Et Videbrev for Horsens Købstad.

Allerede i Aaret 1686 oprettedes et Vide- og Vedtaegtsbrev
for Horsens, men det eksisterer desvaerre
ikke mere, og dets Indhold kendes ikke.

I 1802 mente man, som rimeligt var, at det var blevet
forseldet, og folgende Videbrev oprettedes da af en Del
Borgere i Byen.

Viide-Brev
for
Horsens Kjobstads Indvaanere.

1802.

Horsens Byes Mark-Ejendomme bestaaer udi:

a. Horsens By i Almindelighed, tilhorende Lindskov
Mark, Engen Lodentot, og de übetydelige Forter ved
Byen.

b. Ejendomsjorder, indkjobt af de saakaldte Lodsejere,
og disse tilhorende:

Langmarken, Sundmarken, Lovby Mark, den store
Made, Spedalsoe og derved vserende Eng samt nogle
Tofter.

Af disse Ejendomme har ingensinde lagt til Fselled
eller til Kreaturers Grsesning, mere end:

a. Af Byens Jorder i Almindelighed: Linskov, som

efter Landinspektor Sorensens Opmaaling i Aaret 1796
indeholder 106 Tdr. geometrisk Land.

b. Af Indvaanernes Jorder: En af de storste Marker nemlig: enten Langmarken eller Sundmarken, hvilke 2 vekselvis drives og udlsegges og indeholder efter Opmaaling bemeldte Aar 270 Tdr. Land. Paa disse Ejendomme kan graesses:

Lindskov har tilforn vaeret Skov, har ingensinde
vseret dyrket forend 1796, da omtrent 26 Tdr. Land
deraf blev indtaget, men Resten er endnu begroet med
Torne. Paa denne gamle, begroede Skovgrund kan et
Kreatur ej graesses paa mindre end 2 Tdr. Land, og
dyrkes Lindskov saa at 1 Td. Land derefter kan antages
tilstraekkelig til et Kreaturs Grsesning, bliver altid den
halve Mark besaaet og ikkun den halve Faelled, altsaa
i begge Tilfaelde ikkun graesses i Lindskov
53 Kreaturer.
Langmarken eller Sundmarken udlsegges
hvert 4de Aar, og hviler altsaa
ikkun i 4 Aar, folgelig altid giver
god Graes, saa at paa hver Tonde
kan graesses et Kreatur, er 270
Summa 323 Kreaturer.

Da der saaledes graesses over 5 Gange saamange Kreature paa Indvaanernes indkjobte Ejendomsjorder, som paa de Jorder der tilhorer Byen i Almindelighed, saa have disse Ejendoms eller saakaldte Lodsejere og Brugere stedse i Horsens vaeret berettiget til at fastsaette den Viide og Vedtaegt Lovens 3. Bogs 13. Cap. 31. Art. giver Lovskraft.

Forbemeldte Lods- eller Avlsbrugere have derfor den
24. August 1686 oprettet et Viidebrev for Horsens, der
hidtil har vaeret giaeldende, men Tid efter anden i

er bleven forandret. Saaledes har den senere Tid fundenden Tvang det gamle Viide-Brev paalasgger om Ssede-Tid, Host og Indagen, upassende. Og saaledes har den fundet at dersom det gamle Viidebrevs 19de og 22de Poster endnu skulde giselde vilde Marken umulig kunne fode de Kreature samme bevilger; thi der blev da paa 189 Gaards Avl, paa hver en Ko og en Hest, 378 Kreature.

Paa 482 Steder som
Horsens nu bestaar
af, en fierdedel Part
beregnet til Gaarde,
altsaa 120 a 2 Stk. 240 Kreature.
Tre fierdel Parter som
Boemaend, altsaa 362
a 1 Stk 362
602
Blev 980 Kreature.
Istedenfor Marken, som anfort, ikkun
kan fode en trediedel Part deraf,
eller 323

Ligesom Übilligheden er klar: At Avlsbrugerne, der giver 5-dobbelt Graes, ikkun skulle have en Trediedel af Kreaturer, og at den Gaard der i 1686 ikkun var een, men nu bevislig er giort til 5 a 7 Steder, skulle have 3 a 4 Gange saamange Kreaturer nu fremfor for. Saa folger deraf, at det gamle Viidebrev ikke i disse og flere Poster laengere kan folges.

Underskrevne Avlsbrugere have derfor forfattet og indgaaet nservaerende Viidebrev som en gjseldende Lov for Fremtiden, og derved aldeles ophaevet det seldre af 24. August 1686.

Ved naervaeren.de Viidebrev fastsaettes altsaa herved:

1.

Under dette Viidebrev er ej indbefattet, hvorledes de Horsens By i Almindelighed tilhorende Ejendomme eller Indvaanernes indhegnede Tofter skal dyrkes eller bruges, da det forste er underlagt ovrigheden og henhorer til Kaemnerregnskabet, og det sidste beroer paa enhver Tofts Ejers Godtbefindende, men ikkun saavidt henhorer disse Ejendomme under dette Viidebrev, at derved skal sorges for, at samme nyder samme Fred af alle, og samme Opsigt af de dertil Ionnede, samt de udmeldte Opsigtsmaend, som den hele Mark; saa og naar noget af Lindskov ligger til Graesning, samme da opgraesses under et og paa samme Maade, som den Del af Indvaanernes Ejendomme, der da er udlagt, uden nogen Betaling derfor til Byen.

2.

Magistraten udnaevner aarlig 2 af Avlsbrugerne,
hvilke, under Navn af Markinspektorer, foranstalte:

1. Tvende Markvogtere antagne for aarlig Lon 24
Rdlr. hver, og de Mulkt-Penge hver for sig er Aarsag
i at indkommer.

2. En Hyrde ligesaa.

3. At al Hegn paa Marken, hvor Hegn bor vaere, stedse holdes i lovlig Stand, saaledes som Forordningen af 29. Oktbr. 1794 foreskriver, da de skal vaere de Synsmaend Forordningens § 17 bestemmer, og skal alt Hegn vaere fuldkommen istandsat for Kreaturerne udlades paa Grass, og vedligeholdes indtil at alle Creaturerne igien ere indbundne.

4. Efter Overlaeg med Lodsejerne og Magistratens

Decision bestemme, naar Kreaturerne maa udlades
paa Grses, der ej maa vaere for Marken har fuld Graes.

5. Derefter fastssette, naar Kreaturerne til Graesning skal indbraendes, affordre Indvaanerne Graessedler, og vaere ansvarlig for at ingen überettiget lader Kreatur indbraende, at ingen berettiget lader flere indbraende end han haver Ret til, at ingen flere Kreature kommer paa Faelleden, end de der ere braendte; at de som ingen Avling haver ej faar Bester istedenfor Koer paa Graesningen, at ingen efter Indbraendingstiden indsniger Kreature paa Marken, og at intet Hornkvaeg braendes for Hornspidserne ere afsaugede.

6. At Markvogtere og Hyrden opfylder deres Pligter.

7. At Fred haves paa Marken, saavel paa de almindelige
Ejendomme, som paa Forter, Lindskov, Tofter
og overalt.

8. Markinspektorerne dommer i Tvistigheder orn Fragravning, Fraplojning, eller orn den ene Nabo ved at slaa eller hoste har fornaermet den anden, eller naar nogen er tilfojet Skade paa Korn eller Grass ved ulovlig Kiorsel eller Kreature, alt efter foregaaende Eftersyn paa Aastedet i Parternes Overvaerelse; er nogen af Parterne misfornojet med denne Kiendelse, appellerer de skriftlig til Stiftbefalingsmanden naeste Paaskedag, men sker ingen saadan Appel, efter at Parterne har hort Inspektorernes Kiendelse, exeqveres den ved IJdpantning.

9. Opfylde og rette sig efter hvad dette Viidebrev
fordrer, paalaegger og fastsaetter.

10. Aflaegge Regnskab hver Aars Nytaar for Markens
Indtaegter og Udgifter.

//. Foranstalte at en Cassa giores med 2 Laase og
Nogler, hvori Markbraendene forvares; hver Inspektor
haver sin Nogle, saa Cassen ej kan aabnes uden af

begge, Cassen afleverer Markinspektorerne til deres
Successores.

3.

Markvogterne staar under Inspektorerne, og kan af disse for Forsommelser eller Forseelser afsaettes, eller med Magistratens Approbation mulkteres, og paa det at disse Mulkter kan faaes, maa Markvogteren ej betales sin Lon forud, men altid en Fierdedel deraf haves i Cassen, efterat den er fortjent, og indtil Aaret er Ende Nytaarsaften. Markvogterne skal paase at der er Fred overalt, at ingen tojrer Hegn, Korn eller anden Mands Graes for naer, at ingen beskadiger Hegn, at ingen driver voldsom over Hegn, at ingen beskadiger, nedkjorer eller nedtraeder Graes eller Korn, eller stiger over Diger; at ingen überettigede Hest eller Koer er paa Marken, at der aldrig kommer Svin, Faar, iEnder eller Gjaes, at ingen tojrer eller graesser paa anden Mands eller paa überettigede Steder; at ingen driver Saer- Hjord eller nogensinde har Kreature tojrede i den store Mark, der er inde saalaenge deri er Korn, eller nogensinde har Iose Kreaturer enten i Lovby Mark eller Spedal-Soe, at Papegoyen ej mishandles, og at den indhegnede Del af Lindskov, Byens Forter, Tofterne og alt nyder samme Fred som Marken i Almindelighed.

4.

Hyrdens Lon, som er 36 Sk. af hvert Hoved der folger Hjorden, indkraever Markinspektorerne og modtager naar Kreaturet indbraendes; denne Lon udbetales igjen successive til Hyrden, saaledes at en Fjerdedel deraf altid er i Cassen, af hvilken kan tages de Mulkter Hyrden maatte falde udi, ligesom forhen ved Markvogteren er anfort.

De saakaldte Vaennepenge, Hyrden hidtil har haft
af fremmede Kreature, beholder han fremdeles, og
oppebaerer selv.

Hyrden er pligtig at drive med Byens Kreature fra
den Tid disse udlades paa Graes og indtil 11. November.

I Henseende de Marker hvori han skal vogte Kreaturerne, Stederne hvor disse skal graesse, og Tiderne han skal drive ud og hjem, samt i Henseende alt hans Forhold med Kreaturerne, retter han sig efter Inspektorernes Ordre, ligesom han er pligtig at opfylde alt hvad i foregaaende Post er Markvogterne paalagt.

5.

De Gjerder eller Diger, Avlsbrugerne hidtil haver vedligeholdt, beholder de fremdeles saaledes, som de nu er delte imellem dennem, og skulde mere Hegn i Tiden vaere fornoden, enten i Henseende Lindskovs Dyrkning eller Hegn mod udenbyes Naboer eller deslige, deles samme af Markinspektorerne paa samme Maade som de nu havende Hegn ere delte.

6.

Den Avlsbruger, der ved Markinspektorernes Syn orn Foraaret ej har sit Hegn fuldkommen istandsat til den Tid fastsat er, eller lader sit Hegn forfalde, og ej inden 24 Timer afhjaelper hvad Brost derpaa maatte falde, skal betale i Mulkt hver Gang 1 Rdlr., og Markinspektorerne skal vaere berettiget at lade Manglerne istandsaette ved Markvogterne paa den skyldiges Bekostning. Ingen maa undskylde sig med, at hans Folk imod hans Villie har forsomt eller gjort Arbejdet slet, thi enhver er i alle Tilfaelde pligtig at have Indseende med sine Folk, Ansvaret er Mandens, mod Regres til hans Tjenere.

7.

I den indhegnede Del af Lindskov maa intet Gjaerdsel hugges, udenfor maa hugges, men alene til Gjaerderne og ej til andet, saalaenge Gjaerdsel i Lindskov haves; handler nogen herimod straffes med Mulkt hver Gang 1 Rdlr.

8.

Den som gaar over anden Mands Hegn, hvor ingen
Stente eller lovlig Fodsti er, skal paa Stedet gribes,
pantes eller betale strax Skaden og 8 Sk. i Straf.

Er det i den indhegnede Del af Lindskov han overstiger
Digerne, betaler han 1 Rdlr.

Gjor nogen af Kaadhed Gab eller Aabning paa Hegn, eller nedriver Torv eller Sten deraf, betaler han 1 Rdl. Gjor han det for at skaffe Ufred eller driver han Kreatur med Magt paa Hegn eller over samme, bode 10 Rdlr.

Bortstjseler nogen Hegn, eller afhugger Grene, beskadiger
Pile eller andre Traeer eller Buske, Planteskoler
eller levende Gjaerder, betale 10 Rdlr.

Er han uformuende straffes han med Faengsel paa
Vand og Brod.

Er han Tjenestetyende, indeholder Hosbonden Boderne
af hans Lon.

Er det et Barn, straffes samme af Foraeldrene, vil
disse ikke det, straffes Foraeldrene som om de selv
havde gjort Gjaerningen.

Gaar nogen ind i anden Mands Korn eller Graes
udenfor lovlig Gangsti eller Vej, betales Skaden og i
Straf 1 Mk.

Ingen lose Hunde maa fra lste Martii til 12. Septemberfindes
paa Marken, da disse nedtraede Diger, Graes
og Korn, Markvogterne er berettigede til at draebe saadanne.Gaar

danne.Gaareller kjorer nogen i Marken, udenfor
Landevejen, og haver Hund med sig, straffes for hver
Gang med 1 Rdlr.

9.

Ingen udenbys maa bruge Jord paa Horsens Mark,
ikke heller maa noget af Horsens Marks Afgrode fores
udenbys, under Afgrodens Confiscation.

10

Enhver skal vaere pligtig at saa saadan Saed og saa betids, at samme kan vaere hostefaerdig til den Tid der almindelig i samme Vang falder. Sker det ej, skal Kreaturerne dog ej holdes fra Vangen eller dens Avre for 3 a 4 Maends Saedemaades Skyld, men naar alt det ovrige Korn af Vangen er hjemkjort, skal de 3 a 4 Maend vaere pligtige enten ogsaa at hjemfore deres Korn, eller selv paa egen Bekostning lade det bevogte Nat og Dag, og om det endda tilfojes Skade af Kreaturerne, ej derfor vaere berettiget at fordre Erstatning.

11.

Ingen, som hoster eller slaar Korn eller Graes paa Horsens Mark, maa udkjore sine Arbejdsfolk, det vaere sig Born, Tjenestefolk eller Daglejere, inden eller udenbyes,til nogen Mark, Toft eller Eng, for der at saette dennem i noget Arbejde, hvortil Heste ikke bruges, eller hidtil paa Horsens Mark haver vaeret brugt; ligesaalidtmaa nogen udkjore, for at levere sine ArbejdsfolkMad eller Drikke i Marken, ej heller for at hjemkjoredisse Arbejdsfolk; disse Regler gjaelder hvad enten Hosbonden selv er paa Vognen eller ikke, og entenhan selv er Medarbejder i Marken eller ikke; dog er derunder ikke at forstaa om Hosbonden eller hans Familieselv

milieselvengang ville kjore ud i Marken for at have Opsyn med de der arbejdende, men alene naar han bringer nogen der skal arbejde, paa Vognen med sig; handles herimod betaler Hosbonden en Mulkt af 2 Rdlr. til Markkassen, og har i Tilfaelde sin Regres til sin Tjenestetyende, om denne imod hans Vidende har handlet herimod.

12.

For at forekomme Misbrug, maa i Hostens Tid ingen Folk, Heste eller Vogn findes efter Kl. 11 Slet Aften til Kl. 3 Slet Morgen, paa Marken at arbejde, under 2 Rdlr. Straf. Men skulde i vanskelig Indagningstid Vejret vaere tjenlig til laengere at arbejde, kan det tillades, naar samme i Forvejen er meldet for Markinspektorerne.

13.

Ingen maa sanke Ax for Kjservene og Rivningen af Marken er indfort, og ingen overstige Diger eller indgaa i indhegnede Tofter for at samle Ax, under Straf af 2 Mrk.

14.

I den af de store Marker, som til Efteraaret skal plojes, maa Hyrden ej, for Vintersaedens Skyld, drive paa Avret lsengere end til Mikkelsdag, men efter den Tid maa Avlsbrugere tojre der paa deres eget eller paa dennem overladt Grund, naar denne Overladelse i Forvejen er meldet for Markinspektorerne, paa det at disse kan sige Markvogterne hvilken Lejer til Tojring er berettiget, men Iose Kreature maa ej findes i bemeldte til Efteraar plojede Mark, efter Michelii, under Straf ar y2y₂ Rdlr. for hver Hoved.

15.

Paa hver af de 189 Gaards Avl maa Brugerne lade indbrsende paa Marken, en Hest eller Hoppe og en Ko eller tvende Koer er 378 Kreature, men derimod tilstaas en saadan Avlsbruger ingen Kreature for den Gaard eller det Hus han beboer.

16.

De som ej ere Avlsbrugere, skulde ogsaa have Graesningsret, men da det i det foregaaende er viist, at hele Byens Ret ikkun er en Femtedel mod Avlsbrugernes, at Marken ej kan graesse uden en Trediedel af de Kreature derpaa kunde indsasttes, saafremt hver Mand maatte indssette et Hoved, og deter vist at den fattige, som skal kjobe Foder, og ej har Huslejlighed dertil, mere taber end vinder ved at holde Ko; saa er det baade billig og fornoden at disses Ret nojere bestemmes.

Dertil vides ingen bedre Regel end i Proportion af de Skatter enhver svarer, saavel af Grund som Nsering, thi begge lader formode storre Huslejlighed og storre Husholdning, ligesom deter billigt at den som bidrager mere til Byens Udgifter, bor have storre Ret til dens Fordele end den som bidrager mindre.

Af de 483 Steder hvoraf Horsens bestaar, svares for
naervserende Tid:

En Fjerdedel eller 121 Steder af 150 Rdlr. og
derover aarlig, disse kunde ansees som
Gaarde og tilstaaes hver 2 Koer, er .... 240 Koer
En Fjerdedel eller 122 Steder svarer af 50
Rdlr. til 150 Rdlr. aarlig, disse kunde ansees
som Bosteder og tilstaaes hver 1 Ko,
er 122 —

En Halvdel, eller 240 Steder, svarer ikke
af 50 Rdlr. aarlig, og altsaa ej kan tilstaaes
Koer. Kreaturernes Antal for de
der ej ere Avlsbrugere kunde altsaa blive 362 Stk.
der omtrent er lige med Avlsbrugernes.

17.

Skabede eller med Rotz og anden smitsom Sygdom befaengte Heste eller Hopper, eller lungesygt Kvaeg, maa ej komme paa Byens Marker, forefindes nogen saadan desuagtet, foranstalter Markinspektorerne disse ihjelskudte, og den Indvaaner der har indsat et saadant Kreatur straffes for 4 Rdlr.

18.

Svin, Giedder, Bukker, Faar, Lam, Gjaes, Gjaeslinger, iEnder, uskaarne Heste, Stude maa ikke findes paa Horsens Mark Vinter eller Sommer, findes noget saadant, indtages de og saelges strax ved offentlig Auktion, de fattige til bedste saafremt de er indenbys Maend tilhorende, tilhorer de udenbyes, forholdes dermed efter Forordningen af 24. Oktober 1794.

19.

Avlsbrugerne maa besaette deres Lodder med Heste
eller Koer, hvilket de selv vil.

Men den som ej er Avlsbruger, maa ej indssette
andet end Koer og Kvier, og: aldrig Heste. Et FOl eller
en Kvie regnes for alle som et fuld Hoveds Graesning.

Har Avlsbrugerne ej selv saamange Kreature som
hans Graeslod er, maa han enten:

Overlade disse Graeslodder til en anden Indvaaner,
der selv er Avlsbruger, men ej til nogen anden, under
4 Rdlr. Mulkt; og dog skal han forud bekjendtgjore

Markinspektorerne skriftlig, til hvilken Avlsbruger han har overladt sin Graeslod, da Overladelsen ellers er ulovlig og giver ingen Ret, men Kreaturet tages af Marken saavel i dette Fald, som om det var indsat af en, der ej er Avlsbruger.

Eller han kan overlade sine Graeslodder til Markvsesenet,
da Inspektorerne saa af Markkassen betaler
hannem 4 Mrk. for hver overladt Kreatur.

Den som ej er Avlsbruger, skal selv indsaette de
Kreature han er givet Ret til, og maa ej overlade
denne Ret til nogen anden.

Ved Avlsbruger forstaaes, den der haver et eller
flere af de 189 Gaards Avl i Brug, men ej andre Ejendomsejere
eller Brugere.

20.

Endskjont deter lettere at faa Maelk om Sommeren end om Vinteren, folgelig Koer sidstnaevnte Tid mest fornoden, er det dog befundet at mange saetter Koer paa Grses om Sommeren, men holder ingen, eller og et mindre Antal, om Vinteren; for at styre denne Misbrug fastsaettes: at ingen maa tilstaaes Graes om Sommeren til et storre Antal, end de han haver haft den ganske Vinter forhen. Til den Ende skal Markinspektorerne flittig om Vinteren optegne hvor mange Kreature hver Indvaaner har, og derefter rette sig ved Indbrasndingen til Sommergrsesset. Under denne Optegning tages de Kreature der findes i deres Ejeres Huse, og ingen anden; thi den der ej om Vinteren haver sine Kreature i sit eget Hus, skal ej vaere graesberettiget til de, den maatte angive at have i andres Huse, da dette vilde foraarsage Uorden.

21.

Hyrden Ionnes som forhen meldt efter de Kreatures
Antal han vogter, han nyder og de Mulktpenge
som han aarsager at der indkommer.

Men til at bestride Markvogternes Lon, Indbraendings, Ledes, Vejes etc. Omkostning skal betales til Markkassen: af hver Gaards Avl 24 Sk. Derimod betaler Avlsbrugerne intet af deres Kreature uden Hyrde- Ion.

Af hver Kreatur nogen som ej er Avlsbruger indsaetter paa Graesningen 1 Rdlr., og Hyrdelon desuden. Disse Penge betales naar Kreaturene indbraendes og forinden Indbraendingen sker, saavel af de der ere Avlsbrugere som de der ikke ere det. Derimod betales ingen Indbraendingspenge herefter, med mindre nogen i Utide skulde lade braende og da betales for hvert Hoved 4 Sk.

22.

Den Gjodning som falder i Byen, bor anvendes til dens Mark og Engs Forbedring; ingen maa der for overlade den til Udenbyes, medmindre han godtgjor at have 8 Dage forud tilmeldet Markinspektionen, at han havde Gjode som han vilde overlade, imod at Modtageren afhentede, laessede og transporterede det, og der dog ej nogen i den Tid derom meldede sig. Markinspektionen skal bekjendtgjore Avis- og Toftbrugerne disse Anmeldelser.

Hvem som paa anden Maade overlader Udenbyes Gjode, paa hvad Maade samme end er falden i Byen, haver forbrudt sin Graesnings Ret for et helt Aar, for hver Gang han saaledes handler.

23.

I den af de store Marker som er inde til Korn maa
intet Kreatur tojres.

Paa Spedalso bliver aldrig Avre, men denne Mark maa enhver optojre om han vil, paa sin egen eller dertil lejede og efter 13de Post forud anmeldte Ejendom med Heste eller Koer det hele Sommer indtil 11. November.

Paa Lovby Mark maa paa samme Maade tojres indtil Avret er opgivet, men ej lsengere. Lose Heste maa aldrig komme i Lovby Mark end ej i eller efter Avretiden, ikke heller maa Iose Koer komme der, undtagen naar Hyrden er denned Hjorden, og da ej laengere end den Tid, halve eller hele Dage, Hyrden er der, men aldrig om Natten.

I den store Made maa intet Kreatur komme, hverken Iose eller bundne, enten Foraar eller Sommer, forend al Hoet er affort af forste Slset; men fra den Tid maa tojres, naar Vejen dertil drives, og enhver tojrer paa sit i 14de Post forklarede eget. Handler nogen herimod betale Skaden, og i Straf for hver Hoved 3 Mrk.

24.

I Saede-, Korn- eller Hoindagningstid maa ingen
tojre sine Heste i Vangene, men de bor blive for Vognen
imedens der laesses, under 1 Mrk. Straf.

25.

Findes Koer paa Marken hvis Hornspidser ej ere afsavede
betales Straf 1 Mrk. af hver.

26.

Hyrden skal under Straf angive dersom han finder
uindbrsendte Kreature iblandt Hjorden, eller at nogen

lader ind- eller uddrive flere Kreature end paa hans
eget Navn ere indbraendte. Markvogterne skal ligesaa
under Straf agte paa det samme.

Markinspektorerne skal til forskjellige Tider om
Aaret selv efterse, om der findes übrsendte Kreature
blandt Hjorden.

Findes noget Kreatur skaffes det strax af Marken,
og Ejeren boder 1 Rdlr.

27.

Findes noget Kreatur, 10s eller bunden, udenfor de indhegnede Tofter, og udenfor de Steder og de Tider hvor de efter dette Viidebrev maa vsere, betaler Ejeren, saafremt han er indenbys Mand, Skaden og i Straf 3 Mrk. for hvert Hoved. Er han udenbys forholder Markinspektorerne sig efter Forordningen af 29. Oktbr. 1794, og ere i saa Fald som Sognefogederne paa Landet at anse.

28.

Uddriver nogen Indvaaner sine Kreature paa Gaden for Hyrden blaeser, eller efter at Hyrden er dreven, og saaledes lader disse Kreature gaa i hvad Mark de vil, optages Kreaturet i Portene, og Ejeren betaler for hver Stykke 3 Mrk.

29.

Findes noget Kreatur, indenbys Mand tilhorende, paa Marken, enten om Foraaret for deter tilladt at slaa paa Grses, eller om Efteraaret efter 11. November, indtages det, og Ejeren betaler for hver Stk. 3 Mrk.

30.

Markvejene skal Lodsejerne selv forfaerdige og vedligeholde, enhver som de have Avling til, og naar de derom af Markinspektorerne vorder tilsagt skal de strax, til den bestemte Tid, mode med Folk, Heste og Vogne, de brostfaeldige Veje at faerdiggjore, under l Rdlr. Straf for hver Gang og Dag de udebliver. Det samme gjaelder om Vanddammenes Rensning.

31.

Hvem som fornaermer eller beskadiger Vejene ved enten at opkaste deres Diger eller Grofter Vejen for naer, eller ved ikke at danne deres Grofter saaledes at Vandet derfra haver frit Aflob, men bliver staaende i samme, eller ved at laegge Overkjorsler over Grofterne standser Vandet, eller ved ej at oprense de Grofter der lobe forbi deres brugende Jord, saa at Vandet stedse har frit Lob, eller ved at lsegge Moddingssteder eller anden Urenlighed saa naer Vejen, at Polevandet deraf kan indsnige sig i eller fordaerve Vejen, eller ved at laegge Fejeskarn, Halm eller anden uduelig Ting paa Vejen, enten ved Vogn eller baerende, da ingen maa paa egen Haand fylde noget i Vejen. Straffes for enhver saadan Forseelse for hver Gang med 1 Rdlr. og vaere pligtig strax at borttage og rette det urigtige; i andet Fald foranstaltes saadant af Markinspektorerne paa den skyldiges Bekostning.

32.

Ingen maa grave Ler, Sand, Graes, Torv eller Jord enten paa Papegojen eller andensteds, uden foregaaende Anmeldelse for Markinspektorerne, der fastsaetter Tiden og Stedet, hvor saadant maa ske, og paaser at det sker uden Skade.

Handler nogen herimod, eller graver paa andre Tider,
Steder, eller anderledes end Markinspektionen
fastssetter, bode hver Gang 1 Rdlr.

33.

Folden forskaffer Markinspektorerne paa Markkassens

34.

Fratager nogen Markvogterne eller Hyrden et optaget
Kreatur, eller udtager det af Folden, straffes
han efter Forordn. af 29. Oktbr. 1794 § 42.

35.

Skulle Markinspektorerne til enkelte Tider have mere Hjaelp fornoden, end dennem af Markvogterne og Hyrden kan gives, til den heri bestemte og almindelige Freds Forskaffelse paa Hegn og Mark, da er Avlsbrugerne pligtig, under 2 Mrk.s Mulkt for hver Dag, efter Omgang at levere en Karl hver, til saadan Medhjaelp.

36.

Ingen Proces maa rejses om noget af hvad i dette Viidebrev er fastsat, men tror nogen sig af Markinspektionen fornsermet, kan samme skriftlig andrage Sagen for Stiftsbefalingsmanden, som deri da endelig dommer, og ved hvilken Dom Sagen, uden videre Appel, skal have sit Forblivende.

Men Klagen maa vaere indsendt nseste Postdag, efter
at Markinspektorerne have givet deres Kiendelse; i
andet Fald bor Klagen ej reflekteres.

37.

De herefter faldende Boder, udpanter Markinspektorerne
med Markvogterne, uden videre Lov og Dom.

38.

Magistraten deciderer Markinspektorernes Regnskab, og dersom Magistraten opdager at Markinspektorerne ej rigtig opfylder de dennem paalagde Pligter, er den bemyndiget at udsaette den forsommelige af Inspektionen, og 10nne en anden god Mand paa den forsommeliges Bekostning, til at udfore dennes Einbede. Denne Lon udpantes i Tilfaelde, paa lige Maade som de ovrige heri omtalte Mulkter.

39.

Det falder af sig selv, at ligesom Viidebrevet af 1686 ved dette nservserende er ophsevet og forandret; saa kan og dette Viidebrev efter Tidernes Lejlighed, ved indbyrdes Forening, forandres, naar saadant maatte vaere fornoden.

40.

Til storre Tryghed, og for derved at faa Sikkerhed for at ingen Sag herom for Domstolene kan antages, udbedes denne Vedtsegt af Hans Excellence Hr. Stiftsbefalingsmanden

41.

Ved at indgaa og undertegne dette Viidebrev, antager vi samme, ikke alene som Avlsbrugere, men og som Ejere af vore paaboende Gaarde og Steder, der udgjor en betydelig Del af Byen.

Horsens, den 22. Januarii 1802.

Herefter folger ca. 100 af Byens Borgeres Underskrifter.

Allerede den 28. Januar blev Videbrevet approberet
af Stiftamtmand O. Hoeg Guldberg i Aarhus.

Vedtaegten er naturligvis aldrig, som antydet i Punkt 39, blevet aflost af en anden og nyere. Efterhaanden som Tiden gik, traadte andre Bestemmelser i Stedet for de gamle Videbreve; disse Bestemmelser kan for mange Punkters Vedkommende synes lidt underlige i vore Dage, men de har sikkert tilfredsstillet deres Tids Krav i de forskellige Retninger.

Nu kan de kun laeses som et vserdifuldt og interessant
Bidrag til tidligere Tiders Kulturhistorie.