Hr. Mads Sørensen i Gislum.

Da jeg i Efteraaret 1930 i Landsarkivet i Viborg gjorde nogle Optegnelser om Gislum Sogn, traf jeg over en lsengere Skrivelse fra 1566¹) angaaende den forste lutherske Praest i Gislum, Hr. Mads Sorens e n, der dette Aar af den Viborg Bisp var stillet for en Provsteret, anklaget for Ulydighed imod Bispen og Kgl. Maj. Ordinants²).. — Skrivelsen er dateret: »Tiisted t³) fredagen nest effther nytaarsdag MDLXVI« (4. Jan. 1566) og giver et interessant Indblik i Sognets Historie og i Brydningen imellem den katolske og den lutherske Kirkeordning. — Men forend jeg tager fat paa selve Skrivelsen, maa det vaere mig tilladt at give nogle faa orienterende Bemserkninger om Sognets Historie i disse fjerne Tider:

For 1432 eksisterede der noget, som forte Navnet »Gislum Kald«. — Prsesten boede i Gislum, men havde desuden Vognsild, Svingelbjerg og Farso Sogne under sig. Han betjente en Del af Kaldet ved Hjselp af en Vikar, der boede i Thorupgaard i Farso Sogn. Dette Kald horte under Viborg Domkapitel, der havde Jus. Patronatus til Kaldet.

---

1) Viborg Bispearkiv, Gislum KaM. B. lste Pakke Nr. 6.

2) Kr. d. 3. Ordinants af 14. Juni 1539. (Rordams Kirkelove, I. Bind. Pag. 40 og fl.).

3) Kongens Tisted i Gislum Herred.

I Fjortenhundrederne havde man imidlertid opdaget
en hellig Kilde i Testrup, Rinds Herred, hvilket gav
Anledning til Oprettelsen af et Hospital i dens Naerhed.

Kilden var indviet til St. Soren.

Testrup Hospital var forsynet med en stor og prsegtig med et hojt Taarn prydet Korskirke, paabegyndt 1432 og opfort af store rode Mursten; Hospitalet laa i Kirkens Forlaengelse mod Vest.

Herunder lagde Biskop Herman i Viborg sin Hovedgaard, »Textorp« (Testrupgaard), med alt underliggende Gods. Hospitalets Forstander var tillige Prsest og bar Titelen Provst (»presbyter provisor que praepositus loci«). — Under denne Prselat lagde Biskop Herman »Gislum Kald«, og Prsestegaarden her blev bortfsestet til Bonder. — Det hele indviedes af Biskop Torlav i Viborg 1439.

I et Tingsvidne, udstedt paa Gislum Herreds Ting den 31. Juli 1557, siges, at »Engen Blagshale mellem Lynderupgaard¹) og Hojslev Molledam²) har hort til Testrup Hospital, indtil Binderup Bymaend i Klements Fejden tog den til sig. — »Hr. Villas, mester Christen, Jorgen Ebbiszen, lerich Hogh och leb Laurissen, ty haffde samme engh i brugh tiilh Taestrup, then jen effther then anden, ther tii haffde forne Taestrup udi befallingh och var forstander udi forne Tsestrup«³).

Her har vi da en Liste over Forstanderne paa Hospitalet
til Reformationen, nemlig:

1. Hr. Villads,

2. Mester Christen,

---

1) Binderup Sogn, Gislurn Herred.

2) Simested Sogn, Rinds Herred.

3) »Viborg Diplomatarium«, Pag. 405.

3. Jorgen Ebbesen,

4. Erik Hogh og

5. Ib Lauritsen.

Disse Forstandere var altsaa ogsaa Prsester i Gislum
og det derunder naevnte Sogn, »Gislum Kald«.

Den 13. September 1533 lod den sidste katolske Biskop i Viborg, Jorgen Friis, paa Gislum Herreds Ting tage et Lovhaevd paa Kirkens og Bispedommets Gods i Gislum Herred. — Deriblandt: »—»^— en gord i Gijslum, saa god som then beste y boyen, og en end e1 s to f ft h. — En gord y Nyrup med en feyring iorde*¹).

Gaarden i Gislum er den nuvaerende Praestegaard, der som sagt siden 1432 eller 39 havde vseret bortfsestet til Bonder. Gaarden i Nyrup blev 1699 bortsolgt til Jens Juul til Villestrup²) af Biskop, Dr. Gerner for 34 Rd. 2 Mk.³). — Endels Tof ten horer endnu til Praestegaarden og ligger Syd for Kirkediget.

I Folge et Regnskab fra 1685—86 ejede Gislum
Kirke da folgende Gaarde4):

»1 Gaard i Stistrup — 5 Rd. 1 Mk. 9 Sk. VU Alb.

1 Gaard i Feulum — 7 Rd. 2 Mk.

1 Boel ibidem — 4 Rd. 2 Mk.

1 Gaard i Gottrup —7 Rd. 1 Mk. 9 Sk. l4/5 Alb.

1 Boel i Fandrup —2 Rd. 1 Mk. 9 Sk. l4/5 Alb. —«

Kirken var, som det vil fremgaa af efterfolgende
Skrivelse, indviet til »Vor Frue«.

Den sidste katolske Prsest i Testrup var Hr. ChristenNielszon (Selgensen), som forhen havde vseret Munk. Han gik imidlertid over til den lutherske Laere og forblev i Embedet. I hans Tid var Hr. Laurids JenszonBorch

---

1) »Viborg Diplomatarium«, Pag. 255.

2) Jens Juul har skrenket Dobebsekkenet til Gislum Kirke.

3) Stiftsbogen. (Landsarkivet.)

4) Kirkeregnskaber. (Landsarkivet.)

szonBorchVikar paa Torupgaard. Da Hr. Christen
dode ca. 1543, blev Hr. Laurids befordret til Provst i
Testrup, men dode samme Aar eller 1544 i Torup.

Saa fulgte Aaret efter den store Forandring med
»Gislum Kald«, hvilket fremgaar af folgende Kgl.
Skrivelse af 7. Februar 15451):

»Efftherthi Testrup hoffuedgaardt och godzs haffuer wdij forstningen wasritt giffuett och fundert till hospitall at opholde siuge och wanfore mennesker udinden, och samme godzs emu wdij nogne aar kommitt wdij misbrugh —« (saa skaenker nu Kongen naevnte Gods og Hospital til Hospitalet i Viborg), nemlig: »forne Testrup hoffuedgaardt och godzs met alle forschriffne gaardt och godzens tilligelze, szom ther nu tilligger och aff arilds tiidt tilligget haffer medt rette —.«²)

Efter dette blev »Gislum Kald« delt saaledes, at Mester Anders Grinning fik Farso, Svingelbjerg og Vognsild Sogne med Torup som Praestegaard; men Hr. Mads Sorensen fik Gislum og Testrup Sogne med Gislum Praestegaard til Residens. — Hospitalsforstanderen i Viborg erholdt Jus Patronatus til Gislum Kirke.

Om Hr. Mads Sorensen, der altsaa var kaldet af Hospitalsforstanderen i Viborg, har man hidtil ikke vidst andet, end at han var fodt i »K jaell ingtan d«, der for Skipper Elements Fejde var en Servejergaard i Gislum Sogn, — at hans Hustru hed Birgitte Pedersdatter, og at han var den den forste Praest, som residerede i Gislum efter Reformationen. — Men nu lader jeg altsaa det fundne Dokument fortaelle videre om ham; dog finder jeg det rigtigst at anvende vaesentlig Nutidens Ortografi:

---

1) »Viborg Diplomatariurn«.

2) » Viborg Diplomatarium«, Pag. 312.

»Jens Nielszen, Sognepraest i Durup Herredsprovst udi Giislom Herred, Anders Gronningh, Sognepraest i Farszoo, Lauritz Erickszen, Sognepraest i Tiistedt, AndersVillomszen Braszen, Sogneprsest i Lwens, ChrestenPerszen, Sognepraest i Rorbeck, Niels Christenszen,Sognepraest i Binderup¹), og Chresten Chrestenszen,Sognepraest i Foulum, gore alle vitterligt med dette vort aabne Brev, at Aar efter Guds Byrd MDLXVI (1566), Fredagen naest efter Nytaarsdag, for os udi Tiistedt var skikket haederlig og hojlaerd Mand, Mester Kieldt Jwell, vores Superintendent her udi WiiburghStig t²), og havde ladet hidkalde Hr. Matz Seurenszen,Praest i Gislom, og tiltalet hannem for nogre store Ulempe, Utilborlighed og Uskikkelighed, som han skulde have ladet sig finde udi, udi nogre framgangne Aar, baade udi Laerdom, Ceremonier og Levned imod Guds Ord og Kgl. Majst. Ordinants og desligeste imod sin egen Forpligt, Brev og Handskrift, som han ved X Aar siden havde givet forskrevne Mester Kieldt, hvilken han straxt her for os i Rette lagde. — Lydendes:— At paa det, han maatte komme til sit Embede igen, som han var frasagt. Da havde han lovet og tilsagtforskrevne Mester Kieldt paa sin Tro, JEre og EmbedesForliselse, forst at han skulde »ligge« Vind paa af alle sin Evne og Formue at fly sig gode Boger og laese og studere flitteligen, og gore sit Embede af den Naade, Gud giver ham, og ingen Tid eller Dage forsommeaf de Kgl. Majst. Ordinants bemelder, at han skulde gore sit Embede. Dernsest, at han skulde gore saa udi sin Levned og udvortes Omgaengelse med sine Sognemaend og andre, skikke sig udi iErlighed, Tugtighedog

---

1) Der har altsaa den Gang vseret en Praest i Binderup, som maaske har haft den nu nedrevne Mosbsek Kirke som Anneks.

2) Den 2. Septbr. 1549 blev Kjeld Juell beskikket til Biskop i Viborg Stift. (Rordams Kirkelove I.)

tighedoggode Exempler, at ingen skulde have Aarsag til nogen Forargelse at tage af hannom. Sammeledes skulle han holde sig fira Huggeri, Kiv og Traette, Drik og Soleri og hvis andet ham kunde give Aarsag til Kiv, Traette eller noget andet hans Embede kunde vaere imod, og handle med Hustrue, Folk og alle andre, hjemme og af By, soitn en christen Praediker bor at gore. Og holde hver Dannemand med Love, som han kober med, og udi alle Maade skikke sig baade udi Laerdom og Levned efter Guds Ord og Kgl. Majst. Ordinants.Og hvis han imod dette, som han da lovede, lod sig findes, enten i Forsommelse udi sit Embede, eller udi Kiv, Traette, Drik eller noget andet imod det, som foreskrevet stander, da skulde han med det samme uden videre Dom vaere af med Praeste-Embedet. — Samme Brevs Datum MDLV (1555)¹).

Derover beklaget forskrevne Mester Kieldt, at samme Hr. Matts saadan sin iErebrev, Forpligt og Handskrift ikke holdet og fuldtgjort haver; men udi mange og adskillige Maade handlet der imod baade udi Laerdom og Praediken. — Desligest udiCeremonier og dertil udi sin Levned og Omgaengelse.

Forst udi Lserdommen, at han haver ikke villet fly sig Boger, og laese og studere, at han kunde gore sit Embede fuldeste (Fyldest). Ikke heller beskikket sin Praediken, saa at Almuen det kunde forstaa, men straxt han haver laest Texten, og der hos noget sagt, begynder han at skaelde og raabe paa de ene og andre, og describere (beskrive) dem saa, at hver kan forstaa,

---

1) Hr. Mads Sorensen har altsaa vseret domt fra Embedet 1555, og man faar det Indtryk af ovenstaaende, at han ikke alene har vseret forsommelig med Hensyn til Embedet; men at han har vseret hengiven til Slagsmaal, Drik, Soleri og Trsette — at han har vseret haard imod sin Hustru og Tjenestefolk og en Kaeltring i Handel. Han har altsaa lovet Bedring og saaledes faaet Lov at beholde Embedet.

hvo han mener. Og ikke alene siger og praediker det, han vide forvist, men ogsaa hvad hans Hustrue kan hore og sporge Ugen igennem af Kaerlinger og lose Folk — deter mesten hans Prsediken om Sondager og hogtilige (hojhellige) Dage.

Desligest, naar han med sin Raseri saa hugger heden (hen for sig) udi Prsedikestolen, at han kommer der med alle Folk i Kirken til at le, forhastiges han og siger: »Den sidste, der lo ad mig i Kirken, dennes Mund gik op til orene, forend den kom ud ad Kirkedoren.« — Som han og sagde nu i Aar paa Sancti Staphans Dag, hvor han og noterede nogre aerlige Folk, for de stod og saae op i Kirken imod Choret, som Vor Frue Billede staar inde udi en Capell¹), og sagde, at turde de ikke se paa samme Billede med baade (begge) ojnene, saa vinkede de til den med det ene oje, og derhos describerede (beskrev), hvo han mserkte, og gjorde en Lignelse om en Skoge, som redte sin Seng paa det allerhojeste Bjerg, og en Skalk ganger fraa hende, og anden til hende²).

Item, naar han lader sig fortorne over nogre sine

---

1) Af denne Ssetning slutter jeg, at Gislum Kirke har vseret indviet til »Vor Frue«. — Den gamle Herredsfoged, Chr. Testrup, fortseller nemlig om Testrup Kirke, at den var bygget St. Kathrine til Mre og kaldtes i de Tider St. Karens Kirke. — »Dog det ved jeg, at St. S 0 r en havde Hojalteret tilfselles med St. Karen; thi de stod begge udhugne af Eg med Kroner paa Hovedet paa samme Alter — enhver i sin Skranke med Dor for — istedet for Altertavle, indtil de 1698 brsendte —«. (Saml. til jysk Hist, og Top. I. Side 34 8.) — Ordet: Capell i Skrivelsen fra 1566 betyder det samme som Skranke med Dor for (ca. 1740). — Er St. Karen saaledes Testrup Kirkes Vsernehelgen, kan man ikke tvivle om, at »Vor Frue« er Gislum Kirkes Vsernehelgen.

2) Hr. Mads vilde hermed beskylde disse »serlige« Folk for, at de i Hjertet var Katolikker, fordi de saaledes stod og saa paa »Vor Frues« Billede, der stod oppe paa Hojalteret. — Skogen er vel den katolske Lsere, og Skalkene dens hemmelige Dyrkere.

Sognefolk, da haver han den naeste Praediken, anden og tredie der efter, ingen anden Udlaeggelse over hans Text end beskriger og beskselder dennom, og efter hans Dom kan ikke noksom forbande og domme dem den onde Aands Lemmer at vaere.

Og besynderlig med de fattige Folk udi »Kierlingtandt«, for de ikke komme Julenat langt for Dag at ofre hannom. — Derfor stod han aabenbarlig Juledag udi Testrup Kirkes Praedikestol og beskreg de fattige (stakkels) Folk, bebrejede dem deres Sorg og Genvordighed, og derfore lovet Gud aabenbarlig og glaedde sig der ved.

Item, naar han lsenge udi sin Rasenhed haver udost og udskreget udaf Praedikestolen noget unyttigt, og han da kommer til sig selv igen, da forbander han alle dem, der noget siger igen, af alt det han da haver sagt.¹)

Dertil, naar han skulde forkynde, Bandsmennesker ere, efter Ordinantsens Lydelse,²) da oplaeser han hver udaf Budordene isser, og forkynder i Bande alle og hver, der imod hver udaf Budordene noget haver syndet, saa at han synes vel hundrede Gange at have sat sig selv i Bande³).

Sammeledes beklaget forskrevne Mester Kieldt, at naar han paa sit Embedes Vegne haver kommet til nogen forskrevne Herr. Matzes Kirke at visitere, da alt hvad han paa een Tid kunde prsedike fram, haver forskrevne Hrr. Mattis udi lang Tid udi mange Praediker praediket tilbage, og sagt sig selv at kunne staa sit Embede fore, og intet have hans Tilkom behov,og besynderligen i Aar, han praediket udi TestrupKirke,

---

1) Det vil sige: Naar han har sindet sig af sin Hidsighed.

2) Om Bandssettelse: »Rordams Kirkelove« I. B. Pag. 80.

3) Nemlig fordi han ogsaa selv syndede imod Budordene.

strupKirke,og forkyndede hvad en Guds Ords PraedikersEmbede vare, og hvore han skulde fremgange at straffe Synden efter Christi Lgere, Matth. IS¹), og hvad hans Prsediken skulde vsere, 2. Corinth. 2 & 42)4²) og 1. Petr. 4: Si quis loquitur loquatur ut eloquia Dei^z). Da haver forskrevne Hrr. Matz udi mange sine Praediken og udi lang Tid raabt der imod, og ham beskregen og ved sit Embede nsevnet, og ham udi sit Embede foragtet, hvorfore forskrevne Mester Kieldt her for os i Dag tilspurgte forskrevne Hrr. Matthis, om han havde noget, han kunde skylde ham, enten udi sin Lserdom, Levned eller andet, hvorfore han saa describeret og beskreg ham. — Da sagde han Nej, at han havde intet at kunde beskylde ham udi nogen Maade.

Dernaest udi Ceremonier beklaget forskrevne Mester Kieldt, at samme Herr. Matzs Seuerenzen ingenledes vilde rette sig efter Kgl. Majst. Ordinants, men folger sin svenske Fason og Vane, enddog han havde ham tit og ofte paamindet, at han skulde ikke saa gore.

Forst, naar Degnen haver sjunget et Vers af en Psalme, lseser forskrevne Herr. Matzs Collecten*), og saa straxt begynder Credo⁵), og saa ganger i Praedikestolen.Men naar han forfolger Ceremonierne for Praediken,da

---

1) Text i Kr. 111. Bibel 1550: »Synder din Broder imod dig, da gak hen, og straffe hannem mellem dig og hannem alene.«

2) aEfterdi vi have saadant et Embede, eftersom os skete Barmhjertighed, da blive vi ikke trsette, men fly Ionlig Sksendsel, og omgaas ikke med Skalkhed, og forfalske ikke Guds Ord, men med Sandheds Aabenbarelse, og bevise os vel mod alle Menneskers Samvittighed for Gud.«

3) »Der som nogen taler, at han skal tale det som Guds Ord. Der som nogen haver et Embede, at han det skal gore af den Formue, som Gud giver.«

4) Collecten: Bonnen fra Alteret.

5) Credo: »Jeg tror —,« d. e. Den apostoliske Trosbekendelse.

diken,dabliver han ikke ved Alteren, men under Glorificatzen¹), Alleluja²) og Credo, enten ganger neder i Choret at sidde, eller og ganger og spacerer op og neder ad Kirkegulvet. — Item Gollecterne concluderer(afslutter) han ikke ret, enddog han er tit og ofte derom paamindet.

Desligeste efter Praediken opregner han ikke ret Catechismi Text³), men farer der udi vild. — Dertil udi Litanien⁴) tillaegger han moget udaf sin egen Hoved, og det bedst gjordes behov at bede, saetter han tilbage, besynderligen, at han haver aldeles udlukt Kgl. Majst. af Litanien, og ikke heller vilde laese de Collecter for Kongen og Riget, Fred og anden Nodtorftighed, som saedvanligt er. Og naar forskrevne Mester Kieldt haver ham paamindet, hvorfore at han saa gjorde, og ikke fulgte Ordinantzen, Handbogen og Psalmebogen som andre Praestemaend, da haver han svaret, at han vidste sig ikke at vsere forpligtig nogen besynderlig Bog at folge.

Item, at han havde en aabenbarlig og vitterlig Horekarl udi Wester Riisz i Testrup Sogn lydeligen ved sin Navn bandsset i Kirken den naeste Sondag for Jul, for han holder en anden Mands aegte Hustrue hos sig og den misbruger, og straxt han ginge neder af Praedikestolen haver forskrevne bandsat Horekarl fulgt efter ham op til Alteret, og han straxt haver givet ham Sacramente⁵), uden alle Ponitnts^e) eller Aflosnin⁷).

---

1) Gloria: »iEre vsere Gud i det hoje!«

2) Halleluja: »Love Gud —«

3) Se Ordinansen: »Rordams Kirkelove«, I. B. Pag. 63.

4) Litaniet: Menighedenis Syndsbekendelse. Se »Salmebog for Kirke og Hjem«, Nr. 219.

5) Nadveren.

6) Syndsbekendelse, Anger og Bod.

7) Syndsforladelse maatte forst tildeles na?ste Sondag, naar vedkommende havde vist Anger.

Sammeledes, at han haver stedet til Sacramentet dem som haver vaeret i Trsette sammen, og ved den Vilkaar annammede Sacramentet paa begge Sider, at de onskede dem at annamme en Djaevel udi Sacramentet, der som det var ikke ret, det hver af dem sagde.

Item, at han paa Juledag nu sidst var, som mange vilde gange til Sacramentet, og han havde haft noget gammelt urent Vin, som havde vaeret frosset og optoet igen, og den Dannekvinde Hustrue Ingierdt med nogre sine Folk vilde annamme Sacramentet, havde him sendt ham ud i Kirken noget godt Vin udi en liden rod Stob, hvilket han havde sat paa Alteret saer for sig, og givet det frosset og optoede Vin alene udi Kalken, og efter han havde consecreret¹) og skulde distribuere²), haver han taget Kalken udi den ene Haand og Stobet udi den anden Haand, og givet det menige Folk udaf Kalken, men der han er kommen til forskrevne Hustrue Inggierdt, haver han bodet hende Stobet, og som hun haver skodt den fraa sig, og ikke vilde annamme det uviede Vin, haver han holdet den til hende igen, saa at hun maatte det annamme. Hvor udaf der er kommen Forargelse hos det menige Folk udi Kirken, og mange haver leet derad.

Dertil haver han undertiden brugt en svenske Vise at sjunge udi Kirken med Dans eller Springen og andre underlige Fagter, og Degnen skulde med iblandt Folkene og svare ham dertil. Og som forskrevne Mester Kieldt nu tilspurgte ham, hvad det var for en svenske Vise, som han saa brugte, sagde han at det var »Laetabundus«³) etc.

For det tredie beskyldte forskrevne Mester Kieldt

---

1) Indviet Brod og Vin.

2) Uddele det.

3) Lsetabundus betyder: »Hjertensglad«. — Maa vsere Begyndelsen af en Frydesang.

samme Herr. Matzs, at han ikke saa christelig lader sig findes udi sit L evn ed, som det sig burde. — Besynderligen at han forer godt Folk udi Kiv og Traette, med Forforing og andet, som han og hans Hustrue det sidste forgangen Aar forte de fromme Folk udi Testrupgaardt og Kastrup udi svare Traette og Uenighed.

Dertil, naar nogre undertiden taler det, som ham ikke vel behager, havde han kastet sine Klaeder op bag og vendt dem den Ende imod, som udi Testrupgaardt var sket.

Desligeste udi Kastrup med en Dannekvinde, at han udi Forsamling bandte en Visk ved Stoben, og sendte hende fram, at hun skulde to den denned.¹) Med moget andet, baade udi Wiborgh til Barthell Bierregraffs og andersteds etc.

Efter slige Lejlighed satte forskrevne Mester Kieldt udi Rette, om forskrevne Herr. Matthis Seuerenszen havde saa retteligen holdet sit Brev og Segl, og saa skikket sig, at han burde her efter at nyde Praeste- Embede.

Dertil svaret forskrevne Herr. Mattis Seuerenszen, og den storste Part af forskrevne Anklage kunde ikke benaegte; men nogre af forskrevne Artikler anderledes udlagde og forvendte.

Da, efter Tiltale, Gensvar og Sagens Lejlighed som forskrevet stander. Desligeste efter forskrevne Herr. Matthis Seuerenszens egen Brev, Forpligt og Handskrift, kunde vi ikke finde forskrevne Herr. Matthis Seuerenszen, saa at have handlet, at han bor her efter at nyde Praeste-Embede, uden han kan ydermere for Guds Skyld og for Dannemaends Bon benaades.

---

1) Maaske Hr. Mads har fundet Stoben uren, eller »Dannekvinden« ikke selv var renlig anlagt.

Til Vidnesbyrd trykker vi vores Signeter neden paa
dette vort aabne Brev.

Datum, Aar og Dag som forskrevet stander.¹) — Under Dokumentet har de gode Praestemaend altsaa sat deres Vokssegl, og Dokumentet baerer folgende Paaskrift: »Dom over Herr. Mattis i Gislum, hvor udi han domtes fra sit Embede 1566.«

Det synes, som om denne Hr. Mads har vseret en klog og forslagen Herre og en temmelig ondskabsfuld Person; men det gik ham dog ikke saa ilde som hans Navnebroder, Hr. Mads i Ullits, der ikke alene fradomtes Embedet, men blev henrettet midt imellem sine to Kirker, Ullits og Foulum 1570.²) At Hr. Mads i Gislum — til trods for, at han for sin Uskikkelighed var fradomt sit Embede baade 1555 og 1566 — blev siddende som Praest i Gislum til sin Dod 1576, er helt sikkert, og det bekraeftes ogsaa af den meget gamle Traetavle i Gislum Kirke, hvorpaa »Series Pastorum« er antegnet. — Men at han ikke har bedret sig med Alderen, udviser folgende kongelige Skrivelse:

»Vi Frederik etc. — Gjore alle vitterligt, at vi komme udi Forfaring, at Gislum og Testrup — skulle vsere annexerede altid at skulle blive under een Praest. — Og uanset samme Skik og Ordning derpaa gjort er, skulle Sognefolket understaa dennem at holde tvende Prasster.

Da ville vi hermed menige Sognefolk udi for^ne Sogne strengeligen og alvorligen advaret have nogen anden Praest dennem selv at holde imod den Skik og Ordning,derpaa gjort er. — Bedendes og bydendes eder

---

1) Landsarkivar S. Aakjser er jeg megen Tak skyldig for udmeerket Hjselp* under Laesningen og Tydningen af dette lange Klagemaal. J. Wammen.

2) Farstrup og Axelsens Dagboger, Pag. 311.

alle, saa mange udi forⁿ« Gislum og Testrup Sogne boendes ere, at I tiltsenke, hvilken Praest eder vorde tilskikket af Hospitalforstanderen¹), og af Superintendentener kendt god og duelig, den at annamme for eders rette Sjselesorger og hannem at give og fornoje hvis Tiende og anden Prsesterente, hannem bor med Rette, og ingen anden; saafremt I herimod understaar og trodseligen nogen holde, I da ikke ville derfor stande os til Rette. Hvorefter I kan vide at forholde.

Actum Skanderborg, d. 8. September 1574.«2).

Jeg har forhen undret mig over denne strenge Skrivelse og ikke kunnet forstaa Anledningen til dens Udstedelse; men nu er Forklaringen lige til. Da Sognebeboerne ikke paa nogen Maade har kunnet komme af med den drilagtige og egenraadige Prsest, har de simpelthen valgt sig en anden Praest.⁸) Herover har imidlertid Hospitalforstanderen i Viborg folt sin Ret krsenket og er saa indgaaet med et Klagemaal over Sognenes Beboere til Kongen, hvorpaa ovenstaaende strenge Skrivelse er bleven udstedt.

Endelig 1576 befriede Doden Sognebeboerne for denne »Sjselesorger«. — Maerkeligt nok, at Traditionen slet intet har opbevaret om Hr. Mads, og ejheller den gamle Herredsfoged, Christen Sorensen, Testrup, har vidst noget at berette om denne Historic — (Underligt ogsaa, at dette gamle hengemte Dokument fra en fjern Fortid nu skulde komme for Lyset og ligesom aabenbare, hvad der var skjult i Morket.)

Under Hospitalets Ledelse af Testrup Hovedgaard
sank denne ned til at blive 2 Bondergaarde, hvis Fsestereden

---

1) Som jo havde »Jus Patronatus« til Gislum-Testrup Kald.

2) »Rordams Kirkelove* 11. Pag. 245.

3) Ret til selv at vselge sin Prsest havde efter Reformationen alle de Sogne, hvor ikke et eller andet fortidigt, som nu her, stillede sig i Vejen.

stereden9. Maj 1555 — det for Hr. Mads saa skaebnesvangreAar — fik folgende Befaling af Kongen: »Praesten i Giislom skall haffue szinn praeste thiende af Testrupgaardt.*¹)

Ligeledes forfaldt den store St. Karens Kirke. —
»I Kirken var 3 Klokker, af hvilke de 2 blev tagne til
Viborg Domkirke, efter at den 1567 var brsendt.«2)

Aar 1699 afhaendede Hospitalet Testrupgaard, der
nu atter en kort Tid blev en Hovedgaard.

1720 blev Testrup Kirke solgt fra Kronen for 175 Rdl. til Hans Wassard paa Testrupgaard. Den Gang stod Kirken endnu; men vistnok 1748 blev den odelagt. Hans Wassard var da dod; men hans Enke sad endnu paa Testrupgaard til 1751, og det maa vel da vaere hende, der har faaet besorget Kirkens Nedrivning.

I Folge et Kirkeregnskab fra 1705_—1706 (i Landsarkivet) havde Kongen da Jus Patronatus til Gislum Kirke. Formodentlig er den solgt sammen med Testrup.

---

1) »Rordams Kirkelove* I.

2) »Rinds Herreds Kronike« (Jysk Hist, og Top. I. Pag. 348.)