Paa den fransk-italienske Graense, 20 km (Luftlinie) Syd for Mont Cenis, udspringer den lille Bjergflod Chisone, der forer sine Vande ostpaa, til Po. Hver af de store Dalstrog langs Floden er en Verden for sig, med mange smaa og storre Landsbyer. Vestligst ligger Pragelato, derefter Fenestrella, Rout, Villar (de to sidste i Perosadalen), Pinasca. Befolkningen har i historisk Tid modtaget Tilskud af germanske (burgundiske) Pionerer og senere af sydfranske Valdensere og Albigensere. Paa Grund af Afsondretheden har Dalenes Beboere trods saadanne Tilvandringer tydeligt Lokalprseg, tildels fordi enkelte Familier formerede sig stserkere end andre. Hver enkelt Dal domineredes derfor o. 1690 af nogle faa Slsegtsnavne, som man kun rent undtagelsesvis traf i Nabodalene.

Da Valdenserne forlod Dalene, var disse franske (indtil 1713), hvorfor Dalenes Navne ssedvanligt gengives i fransk Form. Personnavnene er rent franske. Grsensen gik ved Chisones Biflod Germanasce, hvis Navn er et Minde om en fjern Etape under Germanernes Fremtrsengen mod Syd gennem dette vigtige Pas, hvor en gammel Bjergvej forer fra Brian§on i Dauphine gennem Alperne ad Chisonedalen til Torino, 65 km fra Pragela.

Det store Flertal af de Mennesker, der 1721 kom til Fredericia, var fra dette Dalstrog. For saa vidt det har vaeret muligt at bestemme Hjemstavnen i de enkelte Tilfaelde,¹) har den vseret saaledes:

Pragela: Bert, Griott, Moutoux (bl. a. Praesten Jacob Moutoux).

Fenestrelle: Bertalot, Conte, maaske Aillaud, Guigas.
Perouse eller Mentoule: Bounet, Piston, Rivoir.

Villar: Bounous, Brun, Gille, Gautier, Peirot, Vinson, Vinsent,

Hour: Baral, Bertolin, Bounin, Charier, Gay, Martin, Talmon.

Pinache: Costabel.

Slsegter i flere Dale: Jouvenal, Heretier, Tron.

Hosten 1685 foraarsagede Chisone en voldsom og
odelaeggende Oversvommelse, der rev Huse bort, odelagde
Diger etc.

Men samtidig brod en endnu vaerre Katastrofe ud over Dalene. Befolkningen var fra gammel Tid Tilhaengere af Valdes' Laere, der siden ca. 1170 havde staaet i Kontrast til Romerkirken. 16/n> 1685 forbod Ludvig XIV baade valdensisk og fransk-reformert Religionsudovelse i sit Land, og 1689 gennemtvang han ogsaa et lignende Forbud i Hertugen af Savoyens Lande, saaledes at ikke blot Befolkningen i Pragela, der indtil 1713 horte til Frankrig, men ogsaa Valdenserne fra de andre Dale maatte flygte eller skifte Tro.

19/4 1688 opgor den kongelige Notar i Pragela-Distriktetde
Vaerdier, som er efterladt af dem, der flygtedefor

---

1) Lokalisationsmaterialet spredt hos Bonin: Urkunden zur Geschichte der Waldenser-Gemeinde Pragela, I—3.1^—3. Magdeburg 1911^—14 i Serien Urkunden-Bucher der deutschen Hugenotten-Verein. Vserket gengiver Dokumenterne i kronologisk Orden. Data i det folgende oin Valdenserne for Ankomsten til Berlin refererer dertil uden ridere Henvisning.

tedeforReligionens Skyld. Der opregnes 192 Familieoverhoveder,som efterlod for 17,000 livres Bygninger og for 32,000 livres andre Vaerdier, Jord etc. Tilbage blev de katolske Familier, men endnu et Aarhundredeefter laa gode Agerjorder hen uden Ejere.

Württemberg.

Flugten gik til Svejts og derfra til de sydtyske Stater, hvor der oprettedes adskillige Kolonier, isaer i Wiirttemberg. Flygtningene fra Pragela kom til Hessen-Darmstadt og dannede Kolonier ved Arheiligen og ved Nidda. Da Praesten og Obersten Arnaud efter et af de ejendommeligste Krigstog i Verdens Historie havde fort sine Menigheder tilbage til deres Hjemstavn — la glorieuse rentree —, fulgte Pragelaflygtningene med til de Dale, der laa i Piemont, og Hertugen af Savoyen anerkendte denne Ordning */s 1694.

Men Hjemkomstglseden varede kun kort. Under Pres fra Ludvig XIV og fra Pavekirken behandlede Hertugen sine valdensiske Undersaatter ilde. Og 1h 1698 maatte Hertugen, Victor Amadeus, befale, at alle tidligere franske Undersaatter inden 2 Maaneder skulde forlade Piemonts Dale, under Dodsstraf og Tab af Ejendom. Flugten var dog forberedt. Allerede 25/io 1696 havde Fenestrelle-Prsesten Papon henvendt sig til Landgreven af Hessen-Darmstadt om en Genoptagelse af den tidligere Kolonisation, og Arnaud aftalte det tilsvarende med Hertugen af Wurttemberg, hvorpaa han efter et Ophold i Darmstadt rejste til Holland og England for at organisere Indsamlinger. Hans utrsetteligeHjselper var den hollandske envoye extraordinaire i Tyskland, Peter Valkenier, der foruden sin Hjselp hos de tyske Fyrster vidste at skaffe Flygtningene 5

Millioner Gylden fra Holland til deres Underhold og
til Oprettelsen af Kolonier.1)

1698 skete Opbruddet fra Piemont. Atter benyttedes de fattige Svejtseres Gsestfrihed, indtil Flygtningenes endelige Fordeling til Kolonierne i Hessen og Wiirttemberg var ordnet, og Afrejsen skete de forste Dage i Maj 1699. Flygtningene fra samme Dal henvistes til samme Koloni, der i nogle Tilfaelde fremtidig kom til at baere Dalens Navn, saaledes i Wiirttemberg Kolonierne La Perouse og Gros Villars. Flygtningene fra Pragela og Fenestrelle fik i Hessen-Darmstadt anvist Marker i Odenwald:Rohrbach, Wembach og Hahn, samt Walldorf ved Meerenfeld (Morfelden) etc.; det sidste Sted var det Jorder, der tilhorte Gaarden Gundhof, og som lejedes for en Afgift paa 10 Floriner pr. Familie. Der kom imidlertid for mange Familier til Arealet, ligesom der af de unge stadig oprettedes nye Familier, og Resultatet blev, at der i Stedet lor de lovede 30 Demat Land (Morgen Land, Journaux de terre) kun blev 5—65^—6 til hver Familie, hvad der var alt for lidt. Afgiften pr. Familie reduceredes derimod ikke.²)

Jordmangel var ikke den eneste Gene. Nogle Steder, f. Eks. i Arheiligen, viste Jorden sig at vaere saa sandet,at den kun kunde dyrkes med Tab, hvorfor Kolonisterneflyttede til Wiirttemberg. Endelig var der ofte Splid med Nabobefolkningen. Flertallet af Familierkom dog i Ro, men andre fortsatte med at rejse fra Sted til Sted. Da den nseste Generation efter en Snes Aars Forlob kraevede mere Plads, kunde den ikke faa det i Kolonien, og atter maatte Flokke paa Vandring. Paa dette Tidspunkt var de Arealer i Sydtyskland,der

---

1) Bonin, Indledning X.

2) Bonin 111, 114 (1699).

tyskland,derhavde ligget ode efter Trediveaarskrigen,forlsengst optaget af sydtyske eller valdensiske Landmsend. Den lange Rejse maatte da gaa videre mod Nord, thi i Projsen var der endnu Jord at faa; de Landsbyer, der havde ligget forladt efter Trediveaarskrigen,var ganske vist sat i Drift af tyske og franske Bonder (de sidste udgjorde en vaesentlig Del af de 20,000 reformerte Flygtninge, der 1685^—1700 kom til Brandenburg fra Frankrig), men Pesten i Aarene efter 1710 havde atter givet Plads, og Kong Friedrich Wilhelm I organiserede 1718 og 1720 franskeAgerdyrkerkolonier i Gumbinnen, Insterburg og Nabolandsbyerne,¹) og da han 29/a 1720 fornyede de franske Privilegier, havde han benyttet Lejligheden til at invitere endnu flere lysthavende dertil.²)

Berlin.

Det var i Henhold til denne Opfordring, Flokke af Valdensere fra Kolonierne i Hessen og Wiirttemberg drog til Berlin.³) Nu savnede de imidlertid Maend som Arnaud og Valkenier til at ordne alt forud, hvorimod de nok selv kunde organisere Rejsen efter disses Metoder,der gik ud paa übrydeligt Sammenhold, selv om det af rent logimaessige Grunde var nodvendigt at fordele Flokken i mindre Grupper, denned et Dogns Mellemrum fulgte samme Rute, Maendene til Fods, Kvinderne og de svage i Skib eller Vogn. Kvaeget medfortes.Da de kom til Berlin, blev det imidlertid skaebnesvangert, at de savnede formaaende Forere,

---

1) Erman & Reclam: Memoires pour servir a l'Histoire des Refugi6s frangois (1^—7), Berlin 1782_—90. 6,248.

2) Privilegierne 29/₂ 1720 optrykt bl. a. hos E. Muret: Gesehichte der franzosischen Kolonie in Brandenburg. Berlin 1885. Bilag.

3) Indberetningerne fra Meyer paa Rigsarkivel;: Relationes aus Preussen 1720 »/_±1, «/u, "Vii, 24/n, 27/n, V«, 4/i2, 10/i₂.

der havde Indflydelse hos Kongen samt kunde skaffe Penge i fornoden Msengde til Oprettelsen af deres Koloni. De havde ventet, at Kongen vilde sorge derfor,men hans velbekendte Sparsommelighed gjorde ham uvillig til at prsestere de nodvendige Udlaeg til Opforelse af Huse etc. Hans Invitation havde forst og fremmest vaeret rettet til dem, der selv havde saadanneMidler til Raadighed; disse Valdensere havde heller ikke Maend i deres Midte, der kunde skaffe Penge fra Holland eller England. De ventede i 3 Maaneder paa Kongens endelige Svar. Da det lod, at han ikke havde Brug for dem, havde de forlaengst vseret nodt til at saelge deres Kvaeg og var kommet af med de faa Penge, de havde medbragt. Den velhavendefranske Menighed i Berlin havde broderligt hjulpet de ulykkelige og gav dem nu det Raad at henvendesig til den danske Konge, der netop var i Fserd med at oprette en Koloni af brandenburgske franskreformerteTobaksavlere i Fredericia, indkaldt 1719 med Lofte om mange Friheder.

Repraesentanter for Valdenserne henvendte sig saa til den danske envoye extraordinaire i Berlin, General Meyer, der straks 2/u 1720 skrev til den danske Regering om deres Henvendelse og Bon om at faa Del i de samme Fordele, som var blevet indrommet de fransk-reformerte Bonder. Meyer anbefalede dem som rolige Folk, der havde medbragt Attester for god Opforsel, og som under det lange og ufrivillige Ophold i Berlin havde faaet det bedste Rygte. Han havde hort, at der i Jylland skulde findes mange udyrkede Jorder, hvor de vel kunde anbringes, idet de var nojsomme og ved deres flittige Arbejde forstod at frugtbargpre den mindste Tomme Jord.

Cancelliet gav straks 9/n Tilladelsen og sendte en

Kopi af de Privilegier, der var tilstaaet de franskreformerteog nu udstraktes til ogsaa at gaelde Valdenserne .¹) Meyer havde ment, at 100 Rdl. var nok som Tilskud til deres Rejseomkostninger, og dem fik han Ordre til at udbetale.

Valdenserne var glade for Tilladelsen; de bad om, at der maatte traeffes Foranstaltninger, saa de kunde faa Bolig og udleveret Saasaed, hvilket de nok senere skulde tilbagelevere. De bestilte Baad til Altona og anmodede om, at der her maatte ydes dem Husly og for den videre Transport ca. 30 Vogne til Befordring af deres Kvinder, smaa Born og fattige Ejendele. Deres Antal var iflg. Meyer 90 Familier, tact ved 400 Personer.

Nu fik Meyer Blod paa Tanden som Kolonisator. Han lovede 29/u at skaffe, hvis det onskedes, yderligere 400 Familier af de Valdensere, der var i Wurttemberg og Nabolandene; nogle af disse var formuende Folk, der intet hellere onskede end at folge deres Trosfaeller,hvis de kunde vsere sikre paa ikke at skulle lobe samme Risiko som disse Familier, der nu i tre Maanederhavde spildt deres Tid og Penge. Han rapporteredeend videre, at da den danske Konges Tilbud var blevet kendt i Berlin, havde man sogt at overtale de bedst situerede af Flokken til at blive, men de havde svaret, at de alle vilde folges ad. I Tilfaelde af, at den danske Konge havde afslaaet Anmodningen, oplyste de yEldste for den berlinske fransk-reformerte Menighed,at man havde haft den anden Udvej at splitte Flokken og fordele de enkelte Familier rundt i de franske Landsbyer imellem Berlin og Stettin, hvor der allerede tidligere var blevet modtaget enkelte Valdensere.Meyer

---

1) Geheime Registratur de Anno 1720 p. 301 (»/_v) og p. 322 (10(¹⁰/₁₂), Rigsarkivet.

densere.Meyerglemte ikke at meddele, at alle priste
den danske Konges Handlemaade og dadlede den
projsiske. Konges Naerighed. (24/n,(24/n, 27/n).

Denne Lovprisning var dog lidt forhastet, thi 10/i2 fik Meyer streng Ordre til ikke at sende flere saadanne fattige. I sine forste Skrivelser havde Meyer ikke redegjort nojere for deres okonomiske Tilstand, men 27/u fortalte han, at der var blevet indsamlet betydelige Belob til dem af den franske Menighed, ligesom den projsiske Konge trods alt, hvad der ellers kunde siges om ham, havde sksenket hele 80 Rdl. til deres Transport, samtidig med, at Meyer med forventet Sanktion havde udbetalt dem 150 Rdl. i Stedet for 100 Rdl. paa den danske Konges Vegne. Aarsagen hertil var, at Kulden var begyndt at lade sig mserke, og da der var Fare for, at det Skib, de havde bestilt, skulde komme til at sidde fast i Is, havde de lejet Vogne. Alene Vogne, der skulde fore deres Kvinder, Born og Ejendele til Altona, kostede 317 Rdl.

*/i 2 modtog Meyer en Pakke med Privilegier til reformerte og Valdensere (ojensynligt de Privilegier, der er udstedt 16/n) til Uddeling blandt eventuelle lysthavende i Fremtiden. Men da var Valdenserne undervejs til Altona.

Altona.

De forlod Berlin Torsdag 28/n om Morgenen, fordelt i to Hold og ad to forskellige Veje af Logihensyn. Meyer havde flere Gange anmodet om, at der maatte blive sendt Ordre til Grev Reventlow, Dronningens Broder, der var Guvernor i Altona, om at sorge for deres Ophold, men endnu Vl2 modtog Meyer et Brev fra Reventlow om, at denne ingen Ordre havde faaet. Turen til Altona regnedes at tage ca. 10 Dage, og det

havde vseret paa hoje Tid at begynde Forberedelsen af deres Indkvartering osv. I Altona, som tidligere i Berlin og siden i Fredericia, manglede Valdenserne den Mand, der kunde tilrettelaegge alt forud. Mangelenpaa Forberedelser voldte Udgifter, Misforstaaelser og iErgrelser, der kunde vsere undgaaet. Oven i Kobet kom saa den nordiske Vinter, der endte med at gore dem alle ulykkelige, Sydboer som de nu en Gang var.

Jul og Nytaar over var de i Altona, hvor den franskreformerte Menighed hjalp dem. Forstanderskabet her anede nok, hvordan det vilde gaa. Fortrsedelighederne og Kulden havde allerede tseret slemt paa den Optimisme, hvormed de havde forladt Berlin, og nu opgav en Del af Familierne at fortssette videre mod Nord. Sammen med det reformerte Forstanderskab begyndte de at arbejde paa en anden Udvej.

De Pas, som Reventlow havde faaet udleveret af Rentekammeret, lydende paa 400 Personer, kunde han derfor returnere übrugt og i Stedet bestille Transport, Nattelogis, lid og Lys paa Rejsen fra Altona til Fredericia for 79 Familier (218 Personer), som Tysk Rentekammer gav ham Anvisning paa 7/n 1721. Han lod Commerceraad Fliigge ledsage dem paa Rejsen som deres anordnede Commissair og Hjselper.

Imidlertid fortrod de Familier, der var blevet i Altona, at de saaledes imod Valdensernes gamle Principperhavde skilt sig ud fra Flokken, og Flugge maatte derfor ansoge om Transport osv. for endnu 17 Familier (65 Personer), hvilket Tysk Rentekammerogsaa udstedte 1) men Meddelelsen derom til Cancelliet fik 27/i Kongens Vedtegning om, at Passet var sendt, hvorimod de, der fremtidig vilde til Fredericia,»selv

---

1) Tysk Rentekammers Ekspeditionsprotokol 1720^—23, p. 247 og p. 270. Rigsarkivet.

ricia,»selvskal skaffe sig Logi osv., hvad de, der har
Midler, kan, og de, der ikke har Midler, er vi ikke
tjent mcd.*1)

Dette sidste Pas blev dog for sent ekspederet, saa
de tvivlraadige naaede ikke at komme med Flokken,
der Lordag V2 1721 ankom til Fredericia.2)

Fredericia.

Heller ikke her var man parat til at modtage dem, hvorimod man havde travlt med at etablere de franskreformerte Kolonister, der var kommet i Lobet af 1720. De Dage, hvor ikke Frosten forhindrede det,³) arbejdede Oberconducteur Themsen med Udmaalingen af det Jordareal paa ca. 80 Tdr. Land, 45 ha, delt i 220 Havepladser, som Kongens Privilegier gratis havde tillagt Kolonien (til Borgernes store Fortrydelse). Der var ankommet over 30 Familier, som havde haabet at faa denne lille Plet Jord übeskaaret, omend de forelobig maatte nojes med hver 1 Haveplads .⁴)

Naar der nu kom ca. 100 Familier mere, som nod samme Privilegier og altsaa ogsaa skulde have hver en Haveplads, gik de forst ankomne Glip af Udsigten til at faa hele Jordstykket for sig selv, og 1 Haveplads, 0,2 ha, var alt for lidt til at vsere til nogen som heist Gavn. De franske Tobaksavlere saa derfor ikke paa disse nye med blide ojne.

Byens ledige Lejligheder var netop blevet besat med
fransk-reformerte og med en usaedvanlig staerk Indkvartering,og

---

1) Vorstellungen (fra Tysk Rentekammer) 1721 Nr. 8 ('/J og Nr. 21 (20/:i).(²⁰/:i). Rigsarkivet.

2) Fredericia Raadstue Kopibog 4/₂ 1721, Udgangne Breve. Landsarkivet i Viborg. — Supplik-Protokol 1721 I Nr. 307. Rigsarkivet.

3) Frederieia Raadstuebog 1/₅ 1721. Landsarkivet i Viborg.

4) Fredericia Raadstue Kopibog s/_± 1721 og 20/_± 1721. Viborg.

kvartering,ogda Borgerne straks ved Ankomsten tydeligt indsaa, at Valdenserne ikke kunde betale for Logis, var de ikke villige til at afse Plads »til saadannefremmede fattige og uforstaaelige Folk«. Magistratenog Fliigge saa da ingen anden Udvej end forelobigat indlogere dem paa Stadens Raadhus (bl. a. vel ogsaa i Arrestlokalerne), »indtil de hver for sig kunde finde anden og bedre Vserelse«. I Magistratens Indberetning i_/a herom hedder det videre, at der ankom61 Familier (224 Mennesker), medens der var blevet 18 Familier tilbage i Hamborg (69 Mennesker) .¹) Sammenholdt med Antallet af udleverede Pas ses det, at en Familie af dem, der fik Pas i forste Omgang, alligevel var blevet forhindret i at rejse. Denne Familie har vseret paa 4 Personer. Differencen mellem det forste Pas' 79 og Magistratens 61 Familier skyldes maaske, at voksne Born i det ene Tilfselde er regnet selvstaendigt, i det andet med til deres Familie;en anden Mulighed er, at Reventlow i Ansogningenved en Forveksling af Tallene har sat Totalsummenaf valdensiske Familier (79) i Stedet for det rigtigere 61 (bortrejsende). Magistratens Antal Personer beror paa en Fejltselling. Ogsaa den Liste, Valdenserne senere indleverede, viser en Fejltselling, nemlig 214 i Stedet for det rigtige 218, jvf. Bilag.

»—»— alle til Anseelse heel pauvre og arme, ja saa
fattige, at nogle af dem ved Indvaanernes Dore soger
Almisse« (*AO.

Hvad havde nu disse Mennesker tsenkt sig at leve af? I alt Fald ikke af Almisse. De var ifolge Meyer (Vl2) sikre paa at kunne ernaere sig selv, og alle, store og smaa, var flittige. De onskede at bygge en Landsby for dem selv og iovrigt klare sig, som de havde gjort

---

1) Fredericia Raadstue Kopibog */2/₂ 1721.

i Wiirttemberg i 20 Aar (10/i2).(¹⁰/i2). De var Bonder, men var vel naeppe tilstraekkeligt klar over, at de ikke direkte kunde overfore det Landbrug, de var oplaert i, til disse langt nordligere Egne. Kornavlen maaske, men ikke de mange andre Planter som Vin og Morbser.Valdenserne havde bragt Kartoffelavlen til Wiirttemberg, og denne Plante vilde vel af alle have haft den bedste Fremtid heroppe. Kvaeget havde de solgt, og uden betydelig okonomisk Hjselp kunde de ikke forelobig faa nyt, hvad der var nodvendigt dels til deres Ernsering, dels til at producere Godning til Agrene, og af Godning brugte de meget.

I deres Hjemland og i Sydtyskland havde det vaeret Saedvane, at de unge Mennesker om Vinteren forlod Hjemmet og tog Arbejde som Medhjselpere hos Haandvserkere ved Traeskaering, Vaevning (Silke, Etamin) etc. eller rejste ud som Kramhandlere, hvorved de dels selv tjente noget, dels undgik at vaere Familien til Byrde. Denne individuelle Foretagsomhed havde de under det sidste Aars Omflakken kun i ringe Grad kunnet drage Gavn af, og de usikre Forhold havde lammet deres Initiativ, saa at man i denne specielle Henseende kan tale om en vis Demoralisation som Folge af de ulykkelige Forhold — en lagttagelse, som de myreflittige franske Plantorer straks gjorde og ikke glemte. Da den reformerte Praest Jean Marc Dalgas 1797 skrev om sin Menigheds forste Aar paa Grundlag af dens egen Overlevering, ytrer han¹) sin Tvivl om. hvorvidt der overhovedet har vaeret Valdensere i Fredericia, derimod understreger han kraftigt, at det i alt Fald (!) har vaeret nogle Dogenigte. Det huskede man altsaa.

---

1) Iris og Hebe 1797, 135.

Nogen Demoralisation med Hensyn til Levemaade og Opforsel var der ikke. Tvsertimod synes de at have vaeret vellidte ligesom de var det i Berlin; det eneste, man havde at udsaette paa dem, var deres Fattigdom, og det foreligger der talrige Udtryk for, derimod intet om, at de i noget Tilfaelde skulde have bukket under for de mange Fristelser, et saa omflakkende Liv altid forer med sig. Den beundringsvaerdige moralske Disciplin, der var et Sserkende for Arnauds Valdensere, praegede ogsaa den lille Flok, Skaebnen forte saa langt mod Nord.

Men Uheldet fulgte dem. De var kommet til Fredericia, og de havde samme Privilegier som de franskreformerte, altsaa maatte Magistraten opfatte det saaledes, at den skulde etablere dem her, og at de skulde udgore en stor Tobaksavlerkoloni. At Kongen gerne havde set Sagen ordnet saaledes, er der ikke Tvivl om, og Magistraten gjorde sit bedste, med Praesidenten, Jens Ducke, som den mest aktive; det var ham, der havde faaet den franske Koloni anbragt i Byen, og hans sidste Handling som President var netop at beordre Themsen at udmaale de omtalte 80 Tdr. Land til en Tobaksplantage for samtlige ankommende Kolonister. Men midt i Februar maatte han forlade Byen og tage til Kobenhavn som anklaget, og hans Skaebne endte med en Hojesteretsdom faa Maaneder efter (19/e).(¹⁹/e).

Tilbage i Magistraten sad Borgere, hvis Flertal var
alt andet end venligt stemt mod de fremmede, der
kom og tog deres Jord.

24/3 skrev Reventlow til Ducke, der nu var i Kobenhavnog ventede sin Dom, at »de nye Waldensere, som Commerceraad Fliigge medbragte, skal saa megetilde medhandles af Magistraten og Borgerskabeti Fredericia, at 18 Familier derover skal vsere

bortrejste«. Hvortil Ducke kun kan svare 10/4, at han til sin Afrejse har assisteret dem i alle Maader.¹) Udtalelsen om de 18 Familier stemmer dog ikke med Opgivelsen Als og Listen af 20U — med de 18 Familier maa menes dem, der blev tilbage i Hamborg og som nseppe nogen Sinde har vaeret i Fredericia. Derimod er Klagen over den daarlige Behandling sikkert reel nok.

Reventlows behjertede Indgriben medforte, at Magistraten, ligesom Reventlow havde gjort i Altona, indsatte en Mand til at vsere Flokkens Commissair. Dertil valgte man Borgeren Honore Bonnevie, en Franskmand fra Provence, der i 5 Aar havde boet i Brevik i Norge og derefter "A. 1719 tog Borgerskab som Kobmand i Fredericia »og blev derhos paa hans Begsering Stadens Jus Assyli forundt for hans Creditorers Beskiaermelse. «²) Han fik nu 16U 1721 af Magistraten Ordre til at hjaelpe og for svare Valdenserne i alle mulige Maader, efter »som over alt sporgeres, at de lider ond Medhandling og Mangel af Forsvar«, og han bemyndigedes til i fornodent Fald at appellere Magistratens Kendelser directe til (Stiftamtmanden) Calnein og evt. videre til Kongen selv, »saa hvis de nye Valdenser klager over Mangel paa Forsvar, vil det vaere at laegge Eder til Last, da I forstaar baade Fransk og Dansk og kan vide at tale for dem.«³)

Efter Valdensernes Bortrejse udtrykte Magistraten sin fulde Tilfredshed*) med den Maade, hvorpaa han havde hjulpet Valdenserne (24/4(²⁴/4 1722) — men da sad han ganske vist ogsaa arresteret paa den reformerte Praests Initiativ, fordi han arbejdede paa at faa de

---

1) Supplik-Protokol 1721 I Nr. 449.

2) Fredericia Raadstuebog "/q 1719.

3) Fredericia Raadstue Kopibog 15/_4.

4) Fredericia Raadstue Kopibog 24/₄ 1722.

fransk-reformerte til at forlade Byen.¹) E>ette giver et lille Fingerpeg med Hensyn til, hvorledes han har vidst at tale for Valdenserne. Han har nseppe tilskyndetdem til at blive.

29/s 1721 var Magistraten til Stede paa det omtalte Areal, der var opdelt i 220 smaa Havepladser, for at udvise hver af Kolonistfamilierne en Haveplads. Samtlige 34 fransk-reformerte Familieoverhoveder var til Stede, men kun een Familie af Valdenserne. De tog dog forst mod Jorden 22U.2)

16U og 24/« tog 34 fransk-reformerte og een Valdenser Borgerskab.¹) Navnet paa denne Valdenser har Raadstueskriveren ikke kunnet tyde — ogsaa andre af de franske Navne kneb det med —, og han aftegnede sit Forlseg paa en saadan Maade, at Vilh. Berg³) laeste det som Jean Domon eller Dornon. Manden hed Jean Rochon, men fulgte med de andre Valdensere, da de rejste.

Skal man domme alene efter Magistratens Jndforingeri Raadstueprotokollen og dens Skrivelser til Kongen, gjorde den sig de yderste Anstrengelser for at faa Valdenserne til at tage Borgerskab alle og blive i Byen. Reventlows Klage over Behandlingen af dem virkede paa den Maade, at Magistraten kaldte dem paa Raadstuen 16U, hvor 48 Maend og Husbonder modte, og efter at have givet dem Udsaettelse med at tage Borgerskab spurgte man, om de ellers havde noget at besvsere dem over, og om Magistraten ikke havde assisteret dem i, hvad de havde begaeret og billigt kunnet kraeve (Svar: de havde intet over Magistraten

---

1) Indlseg til Jyske Missiver 1722 Nr. 54 (10/6). Rigsarkivet.

2) Fredericia Raadstuebog 1721, 16/₄ og 24/_4.

3) Vilh. Berg: Smaa Bidrag til Fredericias Kultur- og seldste Historie, samlede af utrykte Kildeskrifter. Fredericia 1883, p. 88.

at klage i nogen Maade) — og om Magistraten eller nogen af Borgerne eller Indvaanerne havde ilde begegnetdem eller var Aarsag til, at de ikke havde Lyst til at blive (Svar: de havde over ingen Mennesker at klage, men deres Fattigdom tvang dem til at rejse herfra, saasom her intet var for dem at fortjene).¹) Med denne sidste Begrundelse havde de allerede 29/s stilet en Anmodning til Kongen om at faa Rejsepas (se Bilag); denne Anmodning var indleveret til Magistraten,som forelobig ikke havde sendt den videre; nu gentoges onsket om Pas, og Anmodningen sendtes ™U sammen med Magistratens egen Udtalelse til Kongen.²)

De fransk-reformerte var forlaengst i Gang med Foraarsarbejdet og havde lejet adskillige Marker foruden dem, de selv ejede. Valdenserne derimod rorte sig ikke. De blev derfor igen kaldt paa Raadstuen 1k og udspurgt, om ikke de fransk-reformerte havde tilbudt dem Del i den Jord, de havde lejet, om ikke Bonnevie havde villet vaere dem behjselpelig med at leje endnu mere af Borgernes Jord, og om ikke Magistraten havde skaenket dem hver en Havelod gratis. Svar: jo, men det var dem umuligt at subsistere her i Byen, saasom de vidste ikke at omgaas med Tobaksplantning; de var Avlsmaend og plejede at ernsere sig deraf og kunde ingen anden Profession.

Nii havde Magistraten sin Ryg fri; dens Pligt var at etablere Tobaksplantagerne; men naar Valdenserne ikke kunde drive saadanne, passede de ikke til Fredericia-Kolonien. Vilde Kongen beholde dem i sine Riger, maatte der findes anden Udvej, der bedre svarede til deres Evner.

En saadan Udvej var allerede fundet.

---

1) Fredericia Raadstuebog 18/₄ 1721.

2) Supplik-Protokol 1721 I Nr. 531.

De jyske Heder.

Allerede Dagen efter, 2U, kaldtes de atter paa Raadhuset. Der var kommet Brev fra Ducke i Kobenhavn, dateret 26U, at Kongen efter Grev Reventlows Initiativ havde beordret Krigskommissaer Sporing i Aarhus at udvise Jord til Valdenserne andetsteds end i Fredericia; de maatte ingenlunde bortflytte fra Landet, men skulde faa Rejsepenge af Kongen til at tage forskellige Arealer i ojesyn og udvaelge de mest passende .¹)

Det var de jyske Heder, Kongen onskede at faa befolket, og allerede 1719 havde Sporing efter Ordre af 2/d2) vaeret rundt paa en Rejse for at udfinde velegnede Strsekninger; han havde den Gang vaeret ledsaget af Repraesentanter for de fransk-reformerte, der onskede at forlade Brandenburg efter der at have forvandlet ode Strsekninger til veldyrkede Marker. Kongen havde haabet at se sine Heder som blomstrende Agre. Men de franske havde foretrukket at blive paa den gode, lerede Jord, og Kolonien var blevet etableret i Fredericia. Sporing havde endnu liggende en lang Liste over Heder, der kunde onskes kultiverede, og den fik pludselig en uventet Aktualitet.

Den Mand, der fik Sporings gamle Liste frem igen, underskrev sig med et Par kunstfserdige Zigzagstreger,derefter tydeligt Bello .., hvor Afslutningen var en nedadbojet Bue af Zigzaglinier. Hans forste Forbogstavmaa vaere J, det nseste kan vaere et degenereretP, og Slutningen af Navnet er maaske dekorativeFantasier over cq. Hans to Breve er dateret AarhusAU 1721 og Hamburg 21U 1721; begge er paa Fransk,

---

1) Fredericia Raadstuebog 2/₅ 1721.

2) Aarhus og Ribe Stifters Contoirs Missive Bog Nr. 1000, p. 54 2/₉ 1719. Rigsarkivet.

uden Adressat, men stilet til Monseigneur med TiltaleVotre
Excellence. Afsenderen staar til videre
Disposition gennem General Meyer i Berlin.1)

Deter imidlertid den samme Mand, der i_U 1721 gjorde et Kob med Sporing om Manager Kloster og skrev en Kontrakt, som han dog forst lod stemple over et Aar efter, da Sporing havde solgt Ejendommen til en anden, hvad der affoder en Underretssag osv.²) Her kaldes han Jan Pierre de Belloe og omtales som Storkansler Major Belloe. En noget afvigende Underskrift, tydeligt Belloe, hvor e vel er et skodeslost c, staar ved Siden af Vinhandler Jean(t)s i den fransk-reformerte Kirkebog for Kobenhavn */« 1724 og angiver Vidner til en Vielse (Elie Dorde, Traban de S. M., og Barbe Guibert, Enke efter Mr. Canel) .³)

Om denne Mand oplyser Erman og Reclam*). at han hed Jean Pierre Constantin de Bellocq eller Bellotog stammede fra Ortez i Beam. Han havde i Frankrig vseret Lojtnant i Navarre-Regimentet, emigreredeog dode som Lojtnant ved de »Store Musketerer«,de to Kompagnier af adelige franske Emigranter,som Friedrich Wilhelm oprettede 1687. En menig herfra havde i den almindelige Haer Rang af Lojtnant. Betegnelsen Major kan derfor godt passe. 1. Kompagni af disse Musketerer var indkvarteret i Prenzlau, Hovedbyeni Uckermark, hvorfra netop de franske Fredericia-Kolonistervar kommet. Han ledede det berlinskeConsistoriums

---

1) Indlteg til Jyske Missiver 1721 Nr. 9 (20(²⁰/_±) Rigsarkivet.

2) Supplik-Protokol 1722 II Nr. 245. Manager Klosters Birks Justitsprotokoller 1721 til Pebruar 1723; han kaldes her stadig Hr. Major. Det samme kaldes han Dahlerup :Mariager Klosters og Bys Historie (1882) p. 60. Hojesteretsprotokol 1723 B (Rigsarkivet) Dom 4/s> nsevnes her Major Bellock, Belok.

3) Fransk-reformert Kirkebog, Mariages, 4/_s 1724. Landsarkivet i Kobenhavn.

4) Brman & Reclam 2 p. 246.

skeConsistoriumsFattigforsorg,1) hvad der formentlighar
foraarsaget Betegnelsen Chancel] ier.

Brevene kan naeppe vaere skrevet til nogen anden end Grev Reventlow, og Bellocq handlede ojensynligt i Forstaaelse med Reventlow og Meyer, naar han tog sig af de nyankomnes Sag. Han talte med Valdenserne i Fredericia, for han rejste til Aarhus.

Han skriver, at det var netop for at soge Steder, hvor de kunde nedssette sig, at han var rejst til Aarhus for at forhandle med Sporing, hvis Liste over de gunstigste Arealer vedlaegges. Adressaten kan saa faa Kongen til at give Sporing Ordre om at vise Familierne rundt. Med Hensyn til dem, der muligvis kunde nedsaette sig paa Hederne mellem Randers og Viborg, da maa de forelobig hjaelpe sig med Hytter, til de kan faa Huse; og de skulde ufortovet fores derop, da Sommeren er naer, og de skal have Jorden i Orden til Efteraarssaeden. (*/0

Der gik imidlertid endnu omtrent en Maaned, inden
Kongens Ordre udsendtes.

Valdenserne var forlsengst kede af Danmark. De, der var blevet tilbage i Altona-Hamborg, havde ikke svigtet deres Fseller. Sammen med det fransk-reformerteKonsistorium, der havde gode Forbindelser, arbejdededisse paa at skaffe Hjaelp, sarntidig med at der gik Bud frem og tilbage mellem Fredericia og Hamborg. Da Valdenserne Onsdag 16/4 opfordredes til at tage Borgered i Fredericia, hvorefter de skulde faa deres Havepladser udleveret gratis, bad de om Udssettelsetil Tirsdag, da de ventede Svar fra Konsistoriet i Hamborg paa deres Skrivelse; da dette Svar var kommet,var

---

1) (Diakonatet), Muret p. 26. Sst. p. 221 noteres Jean Pierre de Beloc i Potzlows Kirkeregister, og 1703 er de Billoc Dommer for Kolonisterne i denne Menighed, der til 1750 var Annex til Prentzlow, derefter til Gramzow.

met,vardet nok af en saadan Karakter, at de kun
onskede at rejse.

Da Bellocq paa Hjemvejen til Tyskland kom til Hamborg, skrev han, at hvis Valdenserne blev i Danmark, vilde der blive sendt de nodvendige Penge til at bygge Huse og kobe Kvaeg for, da man vidste, det var flittige Folk, naar de blot fandt et Sted at bo. Men da de ikke havde Lyst til at blive laengere i Danmark, havde man, saafremt de blev sendt tilbage, Planer om at befordre dem til Landet Hessen-Kassel, og Bellocq forstod, at man havde indsamlet 2000 Rdl. til dem. (21/O(²¹/O

Da Sagen efter denne Meddelelse behandledes i Conseillet (⁷/s), besluttedes det at lade Valdenserne faa det Pas, de saa laenge havde onsket.¹) Ordren til Magistraten ekspederedes dog forst 12/s. Saa snart den var naaet til Fredericia, kaldtes Valdenserne atter en Gang paa Raadstuen, Meddelelsen oplaestes,²) Bonnevie oversatte den, Valdenserne har nok vaeret glade, og Afrejsen er fremskyndet saa vidt muligt.

Tilbagerejse.

De sidste rejste dog ikke inden efter i2U. De to eneste kirkelige Handlinger, der fandt Sted under Valdensernes Ophold i Fredericia, var et Par Vielser i Trinitatis Kirke, idet Jean Rochon, den Mand, der havde taget Borgerskab, bortgiftede sine to Dotre. Gatharina »Russon« blev 6U gift med Poul Lantare, og Maria Rochon 12/e med Michel Pejrot. Trolovelserne havde »efter tagne forloffde af Coloniet« fundet Sted henholdsvis 7/₆ og 12/5.3)

---

1) Supplik-Protokol 1721 I Nr. 531.

2) Fredericia Raadstues Kopibog 12/₆ 1721.

3) Trinitatis Kirkebog, Vielser. Landsarkivet i Viborg.

Haandgribelige Minder af varig Karakter har Valdenserne ikke efterladt. De kan have haft Kartofler med til Fredericia, men sandsynligvis har Plantorerne kendt Kartoflen forud. Som naevnt begyndte de overhovedet ikke at arbejde med Jorden. I Wurttemberg virkede en Del af dem som Vaevere, og muligvis har den fransk-reformerte Kolonist Jacob Sarsi, der var Strompemager og Handelsmand, givet dem Arbejde. Allerede to Maaneder efter deres Ankomst rejste han til Kobenhavn for at saelge »12 Dusin af uldne Semper, Nathuer og Vanter af adskillige Colleurer, — som siden hans Ankomst her til Stedet var her udi og om Staden fabrikered paa hans Omkostning*.¹) Han dode 24/2 1722, 73 Aar gammel,²) og siden foreligger der intet om, at Tobaksplantorerne beskaeftigede sig med Vaevning til Salg.

Bonnevie fulgte med Valdenserne til Hamborg, og
dette Forsog paa at oprette en Koloni af Folk fra det
nuvaerende Italien i Jylland var afsluttet.

Fra Hamborg rejste Valdenserne videre til Hessen, hvor det meget indflydelsesrige Konsistorium i Kassel, »La Venerable Compagnie«, sorgede for deres videre Skaebne. Nogle kom tilbage til den By, hvorfra de et Par Aar for var rejst ud, fulde af Forventning.

Rej sen op i den nordiske Vinter havde vaeret frygtelig
for dem.

— Taenkte de med saerlig Bitterhed tilbage paa deres Ophold i Fredericia? En Ting tyder paa, dette ikke var Tilfaeldet. Da den franske Koloni i denne By naeste Gang skulde have en Praest, ved Pastor Martins

---

1) Fredericia Raadstuebog 9/₄ 1721.

2) Fransk-reformert Kirkebog, Morts, Menighedens Arkiv, Fredericia. Notitsen trykt delvist hos J. Ludwig: Die Geschichte einer franzosisch-reformirten Kolonie im Refuge, illustrirt durch Stammtafeln I. Basel 1910, p. 5.

Bortrejse 1728, engageredes netop en Praest fra Valdenserkolonieni Rohrbach, Sonnen af den Jacob Moutoux, som var Sjselesorger og Forer for Valdensernefra Pragela og altsaa for en stor Del af dem, der gjorde Turen med til Fredericia (Heretier-, Bert-, Griott-Familierne) .*)

Men ogsaa David Moutoux skulde dybt skuffet vende
hjem til Rohrbach fra Fredericia.

---

1) Bonin 1733 «/_4> 7/_B Osv.

Bilag.

(De folgende Bilag er Indlseg til Jyske Missiver 1721
Nr. 9 (20/1 1721). — Rigsarkivet).

(altsaa forkert talt sammen. Ved Nr. 1 viser Listen en Raderingaf et andet Tal end 1 foran enfans, vistnok 3 eller 2. Efter Nr. 56 er overstreget sa femme. Deter dog ikke disse Rettelser, der har fremkaldt Fejlen, som er en Taellefejl, idet Summen af Numrene 52_—63, der staar paa een Side, er sammentalt forst til det rigtige 38, derefter rettet til 34, hvad der har fremkaldt det forkerte Slutfacit, endelig er

34 igen rettet til 38, men uden en tilsvarende Rettelse af
Slutfacit, der burde vaere 218).

Forneden paa denne Liste over de valdensiske Familier, der var i »Fridecia«, og som var affattet den 29. Marts 1721, tilfojedes paa ret hjaelpelost Fransk folgende Udtalelse:

»Vi undertegnede attesterer, at en Del af ovennaevnte Familier crude af Stand til at nedssette sig her, da de ikke har noget at leve af og endnu mindre kan bygge og kobe Jord, og da der ikke her findes nogen storre Virksomhed (aucun negoce), ved hvilken de kan tjene deres Levebrod, hverken for Haandvserkerne eller for Landarbejderne. Med oprigtig Smerte er vi saaledes nodt til meget ydmygt og med dyb Respekt at bonfalde Hans Majestaet Kongen af Danmark og Norge om at ville tilstaa os Rejsepas til dem, der ikke vil kunne ernsere sig her, saa de kan drage tilbage til andre Steder, hvorhen nu det himmelske Forsyn vil fore dem. Underskrevet som Udvalg har

Michel Rouse
Pierre Jouvenal
Jean gille
Fransois bert

Pierre Heretier pierre piston Jean Bove Jacques Vincent.«

(Underskrifterne er originale. Listen og Ansogningen er skrevet med Pierre Heretiers Haand. Ud for Underskrivernes Navne er der i Listen ved Numrene 1, 8, 22, 24, 48, 51, 61 og 62 sat et Kryds med andet Blaek, ojensynligt en Kontrol).

Brev angaaende Valdenserne *U 1721
(fra J. P. Bellocq til Grev Reventlow,
Guvernor i Altona etc.).

Monseigneur.

Je me donne l'honneur d'escrire a vostre Excellence que j'ay este a fredericia ou je me suis entretenu avec les chef des families francoises qui se trouvent dans cette Collonie. il serait a souhetter que les gens du pais leur feussent plus fauorables et conformement aux ordres du Roy encourager ces gens et tousles bons Subiets, quoy que estrangers pour puobler cette ville. il est dammage qu'elle soit dans un

pareil estast, veu l'enceinte considerable et la belle cituationou elle se trouve, et les longues annees de franchise dont les bourgois ont joiiy, sans en auoir profite, il ny a que quelquesuns qui ont peu de chose selon les apparences,et qui ont este les mettres; les autres sont fort peauureset un rassemblage de toutes sortes de gens qui nont bonne armonie entre eux. le temps seroit farable pour auoir de bons subiets qui battiroit si on leur prettoit la main pour auoir des matterieaux, en obtenant un ordre du Roy pour faire transporter du bois qui feut a leur porteeen le paient. cest endroit vaut la peinne de penser aux moiens conuenables pour le peubbler par des laboureurs aussi bien que par toute sorte de gens de mettier, sans quoy les priuilleges dont cette ville jouit ne serviront qu'a ruinner les autres voisinnes, comme mittelfahr. Selon les apparences doit sen resentir, il se trouue dans fridericia encore 64 families de peauures hors d'estast de pouuoir saider deux mesmes; et qui ne conuiennent pas dans cette ville; il faut des gens choisis et qui ait du bien; pour y battir de belles maisons et profitter des priuilleges et faire trouver des advantages a leurs voisins. a lesgard de ses soixante et quattre peauures et desolees fammilles reformeesqui sont venues du Wittenberg, iay pris le souein de chercher des endroits ou ils pourroit estre estabblis tous ensemble ce qui ma obblige de faire le voyage de Aarhuus pour confere auec Mr le Commissaire de guerre Sparing qui auoit fait le tour de ce pais auec trois de ses deputes, et dont lespesifications des endroits les plus fauorables est sy jointe, sil plait a vostre Excellence de faire auoir un ordre de sa Majeste a Monsr le Commissair de guerre de reseuoir ses families et leur indiquer les endroits, ou ils pourroit sestablir, et subsister. a lesgard de ceux qui sestabliroit dans les Bruieres entre Randes et Wiburg, il faut qu'ils saident auec des chamieres iusque a ce qu'ils ayent des maisons; il seroit a propos de les y faire conduiresans perdre temps, leste estant proche; pour qu'ils pussent auoir leur terres labourees et faire leurs prouisionspour l'hiver ce qui seroit bien necessaire.

Mons. le Commissaire de guerre pourroit les y conduire
coniointement auec un bourgois dicy qui sappelle pierre
migault lequel seroit d'un grand secours pour ceste affaire

connoissant le pais et fort porte a faire son devoir sil plaisoit a sa Majeste de luy accorder en grace quelque gratification pour ses peinnes, Mons. le Commissaire Sporingespere den placer quelques uns aupres de quelques proprietaires; si vostre Excellence auoit quelques chose a m'ordonner peut sil luy plait le faire par la voye de Monsieurle general Major Meyer Envoye a berlin ou iespere de me rendre bien tost.

ie suis auec un tres profond respet
Monseigneur

De vostre Excellence

Le tres humble et tres obeissant

Aarhuus ce 4«

Serviteur
avril 1721

J. P. Bellocq.

Overssettelse:

Monseigneur.

Jeg har herved den iEre at skrive til Deres Excellence, at jeg har vaeret i Fredericia, hvor jeg har tall ined Forerne for de franske Familier, som befinder sig i denne Koloni. Det vilde vsere at onske, at Landets Folk vilde vsere dem mere venligtsindede og i Overensstemmeise med Kongens Ordrer opmuntre disse Folk og alle gode Undersaatter, selv om de er fremmede, til at befolke denne By. Deter Synd, at den er i en saadan Tilstand, i Betragtning af den betydelige Void og Byens smukke Beliggenhed og den lange Aarrsekke, Borgerne har nydt Frihed uden at have draget Fordel deraf, der er kun nogle enkelte, der synes at eje lidt, og som har vseret Byens Herrer; de ovrige er meget fattige og er en Sammenskrabning af alle Slags Mennesker, der ikke lever i god Forstaaelse indbyrdes. Tidspunktet vilde vaere gunstigt til at anskaffe gode Undersaatter, der kunde bygge, naar man hjalp dem med Byggemateriale ved at udvirke en kongelig Ordre om Transport af saadant Trae, som de kunde evne at betale. Dette Sted fortjener, at man taenker over passende Midler til at faa det befolket af Agerdyrkere saavel som af alle Slags Haandvserksfolk, da de Privilegier, som denne By nyder, ellers kun vil tjene til at ruinere andre Nabobyer, saaledes som Mittelfahr ojensynligt harmes over det.

Der er i Fredericia endnu 64 Familier af fattige, som er ude af Stand til at hjaelpe sig selv, og som ikke passer i denne By; der er Brug for udvalgte, velsituerede Folk, som kan bygge smukke Huse og udnytte Privilegierne, og som kan skabe udvidede Muligheder for deres Naboer. Med Hensyn til disse fire og tres fattige og bekymrede reformerte Familier, som er kommet fra Wittenberg (!), har jeg sogt at finde Steder, hvor de kunde nedsaette sig alle sammen, hvad der har nodsaget mig til at gore Rejsen til Aarhuus for at forhandle med Hr. Krigskommissaer Sparing, som havde gennemrejst dette Land med tre af sine Deputerede, og hvis Fortegnelse over de gunstigste Steder hermed vedlsegges, hvis det behager Deres Excellence at lade Hr. Krigskommissseren faa tilstillet en Ordre fra Hans Majestaet om at modtage disse Familier og anvise dem Stederne, hvor de kan stifte Hjem og ernaere sig. Med Hensyn til dem, der skulde onske at bosaette sig paa Hederne mellem Randes og Wiburg, da maa de hjaelpe sig med Hytter, indtil de kan faa Huse; det vilde vaere bedst at lade dem fore derhen uden at tove laengere, da Sommeren er naer, saa at de kan faa deres Marker plojet og gore deres Forberedelser til Vinteren, hvad der vil vaere meget nodvendigt.

Hr. Krigskommissaeren kunde fore dem derhen sammen med en Borger herfra, som hedder pierre migault, og som kunde vaere til stor Hjaelp i denne Sag, da han kender Landet og er meget ivrig efter at gore sin Pligt, hvis det vilde behage Hans Majestaet i Naade at ville tildele ham en eller anden Godtgorelse for hans Umage. Hr. Krigskommissaer Sporing haaber at anbringe enkelte af Familierne hos nogle Godsejere; hvis Deres Excellence havde noget at befale mig, kan De, hvis det behager Dem, gore det igennem Hr. Generalmajor Meyer, Envoye i Berlin, hvor jeg haaber at begive mig hen meget snart.

Jeg er med meget dyb Respekt

Monseigneur

Deres Excellences
meget lydige og meget ydmyge
Tjener

Aarhuus, den 4e
April 1721.

J. P. Bellocq.

Brev angaaende Valdenserne 21U 1721
(fra J. P. Bellocq til Grev Reventlow).

Monseigneur.

Je me suis donne l'honneur d'escrire a vostre Excellence de Aarhuus, au subiet de 64 peauvres fammilles qui se trouuent a fridericia, dans le tour que iay fait en Jutland iay, vu des deserts et des bons endroits, on Ton porroit establir un grand nombre de fammilles; comme vostre Excellence aura peu voir dans le specification que jay pris la liberte de luy envoyer Vostre Excellence a une Idee juste; que la richesse d'un pais consiste plustost dans le nombre des habitans, et le commerce que dans I'estendue des terres. que les charges qu'on met sur les publis en general se leuent sur les particuliers, quoy qu'il y en ait un grand nombre qui nont aucun bien fonds, ny Capital qui sont obliges de viure a la iournee par le trauail de leurs mains — consument une partie des danrees du pais; — fournissentles Moiens, a ceux qui ont des biens de paier les taxes, de sorte que les plus miserables font du bien a l'Estat; Gependant il se trouue des personnes contraires, aux Estrangers au lieu que leur propre interest seroit de leur Estre fauorables, ils se font cette fause idee que les Estrangers, iouissent des priuillieges; introduisent des mellanges de Langues et de Religion, et enleuent le pain de la main des gens du pais. sans considere qu'un vaste Estat qui pourroit estre une fois plus augmente auec toutes les autres necessites et commodites de la vie; sans y placer un plus grand nombre de Subiets, ne pourroit pas augmenterles reuenus des particuliers ny du pubblic, iay represents a Vostre Excellence auoir veil a Aarhuus le Comre de Guerre Sporing bien intentionne pour l'establissementde ses Estrangers, si vostre Excellence a trouue a propos de faire Expedier un ordre pour led. commissaire il pourroit coniontement auec un bourgois de Aarhuus, nomme Migault qui est francois et de nostre Religion et fort connu dans le pais, reseuoir les fammilles et les Estabblir dans Pendroit les plus conuenables; il seroit bon que cella se fit au plustost. iay parle icy d'honnettes gens sur qui Ton peut conter; qui m'ont assure qu'on assistera toutes ces peauures et desolees fammilles; auec de Fargent

necessaire pour battir, et achepter des Bestiaux; les connoisantpour de bons subiets, et gens labourieux moyenant quils trouuent un bon endroit pour s'establir; sur ce qu'ils croient n'auoir plus lieu d'esperer d'establissement dans ce pais on a proiette en cas qu'ils soit renuoyes de les faire transporter dans le pais de hesse Cassel et jay comprisqu'on a rassemble deux milles escus destines pour ces peauures gens, voilla ce que iay creu deuoir representertres humblement a vostre Excellence, estant auec un tres profond respect

Monseigneur

De Vostre Excellence
Le tres humble et tres
obeissant seruiteur

hamburg, ce 21e
auril 1721.

J. P. Bellocq.

Oversssttelse:

Monseigneur.

Jeg har taget mig den ./Ere at skrive til Deres Excellence fra Aarhuus angaaende 64 fattige Familier, der befinder sig i Fredericia; paa den Tur jeg har foretaget i Jylland, har jeg set odestraekninger og gode Steder, hvor man kunde bosaette et stort Antal Familier; som Deres Excellencevil have kunnet se i den Fortegnelse, jeg har taget den Frihed at sende Dem. Deres Excellence har Ret i, at et Lands Rigdom snarere bestaar i Indbyggernes Antal og i Handelen end i Arealets Udstraekning, og at de Afgifter, som man paalaegger Offenligheden, betales af Enkeltpersonerne,selv om en stor Del deraf intet ejer og er nodt til at leve af Haanden og i Munden ved deres Hsenders Arbejde— fortserer en Del af Landets Formue — men forskafferdog de velhavende Midler til at betale Skatterne, saa at de mest elendige er til Gavn for Landet. Der findesimidlertid Personer, der er modvillige over for Udlaendinge;i Stedet for at det vilde vaere i deres egen Interesseat vaere dem gunstige, har de den forkerte Forestilling,at Udlaendingene nyder Fordel af Privilegierne, indforer Blanding af Sprog og Religion og tager Brodet ud af Haanden paa Landets Born, uden at tage i Betragtning, at en vidtstrakt Stat, denned Bibeholdelse af Livets Fornodenhederog

nodenhederogBehageligheder kunde folive en Gang storre, dog ikke kunde foroge Indtsegterne hverken for Enkeltpersonerneeller for Offentligheden paa anden Maade end ved at anbringe et storre Antal Undersaatter deri. Jeg har meddelt Deres Excellence, at jeg i Aarhuus har fundet Hr. Krigskommissser Sporing velvillig over for disse UdlsendingesBossettelse; hvis Deres Excellence har fundet det belejligt at lade afsende en Ordre til nsevnte Kommissser, kunde han sammen med en Borger i Aarhuus ved Navn Migault, som er Franskmand og af vor Religion og velkendti Landet, modtage Familierne og bosaette dem paa de gunstigste Steder; det vilde vsere godt om dette skete snarest. Jeg har her talt med hsederlige Folk, som man kan stole paa, og de har forsikret mig, at man vil understotte disse fattige og nedtrykte Familier med de nodvendige Penge til at bygge og til at kobe Kvaeg, da man ved, det er gode Undersaatter og arbejdsomme Folk, forudsat de finder et godt Sted at bo. Da de ikke mener at have Grund til nu leengere at onske Bossettelse i dette Land, har man planlagt, i Tilfselde af, at de bliver sendt tilbage, at lade dem transportere til Landet Hessen Cassel, og jeg har forstaaet, at man har indsamlet to Tusinde Daler bestemt til disse fattige Folk. Dette var, hvad jeg har ment at burde ydmygst forestille Deres Excellence, idet jeg med meget dyb Respekt er

Monseigneur

Deres Excellences

meget ydmyge og meget

Hamburg, den 21e

lydige Tjener
April 1721.

J. P. Bellocq.

Heder egnet til Kolonier. 1719 og 1721.

(Besigtelsen er foretaget af Krigskommissasr Sporing, Aarhus Amtsstue, efter Ordre fra Rentekammeret 2/₉ 1719. Den faar Aktualitet igen 2e/₄ 1721, da Sporing faar Ordre til at ledsage Valdenserne rundt.)

Unterthanigste Relation

an dero Excellence und Hochgebietende Herren Deputirede
in Cammer Collegio, nach desseh Ordre de dato 2. Sept. 1719.

1.

Bey Ebbeltofft konnen ein 30 Familien sich hinsetzen und ernehren, wehnn da ein guthe Theil Erde ist zum iiberfluss der Stadt, und ohne das konnen wol ein Theil gekaufft werden.

2.

Bei Grenaa ist selbige gelegenheit.

3.

Zwischen Wiborg und Randers ist ein guthe Heyde, die man orum Heide nennet, 1% Meil, worin wol 100 Familien sich Ernehren konte, und in erwehnter Heide ist ein guther See, die man Kocheholms See nennen.

4.

Gleichermassen ist ein Heide zwischen Wiborg und Kloed Muhle, Knudstrup Heide genannt. Mittelmassig Erde, worauf etzliche Familien sich ernehren und wohnen konnen.

5.

auch desgleichen, bey breining und Woldsagger, eine
Heide der 1% Meil ist, von mittelmassiger Erde, der auch
von etzliche Familien konnen gebauet werden.

6.

Zwischen Wahrde und Hieting ist eine Heide Kost Vang
genannt 1% Meil, Mittelmassig Erde, konnen doch gebauet
werden.

7.

Eine Heide bey Endrupholmb, Rovest Heide genannt 1
Meil in der Langde, woven ein Theil kan gebauet werden.

8.

Randbol Heide der 2% Meil ist, sind Mittelmassig Erde, doch etliche ohrter, die der guth ist, worin wol ein 200 Familien sich ernehren und niedersetzen konne, und ohne des, Heide genuch, zu die baueren die daran liegen.

Ohne obenerwehnte, konnen bey Wiborg, Ringkiobing und Wahrde ein guthe qvantitet an Familien hinkommen die entweder zu kauff oder zu heiiren konnen erde kriegen, zu Pflanzung des Tobachs, ob die Familien sich von einander separieren wolle.

Aarhus, d. 26. Sept. 1719.