Herreder og Herredsgrænser i Jylland.

Danmark har fra gammel Tid af vaeret delt i Herreder. Hvornaar Delingen fandt Sted, har man endnu ikke udfundet; helt udelukket er det ikke, at det ikke er sket til samme Tid i alle Landets Egne. Deter ogsaa muligt, at der nogle Steder har fundet en Omforandring af aeldre Herreder Sted, man maa da naermest taenke paa Oldtidens sidste Tid, vel isaer paa den Tid, da Bolinddelingen fandt Sted, skont denne dog kun faa Steder blev gennemfort i Jylland. Tidspunktet for denne kender man dog ikke naermere til.

Herrederne er vist, hvor det kunde lade sig gore, benaevnte efter deres Beliggenhed, f. Eks. Horns Herred, Middelsom Herred, oprindelig Maethaelsholmhaereth. I Reglen har de dog Navn efter en Landsby. Denne er dog, paa et Par Undtagelser naer i Sonderjylland, ikke en Torpby. Endvidere er der den Forskel paa Jylland og det ovrige Land, at i det forstnaevnte Land findes ikke mindre end 7 Herreder, der er opnsevnte efter en By, hvis Navn ender paa -lev, hvad der er übekendt i den ovrige Del af Landet.

Herredstingene holdtes i Sjaelland meget ofte om
Torsdagen, Dagen efter at Landstinget var holdt. Derefterholdt

efterholdtman Birketing om Fredagen og endelig om Mandagen Ting i Kobstsederne. Men i Jylland holdtes Herredstinget ingen Steder paa en for alle fselles Dag; i Sailing holdt saaledes de 4 Herreder der Ting henholdsvisMandag, Tirsdag, Torsdag og Lordag.

I Sjaelland fandtes der ofte Ornum eller Storgaarde i Herredsbyerne, om dette var Tilfaeldet i Jylland, er vanskeligt at afgore. Herredsbyerne tilhorte i Sjaelland ofte helt eller delvis Kronen og Kongen eller Roskildebispen. I Jylland var det vist ikke Tilfaeldet i saa udstrakt en Grad, dog havde nogle Herreder Navn efter Byer, der var Krongods, f. Eks. Borglum, Hilderslev, Nim, Jelling og Almind Herreder. Et Navn som Skodborg har vel ogsaa sin Oprindelse af, at paa Borgen her blev Kongens Skat »skot« leveret¹).

Nogle Steder i Danmark, i Jylland og paa Sjaelland, havde man en Inddeling i Sysler, det sidste Land dog maaske kun i gejstlig ojemed og desuden kun meget lidt kendt. Derimod ved man i Jylland meget noje, hvilke Herreder, der horte til hvert Syssel. Om Syssel - og Herredsgraenserne forovrigt faldt sammen, ved man ikke, da man kun ved, at de og de Herreder horte til Syslet, men ellers intet ved om dettes Graenser.

Er Herrederne eller Syslerne seldst, eller er de lige gamle? Herom ved man intet som heist, og deter ikke let at sige, hvorledes man skal faa nogen Kundskabeller blot nogen Mening om dette Sporgsmaal. Herredet var ofte, maaske altid delt i mindre Afdelinger,Tredinger eller Fjerdinger, i den senere Middelaldervar de naermest Skattelaeg af Selvejerbonderne. I kirkelig Henseende var Landet delt i Sogne, men det var ikke sjseldent, at et Sogn omfattede Dele af

---

1) O. Nielsen, Skodborg og Vandfuld Herreder 2.

2 Herreder. Andre Inddelinger var Ejerlavet, Landsbyenog Enestegaarden, der er dog ingen skarp Adskillelse,idet Enestegaarden ofte havde Faellesskab i Mark med en anden Gaard eller en Landsby og denne med en anden By. Her har man enkelte Tilfaelde, baade paa Sjaelland, Fyen og i Jylland af, at Herredsgraensengaar igennem en By eller dens Mark.

Graenserne for Herrederne gaar vist i de fleste Tilfaelde,dog nye Forandringer undtagne, tilbage til Oldtiden,dog harder maaske et enkelt Sted fundet en Forandring Sted i Middelalderen. Desuden har ikke saa faa Steder mindre Omraader udskilt sig fra de gamle Herreder og baerer nu selv Navn af Herred. Et Eksempel og maaske det eneste paa Omforandring af Herreders Graenser har man maaske i Himmersyssel.Her naevnes i Kong Valdemars Jordebog de 3 Herreder:Slet, Hornum og Hornog Herreder, der i Omraadeskulde svare til de nuvaerende Slet, Hornum og Aars Herreder. Til Slet Herred regnes i Jordbogen Skivum, der nu ligger i Aars Herred. Under Hornum opfores Stenwaedlae wat, der vel er Stenild Vad i Aars Sogn, Aars Herred og Ofhogstorp, der vel er Ovstru'p i samme Sogn og Herred. Under Hornog Herred anforesVokslev, der nu ligger i Hornum Herred. Der findes 2 Byer, der hedder Hornum, oster Hornum i det nuvaerende Hornum Herred og liggende sydost for Vokslev og Vester Hornum, der ligger i Aars Herred. Begge Byer er Kirkebyer. Hvis Hornum Herred er det nuvaerende Herred af dette Navn, vilde Hornog Herredkun kunde omfatte en lille Del omkring Vokslev og Nibe, hvis det da ikke skulde have en meget uregelmaessigForm. Men saafremt man derimod antager, at Hornum Herred ikke er det nuvaerende Herred af dette Navn, men Aars Herred, og at det har Navn af

Byen Vester Hornum, da vilde Hornog Herred vaere det nuvaerende Hornum Herred. Af Uregelmsessighederi Forhold til den senere Herredsinddeling bliver da kun den tilbage, at Skivum i Jordebogen er opfort under Slet Herred, medens det nu ligger i Aars Herred,hvilket maaske kan bero paa en fejl Indforelse i Jordebogen. Servejerne i Skivum anfores alt i AalborghusLens Jordebog for 1562 under Aars Herred, hvorfor det vel er rimeligt at formode, at de ogsaa tidligere har hort under dette Herred.

I Nutiden, i forste Halvdel af det 19. Aarh., er der derimod foretaget en fuldstaendig Omlsegning af de nordlige Herreder i Vendsyssel, saaledes at de har faaet en mere afrundet Skikkelse. Tidligere havde Herrederne her en lang, smal Figur og strakte sig alle fra Skagerak i Vest til Kattegat i ost. Nordligst laa Horns Herred, syd for dette Vennebjerg Herred, syd for dette Borglum Herred og syd for dette Jerslev Herred, der strakte sig fra Vrensted ved Skagerak til Kattegat i ost, det vil sige, det havde en Laengde af ca. 7 Mil, medens Bredden, hvor den var storst, kun var ca. 2 Mil.

Fra de oprindelige Herreder er i Tidens Lob ofte udskilt Distrikter, der laa noget afsides og derfor fik Lov til at have sit eget Ting, et Magting, som det kaldtes. Disse Omraader maa ikke forveksles med Birkene, som i Reglen omfattede Gods, som tilhorte en enkelt Ejer, Kongen, Bispen eller en Stormand, som Kongen havde forundt Birkeret. Denne var arvelig og omfattede kun det Gods, som udtrykkelig var nsevnt i Birkebrevet.

I Vendsyssel nsevnes i Middelalderen Skovboherred;blandt
Borglum Klosters Breve fandtes et Stokkenaevnfra
1535, om at der i Mands Minde havde vaeret

Magting udi Borglum Herred i Skovby, som Navnet der skrives, Fjerding¹)- Skovbo Herred naevnes alt 6. Juli 1393²), det forsvandt igen i det 16. Aarh. Men andre Magting vedblev at bestaa, maaske er Hvetbp Herred, i Kong Valdemars Jordebog alene kaldet Hwet,oprindelig et saadant Magting. Det samme er Tilfaeldet med Vester Hanherred. I Jordebogen naevnesalene Hanae Herred, dog naevnes alt der Hannses under Navnet Nes som et saerligt Omraade. I Middelalderennsevnes Naesbo Fjerding, Hannaes Ting eller Naesbo Ting. Da Kongen havde lagt Tinget under HanherredsTing, fik Beboerne 1558 Tilladelse til igen at oprette det. Det bestod af de 8 vestligste Sogne af det nuvserende Vester Hanherred, der bestaar af 12 Sogne. Det omfattede altsaa mere end selve Hannaes. Andre Magting er vel Tingene i Mols, Elbo, Holmans og Rougso Herreder. I Kong Valdemars Jordebog naevnesalene Home Herred, senere er dette Herred delt i 3: oster, Vester og Norre Home Herreder. I samme Syssel findes i Jordebogen heller ikke naevnt Gording Herred, hvad enten det skyldes en Forglemmelse, eller det forst er oprettet senere.

Som man vil se, har Magtingherrederne ofte Navn efter Beboerne, f. Eks. Naesbo og Skovbo Herred. I Jordebogen naevnes Vandfuld Herred, men det kaldes der Waendlefolkhaereth, det har ogsaa Navn af Beboerne,og deter muligt, at det oprindelig er blevet oprettetfor disses Skyld. Tidligere skulde det saa have hort til Skodborg Herred, hvortil endnu langt senere det vestfor Vandfuld Herred liggende Harboore, der var et saerligt Birk, horte³). Dels paa Grund af dette

---

1) M. d. Arehiv-Reg. 3, 103 f.

2) Molbech og Petersen, Danske Diplomer 26, 28.

3) O. Nielsen, Skodborg og Vandfuld Herreder 13.

og dels paa Grand af Navnet, maa man naesten formode,at det hele Omraade engang har vaeret eet Herred,hvorfra Vandfuld Herred er blevet udskilt som et saerligt Omraade, medens Harboore, som et Birk, er vedblevet at hore under Skodborg Herred.

Efterretning om hvilke Byer, der horte under de forskellige Herreder, faar man af Lenenes Jordeboger og Ekstraskattemandtal, af gamle Skoder og Mageskifter, af Matriklerne fra 1662, 1664 og 1688, af Markbogerne fra 1683 og adskillige andre Dokumenter og Protokoller.

Ved Oprettelsen af Birkene, saerlig efter 1660 og ved at to eller flere Herreder efter 1660 blev sammenlagt til en Jurisdiktion, gik de gamle Herredsgrsenser ikke sjseldent tabt. I gejstlig Henseende blev dog de gamle Herreder bedre bevarede, men her er det at bemserke, at hele Sognet regnes til det Provsti, hvor Kirken ligger.

Som Graenser for Herrederne har man omtrent overalt, hvor det var muligt, anvendt Vandlob, Aaer eller Baekke, uden at tage Hensyn til, at disse altid dannede nogen Graense for Bebyggelsen. Dette har mange Steder bevirket, at Graensen gaar igennem et Sogn, Herredet kan altsaa ikke siges at vaere en Samling af Sogne. Dog er dette Forhold flere Steder opstaaet ved, at Kirker er blevne nedbrudte. Enkelte Steder finder man, som alt foran naevnt, at Graensen gaar igennem en Bys Mark eller endog igennem selve Byen, saa at nogle Gaarde ligger i et Herred og andre i et andet.

Enkelte Steder falder dog Graensen ikke sammen med nogen Aa, saaledes danner Skernaa kun for en kort Straekning Graensen mellem Har- og Vardesyssel og de i dem liggende Herreder. Harsyssel strakte sig i Borris, S. Felding og Skarrild Sogne syd for Aae,n.

Dette Syssel havde forovrigt heller ikke mod Sydost nogen naturlig Graense mod Loversyssel. I Ikast Sogn horte saaledes enkelte Gaarde mod ost til Vrads Herredog Loversyssel, skont de laa nser ved de ovrige Gaarde i Sognet og ved store Hedestrsekninger var skilt fra den ovrige Bebyggelse i Vrads Herred. Laengeremod Nord dannes ostgraensen for Harsyssel af Karup Aa. I Danske Atlas (V, 812 f.), siges det, at den Aa, der lober osten for Praestegaarden i Bording Sogn, og som er Karup Aa, var Grsensen mellem Aarhus og Ribe Stifter. Af Sognet horte Ronholdt, Guldforhoved, Sigten, Ronkilde og Bodholt imidlertid til Vrads Herre d¹) og altsaa vel til Loversyssel, skont flere af disse Byer og Steder maa siges at ligge vesten for Aaen, der har sit Udspring i Sognet.

Mellem Hatting Herred i Loversyssel og Norvang Herred i Jelling Syssel dannes Grsensen for en Del af en Aa. Denne har sit Udspring i eller ved Engum By, der nu ligger i Hatting Herred. Dette er muligvis Grunden til, at Herredsgraensen gik igennem denne By, saaledes at noget af den laa i Hatting Herred og noget i Norvang Herred. Ja, Graensen skal endog en Tid have gaaet igennem en Gaard, thi i en Indberetningfra1756 af Hr. Mads Gron Kreidal, Sognepraest i Engum, hedder det¹): »Om den Gaard her i Byen, som er lagt til Hospitalet [i Engum] og nu beboes af Knud Pedersen og Terkel Lauritzen, er et gammelt Ordsprog, at de i Hatting Herred aelter Dej og slaar Brod op, men i Norvangs Herred saetter dette i Ovnen, dog da der nu er 2 Beboere, og hver har sin Ovn, har det sig ej laengere saaledes, men Herrederne skilles dog fra hinanden i denne Gaard.« Det sidste vil maaskesige,at

---

1) Silkeborg Lens Jordeboger og Ekstraskattemandtaller.

2) Langebeks Excerpter, Pakke 60—61. Kgl. Bibl.

skesige,atGaarden endnu da horte til 2 Herreder, eller at Herredsgraensen gik igennem den. Imidlertid horte Gaarden vist da under Tirsbaek Birk, da Hospitaletvarstiftet af denne Gaards Ejer, hvorved Gaardenaltsaavar unddraget Herredsjurisdiktionen. Det fremgaar ogsaa af andre Kilder, at Byen laa i 2 Herreder,derimodkan det ikke ses, om en enkelt Gaard laa i 2 Herreder. Ifolge jyske Lov skulde, hvis en Mands Huse laa i flere Skiben, Leding og Kvaersaede redes der, hvor Laden stod, men andre Afgifter der, hvor Ildhuset stod. Det var vel ogsaa det Sted, hvor en Mand skulde staevnes og dets Beliggenhed bestemte altsaa, til hvilket Herred Gaarden horte. Af aeldre Kilderfremgaardet, at en Servejergaard i Engum i NorvangHerred1573 horte til Koldinghus Len¹). len Lensjordebog for Bygholm Len fra 1511 naevnes underHattingHerred en Afgift af Leding og Kongstod af en Mand i Engum. Iver Lunge til Tirsbaek fik 11. Marts 1576 ved Mageskifte med Kronen en SelvejerbondegaardiNorvang Herred i Engum, der skyldte til Koldinghus, og en ode Gaard paa Engum Mark, der skyldte til Bygholm, under hvilket Len Hatting Herredhort e²). Det synes altsaa at vaere rigtigt, at noget af Byen horte til det ene og noget til det andet Herred.Isamme Praesteindberetning fra 1756 siges det, at i Engum Kaer var et Sted, hvor Engum By tidligere skulde have ligget. Om dette er rigtigt, er naturligvis vanskeligt at sige, men der foreligger altsaa den Mulighed,atByen paa sin nuvaerende Plads er yngre end Herredsgraensen. Byen ligger nu i en Udkant af sin Mark, fra Kirken, ved hvilken Byen ligger, er der kun

---

1) Koldinghus Lens Jordebog 1573.

2) Besigtelse til Mageskifte 11. Marts 1576 med Iver Lunge. Kr. Sk. 1, 160.

200 m til det Sted, hvor Byens Mark stoder sammen med Sognets 2 andre Byers Marker. Af disse laa den ene, Bredal, i Norvang Herred og den anden, Assendrup,iHatting Herred. Desuden ligger Hovedgaarden Tirsbaek i Sognet, der nu horer til Hatting Herred, men til hvilket Herred, den har hort oprindelig, vides ikke.

I Nimtofte Sogn, der nu regnes til Norre Herred i Randers Amt, ligger mod Vest Byerne Svendstrup, Battrupholt og Kolstrup, der tidligere horte til Sonder Hald Herred, hvad der fremgaar af Ekstraskattemandtallene for Kalo Len for 1610 og Markbog Nr. 1048. Af disse Byer ligger Svendstrup vest for Nimtofte By, skilt fra denne ved en Aa. Svendstrup har ganske vist sit eget Navn, men Byen havde Markfsellesskab med Nimtofte og disse Byer udgjorde eet Ejerlav. Her kan man altsaa ogsaa sige, at Herredsgraensen gaar igennem en By. Svendstrup er efter Navnet at domme en ung By og kan godt vaere anlagt, efter at Herredsgraensen var fastsat, ved Udflytning fra Nimtofte.

I Feldballe Sogn, der nu ligger i Randers Amts SonderHerred, ligger Marsk Stigs gamle Gaard Mollerup. Om denne siges det i Markbog Nr. 1081: »Imellem Borggaarden og Ladegaarden gaar en Bsek, som gor Skilsmisse imellem trende Herreder, nemlig Sonder Herred, oster Lisbjasrg Herred og Mols Herred, hvorafBorggaarden ligger udi Sonder Herred, Ladegaardenog meste Parten af Marken ligger i Mols Herred, en Abildhave udi oster Lisbjaerg Herred«. Af Sognets Byer og Gaarde horte Kejlstrup og Skaarupgaard til Mols Herred, Essig til oster Lisbjaerg Herred og Feldballe,Ulstrup, Taastrup og Hedegaard til Sonder Herre

red1). I dette Tilfaelde er det vel Gaarden, der er byggetpaa
det Sted, hvor de 3 Herreder stodte sammen.

Der haves enkelte Eksempler paa, at Herredsgraensen gik igennem en Bys Mark. Tange By ligger i Lysgaard Herred, lige syd for en lille Biaa til Gudenaa. Denne lille Aa danner Graensen mellem Lysgaard Herred i Loversyssel og Middelsom Herred i Ommersyssel. Ifolge Mkb. Nr. 1358 for Vindum Sogn laa 3 af By ens Aarsgoder, Nr. 9, 10 og 11, i Middelsom Herred, medens de ovrige tilligemed Byen laa i Lysgaard Herred. Til Sonder Onsild i Onsild Herred horte en Del Eng, som laa hinsides en Aa i Norlyng Herred²). Handest i Norhald Herred havde ogsaa lidt Jord hinsides Aaen, formodentlig har det ogsaa ligget i Norlyng Herred. Kastbjaerg i Gerlev Herred siges at have storste Delen af sin Faedrift over Siembro i Onsild Herred³). Forovrigt kunde det ofte hsende, at der til Herregaarde og andre Gaarde, saerlig maaske i Vestjylland, horte Enge, der laa langt borte og muligvis i et andet Herred, men disse kan vaere Kobeenge, der ikke oprindeligt har hort til Gaardene.

I det folgende skal jeg soge at give en Oversigt over de Steder, hvor Herredsgraensen ikke falder sammen med den nuvserende Graense, saaledes som denne fremgaar af Trap og Generalstabens Kort. Deter dog muligt, at jeg ikke har faaet alt med, saerlig gaelder dette Steder, hvor Graensen dannes af en Aa og denne, ved at forandre sit Lob, har bevirket, at Graensen og Aaen ikke laengere falder sammen.

I Vendsyssel blev Herrederne som omtalt forandret
i forrige Aarhundrede., Deres gamle Graense fremgaar

---

1) Markbog Nr. 1081.

2) Modelbog Nr. 1766.

3) Modelbog Nr. 1767.

blandt andet af Matriklen 1688¹). Horns Herred bestod da af Tornby, Home, Asdal, Bjaergby, Mygdal, Astrup, Elling, Sindal, Mosbjaerg, Bindslev, Uggerby, Tversted, Raabjserg, Skagen og Tolne Sogn samt de 3 Steder Korsholt, Studsholt, Volstrup og en Molle af HormestedSogn. Disse Steder ligger mod ost i Sognet og er skilt fra Resten af dette ved en Aa. En saadan skiller forovrigt ogsaa disse Gaarde fra Tolne Sogn, men denne er ikke bleven valgt til Graense, skont den synes ligesaa passende dertil. Elling Sogn opfores forovrigti Eline Goyes Jordebog under Vennebjaerg Herred,men dette har jeg ikke kunnet faa bekraeftet af andre Kilder.

Til Vennebjaerg Herred horte tidligere Ugilt, Gerum, St. Olai i Hjorring, St. Hans sammesteds, Aasted, Skerum, Lendum, Skallerup, Vennebjerg, Vidstrup, Harredslev, Jelstrup, Maarup og Rubjaerg Sogne, Resten af Hormested Sogn samt den storste Del af Flade Sogn. Af dette Sogn synes det, som laa syd for for Bangsbo Aa, at have hort til Borglum Herred. Bangsbo ostergaard siges saaledes 24. Juli 1573 at h.ore til Borglum Herred, rnedens Gaarden Suderbo i samme Sogn henregnes til Vennebjerg Herred²). Vester Bangsbo regnes 12. Aug. 1573 til Vennebjserg Herred, men i samme Mageskifte siges det, at Bangsbogaard ligger i Borglum Herred³).

Til Borglum Herred horte Borglum, Furreby, Vejby, Em, Vraa, Lyngby, Taars, Vrejlev, Haestrup, Horby, Volstrup, Sejlstrup, Rakkeby, Karup og Understed Sogne. Endvidere den storste Del af Albaek Sogn liggendenord

---

1) Se Henrik Pedersen: De danske Landbrug . . . 1688.

2) Kronens Skoder 1, 134.

3) Kronens Skoder 1, 136.

gendenordfor Vorsaa, en mindre Del af Vor Sogn
liggende nord for samme Aa, den storste Del af TorslevSogn
og den storste Del af Skaeve Sogn.

Til Jerslev Herred horte oster Bronderslev, Hallund, Jerslev, Vester Bronderslev, Serredslev, Hellevad, Helium, orum, Tolstrup, Stenum, Vrensted og Tise Sogne, Hundslund Sogn med Undtagelse af enkelte Gaarde syd for Gjer Aa. Endvidere den mindre sydvestre Del af Skseve Sogn, skilt fra den ovrige Del ved en Aa, en mindre Del af Torslev Sogn, ligeledes liggende mod Sydvest og skilt ved samme Aa eller en Biaa til den fra det ovrige Sogn. Desuden horte den Del af Vor og Albsek Sogne, der ligger syd for Vorsaa til Herredet, samt Lyngdrup og Favrholt af Horsens Sogn i Ka?r Herred¹).

Kaer Herred er omtrent forblevet uforandret, om Horsens Sogn er lige talt, af Aaby Sogn horer den vest for Rye Aa liggende Del til Hvetbo Herred. Endvidere horer til Hvetbo Herred Rogild beliggende ostligst i Brovst Sogn²).

I Thysyssel horte Faartoft i Thisted Landsogn tidligere til Hillerslev Herred³). Suridby i Stagstrup Sogn horte til Hundborg Herred. Endvidere synes oster Agger at have hort til Refs Herred, skont den ovrige Del af Agger Sogn horte til Hassing Herred⁴).

I Himmersyssel var der nogen Forskel paa Graensen nu og tidligere mellem Helium og HindstedHerreder. Til sidstnaevnte Herred horte 1576 Korupog Korupgaard⁵), derimod regnes Viffertholm

---

1) Mkb. Nr. 1567.

2) Klitgaard, Hvetbo Herred 2, 530.

3) Mkb. Nr. 1619. Molbech og Petersen 280.

4) Vestervig Klosters Jordebog 16 12/₁₃.

5) Beaigtelse til Mageskifte 2. Maj 1576.

samtidigt til Helium Herred¹). Gaarden er dog paa Mansas Kort fra 1841 regnet til Hindsted Herred, hvad maaske kan skyldes, at den i sin Tid har haft Birkeret og altsaa vseret unddraget Herredsjurisdiktionen.Af Als Sogn horte den nordlige Del, fra Fruerlundog mod Nord, til Helium Herred²). En Aa dannerSkellet. Svingelbjerg Sogn regnes nu til Rinds Herred, men den Del, der ligger nord for Lerkenfeldt Aa, horte tidligere til Gislum Herred³). En Aa deler Ravnkilde Sogn i 2 Dele, hvoraf den vestligste med Kirkebyen horer til Gislum Herred og den ostligste til Hindsted Herred. Samme Aa adskiller en lille Del af Oplev Mark, kaldet Oplev Tved fra den ovrige Mark. Oplev Tved regnes nu til samme Herred som Byen, men deter muligt, at Aaen engang har dannet Graensen mellem Herrederne, ligesom Tilfaeldet var med den Aa, der gik igennem Tange Mark.

Paa Mors er vist Herredsgraenserne endnu de gamle, hvis der ikke er sket nogle Forandringer ved Nykobing. I Sailing vides det, at der er sket enkelteForandringer. Torum Sogn horte tidligere til Harre Herred, men regnes nu til Norre Herred. Til dette Herred horer nu hele Selde Sogn, men tidligere horte Lendum By i dette Sogn til Harre Herred*). Om Graensen mellem Harre og Norre Herred ved Gaarden Brokholm i Junget Sogn findes et gammelt Dokument fra 21. Juni 1509, 4 Sandemaend af hvert Herred fastsatteSkelle t⁵). Endvidere horte Gamstrup og Snabe til Norre Herred, men til Roslev Sogn i Harre Herred. Af Balling Sogn horte Naesbaekgaard og Norby, som

---

1) Kronens Skoder 1, 74.

2) Engtakseringsprot. Nr. 1467, Helium Herred.

3) Kronens Skoder 1, 45 og 110.

4) Skivehus Lens Jordeboger.

5) Repert. Ny R. Nr. 11291.

en Aa skiller fra det ovrige Sogn, der horte til RoddingHerred,
til Hindborg Herred1).

I Ommersyssel horte Tapdrup Sogn, der nu henregnes til Norlyng Herred, til Sonderlyng Herred, hvortil ogsaa den Del af Rodding Sogn horte, der laa syd for Tjele Aa, bl. a. de Gaarde i Ingstrup, der laa syd for Aaen²). Ilshoj i oster Torslev Sogn og liggende lige ved Sognebyen horte ikke som denne til Gjerlev Herred, men til Norhald Herred³). En Aa skiller de 2 Byer fra hinanden. Til det sidstnaevnte Herred horte ogsaa True i Svendstrup Sogn, der tidligere havde sin egen Kirke. Byen Mejlby, der nu ligger dels i Linde Sogn i Norhald Herred og dels i Harridslev Sogn i Stovring Herred, horte tidligere vist alene til sidstnaevnte Herred*). Byen havde tidligere sin egen Kirke, og Nedlaeggelsen af denne er vel Aarsag til, at Byen blev delt mellem de 2 Sogne.

Graensen mellem Himmer- og Ommersyssel dannes tildels af Skals og Onsild Aaer; i Mellemrummet mellem disse 2 Aaer skyder Ommersyssel sig med 2 Sogne et Stykke ind i Himmersyssel. Naar man ser paa Herredsgraenserne der i Egnen, synes dette ikke sserlig unaturligt. Men saafremt Sysselgraensen var aeldre end Herredsgraenserne, synes den lidt unaturlig, men maaske ikke saa meget, at man tor slutte, at Herrederne og disses Grsenser er aeldre end Syslerne og deres Graenser.

Aabosyssel. Her er alt talt om Nimtofte og
Feldballe Sogne. Mellem Sonderhald og Galten Herredersynes
Graensen at have vaeret den Aa, der lober

---

1) Mkb. Nr. 1341.

2) Kronens Skoder 1, 133 (Tapdrup), 337 (Thisted), Dronningborg Lens Ekstraskattemandtal.

3) Prsesteindb. 1661, Dronningborg Lens Ekstraskattemandtal.

4) Dronningborg Lens Jordeboger.

nord for Gaarden Clausholm. Brusgaard, der ligger nord for Aaen, laa i Sonderhald Herred¹), og Munkdrup,der ligger syd for Aaen, i Galten Herred²). Endvideresynes Rigtriip og den Jord, der ligger til Schildenseje,at have hort til Sonderhald Herred³). Aaen, der lober ost for Clausholm, har vel dannet Graensen, men kun for en Del, thi Skader, der ligger vest for Aaen, synes altid at have hort til Sonderhald Herred*).

I odum Sogn i Galten Herred ligger Taastrup og Amdrup, der tidligere horte til Vester Lisbjaerg Herre d⁵). I Tilst Sogn i Hasle Herred ligger Geding og Hovedgaarden Kaerbygaard, der tidligere henholdsvis horte til Sabro og Vester Lisbjaerg Herreder⁸); en Aa danner ogsaa her Graensen. Ligeledes skiller en Aa Harlevholm, der for horte til Ning Herred, fra Harlev i Hjelmslev Herred⁷). I Venge Sogn i Hjelmslev Herredligger Soballe, der ved en Aa er skilt fra Venge. Soballe maa tidligere have hort til Framlev Herred, thi 1527 tales om Markskel mellem Venge og Soballe Mark og Herredsskel mellem Hjelmslev og Framlev Herreder⁸). Norre Vissing i Venge Sogn horte tidligere til Gem Herred, hvortil det endnu henregnes paa Mansas Kort fra 1846. Herehendsgave, Gessing og nogle flere Gaarde horer til Fruering Sogn i HjelmslevHerred, men er skilt fra det ovrige Sogn ved Dele af Hylke Sogn i Vor Herred i Loversyssel. Det synes imidlertid, at denne Del af Hylke Sogn, Tammestrup,

---

1) Mkb. Nr. 1244.

2) Dronninggaard Lens Ekstraskattemandtal 1608.

3) Eline Goyes Jordebog 236.

4) M. d. Archiv-Reg. V, 695.

5) Markbog Nr. 1240.

6) Kronens Skoder 1, 544 (Geding) og 191 (Kserbygaard).

7) Kronens Skoder 1, 319.

8) M. d. Archiv Reg. I, 251.

Nissumgaard og Ringkloster ogsaa har hort til Hj elmslevHerre d¹). Den Aa, der lober lige forbi Ringkloster, har altsaa vel dannet Graensen mellem Herrederne og Syslerne.

Loversyssel ligger sydvest for Aabo Syssel. Gudenaaen synes paa en stor Straekning at have dannetGraensen. Mellem Ning og Hads Herreder danner en mindre Aa tildels Graensen, dog synes Tvenstrup og Assendrup, der ligger nord for Aaen, fra gammel Tid af at have hort til Hads Herred i Loversyssel. Om Forholdene i Engum har jeg talt foran. Mod Vest horte nogle Gaarde i Ikast Sogn som naevnt til Vrads Herred, nemlig Tyvkaer, Bogeskov, Over Isen og Lille Norlund samt den 1683 ode Gaard SkovdaP). Dette vedvarede, indtil disse Gaarde ved Reskript af 29. Nov. 1822 blev henlagt til Hammerum Herred. Laengere mod Nord er der ogsaa lavet om paa Herredsgraenserne.Til Vrads Herred horte saaledes: Sigten, Guldforhoved,Ronkilde, Ravnholt og Bodholt i Bording Sogn og Paarup, der nu ligger i Funder Sogn i Hids Herred³). Dette blev ogsaa forandret ved det ovennaevnteReskript. Graensen mellem Hids og det nord for liggende Lysgaard Herred er ogsaa blevet forandret.Til det forstnaevnte Herred horte Mavsing og Mavsing Molle i Vinderslev Sogn⁴). Ligeledes horte til samme Herred Gaardene Bogelund og Vallerbaek i Karup Sogn⁸). Karup selv var et Birk, der 1637 blev lagt til Lysgaard Herred. Til hvilket Herred det tidligerehar hort, vides ikke. Muligvis har ogsaa nogle af de vestlige Gaarde og Byer i Torning Sogn hort

---

1) M. d. Archiv Reg. I, 429.

2) Mkb. Nr. 895, Ikast Sogn.

3) Silkeborg Lens Jordeboger og Ekstraskattemandtaller.

4) Kronens Skoder 1, 212.

5) Kronens Skoder 1, 186 og 188, Mkb. Nr. 1307.

til Hids Herred, idet Haller Aa maaske har vseret Graenseaa. Lidt nord for Karup var ifolge Arent Berntsenet Sted, hvor man med en Sten kunde slaa ind i 3 Stifter, nemlig Lover- (Aarhus), Har- (Ribe) og Ommersyssel (Viborg Stift), i 3 Herreder, nemlig Lysgaard,Ginding og Fjends, i 3 Len og i 3 Sogne.

Vor Ladegaards Sogn, der nu henfores til Tyrsting Herred, har ligget i Vor Herred, som jo er opnaevnt efter Byen Vor. En anden Herredsby har ogsaa en Tid vaeret skilt fra sit Herred, nemlig Nim, der i Matriklen 1688 henregnes til Tyrsting Herred. Baade Vor og Nim har vaeret Birke. Grsensen for Nim Herred dannes for en Del af Hansted og Bygholm Aaer. Horsens, der ligger mellem disse 2 Aaer, henregnes nu til Nim Herred, men i Kong Valdemars Jordebog er Byen op^fort under Hatting Herred. Dette strider imod den almindelige Regel, at en Aa skulde danne Herredsgraensen. Muligvis er Horsens af anden Grund opfort under Hatting Herred. Under dette Herred henregnes nu ogsaa ifolge Kane. Skr. af 14. Nov. 1835 den nord for Bygholm Aa liggende Del af Hatting Sogn. Om denne Del for har vaeret henregnet til Nim Herred, ved jeg dog ikke.

Jelling Syssel bestod kun af Jelling og NorvangHerreder. Ribe Oldemoder, der ellers plejer at naevne Herrederne, naevner dog ingen i dette Syssel. Grsensen mellem de to Herreder dannedes mod Vest af Omme Aa, saa at det, der laa nord for Aaen af Ringgive og S. Omme Sogn, horte til Norvang Herredog det, som laa syd for den, til Jelling eller, som det nu hedder, Torrild Herred¹). Mod Syd strakte Jelling Syssel og Torrild Herred sig til Vejle og GrindstedAaer, idet Slavs Herred forst er blevet oprettet

---

1) Danske Saml. 2. B. IV, 59 f.

1552. Herreds- og Sysselgraensen gik derved gennem flere Sogne. Vejle By ligger nord for Aaen og henregnesnu til Norvang Herred. Af Skibet Sogn horte N. Vilstrup syd for Aaen til Jerlev Herred¹). Af RandbolSogn horte Randbol, Vandel og Daldover til TorrildHerred, hvortil Sognet nu horer, medens Bindeballe,Rygbjaerg og Store Almstok laa i Jerlev Herre d²). Endvidere horte til Torrild Herred den Del af Grene og Grindsted Sogne, som ligger nord for GrindstedAa. Resten af disse Sogne horte, for Slavs Herredblev oprettet, til Jerlev Herred i Almind Syssel³).

Til Jerlev Herred i Almind Syssel horte af Stamp Sogn i Brusk Herred Aagaard, Hesselballe, Borlev og Nygaard⁴),, Til dette Herred horte ogsaa Skodegaard, der nu ligger i Anst Herred. Gaverslund, der nu ligger i Holmans Herred, anfores i Kong ValdemarsJordebog under Jerlev Herred, hvorfra det i Jordebogen ikke nsevnte Holmans Herred vel engang er blevet udskilt. Grsensen mellem Holmans Herred og Brusk Herred har et Par Steder ikke fulgt Sognegrsensen.Af Smidstrup Sogn i Holmans Herred horte Tyvkser, Haastrup og Ronshave til Brusk Herred⁵) og af Herslev Sogn i dette Herred horte Follerup og FollerupMolle til Holmans Herred⁶). Fra Brusk Herred er vel Elbo Herred engang blevet udskilt som et Magting.Grsensen dannes hovedsagelig af en Aa, mod Syd gaar den igennem Tavlov Sogn, saaledes at Gudso

---

1) Henrik Pedersen, De danske Landbrug 135.

2) Kronens Skoder 1, 148, 186, 192, 199, 206, 256 osv.

3) Danske Saml. II R. 4, 75, hvor Grene Kirke siges at ligge i Jelling Syssel og S. 76, hvor Grindsted Kirke siges at ligge i samme Syssel.

4) Matriklen 1662, Kronens Skoder 1, 175, 226.

5) Koldinghus Lens Matrikel 1662. Henrik Pedersen, De danske Landbrug 136.

6) Henrik Pedersen, De danske Landbrug 135.

horer til Brusk Herred¹). Af det nuvserende Anst Herredhorte Seest Sogn i aeldre Tid til Sonderjylland og har derfor vel ikke oprindelig hort til Anst Herred, undtagen Byen Vranderup, der i gejstlig Henseende horte til Harte Sogn i Brusk Herred²). Graensen mod Syd har vel Kongeaaen vaeret, der gaar igennem Vramdrup Sogn, de sydlige Byer og Gaarde her, Holt, Bastrup og osterbygaard har derfor hort til Sonderjyllan d³).

I Vardesyssel er Home Herred blevet delt i 3 Herreder, hvilket alt er sket for Aar 1300. Sydost og Syd for Home Herred ligger Skads Herred. Graensen dannes for en Del af Vardeaa, men mod Nord er Graensen for Skads Herred ialfald nu mellem 2 Aa-10b ikke langs med en Aa. Om Gording Herred er forglemt i Kong Valdemars Jordebog eller forst kommen til senere, kan ikke siges. Af Jernved Sogn i dette Herred horte den lille By Plovstrup til Malt Herred⁴). Af dette Herred har Hovborg i Lindknud Sogn, der ved en Aa er skilt fra det ovrige Sogn, tidligere hort til Slavs Herred⁸) og, for det blev oprettet, til Jerlev Herred. Gaarden regnedes ogsaa tidligere til Vorbasse Sogn.

Skernaa danner, som foran naevnt, ikke overalt Graensen for Harsyssel mod Syd. Men Aaer har ogsaa i dette Syssel spillet en stor Rolle som Herredsgraense.Graensen for Bolling Herred var mod Nord Venner Aa eller et Tillob til denne. Herved kom den sydlige Del af Veiling Sogn, Vennerby, Vennergaard

---

1) Koldinghus Lens Matrikel 1662. Mkb. Nr. 809.

2) Matriklen 1662.

3) De nsevnes ikke under Anst Herred i Henrik Pedersen: De danske Landbrug.

4) O. Nielsen, Malt Herred 157.

5) O. Nielsen, Malt Herred 153.

og Norby, til at hore til Bolling Herred, inedens det ovrige Sogn horte til Hind Herred¹). Ligeledes horte Lem Sogn og hele eller en Del af Olstrup Sogn til Bolling Herred²). Ved Reskript af 25. Jan. 1843 blev Lem, Olstrup og den sydlige Del af Veiling Sogn henlagttil Ulvborg og Hind Herreders Jurisdiktion. I Danske Atlas (V, 838) siges det under Hover Sogn, at der ved Anneksgaarden lober en Aa, som skiller Bolling og Hind Herreder ad. I saa Fald maa ogsaa noget af Hover Sogn have hort til Hind Herred. Imidlertidkan Hover Aa ikke paa hele sit Lob have dannetGraensen, thi Rindum Sogn, som ligger syd for Aaen, har vel altid hort til Hind Herred. Ligesaa vel den nordlige Del af Veiling Sogn og den sydlige Del af Hee Sogn.

Mod ost var den Aa, som nu kaldes Vorgod Aa, tidligere Graensen for Bolling Herred, trods det at den gennemlob baade Borris, N. Vium og Vorgod Sogne, som altsaa kom til at ligge baade i Bolling og det ost for liggende Hammerum Herred. Dette fremgaaraf Markbogerne fra 1683³), Matriklen 1688, forskelligeMageskifter og af et Reskript af 25. Jan. 1843, hvorved Dele af disse 3 Sogne blev henlagt fra HammerumHerreds Jurisdiktion til Bolling og Norre HerredersJurisdiktion. Ikke desto mindre opfores i Lundenaes Lens Jordebog fra 1498⁴) alle Selvejerne i Vium og Vorgod Sogne, deriblandt ogsaa Selvejerne i Abeldrup i Vorgod Sogn, der ligger ost for Aaen,

---

1) Mkb. Nr. 911.

2) Mkb. Nr. 874 Lem Sogn. Lundenes Lens Jordebog 1597. Henrik Pedersen, De danske Landbrug 145.

3) Mkb. Nr. 880 og 893 N. Vium Sogn, Mkb. 879. Borris Sogn, Mkb. Nr. 870. Vorgod iSogn. N. Vium Sogn opfores i Matriklen under begge Herreder, de 2 andre Sogne kun under Bolling Herred.

4) Harsyssels Diplomatarium 82 ff.

under Bolling Herred, og det skont disse Steder senere siges at ligge i Hammerura Herred. Under dette opforesi Jordebogen ingen Afgifter af de 2 Sogne, der altsaa synes helt henregnet til Bolling Herred. Her er altsaa en Modsigelse mellem den aeldste og de yngre Kilder. Deter dog sandsynligst, at deter den aeldste Kilde, der er urigtig, da man vel ikke har lavet om paa Herredsgraenserne efter 1498 og sserlig ikke saaledes,at 3 Sogne er blevet delt mellem 2 Herreder. Jordebogen fra 1498 er muligvis en fra bar Grund af optaget ny Jordebog over Lenets Afgifter, man har sognevis indkaldt Bonderne og spurgte dem om deres Afgifter og ikke taget Hensyn til, om Sognet var delt mellem 2 Herreder, da begge jo horte under Lenet. Derved er Ejendommene blevne opforte under det Herred, hvor Sognekirken laa, i alle 3 Tilfaelde BollingHerred.

Timring Sogn, der ogsaa gennemstrommes af Vorgod Aa eller et Tillob til den, synes helt at have hort til Ulvborg Herred¹), derimod var det nordfor liggende Vildbjaerg Sogn delt mellem Ulvborg og Hammerum Herred, hvortil den ostlige Del med Kirken horte²). En Aa danner ogsaa her Graensen.

Storaaen danner mod Nord Graensen for Ulvborg Herred, den danner ogsaa paa en Straekning Graensen for Hammerum Herred, indtil Graensen viger fra Aaen for at folge en ganske lille Baek, som lober fra Aaen mod ost i den sydlige Del af Hodsager Sogn, saa den storre nordlige Del af dette Sogn horte til Ginding Herred, hvortil Sognet nu henregnes, og nogle Byer og Gaarde Hallundbsek, Bredvigbaek og Ommose til HammerumHerre

---

1) Mkb. Nr. 927.

2) Mkb. Nr. 927. Sognet opfores i Matriklen 1688 under begge Herreder.

merumHerred¹). Derfra gaar Herredsgraensen mod ost henad Karupaa til, for et Stykke fra denne at boje mod Syd eller Sydost, paa Grund af at Bording Sogn eller en Del af deter blevet lagt til Ginding Herred.

Vest for dette Herred ligger Hjerm Herred. Graensen dannes mod Nord af den Aa, der tidligere kaldtes den hellige Aa og mod Syd af en Lavning, der deler Borbjaerg Sogn i 2 Dele, een til hver af de 2 Herrede r²). Vest for Hjerm Herred ligger Skodborg Herred, der mod ost er skilt fra hint ved en lille Aa og mod Syd fra hint ved Damhus Aa, idet Hjerm Herred straekker en Arm henimod Nissum Fjord, syd for Skodborg Herred. Af Gording Sogn i Hjerm Herred laa Byen Slyk nord for Gording Aa og horte derfor til Skodborg Herred, saaledes naevnes under 23. Juni 1621 i Kronens Skoder 1 Hus i Slocke By, Gording Sogn, Skodborg Herred. I Kong Valdemars Jordebog opfores under Vandfuld Herred Heldum og N. Nissum, som nu horer til Skodborg Herred og vel altid har hort til dette. Men Jordebogen er vist ikke altid paalidelig i sine Angivelser af, under hvilket Herred det i den anforte Gods laa. Dette kan vaere opfort under det Herred, hvis Ombudsmand havde det anforte Gods i Forlening. Paa den Maade kan maaske flere andre Tilfaelde forklares, hvor Jordebogens Angivelse ikke stemmer med de nuvserende, f. Eks. at Horsens er anfort under Hatting Herred, saint den Uoverensstemmelse, der er i Himmerland mellem de nuvaerende Graenser og Jordebogens Oplysninger. Forovrigt synes man i Kong Valdemars Kancelli eller det Sted, hvor Godsindtsegterne blev kontrollerede, at have haft et meget godt Overblik over Danmarks Sysler og Herreder.

---

1) Mkb. Nr. 930. Er i Matriklen henregnet til Ginding Herred.

2) O. Nielsen, Hjerm og 'Grinding Herreder 156 f.