode.Detvisersignu, at herremandens haands- og halsret var en dundrende underskudsforretning, idet alene delefogedens ldg. var mindst dobbelt saa stor som bodeindtaegten. For visse forseelser fx. lejermaal var det i lovgivningen fastsat, hvor stor boden skulde vsere, i dette tilfselde 12 rdl. for manden og 6 for kvinden,menellersserdet ud til, at synderen har forhandletsigtilrettemed godsejeren baade om bodens storrelse og dens form, og selv lejermaalsboder ses at vsere blevet nedsat til det halve av den faste taxt. Forseelsernebestoddelsiovertraedelse av de borgerlige love, dels i misligholdelse av bondens forpligtelser overfor godset. Til det sidste horte for det forste, at et par bonder havde forpligtet sig til at overtage en gaard, men fortrod det og stak av, men dem kunde man jo ikke altid faa fat paa, dernsest viste nogle hovtjeneresig»uvillige«underarbejdet i mar ken, og en anden undlod at mode til aegtkorsel. Hertil maa vel osse regnes, at nogle bonder solgte deres oxne til fremmedetrodsChr.Rantzausforbud, og at nogle karle undlod at mode til monstring — det kostede 1639 10 rdl. i bode —, men langt de fleste forseelser er lovovertraedelser.Skovtyveriforekommer6gange marktyveri ikke mindre end 11; of test bestod det i, at en bonde havde ladet sine kreaturer graesse i anden

mands mark eller havde plojet de andre bonder for naer, og selvfolgelig gik det ikke an at lade sine koer aede av herredsfogedens boghvede. Det hyppigst forekommendeerskaends - og slagsmaal — 19 gange —, og en bonde, der havde smidt en kaep efter fogeden, maatte bode hele 20 rdl., men een gang synes en bonde at have faaet en »betinget dom«, for 1655 forpligtede Jacob Sorensen i Stangerum sig til at yde herremandenenoxe,naeste gang han sloges med Peder Becker i Hald. Soren Foed i Knejsted kom i 1654 i strid med Anders Paulsen, der havde skaeldt hans kone ud, og maatte bode 6 rdl., men da det viste sig, at skseldsordenevar»übevislige«,tilbagebetaltegodset Foed 4% rdl., fordi han var den forurettede part, mens Anders Paulsen til gengaeld maatte av med 6 rdl. En bonde, der som aegt havde kort nogle av Chr. Rantzaus folk til Vendsyssel, da han havde »pocker och det icke obenbarit«, maatte bode 8 rdl. Et par gange optraeder selvtaegt, to gange straffes bonder, fordi de har huset en fredlos, og een gang har en bonde lukket op for en sluse, hvorved noget land er blevet oversvommet. Den naesthyppigste forseelse er lejermaal, der en enkelt gang er udartet til voldtaegt, og i c. halvdelen av de sexten tilfaside, hvor der er idomt lejermaalsboder, har i hvert fald den ene part arbejdet boden av som hoveri. Som exempel kan naevnes, at en bondepige Maren havde faaet en 6 rdl.s bode, men ikke kunde betale den, og som delvis daekning herfor maatte hendesfargoretodages almindeligt hoveri og 6 dages plojning i kseret. Maaske staar det i forbindelse med denne forseelse, at mened forekommer hele fem gange, og det vurderedes gennemgaaende til 10 rdl. Vildttyveriforekommerkun1654,da en karl skulde bode 6 rdl. for at have skudt aender paa Torring molledam,

men han slap derfor, fordi det gik lige op med vaerdienavandredyr,han havde skudt for Chr. Rantzau, saa det var jo naadigt sluppet. Boderne betaltes som sagt dels i penge, dels i form av arbejde, fx. markarbejdeogrogtertjeneste,mendesuden kunde de ydes i form av korn eller oxne. En bonde, der 1640 ikke havde overholdt sine forpligtelser og ikke havde holdt sin gaard ved lige, skulde straffes med 14 dagesfaengselpaavandog brod og bode 24 rdl., dog skulde han slippe, hvis han kunde skaffe kaution og vilde gore gaarden i stand. Faengslet har formodentligvaeretpaaGessingholm,for samme aar blev en andenungmand,derikke havde betalt en bode paa 4 rdl., truet med at blive sendt til Gessingholm, hvor han saa ligeledes skulde sidde i 14 dage paa vand og brod. Nsermest beregnet for kirkelige forseelser, og hertil maa vel regnes, at en mand i 1656 under et slagsmaal havde bandet stygt, var formodentlig gabestokkenvedRaabykirkeberegnet. Den fik 1653 baade ny stolpe og nyt halsjern, saa meget kan der ikke have vseret tilbage av den gamle. I Dalbyneder fik stokken 1662 nyt halsjern med stabel og lsenke, og da stod den osse udenfor kirken »de ulydige til straf«, og i 1646 harder nok vseret brug for den, for nogle bonder klagede til Chr. Rantzau over, at efter gudstjenestenbrugtenogleavmenigheden eder, gudsbespottelserogskaeldsordmodnaboerne, saa han bestemte,athvisnogengjorde det paa kirkevej eller kirkegaard, eller yppede de kiv der, skulde de bode 1 rdl. til de fattige og holdes paa Demstrup, til de betalte, saa gabestokken kunde nok tiltrsenges som et skraemmebillede. I aarene 1651/56 omtales, at godset har faaet fra 10 sk. til 1 rdl. 16 sk. av »bondernes videbog«, saa en del av de boder, der paa bystaevnet

blev idomt bonderne for overtrsedelse av landsbyens vedtsegt, maa vsere tilfaldet herremanden. Endelig maa nasvnes, at fern gange kraevede godset erstatning av fsestere, fordi de havde ladet deres gaarde forfalde, og dette »bygfaeld« drejede sig om indtil 80 rdl. Det var jo ingen bode, blot en erstatning for tab, der var paafortgodset,menomkostningernetil tingsvidner etc. skulde synderen udrede. Memorialerne paabyder nogle gange, at der skal rejses sag mod en bonde, hvad fogedenaltsaaharundladt.Saaledes beordredes der tiltalerejstmodenbonde, der under Torstenssonkrigen havde foranlediget, at svenskerne tomte to fiskedammeiTorringmarkog tog alle fiskene. 1640 skulde en bonde, der havde forladt sin gaard av armod, forfolges,fordihanikkehavde ydet frugtegaeld for 3 td. rug, der av godset var blevet udsaaet i hans agre. Det skal lige nsevnes, at en enkelt bonde absolut ikke synesathavehorttil de gode born. Han hed Jens Togersenoghavde1638for den vaeldige indfsestning av 70 rdl. faestet en gaard i Benderup. 1641 bodede han 1 rdl. fordi han ikke vilde yde sit hovspind i rette Tid, og 1643 bodede han for mened et par oxne, men fire aar efter var det gait igen, for han maatte for den samme forseelse betale 20 rdl., og desuagtet herbergedehanaaretefteren fredlos karl, hvad der kostede ham 6 rdl. Saa forholdt han sig rolig et par aar, men 1654 smed han en ksep efter fogeden, og maatte bode 20 rdl., men heri efterlignede han blot sin son, der 1647 havde slaaet fogeden med en stok og var blevet puttet i hullet, hvor han skulde sidde, til han havde betalt 20 rdl.

Nogle av Frantz Lykkes bonder havde 1654 stjaalet
gaerdestaver paa Demstrups grund, men sagen bortfaldt,da
til gengaeld nogle av Chr. Rantzaus bonder

havde foretaget ulovligt torveska?r paa Frantz Lykkes jord, mens der derimod rejstes tiltale mod en bonde, der havde fort godning bort fra Chr. Rantzaus »stavn« og havde solgt det, uvist til hvem (1651). En bonde udenfor godset maatte 1653 bode 12 rdl. til Chr. Rantzau,fordi han havde lokket en kvinde, der boede paa Demstrup gods, og deter i hvert fald i strid med seneretiders praxis. (D. L. 6—l6^—13^—1.) Endnu een forseelseav en fremmed skal naevnes, idet en mand fra Engeloff 1656 bodede 1 rdl., fordi han havde ituslaaet »Demstrup suengell«, o: bom ved det nye hus. Ikke blot godsets fsestere, men osse disses karle og piger betalte deres boder til Demstrups ejer, men deres bodersynes gennemgaaende forholdsvis smaa, i det hele taget har man indtryk av, at boderne i hoj grad var fastsat under hensyntagen til synderens betalingsevne.

Til indtsegterne av retsplejen kan maaske regnes skiftelon og forlovspenge. Fogeden skulde vaere til stede ved skiftet for at paase, at godset fik sit tilgodehavendei boet, og deter formodentlig derfor, at der av arvingerne betaltes skiftelon. Det optraeder kun to gange, een gang betalte en bonde 1 rdl ved skiftet eftersin kone, og en anden gang betalte en bondes arvingerdet samme belob i skiftelon. Forlovspenge betaltesav arvinger, der boede udenfor godset, idet de maatte betale herremanden et lille belob for at faa lov at fore arven bort fra stavnen. Det findes osse kun to gange og drejer sig den ene gang om 3 rdl., den andenom 36 sk. Da der selvfolgelig finder mange andre dodsfald sted paa godset i den her omhandlede periode,men kun i disse fire tilfselde er tale om avgifter til godset, kan man maaske slutte, at bondernes

okonomiske tilstand har vseret ringe, saa der ikke har
vaeret noget overskud for godset at kraeve skiftelon av.

Kirkerne i Raaby og Dalbyneder tilhorte Demstrup.Tienden var paa et eller andet tidspunkt blevet fastlagt til en bestemt kornmaengde av hver gaard, saa man ikke av de faa bevarede tienderegistre kan se noget om storrelsen av bondegaardenes avl, idet registreneer ens, for saa vidt de er bevaret. (Raaby 1641/48.) Kirketienden av Raaby udgjorde 12 td. 4 skp. 2 fj. rug, 12 td. 5 skp. 2 alb. byg og 9 td. 2 skp. havre, men 3 »kirkegaarde« og prsestegaarden i Raaby ydede det meste av deres ldg. til kirken, resten og herligheden til Demstrup. Kirkens part av deres ldg. var 12 td. rug, 12 td. byg og 17 td. 4 skp. havre, men det hele tilfaldt Chr. Rantzau, der til gengseld skulde vedligeholde kirken. I Dalbyneder ejede godset baade kirkens og kongens parter av tienden og det var 7 td. 3 skp. 334 fj. rug, 6 td. 3 skp. 3V₂ fj. byg og 7 td. 7 skp. 3% fj. havre, men osse her havde kirken ldg. parter, der belob sig til 4 td. 6 skp. rug, 7 td. 2 skp. byg, 7 td. 4 skp. havre og 21 sk. ldgpenge. De forholdsvisfaa bevarede kirkeregnskaber viser, at selv om Chr. Rantzau som regel havde overskud av sin og kirkens tiende, holdt han kirkerne ordentligt vedlige, baade ved at foretage almindelige reparationer, hvidtningog fornyelse av klokkestreng og kirkeruder, der blev knust under krigen, og ved 1655 at lade lave en ny altertavle til Raaby kirke. Den udfortes av snedkerenJacob H. fra Ans og kostede 100 rdl. 1652/53 blev vinduerne i Raaby kirke fornyet, men fogeden skulde se at bruge de gamle paa en eller anden maade, og da Chr. Rantzau var blevet rigsgreve, kom der 1652 ordre til, at det nye grevelige vaaben skulde opsaettes baade i kirken og paa prsestegaarden ligesom paa alle

hovedgaardene. Til gengseld var revisionen ivrig for at faa tiende av nye brug (1654), og da en husmand havde faaet en stump jord til toft, skulde han yde tiende derav (1643). Der fortes saerlige regnskaber over kirkernes indtaegter og udgifter, hvad der kan synes noget overflodigt, da det hele til sidst dog endte i den faelles godskasse, men man sorgede omhyggeligt for at fore halvdelen av omkostningerne ved reparationenav kirkens gaarde og huse, hvorav godset havde herligheden, paa kirkens og halvdelen paa godsets regnskab.

I Raaby laa et fattighus (se s. 4), hvortil der var lagt to gaarde i Dalbyneder, der ydede ldg. til fattighuset, men hoveri til Demstrup, der havde herligheden og derfor fik stedsmaalet. Det gamle fattighus blev 1642 lavet om til et gadehus, hvis faester aarlig skulde give en sletdl. og gore en ugedag, og kirkeladen blev saa lavet om til fattighus og fik i den anledning en dobbeltskorsten,og et stykke av prsestens jord blev gjort til kaalhave for de fire fattige, der et par aar for havde faaet paalseg om at blive i huset, hvis de vilde nyde godt av det, og de fik besked paa kun at komme i kirken,naar der holdtes prsediken. Under Karl Gustavkrigenmaatte godset yde de fattige deres underhold i form av 1 skp. rug og 1 skp. byg om maaneden, da fattighusets gaarde intet havde ydet, »som de kejserligefolk ikke vilde tilstede de fattige maatte bekommelandgilden, men har slaget bonden derfor og jaget dem fra husene, saa den samme halve gaard staar endnu ode og mesten nederbrudt«. Under krigen leveredegodset yderligere en egekiste til en av lemmerne,»som dode den tid de kejserlige folk forbrsendtestakkelshuset . . . mest takket gud, at vi

kunde faa hende i jorden, der kom strax en anden
stakkel i hendes sted . . .«.

Godset synes osse at have ejet Dalbyover kirke, for 1647 bestemmes, at naar tienden er blevet bortforpagtet, skal kirken repareres, men mere findes ikke i regnskaberne om denne kirke.

Medens regnskaberne intet meddeler om skatter i almindelighed, findes der nogle spredte oplysninger om godsets militaere byrder. 1639 bestemmes, at de udskrevnesoldater skal blive hos deres foraeldre eller husbond, der skal betale dem fuld lon, hvis han ikke vil beholde dem i sin tjeneste, naar de skal til monstring,og under denne skal de have 8 sk. om dagen av godset. Da en av de udskrevne faestede en gaard i Raaby, blev en anden karl udskrevet i hans sted, hvilketvil sige, at soldaterne var tjenestekarle og ikke bonder, der sad paa gaardene. To bonder gav 1641/42 hver 10 rdl. for at slippe for soldatertjeneste og en tredje ydede 6^ td. havre. 1652/53 gav een 12 rdl. for samme lettelse og en anden maatte betale 6 rdl., fordi hansom vanfor ikke kunde vsere soldat. I dette aar synes godset at have stillet 9 mand, for der indkobtes9 musketter, kaarder og gehaeng, patronremme med tilbehor og 9 favne lunter og en tonde krudt. Disse har vist vseret infanterister, men iovrigt stilledes en rytter til monstring hvert aar, og han fik i hvert fald 1646 en fast kontrakt med godset. Den gik ud paa, at han skulde have et boelshus kvit og frit mod at mode med egne vaaben, men fogeden skulde skaffe ham den bedste bondehest, der et par uger for monstringen skulde kraftfodres paa Demstrup, mens dens ejer til gengaeld fik avkortelse i sit hoveri. Rytteren skulde have en mark om dagen av godset under monstringen og skulde derfor holde sig selv og hesten med kost.

Aaret efter kom der fra Herningsholm en karl, der skulde ride til monstring, men iovrigt folge rned paa Demstrup ved arbejdet, vistnok for at laere noget, da han nsermest omtales som en slags underforvalter. I 1652 beordrer memorialen fogeden til, naar han skal indkobe vaaben, da at faa dem fra den av marsken Anders Bille oprettede vaabenfabrik Brobyvaerk, i hvilket Chr. Rantzau participerede med 3—4003_—400 rdl.

Da et stort og et lille sogn skulde laegges sammen, naar de skulde laegges i laegd for at stille en soldat, saa skulde han sorge for at faa alle de sogne, i hvilke Chr. Rantzau havde gods, lagt sammen med et stort sogn, for de var alle smaa. Til anlaeggelsen av faestningen paa Bersodde skulde godset yde skansepenge, og 1654 bestemtes, at bonderne skulde betale denne avgift, bortset fra den part, som adelen havde paataget sig at udrede av sine skove, moller og hovedgaarde. Det av bonderne ydede belob var 1651/52 godt 58 rdl. •_— vistnok av baade Demstrup og Sodringholms bonder —, aaret efter ydede begge gaardes bonder et lignende belob og godset 51 rdl., men i 1655/56 var belobet mere end det dobbelte: 2 rdl. 9 sk. per helgaard, 1 rdl. 4}^ sk. per halvgaard eller i alt 129 rdl. 3 sk. Et par gange idommes soldaterne boder, fordi de ikke modte til monstring, saaledes maatte 1653 en mand i Torring av med 8 rdl.

Medens der findes meget om Karl Gustavkrigenes frygtelige folger for gaard og gods, er det ret sparsomt, hvad der kan oplyses om de to andre krige. Under Kejserkrigen stillede godset en soldat, der fik 5 rdl. i sold og 26 rdl. til sin udrustning, men da Wallensteinstropper naaede op til Demstrup, maatte godsetav med anderledes summer til de plyndrende fjender.Paa gaarden blev der indkvarteret en lieutenant

med frue og folk, og han fik forst 4, senere 3V2 rdl. som gave, for at han ikke skulde »spullere« gaarden, mens fruen fik andre 4 rdl. Hun var imidlertid en energisk dame, der forst tog 13 gaes og derpaa 11 koer, som godset maatte tilbagekobe med 11 rdl., mens lieutenantenog hans folk nojedes med en »foraering« paa 12 faar, men saa spiste de til gengaeld 17y₂ td. rug, Q2V₂ td. byg og 66 td. havre. En ritmester modtog — ligeledes som gave — 25 faar, men rekvirerede iovrigttil sig selv og haeren 73^ td. rug, 16 td. byg og 106 td. havre, der skulde transporteres av bonderne til Hobro, samt 4 fol og 70 faar, og desuden stjal soldaterne25 faar, 4 ungsvin, 7 hopper og 1 fol. Disse tal emu ikke fyldestgorende, for senere opgores det samlede tab paa korn til 201 td. rug, 206 td. byg og 402 td. havre og desuden faeldede soldaterne i den lille skov Dalbynederlund 148 ege og i Demstrup skov 101. Hvordan det gik bonderne, fremgaar delvis av restanceregisteret (se side 40 f.), og deres tilstand har sikkert vaeret elendig, saa man synes, deter noget beskedent,naar Chr. Rantzau 1629/30 til de fattige paa godset lader uddele 2 sletdaler!

Da godset vel var kommet til hsegterne efter denne udtapning, rykkede imidlertid Torstenssons soldateri januar 1644 op i Norrejylland, men oplysningerneom, hvad de har bedrevet paa godset, indskraenkersig — udover en meddelelse om, at to piger har ladet sig beligge av rytterne — til folgende liste over, hvad de svenske har forspist paa gaarden eller taget med sig: 60 td. rug, 102 td. byg, 110 td. havre, 24 td. rugmel, 44 td. bygmalt, 57 oxne, 3 kalve, 20 svin, 19 heste, 12 hons, 4 gaes, 7 kalkuner, og desuden maatte godset betale soldaterne 51 rdl. til vogne etc., alt i lobet av maanederne januar_{— april} 1644. Senere paa

aaret maatte man til en sauvegarde, der skulde beskyttegodset mod udplyndring, betale 3% rdl., og desuden spiste eller medtog sauvegarden 8 td. rugmel,34 td. rug, 2 td. malt, X td. humle, 80 td. havre, 17 svin, 12 gaes og 21 hons, saa selv om summerne er mindre end under den forrige krig, slap godset dog ikke überort gennem krigen, og bonderne var saa odelagte,at de fik eftergivet hele ldg. for 1644/45 og den halve for det folgende aar. Om deres restancer se ovenforside

Langt de vaerste af krigene var Karl Gustavkrigene paa grund av deres laengde, for selv om Svenskerne i alt kun stod godt et aar i Jylland, blev de efterfulgt av vore allierede Polakkerne, Brandenburgerne og de kejserlige tropper, der udskrev og plyndrede av hjertens lyst, og som almindeligt skildres som graadigere og brutalere end Svenskerne, vistnok dog fordi de for overhovedet at faa fode maatte udpine det i forvejen plyndrede land. De allierede soldater fulgtes endda av danske avdelinger, som landet i lang tid maatte underholde osse efter fredsslutningen.

Til landets forsvar havde godset stillet to ryttere, hvis sold og udrustning kostede c. 53 rdl., og den ene rytter og hans hest vendte ikke tilbage. I august 1658 oversvommede svenskerne halvoen, og deres plyndringermedforte,atbonderne overhovedet ikke kunde levereldg.foraaret 1657/58 saa lidt som for de folgendeaar.Tilat dsekke de svenske udskrivninger maatte fogeden strax laane 245 rdl., og de fik ben at gaa paa. For det forste tog svenskerne til deres magasinerpengeogvarer til en vserdi av c. 940 rdl., men dernsest fik gaarden en sauvegarde paa en underofficerognogleryttere, og de levede paa gaardens bekostningogrekvireredetil sig selv og til gaester. De

fik humle til 01, og der indkobtes braendevin, tobak og piber, de lod deres heste graesse i havren paa marken,fiklaerredtil skjorter og spiste i tiden 12. Septembertil1.maj 21 td. rug og byg, 5 stude, 2 kalve, 6 svin, 5 grise, 2 kalkuner, 7 hons, 12 kyllinger og 250 karusser, fik 85 td. havre til hestene og tog 2 heste. Desuden forlangte de, at fogeden skulde betale 30 rdl. for at faa lov til at fodre gaardens egne heste og koer paa gaarden og 48 rdl., fordi han tilsaaede jorden, idet gaarden var tillagt feltmarchal Wrange1,derhavde lagt en ritmester Phillipentz paa gaarden som en slags forvalter. Han brugte alt gaardensfavneved,huggede10s i skovene og i abildhaven, hvor han stjal frugten og braekkede sebletraeernes grene og lod av 32 tylvter av gaardens brsedder til sit ryttervagtholdforanportenbygge et »cortegal«, d. v. s. corps de garde, hvori der indrettedes krybber til hestene.Andre41tylvter brugtes ligeledes, formodentlig til brsende, og trods sauvegarden blev der knust en maengde ruder paa gaarden. Det eneste, fogeden havde faaet bragt i »sikkerhed«, var en del fjer og dun, der kom til Gessingholm, og der nok osse blev stjaalet, og noget laerred, som blev sendt til Chr. Rantzaus len Tranekser, hvor det vel fik samme skaebne. Svenskerne blev paa Demstrup til 2. oktober, men deres udskrivningeriaaret1658/59 gaar i ett med de kejserliges. Man skulde ikke synes, at der var meget tilbage paa Demstrup, men det ser ud til, at deter lykkedes fogedenatfaai hvert fald nogle av hovedgaardsmarkerne tilsaaet, og han fik 50 oxne og 73 nod paa staid. Det fik han nu ikke megen glaede av, for en kejserlig oberstvagtmester »Zuartz Nickell« tog kornet, i alt 173 td., en hest og fjerkrae til 48 rdl., de 225 rdl., der var kommet ind i foderlon for oxne og nod, og saa

lod han endda nogle oxne saette paa efterfoder til sit kokkenbrug. En kejserlig kornet med frue og tre knaegte laa som sauvegarde paa Demstrup fra 26. februartil1.maj 1659 og havde daglig gaesteri av kammerater,menhanforhindrede ikke, at der blev knust ruder, eller at en anden officer tog en hest, som fogedenkobtetilbagefor 20 rdl. Hans folk og Svenskerne med deres heste spiste c. 150 td. korn, 3 stude, 2 kalve og 14 svin og grise, og kohuderne lod han sende til Randers, hvor der blev lavet seletoj av dem. Desuden tog han 23 alen laerred til skjorter til sig og »til hans drenge« og til sadler og skabrakker, og brugte 30 tylvterdellertilkrybber, vogne og braende, og endelig lod soldaterne uanset nationalitet hugge 410 boge og ege i Demstrup og Sodringholms skove. Midt i al denne elendighed virker det pudsigt, at fogeden omhyggeligt noterer, at svenskerne har taget alle nodderne i Dalbynederlund,derplejerat give 2 tonder. Fogeden maatte opgive at fore aegtregister, da »kejserens folk med gevaltharladetbonderne kore for dem nat og dag, hvor de vilde have dem efter begaering, saa jeg udi de kejserligefolkstidaldeles intet maatte raade over bonderneudiringestemaade«. I det sidste krigsaar 1659/ 60 fortsattes udplyndringen, men nu er der kun tale om sauvegardens underhold og om odelaeggelser. Der var aabenbart ikke mere at tage. Hoet paa marker og enge blev spist av de kejserlige rytteres heste, der endog aad horren, og rytterne tog portenes haengsler til deres vogne og bidsler. Selv i Raaby og Dalbyneder kirker blev ruderne smadret av de kejserlige og kirkeblokkenopbrudt,»ogingen kunde dennem det forbyde«.PaaDemstrupslog de portene itu, »den tid de med magt og gevalt lod loftsdoren opslaa og tog korn saa meget dem lystede«, og den »grev Gaspare«, der

det aar raadede for gaarden, kraevede en hest, og da fogeden naegtede ham den, truede han med at tage flere heste og hopper, »hvor efter han lod bryde porten, der de skulde marchere og formedelst han sit roveri vilde lade fare, maatte jeg give ham samme hest«. Bondernes heste var alle stjaalet, saa de kunde ikke ploje, og fogeden maatte leje sex hopper til markarbejdet,menforovrigthavde svenskerne stjaalet gaardens plov. Lidt korn maa der have vaeret tilbage, for sauvegarden og andre soldater stjal eller spiste 66 td. korn og desuden 4 stude, 7 svin og noget fjerkraeogalt,hvad de kunde faa fat paa av fisk, og godset maatte kobe humle, braendevin, tobak og piber til dem, og da de endelig drog bort, efterlod de en gaard med knuste ruder og Sonderhuggede planker. I den haarde krigstid har man aabenbart ikke kunnet holde skadedyr nede, for 1660 gav fogeden 4 rdl. »for 6 skud krud at jage og skyde raagerne af gaardsens skov og Dalbynederlund, eftersom traeerne ved dem fordaerves, hvor de falder paa til saede«! Det eneste lyspunkt er, at der igen kom oxne paa stalden, man begriber blot ikke, hvor de 151 stude kom fra, for naar hovedgaarden saa saadan ud, hvordan harder saa ikke vaeret hos bonderne, der ikke havde nogen sauvegarde, der vel kostede mange penge og kunde vaere übehagelig nok, men som dog forhindrede de vaerste udskejelser?

Da freden kom, kunde man vel haabe paa bedre tider, men saa fik godset indkvartering av danske ryttere,som officererne ganske synes at have tabt kommandoenover, og samtidig var bonderne blevet saa forarmede og demoraliserede, at fogeden ikke kunde faa noget arbejde av dem. Et brev av 25. maj 1660 fra fogeden Peder Rasmussen til Chr. Rantzau giver

et levende billede av tilstanden og skal derfor refereres.

Deter lykkedes fogeden at faa tilsaaei; hovedgaardensmarker — se s. 19 — mest ved hjselp av Demstrupsegne folk og plove, for bonderne er naesten ode, nogle er dode og en del gaar rundt og tigger og mange huse er nedbrudt. De resterende bonder er haardt trykket av indkvartering og skatter, og fogeden raaderikke over det ringeste hus, mand eller kvinde mere end soldaterne tillader. Han har klaget til deres chef Chr. Urne, der imidlertid svarede, at selv om det var paa hans eget gods, kunde han ikke hjaelpe. Ritmester Matthias Orning, til hvem fogeden derpaa klagede, erklaerede, at han og hans ryttere skulde have kvarter, selv om der saa ikke blev een bonde tilbage paa stavnen. Da klager til den kongelige kommissarius heller ikke har hjulpet, ». . . saa ved jeg ved gud ikke at faa h0 eller korn ind til gaarden . . .«, hvis soldaterne bliver der. Bonderne kan intet avle, medmindre de faar rug at spise av Chr. Rantzau, da en del av dem gaar og doer av hunger og nsesten intet har saaet, end ikke gravet en kaalgaard. Torring molle kan ikke bortfaestes, da ingen »i denne landsort« vil faeste nu. I Raaby har ritmester Ditlev Rumohrs ryttere tvunget bonderne til at bryde ved ud av deres huse og age det til Manager, og de har brsendt et hus og hugget i skovene. Herover klagede fogeden til obersten,der talte med ritmesteren, men da denne kom hjem til Demstrup, blev han blot meget vserre og rytternefor jog nogle bonder fra Torring og har taget nogle faa brugbare heste fra bonderne med void. »En dels af rytterne tor vel rende her i gaarden om dagen og skyde ind ad den ene side af huset og ud af den anden, som Svenskens folk aldrig gjorde eller begyndte,

saa her er jammerligt at vaere. Jeg beretter det for ritmesteren.Ja,
han kan intet gore dertil, mens der er
alligevel fare hos, om de skyder ild i gaarden. . . . Jeg
kan ved gud ikke faa en bonde, der vil gaa saa vidt for
mig, som gaarden er lang eller gore det ringeste, undtagenjeg
vil give ham 01 og mad.« oxne kan ikke faas
paa foder, og landgilden maa modtages i korn, hvis
bonderne kan yde noget, for de har ingen penge. Gaardensbygninger
er nogenlunde ved magt, undtagen det
lille hus bag fruerstuen, som er styrtet sammen.

Christian Rantzaus svar paa denne jammerklage var meget koligt. Han paalsegger i et brev ay 11. juni fogeden at soge at faa oxne paa foder og at sorge for at holde gods og bonder ved magt. Hvis korn kan bringes til veje, maa tjenerne hjaelpes dermed, dog ikke saadan at der gores gaeld, og de bonder, der ikke kan betale med penge, skal senere give korn igen, •». . . darmit man den leuten so weit es zu enderen stehet keine noet erleiden und von hunger hir sterben lasse . . .« I hertugdommerne er det lige saa gait, . . . welches des ortes nicht anders wirt sein k'onnen . . .«, men fogeden skal flittigt bede kommissarierne skaane hans bonder, og de gor nok deres bedste for bondernes konservation. Senere breve, der forovrigt mest handler om Sodringholm, siger, at fogeden med hensyn til eftergivelse av landgilden skal forholde sig saadan, som det sker paa andre godser, men iovrigt beder Chr. Rantzau sig fritaget for flere klager over bondernes tilstand, det ved han selv bedre besked med!

De har sikkert varet mange aar, for det lykkedes at faa gaard og gods blot nogenlunde paa benene igen. Man forstaar, at fogeden uddelte to skaepper byg til »stakler for porten«.

I 1659/60 blev der i ldg. kun ydet een rdl., nemlig

avlosning for en fjerding sild, som ydedes av et hus i Nibe, men aaret efter kom der dog lidt ind: 69 td. korn, 1 td. smor, 13 snese aeg og 30 rdl.;, og 1662/63 var ldg.ydelsen naesten normal igen, saa bonderne maa vaere kommet paa fode trods »det store herrens vejr«, der var gaaet henover dem.

Deter vanskeligt med sikkerhed at avgore, hvor store indtaegter Chr. Rantzau havde av godset, da regnskaberne er lidet overskuelige, og restancerne ikke holdes ude av det enkelte regnskab.

Der f indes en raekke overslag over alle de rantzauske gaardes indtaegter for aarene 1646/56, men da de ligger langt over de faktiske indtaegter i disse aar for saa vidt de lader sig konstatere av regnskaberne, maa de vistnok angive bruttoindtaegterne. I hvert fald maa de osse omfatte oxnehandlen, der jo for en del dreves ved hjaelp av udefra tilfort kapital — laant eller Chr. Rantzaus egen — der ikke stammede fra godset selv, saa derved forvanskes billedet. Demstrups gennemsnitsudbytte for disse ti aar anslaas til 1464 rdl. Det her anforte tal har formodentlig blot regnet med de indtaegter, der i folge jordebogerne skulde komme ind, men set bort fra de ode gaarde, restancerne, frugtegaeld etc. Saetter man vaerdien av godset til 60 rdl. per td. hk., saaledes som nedenstaaende overslag gor det, kommer man trods det vistnok for store indtaegtstal, til det tarvelige resultat, at godset har givet 4 % i udbytte, idet der her i overensstemmelse med skodet er regnet med, at Demstrup var paa 600 td. hk. Det folgende overslag regner med 617 td. for baade Demstrup og Sodringholm, men dette tal er i hvert fald for lille. Regnes alt med, var de paa naesten 830 td., regnes kun den egentlige ldg., paa c. 700 td.

Engang i 1640'erne taenkte Chr. Rantzau paa at realisere alle sine jyske gaarde paanser Gessingholm, og i den anledning opstilledes et overslag, der imidlertid tager de to godser under ett. I gennemsnit for tre aar opgjordes indtaegten til c. 1825 rdl. Godsernes hk. sattes til c. 617 td., og de mentes at kunne saelges til den vistnok i denne periode meget almindelige pris av 60 rdl. per td. hk. = 37020 rdl. Hertil kom herligheden, hovedgaardenes bygninger, jagt, fiskeri, tiende etc., men til gengaeld paahvilede der godserne rostjeneste. Efter denne opgorelse gav godset en indtaegt paa 5 %, mens man ellers regnede, at man kunde faa 6, naar man laante penge ud mod pant i ejendomme. Nu udregnede godskontoret, at selvom man kun kunde faa godset solgt for 50 rdl. per td. hk, og saa udlaante hele salgssummen til 6 %, vilde Chr. Rantzau faa c. 388 rdl. mere om aaret, men dette var kun, hvis alle godsets pengeavgifter var ldg.penge, der sattes i hk. Var de derimod gaesteri, der ikke sattes i hk., vilde salgsbelobet blive saa meget mindre, at Chr. Rantzau vilde faa c. 124 rdl. mindre i indtaegt om aaret. Fordelen ved at saelge var altsaa temmelig problematisk, og dertil kom risikoen ved udlaanet, og deter formodentlig grunden til, at salget opgaves, og Chr. Rantzau beholdt sine godser i Norrejylland, hvorved han jo havde den fordel, at han selv havde haand i hanke med det jordegods, hvorav han skulde drage sine indtaegter. Man kan vistnok sige, at godsdriften var en ringe forretning, der kun gennem oxnehandlen blev gjort nogenlunde indbringende trods det energiske arbejde, Christian Rantzau og hans godskontor gjorde for at faa noget ud av gaarden.

Sødringholm.

For Gert Rantzaus erhvervelse av Sodringholm er der foran under Demstrup gjort rede, og om de seldre ejerforhold indeholder listen over de nu tabte dokumenter kun een ting, nemlig at Mourits Stygge, fru Karen Stygge og Ingeborg Stygge 1592 solgte deres parter i Sodringholm, aabenbart arv efter deres soster fru Anne, enke efter Lage Brockenhuus, som var dod samme aar, til rigsadmiral PederMunk, av hvis enke fru Sofie Brahe, Gert Rantzau jo 1624 kobte godset. Dette var paa 243 td. 1 skp. 2 fj. 1 alb. + (34 td. 2 skp.)¹) bondegods og hovedgaarden, der sattes til 30 td. Ved en regulering c. 1630 nedsattes ldg. med 1 — 5 — 3 — 2y₂ — hk, og 1635 overflyttedes en gaard i Rougso herred til Gessingholm gods, hvorved jordebogens ldg. gik ned med 11 td. 2 skp. + (2 skp.). Til gengaeld oprettedes en raekke nye huse, der gav en avgift paa (26 td. 4 skp.).

Gaardens udseende kendes fra et ret detailleret syn fra 2. maj 1667, og da gaarden paa dette tidspunkt var ret medtaget, er der nseppe blevet gjort noget alvorligt ved den siden Chr. Rantzaus dod., ligesom der ikke i de bevarede akter findes meddelelser om storre byggearbejder udover reparationer i hans ejertid, saa man kan nok gaa ud fra, at det osse giver et billede av den i denne periode.

I borgegaarden laa to storre huse, hvorav det
ostre, der kaldes fruerstuen, var paa elve fag og rum-

---

1) Hk. i ( ) betegner avgiften, der som gsesteri, huspenge etc. av tiden ikke medregnedes til gaardenes hk., men som her er omregnet i overensstemmelse med Arent Berntsens tabeller.

mede en stor stue og to kamre. Da del udtrykkelig hedder, at trappen til hoveddoren var muret, har huset sikkert iovrigt vaeret av bindingsvaerk. Det havde 24 ruder og to skorstene og paa nordgavlen sad en vindfloj. ost her for ud til haven laa et lille hus rned jordkaelder under. Det sondre hus var paa 26 fag og havde en port ud til ladegaarden, og det har vaeret okonomibygning, da det foruden en del kamre ruinmede kokken, bryggers, bagers, kedelgrue og maltkolle. Et lille, gammelt hus paa 6 fag var muret mellem stolper og havde kun rortag. En brond sat med egebul og med en junge til at drage vand op med stod i gaarden, og fra den forte en rende ind til bryggerset. Gaardspladsen var iovrigt lukket med et plankevaerk, der havde en port ud til abildhaven mod vest.

Ladegaarden var lukket mellem husene med plankevaerk og rummede foruden nogle smaahuse den tolv gulv store lade med to dobbelte porte, et 27 gulvs oxnehus med plads til 48 oxne og et hus til faar og torv. Nord for gaarden laa en oxnefold og ost for den, op til kirkegaarden, abildhaven med 85 paere- og aebletraeer, og den var om givet af et dobbelt gaerde undtagen op mod kirkegaarden.

Sodringholm hovedgaards drift er ganske forskelligfra Demstrups, idet Chr. Rantzau vistnok hele perioden,i hvert fald fra 1634, da de nogenlunde sammenhaengenderegnskaber og jordeboger begynder, havde bortforpagtet hovedgaarden. Efter Karl Gustavkrigendrev han den selv, og fra aarene 1660^—63 findeslister over udsaeden, saa gaardens areal nogenlundekan fastslaas. Udsaeden av alle slags korn var 1660 31 td., 1661 30 td., 1662 49 td. og 1663 68 td., og man kan vist gaa ud fra, at det sidste tal betegner det normale areal, og at de lavere tal fra de foregaaendeaar

endeaarblot viser, at krigens eftervirkninger har medfort,at ikke hele arealet har kunnet besaas, men muligvisvar man end ikke i 1663 i stand til at dyrke hele gaardens areal. Det samlede foldudbytte var 1661 c. 2^ fold og 1662 omtrent 4 fold, men noget sikkert kan ikke bygges paa disse faa tal.

1635 havde Elsebe Rasmusdatter forpagtningen for 180 rdl. om aaret, men vistnok 1637 tiltraadte en ny forpagter Erik Hansen, der de tre forste aar kun ydede 170 rdl. og derefter igen 180 rdl. og en oxe. Fra 1649 delte han forpagtningen med en anden.

Den forste bevarede forpagtningskontrakt avsluttedes1. maj 1646 med Erik Hansen og gjaldt forelobig for to aar. Han fik Sodringholm hovedgaard med fiskeriog olden, og av hver besat gaard i Sodring skulde der ydes ham folgende hoveri: 2 dages graesslaaning og een dag av hver av folgende arbejder: torveagning, mogagning, plojning, kornmejning og kornagning. Han fik desuden lov at udnytte en dam »Krogdam«, der laa ved gaarden og fik de topgrene, der huggedes av traeerne, men det indskaerpedes ham, at han maatte ikke holde geder, og han skulde holde bygninger og gaerder ved magt, hvortil han fik tillagt alle vindfaelder,mens Chr. Rantzau forbeholdt sig retten til at rydde og faelde i skoven. Da Erik Hansen ikke kunde overkomme det hele og blandt andet lod bygningerne forfalde, maatte han fra 1649 nojes med den halve gaard, mens resten forpagtedes av en borger fra RandersSoren Knudsen, der fik sin del paa omtrent de samme betingelser, dog blev der tilstaaet ham 8 dages hoveri av Sodring bonder paa naer een, der var fritaget. Han kom strax i strid med Erik Hansen, der maatte bringe bygningerne i stand, men som iovrigt

ikke vilde avlevere det halve fiskeri og udlejede rusestederog aalegaarde til andre og beholdt tre koer, der havde vseret paa gaarden, da han overtog den. Koerne forsvandt under den folgende krig, og Chr. Rantzau overlod til fogden at forlige de stridende parter.

Forpagteren maatte ikke befatte sig med jagten og tienden, og hvis gaarden brsendte paa grund av deres uagtsomhed, var de ansvarlige for skaden, men ikke »for guds vejr«.

Soren Knudsen dode 1653 og d. 11. februar indtraadte herredsfogeden i Hovlbjerg herred Hans Jacobsen fra Vormstrup og hans kollega fra Gerlev herred Jens Jacobsen fra Knested i kontrakten indtil 1. maj 1654, men kontrakten fornyedes, saaledes at den blev femaarig og skulde Iobe til 1. maj 1660, ligesom Erik Hansen beholdt sin del av gaarden til samme tid. Imidlertid kom krigen, og forpagterne kunde aldeles ikke holde sig paa gaarden og betale deres avgifter. Hverken Chr. Rantzau eller fogeden Peder Rasmussen Moller vilde imidlertid tage krigen som gyldig undskyldning, men arbejdede energisk paa at faa presset de resterende avgifter ud av de tre forpagtere, og om denne sag foreligger der en raekke oplysende breve.

Allerede under krigen skrev Erik Hansen 15. december1658 til Chr. Rantzau og beklagede sig over fogedens paagaaende krav overfor ham, da gaarden paa grund av torken og fjendens fremfserd var ganskeude av drift. Ganske vist var bygningerne urorte, men svenskerne havde brsendt eeblehavens gaerder. Senere maa Chr. Rantzau have forlangt, at han skulde forlade gaarden, for Erik Hansen skriver 14. februar 1660 til ham, at han har faaet hans ordre herom, men at han intet kunde betale, da han under krigen havde

mistet hele sin formue baade heste og kvaeg, korn og penge og intet havde kunnet avle uden en smule rug, som rytterne havde taget. I det hele mente han at have ydet saa meget til soldaterne — her vistnok den danskeindkvartering —, at det kunde gaa op mod hans avgift. Fogeden plagede ham, og han bad om kvitteringfor de tre krigsaar og om at faa lov at blive paa gaarden, saa han kunde se at faa samlet lidt penge at betale med, da han paa grund av krigen ikke kunde tage til sit hjem i Haderslev len og ikke havde vennereller fraender her i riget.

Han fik dog ingen eftergivelse denne gang, for 3. december skrev han igen til Chr. Rantzau og fortalte, at fogeden havde holdt ham arresteret paa Demstrup siden 1. maj, og han var saa fattig, at han maatte tigge til foden. Han fremhsevede, at han bortset fra krigsaarene kun havde haft en gaeld til godset paa 36 rdl. i de 21 aar han havde vseret paa gaarden, men til gengaeld havde han i krigstiden og efter den store blaest bygget for 57 rdl. og bad om eftergivelse av gaelden. Krigstidens gaeld var paa 144 rdl., men i den samme tid havde han mistet for 332 rdl., isaer fordi »en greve med hans companer« havde huseret der, saa han kun havde en smule redskaber tilbage. Han bad om frihed, da han ikke vilde trsettes med sin herre og tilbod at arbejde gaelden av andetsteds. Som det fremgaar av det folgende, slap han nu ikke for übehageligheder, men her vil det vist vaere rimeligt at se lidt paa, hvordan det gik de andre forpagtere.

Fogeden skrev, den dag da forpagtningen udlob — 1. maj 1660 — til Chr. Rantzau, at der resterede 33^ aars avgifter, altsaa fra for krigen, og huse og inventarvar odelagt, hvorfor han, skont ugerne, havde folt sig nodsaget til at »mane Hans Jacobsen aerligt indlagerpaa

lagerpaaDemstrup« til kontrakten var opfyldt. Dette skete kl. 4J4 samme dag, og kl. 7 sad Hans Jacobsen paa det ham anviste kammer paa Demstrup, hvorfra han ikke maatte vige ved nat eller dag, hemmeligt elleraabenbare. Fogeden var aabenbart ikke helt glad ved situationen, for han fastslog, at han kun var en tjener, der handlede i sin herres interesse, og han tillod Hans Jacobsen paa egen bekostning at holde en karl til sin opvartning, hvad den ganske forarmede forpagter nseppe har haft megen glsede av. Hvorfor det kun var Hans Jacobsen, der blev sat fast, kan ikke ses, og senere holdtes iovrigt osse Erik Hansen i en slags forvaring. Fire dage senere forelagde fogden et forslag til en erklaering fra forpagterne til Chr. Rantzau,men skont han kom med den to gange, avviste Hans Jacobsen ham ganske. Den gik iovrigt ud paa, at kontrakten var udlobet 1. maj, at de paa grund av den onde krigstid var kommet til at skylde pengene,at de ikke kunde betale, men hvis de maatte faa udsaettelse, lovede de at holde kontrakten og betaleinden Mikkelsdag. Aabenbart for at daekke sig overfor Chr. Rantzau, der maaske kunde krseve ham for forpagtningsavgiften, forelagde fogden en ny erklaeringfor Hans Jacobsen, gaaende ud paa, at pengeneikke var blevet betalt til ham, og gaarden var i slet forfatning, men osse den naegtede Hans Jacobsen at underskrive, skont fogeden synes at have forsogt at formaa ham dertil, ved at tilbyde ham at slippe hjem til Sodringholm, hvor en kongelig lieutenant, der var indkvarteret, skulde holde oje med ham.

Men saa gik det rent gait. Den 8. maj udstedte to bonder en erklaering om, at Hans Jacobsen kl. 6 sammemorgen med magt og gevalt havde ladet sig bortforefra kamret paa Demstrup hjulpet av en korporal

av oberst Mogens Kruses regiment Hans Henrik
Kalthoff med sex ryttere, mens fogeden var borte.

Da der ikke holdtes ting paa egnen, kunde fogeden ikke forfolge sagen ad lovens vej, men d. 19. maj lod han dog holde syn paa Sodringholm, hvis brostfaeldighed ansloges til c. 300 rdl. og desuden var abildhavens traeer faeldet og gaerderne taget bort, saa det synes virkelig, som om han vilde holde forpagterne ansvarlige for den skade, der i krigens tid var sket paa gaarden. Det kunde synes farligt for ham selv, da han jo i saa fald maatte vaere ansvarlig for den skade, der var overgaaet Demstrup.

Imidlertid tog Peder Rasmussen som ovenfor naevnt fat paa den anden forpagter Erik Hansen. Han fik d. 15. maj ordre til at forblive paa sit kammer paa Sodringholm, hvor han havde sit Iosore. Kun mod betaling kunde han faa lov at lade sit faemon graesse paa markerne sammen med husbondens, men han maatte iovrigt ikke flytte det mindste av sine ejendele, med mindre han kunde fremvise Chr. Rantzaus tilladelse dertil. Paa alle sine klager til Chr. Rantzau havde fogeden endnu d. 24. maj ikke faaet svar, og han skrev derfor et nyt brev, hvori han gentog, hvad han tidligere havde indberettet og yderligere fortalte, dels at Hans Jacobsens bror ulovligt havde vaeret paa Sodringholm, hvor han havde besovet en pige, der stak av, dels at Hans Jacobsen kun gav ham unyttige ord og truede og undsagde ham hver dag, og mistydede kontrakten, »og tykkes mig, at deter en hel dristig styk«. Han spurgte endelig, hvad han skulde stille op med den genstridige, og fortalte, at Erik Hansen, der var en stakkel, som intet ejede, ganske underkastede sig husbondens naade.

Da Chr. Rantzau endelig d. 11. juni skrev til foge-

den, henviste han blot til, at da freden nu formodentlig vilde bringe ordnede forhold, maatte man lade forpagterne i fred, til man kunde fore proces mod dem, og i et senere brev — 7. december — gav han ordre til at anlaegge sag mod Jens Jacobsen, — om Hans Jacobsen hores intet mere — mens Erik Hansen skulde flytte bort fra Sodringholm, men meddele sit nye opholdssted. Muligvis har Erik Hansen nu ikke vaeret helt saa elendig, som han fremstillede sig, for praesten i Dalbyneder Gert Christensen Bredkaer, der havde laant ham korn, kaldte ham formuende og svigagtig. (23/io(²³/io 1661.)

Forpagternes skaebne giver et levende billede av baade krigstidens odelaeggelser og Chr. Rantzaus haandfaste behandling av sine undergivne, men paa den anden side synes praestens udtalelser at vise, at krigen blev brugt som undskyldning av skyldnere, der godt kunde betale.

Da forpagterne i 1660 kun havde kunnet saa 13 td. rug paa Sodringholm, maatte fogeden se at faa den i drift, og han satte derfor sex folk til at arbejde paa gaarden og fik yderligere udsaaet 5 td. byg og 13 td. boghvede, samtidig med, at han lod saette nyt hegn om abildhaven. Naeste aar fik han ordre til at gore hestehaven i stand, og han skulde give arbejdsfolkene et par tonder 01, »paa det arbejdet kan blive forfaerdiget til gavns!« Bortset fra dette tidspunkt havde fogederne, som Sodringholm gerne havde fselles med Demstrup, intet at gore med hovedgaardsdriften, men passede kun godset, og da fogeden Rasmus Moller 1654 havde en restance paa sit regnskab, bad han om overbaerenhed, da det ikke var gjort med vilje, men av »misforstand og uagtsomhed.« Deter formodentlig

bevilget ham, for i 1655 fik fogeden Carsten Jacobsen
eftergivet en restance paa naesten 77 rdl.

Til gaarden horte en smule skov, hvor der 1641 skulde indrettes et hus til en kulsvier, og hvorfra der hentedes tommer til gaardens og bondernes brug; hugsttallene kendes kun fra 1642 og var da 47 ege og 8 boge. Inde i skoven laa nogle enge, der udlejedes eller horte til faestegaardene, og de udvidedes ved rydning; saaledes blev 1647 500 ruder land i skoven gjort til gr&sningsland og tillagt en bonde, mod at han gjorde hoveri deraf og betalte lige saa meget i leje, som en anden hojst vilde give, mens tidligere (1643) en anden bonde havde faaet en skoyeng tillagt, fordi hans egen var blevet overladt hovedgaarden. En enkelt gang omtales en lille udbetaling til en skovfoged. Til gaarden maa have hort en torvemose, men der blev kun gravet lidt i den, for graverlonnen belob sig kun til 10_—24 sk., og en landarbejders daglon var da 5—65^—6 sk. 1642 delte bonderne en mose mellem sig, og fogeden skulde da paase, at alle fik lige meget.

Normalt skulde forpagteren jo holde gaardens bygninger vedlige, men en enkelt gang ses godset at have ladet et par tsekker'e reparere kostaldens tag (1637), og da en stor storm i 1651 havde odelagt meget paa baade Sodringholm og bondernes huse, lod godset reparere for c. 53 rdl. Da krigen var forbi 1661, blev der bL a. sat en ny egeport for borggaarden og to porte i ladegaarden for i alt c. 48 rdl. Desuden vedligeholdt godset 1637 et krudthus, der stod paa kirkegaarden, og som fik nye dorhsengsler og laas, og det maa formodentlig have vaeret til brug for soldaterne.

Til Sodring kirke havde Chr. Rantzau jus patronatusindtil
1641, da han d. 31. marts bortmageskiftededenne
mod at opnaa den samme rettighed til

Gessing kirke, og i 1639 kostede han 9 fdl. paa kirkensvedligeholdelse. Han blev dog ved at interessere sig for kirken, for 1643 gav han fogeden ordre til at lade lave en ny praedikestol magen til den, han havde forseret Gessing kirke, og da de kejserlige under Karl Gustavkrigen havde knust kirkeruderne og stjaalet klokkestrengen, lod godset dette bringe i orden, ligesomden opbrudte kirkeblok fik en ny laas. Hvor voldsomtsoldaterne havde huseret i kirken, faar man et indtryk av, naar der staar i regnskabet, at der var betalt 16 sk. for at reparere og genopsaette altertavlen,der var nedfalden og sonderstodt. Osse kirkegaardsmurentog godset sig av, idet hver bonde 1646 fik sit stykke av den at holde ved lige som hoveri. Paa godset hvilede der iovrigt dels et deputat til praestenpaa 2 td. rug og 2 td. byg, dels skulde det betale 3 rdl. om aaret til brod og vin, men da revisionen 1652 spurgte, om der ikke paa dette sidste punkt kunde spares noget »til herrens profit«, meddelte fogeden, at det fik prsesten!

Skont fiskeriet i folge kontrakterne. som ovenfor nsevnt var overladt til forpagterne, kan dette dog ikke have vseret tilfaeldet med hele fiskeriet, for 1641 bestemte memorialen, at fogeden skulde flytte fisk fra Demstrups til Sodringholms damme, hvad der kunde scud som en forsering til forpagterne, og det vilde ikke ligne Chr. Rantzau, lige saa lidt som det, at godset netop av hensyn til fiskene lod to damme rense aaret efter. I hvert fald maatte et par fiskere 1639_—41 betale nogle rigsdaler for retten til at fiske, vistnok i stranden, og Chr. Rantzau skrev selv i regnskabets margine, at denne avgift skulde forhojes, hvad der dog ikke skete.

Til godsindtaegterne horte dels lejen av nogle

enge, dels udlejning av husene paa de ode gaarde, men begge dele tilsammen belob sig ikke til 1 rdl. om aaret. Derimod betalte faergemanden, der satte folk over Randers fjord, 7 rdl. om aaret i avgift, men saa skulde godset holde faergen ved lige, og da den 1634 ikke var i orden hele aaret, fik han en reduktion paa 2 rdl. 1641 kostede det 6 rdl. at reparere den, og 1648 blev en ny faerge bygget for 31 rdl.

Gaar vi dernaest over til at se paa godset, saa bestoddet av hele det lille Sodring sogn med 20 gaarde og fem huse, hvortil en tid — til 1635 — horte en gaard i Udby, og i denne periode forogedes bondegodsetmed 6—76_—7 nye huse, som Chr. Rantzau lod bygge paa godsets grund ved »Vasen« o: vejen over engene fra Sodring til Demstrup. Landgilden var praktisk talt den samme hele tiden igennem og udgjorde 32 rdl. 40 sk. 45 td. byg, 20 svin, 20 faar, 20 lam, 20 gaes, 40 hons, 800 saltsten og 2 td. 4 pd. smor, men de smaa beder er fra 1637 altid i jordebogens sumraarium omregnettil penge, saaledes at indtaegten foruden byggen var c. 150 rdl. Saettes byggen til gennemsnitlig 1 y* rdl.¹) og medregnes foruden forpagtningens 180 rdl. den gennemsnitligeindtaegt av indfaestning og retsboder, naar man dog ikke mere end c. 410 rdl., men en raekke overslag for aarene 1646^—56 regner med, at den gennemsnitligeindtaegt av Sodringholm i disse aar var 471 rdl. For det forste er disse tal nu bruttobelob, og for det andet er godskontorets tal hojere end de tal, der faktisk fremgaar av regnskaberne, saa der maa et eller andet sted vaere en fejl, og jeg formoder, at godskontoret har lagt nogle indtaegter av oxne til,

---

1) Bygprisen kendes fra 9 spredte aar indenfor tidsrummet 1636 —A 9 og var da gennemsnitlig 1 rdl. 26 sk. lbsk., hvad der svarer til den fra Sjselland kendte kapitelstaxt for disse aar.

skont Sodringholm paa grund av bortforpagtningen ikke har kunnet drives som oxnegaard. Muligvis har Chr. Rantzau beholdt nogle enge til graesning, mens studene stod paa Demstrup, for selv en rundelig beregningav indtaegterne av skoven kan ikke forklare den store forskel. Da det imidlertid viser sig, at godskontoretaltid var overordentlig optimistisk med hensyntil indtaegterne, har vi maaske hele forklaringen heri. I hvert fald maa en raekke udgifter fx. ode gaarde og restancer traekkes fra baade overslagets og det her udregnede tal, saa indtaegterne har snarere ligget vaesentligunder 400 rdl.

Landgilden blev 1634 reguleret saaledes, at alle gaardene ydede lige meget, og bortset fra, at et par gaarde nogle aar for en saerskilt betaling lejede engeller agerstykker, skete der ingen forandring. Baade under Torstenssonkrigen og Karl Gustavkrigen var bonderne ganske ude av stand til at yde deres avgifter, ligesom Chr. Rantzau 1646 maatte eftergive en raekke gaarde deres ldg., men ellers ses hans hjaerte kun een gang at vaere Iobet av med ham, nemlig da han i 1646 eftergav en bonde en td. byg i anledning av hans bryllup! Mens andre beder altid synes avloste, blev byggen normalt leveret in natura, dog fik bonderne 1643 mod kaution lov til enten at betale deres byg med 2 rdl. eller at levere den senere, hvad krigen dog formentlig har umuliggjort. Den forlangte pris er ganske urimelig, da godset i dette aar ellers kun fik 1% rdl. per td.

Indfsestningen varierede ligesom paa Demstrupstaerkt, uden at det nu er muligt i de enkelte tilfaelde at angive grunden. Den varierede for gaardenesvedkommende fra 32 sk. til 10 rdl., for husenes fra 24 sk. til 6 rdl., og den gennemsnitlige indtsegt av

indfaestningen var 6 rdl. 44 sk. og 2 skp. byg om aaret. Kun een gang ses en bonde at vaere blevet fritagetfor indfaestning (1641), men da det kun drejer sig om en eng, ligger der sikkert ikke heri noget brud paa reglen, og det bemaerkes da osse udtrykkelig i memorialen, og da byens skraedder 1646 faestede et stykke gadejord, maatte han derfor betale mindst 32 sk. i indfaestning. Da en bonde 1647 tilbod at oplade sin gaard og flytte til en ode gaard, blev der paa denne bygget n_Ye hygninger, og han fik anvist jord, som han selv kunde rydde mod senere at svare ldg. derav.

I det hele taget sogte Chr. Rantzau at foroge det til bondergaardene liggende dyrkede areal. 1641 skulde en bonde lave tre nye agre gennemtrukket med grofter, og de skulde tilsaas, for at de andre bonder kunde »exempel davon nehmen«, saa de tog ny jord ind til dyrkning, og det skulde bekendtgores for dem, at hvis de ikke vilde, gjorde Chr. Rantzau det selv, og det vilde jo sige, at hoveriet blev foroget. Aaret efter fik fogeden ordre til at undersoge, om der i Sodring kunde laves en mejerigaard, men han svarede, at det vanskeligt lod sig gore, og det ses da heller ikke at vaere sket. Nogle husmaend, der havde klaget over at mangle jord, fik udvist noget hedejord, som de selv kunde bryde eller fik ordre til selv at rydde nogle egebuske, saa de kunde faa jord. (Mem. 1654). Det ene av de nye huse blev der ryddet plads til i skoven, mens de andre synes at vaere blevet lagt paa anden uopdyrket jord. Opforelsen av bygningerne kostede c. 17 rdl. stykket.

Hoveriets storrelse kan heller ikke her fastslaasmedsikkerhed. Man skulde synes, at da forpagterneskuldehave hoveri av alle Sodring bonder, kunde der ikke vaere tale om traelpenge (hoveriavlosning)tilfordel

ning)tilfordelfor Chr. Rantzaus kasse, men gennem hele perioden ydede forskellige gaarde trselpenge til godset alligevel, og man maa sikkert heri sect vidnesbyrdom,at de c. 8 dages hoveri — 4 spanddage og 3 gangdage — som forpagteren fik, ikke var saa meget som bondernes normale hoveriydelse, hvad osse det lave tal gor sandsynligt. Folgen skulde da vsere, at alle gaarde i hele tiden skulde give en avlosning til Chr. Rantzau for det hoveri, de saaledes slap for, men deter ikke tilfseldet, eller rettere, det kan ikke ses av regnskaberne. Efter disse ydede skiftende gaarde til skiftende tider traelpenge, men belobet var nogenlunde fast, saa vidt det kan ses 6 rdl. av hver helgaard og 2 av hvert hus, men det sidste tal svinger mere, fra 1% til 3 rdl., og gaarden i Udby gav, inden den blev overflyttet til Gessingholm, 12 rdl. i trselpengeeller1 rdl. per td. hk. At tallet 6 rdl. var det normale her paa godset ses osse av memorialen 1641. Revisionen havde opdaget, at Sodring bonder gav mindre i trselpenge end Herningsholms, og foreslog derfor, at de skulde ssettes op fra 6 til 8 rdl. og en 6 mils aegt, men hvis de vilde gore en 12 mils segt og to 6 mils segter, skulde de slippe med de 6 rdl. Chr. Rantzau har imidlertid personlig rettet det i dokumentettil,at de skulde blive staaende ved de 6 rdl., men til gengaeld gore 3 hovdage i hohosten. Naar det er denne sidste, der har interesseret Chr. Rantzau mest, er det sikkert av hensyn til hans iver for at skaffe foder til de oxne, der var hans bedste indtaegtskilde,ogiovrigt maa man vist slutte derav, at trods regnskabernes sparsomme tal, har alle gaarde betalthoveriavlosning,foruden at de har maattet yde hjselp til hohosten og en uges hoveri til forpagterne. En omregning af det hele til dage bliver gaettevaerk,

men deter saa fristende, at det alligevel vil blive forsogt,omendmed
forbehold overfor brugen av resultatet.

12 mils aegter regnes av godskontoret for = 2 rdl., hvilket vil sige, at 6 rdl. = 36 mils aegter. Mere end 3 mil har en vogn naeppe kunnet gore om dagen, og altsaa svarer de 36 mil til 12 spanddage. Regner man hohosten til to dages mejning og een dags korsel, og laegger man hertil de ovennaevnte hovdage til forpagterne,faar man, at en gaard skulde gore 17 spanddageog 5 gangdage, men hertil kom forskellige smaatingsom den ovennaevnte reparation av kirkemuren og fra 1653/54 spindepenge — 12 sk. per helgaard — alt i alt er det dog ikke nogen stor ydelse, maalt med hvad man kender til senere tiders hoveri. Noget andet er, at det nok har vaeret vanskeligt for bonderne at fremskaffe saa mange rede penge, naar de i forvejen skulde avlose alle deres smaa beder med rede penge. Hoveriet kan osse ses fra et andet synspunkt: hvis en spanddag regnes = tre gangdage, hvad der naeppe kan anses for urimeligt, faar vi her 56 gangdage eller praktisktalt een ugedag, altsaa det samme som vi ved, at husmaendene skulde yde paa Demstrup. Dette resultat kan man osse naa til ved at forsoge at anvende en anden beregningsmaade. 6 rdl. er = 288 sk. lybsk, og som naevnt ved man fra de Gessingholmske regnskaber, — Jyske Sml 5. R. 1. Bd. s. 423 — at den da normaledaglon for en daglejer, altsaa en almindelig landarbejder,var 5 sk. om dagen, og derfor svarer de 6 rdl. til 57 J^ dags arbejde. Deter jo naesten det samme tal, som den anden beregningsmaade gav, altsaa een ugedag.Hertil kom imidlertid de tre dages hohost, som Chr. Rantzau fojede til, og tallet er jo lidt storre, end een ugedag vil give, saa bonderne har vel nok ydet

lidt mere end husmaendene. Da revisionen jo gjorde forsog paa at faa trselpengene sat i vejret, og da Chr. Rantzau dels paalagde bonderne de tre dages hohost, dels i 1649 lod den nye forpagter faa een hovdag mere, k a n man maaske herav slutte sig til en tendens til at foroge hoveriet. I hvert fald omtales hoveriet baade her og paa de andre gaarde paa en saadan maade, at man ikke faar indtryk av, at det laa absolutfast. Muligvis er iovrigt ovennaevnte spindepenge en avlosning, men hovspind in natura findes ikke omtalti

Til bondernes byrder til godset horte desuden den ovenfor under Demstrup naevnte avgift av fjer og dun, og endelig soldatertjenesten, idet godset skulde stille soldater, uden at man dog kan se, efter hvilket princip godset udskrev mandskabet. Een bonde betalte 8 rdl. for at blive fri for at blive soldat, og en anden ved en anden lejlighed 5 rdl., mens en gaard blev fri for baade ldg. og hoveri mod at holde en monsterhest.

Jordebogerne indeholder ikke sikre tal for, hvilke gaarde, der var ode, i hvert fald er opgivelserne saa spredte, at intet sikkert kan bygges paa dem, dog ser det ud til, at i aarene 1650^—56 var der et par gaarde ode om aaret. Godset sogte at holde de ode gaarde i drift ved at saa i deres jord, men resultatet var kummerligt.I aarene 1634 og 1650_—57 udsaaedes der i ode gaardes jord i alt 39 td. 2 skp. byg og havre, hvorav der indhostedes 67 td. 5 skp. eller godt I y_s fold. Det vilde vaere fristende heri at sect vidnesbyrd om, at bondejorden ydede endnu mindre end det dog — som under Demstrup paavist — tarvelige udbytte av hovedgaardsjorden, men tallene er dog for spinkle til, at noget sikkert kan bygges herpaa, isaer da os übekendteforhold

kendteforholdkan have spillet ind. Derimod kan man se, hvor meget restancerne og den ikke ydede ldg. av de ode eller ldg.fri gaarde belob sig til for aarene 1650 —58. Den gennemsnitlige maengde av ikke ydet ldg. var i disse aar 33 rdl. 7 sk. og 12 td. byg eller, hvis vi som ovenfor saetter byggens pris til 1% rdl., i alt 51 rdl. 7 sk., hvilket er c. Ys av godsets ldg.indtaegt. Man maa haabe, at en vaesentlig del herav dog har vaeret restancer, der senere kom ind. For aarene 1631_—33 findes nogle tal, der adskiller restancerne fra odegodset,og de ser saaledes ud:

Disse tal synes i al deres spinkelhed at vise, at godset efter Kejserkrigens odelaeggelser har faaet de ode brug besat, men at 1633 har vaeret et daarligt hostaar paa denne egn. Een ting kan dog selv ud fra disse faa tal fastslaas: godskontoret har vaeret optimistisk helt ud i det blaa i sine ovenfor naevnte overslag.

Indtil 1637 havde Chr. Rantzau birkeret til Sodringholm,men19. maj dette aar opgav han den mod at faa det samme privilegium til sit langt storre gods Gessingholm. Hans birkefoged har for sin bestilling faaet fritagelse for hoveri, for da birkeretten blev ophaevet,kraevedeshan for 2 rdl. 24 sk. i traelpenge for et halvt aar. Samme aar havde Chr. Rantzau ladet saette en ny halsring i den gabestok, han havde faaet rejst paa Sodring kirkegaard, og i 1654 blev der sat en ny pael i dette strafferedskab, der aabenbart mest blev brugt til skraek og straf for helligbrode. Chr. Rantzau holdt imidlertid mere av straffe, der skaeppedeikassen, for da nogle bonder i 1646 klagede over,

at nogle andre efter gudstjenesten havde brugt eder, gudsbespottelser og skaeldsord mod deres naboer paa kirkegaarden, fastslog han, at hvis nogen vovede at gore det eller at yppe kiv paa kirkegaard eller kirkevej,skuldede bode 1 rdl. og holdes fanget paa Demstrup,tilde betalte, hvad han vel nok med lidt god vilje kunde laese sig ret til av Chr. IV's reces av 27. februar 1643 1. kap. nr. 31. I det hele taget var man paa Breitenburg saa ivrig for at gore sig godset nyttigtialle maader, at revisionen 1652 paatalte, at der ikke kom boder nok ind. Man kunde jo mi osse derav have sluttet, at moralen stod hojt i Sodring sogn. Indtaegtenavretsboderne var beskeden, gennemsnitlig i de 27 aar, fra hvilke der findes brugbare tal, 4 rdl. 18 sk. og 1 skp. 2 fj. byg, idet boderne undertiden blev betalt i korn. lovrigt er forseelserne de samme som paa Demstrup. Tre bonder der havde solgt oxne til andre maatte hver bode 2 rdl., og andre maatte godtgorebygfseldefter synets ansaettelse. Et par bonder flygtede fra deres gaarde, men blev nappet og idomt henholdsvis 10 og 22 rdl. 6 sk. = 4 td. byg i bode, men det sidste skaeve tal rummer formodentlig osse bygfseld. En bonde havde forsogt at tilploje sig jord fra sin nabo, hvad der kostede ham en td. byg, mens et par marktyverier medforte 10 og 15 rdls. boder. Void, skovhugst og sksendsmaal findes hver kun een gang, mens der er fem beliggelsesmaal, hvorfor der i overensstemmelse med lovgivningen blev bodet 12 rdl. av karlen og 6 av pigen, dog var en saa yderlig fattig, at den blev nedsat til 1 rdl. 12 sk. En karl maatte arbejde det meste av sin bode av ved at passe oxne en vinter lang, og en pige sin ved sommeren igennem at arbejde i Demstrup kaer. Efter krigen fik en karl, der ulovligt havde hentet 01 i Randers 20 sk. i bode,

mens en pige, der holdt smugkro maatte av med det
samme.

En sag om et pludseligt dodsfald paa Sodringholm giver et morsomt indblik i det daglige liv paa gaarden. Mikkelsaften 1639 kom karlen Erik Hansen korende hjem til Sodringholm og klaedte sig strax av og gik i seng og sov. Imidlertid lod en anden karl, Peder Jensen,en stob mjod hente og satte sig til at drikke den med pigerne. Under drikkelaget »kom han til at rore« ved lille Kirsten, der laa i sin seng, og him skreg saa hojt, at Erik Hansen vaagnede. Han gik ud til de andre i stegerset og spurgte, hvad der var paa faerde, siden de buldrede og skreg, skont det var paa den tid av natten,at de skulde i seng. Peder svarede »noget übesindigt«,at der var god tid, og derover blev Erik saa fortornet, at han tog et lille traekrus og slog til Peder med det. Under hele denne scene stod tjenestedrengen Niels Jensen Undepenge ved skorstenen og tog ikke del i tummelen, men gik ud i stalden. Naeste morgen, da Niels vaagnede i sin seng, klagede han sig og havde meget ondt og bad en karl hente hans fader, men inden Jens Sorenseri Undepenge naaede til Sodringholm, var drengen dod. Chr. Rantzau har formodentlig forst nogle maaneder senere faaet meddelelse om sagen, for d. 7. januar 1640 fik han et kongeligt oprejsningsbrev, saa hansom drengens husbond kunde lade undersoge, om det pludselige dodsfald havde naturlige aarsager, eller om der muligvis skulde rejses sag mod en drabsmand.Sagen behandledes paa Viborg landsting d. 26. februar 1640, men da en raekke vidner havde oplyst, dels at drengen ikke havde vaeret i slagsmaal aftnen for sin dod, dels laenge havde vaeret syg og svag, og da endelig synsmaendene intet tegn paa void havde fundetpaa

detpaaliget, svor sandemaendene, at han var dod av
sot og syge1).

Tre gange naevnes skiftelon, men da der indtraf langt flere dodsfald blandt faesterne, kan man maaske slutte, at disse har siddet saa daarligt i det, at der intet har vaeret at skifte. Bedre oplysninger faar man imidlertid av to skifter. 1641 dode Store Anders Sorensens enke Dorte Christensdatter i Bodkerhuset i Sodring uden at efterlade sig livsarvinger. I boet fandtes 7 heste, 3' fol, 3 stude, 10 koer og kvier, 14 faar, 4 lam og 5 svin, og i det hele opgjordes aktiverne til 324 rdl., med et nettooverskud paa 123 rdl., altsaa et helt velstillet bo. Man laegge maerke til den megen traekkraft, selvom studene nok har vseret tillaeg, der skulde saelges til godset. Anders Sorensen var kun husmand, saa deter ganske forbloffende, at han har kunnet have en saa stor besaetning paa sit brug.

Ud av regnskaberne kan laeses en hel del om gaardmanden Soren Christensen. Han har aabenbart vaeret en livlig kavaller, for 1638 plojede han jord vaek fra en andens ager, og aaret efter solgte han trods forbud en oxe og desuden slog han en anden bondes eng og bortforte med void hoet. To aar senere var han i slagsmaal med en bonde, men saa synes han at have holdt sig i skindet til 1647, da han stjal rug paa Demstrup mark. Alt dette kostede ham dyre boder, men han var dog ikke helt forarmet, da han dode 28. april 1650, for Rasmus Degn kunde vurdere hans bo til 22 rdl. 16 sk., selvom hans besaetning var langt ringere end ved ovennaevnte husmands. Da det formodentlig har nogen interesse at se, hvad der fandtes i en faeste-

---

1) Rigens Forfolgningsbog 1630^—40 f. 227 bog Viborg Landstings Dombog 1640 B f. 85.

gaard paa den tid, skal boets effekter her opregnes
med vurderingspriserne tilfojet:

Det var jo fattigt, saa boderne har nok alligevel gjort kaal paa hans formue, og man forstaar, at enken ulovligen om nattens tide forsogte at flygte bort fra stavnen, men hun blev taget og idomt en bode, der praktisk talt svarede til boets vaerdi. Gaarden blev ode og godset maatte udsaa 8 td. 7 sk. korn av alle slags og fik av den folgende faester kun 5 rdl. i frugtegaeld, skont han fik gaarden for den beskedne indfsestning av 1 rdl. 16 sk. Kort sagt, en moralsk historie om, hvordan en lovbryder ruinerer sig selv, voider sin kreditor tab og bringer sin kone i elendighed.

Som nsevnt medforte Torstenssonkrigen, at godset ingen ldg. fik 1643^—45 og aaret efter maatte eftergive over % av ydelserne. Desuden tog en svensk oberst Lowman 35 td. byg fra gaarden og 13 fra kirken, men det lykkedes at gemme 20 td. hos bonderne.To gaarde blev ode som folge av plyndringerne. Under Karl Gustavkrigen 1657^—60 ydedes hellerintet,

lerintet,ligesaalidt som det forste fredsaar, »formedeistskatters udgivelse og streng indkvartering baade av kejserlige krigsfolk og vor egen herre og konges krigsfolk, som landet haardeligen plages med«. Paa gaarden var mange ruder knust, og de lejede folk og gaardens egne tjenere, der slog engene, fik tre tonder 01 fra Randers, da de intet kunde overkomme, »fordi mesten av dem havde intet at fortaere«. Bondernes og godsets tilstand fremgaar iovrigt av de ovenfor refereredebreve fra fogeden om forpagterne, dog skal her gengives indholdet av prsesten Gert Christensen Bredkaers brev til Ghr. Rantzau fra 23. oktober 1661. Paa grund av Chr. Rantzaus »medfodte clemens« vover praesten at »molestere« ham med en beskrivelse av elendigheden i Sodring og Raaby, der er saa udpressedeved adskillige slags executioner, at bonderne i Sodring i et aar kun har hostet 4 skp. rug til hver gaard og i Raaby kun lidt mere. En del har ydet hele tienden, men emu bortromte, andre X, andre igen V3, men nogle har hostet i to aar og vil dog intet yde. I den onde tid under de kejserliges indkvartering, har prsesten laant bonderne korn fra sit eget loft, og han beder Chr. Rantzau om hjaelp mod dem, der nok kan, men ikke vil yde tiende. De, der intet har, vil han eftergive,hvis han maa bruge lands lov og ret mod den formuende og svigagtige Erik Hansen, der naegter at »clarere« for de sidste to aar under paaskud av, at fogeden har forbudt ham det. Hvis Chr. Rantzau vidste,hvor elendigt bonderne har det, vilde han eftergivedem noget av landgilden, da de ellers bliver ode. Det har andre godsejere gjort, skont deres bonder er bedre stillet.

Man faar desvaerre et levende indtryk av, at hr. Gert
mere var ude efter at redde sin tiende og sit udlaante

korn, end han vilde soge at hjselpe de forarmede bonder.Han raader jo osse kun Chr. Rantzau til at eftergivelandgilden, for at han kan undgaa, at gaardene bliver ode, hvad hverken praest eller godsejer kunde vaere tjent med.

Sodringsholms stilling som forpagtergaard og dens underordning under Demstrup gor, at kilderne derfra naesten kun bringer et supplement til det billede av tidens godsdrift, som Demstrup frembyder, men osse her faar man indtryk av Christian Rantzau som en dygtig og haandfast, undertiden haardhaendet godsejer, der forbedrede og udvidede sin jord og dyrkede den med energi, men dog kun fik et beskedent udbytte derav. Naar en saa driftig mand maatte nojes med saa jaevne resultater, forstaar man hvor vanskelige forholdene var for hans standsfseller, der ikke havde hans resurser eller energi. Naar landbruget selv i fredelige tider, bortset fra oxnehandlen, gav saa lille et udbytte, maatte den langvarige krigs odelaeggelser virke ganske ruinerende paa godsejerne.