Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 3 (1937 - 1938) –

En Vendelboslægt.

(Povl Levenerns Faedreneslsegt).

Af Kr. Værnfelt.

I oster Hassing By i Kjser Herred laa fordum en lille Gaard, som ved Matrikuleringen 1844 fik Nr. 11. Gaarden, der var en typisk vendsysselsk Parallelgaard, bestaaende af to lange Laenger, som vendte 0stVest, laa i Byens ostlige Udkant mellem Ulstedvejen og Gaarden Sonderhaven. Nogle Aar efter Udskiftningen blev den kobt til Norhaven og senere til Paukergaard, hvortil dens Jorder stadig horer. Matr. 11 var 1562 Krongods og horte til Aalborghus Len, og dens aarlige Landgilde var 2 Tonder Byg.

De aeldste kendte Faestere er: 1562 Thoger Jensen og 1600 og 1605 Jens Pedersen. Omkring 1608—09 faestede Niels Bertelsen Gaarden; men allerede 1621 22 gik han paa Aftaegt; thi Aalborghus Lens Stedsmaalsliste for naevnte Aar beretter, at »P ouell Thomesen i oster Hassing gav af det Halvboel ibidem, Niels Bertelsen ham oplod, 8 Daler.«

Povl har vel vaeret gift med en Datter af Niels Bertelsen, der forbeholdt sig Brugen af en mindre Part af Stedet, og i Aarene 162229 nsevnes de to Maend sammen som Faestere.

1630—31 gav »Poffuel Thommesen til Stedsmaal af
it lidet Boel i oster Hassing, Niels Bertelsen fradode,
3 Daler.«

Side 355

1636 nsevnes Niels Bertelsens Hustru [Enke] og
Povl Thomsen som Faestere — men da var Povls 1'
Kone forlaengst dod, og han var gift igen.

Hans 2' Kone hed Else Christ ensdatter.

Hendes aeldste Broder Povl Christensen var Gaardfsester
i 0. Hassing, saa him var rimeligvis der fra
Byen.

Dette var ganske kortvarigt; thi Else dode
1637—38, efterladende sig en lille Son, Lars Povlsen.

Kjaer Herreds Tingbog af 4. September 1638 beretter:

»Povl Christensen i oster Hassing paa Laurs Poulsen,
Povl Thomsen i oster Hassing hans Sons Vegne . . .

at Povl Thomsen i oster Hassing og Povl Christensen stod her i Dag for Tings dom og bekiende, at de haver vedtagen et venligt Skifte og Forligsmaal emellem Povl Thomsen og hans Son Laurs Povlsen — anlangendes hvad Arv og Arvelod, som forskrevne Laurs Povlsen arvelig er tilfalden efter hans Salig Moder Else Christensdatter, udi saa Maade, at forskrevne Povl Thomsen skal give sin Son Laurs Povlsen forhen berorte Arvelod, han kan vsere tilfalden, 20 Sletdaler.

Pengene skal blive staaende hos forskrevne Povl
Thomsen, og Laurs Povlsen skal have Underhold hos
Faderen, Klseder, Fode, samt hans Skolegang.«

Naar Povl holdt Skifte med Sonnen, var Grunden
den, at han atter agtede at gifte sig.

Sonnen Laurs Povlsen er maaske identisk med den
Laurs Poulsen, som 1660 naevnes i oster Hassing:
»Lars Povlsen og Hustru*1), og som i Matriklerne 1662



1) Aalborghus Lens Extraskatter. Der naevnea ingen B0rn; men Lars og hans Kone maa ogsaa 1660 have vaeret ganske unge Folk.

Side 356

og 64 staar som Faester af et Halvboel under Vraa. Rimeligvis er han dod uden Afkom, thi da hans yngre Halvbroder af samme Navn i 1719 dode paa Falster, naevnes hverken han eller hans eventuelle Born som Arvinger.

Povl Thomsens tredje Hustru hed Kirsten Laursdatter; hun var Datter af LarsLarsen paa Gravholt, en af Ulsted Sogns ansete Bonder, og Margrethe Jensdatter.

Et Par Aar efter Bryllupet [i 1640] gav Povl, ifolge Kjaer Herreds Tingbog, paa sin Hustru Kirsten Laursdatters Vegne hendes Broder, Niels Lauritzen i Ulsted Rimgaard, Afkald for Arv efter hendes Foraeldre, Lars Larsen og Margrethe Jensdatter paa Gravholt, og efter hendes Mormoder, Ane Larsdatter i Kjaersgaard.

Angaaende Povl Vendelbo Lovenorns Farmoders
Slsegt kan oplyses folgende:

Lars Larsen boede 1615 og 31 paa Gravholt, som
hans Fader, Lars Svendsen [f for 1610] havde
i Faeste for ham.

Lars Svendsen naevnes 1579 og 1601 som Faester.

Margrethe var fra den gamle Selvejergaard Kjsersgaard
i Vester Hassing.

Hun maa vaere fodt o. 1570, f for 1640, og er Datter
af Jens [Christ en sen?] og Ane Larsdatter,
som o. 1600 og senere boede paa Kjaersgaard.

Af hendes Soskende kendes Anders Jensen, der 1640
boede hjemme [Kjaer Hdr. Tgb.], og Christen Jensen,
som fik Kjaersgaard i Faeste efter Foraeldrene.

13/7 1593 (Kronens Skoder) overtog Rigsadmiral Peder Munk ved Mageskifte med Kronen Kjaersgaard, som han lagde under sin Gaard Langholt [i Horsens Sogn]. Faesteren hed da Christen Nielsen.

Side 357

1562, 83 og 86 var Povl Laursen, »Staldsvend« kaldet, Kronbonde paa Kjaersgaard. Han var Kirkevaerge og meget anset paa Egnen, men synes at vaere dod uden Afkom. Rimeligvis var han Broder til Ane Larsdatter.

Povl Thomsen i osterhassing dode o. 1656, og han
havde med sin sidste Hustru 2 Sonner, Lars og
Thomas Povlsen.

Kort efter Mandens Dod segtede Kirsten en Mand
ved Navn Mads Pedersen.

Stedsmaalslisten for 1657—58 fortaeller, at »Mads
Pedersen faestede 1 Boell i oster Hassing, som Pouell
Thomsen fradode — gaff 5 Daler«.

I Kirstens 2' fodtes 1669 en Son, der, som
Skik og Brug var, blev opkaldt efter hendes 1' Mand;
han kom til at hedde Povl M a d s e n.

I Aalborghus Lens Ekstraskattemandtal 1660 staar:
»Mads Pedersen, hans hostro og 2 born [hendes Sonner
Lars og Thomas].«

I Matriklen 1662 staar: »Mads Pedersen, tjener til
Aalborghus, skylder 2 Tdr. Byg — Hartkorn 2 Tonder.«

D. 27' Juli 1664 afhaendede Kronen noget Gods i
0. Hassing Sogn til Landsdommer Jens Lassen paa
Dalum Kloster.

Her naevnes: »Povl Thomessen1) skylder 2 Tdr. Byg,
Hk. 2-0-0-0.«

I Extraktmatriklen 1680 staar: »Mads Pedersen, nu
Lars Christensen«, og i Matriklen 1688: »Mads Lauritzen
— Hk. 1-6-2-0, for 2-0-0-0, tjener til Vraa.«

1801 beboedes Gaarden af Povl Willadsen, derefter



1) Povl havde da vseret dod i 5—6 Aar, men var ojensynlig ikke bleven slettet af Fsesterlisten.

Side 358

af Peder Pedersen Vestergaard; men 1831 er den ophortat eksistere som selvstaendig Ejendom, idet den ejes af True Jensen i Norhaven, og 1844 ejes den af Peder Garstens i Paukergaarden.

Allerede i Aalborghus Amts Ekstraskattemandtal
1673 er Gaarden paa fremmede Haender.

Mads og Kirsten er velsagtens dode, og i Hj emmets
tidlige Oplosning kan vi se en Forklaring paa, at Bornene
blev spredt saa langt og vidt omkring.

PovlMadsenVendelbo, f. 1669, f 1719, maa have vseret en lille Dreng, da Foraeldrene dode, og han var vist henved en Snes Aar yngre end Halvbrodrene. Da der holdtes Skifte efter ham, kaldes han »forrige Ridefoged«.

Han boede 1693 paa Sjselland, var senere i Norge og dode i Kobenhavn, ugift og meget velhavende. Han oprettede et Legat til Holmens Skole »til Klseder og Underhold for fattige Skoleborn«; men Brodersonnen Niels Vendelbo i Norge og Povl Lovenorns Son Frederik var iovrigt hans Arvinger.

Lars Povlsen Vendelbo, f 1719, var sikkert
den seldste af Kirsten Larsdatters Sonner.

Han kom til at bo i Nykobing, Falster, hvor han segtede den velhavende Kobmandsenke Anna Bergeshagen, hvis 4' iEgtemand han var. Han var Kobmand og Raadmand. Som Halvbroderen var han velhavende, og han og hans Hustru skaenkede et Taarnur til Nykobing Kirke. var barnlost, og Brodersonnerne fra Horsens arvede hver 500 Rigsdaler efter ham.

Den tredje af Brodrene, Thomas Povlsen
Vendelbo, f 31h 1693, tog d. 11' Marts 1679 Borgerskabi

Side 359

skabiHorsens, hvor han var Kobmand og senere
Bedemand, en Stilling der var meget aestimeret.1)

O. 1679 giftede Thomas sig med Ane Nielsdatter af Horsens, der efter hans tidlige Dod segtede Steffen Jacobsen, som blev en god Stedfader for hendes

Thomas Povlsen, der arbejdede sig frem til jaevn
Velstand, synes at have vseret en agtet Mand i Horsens.

Han dode allerede 1693, og ved Skiftet efter ham
nsevnes baade hans Helbroder, Lars Povlsen paa Falster,
og Halvbroderen, Povl Madsen paa Sja3lland.

Thomas og Ane havde to Sonner sammen; det var
Niels Thomsen Vendelbo og Povl Thomsen Vendelbo,
1714 adlet under Navnet »Lovenorn«.

Niels Thomsen Vendelbo, f. 13/« 1680, begr. 20/7 1731, udvandrede som ung til Norge, hvor han blev Byskriver i Skien. Han segtede o. 1704 Marie Madsdall er, med hvem han havde mange Born.

Povl Thomsen Vendelbo Lovenorn, f. 5U
1686, t 27/2 1740, er velkendt i Danmarks Historic

Historikeren Suhm siger om ham., at han »svingede
sig op fra maadelig Stand til de hojeste
og det alene ved sin Duelighed og Troskab mod Kongen
og Faedrelandet.«

Han blev Student fra Horsens laerde Skole 1705, hvorefter han studerede ved Universitetet i Kobenhavn. 170710 var han i russisk Krigstjeneste, hvor han blev Oberstlojtnant.

Herefter kom han atter hjem og gik i Frederik IV's
Tjeneste, hvor han forfremmedes til de hojeste civile
og militsere Poster.



1) Om ham og hans Forhold se A. Tuxens Afhandling i Personally Tidsskr. 7 I 19—29.

Side 360

Han var 1726—30 Stiftamtmand i Aarhus, blev 1730 Krigsminister og 1738 Ryttergeneral — og inden han dode, var han baade Geheimeraad og Ridder af Elefanten. 1732 kobte han af Kronen Bregentved Gods paa Sjaelland. Hvor hojt Povl Lovenorn end steg, bibeholdt han stedse sit friske og usnobbede Vsesen, der gjorde ham lige afholdt af hoje og lave.

Hans Hustru Ingeborg Vinding, med hvem
han levede i et meget lykkeligt iEgteskab, var Datter
af Professor Povl Vinding i Kobenhavn.