Saltværkerne paa Læsø.

Deter almindelig kendt, at der i Middelalderen fandt en stor Saltudvinding Sted paa Lseso saa vel som flere Steder ved Vendsyssels ostkyst, og af de bevarede Registraturer over Klosterbreve ses, at mange Klostre i Jylland — f. Eks. Dueholms Kloster paa Mors og Mariager Kloster — samt Kapitlet i Viborg, der ejede oen og Lseso Kirker, havde Saltkedler paa oen, ligesom at Beboerne svarede deres vaesentligste Landgilde i Salt. Kapitlet havde sit eget Skib, som kunde laste 18 Laester Salt (= 324 Tdr.), og det hentede 3 Gange aarlig Saltafgifterne her¹).

Salttilvirkningen kaldte mange Fremmede til oen baade fra Jylland og Halland, og at den var stor, ses af, at der i Anklageskriftet mod Biskop Tyge i Borglum1330 siges, at han paa en Gang havde faaet 14 Laester (252 Tdr.) Salt for at tillade nogle ellers forbudteiEgteskaber; men Tilvirkningen, der ikke som i Sydens Lande skete ved Solvarme, men ved Kogning af Sovand i Kedler eller Pander, medforte saa stort Braendselsforbrug, at oens Fyrreskove gik til Grunde, og da tilmed det store Fiskeri ved vore Kyster ophorte

---

1) IH. Griiner Nielsens »Lsesofolk i gamle Dage« er offentliggjort et stort Materiale til Saltkogningens Historie i seldre Tid.

ved Aar 1600, og Saltforbruget dermed formindskedes, ligesom Salttilforslen fra Portugal og Spanien blev rigeligere, da Skibenes Storrelse steg, tabte Salttilvirkningenpaa Laeso sig efterhaanden, og efter Aar 1600 dreves den vist vaesentligst til Husbehov — tildels ved Solvarme — og uden Anlaeg af industrielt Praeg, selv om der endnu o. 1650 var 4 Saltkedler.

Det synes hidtil at have vseret den almindelige Antagelse, at den fabriksmaessige Tilvirkning af Salt paa Laeso forst genoptoges i Begyndelsen af 17OOerne ved Dr. I. P. Biesters Anlseg, men dette er dog, som nedenfor nsermere skal paavises, urigtigt, og Griiner Nielsen har da ogsaa i »Lsesofolk i gamle Dage«, S. 46, adskillige Oplysninger herom.

Allerede 1681 fik Kaptajn Ove Mathiessen¹) kongelig Tilladelse til at koge Salt paa Kringelron ved Laes0²), og 1682 indfandt han sig hos Kommercekollegiet med en Prove af Saltet og indgav Andragende om at maatte vaere fri for at svare Told af det, enten han forte det indenlands eller udenlands.

Rentekammeret indstillede til Kongen, at Fogeden paa Laeso (o: Landfogeden) og 4 Maend der skulde paase Tilvirkningen og foretage Mserkning af de Tonder,Saltet pakkedes i, hvorefter det kunde tillades Ansogerenat udlosse det toldfrit i Aalborg i 10 Aar fra 1. Januar 1683 at regne, og dette bevilgedes af Kongen d. 17. April 1682³). Paa denne Tid ses Kaptajnen at have haft Bopael i Saeby, men betegnes i en Konsumtionssagsom en fremmed Mand, der snart opholdt sig her og snart paa Lses0⁴), hvortil han vist snart efter

---

1) Hans Personalia kendes ikke; han nsevnes ikke i Hirsch: Danske og norske Officerer 1648_—1814, Ms. i Kgl. Bibl.

2) Bevillingen findes ikke i Rentekammerarkivet.

3) Rentek. Deliberationspr. 1682, V. 158.

4) Sseby Tgb. 22. Febr. 1682.

er flyttet med sin Familie. Hans forste Saltvserk har maaske nok vaeret paa Kringelron, men 1694 skriver Sokortdirektor Jens Sorensen, at »Fserron er en liden Graesholm, paa samme Holm bor Kaptajn Ove Mathiessen, som der koger Salt ganske miserabel«. 22. Oktober 1692 fik Mathiessen sit Privilegium fornyet,og i Anledning af Tronskiftet fik han 19. Okt. 1700 kgl. Konfirmation paa Bevillingen. Hans Salttonderskulde maerkes med et sserligt Ma;rke for ikke at forveksles med det Salt, som Kommerceraad Jorgen Thormohlen i Bergen havde Privilegium paa at fremstillei Saltbraenderiet og Saebesyderiet paa Mohlenpris ved Bergen¹).

Hvorledes Ove Mathiessen udnyttede sit Privilegium, ved vi ikke meget om, men 1696 synes han at have sat Bedriften paa Lseso i storre Stil, og da han ikke selv havde Midler hertil, gik han i Kompagni med en F r ederikArfsenEdelberg, der bosatte sig som Handlende i Saeby, og som var Broder til Stadskaptajn Jakob Edelberg i Kobenhavn. I den Anledning udstedte Kaptajn Mathiessen 29. Maj 1696 paa sin Bopael paa Laeso et saalydende Dokument²), der var medunderskrevettilVitterlighed af Ebbe Ler og Christen Jorgensen:»Jegunderskrevne Ove Mathiessen kendes og »hermed vitterliggor, at saasom jeg er resolveret efter »Kgl. Majestaets allernaadigste Privilegium af 22. Ok»tober1692at oprette det Saltvaerk paa L.BBSO, til »samme Saltvaerks Fortsaettelse har 8"" Frederik Edel»bergsomMedinteressent sig paataget at gore Forskud »til en Saltpandes Indrettelse paa 24 Tonder stormed »dertil horende Materialier, hvilken Saltpande med »Tilhorende efter dets Indrettelse skal vaere til begge

---

1) Om Jorgen Thormohlen se Brickas Biogr. Lexicon XVII, S. 278.

2) Sffiby Justitspr. 17. Febr. 1708, 81. 58 ff.

»vores Avance, hver den halve Del. Hvis (o: hvad) »Forskud der til af S1"S₁" Fred. Edelberg gores, saa vidt »mm Halvdel kan rendere¹), skal (han) af forste Salt »og Avance, mig kan tilfalde, efterhaanden med con»tentere s²), saa at alt Salt, hvis (o: hvad) der brsendes »og af os begge forhandles, rigtig til Bogs fores, saa »at ingen derover fordeles, og holder S1"S¹" Edelberg, eller »hvem han dertil giver, Bogerne og Kassen, indtil saa »lsenge han for hans Forskud vorder afbetalt. Hvis »(o: hvad) Salt, der braendes, skal efter deter torket »indpakkes, og hvis (o: hvad) ikke indpakkes indlaeg»gesudidertil ordinerede Kammer med Laas for, som »Kassereren eller den, som Bog holder, til sig tager, »paa det Avancen, som Gud naadelig i sin Tid giver, »rigtig kan beregnes. Til tilkommende Bartholomsei »1698 forunder jeg velbemeldte S^r Fred. Edelberg en »Pande at oprette paa 36 Tdr. stor og mere med hvis »(o: hvad) tilhorer, hvilken bemeldte Saltkedel paa »36 Tdr. han paa hans egen Bekostning indretter og »han paa sine egne Vegne at nyde og fortsaette til sin »egen Avance, og jeg efter den Dag, som meldt er, »denne Pande paa 24 Tdr. skal nyde og for min egen »Regning antage, og S1"S¹" Edelberg da paa sin halve Del »at forlise 60 Rdl. ialt. At saasom bemeldt rigtig hol»desogefterkommes skal, saa og at S^r Edelberg for »sin givende Forskud af mig kan vaere forsikret, skal »yores indrettede Saltvserk udi alt med Tilhorende, i »hvad Navn haves kan, vaere bemeldte S"" Fred. Edel»bergpantsat,saa som jeg og hermed pantsaetter, ind»tilhaneller hans Arvinger af mig og mine Arvinger »for hans Forskud skadeslos bliver afbetalt og for»nojet,ogbliver jeg efter i Dag gjorte Afregning til

---

1) »: svare Regning.

2) o: tilfredsstilles.

»S^r Fred. Edelberg skyldig 72 Rdl. udi rede Penge, som » efter oven bemeldte Forskrivning skal vorde conten»teret.Tilmere Bekraeftelse, at som foreskrevet staar »uryggeligen uden Arg og List skal efterkommes, haver »jeg dette med mit saedvanlige Signet forseglet og om»bedettvendeMaend, nemlig S^r Christen Jorgensen og »S^r Ebbe Christensen med mig til Vitterlighed at under»skrive«.

Gud var dog vist ikke saa »naadig« at give den paaregnede Avance, og efter nogle Aars Forlob opstod der Proces mellem Ove Mathiessen og Edelberg, som vist stadig havde maattet indskyde Penge i Foretagendet.

I Laeso Birketingbog 19. April 1704 er indfort nogle Vidneforklaringer, der giver lidt Oplysning om det her naevnte Saltvserk¹). Poul Sorensen i Storhauge vidnede,at han 1698 var ude paa Ronnet efter Edelbergs Begaering for efter Kaptajn Ove Mathiessens Anvisningat hjaelpe til med at kaste en Brond til at tage Saltvaerkets »Syldt«²) i. Ove Mathiessen forlangte, at der skulde graves dybere og dybere, og saa gravede de saa laenge, til de kom til Brakvand eller fersk Vand. Mathiessen lod ogsaa en lille Brond, som han selv havde, kaste dybere, men der fik de heller ikke andet end Brakvand, og saa indsaa han, at han havde forgravetsig, og der blev derefter ikke gravet videre paa den store Brond. Vidnet kom ofte ud til Ronnet og saa, at Edelberg lod kaste smaa Huller paa Laesomaade og deraf tog SO. Vidnet Karen Pedersdatter havde vaeret med til at grave smaa Huller paa gammel Laeso- Maner, og der blev aldrig taget Salt af den store Brond. Oluf Lauridsen havde tidligere tjent Edelberg i 3 Somre, og da tog de ogsaa Vand af de smaa Huller,

---

1) Her anfort efter Griiner Nielsens foran naevnte Bog.

2) Sole, S0 = Saltvand, der er mere saltholdigt end Havvandet.

men mange Gange kunde de have brsendt Salt og maatte alligevel opgive det, fordi de ikke kunde faa S0 at koge af, ihvor mange Huller de end kastede. MargreteNielsdatter og Oluf Lauridsen sagde, at det ikke var ved Edelbergs Efterladenhed eller Forsommelse, at Vserket var blevet saa »huillet«¹), men der kunde ikke faas tilstrsekkelig S0 af de smaa Huller, skont Hullerne daglig med stort »Slseb og Trsel« blev opkastet2 Gange, og 4—54_—5 Oksehoveder »Ferevand«²) blev ost af hvert Hul, forend de kunde komme til »Soen«. Endda kunde de ikke faa mere end 3—43_—4 Oksehoveder SO. Undertiden fik de kun S0 en Gang, saa kom der Regn eller Hojvande, som af og til gik op i Huset, saa maatte de til at kaste nye Huller og kunde lede halve Dage efter de Steder, hvor der kunde faas SO. Andre Vidner udtalte, at de for et Par Aar siden var ude paa Ronnet ved Saltvserket og besaa en Kedel, som skulde vsere paa 24 Tdr. stor, og den var da übrugelig, medmindreden blev repareret.

Stridighederne mellem Kaptajn Matthiessen og Fred. Edelberg endte med en Hojesteretsdom af 30. Juni 1704, af hvilken ses, at Hojesteret havde underkendt en af Kommissarier afsagt Dom, der var henvist til ny Paakendelse af Sagens enkelte Punkter, men i Hojesteretsdommen udtaltes, at Fred. Edelberg burde beholde Saltvaerket, til han blev skadeslost betalt⁸).

Af Ove Mathiessens Forskrivning til Edelberg saa vi, at denne fik Ret til 1698 at oprette et eget Saltvserk med en Saltkedel paa 36 Tdr., og et saadant oprettede han vist ogsaa paa Kringelron, thi deter antagelig dette Vaerk, som i Begyndelsen af 1700erne blev afhaendettil

---

1) hullet? Saa mange Huller ved Vserket.

2) Brakvand fra Fedet.

3) Sseby Justitspr. 30. Novbr. 1707.

haendettilDr. I. P. Biester og Sekretaer Georg Ernst
v. Frankenau, muligt med Edelberg som Participant.
Herom mere nedenfor.

Ove Mathiessen dode i Foraaret 1705 i Kobenhavn, hvortil han og Hustru var rejst fra deres »Bopael ved Saltvserket paa Laeso« for at soge Hjaelp til dets Fortsaettelse, og da hun ikke vidste, hvorledes det stillede sig med hans okonomiske Forhold, fragik hun Arv og Gseld i Boet (dateret Kbh. 8. April 1705)¹).

Enken, derhed Els abet Anders d att er Weyle, indsendte 15. Maj 1705 en Ansogning til Kongen orn at blive benaadet med det Privilegium paa Saltvserket, som hendes afdode Mand havde haft. Men ogsaa Edelbergvar paa Fserde for ikke at blive skubbet ud af Saltvasrket uden Vederlag for sine Udgifter, og 8. Aug. 1705 skrev Stadskaptajn Jakob Edelberg i Kbh. til ham, at han havde vaeret i Frederiksborg hos Oversekretaerenmed en Supplik (af 25. Juli), som EdelbergsFader havde underskrevet, hvori androges om, at Fred. Edelbergs Rettigheder ikke maatte blive kraenketved Ove Mathiessens Enkes Ansogning, og det var blevet lovet ham. Jakob Edelberg fortasller videre, at naevnte Enke ikke kom, ej heller Grynmollerkonen, men det var Grynmollerkonens Moder, en Kvinde paa over 70, som havde supplikeret, »thi Grynmollerkonen turde ikke selv komme, tror jeg nok«. Paa Enkens Supplik blev resolveret 14. Aug. 1705 af Kongen: »Vi lader det hermed ved den imellem Fred. Edelberg og Ove Mathiessen ergangne Hojesteretsdom af Dato 30. Juni 1704 blive«, og Enken fik saa kgl. Brev, at hun maatte beholde Saltkogeriet, dog Hojesteretsdommen

---

1) a. St. Hendes Broder og Lavvserge var Laurids Andersen Weyle i Kbh.

upraejudicerlig¹), hvilket altsaa vilde sige, at him skulde udkobe Edelberg. I hendes Privilegium staar som i Ove Mathiessens, at det af hende tilvirkede Salt skulde pakkes i saerlige Tonder med hendes eget Mserke, saa det kunde kendes fra andet Salt, og hun maatte heller ikke kraenke Jorgen Thormohlens Privilegiumpaa at koge Salt af Salt (o: raffinere)²).

Dette at skulle »fornoje« Fred. Edelberg var ikke just det, Elsabet Weyle havde tilsigtet med sin Supplik, og det folgende Aar indgav hun en ny Ansogning til Kongen. Den er dateret Kobenhavn 28. Septbr. 1706 og lyder saaledes⁸):

»Stormaegtigste Monark, allernaadigste Arveherre
»og Konge!

»I dybeste Underdanighed haver jeg min allernaa»digsteArveherre og Konge at takke for den store »Naade, mig er bevist, idet mig allernaadigst er for»undtdet Saltvaerk paa Laeso, som min salig Mand shaver ved allernaadigste kongelige Tilladelse ladet »funderet og bekostet, men som nu jeg hojstbedrovede »Enke med mine faderlose Born det ej kan udstaa ved »Magt at holde, er min ydmygste Ansogning hos min ». . . . Konge, han vil vaere det beforderlig, at det »kunde komme til sin Perfektion, saasom det ej det »Vaerd⁴), for det var stor Ynk, om det ej skulde komme >til sin rette Skik igen, eftersom Gud isaer haver givet »sin Velsignelse der paa det Sted, saa der kan blive set skont Vaerk, som kan bevises, at det rigeligen giver »sin Frugt, Eders kgl. Majestaet til og Berom»melse,Lande og Riger til stor Nytte og Gavn. Og

---

1) Sseby Justitspr. 15. Febr. 1708.

2) a. St. 30. Novbr. 1707.

3) a. St. 15. Febr. 1708.

4) Her maa vasre oversprunget noget.

»dersom Eders kgl. Majestaet allernaadigst behagede »at ville fortsaette det med de dertil behovende Penge, »da tilbyder jeg mig allerunderdanigst at ville — saa»somGud har givet mig og mine Born den Kundskab »at koge det vel og godt — gaerne tage derimod og med »Guds Hjaelp udvise den fornojelige Frugt deraf, Eders »kgl. Majestaet til Fornojelse i alle Maader. Og hvis »Eders kgl. Majestaet ikke naadigst behagede at ville »med Penges Forskud lade det ved mig fortsaettes, »Eders Majestaet da vilde tillade mig, at jeg maatte »afhaende det til andre, som dertil Lyst haver at ville »fortsaette, paa det jeg deraf kunde nyde Ophold til »mig og mine faderlose Born i min Levetid. Vilde »Eders kgl. Majestaet naadigst anse denne min hjer»tensydmygsteSupplik og holde mig fattige, bedrovede »Enke, som i denne min hojbetraengte Tilstand Eders »kgl. Majestaet ansoger, vil den barmhjertige gode »Gud, som 10nner alle Ting, det visseligen igen med »Hjertens Fornojelse vederlaegge.

» Venter herpaa i dybeste Underdanighed af Eders
»kgl. Naade en .... (ulaeseligt)«.

Men Frederik IV. onskede andre »Fornojelser« for sine Penge end at anbringe dem i Saltvaerker paa Laeso og resolverede 13. Novbr. 1706: »Vi haver allernaadigst »bevilget, at dersom Supplikanten det hende ved Vores »allernaadigste Privilegium af 14. Aug. 1705 forundte »Saltvaerk paa Laeso til nogen anden vil overlade, at »det maa hende vaere tilladt, dog med den Kondition, »at de, som i dette Vaerk allerede noget haver indsat, »ikke derved bliver praejudiceret«¹).

Imidlertid havde Frederik Edelberg overtaget Saltvaerket
i Henhold til Ove Mathiessens Pantsaettelse fra

---

1) t>: forurettet.

1696, og Elsabet Weyle forsogte da at gaa Rettens Vej for at faa ham til at romme det. 26. Aug. 1707 fik him kgl. Bevilling til Beneficium paupertatis¹) i Sagen mod Edelberg, og Stiftamtmand i Viborg, Baron Frederik Krag gav i H. t. kgl. Befaling af samme Dato d. 5, Oktober 1707 Ordre til Prokurator Anders Bruun i Viborg om at betjene Enken i denne Sag, hvorefter Bruun 5. Novbr. s. A. gjorde Forbud hos Fred. Edelberg mod, at han befattede sig med Saltvaerket, og samtidig bemyndigede West Jensen²) i Fladstrand til at udfore Sagen for sig. Af Sagens Akter ses yderligere, at der 3. Juni 1707 var udgaaet kgl. Brev til Landsdommer i Viborg Christoffer Bartholin³) om, at Ove Mathiessens Enke havde klaget til Kongen over, at Sekretaer Georg Ernst v. Frankenau (se senere) ved sin Fuldmaegtig havde sogt at bemaegtige sig en af de bedste Pladser paa Lseso til Saltkogning og frataget hende hendes Rettigheder til hendes Saltkogeri. Kongen befalede derfor Bartholin at haandhaeve Enken ved hendes Privilegium og at forbyde, at nogen gjorde hende Indpas deri. Bartholin skrev derefter til Landfoged paa Laeso Bernt Falenkamp⁴) om Sagen.

30. Novbr. 1707 havde West Jensen paa Elsabet Weyles Vegne indkaldt Fred. Edelberg for Saeby Byting,hvor han fremlagde en Rsekke Aktstykker vedrorendeSagen og paa Enkens Vegne gjorde Krav paa,

---

1) Fri Proces paa Grund af Fattigdom.

2) Boede 1710 i oster Elling og drev Sagforervirksomhed. Blev 1712 Byskriver i Hjorring og Herredsskriver i Horns og Vennebjerg H. Dod 1735 (C. Klitgaard: Hjorring Bys Historie, . S. 281).

3) Var antagelig Viborg-Kapitlets Prokurator.

4) Blev Landfoged paa Lseso 31. Marts 1690 og Tolder der 1. Jan. 1696. Dod 1719, begr. i Byrum Klrke. Hans Bnke Magdalene Braem dode antagelig i Sseby og blev 1743 begravet i Kirken der.

at Edelberg ikke mere befattede sig med Saltvaerket* og at han erstattede hende den Skade, som hun havde lidt, fordi Edelberg havde sat sig i Besiddelse af Vaerketuden hendes Vilje.

Edelberg henholdt sig til Hojesteretsdommen af 1704 og til de kgl. Bevillinger af 14. Aug. 1705 og 13. Novbr. 1706, af hvilke han havde skaffet sig Afskrifter gennem Broderen i Kbh., og han erklaerede, at han gaerne vilde afstaa Vaerket, naar Enken betalte ham hans udlagte Penge, ca. 2000 Rdl.

Sagen blev derefter udsat til 15. Febr. 1708, da West Jensen begaerede Dom. Edelberg henholdt sig til det tidligere anforte og fremlagde den mellem ham og Ove Mathiessen 1696 oprettede Kontrakt, der ved Dommen var kendt gyldig, og i Folge hvilken han ansaa sig for berettiget til at overtage Saltvaerket som ufyldestgjort Panthaver. Han udtalte endvidere, at Ove Mathiessens Enke havde »ofte molesteret Kongen med hendes indgivne Memorialer snart paa den ene, snart paa den anden Maade« for at tilvende sig hans Ejendom (Saltvaerket) og udmatte ham med Processer, idet hun havde faaet bevilget fri Proces, medens han skuldd betale for dem, og da hun maatte anses for at vaere uden Midler, kraevede han, at hun stillede ham fornojelig Sikkerhed for de Udgifter, hun paaforte ham, i Fald hun skulde tabe Processen. ■' ' i

Sagen blev saa optaget til Doms 29. Febr. 1708, og i Dommen blev udtalt, at saafremt Mathiessens Enke' selv agtede at nyde Saltvaerket eller at overdrage det til andre, skulde hun forst tilfredsstille Edelberg i Hehhold til Hojesteretsdommen af 1704 og kgl. Resol. af 13. Novbr. 1706 og udlose ham af Vaerket. Endvidere domtes hun til at stille Kaution for videre Sogsmaal, saa Edelberg kunde holdes skadeslos, pm han vandt

Processen ved hojere Instans, og endelig domtes hun
til at betale 4 Rdl. i Omkostninger ved denne Sag.

Hvorledes det derefter gik med Mathiessens og Edelbergs Saltvaerk, vides ikke, men af det foran anforte har vi set, at Sekretaer, Dr. Georg Ernst v. Frankenau allerede i Forsommeren 1707 havde Saltvaerk paa Laeso, og det ligger naermest at antage, at deter Fred. Edelbergs Vaerk, der nu er kommet paa andre Haender.

Frankenau var antagelig Son af Pfaltzgreve og Livmedikus hos Christian V og Frederik IV, Georg Frank de Frankenau, og Broder til Professor og Hojesteretsassessor Georg Frederik de Frankenau¹). Frankenau var dog ikke ene om Vaerket, idet han var i Kompagni med Dr. med. Johan Peter Biester²), fodt i Hamburg 1669, dod for 1716, Son af Pastor Mathias Biester og Cecilia Rademacher. Biester, der blev Dr. med. i Jena 1692, praktiserede 1704 som Laege i Hamburg og kom antagelig til Laeso 1706_—1707, hvor han sandsynligvis ogsaa drev Laegevirksomhed.

26. December 1707 var Biskop Jens Bircherod i Aalborgpaa Besog hos Stadsfysikus i Aalborg, Dr. MichaelFred. Chemnitz de Stromberg, der »refererede mig, hvad Fremgang det hidindtil har faaet med det Saltvaerk, som hans Faetter Dr. Frankenau og Dr. Johan Peter Biester haver begyndt at indrette paa Laeso«³), og 21. Oktober 1708 var Biskoppen paa Aalborghushos Amtsforvalter Thyge Thomsen, hvor Landfogeden paa Laeso Bernt Falenkamp fortalte udforligtom det nye Saltvaerk, som Dr. Biester og hans

---

1) Kr. Caroe: Doktorer og Licentiater, S. 42 f.

2) Kr. Caroe: Den danske Lsegestand 1479—1900. V. S. 8, jvfr. samme: Studier til dansk Medicinalh., S. 50, og J. Mollerus: Cimbria litterata I, 44.

3) J. Bircherods Dagboger ved C. Molbech, S. 527.

Medinteressent Frankenau for nogen Tid siden havde indrettet. Landfogeden fortalte om de Apparater, der anvendtes, og om de store Bekostninger, der allerede var anvendt; »men hvad profit de ville faa deraf igien, skal Tiden lsere*¹).

En Optegner fra 1728²) skriver: »Dr. Biesters Saltvaerk har jeg beset, deter foranstaltet at bra^ndes dels imod Solen, hvortil Saltvandstrugene endnu staar hele og holdne, og et Par Snese Kister ere indsatte i det Hus, som hannem endnu tilhorende staar sydost paa Landet noget osten for Monsr Peltes Vserk. I samme Hus holder han et enligt Kvindemenneske. Men som hun er langt fra andre Folk, har hun ej Hu til laengere der at vaere. Doktoren selv er rejst til England for at tjene sig 20.000 Pund Sterling med at vise Longitudine m³), som han mener sig efter lang Observation at have fundet. Jeg tvivler paa, at han kommer igen, thi enten bliver han saa rig, at han ej vil komme til Laeso, eller fattig, at han ej kan komme«. Meddeleren raader Kapitlet i Viborg, der har 8 Tdr. Salt tilgode hos Biester, til at gore Udla^g i hans Hus og Inventar. Da var Biester dog forlaengst dod — for 1716 efter at have sat sin Formue til paa Vaerket i Lobet af kort Tid.

len Indberetning af 1755 til Laurids Thurah⁴) fra Pra^sten Morten Beckmann i Byrum skrives: »For 20 til 30 Aar siden har vaeret her paa Landet Doktor Biester, som paa bemeldte Kringel-Rennet har haft sit Saltvaerk og baade ved at koge i Kedler og i Maskiner (med det salte Sovand fuldte og for Solens Varme

---

1) a. St. 542.

2) Se Griiner Nielsen: »Lsesofolk i gamle Dage«, S. 48. Aktstykket findes i Viborg Bispearkiv (Landsarkivet).

3) Lsengdegraden.

4) Antagelig Kapellan i Dronninglund, senere Prsest i Hvidbjerg, der vel har arvet sin Faders Interesser.

satte) har lavet meget Salt her ved Landet. Men fordi han maatte gore altfor store Bekostninger paa Brsendeved at faa til at koge Saltet ved, maatte han med Forlis opgive sit Saltvaerk«.

I Pontoppidans »Danske Atlas« IV¹), S. 709 ff., omtales Dr. Biesters Vaerk saaledes: »For 30^—40 Aar siden indfandt sig paa Laeso en Mand, som kaldte sig Dr. Biester, og anlagde der Saltsyderi paa tvende af de Udholme, som kaldes Ronnerne, men da han havde mest ruineret Resten af Skoven, og der formedelst de altfor store Bekostninger kom intet ud af Anlseget, greb han til uheldige Projektmageres sidste Raad og gjorde sig usynlig«.

»Danske Atlas« fortaeller endvidere, at Biesters Saltkogerier laa paa Hornfiskeron og Kringelron, % Mil syd for Laeso, og der tilfojes, at han yderligere anlagde en Saelhundefangst og et Trankogeri, som »gik over Styr med Manden selv«.

I Lars Hess Bings Beskrivelse af »oen Laeso«, der udkom 1802, siges S. 83 f., at paa Kri n gelron, ca. y2y₂ Mil syd for Byrum Kirke ses paa ostre Ende Tomten af det Hus, som Dr. Biester skal have ladet bygge i den Tid, han drev Saltkogeri paa Ronnerne, som kaldes Doktorens 801, og sydost paa Ronnen ses Tomterne af Saltpanderne, som nu kaldes Bolbakken. XA Mil syd for Kringelron ligger Hornfiskeron, og imellem disse to Ronner er en lille rund Sandbanke, Sobod kaldet, som var det eneste Sted paa Laeso, hvor man 1802 tog Sovand til Salttilvirkning, men dog kun i ringe Grad.

Bing beretter endvidere, at der paa Faerron2) sydvest
for Byrum Kirke og lidt fra Land var der 32 store

---

1) Udkom 1769, men Materialet er indsamlet nogle Aar tidligere, delvis allerede i 1740erne (Jessens Relationer).

2) Navnet kommer vel af Faar ligesom f. Eks. Fser^ernes Navn.

Sten i 4 Raekker, som sagdes at have vseret til Saltpander i gamle Dage, og her skal der ogsaa have vaeret en Brond, hvoraf var opgravet Bogeplanker, samt Tomten af et Hus. Disse sidste Levninger fra et Saltvaerk hidrorte antagelig fra Kaptajn Ove Mathiessens af Sokortdirektor Jens Sorensen omtalte Anlaeg paa Faerron.

Af Dr. Biesters Anlaeg ses endnu Rester, der efter Griiner Nielsen bestaar af en meget stor, inddiget, nu grsesklaedt Plads i Form som et Rektangel paa 75 X 100 m. Ved det sydlige Dige og ved den sydligste og storste af de to Stromme, der 10ber over Ronnen, er der en inddiget Plads, hvor der har staaet en Hovedbygning og et Par mindre Bygninger, og midt paa Pladsen er der to store, rundagtige Damme og i Forbindelse hermed flere parallelle Rsekker af mindre Sten. Syd for Anlaeget, paa den anden Side af Strommen, er inddiget en Plads til et lignende Anlaeg, men her er der ikke Spor af Jordarbejder, saa deter naeppe blevet udfort. Pladsen, der nu er lynggroet, kaldes »Dr. Biesters Have«, og lidt nord for Biesters Saltvaerk ligger Resterne af en meget hoj, men nu sprsengt Sten, der kaldes Doktorens Sten.

Ide saakaldte Stifts Relationer¹) findes en Beretning om Forholdene paa Lseso 1736, og i denne siges, at der ingen Monopoler er der paa oen, men for nogle Aar siden harder vseret 2, som begge angik Saltfabrikation,»og det enhver paa sin Maade efter sin Privilegium,til hvis Afgang (o: Ophor) ikke vides anden Aarsag end for det ene Mangel af Ildebrand og til det andets Fortsaettelse, som ved Solens Operation blev alene forarbejdet, vedkommendes Uformuenhed«. Det ene af disse Vaerker er vel nok Dr. Biesters og det andetformodentlig

---

1) I Rigsarkivet, Kommercekollegiets Arkiv.

detformodentligdet, som Kaptajn Mathiessens Enke
drev paa Faerron.

Men der har i Begyndelsen af 1700erne vaeret endnu en Saltvaerksspekulant paa Laeso, og det ligger nsermest at antage, at han har fortsat Kaptajn Mathiessens Enkes Privilegium, men har arbejdet laengere ost paa, maaske ved Bobakkerne (Bodbakkerne) ost for Byrum, thi i Optegnelsen fra 1728¹) siges: »Mon^sr Pelt, en Fransos af Nation, havde med stor Bekostning indrettet et Saltbraenderi at koge Vand til Salt sydost paa Landet. Samme med Huse, Kister, Pander og alt er nu ruineret, saa der er kun en Grundstensmur igen. En Jernpande paa 24 Tdr. staar ved en Bonde Lars Hulbaeks Gaard. Endskont det var kostbart at fore Brsende fra Mariager Fjord til Lseso til denne Saltbraenden, maa dog alle tilstaa, at Monsr Pelt drev det med Profit og Adventage²) og med de gode Foranstaltninger, han derved havde. Men hans Vidtloftighed anden Steds og andre Konjunkturer forvoldte, at han opgav det for Vind og Vejr for 10 a 12 Aar siden«. Pelt gav altsaa op ca. 1716^—18, da rasede den store nordiske Krig jo, og Forholdene ved Laesos Kyster, hvor svenske Kapere svaermede, var sikkert for urolige til, at en saa fredelig Idrast som Saltkogning kunde foregaa.

Man siger nok, at Sporene skraemmer, men Sporene af de forulykkede Saltvserker paa Laeso synes dog ikke at have virket stasrkt i den Retning. Efter hvad ProfessorBegtrup fortaeller i sin Agerdyrkningens Tilstand,VI Bd., der udkom 1810, havde »Det mineralogiskeSelskab« i Kobenhavn med Professor Peder Ascanius i Spidsen 1764^—66 Planer om at oprette et

---

1) Viborg Bispearkiv.

2) o: Fordel.

Saltvaerk paa Laeso, og det fik 1764 Tilladelse af Kancelliettil at anstille Undersogelser paa oen, ligesom Kongen tilsagde sin Stotte, og Ascanius var selv paa Laeso i den Anledning. Det blev dog ikke til noget, fordi Laesoboerne med Landfoged Peder Zeuthen satte sig derimod, fordi Selskabet vilde paalaegge dem 2 Dages Pligtarbejde hver om Aaret og oprette en storre Avlsgaardpaa de sandfogne Jorder, som Beboerne da benyttedetil Graesning, og endelig vilde Selskabet have Beboerne udelukket fra Brug af Saltboden eller Sobodenmellem Hornfiskeron og Kringelron, hvor de plejede at tage Vand til deres egen Salttilvirkning, idet det i de her gravede Huller opsivende Vand om Foraaretkunde naa op paa et Saltindhold af 13 pCt. SelskabetsPlan var ellers storstilet nok; det vilde anlaeggeHavn og Veje og opfore 12^—16 Bygninger, Pakhusm. v.¹), men Planen blev kun et Fata Morgana.

Under Krigen 1807^—14, da udenlandsk Salt blev en naesten uerholdelig Vare, tog Hjemmetilvirkningen af Salt ved vore Kyster et stort Opsving baade for Saltkogningsog Saltbrsendings (af Tang) Vedkommende, selv paa Vendsyssels Vestkyst, hvor man ikke tidligere havde kendt denne Husflid, kogte man Salt af Havvand,men det var dog navnlig i Lyngsaa i Albaek Sogn, at Tangbraending fandt Sted for at udvinde Salt af Aske, medens Salttilvirkning ved Fordampning af Sovand hovedsagelig fandt Sted paa Laeso, hvor der i Folge Professor Begtrup 1810 var ikke mindre end ca. 200 Saltkister i Brug, det vil sige Traekasser af 2—2^— 3 Alens Laengde, I—l%1_—1% Al. Bredde og 3—43^—4 Tommers Dybde. Kisterne anbragtes paa Stolper af I—l1^—1 y2y₂ Alens Hojde, saa Luften kunde passere under dem, og naar Solen skinnede i 4 Dage, kunde man have Salt. Af en

---

3) Se Gi'uner Nielsen: »Lsesofolk . . .«, S. 49.

Tonde Vand fra Saltboden ved Hornfiskeron kunde faas 1% Fdk. Salt. Om Natten og i Regnvejr lagdes Laag over Kisterne. Til Hjemmebrug, til Saltning af Kod og Fisk, som skulde roges, benyttede Lsesoboerne ogsaa dette staerkt saltholdige Vand som Lage. Som Foregangsmand paa Salttilvirkningens Omraade i disse Aar naevnes Landfoged, Kancelliraad Jens Hesse Iholtpaa Lseso, der 1809 fik oprettet et lille Interessentskab,som anskaffede 40 Saltkister, men efter Krigen, da man atter kunde faa Salt fra Udlandet, sygnededet naturligvis hen. Endnu ca. 1828 haabede man dog paa, at Virksomheden skulde blive bedre¹). Brinck Seidelin fortseller ogsaa, at en Krigsassessor Sc h a fferindgav Forslag til Regeringen om Anlseg af et Saltvaerk paa Laeso, men det blev ikke til noget, fordi han vilde have 20 Tdr. Land af Kringelron, hvad Beboerneikke vilde samtykke i, bl. a. fordi de der havde Graesning, Torveskaer og Tangbjergning.

Hjemmetilvirkningen af Salt fortsattes paa Lseso indtil ca. 1850, men i stedse aftagende Omfang, og som Spekulationsobjekt kom denne Industri ikke mere frem; i det 19. Aarh. blev det Udtorringsprojekter og Moseplaner, der fangede Spekulationens Opmaerksomhed og fremkaldte store »Luftspejlinger«.

---

1) L. C. Brinck-Seidelin: Hjorring Amt, S. 313.