I.

I ovenstaaende overskrift findes ingen umiddelbar opfattelig berettigelse til naervaerende indlsegs optagelsei Jyske Samlinger. Den opstaar i hovedsagen ved, at dette tidsskrift 1937 side 99 under overskriften Essenbsekaarbogen har bragt en velskrevet og i flere henseender interessant redegorelse for denne aarbogs indhold. Forfatteren stud. mag. Sigvard Preben Skov er herunder gaaet ud fra, at denne bensevnelse, som har vseret anvendt af dens tidligere udgivere: Langebeki 1773¹), Waitz i 1892²) og Ellen Jorgensen i 1920^s) i det vsesenlige er rigtig. Han er ganske vist saa vel oplaert i moderne historisk kritik, at nan aerligtskriver: »Noget afgorende bevis for, at aarbogen er blevet til i Essenbsek kloster« kan ikke fores. Men lige efter tilfojer han: »paa den anden side er der naeppe heller noget, der strider mod antagelsen, ialtfaldhorer aarbogen hjemme paa Djursland«, og gor der ved nojagtigt den samme fejlslutning, som han

---

1) Scriptores Rerum Danicarum 11, 520.

2) Monumenta Germanise Historica XXIX, 221 f.

3) Anuales Danici medii sevi 25 f, 144 f.

lige forud tog afstand fra. Deter et interessant vidnesbyrdom, hvor vanskeligt deter at frigore sig for fortidens fejl, naar forst de er kommet ind i laerebogerne,ti aarbogen horer, som det vil fremgaa af det folgende, ikke hjemme i Essenbaek, ejheller i det ovrige Djursland.

II.

Det vil indledningsvis vaere naturligt at begynde med et par bemaerkninger om aarboger i almindelighed. Ved alle domkirker og i alle klostre er der udfort skriftlige arbejder. Ellers kunde bisper og abbeder ikke have vaerget kirkens og klostrets gods mod angreb, hvor angriberne havde deres slaegt bag sig. Kirkens ejendomsret beroede middelalderen igennem hovedsagelig paa den styrke, med hvilken den kunde faa kongemagten til at haevde respekten for skrevne aktstykker.

Endvidere har man i kirker og klostre maattet holde rede paa de kirkelige festdage. Det skete ved hjselp af paasketavler, og deter almindelig kendt fra udlandet, at de middelalderlige aarboger har deres oprindelse i de korte notater, hvormed man i disse paasketavler sogte at karakterisere de enkelte aar.

Ingen af de bevarede danske aarboger er dog af deiine art. Texterne er som helhed fyldigere, og har i det hele og store kun faa oplysninger af lokal interesse.Det meste af stoffet er af betydning for rigets almindelige historic og da oplysningerne i de forskelligeaarboger i vid udstraekning er sammenfaldende, jaevnligt endog ordret overensstemmende, saa er det paa forhaand lige saa usandsynligt, at de skulde vaere skrevet i forskellige klostre, som det i vore dage vilde

vaere at finde lignende aarboger fort i vore alderdomshjemog
hospitaler, hvor skrivekyndige og interesserededisses
ledere end maatte vaere.

Og endnu mindre gaar det naturligvis an at regne, at der rundt om i landet har »siddet historisk interesserede msend, som har skrevet saa meget af deres samtids historic som de har kunnet overse«. De fleste har dengang som nu haft andet at bestille, og skulde de endelig have haft trang til at fore aarboger, saa vilde disse hovedsagelig have angaaet deres egen slsegt, akkurat som forholdet er i de mange optegnelser, man kender fra senere tider.

Hvad der kan have vaeret af den slags optegnelser er imidlertid i alt vaesenligt gaaet tabt. De bevarede aarboger fremtrseder praktisk talt alle som mere eller mindre kortfattede stottepunkter for administrationens hukommelse, naar politiske sporgsmaal eller retstraetter traengte sig frem til afgorelse.

Ud fra denne opfattelse er afvigelserne mellem de forskellige texter let forstaaelige. Tid efter anden har man forkortet paa forskellig vis, akkurat som man i nutidens historieboger forkorter i de aeldre afsnit for at faa mere plads til den naermest foregaaende tid. Tilfojelser kan der naturligvis ogsaa vaere tale om, ligeledes aendringer, og begge dele som regel i en eller anden hensigt, som det da maa vaere opgaven at klarlaegge.

III.

Mellem de her omhandlede aarboger og de saedvanligttil
Slesvig, Lund og Ryde henforte aarboger er der
til 1266 saa meget stof faelles, at de til dette tidspunkt

maa regnes at vaere, ihvertfald delvis, forskellige redaktionereller
forsog paa at naa frem til en sammenhaengendeog
tilfredsstillende aarbogstext.

Kun i en af disse texter kan en bevidst straeben efter kunstnerisk helhed siges at vaere lykkedes. Den maa derfor vaere slutresultatet, hvilket ogsaa paa anden maade kan vises at vsere tilfaeldet, saaledes i selve den forhistoriske kongeraekke. Deter den text, som saedvanlig betegnes Rydeaarbogen, men som let kan vises ikke at have andet med klostret i Ryde at gore, end at oplysningerne om dette kloster c. 1289 samlet er indfort i aarbogen, altsaa forst en menneskealder senere.

De synes alle at maatte henfores til rigets kansler siden 1252, bisp i Viborg fra 1251, Nikles (c21200-1267) vaere udfort i anledning af aerkebispestriden, og endelig afsluttet for at kunne forelaegges kardinal Guido, da han i 1266 kom til Danmark for at domme mellem kongen og aerkebispen.

At paavise dette i alle enkelthederne vil her fore for
vidt, og er heller ikke nodvendigt for det begraensede
maal, som foran er sat for naervaerende redegorelse.

Enhver kan af Ellen Jorgensens udgave nernlig ojeblikkeligt se, at hovedparten af stoffet til 1266 er faelles med de foran naevnte aarboger. Ved en jaevnforing med disse af det stof, der er anfort som saerstof, kan yderligere ses, at der for en stor del af dette stofs vedkommende ogsaa er afhaengighed, idet afvigelserne alene skyldes omredigering af ordlyden eller fejl, fremkommet ved fejllaesning af det store antal tilfojelser, som har staaet i aarbogens original. Hovedopmaerksomheden maa altsaa i forste linie rettes mod den del af texten, der er yngre end 1266.

IV.

Aarbogens original er forlsengst gaaet tabt, men
dens text kendes fra et forholdsvis betydeligt antal
udtog og afskrifter nemlig:

Vdtog.

«i 1367 udtog af Nikles Jonsen (Bild) (c₂1320 -1379), 1346 kapellan hos kongen, 1361 aerkebisp, i den af ham forfattede aerkebispekronike, der rned yngre tilfojelser kendes fra et stort antal haandskrifte r¹).

u_s 1549 af Henrik Smith (c₂1495-1565), vejer i Malmo og forfatter, benyttet til hans dette aar afsluttede aarbog, som med senere tilfojelser ligeledes kendes fra en raekke haandskrifter²).

«3«3 c1556 af Peder Olsen (c21495-c1561), graabrodremunk
i Roskilde og historisk forfatter, i hans
samlinger i AM 107 803).803).

---

1) Udgivet af M. Cl. Gertz: Scriptores minores II (1918—20), 105 f.

2) Udgivet af H. F. Rordam: Historiske Kildeskrifter I, I (1873), 571 f.

3) Bagest i dette haandskrift findes en indforsel, som i overssettelse lyder: „Hr. Peder Olsen, fordum Fransiscanermunk, sammenskrev denne bog fra mange kilder med stor flid, og gav mig den paa sit dodsleje til erindring om ham". Denne indforsel er almindelig blevet henfort til Vedel, og kan isaafald forst vsere skrevet efter Vedels tilbagekomst til Danmark 1568. Peder Olsen synes imidlertid at maatte vsere dod i 1560 eller begyndelsen af 1561, eftersom kongen 81/₇ 1561 til rigsraad Korfitz Ulfeldt (c_sl5lO -1563) sksenkede graabrodreklostret paa nser klosterkirken. Der kan heller ikke ses nogen anledning til, at Peder Olsen overlod den unge Vedel dette haandskrift, da han i 1568 ikke kunde vide noget om Vedels senere interesser. Henforingen til Vedel beror da ogsaa alene paa, at man har ment, at indforslen var skrevet med Vedels haand. Dette rnaa dog som allerede nsevnt af Rordam i „Historieskrivningen i Danmark" (1867), 47, anses meget tvivlsomt, og indforslen maa snarere henfores til Mogens Madsen (1527-1611), som var i forbindelse med Peder Olsen — jvnf, det i det folgende om afskriften c oplyste.

u« c21560c₂1560 af Hans Svaning (1503-1584), rigshistoriograf, med egenhaendige rettelser fra C2 1580 af efterfolgeren Anders Sorensen Vedel (1542-1616) i Addit. 120 4°.

Afskrifter.

a c21498c21498 af eller til? Birger Gunnersen (c21445 -1519),
1474 i kongens kancelli, 1497 aerkebisp. Benyttet
til Mi. Bevaret i Uppsala De la Gardie 50.

Ellen Jorgensen D

b c 1549 af Henrik Smith. Benyttet til m₂. Vedel nr. xxxv, universitetsbiblioteket CC iiij, 21, braendt 1728, men kendt af flere afskrifter og afskrifters afskrifter, som nedenfor nsermere skal omtales, og af hvilke de vigtigste er

Ellen Jorgensen B & L

c1556 af Mogens Madsen (1527-1611), 1588 bisp i
Lund. Benyttet til «3«3 og «4«4 og af Huitfeldt. Nu i
Uppsala Stiernelds donation H 112.

Ellen Jorgensen H

Ingen af de her naevnte 3 afskrifter a, bog c er dateret de anforte aar eller positivt henfort til de ovenfor naevnte maend, hvorfor dette naermere maa begrundes.

a er ifolge skriften fra tiden naermest omkring 1500¹), og kan, da Birger Gunnersen liar udfort 2 fortsasttelser af aerkebispekroniken, den ene c 1497 paa grundlag af Ture Niklessen Juuls fortsaettelse fra 1497, den anden c 1501 med benyttelse af Nikles Jonsens original fra c 1367, med stor sandsynlighed henfores til tiden mellem disse 2 fortssettelser. Dette skal der dog ikke her gaas naermere ind paa, da det er uden betydning for det folgende.

b maa vsere det papirhaandskrift som Anders SorensenVedel
(1542-1616) i sin Promus Condus, et

---

1) M. Cl. Gertz i Scriptores minor_es I (1917—18), 167.

ord der betyder »forraadsforvalteren« og altsaa naermestsammenfatter de moderne begreber »magasin« og »haandbog«, og som er fra C2 1590¹), skildrer saaledes:

1 Cronologica ex historia mundi Henrici Vejeri Malmogiensi£
ab anno domini 1074 ad annum domini 1549.

2 Alia quaedam chronologica aff en gamle mile, som hr.
Claus Bilde haffde, ab anno domini 1027 ad annum
domini 1323.

Dette haandskrift er i fortegnelsen fra 1618 over
afleveringen efter Vedels dod opfort saaledes:
xxxv Een udskrift af hr. Claus Bildis rolde. Ms. in folio.

I denne benaevnelse er Henrik Smiths aarbog ikke omtalt, men vil man fremhaeve det vaesenlige af haandskriftets indhold, er dette kun naturligt. Af Vedels aeldre angivelse fremgaar imidlertid, at afskriften maa vaere udfort af eller til Henrik Smith c1549, ti i den folgende afskrift c er Henrik Smiths aarbog benyttet til 1556. Efter 1618 kom haandskriftet til universitetsbiblioteket, i hvis katalog fra 1664 deter opfort saaledes:

CC iiij, 21: Udskrift af hr Claus Bildis rolde et chronologia

quaedam. xxxv.

Dette haandskrift braendte 1728, men var c1690
afskrevet i Gl. kgl. saml. 821, hvis indhold ifolge det
kongelige biblioteks gamle katalog var:

821 Chronologia rerum quarundam memorabilium ab anno
1020 -1323 descripta ex uetustis quibusdam chartis
per Th. Brod. Bircherod.

---

1) C. F. Wegener: Anders Sorensen Vedel. Tillseg til nyudgaven af Vedels overssettelse af Saxo (1851), 170 — jvnf. 171, note 1 & 3.

At der i denne overskrift ikke hen vises til Klavs Billes rulle, gor det sandsynligt, at oplysningen herom i fortegnelserne fra 1618 og 1664 hidrorer fra en af Vedel 10st indlagt seddel. Den er sikkert indlagt, da Vedel C2 1580 indforte rettelser i Svanings udtog m, hvor der over afskriften staar:

Dette haffuer ieg udskreffuit oc noteret af en rulle som
horde her Claus Bilde thiill.

Klavs Steensen Bille (c 1490 - 1558) til Ljungsgaard og Vandaas, norsk og dansk rigsraad, i sin tid Skaanes maegtigste mand, var broder til Torbern Bille (C2 1485 - 1552), som fra 1532 til 1536 var den sidste katolske aerkebisp og efter reformationen levede i Lund som forstander af Bos jo kloster, og som sikkert har faaet haandskriftet efter broderens dod.

Ogsaa Bircherods afskrift er gaaet tabt, men ligger til grund for 2 sideordnede texter med samme overskrift, den ene udfort af Thomas Broder Bircherod (1661-1731) i samlingsbindet Ny kgl. Saml. 402 2°, Ellen Jorgensen B, her kaldet baa, den anden af Peder Jensen Lucoppidan (c1651-1717) i samlingsbindet Ny kgl. Saml. 561 2 °, Ellen Jorgensen L, her kaldet bob. Fra denne sidste udgaar endvidere den afskrift og afskrifts afskrift, som findes i Ny kgl. Saml. 570 2 °, og som benyttedes af Langebek sammen med en afskrift af a til udgaven af 1773.

c er ligeledes et samlehaandskrift, hvis indhold
naermere er beskrevet af H. F. Rordam1). Det kan
kort gengives saaledes:

1 Henrik Vejers aarbog 1074 -1556.

2 Dansk kongersekke fra Snio til Kristiern ij.

3 Peder Iversen (c21490 - 1562), kannik i Lund's aarbog
1266—1345 og 1467—1536.

---

1) Historiske Kildeskrifter 1,1 (1873), 261—266.

4, (8) Aarbog 1020—1323 fra Klavs Billes rulle.

5 Aarbog 777—1307 fra Stig Pors skindhaandskrift.

6, 10, 12 Udtog af Peder Olsen (c21495 -c 1569)'s samlinger
»som jeg modtog til laans«.

7, 9 Udtog af Jorgen Gylthe (c81520-clsBo)'s slsegtregister
(over Folkungerne) og dansk svenske aarbog
826—1415, (som Peder Olsen ejede et exemplar af).

13 Udtog af aktstykker fra Lund.

Haandskriftet har vaeret ejet af Arild Huitfeldt (1546-1609), hvis haand traeffes paa haandskriftets forste blad og flere andre steder i dette. Efter hans dod er det af ukendte veje kommet til Danzig, hvorfra Dalin (1708 - 1763) bragte det til Uppsala, hvor det nu har betegnelsen H 112, Ellen Jorgensen H.

H. F. Rordam har gjort opmaerksom paa¹), at dette haandskrift er skrevet med samme haand, som midt i Peder Olsens samlinger i AM 107 8 ° har indfort indledningen til rimkroniken, og som i Gl. kgl. saml. 2469 4 ° har af skrevet det af kannik i Lund Jon Tursen (ca1515-1577) forfattede skrift »Om kristendommen i Danmark«. Det gaar imidlertid ikke an i den anledning at regne c skrevet af Jon Tursen. Den der har udfort disse afskrifter og indforsler maa vsere Mogens Madsen (1527 - 1611), den senere bisp i Lund. Han kom i 1556 hjem fra en udenlandsrejse med Otto Pors (C21535 - 1588), bekostet af sidstnaevntes farbroder Stig Pors (c1498 - 1556), lensmand paa Lundegaard 1540_—1556. Stig Pors sorgede for Mogens Madsens ophold, til han aaret efter fik embede. Tiden, indholdet af c, og den omstsendighed, at forfatteren af c maa have besogt Peder Olsen, siden han, vel forst efter Peder Olsens dod, har skrevet i selve AM 107 8 °, viser, at c maa vaere udfort 1556 af Mogens Madsen.

---

1) Historieskrivningen i Danmark (1867), XX.

Samlet viser det her oplyste, at det haandskrift, som 1556 betegnedes »Klavs Billes rulle«, indtil reformationen har tilhort aerkesaedet i Lund, hvor det kan paavises benyttet 1367 og c 1498. Efter reformationen er det over den afsatte aerkebisp Torbern Bille for 1556 kommet i broderen rigsraad Klavs Billes private besiddelse, efter hvis dod 1558 deter gaaet tabt.

V.

At de 3 afskrifter er uafhsengige af hinanden fremgaar med sikkerhed af, at c indeholder mindre stof end a, mangier stof, som findes i b, og dog har en del stof, som findes i a, men som ikke er medtaget i b. Disse betydelige forskelle lader sig alene forklare ved at gaa ud fra, at en stor del af oplysningerne har staaet som randtilfojelser, og at originalens text har vaeret vanskelig at laese. Som vidnesbyrd om det forste kan anfores forholdene under 1252 og 1253:

521) Abel rex occisus est in Frisia Uffo archiep. obiit
* Scanor5) inter Daet
frater eius Christopherus2) nos et Teutonicos6) et
Christopherus duxit
coronatur3) exercitum7) in Swinaeburg
et Scaelfishoor7)

153 Bellum fuit4) * Swineburg et Alexander papa Jacobus

Scselfiskoor7) Petrus episcopus8)

---

1) c: 1251.²) a fortsaetter »duxit in! exercitum in Swinaeburg et Scselfishoor, Alexander papa Jacobus archiepiscopus Petrus episcopus«, har omtrent ud for det overflodige »in« aarstallet 1253, og fortssetter derefter med coronatur. 3) aogc tilfojer: »Uffo archiepiscopus obiit«, ikke medtaget b. 4) a, bog c tilfojer: »Scanor inter Danos et Teutonicos, et Christophorus duxit exercitum in«,, dog har b for

»Scanor: Slesvig« og c: »in Schanor«, samt b for »Teutonicos:
Teutones«.7-7) udeladt b. c: »in Suinborg et Skielschor«.
8"8) ikke medtaget bogc.

De 3 texters indhold kan ikke forklares, uden man regner texten fordelt som vist mellem hovedtext og randtilfojelser. Denne fordeling forklarer iinidlertid afvigelserne mellem de 3 texter paa fuldt tilfredsstillende maade, og den forklarer tillige, hvorledes den besynderlige fejl er begaaet at henfore krigen i 1253 til Skanor. Deter ojensynligt sket under paavirkning af indforslen for 1277, som ojensynligt har staaet i spalten eller siden op ad indforslen for 1252^—53, svarende til c 24 aar pr. spalte eller side:

I771) Facta est dissentio inter Danos aNicolaus papa con
et Theotonicos2) Skanoor secratus3)

y) a tilfojer randtilfojelsen 3'3,3'3, ikke medtaget bog c.
2) a: »Theotoicos, b: Teutones, c: Teutonicos«.

Henrik Smith, som baade under 1253 og 1277 rettede Theotonicos til Teutones, er opmaerksom paa fejlen, og skrev derfor i b istedetfor Skanor »Slesvig«, og maatte da samtidigt udelade navnene Svenborg og Skelskor, som dermed helt er gaaet ud af b, skont disse navne findes 2 gange i a.

Som vidnesbyrd om, at originalen var vanskelig at laese, kan anfores, at mens bog c under 1244 har Randrus igne periit, saa har a ikke kunnet laese forste ord og er endt med at skrive igne periit Andreas.

Om forholdet mellem texterne er tidligere udtalt, at b er et ganske planlost udtog af originalen, mens c bevidst synes at have udeladt alle udenlandske oplysninger og de fleste oplysninger af lokal interesse. Den rigtige forklaring er simplere: a har bestraebt sig for at faa det hele med, bog c har af randtilfojelserne

kun taget det med, som sikkert kunde laeses. Deter nemlig ikke blot oplysninger om Aarhusbisperne, der er gledet ud, men et meget vaesenligt antal af oplysningerne om aerkebisperne, saaledes i b under 1279, 1280, 1289, 1291, 1292 og 1310, og dette kan naturligvis ikke vaere led i nogen bevidst plan. At c som regel har flere oplysninger end b, skyldes ojensynligt, at Mogens Madsen, da han udforte c har kunnet lette dechifreringen ved hjaelp af Stig Pors exemplar af de saakaldte Lundeaarboger.

At dette virkeligt er tilfaeldet, kan ses af, at c efter 1201 har en tilfojelse for 1144, efter 1204 for 1153¹), og efter 1225 for 1194²), som alle maa vaere taget fra det naevnte haandskrift. c tog i det hele taget noget friere paa texten end baade a og b, saaledes som det blandt andet yderligere fremgaar af note 7—7)7^—7) til det ovenfor gengivne stykke, af at der under 1305 er tilfojet en dansk oversaettelse, og af at verbalformerne i indforslen under 1323 er aendret som naermere vist i det folgende.

Af den ujaevnhed, hvormed bog c har udnyttet randtilfojelserne, kan med stor sandsynlighed sluttes, at randtilfojelser og hovedtext har vaeret skrevet med samme haand, ihvertfald har vaeret fra samme tid, og der kan slet ikke vaere tvivl om, at saavel hovedtext som tilfojelser er udfort af eller til aerkebispen i Lund.

Esger Juul (ca1265 - 1325), som i 1299 var kongens fuldmaegtig under bilaeggelsen af den senere aerkebispestrid,som derefter tog til Rom og klarede forhandlingernesaa godt, at han til tak 1305 blev kannik i Lund, 1306 bisp i Aarhus og 1310 aerkebisp, maa

---

1) Staar paa rigtig plads i a under 1152.

2) Dito i a under 1194, men navneformen er forskellig og viser. at den hidrorer fra Stig Pors haandskrift.

vaere den af eller til hvem haandskriftet blev udfort. Deter ham, der har foranlediget tilfojet saavel en raekke Aarhusbispers navne, som en raekke aerkebispers.Ogsaa hans eget navn traeffes under 1310 som tilfojelse, idet indforslen er udeladt i b. Derimod traeffer man ikke Isarnus, der var aerkebisp fra Jens Grands fordrivelse 1302, til han selv dode 1310. Denne undladelse kan kun tsenkes foretaget af Esger Juul, som vel i 1302 selv har taenkt at blive det, og ihvertfaldikke har villet anerkende pavens ret til at udnaevneen fremmed i denne stilling, som alene burde vaere forbeholdt de indfodte stormaend.

Alt dette viser, at tilfojelserne maa vaere udfort senere end dette tidspunkt, og dette passer med, hvad der vides om Esger Juuls virksomhed som aerkebisp. At han under konciliet i Vienne 1311 skaffede sig pavebreve til at genvinde en del af kirkens tabte gods, tog kongen ham saa ilde op, at kongen ved hans hjemkomst rejste den beskyldning mod ham, at hans optraeden havde forvoldt bondeopstanden 1313. /Erkebispen maatte falde til foje, 1314 gjorde han afbigt, men 1317 kom det til aabent brud med kongen. Han tog til Sverige, hvor han stottede kongens broder, 1318 til Tyskland og forst efter kongens dod 13/u 1321 sluttedes forlig mellem ham og efterfolgeren, som han kronede sammen med dennes son Erik. Og kort efter, 17/i 1325, dode han.

Aarbogen kan saaledes forst vaere skrevet 1321, og dette stemmer med indholdet, ti i 2 af indforslerne for aarene 1321^—1323 findes der afvigelser mellem afskrifterne af samme art som de ovenfor nsevnte:

1321 Ericus1) filius Christopheri eligitur in regem

---

1) Saaledes bog c. a: »Christopherus«

Det forkerte navn i a kan naturligvis ikke vsere skrevet af nogen samtidig. Naar bog c har det rigtige, kan dette imidlertid ikke skyldes, at navnet har staaet i texten, ti saa kunde a ikke have skrevet forkert. Indforslen maa have vaeret en randtilfojelse, a har tilfojet navnet under paavirkning af hovedtexten i 1320, hvor Christopher selv siges valgt til konge. Aaret efter var det ikke ham, men hans lille son, som valgtes til hans efterfolger.

1323 Hyems erat1) Ham seua ut2) homines3) maria equi
tauerunt1)

*) Saaledes a og b. c har rettet til: esset og: equitauerint. *-'"2) Saaledes a, men det maa vaere gaettet, ti baa laeser: ita seuior quod, bob og c: ita seuior aliis quod, hvor aliis maa vaere tilfojet af sproglige grunde, hvilket ogsaa gaelder at baa her tilfojer: super, bab: in.

Afvigelserne her lader sig som under 1321 kun forklare ved at regne, at indforslen har staaet som randtilfojelse. Der er forovrigt intet i vejen for at regne, at texten oprindelig kun har haft det, der kunde laeses: »Det var vinter. Maend red paa havet«.

VI.

Den forste tilfojelse efter faellesstoffet, der ender 1266, er oplysningen ora kansler Nikles dod i 1267. Den mangier i c og skyldes sikkert viden om, at det foregaaende stykke gaar tilbage til Nikles.

I de folgende indforsler 1268_—1320 kan man paaviseet trsek, som der kun svagt findes noget tilsvarendetil i det foregaaende, nemlig en hyppig omtale af naturbegivenheder. Forud omtales foruden solmorkernei 1133 (under 1131), 1140 (under 1137), 1178 i Frankrig, 1187, 1230, 1241 og 1263 samt jordskaelv

i 1173 og 1198, pest alene i 1230, samt storm i 1196
og 1237. Efter 1268 er forholdet etandet:

1268 Det var storm S. Benedikts dag.

1272 Jordskaelv omkring S. Hansdag foran Latinerporten.
1281 Kveegpest.

1282 Drager viste sig.

1283 Vaeldig hunger i Danmark
1300 Kvsegpest.

1305 Mandedod »den store dod, den sorte dod«.

1306 Meget straeng vinter, 6 maal rug for 6 solidi S. Olufs
dag (29de juli).

1308 Kvsegpest.

1315 Regn hver dag.

1316 1 mark solv af hver enkelt plov.
1317 Tiende til kongen af adelens gods.
1318 V-i mark solv til kongen af hver plov.
1319 Hunger i Danmark.

De synes alle at maatte hidrore fra en og samme mand og spsender da heller ikke over et lsengere tids^ rum, end at dette er muligt. Dog findes i aarene 1322 og 1323 et par lignende indforsler, som kunde skyldes samme mand, men som under hensyn til det foran udviklede maa henfores til Esger Juul, som da ogsaa let kan have skrevet dem under paavirkning af de foregaaende, ligesom de ogsaa er lidt mere beskrivende:

1322 Meget straeng vinter i Danmark. Underlige tegn viste
sig paa himlen.

1323 Vinteren var saa strseng, at msend red paa (over) havet.

Yderst ude maa alle optegnelser af den her nsevnte art gaa tilbage til samtidige optegnelser — det gselder i saerdeleshed de 2 forste optegnelser med deres datoangivelser. Samtidigt indfort i naervaerende aarbog kan de aeldste af dem dog ikke vaere. Saa var et jordskselv

i Rom ikke kommet med som eneste oplysning af denne art for 1272. Endnu en af oplysningerne hidrorer fra udlandet, nemlig indforslen under 1282: »Drager viste sig«. Deter muligt, at dette har medvirket til, at den naeste indforsel »Vaeldig hungersnod« har faaet den overflodige udvidelse »i Danniark«. Deter ihvertfald sikkert, at dragerne er set i udlandet. I dominikaneraarbogen 980^—1286 staar nemlig under 1282:

Et underligt tegn som en drage er set i mange lande

Denne aarbog kan af indre grunde let ses at vaere skrevet af den broder Oluf, som var prior i Roskilde, og paa dominikanerkonciliet i Sigtuna 1286 valgtes til ordenens generalprior for provinsen Dacia. Han sluttede naevnte aarbog med folgende indforsel:

1286 Aftenen for Allehelgens dag saas et underligt tegn som 3 sole, og den, der var yderst, steg til midten af himlen og blev som en regnbue. Kort efter blev kongen i Danmark Erik drsebt af sine folk meget sksendigt i sin seng en nat naer Viborg, natten for S. Cecilie mO.

Denne Oluf har altsaa haft en ganske saerlig interesse for den slags. I 1300 blev af aerkebisp Jens Grand en kannik og magister Oluf i Roskilde valgt til bisp istedetfor den af kapitlet valgte Florentius. Denne Oluf kan ikke vaere den kannik Oluf i Roskilde, som nsevnes 5/e 1285, ti han var, som det fremgaar af pavebrevet 21la 1290, identisk med Oluf Bjornsen, der dode som dekan i Roskilde 2/io 1313. Det kan altsaa vaere provinsialprioren, talen er om. Han har ihvertfald haft de samme interesser.

For aarene 1288—1302 synes indforslerne at vaere

en konstruktion, for 1304—1323 derimod at vaere samtidigeindforsler.
Det passer ined, at Oluf forst "I 2
1304 i Rom fik sit valg stadfsestet af paven.

Der er ogsaa andet, som viser forbindelse mellem aarbog 980^—1286 og hervaerende aarbog. Tilfojelsen under 1219, der er gait oplost af Ellen Jorgensen, lyder rigtigt opl0st:

Dommici confessoris ordo confirmatus.

Den er direkte taget fra aarbog 980^—1286, i hvilken indforslerne efter 1268 yderligere er meget ujsevnt fordelt. De bestaar hovedsagelig af ret udforlige indforsler, som naermest kun havde interesse for dominikanerne. Da aarbogen kun kendes i afskrift, er der intet i vejen for, at indforslerne 1268^—1286 i naervserende aarbog kan vaere overfort fra den aeldre aarbog og slettet i denne. Faelles for de 2 aarboger er i disse aar kun oplysningen om dragerne i 1282 og om kongedrabet i 1286. Begge er betydeligt kortere i hervaerende aarbog, men ordvalget er for 1286 det samme: »rex Ericus interfectus est a suis«. »blev kong Erik draebt af sine folk«.

Eller med andre ord, deter overvejende sandsynligt, at optegnelserne 1238^—1320 skyldes magister ordinis, senere bisp Oluf (C21250 - 1320) i en af eller til ham 1304 udfort afskrift af kansler Nikles aarbog, i hvilken Oluf udfyldte aarene 1268^—1286 ved hjselp af sin egen aeldre aarbog 960^—1286, og aarene 1288^— 1302/03 ved hjaelp af sin ovrige viden.

Af denne aarbog har aerkebisp Esger Juul (C2 1265 - 1325) saa umiddelbart efter Olufs dod taget eller ladet tage en afskrift, i hvilken han 1321_—23 har tilfojet en fortsaettelse for disse aar samt bagud tilfojet oplysninger om aerkebisper og Aarhusbisper.

VII.

I Esger Juuls haandskrift fra 1321, altsaa forlaeget
for afskrifterne a, bog c, stod foran aarbogen1):

1 En optegnelse om ledingen i Danmark.

2 En kongeraekke til Kristoffer ij, konge 1320—1326.

Den sidstnaevnte bekraefter yderligere, at forlaeget er udfort ved denne tid. Begge de her nasvnte stykker findes i a, og de maa ogsaa have staaet i b, ti Peder Olsen har afskrevet 1 og kendt 2. 2 findes i sin helhed i Addit. 120 4 ° sammen med Svanings fornaevnte aarbogsudtog med Vedels rettelser m.

1 handler om den leding, kong Valdemar havde ret til at udskrive, og ender med at naevne, hvad drosten Matthias haevede i sagefald. Talen er sikkert om Matthias [Gjoe] til Florthorp eller Flaarup paa Laaland. Han var drost 1262^—1268, og sporgsmaalet om ledingens udskrivning var dengang et af de store stridspunkter mellem kongen og aerkebispen, saa det er ganske naturligt, at kansler Nikles af »rigets register« c1265 har udskrevet dette stykke, dengang han forberedte sig paa at imodegaa aerkebispens krav.

Kongeraekken kan man uden vanskelighed paavise ogsaa maa vaere skrevet ved denne tid. Om Kristoffer j meddeles nemlig, at han i 1259 efterfulgtes af sonnen Erik. Derefter anfores sonnens nummer i raekken: 79, hvilket viser, at raekken er aeldre end den saakaldte Rydeaarbog, hvor hans nummer er 112. Derefter hedderdet »et regnauit annis viginti vij«, hvilket naturligvisforst kan vaere tilfojet senere. Det kan vaere skrevet af Oluf (ct 1250 - 1320), hvis forfatterskab yderligere er sikret ved den efterfolgende saetning:

---

1) Kr. Erslev: „Klavs Bildes Rulle", Danske Magazin 111, 6 (1885), 139—147.

»tandem interfectus est a suis nocte sancte Cecilie virginis«, der ligesom det kortere udtryk i aarbogen ordret er et udtog af det ovenfor i oversaettelse gengivnestykke af aarbog 980_—1286. Oluf har her saa senere tilfojet efterretningen om sonnen Eriks regeringog dod 1319. Slutsaetningen »Post hunc eligitur Christopherus frater eius« kan ligeledes hidrore fra Oluf, der dode 10/s 1320, eftersom Kristoffer valgtes til konge allerede 25/i 1320, men den kan naturligvis ogsaa stamme fra Esger Juul.

De 2 her naevnte stykker bekraefter altsaa det, der som ovenfor vist kan sluttes af aarbogens eget indhold. Der er ingen mulighed for at henfore aarbogen til Essenbaek eller Djursland i det hele taget. Dens forlaeg maa til 1266 vaere fort i kancelliet, derefter 1304_—1320 fortsat i Roskilde og endelig 1321—23 afsluttet i Lund, hvor de fleste af de oplysninger, som tidligere har vaeret anfort som stotte for henforingen til Djursland, nemlig oplysningerne om bisperne i Aarhus, tilfojedes, af den simple grund, at aerkebisp Esger Juul selv i aarene 1306_—1310 havde vaeret bisp i Aarhus.

Tilbage staar da kun sporgsmaalet om, hvorledes aarbogen har faaet de 2 oplysninger fra Essenbaek og de 2 fra Randers, paa hvilke teorien om aarbogens henforing til netop Essenbaek hovedsagelig er baseret.

VIII.

Sporgsmaalet er let besvaret. De 2 Randers-oplysningerfra 1244 og 1262 handler begge om brande det paagaeldende aar. Oplysningen om branden i 1262 kan lige saa let vaere skrevet af rigets kansler som i omegnenaf Randers, og regner man, at denne brand, der fandt sted kun 18 aar efter den forrige, har kraevethjaelp

vethjaelpfra rigets side, saa har man en sirnpel forklaringpaa, at denne brand er blevet optegnet af kansleren saramen med oplysningen om branden 1244, som gjorde en hjaelp sserlig paakraevet, og med de 2 Essenbaekindforsler, idet hjaelpen, saafremt der skulde hjaelpes, for en del har maattet ydes af dette kloster, som laa naer byen, og som baade var interesseret i at hjaelpe og istand dertil. De 2 Essenbaekoplysninger findes under 1151 og 1179. Den forste lyder:

Stig Huithe fundator
claustri Eskinbeck interfectus

Stig Hvide grundlsegger
af klostret i Essenbsek
draebtes.

Den giver en omtrentlig oplysning om klostrets alder. Af den naeste under 1179¹) faar man at vide, at klostret siden dette aar har ligget paa dets davaerende plads:

Mutatio claustri Eskenbeck.

Flytning af klostret i
Essenbaek.

At denne forklaring er den rigtige, stottes ved, at sidstnaevnte oplysning ikke, som de 3 ovrige, alene findes i denne aarbog. Den findes nemlig ogsaa i den saakaldte Slesvig-aarbog, der under 1180 har

Exingbek de loco mutatum.

Essenbsek flyttet til et
andet sted.

Ingen har af denne oplysning villet slutte til nogen saerlig forbindelse mellem denne aarbog og klostret i Essenbaek. Forklaringen paa, at denne oplysning, og kun denne, af de 4 fornaevnte oplysninger findes i Slesvig-aarbogen, maa vaere den simple, at kansler Nikles, som i 1262 fandt optagelsen naturlig, i 1265

---

1) I b henfort til 1181 og med et: »et« forbundet med indforslen for dette aar.

eller 1266, hvor ulykken i Randers var afhjulpet, fandt disse oplysninger for lokalt praegede og derfor bestemtesig til at slette dem i sine senere redaktioner. Ved udforelsen af den saakaldte Slesvig-aarbog, der, skont stoffet i alt vsesenligt stammer fra kansler Nikles, i den foreliggende form maa stamme fra fornaevnteOluf, oversaa forfatteren, at denne oplysning skulde slettes, saaledes at den, og kun den, kom med i sidstnsevnte aarbog.

Enderesultatet af det her udviklede er altsaa det simple, at nok stammer de 2 Essenbaekoplysninger fra dette kloster, men ogsaa kun disse 2 oplysninger, og at de maa regnes at vaere indfort af kansler Nikles i 1262 samtidigt med indforingen af oplysningen om denne brand og den tidligere brand i Randers 1244.

En nyudgave af disse aarboger, af hvilken man umiddelbart kan se, hvad der stammer fra serkebisp Esger Juul, og hvad han har overtaget fra bisp Oluf og fra kansleren bisp Nikles, maa anses for staerkt paakraevet, ti forst naar deter gjort, og det tilsvarende for de ovrige aarbogers vedkommende, kan man i enkelthederne paavise, hvad kansler Nikles har overtaget fra sine forgsengere.

Forsoger man at 10se denne opgave, vil man naturligvis her og der mode oplysninger, hvor der kan vsere tvivl om henforingen, men de er i det hele og store faa, og dette kan naturligvis ikke berettige, at man lader opgaven ligge og undlader at skaffe sig klarhed i de tilfaelde, hvor denne kan opnaas.

IX.

I den afhandling, som har vaeret den ydre anledningtil
fremkomsten af naervaerende indlaeg, er dragetvidtgaaende

getvidtgaaendeslutninger af aarbogens indhold, saerligtaf dens sidste afsnit. At dette er forsogt gjort, er i og for sig et tiltalende vidnesbyrd om den modernehistoriske forsknings trang til at naa til bunds i sporgsmaalene, til at finde svar paa, hvorfor er netop de ting naevnt, som er naevnt, og ikke saa meget andet. Og havde man en original, der tillod en at sige: aarbogensforfatter har selv aar de og de skrevet det og det, hverken mere eller mindre, saa vilde sporgsmaaletvaere klart til droftelse og besvarelse.

At man ikke har originalen, gor naturligvis ikke berettigelsen til at stille sporgsmaalet rnindre, men der er da en raekke fejlkilder, som noje maa tages i betragtning, for man kan svare. Der maa altid regnes med, at afskriverne kan have gjort tilfojelser, have oversprunget eller bevidst udeladt oprindelige indforsler. Man maa yderligere afgraense det stof, man henforer til den forfatter, man forsoger at karakterisere — man kan ikke bedomme et extrakt af aeldre optegnelser paa samme maade, som forfatterens egne optegnelser, og for disse sidstes vedkommende er det meget vsesenligt, om de er skrevet aar efter aar eller samlet er fort til bogs af deres egen forfatter. Tier de det sidste, vil han sjaeldent eller aldrig helt kunne undgaa at forkorte eller udskille det, tiden viste var mindre vaesenligt.

Naervaerende aarbog viser, som det kan ses af det
foregaaende, positive exempler paa alle de her naevnte
fejlkilders tilstedevaerelse.

Det maa derfor siges, at naar aarbogens forfatter er sogt karakteriseret ved at sige, at »bonde og herremandsoppositioneni Jylland 1314 havde hans tilslutning«,saa er det baade overset, at indforslerne i 1270erne og 1280erne ikke kan vaere paavirket af

denne bevsegelse med mindre det samtidigt paavistes, at samtlige indforsler forst er nedskrevet efter dette tidspunkt, og at paastanden som forudsaetning blandt andet har, at aarbogen er blevet til i Djursland, hvilketifolge det her udviklede ikke er tilfaeldet.

Naar det yderligere er sagt, at aarbogens forfatter er »bonde i sine betragtninger«, saa kan intet bedre maale afstanden mellem nu og da, hvor det hele samfunds trivsel og vel var afhaengigt af vejr og host i et omfang, ingen nulevende byboer evner umiddelbart at opfatte. De indforsler, denne karakteristik er bygget paa, kan dengang, modsat hvad der nu er tilfseldet, nojagtigt lige saa godt vsere taenkt og skrevet i kongens kancelli, som i den mindste gaard paa landet, ti end ikke kongens forraadskamre kunde i de tider vaere fyldt, saafremt der var misvsext eller kvaegpest.

Allerede i oldtidens Graekenland blev det sagt, at ingen genvej forer ind til geometriens sandheder. Det samme gaelder den historiske forsknings. Man maa bringe orden i den samlede danske middelalderlige overlevering, faa dens nojagtige alder og indre sammenhaeng fastslaaet, for der kan vaere tale om at blsese liv i middelalderens historie gennem karakteristik af de maend, fra hvem overleveringen stammer.