En ulykkelig Ægteskabshandel.

I Juli Maaned 1698 blev Svend Nielsens Enke Maren Tordsdatter i Rugtved i Understed Sogn fundet druknet i en Dam, og da hendes forlovede Faestemand Laust Sorensen maaske boede paa Ryttergods, lod Husbonden, Kaptajn Moltke i Hals, indstaevne Vidner til Saeby Byting 3. August for at skaffe Oplysninger i Sagen. Indstaevnet var den afdodes Faestemand Laust Sorensen og Pigerne Maren Svendsdatter og Lisbet Svendsdatter, til hvilke den dode Kone var Stifmoder, og som begge opholdt sig hjemme i Rugtved den Nat, hun omkom. De sagde alle tre, at da de gik i Seng, laa Maren i sin Seng, og de var alle hjemme den Nat, og de vidste ikke, at der var andre i Huset hin Nat.

Dernaest fremkom Sognepraesten i Understed og Karup, Hr. Jens Andersen Snebang, som udtalte, at han ikke vidste, hvorledes den ulykkelige Haendelse var sket, da han kun havde vaeret naervaerende, da der blev taget Syn over Liget, men da faldt det ham underligt og mistaenkeligt, at Laurids Sorensen som Mand i Gaarden og som den, der var forlovet med den afdode, holdt sig til Side og ikke engang vilde komme derind, skont Praesten overfor hans Fader og Synsmaendene

holdt staerkt paa, at han burde vaere til Stede og efter Saedvane med andre Guds Born laegge Haand paa den dode og gore Bon til Vor Herre om samme Gernings Aabenb a re 1 s e. Hvad angik Laust Sorensens Forhold imod hende i levende Live og hans Omgaengelse mod hende, da kendte Praesten ikke selv noget dertil, men kunde ikke naegte, at han af alle, som havde omgaaedes dem, havde hort, at Laust adskillige Gange og med adskillige Ord ligesom havde villet skraekke og true den afdode til at frafalde det iEgteskabslofte, som var imellem dem, og at han fortrod samme iEgteskabslofte kunde sluttes af, at da Praesten paa sit Embedes Vegne den foregaaende Vinter spurgte ham om, hvornaar han vilde gore Ende paa det med Maren Tordsdatter, sagde han, at han vilde vente, til Kornet var i Hus, »hvoraf kunde agtes ikke synderlig Kaerlighed«. Laust havde ogsaa brugt flere Udflugter for at blive hende kvit og anholdt derom hos sin Fader, at han vilde vaere ham behjaelpelig dermed. Praesten havde endvidere hort tre Gange i mange Godtfolks Naervaerelse, at den afdodes Stifdatter Maren Svendsdatter havde fortalt, at Laust havde udtalt, at skulde de endelig sammen, skulde de ogsaa hugge paa hinanden det bedste, de kunde, og Maren Svendsdatter vedstod i Retten, at Laust havde sagt, at de skulde »hugge paa Trae« med hinanden i Guds Navn. Videre berettede Hr. Jens, at Maren Svendsdatter havde sagt, at Laust Sorensen den Aften, han kom hjem fra Hals, og Maren Tordsdatter omkom, havde udtalt til den afdode: »I havde en gild gammel Mand tilforn, men han havde naeppe vseret 3 Uger i Jorden, for I 10b omkring som en oksgal Kaelling og vilde giftes igen«. Praesten i Rette lagde endvidere sin Hustru Else Balsersdatters skriftlige Erklaering, der

bl. a. indeholdt, at hun havde vaeret med sin Mand i Rugtved Dagen efter, at Maren Tordsdatter var druknet om Natten, og da havde hun spurgt efter Laust Sorensen, hvortil blev svaret, at han vist var inde hos Jens Svendsens.

Saa gik hun der ind og talte med ham om den afdodeskristelige og skikkelige Forhold og den onde Lon, som hun havde faaet derfor. Laust hverken hilstepaa Praestekonen, da hun kom ind, eller svarede noget til det, hun sagde, men drev straks ud af Doren, hvad der forekom hende underligt, hvorfor hun spurgte Maren Svendsdatter om, hvorledes Laust havde skikketsig mod hendes Stifmoder, og om han havde vaeret saa ond og foragtelig mod hende, som der gik Rygter og Ry af. Hertil svarede hun, at han havde vaeret saadani Aar baade mod Stifmoderen og »vi andre faderloseStakler«, saa Gud betale ham der for. Endvidere sagde Maren Svendsdatter, at efter at Laust var kommethjem fra Hals om Aftenen, sagde han til Maren Tordsdatter: »Nu kommer Brevene hjem, saa skal vi giftes sammen, jeg skal ogsaa holde Jer det, jeg har lovet Jer, nu skal vi hugge paa hverandre det skarpeste,vi kan«. Efter at Laust havde vaeret i Hojerholt igen samme Aften, havde han ogsaa »übehoven« Ord til Maren Tordsdatter, og »med Gunst at sige« havde han blandt andet sagt, at hun 10b om i Sognet som en oksgal Kaelling og vilde giftes straks efter, at hendesMand var dod. Maren Tordsdatter havde ogsaa sagt til Praestekonen, otte Dage for hun blev ombragt, at Laust havde truet hende med, at hvis han skulde nodes til hende, skulde det ikke blive til hendes Bedste,og det samme havde Praestekonen hort fra deres Naboer. Yderligere havde Else Balsersdatter hort, at Laust Sorensens Fader havde bedt hendes Fader Hr.

Balser Jensen Hals, der 1695 havde taget sin Afsked som Prsest i Understed og Karup, om at vaire behjselpeligmed, at hans Son kunde blive fri for dette iEgteskab,hvortil Hr. Balser havde svaret, at det var ikke ret gjort, at hansom en kon Mand vilde omgaas med saadan Svig. Hertil svarede Faderen, at han hverken kunde eller vilde tvinge Sonnen til at segte Maren Tordsdatter, der havde forligtes ilde med sin afdode Mand saavel som med hendes salig Madmoder Maren Pedersdatter, salig Jens Gajs i Sseby (Jens Gaj var Kobmand i Saeby).

Knud Christensen i Fladholt vidnede, at han var i Rugtved, da der sidste Gang blev taget Syn over Maren Tordsdatter, og da havde Maren Svendsdatter fortalt ham, at den Aften, Laust Sorensen var kommet hjem fra Hals, og him vanned ham i Hojerholt, sagde han til hende paa Hjemvejen: »Naar jeg kommer hjem, saa skal jeg snakke noget med Moder«, hvortil him svarede: »Aa nej, det skal I ikke gore«. Han sagde saa: »Kan du ikke taale at hore det, saa gak af Vejen«. Da de kom hjem og havde faaet Nadver, begyndte Laust at tale til Maren Tordsdatter, og Maren Svendsdatter gik ind i den anden Stue. Her horte hun, at Laust slog sin Haand i Bordet, og saa gik Maren ud af Stuen og taenkte, at hun vilde gaa ind og bede dem forliges, men hun turde ikke. Saa satte hun sig paa Arnestedet og faldt i Sovn. Senere raabte Laust Sorensen: »Hvor bliver du af, hvi gaar du ikke til din Seng?«

Birte Jensdatter, Jens Svendsens Hustru i Rugtved, vidnede, at om Morgenen efter, at Maren Tordsdatter var omkommen om Natten, dog for Folk vidste, at hun var dod, var Maren Svendsdatter inde hos Jens Svendsensog sagde blandt andet: »Moder er ikke hjemme

i Dag, hun er gaaet et Sted hen, enten til Kis eller Hestvang (o: Gaarde i Understed Sogn), som hun havde gjort to Naetter tilforn«, og dernaest sagde hun: »I Aftes faldt hende og Laust nogle Ord imellem, og iblandt andet sagde han: »I havde en gild gammel Mand tilforn, men han var naeppe i Jorden, for I 10b om og bejlede igen som en drov Ta3ve«. Johanne Christensdattertjenende i Rugtved vidste ikke andet at oplyse i Sagen end, at hun Vor Frue Dag 2. Juli kom ind til Maren Tordsdatter, og da sad hun ved sit Bord og graed og sagde: »De gor imod mig, som de aldrig kan forsvare«, men hun navngav ingen. Maren Jensdatter,Thord Knudsens Kone i Kis, vidnede, at Maren Svendsdatter kom ind til hende 8 eller 14 Dage omtrent,for Maren Tordsdatter blev ombragt, og iblandt anden Snak havde hun fortalt, at Laust Sorensen havde beklaget sig over, at han var »ildkob«, og hvordanhan end bar sig ad, blev han til en Stakkel, — »tager jeg ved dig, da saetter du paa Knipling og Stads alt det, du kan overkomme, tager jeg ved den gamle (o: Maren Tordsdatter), saa vorder jeg dog til en Stakkel, men skal jeg tage ved den gamle, skal jeg lave det saa, at de skal graede, som de har leet tilforn*.De samme Ord havde den dode Kone ogsaa tilfornnogle Gange fortalt Maren Kis. Da de trak Liget op af Dammen, havde Maren Kis spurgt Maren Svendsdatter,hvorledes dette var gaaet til, og hvorledes de havde holdt Hus i Vinter, da det nu var gaaet saaledestil, og hertil sagde Maren Svendsdatter med sammenlagteog oprakte Haender mod Himmelen: »Vi har haft en Vinter i Aar, det skal Gud i Himmelen vide«.

Jens Christensen i Hestvang, der var Kaptajn MoltkesFuldmaegtig
i denne Sag, spurgte Vidnerne, om de
vidste, om den afdode havde haft Udstand med nogen

fremmed, som kunde vaere hendes Avindsmand og nu kunde mistaenkes for slig Gerning, men hertil svarede Praesten Hr. Jens, at han tillige med den afdodes HalvbroderPalle Knudsen i Kis d. 10. Juli paa Kirkestaevne havde begaeret Skudsmaal og Attest om den ombragte Maren Tordsdatters Liv og Levnedsforhold, og da svaredede allesammen, at de ikke kunde give hende saa godt et Skudsmaal, at hun jo havde fortjent det bedre.

Herefter blev Tingsvidnet beskrevet til Brug i Retssagen, der foretoges ved Borglum og Jerslev Herreders Ting, idet Understed Sogn horte under Borglum Herred, men Justitsprotokollen for naevnte He.rreder er ikke bevaret, saa Sagens Udfald ses ikke; dog ses det, at der gik Sandemandstov i den (Sandemaend skulde bl. a. svaerge om Skyld eller Uskyld i Drabssager). Muligt er det jo, at Enkekorien i Fortvivlelse over Udsigterhe selv har sogt Doden i Dammen, saa Laust ikke direkte var Drabsmand.