Georg Bruun: Kolding før 1700.

Forhenvserende Rektor Georg Bruun har paa V. Schaeffers Forlag, Kolding, udgivet en Bog om Kolding for Aar 1700; Forfatteren kalder den »en Hjemstavnsbog« og vil vel dermed sige, at han har bestraebt sig for at gore Fremstillingen saa »folkelig«, at den kan blive Allemands Laesning, hvilket da ogsaa er lykkedes. Bogen, der er udgivet af »Det historiskantikvariske Selskab for Kolding og Omegn«, er tilegnet Mindet om Koldings Historiker, Redaktor P. Eliassen. I Fylde naar den selvfolgelig ikke op paa Siden af Eliassens store Vaerk »Kolding fra Middelalder til Nutid«, men der er siden Eliassens Bog udkom 1910 foretaget talrige Jordbundsundersogelser i og ved Kolding, og disse har bevirket, at Byens Udvikling fra Oldtid til Middelalderens Slutning kommer til at forme sig ikke saa lidt afvigende fra Eliassens

Medens Rektor Bruuns Bog kun i mindre Grad beskaeftiger sig med Koldinghus' Historie, findes der fyldige Bidrag til Raadhusets og Latinskolens Historie, og dernaest bringer den Biografier af to af de Maend, der indenfor det givne Tidsrum har haft storst Betydning for Byens Udvikling, nemlig Lensmanden Caspar Markdaner (1533^—1618) og Borgmester og Tolder Soren Kjser (ca. 1518—1582).

De foran omtalte Jordbundsundersogelser viser, at

det Terraen, hvor Kolding nu ligger, oprindelig har bestaaet af fem Banker, adskilt ved Smaasoer og Sumpe, men ved Udskylning af Skraenterne, Aflejring af Fyld m. v. er de oprindelige Lavninger i Lobet af Aarhundreder blevet udjsevnet og hojnet, saa de efterhaandenblev anvendelige til Bebyggelse, et Resultat, der dog forst naaedes et godt Stykke hen i Middelalderen.

Som saa mange andre af vore Kobstseder har Kolding haft en staerkt vekslende Sksebne; i Kobstsedernes Blomstringstid ved Aar 1600 antages Byen at have haft ca. 2500 Indbyggere; efter de tre fjendtlige Indfald i det 17. Aarh. var Tallet 1672 gaaet ned til 1094, og en Snes Aar senere var det kun 995, saa steg det paany langsomt og naaede ved Aar 1800 op til ca. 1400.

Bogen bringer nogle Billeder samt to Terraenkort; af Hensyn til ikke stedkendte Lassere vilde det have vaeret onskeligt, om der paa Kortene havde va?ret indlagt nogle flere Stednavne, og ligeledes maa det beklages, at der ikke i Bogen er Register over de mange Personnavne, som naevnes i Teksten. Side 96 omtales Bytinget med Byfogeden som Retsleder og Raadstueretten, »i hvilken Raadet domte sammen med Byfogeden*. Denne Karakteristik af Raadstuerettens Sammensaetning er nseppe holdbar. Raadstueretten bestod i de jyske og fynske Kobstseder af Magistraten: Borgmestre og Raadmsend, og deltog Byfogeden i en Domsafsigelse her, skyldes det sikkert saerlige Forhold, f. Eks. at Byfogeden tillige var Raadmand, hvilket der kendes flere Eksempler paa.