I.

Danmarks Inddeling i Herreder er bevidnet fra naesten saa gammel Tid, som der overhovedet findes paalidelige skriftlige Tilkendegivelser om Landet. — Er Indholdet af Kong Valdemars Jordebog endnu for en stor Del uloste Gaader, saa er det i hvert Fald umiddelbart forstaaeligt, at allerede dengang deltes det danske Kongerige i omtrent de samme territoriale Enheder, som kendes i Dag. Nu ganske vist kun af praktisk Interesse i Matrikelkontorets Protokoller og saa Trap, men til Gengaeld sikkert nok i flere andre Henseender Virkelighed lsenge for Jordebogen skreves, saaledes hvert for sig Saede for den offentlige dommende Magts forste Instans, indtil omkring Aarsskiftet 1687/88.

Der fandtes allerede langt tilbage i Tiden Len af betydeligt Omfang med et Tilliggende af flere Herreder, men at der endnu paa Reformationstiden var saa mange enkeltvis bortforlenede Herreder, er et meget sigende Vidnesbyrd, der peger i Retning af, at hvert Herred oprindeligt har udgjort en Enhed for sig, ogsaa set i Forhold til Lensadministrationen, at der i hvert har vaeret en kgl. Lensmand, Foged, eller som han i seldre Tider kaldtes, Ombudsmand, hvilket senere blev til Embedsmand. — Som varetog Kongens og Kronens, det vil sige Statens, Interesser, af hvad Art de nu maatte vaere.

Deter jo ofte nok paapeget, hvor noje Herredsgraenserne folger de af Naturen satte Skel i Terraenet, navnlig Aaer og Baekke, selvom der paa den Maade kommer til at ligge Dele af samme Sogn, ja, af samme By, i et enkelt Tilfaslde endda af samme Gaard paa hver sin Side af Herredsskellet¹) — men iovrigt er det i de fleste Tilfaelde langt fra, at de enkelte Herreder udgor nogen i videre Forstand naturlig afgraenset, en geografisk Enhed.

Deter selvfolgelig givet nok, at de fselles Interesser, som i flere Aarhundreder knyttede Herredsmaendene sammen — deriblandt ikke mindst det faelles Fremmode paa Herredstinget igennem maaske 1000 Aar — har sat tydeligt Spor i deres Vaeremaade, deres Sprog og Levevis, skont de kulturelle Skel nok ikke altid er lette at paavise. Men man kan i hvert Fald ikke tage Herredernes Udstraekning og Afgraensning til Indtaegt for den Formening, at disse Territorier afspejler gamle Stammeomraader.

Og Herredsinddelingen fremtraeder naesten helt igennem
med tydeligt Praeg af at vsere et Vaerk af davaerende
Tiders Centraladministration, resp. Kongemagt.

Dette viser sig ikke mindst ved en Betragtning af selve Herredsnavnene, der i overvejende Antal er givet efter en Lokalitet, By eller Gaard, og talrige af disse er, saa langt tilbage det kan konstateres, i Kongens Eje — eller i flere andre Tilfaelde, bortskaenket fra Kronen til en eller anden gejstlig Stiftelse.

Blandt de forste taeller Danmarks aeldste Kongesaede,det
berommelige Jelling, dertil kommer Alrnind,
Home, Hillerslev, Harre, Nim og flere, i anden Raekke:

---

1) Henrik Larsen har nylig i Jyske Samlinger gjort nsermere Rede for de jyske Herreders Omfang og deres Grsenseskel.

Borglum, Vestervig (Refsgaard), Stovring, Onsild
Hjelmslev (Dover S.) og andre.

Men dernaest Ionner det sig at iagttage det jyskt Krongods, Kongelevet i Valdemars Jordebog og dets Beliggenhed. Det viser sig, skont man kan have er Fornemmelse af, at Listen over det naeppe er fuldstaendig, nogenlunde jaevnt fordelt over hele Jylland. naesten altid paa Steder, der engang var vigtige Administrations-Centra, ofte ved de gamle Sysselting.

Hvad der her har storst Interesse er dog disse Godsers Placering i Forhold til de forskellige Herredsting. eller maaske rettere de sidstes Beliggenhed i Forhold til de forste.

Ind til Hjorring med Vendelbo Bygdeting, graensede saaledes Herredsbyen Vennebjerg, og adskilt derfra med et enkelt Smaasogn, henholdsvis i Syd og Nord laa Borglum og Home, alene Jerslev et Stykke lsengere inde i Landet, men Tinget har her, formodentlig fra aeldre Tid, vaeret i Vrejlev Sogn, som stodte op til Hjorring Set. Olai Sogn. Kun dette sidste Herredsting nogenlunde midt i vedkommende Retskreds, de ovrige derimod ud imod Strandkanten, men altsaa alle i Naerheden af det gamle Sysselting i Hjorring — og endelig er Herredernes oprindelige Form i Vendsyssel, Tvaerdelingen af Landet fra Hav til Hav, ikke mindst et Vidnesbyrd om en villet Inddeling, naeppe om selvgroede Stammeterritorier.

Saaledes laa ogsaa Jelling, men nogenlunde i Midten af det ikke saerlig store Syssel, hvor Hovedbyen imidlertid selv blev Herredsby, og ikke langt derfra Vange, hvorefter Norre Herred i Jelling Syssel siden kaldtes.

Almindsyssel var ligeledes delt i aeldre Tid i to Herreder,med
en anselig Udstraekning fra ost til Vest,

men ringe nok i Syd og Nord, de gamle Herredscentra
placeret paa lignende Maade som i Nabosyslet.

Varde laa tact syd for den gamle Herredsby Home, noget laengere mod syd laa Skadst, muligvis begge tidligere Midtpunkter for en oprindelig Tvaerdeling af dette Syssel; for Home Herred er dette jo givet Tilfaeldet, i Kreds om Home Sogn ligger de senere Tiders Herredsting for oster, Vester og Norre Home Herreder, og af de sydligere skal jo i hvert Fald Gording vaere udskilt fra Malt. Og Kongelevet og Herredsbyen, Nim Birk, var det midterste af en Raekke Herredsbyer, 5 i Tallet, genneni den vestlige Del af Lover Syssel: Bjerre, Hatting, Nim, Tyrsting, Vrads.¹)

Herrederne omkring Aarhus har ikke helt samme Karakter som de ovrige i Jylland, Sailings fire Smaaherreder alene undtaget. I Stedet for at vaere langstrakte er de afrundede og forovrigt af ringe Omfang. — Ligger endelig nsermest i 2 Kredse med Aarhus som Centrum, om ikke Aabo i Aarslev Sogn — og Tingbyerne i de 4 inderste Herreder: Framlev, Sabro, Lisbjerg og Hasle, alle i den ene Ende af Herrederne, der stoder ind til det sidstnsevnte Sogn, altsaa slet ikke i de respektive Herreders Midte.

I den ydre Herredskrans gor det samme Forhold sig
vel ikke saaledes gseldende, Sporgsmaalet er da ogsaa,
om disse eventuelt skyldes senere Delinger af de oprindeligeHerreder

---

1) Endelig kan man ikke forbigaa den Mulighed, at Vor H. muligt ikke har Navn efter Vor(ladegaard) S., men maaske snarere efter en Lokalitet, sydligt i Herredet, hvorom endnu Vaarso minder. I denne Del af Herredet laa siden Krongodset Hansted og Horsens (jf. Vald. Jb.); endvidere har formodentlig Sysseltinget vseret i dette Nabolag (jf. Sv. Aakjser i Frem I (1925), S. 764): Loversbjerg og Lovsborre, hvorledes det nu ellers forholder sig med „Love Bymark", som laa i Nserheden af Hansted (Kr. Sk. I S. 121), og 1542 var overdraget Horsens By (Fabricius: Horsens S. 284).)

rindeligeHerrederind til Syslets Centrum, eller de muligtkan
hore til andre Bygder?

Man kan jo ikke frigore sig for den Tanke, at Sysseldelingen, som den kendes i Dag, viser denne Ordnings sidste Stadium., nemlig forsaavidt som adskillige af Syslerne i Dag danner vel afrundede Distrikter, andre derimod baerer tydeligt Praeg af at vaere samlet af flere Enheder. At der altsaa inden Delingen endelig fastlagdes i den nukendte Form, har fundet Omlaegninger og Fordelinger Sted. Bemaerkelsesvaerdigt er i saa Henseende Lover Syssel, der raekker fra Vejle Fjord og helt til Viborg i Lsengden, men i Bredden hurtigt afgraenses af Aabo Syssel.

Ikke mindst den Omstaendighed, at Herredsbyen i Lysgaard Herred ligger helt op til Viborg, Kongelev i Jordebogen, bestyrker, i Forbindelse med Omstaendighederne ved de ovrige Sysselting og Kongelev, Mistroen til Lysgaards, og velsagtens ogsaa Hids Herreds oprindelige Orientering mod Syd.

Endelig selve Viborg Bys Placering, yderligt i et Syssel, i hvis anden Ende Randers ligger, synes paafaldende. Man vilde vente at finde denne aeldgamle By som Centrum i et Syssel, og i Kreds om den har sikkert ogsaa ligget en Del Herredsting (jf. nedenfor), men de herhenhorende Distrikter i flere forskellige Sysler. De ostlige Herredsting i Ommersyssel derimod ligger i Naerheden af Randers, hvor vitterligt Sysseltinget holdtes i den yngre Middelalder.

Og saa vist som man ved meget lidt om, i hvilket Forhold Kongelevet stod til Kronen, saa vist er det, at storre Dele af Viborg naermeste Opland fra gammel Tid laa under Domkapitlet, fra forst af Set. Maria Kloster i Viborg. Paafaldende er endvidere Sailing SysselsSammensaetning af Mors, der geografisk og sprogligtsnarere

ligtsnarerekunde synes at hore til Tysyssel, som paa den Maade ogsaa vilde blive mere afrundet, dernaest af Sailing, hvor Kongelevet Skive danner det nsesten uundgaaelige Bindeled med Syslets tredie Bestanddel, Fjends Herred, som til Gengseld efter den geografiske Beliggenhed, ligesom Lysgaard-Hids Herreder synes at burde orienteres mod Viborg.

Og saa virker det unaegtelig slaaende, at netop dette Omraade daekkes af en Dialekt, hvis »Maalkaerne« ligger lidt syd for Viborg, en af de faa saadanne, som ikke falder sammen med Syslernes centrale Punkter.¹)

Desvaerre er det jo saadan, at man vanskelig kan stedfaeste de aeldste Tingsteder for Herrederne omkring Viborg, hvoraf alene Lysgaard baerer Navn efter Herredsbyen, men Sonderlyng, Norlyng og Mejlsom

Endnu i det 17de Aarhundrede holdtes Norlyng Herredstingved Norgaard i nuvserende Viborg Graabrodre Landsogn. — Mon ikke her (trods Kongebud om Flytningaf 1605) alligevel er det oprindelige Tingsted? — I modsat Fald synes det mserkeligt, at man har flyttetTingstedet ind i Vorde Birk, paa den Tid Kapitlets — og mon ikke dette Nor- skulde vaere det samme som i Norlyng? Her skal nemlig voves den Hypotese, at dette Navn og dets Pendant, Sonderlyng, muligt er en Erindring om den i tidligere Tid saa omspurgte Dannerlyng.Disse Herreder skulde i saa Tilfaelde oprindeligvsere knyttede til og have Navn af Gaarde eller Byer i dennes umiddclbare Nserhed, muligt begge paa

---

1) Se Svend Aakjser: Tingsted og Maalkserne, Frem A I (1925) S. 571-575, smlgn. Vore Folkemaals Oprindelse, sstds. S. 763-767. defineres som et storre eller mindre Kserneomraade i et Dialektomraade, en Sprogkreds, hvor dennes Maal tales helt rent og purt og besidder alle Kredsens Maalejendommeligheder (S. 573).

eller ind til Viborg Bys Marker, et i aeldre Tid for en
stor Del lynggroet, og et ganske betydeligt Areal, i
Forhold til andre Kobstadjorder.

I Navnet Middelsoin, Middelsholm, Herred vil man almindeligt finde en Hentydning til Herredets landskabelige Form, Placeringen paa en »Holm«, afgraenset af storre Vandlob, altsaa en Betegnelse for hele Territoriet — en i det mindste sjaeldent forekommende Maade at navngive Herreder paa, og det skal da paapeges, at i den Ende af Herredet, som ligger henimod Viborg og Almind, ligger Middelhede Gaard paa en mindre »Holm« — det vilde unaegtelig passe bedre, om man her fandt den aeldste Herredsby i Distriktet, saaledes at Omgivelserne af Kongelevet Viborg og den dervaerende »Maalkaerne« fik samme Praeg som andetsteds, hvor Sammenfald af disse Omstaendigheder og dertil Herredstingene kendes.

Hvilket saaledes skulde pege hen imod en Tid, da Jyllands Hovedstad Viborg var Centrum i et midtjysk administrativt Omraade, hvad Karakter dette nu kan have haft.

Ogsaa i et andet Tilfselde, hvor Kongelevet ikke har Tilknytning til noget Sysselting, findes til Gengaeld en Maalkaerne, nemlig hvor Stensmark ligger yderst mod ost paa Graensen af Sonder og Norre Herreder Dyrs, og dette Sted omtrent maa i hvert Fald opfattes som det gamle Centrum for de nsevnte to store Herreder, kaldt efter det aeldre Navn for Kolindsund, Dyrso.

Alt i alt kan der saaledes konstateres Sammenfald mellem Maalkaerne og Sysselting og mellem Sysseltingog Kongelev, og uden om disse aeldre Administrations-Centragrupperes Herredstingene i naermest muligTilknytning — tilsammen uimodsigelige Vidnesbyrdom Herredsinddelingens direkte Afhaengighed af

Datidens Centralstyre. Og dette nsere Afhaengighedsforholdvedblev at bestaa gennem Tiderne, saalaenge Institutionen overhovedet spillede nogen Rolle, selvom der endnu langtfra i alle Enkeltheder kan gores Rede for de forskellige Sider af det; — saaledes er det ikke klarlagt i hvilket Forhold Herredet og dets Befolkning i Alraindelighed stod til den middelalderlige somilitaereSkipen-Inddeling eller Ledingen. Sandsynligvis vil den endnu ikke foretagne Undersogelse af de jordegneBinders, de saakaldte Ledingsbonders Stilling i senere Tid, set i Forbindelse med de spredte Oplysningerfra aeldre Tider, kunne kaste Lys paa dette Punkt, ligesom Sporgsmaalet om Adelens Rostjeneste, der velsagtens ogsaa hsenger sammen hermed, hidtil venter paa at blive taget op.

Givet er det imidlertid, at Kronens jordegne Bondergaarde i den kendte Periode, det 15-16de Aarhundrede, var i afgjort Overtal mellem de Ejendomme, som for Reformationen og Inddragningen af Kirkegodset i de respektive Herreder laa til Kronen, i enkelte var der udelukkende saadanne — til Gengaeld derimod adskillige Steder Smaalen, af vekslende Storrelse, et Sogn eller en By, som tilhorte Kronen, men altsaa ikke fulgte Herredet, eller det storre Len, hvorunder flere Herreder laa.

Disse jordegne Bonder, Selvejerbonder, Skattebonder,eller hvad de nu kaldtes, stod jo i et lignende Forholdtil Kronen som Kobstadborgerne, navnlig saaledes,at de paa samme Maade som disse kunde afhaendederes Ejendomme eller lade dem gaa i Arv, Arvebonder kaldes de ogsaa i et enkelt Tilfaelde, men de var i hvert Fald i yngre Tid bundne til kun at kunne afhaende deres Gaarde til ligestillede, saaledes

at de ikke unddroges Kronen som skattefrit Adelsgods
eller gejstlig Ejendom.

Og paa samme Maade som Kobstaederne, og forresten ogsaa i visse Tilfaelde Birkerne var delt i Fjerdinger, var ogsaa Herredsbonderne lagt i Laeg, dog ikke paa den regulaere Maade, som Jyske Lov synes at forudsaette, mange var delt i Tredinger, andre i Ottinger eller Settinger, og selvom der fandtes fjerdingsdelte Herreder¹), saa var Fjerdingerne ikke altid 4i Tallet, dog at dette vel nok fra Begyndelsen har vaeret Tilfaelde t²), og disse Fjerdinger, eller hvorledes Ordningen var, udgjorde ikke territoriale Enheder i den Forstand, at hele det paagaeldende Distrikt var i Kronens Eje, men de jordegne Bondeejendomme var fordelt udover det — kun ganske enkeltvis forekommer Betegnelsen Fjerding, tillige daekkende et afgrsenset Omraade, et Enemaerke paa en Ejers Haender, og i saa Tilfaelde ikke Kronens³).

De jordegne Bonder var i sserlig Grad forpligtede og berettigede til at medvirke ved forskellige Retshandeler paa Herredstinget, blandt dem udtoges det staaende Naevn, Sandemaendene, og i flere Tilfaelde det for hvert enkelt Tilfaelde udmeldte.

Og det var jo som Retskredse de enkelte Herreder laengst spillede en Rolle i den verdslige Administration;Herredstingene, saamange som der var i ValdemarSejrs Tid og lidt flere til, var de ordinaire Underretter,det

---

1) Tredingsinddelingen fandtes i Elbo, og tildels i Brusk Herreder i Koldinghus Len, Jb. 1573, samt i Sabro Herred, Skanderborg L. og Ning H. Aarhus og Aakjrer L. Settinger kendes fra Stevns Herred, Ottinger fra Gonge Herred i Skaane; Fleskurn H. (Aalborghus L.) var delt i 7 Ko-Daeg. Fjerdingsdelte var i Jylland bl. a. Hanherred og Galten Herred.

2) Dette Fsenomen kan iagttages i de seldre Jordeboger for Nyborg L. (Vinding H.).

3) Se nedenf. under Ring Kl., jf. ogsaa Brytherups Fjerding, Rep. 1320 2S/₈-

retter,detalmindelige Vaerneting for alle Beboerne i
Herrederne, indtil Reduktionen i 1688.

De var alle undergivet Kongens og Kronens Hojhedsret, i Skaane kaldtes Herredstinget ligefrem Kongens Ting¹), og Herredsfogden sad udi Kgl. Majestaets Sted — for at forhjselpe hver til Lov og Ret, og kun i et enkelt Tilfaelde i sen Tid overdroges denne Hojhedsret formelt til en Privatmand, en adelig Herreman d²).

Denne naere Tilknytning til Kongemagten gav sig som naevnt ogsaa Udslag med Hensyn til selve Tingstederne, ikke alene derved, at de fra forst af laa paa Kronens Ejendomme, men saaledes at de gennem Tiderne skiftede Plads, navnlig naar disse Ejendomme gik ud af Kronens Vserge.

Og da de mange Omlsegninger af Krongodset, de store Arronderinger, netop fandt Sted i den Periode, fra hvilken der er overleveret Paabud og hyppige Paabud om Herredstingenes Flytning, da der handledes frem og tilbage mellem Kronen og Adelen, saa er det ikke maerkeligt, at det almindelige Indtryk bliver, at Herredstingstederne ikke betragtedes med saerlig Veneration, men flyttedes hid og did over Distrikterne.

Det skal imidlertid ikke benaegtes, at i visse Tilfaeldehar et Herredsting haevdet Pladsen, der hvor det forst blev lagt, til Trods for, at denne laengst var i Privateje, men Hovedreglen maa dog vaere, at Tingene flyttedes, hvis Kronens Grund gik over paa Adelens Haender — enten det nu skete paa Initiativ fra KronensSide

---

1) Schlyter: Skaanelagen S. 414, jf. ogsaa Tillseg XIII til Skaanske Lov, Danmarks gl. Landskabslove. Kolderup B.: Gl. danske Domme 111. S. 328 f.

2) L 0 Herred i Sonderjylland, se nedenf., jf. dog ogsaa Pantsaettelsen af Riseby H. L Svansen, Jensen: Kirchl. Statistik (4) S. 1372.

nensSideeller efter Klagemaal fra de vedkommende Lodsejere — talrige af de Besvaeringer, som indgik, at Tinget laa vedkommende Klagere til Traengsel og Skade paa deres Ejendom, raaa naturligt ses paa denne Baggrund.

I andre Tilfaelde forordnedes Flytningen af Hensyn til Lensmanden eller rettere hans Fuldmsegtige, saaledes at de ny Tingsteder kom til at ligge naermere Lokaladministrationens Saede, det kongelige Slot — og af samme Aarsag aendredes somme Tider Tingdagen, der ellers i hojere Grad end Tingene selv haevdede aeldre Tradition, men Tiden kunde jo heller ikke saa godt gores til Genstand for Omsaetning.¹)

Ofte skete der dog en ny Flytning paa Grund af de skete iEndringer, hvilket saa kunde give Anledning til Genoptagelse af det gamle Sted, nogen vidtloftig Historie var det jo ikke, rent arbejdsmaessigt taget, at aendre Tingets Plads. Hertug Hans »tog de gamle Tingstokke (i Tyrstrup Herred) og satte dem ved Aller Kirke« — dermed var det gjort.²)

Men forovrigt er den eneste nogenlunde samtidige Beskrivelse af et saadant gammeldags Tingsted, nemligThestrups, citeret indtil Trivialitet, saa Udseendet og Indretningen forudsaettes her bekendt.³) Samtidige Afbildninger existerer naeppe fra noget Herredsting, maaske bortset fra den noget skematiske paa SognepraestensRids fra 1638, hvor vel Firkanten er Stokkeneog Prikken i Midten Tyvsstenen.⁴). Fra Vestervig Birketing er der vel en Tegning hos Resen, men dette Domsted laa jo umiddelbart ind til Bygningerne paa

---

1) Jf. i det hele Hans Knudsen i Jyske Samlinger, 4. 11l S. 353 ff., samt nedenfor ved de enkelte Herreder.

2) Vejle Amts hist. Aarboger 1927, S. 149.

3) Se f. Ex. Chr. Christensen i Jyske Samlinger 4. 11. S. 309 ff.

4) Vesterherreds Ting i Outrup Sogn, DSaml. 2. IV S. 97.

Klostret, som forresten oftere Birketingene holdtes paa selve vedkommende Herregaard — Herredstingene derimod mest i det fri, ofte, men maaske mere i yngre Tid paa de ode Heder, ved de gamle Gravhoje. Andre Steder laa Tingstedet dog ind til Bebyggelsen, hvis ikke midt i denne; og navnlig hvor Stedet synes haevdetfra dengang, Herredet fik Navn efter det. He Kirke laa in Centro Hinge Herred og havde ved Siden Hing Herreds Ting, Herredsarkivet var i andet Stokvaerk i Taarnet; i enkelte Tilfselde, vel indenfor gammelt jysk Retsomraade, dog ikke i selve Jylland, men paa Taasingestod Herredstinget paa selve det kgl. Slot — i Forborgen for Kaerstrup,¹) og i Sonderjylland sad Drosten Ret med L0 Herreds Indbyggere i Logum Klosterport.²)

Primitivt var Sceneriet ellers i alle Tilfaelde, saalsenge de gamle Herreder bestod som enkelte Retskredse, selvom denned Tiden indfortes visse Forbedringer, et Bord til at skrive ved, i enkelte Tilfaelde ogsaa et Tingskjul og endelig af og til Tinghuse.

Der blev aabenbart bygget enkelte Domhuse eftei Kristiern ll's Paabud,³) og maaske stammer andre, som stod i senere Tid, ogsaa fra dengang, eller de hai aflost saadanne. Almindelige blev de dog forst eftei Omordningen 1688, efter hvilken de enkelte Herredei i Almindelighed ikke laengere udgjorde saerlige Retskredse, men oftest lagdes to og to, i Tilfaelde flere ti] samme Ting, en Ordning, der i det hele og store er bevaret i Dag, blot at navnlig Kobstaederne, for selvstaendige Retskredse og ligeledes Birkerne, er indgaaet i Systemet.

---

1) Rep. 1454 7/₃.

2) Rep. 1348 8/₉, jf. Scriptores VIII, S. 146.

3) Skadst Herred: O. Nielsen: Gamle jyske Tingsvidner, Indledn S. Us Raadhus 1522; Norvangs Herred (jf. nedenf.).

Den Forestilling, hvormed denne Omlaegning paabegyndtes ,¹) lagde navnlig Vaegt paa de Besparelser, som Sammenlaegningen af de smaa Retskredse vilde medfore, navnlig med Hensyn til Lonningerne af Retsbetjentene, Herreds- og Birkefogder, og -skrivere.

Ved de allerfleste Ting var der dengang ansat saadanne, fastlonnede, almindeligt med kgl. Bestalling, men denne Ensartethed var et ret nyt Faenomen,²) saa vel som at selve Embederne nu betegnede Slutpunkterne i en laengere Udvikling, til Trods for, at det i alt vaesentligt var de samme Arealer, som dannede Herrederne i 1687, som dengang de sidste opstod — og selvom det retslige Ceremoniel i overordentlig mange Henseender var det samme.

Og omfattede Juridsdiktionerne formelt de samme Personer som i aeldre Tid, nemlig de indenfor Herredsgraensen bosatte, eller Lodsejerne sammesteds, forsaavidt angik Retshandeler vedrorende deres faste Ejendomme, saa var Kredsen, som samledes paa Herredstinget, ikke laengere den samme som for i Tiden.

Dengang var der ofte almindeligt Fremmode paa Tingetaf Riddere og Svende, Bonder og Bokarle samt menigeHerreds Almue,³) foruden Kredsens gejstlige*) medvirkende ved Rettens Handlinger, derunder Udstedelsenaf de skriftlige Tilkendegivelser — En lang Raekke Segl, deriblanclt mange adelige og gejstlige, kan vaere underhaengt de aeldre Vidnesakter, i yngre Tid

---

1) Indlseg til Sjsellandske Tegnelser 1686 16/₆ Nr. 217.

2) Jf. Hans Knudsen i Jyske Saml. 4. 11l S. 373 ff.

3) Se 1459 s/₈, jf. 1358 2*U (Tota communitas in H. H.).

4) Almindeligst er de seldre Tingsvidner, deribl. ogsaa det sikkert seldste bevarede 1295 */_a (Script. VI S. 450), udstedt af navnlig gejstlige, men dette er selvf. ikke noget Vidnesbyrd om, at disse har vseret i Overtal paa Tinget, ikke mindst fordi de seldre Vidnebreve sandsynligvis ikke er udfserdiget paa Tinge og ikke som de yngre i egl. Forstand er officielle Dokumenter.

er det kendt nok, hvorledes de skriftlige Tingsvidner almindeligt udstedtes af Herredsfogden, Tingholderen, eller hvad han nu kan kaldes, gerne medbeseglet af et Par enkelte andre Bonder, deriblandt ofte Skriveren, men aldrig fornemme Personer. Det var endda med Tiden blevet saaledes, at disse ikke mere modte paa Tinge, men holdt sig hjemme og kun sendte deres Fuldmaegtige.

Ikke fordi de altid havde foregaaet de ufri Tingfolk med det bedste Exempel, det var paa Jerlev Herreds Herreds Ting Hartvig Limbek drgebte Albrecht Rytter, et af de mange Exempler paa adeliges voldsomme Opforsel paa Herredstinget,¹) ja, to fynske Adelsmaend veg ikke tilbage for at overfalde Herredsfogden, som dog sad i Kgl. Majestsets Sted, men rykkede ham i hans Skseg, saa det gik af, slog ham omkuld paa Tingstokken og skod endelig paa denne Kongens Stedfortraeder ,²) men det var Kongens Lensmand i Han Herred, den Mand, hvem det ikke i sidste Raekke paahvilede at overvaage Retsordenens Opretholdelse, som sagde til en adelig Foged, at vilde han have noget iErinde paa Herremandens Vegne, saa skulde han have dem udenfor Tingstokkene i Heden og ej paa Tinget.³)

Endnu ned i det 17de Aarhundrede kom Herremaendene
dog stadigvaek til Tinge, enten som Lensmaend i
Kronens iErinde eller deres eget.

Selv saa fremtraedende Personligheder som Jorgen
Rosenkrantz rogtede personligt sine Forretninger ved

---

1) JEldste Arkivreg. I S. 92.

2) Kolderup-Rosenvinge: GL dske. Domme 111. S. 329.

3) Rep. 1466 3/₈, jf. ogsaa Kristiern Us Lensmand, Rasmus Klementsen, som „rendte ind i .. Vester Herred i Harnisk og med spsendte Armbrost til samme Herreds Ting". Allen: Aktstykker, S. 21.

Lisbjerg Ting,1) og E^ske Brok gjorde adskillige Tingrejser
i det ene Aar 1604, fulgt til Stedet af Ligemaend
og modte Ligemaend der.2)

Men Danske Lov I—l1_—13_—4 fastsaetter saerlige Regler for Vidneafhoring af fornemme Folk, som ikke plejer at soge Ting, Lighed for Loven opretholdtes ved dette Paabud ikke engang formelt.

Den fornemste Person paa Herredstinget var saa paa denne Tid i Almindelighed den mere underordnede kongelige Embedsmand, den bondefodte Herredsfoged, maaske i visse Tilfselde gjort Rangen stridig af en anden Offentlighedens Repraesentant, Lensmandens Fuldmaegtig, Delefogden (Ridefogden). Og saa gor der sig det ejendommelige Forhold gaeldende, at begge disse Stillinger saa at sige var udgaaet fra en og den samme, som de jo dannede Udtryk for to Sider af Statsmagten, den dommende og den udovende.

Endnu saa sent som i Slutningen af det 16de Aarhundrede fandtes der ikke Delefogder i Haderslevhus Amt, men Herredsfogden varetog de Hverv, som i Kongeriget rogtedes af disse, fortrinsvis Inddrivelsen af de kgl. Skatter — og i paakommende Tilfaelde veg Herredsfogden Saedet til Fordel for en i dette enkelte Anliggende beskikket Saettedommer. Et uheldigt Forhold, som paabodes ophaevet, men ogsaa i Kongeriget kunde det i en endnu senere Tid ske, at denne aeldre Tidernes Tilstand realiseredes paany, dog vel kun for enkelte Sagers Vedkommende.

For Udviklingen af Herredsfogedembedet er der
andetsteds gjort Rede;3) her skal kun Hovedlinjerne

---

1) Falk Goje skriver til J. R.: at eftersom vore Ord vare ved Lisbjerg Herredsting, nu i Tirsdags den Tid, vi skiltes ad.

2) Kalendertegn. i DSaml. 2. 11. S. 278.

3) Will. Christensen: Dansk Statsforvaltning, S. 249 ff., hvor nsermest Materialet fremlsegges. Mere instruktive er Hans Knudsens for citerede Artikel (Gamle jyske Tingsteder og Retsdage, Jyske Saml. 4. 111., S. 351 ff) saint P. J. Jorgensens i Salmonsens Lexikon.

traekkes op. Hans Virksomhed kendes ikke fra de aeldste Herredstingsakter, der i det hele taget i Almindelighedforekommer udstedte paa Kirkens Initiativog ved dens Maend, Tingforsamlingerne i det hele under Ledelse af Herredets bedste Maend.

Fra meget gammel Tid havde Kongen dog sin Ombudsmand i Herredet, exactor regis, der dels varetog Kongens Interesser, navnlig de fiskale, dels og ogsaa i Sammenhaeng dermed, deltog i Ledelsen af Herredstingets Forhandlinger. Ham var det, som siden kaldtes Foged, ja ligefrem Herredsfoged: advocatus provincie ,¹) og senere igen Lensmand eller Embedsmand; allerede den aeldste kendte Haandfaestning, Kristoffer Us 1320, fastslog hans Pligt til at beskikke en Fuldmaegtig, en vederhaeftig Bonde, for sig og denne Stilling er det, som siden varetoges af henholdsvis Delefogder (Ridefogder) og Herredsfogder, idet disse sidste dog kaldtes med flere Navne, som naermere angav deres egl. Hverv at lede Herredstinget paa Kongens Vegne.

Betegnelsen Foged for dette Embede forekommer forst paa fynsk Grund, allerede saa tidligt som 1329,²) men navnlig i Slutningen af det samme Aarhundrede. Allerede Kristiern I's Forordning for Norrejylland fastslaar dog den almindelige Tilstedevaerelse af saadanneogsaa i Hovedlandet og dermed deres Hverv:

---

3) Will. Christensen: Dansk Statsforvaltning, S. 249 ff., hvor nsermest Materialet fremlsegges. Mere instruktive er Hans Knudsens for citerede Artikel (Gamle jyske Tingsteder og Retsdage, Jyske Saml. 4. 111., S. 351 ff) saint P. J. Jorgensens i Salmonsens Lexikon.

1) Rep. 1392 s/₇.

2) Advocatus Norvsehserseth Jselingsysel 1323 16/₈ (Suhm. Hist, af Danmark XII S. 358) maa vist nsermest opfattes som Lensmanden i dette Herred, som helt til Reformationen udgjorde en sserlig Forlening. Saaledes dog nseppe Advoc. i Odense H. 1329 6/b, saa lidt som de fynske Tingsvidner 1372 22/₇, 1387 6/₃ (dog vist en adelig Foged), 1389 5/₄, 1390 16/₁₁₍ 1391 «/₇, 1394 30/₉ etc.

Fogder de skulle ej gore andet med Vor Vilje end sige Dom og holde Ting retfaerdige, idet det imidlertid maa vaere yderst tvivlsomt om den brugte Udtryksmaade hjemler dem nogen Domsret i moderne Forstand, men om ikke deres Forretninger fremdeles var begraensede til Ledelsen af Forhandlingerne paa Tinget, medens den egl. Domsmagt stadigvaek tilkom Tingforsamlingenselv, som den ytrede sig ved de respektive Naevn, faste som Sandemaendene eller opnaevnte i de saerlige Tilfselde.

Gennem Tiderne aendredes dette Forhold vel noget, uden det dog med fuld Ret kan haevdes, at Fogden i det 16de Aarhundrede var i den fulde Besiddelse af Domsmagten, naar nndtages visse saerlige Tilfaelde. Dette ialfald kun, forsaavidt man gor sig klart, at disse saerlige Tilfaelde synes at have udgjort Flertallet af Tingets Handlinger, idet jo foruden Sandemaend og Ransnaevninger, for at naevne de mest anvendte Dommerudvalg, tillige Horingsdele eller Fordelingen, Lovsogningen, hvad den nu kaldtes, spillede en rneget stor Rolle og muligt var den overhovedet mest anvendte.

Danske Lov endelig bibeholdt vel ikke andre Naevn end Sandemaendene og skont den ikke indlader sig paa naermere at specificere Herredsdommernes Opgaver, var den overvejende Del af Domsmagten vel endelig nu overgaaet til Indehaverne af dette kongelige Embede.

Men det vil forstaas, at der var stor social Forskel paa den adelige Herredsfoged i det 14de Aarhundrede og den bondefodte Dommer i det 17de, navnlig i de Tilfaelde, hvor den sidste var en arm Indsidder.

Danske Lov havde vel fastlagt Herredsfogeds og

Skrivers Lonning, en Gaard paa en halv Snes Tonder Hartkorn til den forste, og en paa ca. 6 til den sidste, men disse Satser var bestemt allerede ved Kristian IVs store Reces 1643, uden at de alle Steder var bragt i Anvendelse endnu 1687, hvilket imidlertid ikke kunde hindre Rentekammerets Embedsmaend i at forestille Kongen, hvormeget der vilde spares, hvis man forenedeflere Embeder under eet, navnlig fordi de kongeligeBirkefogder ogsaa ved Loven var tillagt samme Lon, selvom de fungerede i langt mindre Distrikter, og disse mindre Retskredse var ganske unodvendige.¹) Og dette kunde egentlig ikke bestrides, men forovrigt er Birkerne jo endnu ikke her gjort til Genstand for Omtale.

Om Oprindelsen til disse Retskredse, og Grunden til deres »Udskillelse« fra Herredet, er der fremsat forskellige Teorier, idet man snart har villet udlede den fra de vedkommende Retskredse isolerede Beliggenhed, dels til en Overforsel af den strengere Kobstadretspleje paa Omraaderne naermest Byerne.

Her vil ikke i Enkeltheder kunne udredes det virkeligeForhold, kun saameget skal siges, at den rette Forstaaelse haenger saramen med den aendrede Opfattelseaf de danske Samfundsforhold i Middelalderen og endnu lsengere tilbage, som i den senere Tid er begyndtat traenge frem og endelig skal der her i al Korthedgives visse Kriterier.²) Idet der forst gores opmserksompaa,

---

1) — hvor det ikke er visse Insuler, som er under et Birk (ellers) kan (de andre) fordeles til naestliggende Herredsting. Hvor vidtloftige greve- eller friherrelige Birker ere udi Herrederne, saa bliver det ovrige saa uanseligt at ingen Betjente kan have Foden deraf. (Ovennsevnte Indlaeg til Sjsell. Tegn. 1686 Nr. 217.)

2) De folgende Bemaerkninger stotter sig til Forf.s endnu utrykte Afhandling om Birkerne og deres Oprindelse, idet der iovrigt henvises til det nedenf. ved Behandlingen af de enkelte Birker fremlagte Materiale.

mserksompaa,at de seldre Birker alle er af samme Oprindelse eller Art,, det vsere sig adelige eller gejstligeeller kongelige, hvoriblandt de saa tit fremhsevede »Bondebirker«, samt Kobstadbirkerne.¹)

Et Birk var altid et afsluttet Omraade, begraenset af visse fastliggende Skel i Lighed med Herredet, men i Modsaetning til dette var samtlige Beboere i Birket i enhver Henseende undergivne en Herre, det vsere sig Krone, Kirke eller en adelig Herremand.

Birkets Centrum var Herregaarden eller Saedegaarden, eventuelt Ladegaarden, hvortil i aeldre Tid alle, i yngre Tid maaske kun en Del af Birkemaendene var Trael- og Hovbondemie, Birket udgjorde altsaa fra forst af en driftsmaessig Enhed.

Til dette Centrum var Birketinget knyttet, og Hojhedsretten
over det havde altsaa vedkommende Herre,
til hvilken Kategori han nu kunde hore.

Betegnende for Birket var navnlig de Boder for Fredsbrud indenfor dets Omraade, dets Enemserke eller Fang, de saakaldte Voldsboder, 40 Marks Boder, identiske med de tilsvarende for Brud paa Freden i Kobstsederne og paa Herregaardene eller de kongelige Slotte.

Det kan maaske vaere et Sporgsmaal, om Birketingetfra
de aeldste Tider dannede et fuldstaendigt Vaerneting,som

---

1) Egl. burde disse siste ogsaa nedenf. enkeltvis vsere gjort til Genstand for mere indgaaende Omtale, men da Landsdommernes Betsenkning kun beskseftiger sig med Landjurisdictioneme, er dette ikke sket, uden i de Tilfselde, hvor en Kobstad oprindelig udgjorde en Del af et af de omtalte „Landbirker" (Sseby, Aalborg, Logstor, Nibe, Skive, Manager, Ebeltoft, Vejle, Skanderborg). Samtlige Kobstseder har vel gennemlobet en nogenlunde parallel Udvikling, og bl. de resp. Borgerskaber tilstaaede Saerrettigheder er i de i'leste Tilfselde ogsaa Birkeretten, selvom dette ikke altid siges med rene Ord (jf. Randers By Priv. 1311) — og endelig kan i meget gamle Bysamfund som t. Ex. Viborg Tilstandene synes noget specielle, dog at de alligevel har formet sig efter de samme Linjer.

neting,somdet i senere Tid kaldtes — for Birkets Beboere,men
i de yngre Privilegier fastslaas dette udtrykkeligt.

Birkerettigheden kunde dels vaere haevdet af Arild, dels som saadan vaere meddelt kgl. Bekraeftelse, noget, som dog i flere Tilfaelde forst skete ved de Bestallinger, som konfirmeredes for Birke-Retsbetjentene ca. 1690, og den kunde endelig skyldes kgl. Bevilling, — saadanne kendes for adelige Birker saa langt tilbage som Midten af det 15de Aarhundrede.

Det tor vel anses for givet, at aeldre, kongelige Privilegier til Bispestole og Klostre og andre gejstlige Institutioner i vid Udstraekning har hjemlet disse det man senere kaldte Birkeret, selvom de ikke anvender denne Terminologi for sent i det 15de Aarhundrede. Og muligt er der altsaa sket en Udvikling, som maaske kan klarlaegges ved at sammenligne Erik Glippings Privilegium til 0 Kloster med Frederik IPs Skode paa Gauno.^])

Rimeligvis harder ikke i Middelalderen existeret nogen teoretisk Definition af Birkerettigheden og dens Indhold, lokale Saedvaner og Forskelle har ogsaa gjort sig gaeldende, men i det 15de Aarhundrede begyndtes Regeringens Bestraebelser for at skabe Ensartethed paa Retsplejens Omraade i de forskellige Dele af Landet,og flere gejstlige Stiftelser meddeltes udtrykkelig Birkeret. Deter ligeledes betegnende, at Oplysninger

---

1) Ved det forste bestemmes, at 0 Klosters Tjenere (villici coloni & inquilini) kun skal tiltales ved deres eget Ting (Placitum proprium infra ipsam silvam qvam inhabitant) for de Forbrydelser, de indbyrdes maatte begaa (Jyske Saml. 2. 11l S. 26 ff., jf. Pontopp. Annales IS. 751); ved Skodet paa Gauno til Hans Johansen bevilgedes det, at Bonderne paa G. fremdeles maatte have deres eget Retterting paa oen, hvor de skulde tiltales saavel for de Forseelser, de indbyrdes maatte begaa, som for dem de begik imod andre. (KrSk. 1., S. 276, jf. Besigtelse til dette Mageskifte.)

om, hvori denne egentlig bestod, og navnlig, hvorledes den udovedes, ikke synes aimenkendte. Saaledes da Kong Hans havde bevilget, at Esrom Klosters vidtstrakte,samlede Godser i Nordsjaelland maatte udgore en Privat-Jurisdiktion, saa sogte Abbeden Oplysningerhelt ovre i Himmerland, hvor Aale Birketing fra gammel Tid laa til Vidskol Kloster, og hans Fuldmsegtig»spurgte sig derfor i Rette inden 4 Tingstokke for en menige betydendes Tingdom, hvorledes de pleje ellerhave af gammel Ssedvane holdt, brugt og forfulgt deres Birkeret. Da svarede dertil menige Almue og Tingmaend, der da til Tings vare, at de have baade hort og spurgt i ret Guds Sandhed af deres gamle Foraeldreog selv ere vel vitterligt, at naar som Void sker her udi Birk, da forfolges det saa« — og Abbedens Sendebud erholdt i Tingsvidnes Form en nojagtig Vejledningi denne bestemte Procesmaade. — Oplysninger,som til sin Tid Abbeden i Holme Kloster paa Fyn drog sin Nytte af, og som endelig synes erhvervet ogsaaaf Soro Kloster¹).

Manglede aeldre Tider helt en faelles Lovgivning for Birkerne, saa var en saadan tilvejebragt ved Kristian IV's Birkeret, som dog i alt vaesentligt kun kodificeredegammel Ssedvaneret, saaledes ogsaa hjemlede den storre Straf for Fredsbrud (dette Begreb i meget vid Forstand) i disse Retskredse, og videre indrommede, at Birkeretten kunde vaere haevdet af Arild uden nogen kongelig Meddelelse laa til Grund, men iovrigt i flere Tilfselde, navnlig bvad de processuelle Regler, Udmeldelsenaf de dommende Nsevn og deres Sammensaetningog

---

1) Rep. 1500 21/₈. Den iadeholdte Procesanvisning forekommer naesten Ord til andet i Lovhaandskrift Thott 1991, 4to fra c. 1600 m. Overskr.: Saaledes forfolges Void i Birk, og for Begyndelsens Vedkommen tillage i Lovhaandskr. Oslo 31, 4to.

saetningogvidere, ikke udformede nojere Regler paa
Grund af Landenes afvigende Ssedvane.

I 1688 var Indretningen af de kgl. Birketing og deres Embedsmandstand dog saa nogenlunde ensartet med Herredstingenes; Birkefogdens Stilling kan til en vis Grad siges at have gennemlobet samme Stadier som hans Kollegas paa Herredstinget, Tilstedevserelsen af denne Embedsmand fforudsaettes ikke i de seldste Birkebreve.

Kristiern Fs Birkebrev til Lave Brok paa Gammel Estrup lod paa fri Birketing og Birkeret over alle de Gaarde og Gods, han havde i Vaerge i Faxinge og Auning Sogne liggendes med alle deres Marker og Tilliggelse, som inden de Markeskel liggendes var, og alle de Vordnede og Tjenere, han og hans Arvinger udi for.ne Gaarde og Gods udi for.ne tvende Sogne havende vorde til evig Tid i alle Maader og med alle Artikler og Friheder som andre Vore Birke og Birketing i Jylland friest ere —.

Men mere vidtloftig og tillige instruktiv er Typen paa et Birkebrev fra det 16de-17de Aarhundrede som den findes i Bjorn Kaas' Privilegium paa Hojslev Birk, han maatte — bruge og beholde saadan Birkeretog Rettighed udi Hojslev Sogn udi Fjends Herredudi Vort Land Norrejylland liggendes paa alt det Gods, han derudi Sognet nu haver og herefter bekommendesvorder, som friest bruges og holdes udi noget Birk paa Landet her udi Vort Rige Danmark. Dog saa at for.ne B. K. og hans Arvinger som samme Birk udi Vaerge haver, skulle holde der et Birketing og en Birkefoged,som alle Tider skal hjaelpe hver Mand Lov og Ret, som derudi Birket nogle haver til at tale^—. Med slig Birkeret Frihed og Rettighed eftersom forskrevet staar og de Bonder og Tjenere som paa fornaevnte

Gods boer at holde forn. Hojslev Birketing for deres
rette Vaerneting og der soge deres Ret —.

Birkerettighed meddeltes igennem hele det 16 og 17de Aarhundrede, men det blev dog aldrig nogen almindelig adelig Forrettighed, saalidt som den Adelen ved Kristian Ill's Haandfaestning i Almindelighed tilsagte Hals- og Haandsret kunde udoves andre Steder end ved de offentlige Herredsting, Kongens Ting, og selv ved Birketingene var Herremanden i det mindste formelt ikke selv Dommer, saalidt som forovrigt Kongen, hverken paa Herreds- eller Birketing, eller i det hele taget.

Med Enevoldsmagtens Indforelse skulde man ventet en Indskraenkning af den privat-jurisdiktionelle Retspleje, men for det forste bekraeftedes Adelens eventuelle Rettigheder, enten de nu stammede fra Ha3vd eller Bevilling ved de denne Stand meddelte Privilegier. Og endelig opstod der tvaertimod ingen Formindskelse af de private Retskredses Tal, disse ogedes baade talmaessigt og navnlig kvantitativt, ved de Greverne og Friherrerne tilstaaede Forrettigheder.

Forst under Enevaelden opstod jo de vidtstrakte, sammenhaengende Storgodser i Danmark paa enkelte Herremsends Haender, og dermed de udstrakte private Birker, idet Birkerettigheden, dels ved de almindelige Privilegier, dels ved de specielle i Anledning af vedkommende Lens Erektion, hjemledes Greven eller Baronen over adskillige Sognes Beboere, »h vo de og t i 1 h 0 re«.re«.

Men almindeligvis var Greverne og Baronerne jo de
storste Lodsejere, naar de da ikke ejede hele Grunden
i de deres Len underlagte Sogne.

Indtil 1688 bestod samtidig med disse private Birker
et Antal kongelige, enten de saa var forhenvaerende

gejstlige Privat-Jurisdiktioner, af hvilke dog talrige var overgaaet til Adelen, eller de fra gammel Tid havde hort til et kongeligt Slot eller Ladegaard, hvortil Bondernederi var Ugedagstjenere.

Det var Opretholdelsen af denne Kategori som Rentekammerets
Embedsmaend betegnede som ganske
unyttig, kun en Post paa Udgiftsbudgettet.

Og efter Forestillingen udgik der noget senere Ordre til samtlige Landsdommere, der befalede disse at indsende Betaenkninger vedrorende den naermere Ordning af den paataenkte Sammenlaegning, om Pladserne, hvorpaa de ny Tinghuse skulde rejses, samt om Retsbetjentenes

Men Landstingsembedsmsendene var jo ikke lokalkendte alle Vegne, i hvert Fald ikke i Jylland, og de maatte i deres Skon stotte sig til stedlige Kraefter og derfor var i Begyndelsen af Marts Maaned Herredsfogder og Skrivere fra hele Landet samlet i Viborg til Forhandling vedrorende de forste af de stillede Opgaver.

Deres Besvarelse1) indgav de skriftligt (en enkelt

---

1) Adskillige af disse er bevaret, dog paa to forskellige Gemmesteder. En Del ligger i Danske Kancelli, i Pakken, Udtagne Bilag til kgl. Bxpeditioner, bilagt Landsdommernes Indberetninger; andre var en Overgang i det kgl. Biblioteks Saml. Kail. 58 Fol., i den Periode benyttet af O. Nielsen (jf. Sysselinddelingen S. 54) men er siden kommet tilbage til Rigsarkivet, hvor de nu findes som Indleeg til Jyske Registre 13/₃ 1688 Nr. 44, Patentet om Reduktionen. Folgende Fortegnelse folger i Rsekkefolge den, som anvendes i Landsdommernes Relation, (naar intet andet bemserkes findes vedk. Aktstykke i Samlingspakken): 1. Horns m. fl. Herreder 2 udaterede Rids, 2. Borglum Herred dat. Viborg 1687 */₃, 3. Jerslev H. do., 4. Hvetbo do., 5. Kser H. do., 6. Hanherrederne, udat., og do., 7. Overslag ov. Hartk. Thy og Mors, dat. Thisted 1687 13/_s, 8. Hillerslev H., dat, Viborg */i (ad 16J^8 13/₃), 9. Hundborg H., do. (do.), 10. Hassing H., dat. Viborg B/₃ 1687 (ad 1688 13/₃), 11. Refs H., dat. Viborg 4/₃ 1687 (ad 1688 13/₃), 12. „Morslands Beskaffenhed", dat. Viborg 1687 5/₃ (ad 1688 13/_s), 13. Sailing, dat. Vi- borg 3/₃ 1687 (ad 1688 "/,), 14. Hindborg H., dat. Hindborg 1687 2»/,, 15. Fjends H., udat. Rids (ad 1688 13/₃), 15. Onsild m. fl. H., udat. (ad 1688 «/₃), 17. do., dat. 1686 16/₇, 18. Amtmand lindenovs Relation, dat. (ad 1688 13/₃), 19. Norvangs Torrild, Slavs og Vrads H., dat. Viborg 1686 13/₈, 20. Torrildherreds Sogne, udat., 21. Norre (Home) H., dat. Viborg 1687 */s, 22. oster (Home) H., do., 23. Vester (Home) H., do., 24. Skadst H., do., 25. Gjording-Malt H., 1687 2/_a.

Amtmand sendte forresten sit private Forslag, som dog ikke fulgtes i alle Enkeltheder), og i nogle Tilfaeldeledsaget af yderst primitive Rids af Herredet ellerEgnen — men Erklaeringerne var iovrigt nogenlundeens formede, indeholdt ofte en Fortegnelse over Sognene i det paagaeldende Herred (Herreder), nogle Steder fra opgaves tillige Byernes Storrelse, eller Hartkornet,dernaest Meddelelse om, hvilke Birker, der fandtes paa det omhandlede Distrikt og disses Storrelse,samt endelig i de allerfleste Tilfaelde Udtalelser om, hvor det ny Tingsted mest belejligt kunde laegges, samt i desvaerre ikke slet saa mange Tilfaelde Underretningom, hvor Tinget hidtil var holdt. — De sidste Meddelelser nu af allerstorste Vaerdi, da de flere Stederer den eneste Kilde til Nutidens Viden om de gamle Tingsteders Plads. Men paa de forstnaevnte stottede Landsdommerne saagodt som altid deres til sin Tid indgivne Forslag.

Den tredie Del af Landsdommernes iErinde kunde derimod Retsbetjentene ikke vel rogte, nemlig de onskede Udtalelser om deres egen Duelighed, bortset fra de Tilfaelde, hvor de ved Indgivelsen af deres Forslag sogte samtidig at lsegge et godt Ord ind for sig selv.

Fra det fede Sailing skrev den gamle Herredsfoged i Hindborg Herred, at der naesten overalt udi forskrevne Sogner (var) ganske fattige, ode og forarmede Folk, langt mere end som nogen skulde ville tro.

»Ellers lever jeg udi den Forhaabning til Eder velbaarneog

---

1) Adskillige af disse er bevaret, dog paa to forskellige Gemmesteder. En Del ligger i Danske Kancelli, i Pakken, Udtagne Bilag til kgl. Bxpeditioner, bilagt Landsdommernes Indberetninger; andre var en Overgang i det kgl. Biblioteks Saml. Kail. 58 Fol., i den Periode benyttet af O. Nielsen (jf. Sysselinddelingen S. 54) men er siden kommet tilbage til Rigsarkivet, hvor de nu findes som Indleeg til Jyske Registre 13/₃ 1688 Nr. 44, Patentet om Reduktionen. Folgende Fortegnelse folger i Rsekkefolge den, som anvendes i Landsdommernes Relation, (naar intet andet bemserkes findes vedk. Aktstykke i Samlingspakken): 1. Horns m. fl. Herreder 2 udaterede Rids, 2. Borglum Herred dat. Viborg 1687 */₃, 3. Jerslev H. do., 4. Hvetbo do., 5. Kser H. do., 6. Hanherrederne, udat., og do., 7. Overslag ov. Hartk. Thy og Mors, dat. Thisted 1687 13/_s, 8. Hillerslev H., dat, Viborg */i (ad 16J^8 13/₃), 9. Hundborg H., do. (do.), 10. Hassing H., dat. Viborg B/₃ 1687 (ad 1688 13/₃), 11. Refs H., dat. Viborg 4/₃ 1687 (ad 1688 13/₃), 12. „Morslands Beskaffenhed", dat. Viborg 1687 5/₃ (ad 1688 13/_s), 13. Sailing, dat. Vi- borg 3/₃ 1687 (ad 1688 "/,), 14. Hindborg H., dat. Hindborg 1687 2»/,, 15. Fjends H., udat. Rids (ad 1688 13/₃), 15. Onsild m. fl. H., udat. (ad 1688 «/₃), 17. do., dat. 1686 16/₇, 18. Amtmand lindenovs Relation, dat. (ad 1688 13/₃), 19. Norvangs Torrild, Slavs og Vrads H., dat. Viborg 1686 13/₈, 20. Torrildherreds Sogne, udat., 21. Norre (Home) H., dat. Viborg 1687 */s, 22. oster (Home) H., do., 23. Vester (Home) H., do., 24. Skadst H., do., 25. Gjording-Malt H., 1687 2/_a.

baarneoghojvise Hr, Landsdommere at I tager alting udi bedste Mening med mig formedelst at jeg nu ikke selver for Svagheds Skyld kunde komme herop til I gode og fromme Herrer og give Jer nojagtig Underretningtil Eder mundtlig efter Begsering.«

I det hele taget vilde Indberetningen sikkert vaere blevet noget anderledes, hvis Retsbetjentene selv havde skullet udtale sig om deres Evner, for Landsdommernes Relation tegnede unaegtelig et afskrsekkende, ja nsesten helt trosteslost Billede af de jydske Retsbetjentes Kvalifikationer paa det Tidspunkt. Har man ofte understreget, hvor daarligt Dommerembederne maatte blive tjent i de private Retskredse, saa stod det ikke bedre til i de offentlige.

Deter strax betegnende, at naar der dog er Tale om at formindske Antallet af Herreder og Birker, at reducere det med mere end Halvdelen, naar der fra godt og vel et Hundrede Retskredse, hvor Tinget de allerfleste Steder var betjent baade af Foged og Skriver, blandt alle de fungerende ikke kunde findes nok, der var egnede til at beklsede de ny Embeder, hvis Karakter var af akkurat samme Art som de nedlagte, men at Landsdommerne kun kunde anbefale en af 25 Fogeder og en Snes Skrivere til at overtage disse, saaledes at tilsammen mere end 100 Retsbetjente, halvt om halvt af hver Kategori, rentud kasseredes som ganske udygtige, selvom de ikke alle som den Jerslev Herredsfoged fik Betegnelsen: en af de udygtigste i Landet — og foruden hans Uforstand havde han ikke det allerringeste til Levnedsmiddel.

Den sidste Anke rettes mod adskillige fattige Indsiddere,og Vederha;ftigheden spillede i Datiden en ikke ringe Rolle af Hensyn til de Erstatninger, Dommernekunde idommes for deres underkendte Domme

— i Stand til at yde sligt var heller ikke Fogden paa Mols, som »ved Favne Veds Huggelse haver sig tilbragt«,samt desuden »paa saer Maade Retten forvirret«.En anden var vel mere vederhaeftig, men hans Oprigtighed desmindre — tilligemed fordrukken og kom oftest drukken til Tinge, hvor han endelig en Gang havde vaeret i Slagsmaal med Skriveren.

Det vaerste Skudsmaal er vel det, som gives Herredsfogden i Norlyng Herred, der: »er af maerkelig stor Malice og Vanvittighed, Hvorudover den vederfares bedst Ret hos hannem og andre deslige, som hans Nodtorftighed mest vil ihukomme, han ogsaa skal have tilladt Parterne at gore Koncept til Domme, han afsiger —.«

Fogden i Norhald Herred kunde hverken lsese eller skrive, og overalt tjente ikke til andet end til at leve som en Bonde, men paa den anden Side anbefaledes Herredsfogden i Framlev Herred paa det bedste, selvom heller ikke han var i Besiddelse af de nsevnte Faerdigheder, men ikke desto mindre havde kunnet betjene sit Embede upaaklageligt i 20 Aar.

Det var derimod enkeltstaaende Tilfaelde, naar i
Hads og Norre Dyrs Herreder baade Fogder og Skrivere
anbefaledes til Genantagelse.

I det store og hele fulgtes Landsdommernes Indstillingved Fastlaeggelsen af de nye Retskredse, dog at ikke altid de Personer ansattes, som de havde bragt i Forslag. Og endelig heller intet Paabud udstedtes vedrorendenye Navne paa Retskredsene, hvilket medforte,at Jurisdiktionerne almindeligt kaldtes med Dobbelt-Navne, saaledes at begge eller flere indlemmedeDistrikter naevntes, som det jo forovrigt sker i Dag, til Trods for den nu indforte, mere moderne Numerering.For Ordningen indfort 1688 er jo saa nogenlundeden

genlundedensamme som den bestaaende, selvom der er foretaget visse .ZEndringer, navnlig Indlemmelsen af de grevelige og friherrelige Birker, samt Kobstsederne.

Den nye Inddeling anordnedes forst ved Bestallinger til de enkelte Retsbetjente, udstedt i Slutningen af Aaret 1687 og Begyndelsen af 1688, i disse beordredes Sammenlsegningen, og Pladsen for det nye Tingsted angaves, men 1688, 13de Marts opresumeredes saa det samlede Resultat i Patent vedrorende Herreders og Birkers Sammenlaegning udi Jylland.

Og dermed forlod man endelig de gamle Tingsteder, i flere Tilfaelde dem, hvor Herredstinget maaske var holdt i 1000 Aar, hvor Traditionen muligt var hsevdet fra den Dag Herredstinget der sattes forste Gang. Der gennem Tiderne var betraadt af de mest forskellige Typer fra Middelalderens Konge i Hermelin og Skarlagen til den sidste pjaltede Tyv, som der domtes til Galge og Gren.

Hvor de kongelige Befalinger var kundgjort af Hovedsmsend, Riddere i Panser og Plade med et betryggende Folge af harniskklsedte Svende, men hvor ogsaa oprorske Bondeforere havde splittet det lovlige Ting i Djaevelens Navn og oplsest Skipper Klements Breve.

Man flyttede nu indendors, i de nybyggede Tinghuse,
og efterhaanden lagdes de fleste Ting ind til
Kobstaederne.

Der er ikke bevaret et Tingsted i Dag, det nojagtige Sted for et saadant kan nseppe nok paapeges. Og det forekommer ikke engang muligt i alle Herreder at udfinde saa omtrent det Sted, hvor Retten plejedes igennem Aarhundreder. Direkte Udsagn mangier ofte, til Gengaeld ligger der T en Del Herreder flere Tinghoje, end der strengt taget synes at vsere Brug for.

Ploven er vel ogsaa gaaet over adskillige Tingsteder, men her er forovrigt samlet, hvad man saa omtrent ved i Dag; muligvis vilde en Gennemplojning, ikke i Marken, men af Matrikelskort og Markboger, kunne bringe mere for Dagen.

II. Jydske Landsdommeres Betænkning. 1687.

Den findes saavel i Koncept som Original og Genpart i den ovenf. omtalte Samlingspakke og gengives her ordret efter den underskrevne og forseglede men uden egl. Datering forsynede Original. Paa Omslaget af denne staar vel 1686, men efter Forholdets Natur kan Betaenkningen, der stotter sig til Herredsembedsmsendenes Forslag, ikke vaere udarbejdet for et godt Stykke inde i Aaret 1687. De i Parentes efter de naevnte Herreder og Birker anbragte Sideangivelser henviser til de Side 224_—344 folgende Kommentarer.

Allernaadigste Herre og Arve Konning.

Eftersom vi haver bekommet Eders kongl. Majestaets vores AHernaadigste Arve Herres og Konges naadigste Befaling af Dato Kiobenhafn d. 15. Juni 1686 ora Herredernes og Birkernes Reduction, samt Fogdernes og Skrivernes Dygtighed herudi Jylland, med videre samrne Eders kongl. Majestaets Allernaadigste Befaling, saa lydende, indeholder:

Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarkog Norge, De Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi || Oldenborg og Delmenhorst. Vor Naade tilforn, Eftersomvi allernaa. fornemmer at adskillige vores Herrederog Birker bekvemmeligen og mageligen skal kunne under Et samles og af en Herredsfoged og Skriver betjenes.Thi er Vores allernaadigste Villie og Befaling,

at I eder herom med Flid erkyndiger, hvilke af Vores egne Herreder og Birker bedst under eet kunde sarnies,og til et Herred eller Birk indrettes, og hvor Tinghusenenaar to, tre eller flere Herreder og Birker blive samlede, bedst kunde anrettes; Herforuden haver I og Eder om en hver Herreds- eller Birkefogeds og SkriversDygtighed og Udygtighed at erkyndige, og sligt i Vores Danske Cancelli til Vores videre allernaadigsteResolution med forderligste indskikke, Dermedsker Vor Villie, befalendes Eder Gud. Skrevet paa vort Slot Kobenhavn d. 15. Juni Anno 1686.

Under Vor Kongl. Haand og Signet

Christian.

Da haver vi efter allerunderdanigste Skyldighed til samme Eders kongl. Majestsets allernaadigste Befalings Efterkommelse, os med st0rste Flid erkyndiget, om de fraliggende Steders Beskaffenhed, saavidt os deraf || haver vaeret u-bekendt og derom med Herredsfogderne og andre vedkommende paa bedste Maader confereret og deraf samt af den Kundskab, vi selv om Landets Beskaffenhed, og fornemmelig om Fogdernes og Skrivernes Dygtighed haver haft, allerunderdanigst eragte at Herrederne og Birkerne bekvemmeligst til Eders kongl. Majestaets Tjeneste og Landets bedste, paa efterskrevne Maade at kunne sammenlaegges;

1. Aalborg Stift.

Wen Sysel.

1. Horns Herred (S. 226) og Wenneberg Herred (S. 226), kan bekvemmeligst sammenlaegges og Tinghuset ssettes ved Astrup Kirke, som er midt i begge Herrederne, hvor Tinget bedst om Mandagen kan holdes, som det hid til Dags paa begge Steder er holdt.

Af Fogderne som Herrederne til Dato haver betjent er Jens Nielsen Byfoged i Hi0ring som paa 15 Aars || Tid haver vajret Herredsfoged i Horns Herred, den dygtigste og bedste til disse 2de Herreder at betjene,saasom han formedelst hans Skikkelighed, Vederhaeftighedog

derhaeftighedoggode Forstand, noksom meritererdertil at befordres, om det Eders Kongl. Maj. saaledesi Naade maa behage, og Herredsfogden udi Vennebjerg Herred Jacob Steffensen derimod er ganske udygtig til Bestillingen, tilmed kan hverken lsese eller skrive.

Af Skriverne er Ebbe Jorgensen Herredsskriver i bemeldte Horns Herred, fattig, dog lever et skikkelig Levned, skriver en god Haand, og til Dato fra Anno 1670, da han kom til Bestillingen samme hans Charge uden nogen Klage (det os er bevidst) haver forestaaet. — Herredsskriveren i Vennebjerg Herred Friderich Oluffsen skal efter Beretning vsere vederhaeftig, mens, som han uden sin Bestilling m e-1 re r sig med saa mange andre fremmede Affaires, saa indstilles udi dybeste Underdanighed til Eders kongl. Majestsets Naade, Hvilken af disse tvende Skrivere der fremdeles skal blive ved Bestillingen, og betjene Herredet og Eiders kongl. Majestsets Ting.

Dersomhelst det behager Eders kongl. Majestset forskrevne || Herreder saaledes at lade sammenlasgge, kunde det herefter kaldes enten Astrup Herridt af Kirken, hvor Ting sknlde holdes, eller og Hioring Herridt af Hioringbye, som og midt udi samme Herreder ungefser er beliggendes (S. 228).

Udi disse Herreder er ingen kongl. Birker, mens aleneste Gaarboe Birk, Grev Rantzau tilhorig (S. 228), og kan de laengst fraliggende ikkun have to Mil til Ting, formedelst samme Birk, som er imellem Horns Herred og Skaufuen.

2. Borglum Herred (S. 229) og Jerslef Herred (S. 230) kan magelig sammenlaegges, og Tinghuset anrettes i Wreyle Sogn paa Wester Aarup Hede, som er Skellet imellem begge Herrederne, og nsesten lige naer fra begge Ender og Sider, hvor Ting kunde holdes om Torsdagen, som det hidtil Dags haver vseret holdt i Jerslef Herred, saasom det holdes om Tirsdagen i Hioring.

Af Herredsfogderne, som nu Retten betjener er
Hans Mortensen Herredsfoged i Borglum Herredden
dygtigste, som uanset han er en ung Mand,

og ikkun vaeret ved Bestillingen siden den 1. Dec. 1685, er det dog venteligt at han Bestillingen til Eders Majestaets Tjeneste || med tilborlig Pligtighed og Vindskibelighedskal forestaa. Herredsfogden i Jerslef HerredJacob Sorensen er derimod en af de udygtigsteher i Landet, Thi foruden hans Uforstand og Malice haver han ikke det ringeste til Levnedsmiddel,hvorudover han uden nogen Consideration til Retten gor hvad hannem selv lyster, saa som den forurettede dog ingen Oprejsning for deres Skadelidelsehos hannem kan vinde.

Skriveren Peder Jensen Bieverschow, som begge Tingene for Skriver til Dato efter kongl. Bestalling haver betjent, er god og dygtig nok derved fremdeles at forblive (S. 230).

Hvorfor begge Herrederne kunde herefter under et kaldes Jerslef Herred, saasom Borglum Kloster, hvoraf det andet Herred havde sit Navn er tillige med dets underliggende Gods fra Eders kongl. Majestset udlagt, og tilhorer nu velbaarne Christian Reez som til samme sit Gods haver fri Birkerettighed. Ellers ingen kongl. Birker her udi Herredet, men Proprietarie-Birker.

Borglum Birk f Christian Reez (S. 230)
Wreyle Birk { Ft. Helvig Krabbe (S. 231)
Saebygaards Birk [ Holger Pax (S. 231) ||
Hundslund Birk / Fru Anna Rammel (S. 233)
Waargaards Birk \ Hr. Jens Juel (S. 233)

Skal saa ingen kunde have over 2 Mil til Ting (S.
234).

3. Hvetboe Herred (5.234), Kier Herred (.235) og Hals Birk (S. 235) kan og sammenlsegges, og Ting holdes om Fredagen paa Biersted Hede, saa havde de lige langt fra oster og Vester derhen.

Iblandt Tingfogderne finder vi ej nogen, som vi tor understaa os for Eders kongl. Majestaet til det ny HerredsAdministration at foredrage, Var derfor godt om Eders kongl. Majestaet dette Herred med en anden fornuftig og skikkelig Herredsfoged allernaadigstvilde forsyne, hvortil vi ingen bedre ved for Eders kongl. Majestset allerunderdanigst at gore Forslagom

slagomen Matthias Pedersen af Horbylund paa Clarupgaard, som tilforn haver vaaren Eders kongl. Majestaet Comissarius over Kobstaederne udi Jylland, han er baade fornuftig, skikkelig og vederhaeftig,hvorfor vi allerunderdanigst ville formode at Herredet ved hannem tilborligen skal vorde forsynet.

Af Skriverne er Anders Sorensen Herredsskriver || i Hvetbo Herred den bedste og dygtigste som af des Aarsag formodes til samme Herreders Betjening herefter at blive befordret, Dog var det fornoden at han blev tilholdet at flytte et andet Steds hen, ungefaer midt i Herredet, saasom han bor tact ved Vesterkanten yderst udi Hvetbo Herred, paa det Parterne, som haver deres Sager til Tinget, ej med deres Breves og Dommes Affordring ved slig vidtloftige Rejser skulle besvaeres.

Den anden Herredsskriver i Kier Herred, som og er
Birkeskriver til Hals Birketing er udygtig og uskikkelig,
f oruden det han skriver ilde og u k or re c L

Dersom disse 2de Herreder og Hals Birk (S. 235) efter eders kongl. Majestaets egen allernaadigste Behag til et Herred blev indrettet kunde det herefter kaldes Kier Herred.

I det ovrige ingen andre Birker herudi Herredet,
og kan de laengst fraliggende ikkun have 2V2 Mil til
Ting.

Ellers kunde vi ikke underlade Eders kongl. Majestaetallerunderdanigst at foredrage hvorledes i || Kier Herred ligger en Landsby kaldet Sundbye (S. 236), paa den anden Side af Limfjorden, lige over for Aalborg, som haver sin egen Kirke, og uanset det ligger udi Herredet, saa er den dog draget under Aalborg Jurisdiction,endog Limfjorden gaar derimellem saa man undertiden udi Storm og Uvejr ikke kan kommeover. Samme Beskaffenhed haver det og med en liden Peninsula kaldet Gioll Land, liggendes ved Limfjorden under Hvetboe Herred som og drages underAalborg Ret, enddog der er en stor Mil over Fjordentil Aalborg og I*4 Mil, naar man skal rejse til Lands omkring Vandet. Undersaatterne endogsaa hellerville

lervillesvare under Herredstinget, som herefter bliver
holdet ikke langt derfra.

Iligemaade forholdes med en anden liden 0 udi Limfjorden, kaldet Egholm, hvorpaa er ikkun 4re Gaarder Assessor Toger Lassen tilhorig, som tilforn svarede under Kier Herred, mens paa nogen Tid skal vaere lagt under Aalborg Ret, formedelst de der soger Kirken, hvilket synes et slet Fundament, eftersom her i Danmark paa rnange Steder ligger Lands || Byer ved Kobstsederne, og Soger der deres Sognekirke, dog svarer under Herredet, saavidt Retten angaar, tilmed som Aalborg By ikke staar under Viborg Landsting, og forskrevne Steder ligger under og udi Herrederne, og haver ingen Dependence af Aalborg By eller des Jurisdiction foruden adskillige mange I nconveniencer, som slig Rettens Administration kunde foraarsage, Saa formodes allerunderdanigst at forskrevne 3de Steder her efter bliver under Herredet, som de ere beliggende, saavidt Rettens Administration angaar, hvorom Eders kgl. Majestsets allernaadigste Villie allerunderdanigst ervartes.

4. oster Han Herred og Wester Han Herred, som i forrige Tider af en Herredsfoged haver vseret betjent, kan og sammenlsegges, og Ting holdes om Loverdagen ved en Landsby, kaldet Brondum udi Kollerup Sogn, hvilket omendskont det ikke er midt udi Herrederne, saa er det dog det bekvemmeligste Sted for Landsaatterne formedelst en stor og vanskelig Vejle Skyld, som gaar ien stor Del (!) igennem Landet (S. 241). ||

Herredsfogden udi oster Han Herred er Mathias To xe nog i Vester Han Herred Gregers Andersen,som begge er af en Condition, aldeles udueligeog udygtige og derforuden ganske uvederhseftige, hvorfor Parterne ikke kan faa den Ret til Tinget, som Loven tilholder: I hvis Sted kunde antages en Mand der udi Egnen, navnlig Anders Jensen i Wester Thorup, som er Eders kgl. Majestaets Delefoged,og den skikkeligste og dygtigste Mand der i Orten, som den ny Rettens Administration kan

betros, saafremt det Eders kgl. Majestaet saaledes i
Naade maa behage.

Med Skriverne Niels Lauridsen og Niels Nielsen haver det samme Beskaffenhed, som med Fogderne, de ere begge gamle, vanviftige og udygtige, og derforuden haver sagt sig fra Bestillingen, sserdeles Niels Nielsen i oster-Han Herred, som samme sin Bestilling haver ladet betjene ved en fremmed, dog uden kongl. Tilladelse eller Bestalling, Hvorfor indstilles til Eders kongl. Majestaets Naade at Frantz Voigt, som paa nogen Tid haver haft Tilsyn med Eders kgl. Majestaets Forstrande i Jylland, dette Herredsskriveri allernaadigst maatte betroes, eftersom han er dygtig til denne Bestilling at betjene (S. 241).

Herredet kan herefter kaldes Han Herridt; er ingen Birker her udi Herrederne uden Oxholms Birck (S. 249), Gen: || Major Lewetzov tilhorig, og kan de laengst fraliggende ungefaer have 3 Mile til Tinge.

Tye-Land.

Tye-Land er Bte Mile i Laengden og straekker sig fra Ottesund og fra Wester Han Herred imellem Vesterhav og Limfjorden, og er i Bredden sommesteds 2 Mile, sommesteds 1V₂ og ikkun een Mil, haver hidtil Dags vaeret afdelt udi 4re Herreder, men kan herefter magelig betjenes ved 2de Tinge.

1. Hillerslef Herred (S. 244) og Hundborg Herred (S. 244) med Norhaa Birk (S. 245), Eders Majestaet tilhorig, som ligger i Hundborg Herred, og bestaar ikkun af eet Sogn, kan bekvemmeligst sammenlaegges, og Tinghuset ssettes Sonden Skinderup ved en Hoj kaldes Mogel Hoy, hvor Tinget om Tirsdagen kunde holdes.

Af Herredsfogderne, som nu Retteri betjener er Emmiche Erich sen Herredsfoged udi Hillerslef Herred den bedste og dygtigste til den ny || Rettes Betjening,som og formedelst hans Skikkelighed og god Forstand meriterer derved at forblive fremfor Jens Lauridsen Herredsfoged udi Hundborg Herred, som til slig Bestilling er udygtig, ligesaavelsomBirkefogden

somBirkefogdentil Norhaa Birk Mads Christense n, som desforuden tillige med Skriveren ikke ved nogen kgl. Bestalling til deres Bestillinger ere autoriserede.

Af Herredsskriverne Christen Madsen og Hans Tommesen er der ingen som vi tor understaa os Eders kongl. Majestset til Tjeneste at re c o mmendere, saasom deres Uskikkelighed, slemme Skrift, og ilde holdne Tingbog, baerer Vidnesbyrd om deres Udygtighed. I hvis Sted kunde antages en Person, navnlig Laurids Jensen, hvis Fader er en af de bedste og vederhseftigste Msend i Tisted, og som denne hans Son baade haver rejst for hannem mange Gange til Holl and og er hel skikkelig og vittig, saa formodes at Retten ved hannem forsvarlig skal vorde betjent, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade behager (S.. 245).

Naar disse to Herreder saaledes blev sammenlagt og Ting som forskrevet staar indrettet, kunde de laengst fraliggende nseppe have 2 Mile til Tinget, og Herredet || kaldes Norre Herred i Tye eller Tisted Herred af Tisted By, som ligger midt imellem begge Herrederne.

Ellers ingen Birker.

2. Hassing Herred (5.245)0g Refs Herred (5.245) kan fojelig sammenlaegges og Tinghuset anrettes paa en liden Hede imellem Wisbye og Grurup, som er midt imellem begge Herrederne, hvor Ting bedst om Torsdagen kunde holdes.

Herredsfogden i Hassing Herred ChristenMadsen Blander, er af lige saa liden Conduite som Vederhseftighed til Dommers Embede. Herredsfogdenudi Refs Herred Mads Mogensen er af samme Beskaffenhed, undtagen han er mere vederhaeftig,mens hans Oprigtighed derimod desmindre, hvorfor vi ej kunde eragte nogen af den Dygtighed og Skikkelighed, som Dommers Embede udkraever. Men i deres Sted kunde antages en skikkelig Mand Jacob Guested t, som ved hans Studeringer og uden Lands Rejser haver giort sig capabe 1 slige og bedre Bestillinger til Eders Majestaets Tjeneste at betjene,om

tjene,omEders Majestaet saaledes i Naade behager. Skulde det ogsaa allernaadigst || behage Eders kongl. Majestaet at anse Jacob Giedsted fremfor andre med Naade formedelst han sin Tid udi Studeringer og mange Aars Rejser uden Lands haver employeredsaa at han pro persona sin Livstid maatte nyde 3 Herreder, da at Hundborg Herred saalsenge fulgte Hassing Herred og Refs Herred; Mens ellers er det mageligst for Undersaatterne at den Deling, som allerunderdanigst forslaget er, herefter forbliver.

Af Skriverne er Soren Villadsen, Herredsskriver i Refs Herred den bedste og vederhaeftigste til Skrivers Embede, at befordres frem for Pc d e r E j-1 r s e n, til Dato Herredsskriver i Hassing Herred (S. 245).

I Herrederne er orum Birk (S. 246) og Skyum Birk (S. 246), som Justitsraad Klingenberg tilholder sig, saa og Westervig Birk (5.247), hvoraf Fru Cornelia Bichers tilholder sig Hojheden, mens som en stor Del af samme Vestervig Birk i Gaelds Betaling fra Fruen er udlagt, da indstilles til Eders kongl. Majestaets allernaadigste Resolution om det som fra Fruen i Gaelds Betaling er udlagt, ikke bor at svare herefter under Herredet, baade for Eders Majestaets Interesse Skyld, saavidt Sagefaid og Boder angaar, saa og for deter venteligt || at Parterne ved Herredstinget herefter ingen Uret skal vederfares.

Naar foreskrevne 2de Herreder paa den Maade blev sammenlagt, kunde det enten kaldes Sonder Herred i Tye eller og Refs-Hassing Herred, og kunde de laengst fraliggendes have 2% og somme 3 Mil til Ting.

Mors-Øe.

Mors Land er ungefaer 3 Mile lang og 2 Mile bred, haver hidtildags vaeret afdelt udi 2de Herreder Sonder Herred (S. 247) og Norre Herred (S. 248), hvilke begge tillige med Lunde Birk og Egenoe Birk herefter bekvemmelig kan sammenlaegges, og at et Tinghus betjenes, midt udi Landet ved nogle Hoje, kaldes Harrehoje, imellem Wustrup og El{3oe, hvor Ting kunde holdes om Mandagen.

Af Fogderne som Retten nu betjener er Hans Hansen Imp Herredsfoged i Sonder Herred, som || tilforn af de kgl. Commissarier er bleven r educeret fra Byfogeds Bestilling i Nykobing og J en s Rasmussen Herredsfoged i Norre Herred ganske udygtig og uskikkelig; Og som vi vel ved at deter Eders Majestsets allernaadigste Intension at Herrederne paa bedste Maade skal indrettes og ved saadanne dygtige og skikkelige Personer betjenes, saa Retten uden nogen billig Klage kan vorde administreret; Saa tor vi ikke understaa os Eders kongl. Majestaet nogen af foreskrevne 2de Herredsfogder til Herredsfoged Bestilling atrecommendere, mens i deres Sted kunde beskikkes Mathias From, Forvalter over Dueholms Gaard og Gods, som er en fornuftig og vederhseftig Mand og formedelst Skikkelighed og gode Fornuft formode (s), dertil fremfor andre at befordres, saa er det venteligt at Retten som forsvarligt skal vorde administreret.

Herredsskriveren til begge Herrederne er Michel Enudsen, som tillige er Byskriver i Nykiobing, er god og dygtig nok ved samme sin Bestilling fremdeles at forblive.

Herforuden ligger her i Landet tvende smaa Birker kaldes Lund Birk (S. 248) og Egenoe Birk(S. 248), hvoraf Godset som Proprietarierne har tilholdt sig, er ikkun Pantegods fra Eders kgl. Majestset af forrige Tider, og ikke ved kgl. Skode berettiget, dog siden af Panthaverne til andre Udlaendiske pantsat, hvorfor allerunderdanigst formenes at samme Lund og Egeno Birk bor herefter til Eders kongl. Majestaets Herredsting i Mors at svare og der underlaegges (S. 248).

Naar Herredet saaledes er indrettet, kan ingen af
de laengste fra liggende have 1H Mile til Ting, og
Herredet herefter at kaldes Mors Herridt.

Lesß_øe.

Le(Joe (S. 248) er et Land, som ligger osten for
Vendsyssel i oster Haf, 4re Mil fra Saeby, bestaar af
2de Sogne og er et Birk, Eders kgl. Majestaet tilhorig.

Birkefogden derpaa Landet |JNielsßruner tillige
Skriver, hvorfor deter fornoden at en saer edsoren
Tingskriver til Birket blev beskikket.

Viborg Stift.

1. Fleskum (S. 249) Herred, Hornum Herred (S. 249), Nibe Birk, Norholms Birk, Stoer Wore Birk og Mou Birk, kan bekvemmelig sammenlaegges, saasom Fleskum Herred og Hornum Herred ligger nsest sammen, og Nibe Birk (S. 250), bestaaende af den ene By Nibe, og No'rholms Birk (S. 254), som bestaar af samme ene Sogn ligger under Hornum Herred og Stoer Wore Birk (S. 254), som er 6 Sogne, samt Mou Birk (S. 256), som ikkun er det ene Sogn ligger under Fleskum Herred, alle Eders kongl. Majestaet tilhorig og samtligen bedst under eet Herred kan incorporer e s og Ting holdes om Torsdagen ved Bunderup udi Ellitzhoy Sogn, som er det midterste Sted iblandt disse Herreder og Birker.

Af Fogderne som Retten paa foreskrevne Steder betjenerer Johan Clausen Herredsfoged i Hornum Herred || den dygtigste, saasom han formedelst hans Skikkelighed, Vederhiaeftighed og gode Forstand, saavelaf Proprietarierne og Herredsmaendene, som ellers af os ved Landstinget, til det bedste er bekendt,og derfor vel meriterer disse Herreder og Birker at betjene frem for Mathias Pedersen Hoist, Herredsfoged udi Fleskum Herred, som er udygtig, vanvittig og uvederhaeftig. Samme Beskaffenhedhaver det og med Peder Christensen Birkefoged til Norholms Birk, Christen NielsenBirkefoged til Mou Birk, og Lauridsßre ms, Birkefoged til Stoer-Wore Birk, af hvilke Laurids Brems desforuden er gammel og svag, og de 2de andreikke haver nogen kgl. Bestalling; Mens som Knud Pedersen, Birkefogeden udi Nibe er en fornuftig og vederhaeftig Mand, stilles til Eders kgl. Majestaets Naade, om han ikke maatte blive ved Birke- Fogderiet i Nibe enten sin Livs Tid, eller og indtil

Herredsfogden afgik, saa kunde Birket lsegges under
Herredet.

Af Skriverne er Peder Stub Herredsskriver til Hornum Herredsting og Nibe Birketing den bedste til Retten at betjene, saavel for han skriver || en god Haand som ellers for hans Skikkelighed og Dygtighed, og de andre Skrivere derimod er af samme Kvalitet som deres Herredsfogder, foruden det at Jacob Jorgensen, Skriver til Norholms Birketing, som ikke haver nogen kongl. Bestalling derpaa, onsker intet heller end at han derfra maatte blive entlediget (S. 257).

Ellers er udi Hornum Herred en Landsby, kaldes Hasseriis (S. 257), som soger deres Ret udi Aalborg, formedelst de gaar til Sankteßodils Kirke, enddog det ligger udi Herredet, og er anslagen i Hartkorn ligesom andet Bonder,gods, og er lige af Beskaffenhed som en anden Landsby, hvilket synes urimeligt og tvaert imod den Maade, som holdes mangsteds over al Danmark, hvor adskillige Bonder og Byer soger Sogne Kirkerne i Kobstaederne, og dog svarer og staar under det Herreds Ret udi hvilket de ere beliggendes. Hvorfor vi formoder at den efter forhen anforte Motiver om Gioll og Sundbye, her efter bliver saavidt Rettens Administration angaar lagt under Herredet.

Her for uden afgaar fra Herredet Tostelund Birk (S. 257), Admiral Christian Bielche tilhorig, Gudum Birk (S. 258), Proprietarierne paa Gudum Lund tilhorig || og Gunderup Sogn (S. 258), som tilhorer Friherreinde Lindenov og under hendes Friherreskab skal vsere incorporeret.

Naar Herrederne og Birkerne saaledes blive sammenlagte, kan de laengst fraliggende lidet have over to Mile til Ting, og Herredet herefter kaldes Hornum Herred, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage.

2. Aars Herred (S. 258) og Slet Herred (S. 259) med Logstors Birk (S. 259), som ligger udi bemeldte Slet Herred, kan og uden Herredsmaendenes Incommoditetbekvemmelig sammenlsegges, og Ting hoidesom

desomOnsdagen udi Oudrup Sogn, ved Hornbeck
som er sonderst i Slet Herred.

Herredsfogden i Aars Herred Anders Sc hi 0 nn i n g forestaar ikke sit Embede paa den Maade, som han billigen burde, tilmed lader han Retten mesten i sit Sted betjene ved uvederhaeftige og udygtige Personer, og er derforuden ikke af den Retsindighed, som hans Bestilling udkrsever. j|

Herredsfogden i Slet Herred Jacob Christensen, som og er Birkefoged til Logstors Birketing er ikke aleneste uvederhseftig og ganske udygtig, men ogsaa fordrukken at det synes ikke han haver sin fulde Fornuft, og af des Aarsag gor hvad hannem selv lyster, saa som den for-urettede dog ingen Restitution hos hannem kan erholde.

Hvorfor vi af foreskrevne Aarsager ikke kan eragte at vsere til Eders kgL Majestaets og Landets Tjeneste, at nogen af disse tvende Fogder ved Bestillingen forbliver, Mens i det Sted kunds antages Soren Sier u p, som paa nogen Tid haver tjent Hr. Ober Cammer Juncker Adam Levin Knudt som Fuldmaegtig, og der gjort sig capabel, saa Herredet vel kan vaere med hannem forsynet, om Eders kongl. Majestaet det saaledes allernaadigst behager.

Af Skriverne er Christen Sorensen i Mellemstret Herredsskriver i Slet Herred og Birkeskriver til Logstors Birketing en gammel Mand paa 60 Aar, og haver ladet rene Sider staa aaben i hans Tingbog, Han og derforuden udi hans egne Sager han haver haft til Herredstinget, som til Landstinget, siden er indstaevnet, haver ladet en anden Ssetteskriver skrive || paa Tinget paa 10s Papir, hvis for Retten i hans Sag passerede, og dog det selv siden med egen Haand i Tingbogen haver indfort, foruden det at han skriver ilde og ulseselig.

Herredsskriveren i Aars Herred Lo dvi g Christensener dertil ganske udygtig, Derforuden er han Degn til Aars og Haubro Sogne, som er Eders kongl. Majestsets allernaadigste udgivne Lov imod: Hvorfor til dette Herredsskriveri kunde allernaadigst befordres Anders Hansen, som lsenge haver tjent

fornemme Folk, og der gjort sig capabel og faerdigi Pennen, saa han er dygtig og skikkelig nok til denne Bestilling og endmere at betjene, om Eders kgl. Majestaet det saaledes allernaadigst behager.

Herforuden imellem Slet Herred, Aars Herred og Gislum Herred ligger et Birk, kaldes Aal Birk, som tilforn haver tilhort Proprietarierne paa Bjornsholm og bestod af 3 Sogner, af hvilke Strandby Sogn ligger udi Gislum Herred, Bjornsholm Sogn udi Aars Herred og Malle Sogn udi Slet Herred; Mens som Bjornsholms Gods nu iblandt Creditorer||og mange Proprietarier er dissiperet, saa Gaarden ikke haver sine fulde 200 Tdr. Hartkorn, Hovedgaarden derforuden, emu kommen udi den Proprietarij Possession, som efter Loven ikke er priviligeret at nyde Birke Rettighed, saa formenes allerunderdanigst at Birket herefter bor ligge under Herredet, og et hver Sted at soge Herredstinget, som sit rette Vaerneting, saavidt som deraf i en hver Herreds District er beliggendes (S. 260).

Naar disse 2de Herreder med Logstors Birk, saaledes blev sammenlagte, blev Herredsmaendene ej med nogen vidtloftig Rejse til Tinget besvseret, og kunde Herredet kaldes Aars Slet Herred, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade behager (S. 261).

3. Helium Herred (S. 261) og Hindsted Herred (S. 262), kan bekvemmelig sammenlsegges, og Ting holdes om Tirsdagen, ved stoer Arden, som er midt i begge Herrederne.

Af Herredsfogderne er Jens Nielsen Herredsfo,ged i Helium Herred den skikkeligste og dygtigste til at || betjene saadan Bestilling, om Eders kongl. Majestaet hannem dertil fremdeles allernaadigst vil beskikke. Af Skriverne er Laurids Christens e n Carl Herreds skriver i Helium Herred den bedste, som baade er en faerdig Skriver og af saerdeles god Forstand, og derfor meriterer ved begge Herrederne fremdeles at forblive, saa som den anden Herredsskriver Peder Groersen er ganske udygtig og utjenlig.

Udi Helium Herred er Lindenborg Birk (S. 262)

Friherreinde Lindenov tilhorig, og, udi Hindsted HerredWisborg Birk (S. 263) tilhorer Proprietarierne til Gaarden, som er afgangne Henrik Jorgensens Arvinger.

Herforuden er udi Helium Herred Wiffersholms Birk (S. 264) bestaaende af 2de Kirke-Sogne, som ligger til Wiffersholms Hovedgaard, Mens som samme Gaard nu er afhsendt til Laurids Kierulf som efter Loven ikke er priviligeret til at nyde Birke-Rettighed, Saa formenes allerunderdanigst at Birket efter Loven bor tilhore Eders kongl. Majestset og det her efter at underlaegges Herredet, og det || at holdes for deres rette Vaerneting, Hvilket vi allerunderdanigst vil formode at vaere Lovens Gemaes, og til Eders Majestsets Interesse, saavidt Sagefald og Boder angaar at skal geraade.

Naar disse 2de Herreder med Wiffersholms Birk saaledes bliver sammenlagt, kan de laengst fraliggende ikke have over to Mile til Ting, og Herredet kaldes Hindst-Hellum Herred saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade behager (S. 265).

4. Gißlum Herred (S. 266) og Rinds Herred (S. 266), Item Strandby Sogn (S. 266), som tilforn har ligget i Aalbirk, mens er dog under Gislum Herred, kan bedst sammenlaegges, og Tinghuset ssettes paa Heden imellem osterbolle og Knudstrup, som er midt imellem begge Herrederne, hvor Ting bedst om Torsdagen kan holdes.

Af Herredsfogderne haver Hans Jensen i Bygumhidtil Dags betjent Rinds Herredsting, som eragtesu-dygtig, formedelst han ikke forer saa aedruelig og skikkelig et Levned, som ske burde, ej heller administrererRetten med den Consideration som || forsvarligt, tilrned befindes han og mesten Del at komme drukken til Ting, han og en Gang haver vseret i Slagsmaal paa Tinget med Skriveren med mere usommeligt han i Herredet og uden har begaaet, Almuen til Forargelse, Saa kunde vi af des Aarsag ikke eragte hannem tjenlig til Herredernes Betjening, Mens ville have recommenderet Herredsfogden i Gislum Herred Anders Chris tensen som

hans anbetroede Stilling uden Klage til Dato haver
forestaaet, og derfor saavel som for hans Skikkelighedog
gode Forstand meriterer derved at forblive.

Herredsskriverne er begge ganske udygtige og aldeles af ingen Conduite hvorfor en anden Skriver til Eders Majestaets og Rettens Tjeneste nodvendig behoves, Til hvilket kunde beskikkes en Mand ved Navn Peder Andersen, som i mange Aar haver tjent en Laugmand i Norge, og der gjort sig faerdig i Pennen, siden vaaren under Eders kgl. Majestget Artoiglerise for en Fourer saa han er capabel nok til samme Bestilling, om Eders kongl. Majestast det saaledes allernaadigst behager (S. 267). ||

Udi disse Herreder ere ingen Birker uden Lerchenfelds Birk, Proprietarierne til Gaarden tilhorig (S. 266), og naar Herrederne saaledes bliver sammenlagt kan de lsengst fraliggendes ikke have mere end to Mile til Ting, hvorefter Herredet kunde kaldes Bolle Herred, saafremt det Eders kongL Majestset saaledes i Naade maa behage.

5. Fiends Herred (S. 267) og Norliung Herred (S. 267) samt Wore Birk (S. 268) og Asmild Klosters Birk (S. 270) som ere Eders kongl. Majestaets Birker, saasom Capitulares i Viborg vare i forrige Tider forlent med Wore Birk, ogsaa laenge en af Landsdommerne i Jylland vare forlenet med Asmild Kloster Len, fulgte Birket og Lenet, kan bekvemmelig saramenlaegges, og Tinghuset saettes sonden for Qualdersted ved Boge Hoje, hvor Ting om Tirsdagen kunde holdes.

Af Fogderne er Jens Madsen i Monsted Herredsfoged i Fjends Herred, vederhaeftig, dygtig og forstandig nok til disse Herreders Betjening, hvorf or vi hannem dertil Hans Kongl. Majestaets allerunderdanigst || vil have recommenderet, frem for Anders Christ ensen Foged til Norlyng Herredsting og Wore Birk, som foruden det at han er af maerkelig stor Malice og Vanvittighed er ganske udygtig og uvederhaeftig, Hvorudover den vederfares bedst Ret hos hannem og andre deslige, som hans Nodtorftighed mest vil ihukomme, han ogsaa skal have

tilladt Parterne at ,g,ore Concept til Domme, som
ban afsiger.

Af Skriverne er der ingen Dygtig, eller der kan meritere Skrivers Embede paa det Sted at betjene, hvorfor i deres Sted kunde antages Peder Mathiesen til dette Herredsskriveri at betjene som nok kan eragtes dygtig, som han laenge har tjent til Hove (S. 271).

Her foruden ligger i F j e n d s Herred en liden Peninsula, kaldet Lunoe (S. 271), som tilforn haver vaeret et Birk, og dens Herlighed lagt til C a p i tv 1 are s ved Viborg Domkirke, mens som det siden haver behaget Eders kongl. Majestaet at Godset til Ryttergods er bleven udlagt, og Capitulares haver mist Hojheden || til Birket, saa er samme Lunoe inddragen under Herredets Jurisdiction, og siden den Tid holdt Herredstinget for deres rette Vaerneting, Hvorved formodes og allerunderdanigst at det herefter forbliver. Ellers er der ingen videre Birker udi Herrederne uden Hoxslef Birk (S. 271) og orslef Closters Birk (S. 271) Proprietarierne til Staarupgaard og orslef Closter tilhorig.

Naar disse Herreder og Birker, saaledes blev sammenlagte kunde de laengst fraliggende ikke have over to Mil til Ting, og kunde Herredet kaldes Fiends Herred eller og Finderup Herred af den Landsby Finderup derudi Herredet beliggende, som i vores gamle Historier er berommelig af Kong Erich Glippings Dod, som udi Wi bo r g Domkirke ligger begraven, der han udi en Lade var bleven ihjelslagen af Mars Stig Andersen og hans Anhang.

6. Sonder Liung Herred (S. 272) og Medelsom Herred (S. 272), er allerede af Eders kongl. Majestaet sammenlagt, hvor Tinget betjenes ved Tors Agger af Fogden Adam Hansen, og Skriveren L aurids Jensen, hvorved (| det bedst kan forblive. Mens som udi dette Herred ligger 2de smaa Birker, Eders Majestaet tilhorig, nemlig Tanum Birk (S. 272) og Wellings Birk (S. 273), som ikke af nogen Rettens Middel betjenes, som Eders Majestset dertil haver beskikket, og dertil magelig kan laegges under Herredet,

Saa formenes allerunderdanigst at forskrevne tvende
Birker herefter bor at svare under Herredet og til dens
Ting soge deres Ret (S. 273).

Skifue Huus Ampt.

Sailing.

Sailing er et Land over 2 Mil lang og ikkun 2 Mile bred, haves i forrige Tider ikkun vaeret eet Herred, mens nu findes delt udi 4 Herreder, Norre Herred (S. 276), Harre Herred (S. 276), Roding Herred (S. 276), og Hindborg Herred (S. 277), mens kan herefter uden Landsaatternes Incommoditet bekvemmeligst betjenes ved eet Ting, saasom det udi forrige Tider haver vaeret eet Herred || og derudi et Ting, som blev holdet ved en Hoj midt i Landet mellem Bostrup og Wiom, som endnu i denne Dag af des Aarsag kaldes Tinghojen, hvor Tinghuset i lige Maade herefter kunde bedst saettes, naar Herrederne blev sammenlagte; og Ting holdes om Mandagen.

Retten er derudi Landet til Dato ilde og med stor Confusion administreret, hvilket Rettens Betjenters Udygtighed haver foraarsaget; Knud Danielsen Hop, Herredsfoged udi Norre Herred alene undtagen, som fattes ikke for Forstand, dersom han vil bruge den ret, Han er derforuden Herredsskriver i Harre Herred, var derfor godt om Eders kongl. Majestaet dette ny Herred med en anden fornuftig, vederhaeftig og skikkelig Herredsfoged vilde allernaadigst forsyne, Hvortil vi ingen bedre ved for Eders kongl. Majestaet allerunderdanigst at gore Forslag om, end HermanMercher, som en Tid lang har betjent Eders kongl. Majestaet for en Conducteur ved Landmaalingens Commission, siden haver forpagtet Consumptionen i Wiborg og emu Tolder sammesteds, som noksom for sin Skikkelighed er Capabel til denne Tjeneste, om Eders kongl. || Majestaet hannem dermed allernaadigst vil aflaegge, og vil vi allerunderdanigst formode at Herredet ved hannem tilborlig skal vorde forsynet.

Af Skriverne er foromrorte Knud Danielsen Hop den tjenligste og dygtigste som kunde eragtes ved Bestillingen at forblive, om Eders kongl. Majestset det saaledes allernaadigst godt befinder.

Herforuden ligger ved Sailing udi Limfjorden en liden 0 kaldet Fuur Land (S. 277) bestaaende af et Kirke Sogn, som alt sammen til Eders kongl. Majestsets Ryttergods er udlagt, Hvilket hidtil Dags haver vaeret Eders Majestaets Birk, dog ikke betjent af Foged eller Skriver, som derpaa haver haft nogen kongl. Bestalling og kunde det nu bedst laegges under Salling: Men som Fjorden i Storm og Uvejrs Tider er vanskelig at komme over, saa Indbyggerne muligt ikke, naar de vilde kunde mode til Ting, og der dog ikkun er lidet at forrette, saasom deter ikkun et Sogn og alle Eders Majestaets Rytter-Bonder, kunde det vaere nok om der blev holdt Ting derpaa Landet 4re Gange om Aaret, Hvorfor vores || allerunderdanigste Forslag skulde vaere, at Fogden og Skriveren i Sailing skulle 4 Gange om Aaret rejse derover, og holde Ting, som forsvarligt og skri ve de Bte Maend til Stok af dem selv paa Landet hver Gang Ting skulde holdes, efter Fogdens Anordning, saa er det ventelig at Retten forsvarlig blev administreret Indbyggerne til mindst Besvaering, imidlertid kunde der en Delefoged paa Landet beskikkes, som skulde vaere i Fogdens Sted imellem Tingenes Holdelse, al Uskikkelighed paa Landet at forekomme.

Ellers ligger og udi Sailing Kreiberg Birk (S. 277), de Kohlblatter, som ejer Spotterup tilhorig, og som de Kohlblatter af Kihl er Fyrstens af Holstens Undersaatter, og i saa Maade fremmede Udlsendinge, da om de ikke have vaaet (!) Eders kongl. Majestaets Privilegium, synes allerunderdanigst at Birket efter Lovens Anledning er hjemfalden Eders kongl. Majestaet og bor derfor at soge deres Ret til Herredstinget;Derforuden er Aasted Birk (S. 278) Proprietarientil ostergaard Jens Henriksen tilhorig, og som ikke vides om han af Eders Majestaeter benaadet eller er priviligeret efter Lovenat nyde Birkerettighed, da || indstilles til Eders

kongl. Majestaets allernaadigste Resolution om forskrevne Birk ikke herefter ogsaa skal incor poreresmed Herredet, og Eders kongl. Majestaet selv at beholde den Herlighed efter Loven indtil Godset kommer til dem, der saadanne Privilegier haver.

Nok er Reeßen Birk, som Fru Karen Reeds paa
Krabesholm sig tilholder (S. 279).

Naar forskrevne Herreder saaledes blev sammenlagte og til det Herred indrettet kunde de laengst fraliggendes ikke have mere end en stor Mil til Ting og Herredet uden Fogdens eller Almuens Incommod i t e t saaledes magelig betjenes, som her efter kunde kaldes Sailing Herred, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage (S. 280).

Aarhuus Stifft,

Dronningborg Amt.

1. Onsild Herred (S. 280) kunde vel bekvemmelig laegges || til de andre omliggende Herreder, Mens som det ligger taet omkring Eders Majestaets Kiobsted Hobroe og Fogden udi Herredet er utjenlig til Embedet, skulde vores allerunderdanigste Forslag vaere, at det blev lagt til Byfogdens Bestilling i Hobroe, navnlig Laurids Christensen Schipper, saasom hans Indkomst er ikkun ringe, og er han selv en god, aerlig og oprigtig Mand, hvorfor vi hannem til samme Bestillings Betjening tillige med Byfogderiet til Eders Majestaet vil have allerunderdanigst re c o mmanderet, at holde Ting om Loverdagen ved Schiellerup Kirke saasom saedvanligt, thi den nuvaerende Herredsfoged udi Onsild Herred Peder S 0 re nsen Guldagger er udygtig og derforuden ikke lever et skikkelig og aedruelig Levned, ej heller er af den Oprigtighed og Retsindighed i sine Embeds-Forretninger som han burde; Saa kunde vi derfor ikke have Aarsag hannem til Embeds Betjening at recommendere.

Herredsskriveren derudi Herredet Niels Christensen
som tillige er Byskriver i Mariager er god
og dygtig nok derved fremdeles at forblive. ||

Ellers er her udi Herredet en liden Bye, kaldet Kalbye, bestaaende af 3 Gaarder, som soger Glendstrup Birk og Kirke, Mens saasom de ligger udi Onsild Herred, og det ovrige af Glendstrup Birk, som er Eders Majestaet tilhorig, vil laegges under Nor Hald Herred hvor deter beliggendes synes os allerunderdanigst at forskrevne 3de Gaarde i Kalbye bor laegges under Onsild Herred, og til des Ting soge deres Ret (S. 281).

Samme Beskaffenhed haver det og med Gierlof Herred (S. 281), hvilket vi allerunderdanigst formener bekvemmeligst at kunne laegges til Byfogdens Bestilling i Mariager (S. 281), saasom samme Byfoged Niels JensenMor sings Bestilling dog er ikkun ringe og han selv i seneste Fejde Tid haver lidt stor Skade i Skaane, hvor han den Tid boede og var af gode Midler. Og kunde da Ting holdes orn Mandagen paa de Steder som saedvanlig.

Til Tinget er ingen Skriver som er edsvoren eller haver derpaa nogen kongl. Bestalling, mens || en Mand ved Navn Jens Nielsen betjener Retten, efter den forrige Tingskriver Frantz Bertelsens Opladelse, og er til samme Bestilling lige saa lidt dygtig som Fogden: Hvorfor Niels Ghristensen Herredsskriver til Onsild Herredsting dertil kunde beskikkes, saasom han det altsammen magelig kan forestaa og dertil dygtig eragtes (S. 281).

Udi dette Herred er Ofvergaards Birk (S. 282), som tilforn bestod af et Sogn, General Arnstorf tilhorig, mens nu har Gen: Arnstorf lagt sine andre Bonder under Birket, hvorover Herredet er saa meget mindre; Derforuden er en Del Strogods, som Grev Rantzov har lagt til Lovenholms Birk paa den anden Side af Fiorden (S. 283).

3. Norhald Herred (S. 283) og Starring Herred (S. 283) med Glendstrup Birk kan bekvemmelig sammenlaegges, og Ting-Huset saettes ved Lindbierregaard, som er midt i begge Herrederne, hvor Tinget om Tirsdagen bedst kunde holdes.

Af Fogderne er Erik Jensen Klog, Herredsfogedi
Stofring Herred den dygtigste og bedste til begge
Herredernes Betjening, og Christen Jensen, en

Bonde, boendes || i Komdrup, Herredsfoged i Norhald Herred, derimod ganske udygtig og aldeles af ingen Conduite tilmed naeppelig kan laese eller skrive, og over alt tjener ikke til andet, end at leve som en Bonde.

Udi Norhaldherred er Thomas Christensen Tingskriver, som er en af de Roders Bonder, og haver af langsommelig Tid ikke kunnet udrede Landgilden af hans paaboende Gaard og er til Bestillingen aldeles udygtig og ntjenlig, foruden det han skriver ilde og ulaeseli,g.

Til Stofring Herredsting er ingen ret Skriver, som dertil ved Eders Majestaets allernaadigste Bestalling er authoriseret mens en Mand navnlig Peder Sorensen haver paa en 10 Aars Tid betjent Retten efter den forrige Tingskrivers Opladelse, som iligemaade til Embedet er udygtig og utjenlig; Hvorfor en anden Tingskriver til dette ny Herreds Betjening nodvendig behoves; Hvorfor til dette Herredsskriveri allerunderdanigst recommenderes en Person navnlig Christen Soelberg, som i Krigens Tid tjente Eders Majestget for Ridefoged i Skaane og siden Hr. Ober Gammer Junker samt Ober Rentemester iligemaade for Foged, og derfor indstaendig anholder om Eders Majestaets Naade for at nyde nogen ringe Lejlighed til Levneds Ophold. ||

Udi Nor Hald Herred ligger Glendstrup Birk (S. 284), bestaaende af et Sogn, Eders Majestaet tilhorig, som bedst kan laegges under Herredet, undtagen de 3 Gaarde i Kalby, som ligger i Onsild Herred og derfor efter vores forrige gjorte For slag der under herefter burde svare.

Naar disse Herreder saaledes blev sammenlagte kan de lsengst fraliggendes ikke have uden 1 % Mil til Ting, og Herredet kaldes Stofring Herred, saasom der er et andet Hald Herred paa den anden Side af Fjorden, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage (S. 284).

4. Hofuelbierre Herred (S. 285), som bestaar af 2
eller 3 Sogner, saasom det ovrige af Herredet ligger
udi Frisenborg Grevskab og svarer til det Birketing

(S. 287), og Galten Herred (S. 285), hvoraf en stor Del ligger udi Clausholms (S. 298) og Frisenvolds Birker (S. 286), saa og Wester Lisberg Birk (S. 288) udi Harballegaards Amt, som af Eders Majestaets Sal. Hr. Fader Hojlovlig Ihukommelse til et Birk er bleven indrettet, af det Gods som udi Wester Lisbierre Herredog Haslef Herred || er bleven tilovers af de M a rseliersUdlaeg, som haver den storste Del deraf under det Birks Jurisdiction kunde og sammenlseggesog Tinghuset saettes ved Hadbierre By, som det nu er, hvor Ting om Onsdagen bedst kunde holdes.

Udi Hofvelbierre Herred er ikke nogen Herredsfoged, som derpaa haver kongl. Bestalling, men Retten er i det Sted hidindtil bleven betjent af en fattig Bonde, navnlig Jens Pedersen Frausing af Amtmanden dertil constitueret, som til Dommers Embede er ganske utjenlig og udygtig, ligesaavel som de andre JacobPallesenoglbPalles e n, hvorfor en anden Herredsfoged til Rettens A dministration nodvendig behoves. Stilles derfor til Eders kongl. Majestaets Naade om ikke en Mand ved Navn Ditlef Eggertsen til dette Herreds- Fogderi allernaadigst maatte befordres, saasom han noksom er Capabel til denne Bestilling, om Eders kongl. Majestaet vil gore hannem den Naade.

Af Skriverne er Holger Mikkelsen Herreds|| skriver i Galten og Hofvelbierre Herreder den bedste og dygtigste, og derfor saavel for hans Skikkelighed meriterer derved fremdeles at forblive (S. 289).

Ellers kunde vi ikke undlade Eders kongl. Majestaetallerunderdanigst at foredrage, hvorledes os er berettet at Baron Marselis drager en hel Del af sine Strobonder, som ligger i Wester Lisberg Birk ind til Marselisborg Birketing (S. 289), som er lang Vej derfra, og skal de igennem Aars, endog samme Bonderikke i hans Friherreskab skal vaere beliggendes; Thi formodes at hvis Bonder som ikke under hans Friherreskab er incorporeret, bor herefter som tilforn svare under Herredet og holde dets Ting for

sit rette Vaerneting, med mindre Baronen haver derpaasaer kongl. Benaadning, eller hans Friherreskab paa den Maade ere rigere t. Derforuden drages og en Hob andre Strobonder saavel af Eders kongl. MajestaetsRytterbonder, som andre particulier ProprietariersBonder under Friherreskabets Birk, alligevel de begge under Ning Herred eller Lisberg Birks Jurisdiction som tilhorer Eders kongl. Majestaet alene.

Naar forskrevne Herreder med Birket saaledes |] blev sammenlagt, kunde de laengst fraliggende have ungefaer 2% Mil til Ting, og Herredet herefter at kaldes Galten Herred, saa fremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage (S. 289).

Calløe Len.

1. Sender Herred (S. 290) og Mols Herred (S. 290) Item Helnis Birk, Hassens Birk og Calloe Birk kan bekvemmelig sammenlaegges og Tinghuset saettes imellem Ulstrup og Heedegaard, vesten fra Ulstrup Molle, hvor Tinget om Fredagen bedst kunde holdes.

Udi Sonder Herred er Rasmus Jorgensen Herredsfoged, som foruden det han til Embedet er uskikkelig og utjenlig er en Bondemand og ikke haverstor Attraa at forblive ved Bestillingen; Herredsfogdenudi Mols Herred Laurids Andersen i Begtrup, som og er Herredsskriver til Synder || Herredstingkan umulig have nogen Middel, som han ved Favne-Veds Huggelse haver sig tilbragt, mens som han sjselden haver haft Sager til Landstinget, hvor udi han jo maerkelig haver ladet se sine Affekter til den ene af Parternes Fordel og paa saer Maade Retten haver forvirret, hvoraf saavel som af andre Omstaendighederog mange fornemme Folkes Klagemaal os noksom er bekendt at han ikke er saa dygtig, retsindigog oprigtig, som hans Embedes Pligt og Eders Majestaets Tjeneste udfordrer, Hvorfor vi ikke kan have nogen Foje eller Aarsag hannem til Embedets Betjeningat recommendere, ligesaa lidet, som Skriveren Niels Nielsen, som ogsaa aldeles er

udygtig og ikke af den Forstand og Conduite at
hannem Eders Majestaets Tingbog burde betros.

Udi Helnis Birk (S. 290), som bestaar af et Sogn er ingen dygtig Foged eller Skriver, som haver kongl. Bestalling, Retten ej heller er bleven administreret mere end to eller 3 Gange om Aaret, som baade er imod Loven og Eders Majestsets allernaadigste Villie. ||

Haßens Birk (S. 291), som bestaar af Droby Sogn betjenes af en Birkefoged navnlig Soren Hansen i Skoufgaard som tvivles paa haver nogen kongl. Bestalling; Birkeskriveren er Niels Nielsen, som vi i vores forrige haver omtalt.

Calloe Birk som og bestaar af et Sogn (S. 292), er til Dato paa samme Maade betjent af Fogden Jorgen Eliassen og Skriveren Svenning Sorens e n uden nogen kongl. Bestalling.

Af forskrevne Aarsager eragter Eders kongl. Majestset hvor nodvendigt deter at en anden Foged og Skriver til dette ny Herreds Betjening blev beskikket. Til hvilket vi Eders kongl. Majestset allerunderdanigst vil have forestillet en Person navnlig Rasmus Simo nsen, som dertil haver Stift-Amtmandens, Mogens Scheels Approbation og er dygtig og c a p abe 1 nok til denne Bestilling, saasom han laenge haver vseret Fuldmaegtig over Meilgaards Gaard og Gods, og der saavel som udi andre hans Husbonds Forretninger haver gjort sig fserdig udi Lands Lov og Ret, og derforuden formedelst hans Skikkelighed Dygtighed og gode Forstand meriterer dertil at befordres. ||

Til Skriver kunde antages en bosat Mand i Grenaae, navnlig Peder Jensen Karmarch, som dertil formedelst hans Oprigtighed og gode Forstand er god og dygtig, og noksom af den Vederhasftighed, at han ligesaavel som en anden derfor kunde stille Caution om fornoden gjordes.

Naar disse Herreder og Birker saaledes til et Herred blev indrettet, kunde de laengst fraliggende have ungefasr 2 Mil til Ting, og Herredet herefter kaldes Mols Sonder Herred (S. 293).

Herfra afgaar ef terskrevne Proprietarie-Birker Hogholms Birk Friherreinden paa Hogholm tilhorig (S. 293), Feldballe Birk Proprietarierne til Wilhelmsborg tilhorig (S. 294), Rugaards (S. 294) og Katholms Birker (S. 295), Jorgen Arnfeld og Jens Sehestedt, som Proprietarierne til Gaardene tilhorige.

2. Norre Herred (S. 296), som bestaar af 17 Kirke Sogner, og ingen Birker derudi, kan formedelst des Situation og de omliggende Herreders Beskaffenhed ikke med nogen anden sammenlaegges, mens er bedst at det for sig selv herefter som tilforn forbliver. Det betjenes af Herredsfogden Peder Sorensen og Skriveren Niels Marcussen, som begge ere gode og dygtige || nok ved samme Herreds Betjening fremdeles at forblive, og Tinget paa ordinaire Tider og Steder, som saedvanlig at holdes.

3. Synderhald Herred (S. 296), oster Lisberg Herred (S. 296), Rougßoe Herred (S. 296), Christrup Birk (S. 297) og Essenbech Birk (S. 297), hvilke Birker enhver bestaar ikkun af et Sogn, kan bekvemmelig sammenlaegges og Tinghuset saettes udi oster Ailing Sogn, Sonden for Byen i Skoven, hvor Tinget om Mandagen bedst kimde holdes.

Af Fogderne er ingen saa skikkelig, dygtige eller vederhaeftige,at vi tor understaa os nogen af dennem til Bestillingen atrecommendere, Thi saerdeles haverhans hojgrevelig Exellence Hr. Grev ReventlousFuldmsegtig, saa og hans Excellences BonderogTjenere udi Sonder Hald Herred og oster Lisberg Herred dennem beklaget og besvseret sig over V i IlumJansen og hans Forhold, Land Commissarien der foruden haver ogsaa besvaeret sig over denne VillumJansens Uforstand og Uvillighed til Eders MajestaetsTjenestes Befordring og udi Rougsoe Herred er ingen Foged, som har Eders kongl. Majestaets Bestalling,Var derfore at onske at || Eders kongl. Majestaet vilde allernaadigst lade Herredet forsyne, med en andenskikkelig, fornuftig og vederhaeftig Mand, hvortil vi ingen bedre ved allerunderdanigst at foreslaa end Oluf Henriksen som haver Stiftamtmandens

Approbation, er en vederhseftig Mand, og i nogenAar haver rejst uden Lands og vel dreven i Lands Loven, saa Herredet ved hannem tilborlig skal vorde administreret, om det Eders kongl. Majestset allernaadigst saaledes maa behage.

Og som ingen af Skriverne ej heller ere af den Dygtighed, at nogen af dennem burde Bestillingen at betroes, uden alene Skriveren i Rougsoe Herred A m d i Christensen som dog ikke er saa retsindig, som han er forstandig, derforuden lader sig og meget bruge som Procurator og Tingstud imellem Folk, da efterdi Willum Jansen som paa kort Tid har vaaren Herredsfoged i Sonderhald Herred, skriver en temmelig god Haand, kunde han bedst (om det Eders kongl. Majestaet allernaadigst saaledes behager) herefter betjene Skrivers Bestilling i Herredet, Thi han til Foged at vsere, er baade udygtig og uskikkelig (S. 296). || Naar disse Herreder og Birker saaledes bleve sammenlagte kunde de laengst fraliggende have 2 Mile til Ting og Herredet kaldes Hald Herred.

Ellers afgaar herfra disse Herreder 15 Kirke Sogner, som ligger under efterskrevne Birker, nemlig Lovenholms Birk (S. 298), Grev Rantzov tilhorig, Clausholms Birk (S. 298),h5. Excellence Grev Reventlov tilhorig: Estrup Birk (S. 299) hans Excellence Hr. Christen Scheel tilhorig: Heufringholms Birk Obriste Hans Friis tilhorig (S. 299) Rosenholms og Wosnisgaards Birker Fru Margrethe Krabbe tilhorige (S. 301).

Aakier Amt.

Hads Herred (S. 302) kan bedst forblive ved sig selv, som det hidtildags haver vaeret; hvortil kunde laegges de Stro Bonder i Ning Herred ($. 303) saa || vidt af forbenaevnte Herred ikke er lagt under Baron Giildencrons [til Vilhelmsborg S. 303] og Mars e1 i s Friherreskab.

Herredsfogden Soren Justesen og HerredsskriverenJorgen
Koefoed, er begge gode, skikkeligeog
dygtige, som deres Bestilling stedse upaaklagelighaver

klagelighaverforestaaet, hvorfor de begge vel meriterer
derved fremdeles at forblive, Retten paa saedvanligTid
og Sted herefter som tilforn at betjene.

Ved dette Herred er en 0 udi Stranden ungefser 3 Mile fra Landet kaldet Engellafve (S. 303). Hans Ex cell. Hr. Christopher Sehestedt tilhorig, som formedelst dens Situation vil forblive ved samme Ret, som hidindtil, om Hans Excell. ikke der foruden laver sser Birke Rettighed.

Skanderborg Len.

1. Woor Herred (S. 304) og Nimb Herred (S. 304) i Stjernholms Amt kan bekvemmelig sammenlaegges, og || Tinghuset saettes vesten for en By kaldes Birck i Birck Sogn, hvor Tinget om Fredagen bedst kunde holdes.

Af Fogderne og Skriverne som disse Herreder betjener er Mikkel Tryge Herredsfoged og Niels H a n s e n Herredsskriver i Woor Herred de dygtigste og af bedst Forstand og Skikkelighed ved Herredets Betjening fremdeles at forblive, og kunde de lsengst fraliggende, naar de saaledes blev sammenlagt have 2 Mil til Ting, og Herfedet her efter kaldes Woor Nimb Herred (S. 304), hvor der i det ovrige ingen Birker er (S. 304) uden Steensballegaards Birk, Proprietarierne til Gaarden tilhorig (S. 305).

2. Hielmslof Herred (S. 306), Skanderup Birk (S. 306) og Rye Birk (S. 308) kan og bekvemmelig sammenlaegges og Tinghuset sasttes paa Nygaards Mark, hvor Tinget om Mandagen bedst kunde holdes.

Af Fogderne er RasmusKnudsen Birkefoged til Skanderup Birk gammel, dog aerlig og vederhasftig nok, og Mikkel Rasmussen Herredsfoged || i Hielmslef Herred god og dygtig nok til Bestillingen om Eders kongl. Majestast ikke derfore af Naade vilde anse deres Dygtighed, og allernaadigst tillade at Rasmus Knudsen ad dies Vitas maatte betjene Skanderup Birk, mens naar han ved Doden afgaar, da Mikkel Rasmussen at betjene alene dette sammenlagte Herred, som kunde fremdeles kaldes Hielmslof Herred.

I Rye Birk er ingen Birkefoged. Udi Skanderup Birk og Hielmslef Herred har LauridsChristophers e n vaaren Skriver, dog paa nogle Aars Tid ikke selv betjent Tingene, mens ladet en anden fremmed paa sine Vegne skrive, saasom han intet selv skotter om Bestillingen, hvorfor JohanHaagensen som har Bestalling paa Tingskriveriet ved Rys Birk kunde herefter bedst betjene Tingskriveriet ved Herredet, saa fremt det Eders kongl. Majestset saa allernaadigst behager. Og kan de laengst fraliggendes naar Tinget saaledes blev indrettet have 2 Mil til Ting (S. 309).

3. Framlof Herred (S. 310), hvorunder allerede || efter Amtmandens Anordning er lagt de 2de Sogner af Saugbroe Herred (S. 310), som er det eneste af Herredet, som ikke svarer under Grevskabet Frisenborg, samt Giern Herred (S. 310) med Tvilum Birk (S. 310) kunde bedst sammenlaegges og Ting holdes om Onsdagen ved en Eneste Gaard kaldet Roergaard, som er midt i begge Herreder.

Udi Framlof Herred er Oluf Pedersen Herredsfoged, ingen ufornuftig Mand og fra Anno 1664 efter Eders kongl. Majestaets Salig Hr. Faders og Eders Majestaets egen allernaadigste Bestalling sin Bestilling upaaklagelig haver forestaaet, dog berettes hverken at kunne laese eller skrive, og som han derforuden er en Rytterbonde, saa de vedkommende derfor ikke kan faa Refusion om han forsaa sig, eller for noget ved Dom blev sogt, var det fornoden om Eders kongl. Majestset behager at han skal forblive ved Bestillingen, han da enten til Cancelliet eller Landstinget || reverserede sig, at han i alle Forretninger hans Dommers Embede vedkommende vilde ligesom andre submitter e sig den ordinaire Lands Lov, og ikke Regimentskriverens Protection.

Udi Giern Herred er Anders Nielsen Herredsfoged,som Aar 1680 fik Eders Majestaets BestallingHerredet saavel som Tvilum Birk at betjene efter hans Faders Dod, som for faa Aar siden ved Doden er afgangen, hvorefter fornaevnte Anders Nielsen Bestillingenhaver betjent, og som han er en ung Karl, ikke uvittig og skriver en god Haand, skulde vores

allerunderdanigste Forslag vaere, at om Oluf Pederse n blev Herredsfoged, da denne Anders Nielsen indtilOluf Pedersen ved Doden afgaar at vaere Herredsskriver,som dertil e:r af bedre Conduite end den nu vaerende Skriver til begge Tingene Peder Frandsen.

Naar disse Herreder saaledes blev sammenlagte kunde de laengst fraliggendes have 1% Mil ungefaer til Ting, og Herredet herefter at kaldes || Framlof- Giern Herred, saa fremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage (S. 312).

Stiernholms Lehn.

1. Hatting Herred (S. 312) og Bierre Herred (S. 313) med Jernoe, kan bedst og mageligst sammenlaegges og Tinghuset saettes osten for Stenderup i Skoven, hvor Tinget om Mandagen bedst kunde holdes.

Udi Bierre Herred er Peder Nielsen Kastberg som hidindtil har vaaren Herredsfoged baade aldeles uvederhaeftig og udygtig og sidder til Huse hos en Bonde og kan han ikke give nogen for sin Slethed Skyld nogen Reparation for hvis hos hannem kunde praetenderes at en aerlig Mand i saa Henseende maatte miste sin Ret.

Herredsfogden i Hatting Herred Peder Christ ensen som tilforn tillige har vaeret Byfoged i Horsens || hvilken Bestilling han formedelst hans onde Forhold for nogle Aar siden er bleven fradomt, er ogsaa ganske utjenlig og udygtig, og dertil med aldeles uvederhaeftig, Var derfor at onske at dette Herred, som nu ved disse 2de sammendrages, maatte forsynes med en aerlig, fornuftig og vederhaeftig Mand til Herredsfoged, Hvortil vi ingen bedre finder Eders kongl. Majestaet allerunderdanigst at foreslaa, end Anders Hansen, Forpagter paa Palsgaard, som laenge haver tjent Land Commissar i e nog der gjort sig faerdig i Lands Lov og Ret, saa vi allerunderdanigst vil formode, at dersom det Eders kongl. Majestaet allernaadigst maa behage, Herredet da ved hannem tilborligen skal blive administrer e t.

Af Skriverne er Mathias Olufsen Herredsskriver i Bierre Herred, en af de bedste Skrivere herudi Landet, som formedelst hans Skikkelighed, Vederhaeftighed og gode Forhold udi sin Bestilling vel m eri terer derved at forblive fremfor Skriveren i Hatting Herred Anders Hansen Flensborg som dog tillige er Byskriver i Horsens og Herredet ikkun paa et Aars Tid ungefaer betjent (S. 313). ||

Fra dette Herred afgaar en Del Gods, som ligger under Boiler Birk (S. 313) og Tirsbech Birk (S. 314) Proprietarierne til Gaarden tilhorig og naar Herrederne saaledes bliver sammenlagte kan de laengst fraliggende have 2% Mil til Ting, Og Herredet herefter kaldes Bierre-Hatting Herred, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage.

Silcheborg Len.

Af Torsting Herred (S. 317) i Skanderborg Len og Wrads Herred (S. 318) i Silkeborg Len kan bekvemmelig gores et, og Tinghuset ssettes ved Lofvet Skov, hvor Tinget i gammel Dage skal vaeret holdt, da samme Herreder og laa tilsammens, og kunde Tinget herefter om Onsdagen bedst holdes og kaldes Torsting- Vrads Herred || Begge Fogderne er saa udygtige og uvederhaeftige, at ingen af dennem meriterer at forblive ved Bestillingen, Hvorfor deter nodvendigt at Herredet bliver forsynet med en dygtig og fornuftig Foged, hvortil vi ingen bedre kender Eders kongl. Majestaet allerunderdanigst at foredrage, end Mathias Melkiorsen, som paa kort Tid har betjent Herredsfogderiet i Liusgaard Herred, efterdi Liusgaard Herred bekvemmeligst kan samles med Hids Herred, hvor Fogden er gift, bosat og dygtig.

Skriveren i Torsting Herred Soren Christense n duer slet intet, og Tingskriveren i Wrads Herred Niels Jensen beretter at have betjent Bestallingeni 50 Aar og dog aldrig sogt eller taget hans kongl. Majestaets allernaadigste Bestalling eller Confirmation,begaerer indstamdig at komme derfra, siger ogsaaderom ofte at have gjort Ansogning hos Amtmanden,af slig Aarsag indstilles til Eders kongl. Majestaets

Naade, at en Mand ved Navn Simon Pedersen, som i nogle Aar har betjent Landstings || skriverstuen for en Underskriver, hvorved han ej alene er bleven fserdig i Pennen, mens endogsaa cap abe 1 til saadan en Bestilling at betjene, maatte derfor aflsegges med dette Herredsskriveri (S. 318).

2. Liusgaard Herred (S. 318) og Hids Herred (S. 320) kan bekvemmest sammenlsegges og Tinghuset saettes i Skellet mellem Liusgaard Herred og Hids Herred, noget fra Holms Molle, hvor Tinget om Mandagen bedst kan holdes.

Herredsfogden i Hids Herred Frands Christensen er dygtig og skikkelig til dette Herred at betjene, eftersom Herredsfogden i Liusgaard Herred Matthias Melkiorsen, allerunderd. er foreslaget til Torsting-Wrads Herreds Fogderi.

Herredsskriveren i Liusgaard Herred Hans Lassen, som var udygtig og uvederhaeftig er nylig ved Doden afgangen, og i hans levende || Live lod Retten en Tid lang betjene ved JensAndersen (som har giftet sig med hans Datter) hvilket efterdi han har laenge tjent for Foged paa Haxholm, og er dygtig nok til Herredsskrivers Bestilling, saa formodes Eders kongl. Majestaet allernaadigst hannem dertil con firmerer heist efterdi Thomas Thomasen Skriveren i Hids Herred er en hel affaeldig gammel Mand (S. 320).

Naar disse Herreder saaledes bleve sammenlagte,
kunde de laengste ungefaer have 2% Mil til Tinget, og
Herredet herefter at kaldes Liusgaard Hids Herred.

Riber Stifft.

Coldinghuus Amt.

1. Eld Herred (S. 320), Holmands Herred (S. 321) og Brusch Herred (S. 321) kunde bekvemmelig sammenlsegges || og Tinghuset saettes ved Herslof, hvor Tinget om Tirsdagen bedst kunde holdes.

Af Herredsfogderne som Retten i forskrevne Herreder
betjener, er Gregers Blichfeld Herredsfoged
i Eld Herred den bedste og til Bestillingen nok-

som dygtig og tjenlig fremfor Just Thommesen Herredsfoged i Holmands Herred og Jens Hog Herredsfoged i Brusk Herred, som. af deres Udygtighed og Malice noksom er bekendt. Mens saasom fornaevnte Gregers Blichfeld er Byfoged udi Frederic! a, som selv haver Landstings Ret, og han der holder Dug og Dirk, var det nodvendigt at han ved Bestillingens Tiltrsedelse reverserede sig enten til Cancelliet eller og til Landstinget, at han til alle de Forretninger, som i Herrederne blev forrettet, og ellers for hvis videre nogen hannem i en eller anden Maade havde til at tale for hvis formenende Forurettelse dennem i Herredet kunde vsere tilfojet, han der til skulde svare til Herredsting og Landsting Fridericia Byes Privilegier uagtet.

Af Skriverne er der ingen af den Dygtighed, at dennem det ny Herreds Betjening burde betroes, hvorfor dertil kunde beskikkes Byskriveren i Fridericia [Daniel] Kellinghuften paa samme Condition som Byfogden nyder Fogdens Bestilling (S. 322).

Naar disse Herreder saaledes blev sammenlagte kunde de laengst fraliggende have 2 smaa Mile til Ting, og Herredet herefter kaldes Brusk Holmands Herred, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage.

2. Jerleuf Herred (S. 322), Ands Herred (S. 323) og Slags Herred (S. 323) kan lettelig og magelig sammenlaegges og Tinghuset belejligst saettes imellem Torsted og Weerst Kirke, hvor Ting bedst om Fredagen kunde holdes.

Af Fogderne erßertel Jensen Krog Herredsfoged i Jerleuf Herred den bedste og dygtigste, hvorfor vi ikke uden billig Foje forbemeldte BertelJensen til Bestillingens Betjening frem for andre allerunderdanigst vil have recommenderet.

Tingskriveren til Ands Herredsting Bertram Pedersen|| eri alle Maade god og dygtig til Herredernes Betjening, hvorved det formodes han forbliver, isaer efterdi der ingen Herredsskriver er i Jerleuf Herred eller Slags Herred, som derpaa haver kongl. Be-

stalling, men Retten er ved en Ssetteskriver vorden
administreret (S. 323).

Naar disse tre Herreder saaledes blev sammenlagt, kunde de laengst fraliggendes have 2K og 3 Mile til Ting, og Herredet herefter kaldes under et Andsherridt.

3. Norvangs Herred (S. 324), Torrild Herred (S. 324) og Jelling Birk (S. 325) som bestaar af et Sogn, kan magelig sammenlaegges og Ting holdes om Loverdagen udi Huexel Sogn ved Herlund, som er midt i begge Herrederne, og kunde da de lsengst fraliggende have 3 Mil ungefaer til Ting.

Herredsfogden i Norvangs Herred Otto Knuds e n Forpagter paa Huolgaard, og Herredsskriveren Jorgen Knudsen Forpagter paa Meinstrup ere begge gode og dygtige Bestillingen at betjene, saerdeles formedelst deres Vederhaeftighed og Forstand, Rettens Betjente derimod i Torrild Herred som og betjene Jelling || Birketing ere udygtige og uvederhseftige, saa som de og begge sidder til Huse hos Bonderne der i Herredet (S. 326). Ellers er her udi Herredet efterskrevne Birker.

Skousgaards ] Grev Rantzov (S. 326).
Hornstrup _. . m Obr. Gam (S. 326).
Hastrup \ [m^rer HansKaas (S. 327).
En Del af
Tirsbech Steen Bilde (S. 327).

Og kunde Herredet beholde det Navn af Norvang
Herred, saa fremt det Eders kongl. Majestset saaledes
i Naade maa behage.

Bøfling Amt.

2. Skodborg Herred (S. 327) og Wandfuld Herred (S. 328), som bestaar ikkun af nogle faa Sogner er f| allerede af Eders Majestset sammenlagt, saasom Restenaf Wandfuld Herred er tillige med Bofling Slot til afgangne Gen: Riisenstein udlagt, og til 2de Birker, nemlig Riisensteins (S. 328) og Harbour Birk (S. 329) indrettet. Baron Christian Juel Friherreaf Riisenstein tilhorig, og kan dertil ikke

mere laegges for de omliggende Herreders Beskaffenhed,og saerdeles formedelst Riisensteins og Harbo-orsBirk, samt Limfjorden ligger der naesten rundt omkring.

Herredsfogden Knud Lang, som tillige er Byfoged udi Lemvig er vederhaeftig og fornuftig nok ved Bestillingen fremdeles at forblive, Retten paa saedvanlige Tider og Steder at administreres.

Herredsskriveren Oluf Jensen er fornsevnte Knud Langs Sosterson og en pur ung Person, Indstilles derfor til Eders kongl. Majestaets egen allernaadigst Disposition om han fremdeles der ved skal forblive, eller en anden der til beskikkes.

Hind Herred (S. 329) og Uldborg Herred (S. 329) kan bekvemmelig sammenlaegges og Tinghuset saettes || i Madum Sogn ved Madum Kirke, hvor Ting bedst om Torsdagen kunde holdes.

Af Fogderne er Hans Madsen Herredsfoged i Uldborg Herred nylig kommet til Bestillingen og haver tjent Eders kongl. Majestset under Landmaalingen og formedelst han ellers skal vaere skikkelig og fornemme Folk paarorende, er det venteligt at han sig udi Rettens Betjening herefter forsvarlig og asrligen skikker og forholder, saasom den anden Herredsfoged udi Hindherred Oluf Jensen hans onde Cond ui t e og Forhold udi alle de Sager, som forekommer os noksom er bekendt.

Tingene udi begge disse Herreder for Skriver betjener Claus Jensen efter kongl. allernaadigste Bestalling, som der ved at forblive god og dygtig nok eragtes (S. 329).

Fra dette Herred afgaar Tim Birk, Proprietar i e n til Timgaard tilhorig (S. 329) og bliver naar Herrederne saaledes sammenlaegges) ingen rned lang Tingvej besvaerget, endog Districtener temmelig lang, hvilket Holmsland, som er en 0 udi Stranden lige || ud for Ringkobing, samt Klit Land forvolder, og kunde herefter kaldes Hin-Uldborg Herred, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage.

Lundenes Amt.

Hierm Herred (S. 330) og Ginding Herred (S. 330), ere allerede udi Eders kongl. Majestaets allernaadigste Befaling sammenlagte, og af et Ting betjenes af Fogden Toger Pedersen Huas og Skriveren Soren Sorensen 01by, som begge ere gode og dygtige nok ved Bestillingens Betjening fremdeles at forblive, Retten paa ssedvanlige Tid og Sted herefter som tilforn at administrere.

Udi dette Herred er Wolstrup Birk (S. 331) Proprietarien til Wolstrup Christen Linde tilhorig, og Sefuel Birk (S. 331), som tilforn haver ligget til Stubbergaard, Mens saasom Gaarden med Godset nu er kom||men i saa mange Lods-Ejeres Haender, og Eders Majestaet selv haver en stor Del derudi foruden de Kohlblatters Part som for resterende Skatter Eders Majestast er hjemfalden og til Ryttergods udlagt, Hvilket stor Urigtighed og Forvirring i Rettens Administration forvolder; Saa f ormenes allerunderdanigst tjenligst at vaere at samme Sewel Birk herefter bliver lagt under Herredet (S. 331), og kan der ellers intet videre laegges til Herredet, saasom deter af mserkelig stor District (12 Mile lang) formedelst de store Heder og übebygte Steder, som derudi findes, Dog er der iblandt andet en By kaldes Borring som stoder paa Hammerum Herred og bestaar af 7 Gaarde, Hvilke have 7 Mile til Ting, som dog efter Fogdens Beretning aldrig kommer til Ting, synes derfor allerunderdanigst at denne By Borring kunde for Undersaatterne herefter bekvemmeligst folge og svare under Hammerum Herred (S. 331).

Hamrum Herred (S. 331), som iligemaade haver || samme Beskaffenhed, er af den Vidtloftighed, at det ikke med noget andet kan sammenlaegges, saasom det er 9 Mile i sin Laengde og 7 Mile i sin Bredde, Hvorfor det faar forblive for sig selv, og Retten herefter som tilforn paa saedvanlig Tid og Sted at administreres.

Herredsfogden Knud Jacobsen Barfoed er
af maerkelig stor Malice og Uforstand, mens enddaaf

daafstorre Uvederhseftighed, hvorudover Parterne sjaelden nogen Ret hos hannem kan erlange. TingskriverenSoren Christensen er en gammel udlevetMand, som sjselden betjener selv Retten og til Skrivers Embede aldeles udygtig og utjenlig: Hvorforen anden Foged saavel som Skriver til dette HerredsBetjening nodvendig udkrseves, om Retten ellers tilborligen og lovligen skal administreres: Stillerderfor til Eders kongl. Majestaets Naade, om ikke Bartholomaeus Schlaeger som er en god og oprigtig Dannemand allernaadigst maatte betroes dette Herreds || Fogderi, og en Mand af Viborg navnligHans W a n d e 1, som er fornemme Folk paarorendeTingskriveriet, hvilke til samme Bestillinger noksom dygtige eragtes og erkendes (S. 332).

Udi Herredet er Herningholms Birk (S. 332), bestaaende af Strogods, endog udi andre Herreder tillige med Gros Cantzelers Arvinger tilhorig og Tuis Birk (S. 332) som Proprietarierne til Tuis Kloster tilholder sig, Stilles derfor til Eders kongl. Maj^te Naade, hvorledes dermed herefter skal forholdes.

Bolling Herred (S. 333) (hvorudi Skiern Birk, Proprietarierne til Lundenes (S. 333) tilhorig) kan formedelst des Vidtloftighed og saerdeles for Skiern Aas og Norwin Aas Skyld ikke med nogen anden sammenlaegges, mens faar at forblive for sig selv herefter som tilforn, Retten paa saedvanlige Tid og Sted at a dministreres, af den nuvaerende Herredsfoged Christen Hansen og Herredsskriveren Christen Pedersen, som dertil tjenlige og dygtige eragtes. ||

Norre Herred (S. 334) og oster Herred (S. 334) kan bekvemmelig sammenlaegges og Tinghuset saettes ved Trankierhove, som er midt i begge Herrederne, hvor Ting om Torsdagen bedst kunde holdes.

Af Fogderne er Jens JespersenHoldst Herredsfogedi Norre Herred baade af god Forstand og af anselige Midler, bedre end Herredsfogden i oster HerredNiels Mogensen, som ikke nogen Tid haver haft Sag til Landstinget, at hans Domme jo paa saer Maade ere domte, hvorudover de og alle ere underdomte,og

domte,ogom han bliver domt i Straf for hans befundneForhold kan den forurettede foje Satisfactionderfor hos hannem formedelst hans Uvederheftighederholde, Hvorudover han ikke heller er bange for den Straf, som Loven determinerer om de Dommere, som uretfserdelige domme. Foruden dette haver vi mesten befunden, at hans Dommes Saetningerer saa || intricate og paa saa sser Maade opsatte, at man ikke uden storste Moje des Mening og Indhold kan fatte, Hvormed han og Parterne u-nyttig Omkostning foraarsager; Mens saa som disse tvende Herreder, imedens vi os allerunderdanigst om HerredernesBeskaffenhed informerede, for kort Tid siden skal vaere bemeldte Niels Mogensen efter hans allerunderdanigste Ansogning alene tillagt; Stilles det altsammens allerunderdanigst til Eders kongl. MajestaetsNaade.

Herredsskriveren til begge Tingene efter Eders kongl. Majestaets allernaadigste Bestalling Peder Sorensen er en gammel Mand, som Retten fornemmelig ved sin Son Soren Pedersen lader betjene, Hvilken saasom han dertil er god, i sin Faders Sted herefter kunde befordres, saafremt det Eders kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage (S. 334).

Ellers er udi Norre Herred, Lonborregaards Birk (S. 334) Proprietarientil Gaarden tilhorig og udi Oster Herred Norholms Birk (S. 335) som tilforn haver tilhort Christian Bilde udi Skaane || der han ejede Gaarden, mens som Godset nu er d i st r ah e re t, og i Gselds Betaling ved Ridemsend til mange Creditorer udlagt, hvoraf en Del ikke efter Loven er priviligerede at nyde Birkerettighed og Gaarden i sig selv ej haver saamange Tonder Hartkorn som Loven og Forordningen udfordrer, saa den af des Aarsag er bleven ufri, Saa formodes af ovenskrevne og andre udi lige Tilfaelde allegerede Motiver at bemeldte Norholms Birk her efter bliver lagt under Herredet.

Naar disse 2de Herreder saaledes blev sammenlagte,
kunde de Isengst fraliggende ikkun have 3 Mile til

Tinget, Hvilke i den Egn ere hel smaa, og Herredet
herefter kaldes oster Nor Herred, saafremt det Eders
kongl. Majestaet saaledes i Naade maa behage.

Riberhuus Amt.

Wester Herred (S. 335) og Kiergaards Birk (S. 336) er allerede || efter Eders kongl. Majestaets allernaadigste Anordning sammenlagte, hvorved det og herefter bedst kan forblive og Retten paa ssedvanlig Tid og Sted at betjenes af den nuvaerende Herredsfoged Samuel Weilandt tillige Byfoged i Varde, som dertil er dygtig og vederhaeftig, og Herredsskriveren Lambretßask, som enddog han er en gammel Mand, haver dog til Dato saaledes forestaaet sin Bestilling at han meriterer derved fremdeles at forblive.

Udi dette Herred er et Birk kaldet Henne Birk (S. 336) som ligger til Hennegaard Niels Nielsen tilhorig, Mens som ikke vides om forbemeldte Niels Nielsen haver saer Privilegier slig Frihed imod Loven at nyde, Indstilles sligt til Eders kongl. Majestaets egen allernaadigste Kendelse, og hvad naadigst behages om andre af lige Beskaffenhed at resolve re.

Skads Herred (S. 336) kan formedelst de omliggendeHerreders Beskaffenhed, og Stranden, som gaar paa den ene Side, samt Aaen, som gaar igennem Varde, ikke med noget andet Herred bekvem sammenlaegges,Hvorfor det bedst kan forblive || herefter som tilforn for sig selv, og Retten paa saedvanlig Tid og Sted at administreres. Herredsfogden L a uridsJensen Holdst haver efter sin Bestalling og Eders kongl. Majestaets allernaadigste Confirmationbetjent Bestillingen siden A⁰ 1669 ikke uden saerdeles Klage af dennem, som haver haft Sager til hans Ting, Thi som han mange Gange haver brugt dristige Forovelse udi Retten, er han af Overretten domt udi stor Forseelses Boder, baade for Rettens Naegtelse og Eders Maj^ts Interesses Forsommelse,med andet mere, Efvilke Domme endnu staar paa

hannem uefterkommet, saa han Boderne hverken haverbetalt, ej heller er af den Vederhaeftighed, at han dennem nogen Tid kan betale, af hvilken Aarsag den foru-rettede ikke heller nogen Erstatning hos hannemkan nyde, Hvilket og hahs Exce 11. Hr. Stift AmtmandSpeckhan Eders Majestset udi det HojlovligeCancellie Collegie haver foredraget, som Eders Majestaet og i Naade haver anset, og ved sin allernaadigste || Bestalling af d. 29. Maj 1686 forundt Bertel Mathias Terkildsen Byskriver i Varde Herredet tillige at betjene, Hvorpaa Laurids Jensen Holdst erholdte Eders Majestsets allernaadigsteBefaling Bestillingen igen at tiltraede, Saa som Bertel Mathias Terkildsens Bestalling efter vrang Beretningskulde have vaeret udvirket; Endelig haver Eders ko. Majestaet d. 4. December 1686 paa Bertel Mathias Terkildsens. allerunderdanigste Supplication,paa ny resolveret at han Herredsfogderiet, tillige med Byskrivers Bestilling, efter hans forrige Bestalling skulde betjene, saafremt Laurids Jensen Holdst af os dertil udygtig blev eragtet. Og som det Stiftamtmanden, ligesaavel som os er bevist hvor udygtig fornaevnte Laurids Jensen er til Bestillingen, og hvor utjenlig det skulde vaere til Rettens Befordring,at han derved lsengere skulde forblive, saa formodesat Bertel Mathias Terkelsen efter sin Bestalling,og Eders Majestaets derpaa fulgte allernaadigste Resolution dertil bliver beskikket. ||

Herredsskriveren Thomas Nielsen, som er en skikkelig ung Person og vseret ved Bestillingen siden Aar 1685 er dygtig og vel meriteret derved fremdeles at forblive.

Fanoe (S. 337) er en 0 som ligger 1 Mil udi Strandenligeoverfra Skads Herred, bestaaende af 2 Kirke- Sogner, haver stedse vseret et kongl. fri Birk, og synes dermed ikke nogen Forandring kan gores, saasom Vandet som er imellem Jylland og oen falder hel streng, som man udi Storm og om Vinterdags Tider mange Gange udi hele Maaneder tillige ikke kan kommetil eller fra Landet, Hvorfor det faar at forblive for sig selv herefter, som tilforn og Retten paa saedvanlig

Tid og Sted at administreres af den nuvserendeFoged HansDunkog Skriveren SorenNielse n, som begge ere dygtige og tjenlige nok ved Bestillingenfremdeles at forblive, uanset Fogden ikke kan skrive og Skriveren ingen kongl. || Bestalling for Bestillingens Ringheds Skyld til Dato haver forhvervet,mens Retten efter Amtmandens Anordning betjent.

Gioring Herred (S. 337) og Malte Herred (S. 337) ere allerede efter Eders kongl. Majestgets allernaadigste Befaling sammenlagt og af et Ting, betjenes (S. 000), og kaldes Gior-Malte Herreder, som stoder paa Haderslev Hus Amt, og er det yderste Herred i Norre Jylland, Hvorfor dertil ikke mere kan laegges, men faar at forblive saasom tilforn, og Retten paa ssedvanlig Tid og Sted at betjenes af den nu vaerende Herredsfoged Anders Nielsen Saabye, som er en hel skikkelig og fornuftig Mand og til Bestillingens Betjening i alle Maade tjenlig og dygtig.

Herredsskriveren Hans Nielsen i Hoisted er en gammel Mand, og af hel liden Gonduite og mindre Dygtighed til Skrivers Embede, hvorfor vi tor ikke understaa os hannem til Bestil||lingens Betjening Eders Majestset at rekommendere Mens i hans Sted kunde beskikkes Terkel Terkelsen, som skriver en god Haand og er capabel nok til denne Bestilling, [om] Eders Majestaet hannem den allernaadigst vil betro (S. 338).

Udi dette Herred er Hundrup Birk (S. 338), som ligger til Riber Kiergaard, Fr: Wibecke Rosenera nt z tilhorig, mens som en stor Del af Birket paa Fruens Opbud til hendes Creditorer i Gselds Fordring er udlagt, Saa indstilles til Eders kongl: Majestaets allernaadigste Disposition om det Gods, som til Creditorerne er udlagt efter vores forhen udi lige Tilfaelde indgivne Betsenkende ikke herefter bor svare under Herredet, indtil Godset igen bliver ind-10st det Eders Majestset udi sin Interesse intet skal afgaa.

Herforuden er der sonden for Ribe, udi Riber Stift
adskillige Kirkesogner og Strogods, Hvoraf en Del

under L 0 Herred svarer til Viborg Landsting (S. 338) || Endel saavelsom Causlund (!) Herred og Frotz Herredhaver ikke sogt Eders Majestsets Ret ved Viborg Landsting, da de dog ligger under Riber Stift og horer med Rette under Jylland, hvor de i forrige Tider ogsaa skal have svaret, mens paa saer Maade skal vaere unddraget.Stilles derfor til Eders kongl. Majestaets Naade Hvorledes hermed efter skal forholdes; Derforuden er de ocr og en Del Gods (S. 340), som afgangne Grev S c h a c k har tilholdt sig og dog igen skal vaere hjemfaldenEders kongl: Majestaet, om de herefter skal svare under Skanderborg [o: Schackenborg] Birketingeller som de af Arilds Tid har gjort, Stilles til Eders kongl: Majte Naade Anlangendes Vesterlands Foer, saa haver denne Insul hidindtil haft Retten holdet paa en saer Maade og det ved Bte Raadmaend og en Skriver, dog appeleres derfra til Landstinget,Mens som vi og [a: om] disse Stasders Situation og Beskaffenhed ingen vis Underretning haver kunneterholde, saa haver vi ingen udforligere Relation Eders Majestaet derom denne Gang kunnet tilstille. ||

Hvormed vi allerunderdanigst ville formode Eders kongl: Majestaets allernaadigste Befaling horsommeligstat vaere efterlevet, Og som vi udi denne vores allerunderdanigste Relation fornemmelig haver haft den Henseende til Rettens Betj enter at foreslaa dePerson er, som vi vide at vsere af god Forstand og JErlighed,og nogenlunde vederhaeftige, at de kan svare de forurettede til deres Skadelidelse, Saa ville vi og allerunderdanigst formode Eders kongl: Majestaet bliversaavel Fogderne som Skriverne saa naadig, at de ikke aleneste nyder de fri Gaarde, Loven dennem pro officio tillaegger, mens og at Eders Majestaet bevilgerdennem Korn af Bonderne overalt ligesom det paa mange Steder hidtildags brugeligt haver vaeret, paa det de rundeligt kunde have Levneds Middel, og ikke af Nodtorftighed foraarsages ved Skaenk og GaversMiddel || at foje Uret, Hvilket altsammen til Eders kongl: Majestaets egen allernaadigste Dispensationallerunderdanigst henstilles; I det ovrige forhaabesallerunderdanigst

haabesallerunderdanigstat alting af Eders Majte HojkongeligeNaade
optages. Vi ere stedse efter allerunderdanigsteSkyldighed.

Eders kongl: Majestsets

Allerunderdanigste og troe Tjenere

Lerche.

Bartholin.

III. Bemærkninger om de enkelte Herreder og Birker.

Knyttet til den foranstaaende Indberetning leveres der her
nogle Oplysninger om de enkelte Retskredse.

Ved hvert enkelt Herred gores der saavidt muligt Rede for Tingstedet (eller de skiftende Tingsteder) og dette soges bragt i Relation til det i Herredet vserende Krongods.

Ved hvert Rirk er der navnlig lagt Vaegt paa at meddele den eventuelle kgl. Revilling, eller i det hele taget Oprindelsen til vedkommende Privatjurisdiktion, samt saavidt muligt Oprindelsen til og de nojagtige Graenser for denne, saavel som for Reboernes Afhaengighedsforhold, som Ugedagsmaend til Hovedgaarden etc. Deter derimod i Almindelighed ikke forsogt at fastlaegge Tingstedet i det enkelte Rirk, som jo naturligt vil findes et eller andet Sted indenfor Rirkets Omraade, men i nogle Tilfaelde er der fremsat mere specielle, ellers ikke kendte Oplysninger vedrorende det paagaeldende Rirk, uden Hensyn til om de strengt taget horer hjemme i denne Forbindelse.

Endelig er der meddelt Henvisninger til de aabne Rreve, hvorved Reduktionen af 1687/88 forst realiseredes, nemlig ved Restallingerne til de paagaeldende Embedsmsend, Herredsfogedog Herredsskriver, og for de private Rirkers Vedkommende er det meddelt, hvornaar disses Retsbetjente forste Gang modtog kgl. Konfirmation paa deres Restallinger(i Henh. til kgl. Reskript af 1690 15/₇, indskaerpet ved do. 1696 7/s, jf. Forordn. af sm. Aar 6/5), samt hvornaar vedkommendeJurisdiktion lagdes under den almindelige Retspleje,disse Oplysninger i Almindelighed hentet fra Ridstrups

Registrant over Retsbetjente i Norrejylland 1660-1848, i
Rigsarkivet.

Ved Oplysninger hentet fra Trap 4. Udg. eller Erslev:
Len og Lensmaend, er Kilden i Almindelighed ikke citeret.
Der er i det folgende anvendt en Del Forkortelser, hvoraf
de vigtigste hidsaettes:

CCD == Corpus const. Daniae, Forordninger, Recesser m. v.
ved V. A. Secher.

DMAG = Danske Magazin.
DSaml. = Danske Samlinger.

DDL = Henrik Pedersen: De danske Landbrug 1688.
Extr. Mdtl. = Extraskatte-Mandtaller.

Diplom. Viberg. = Heise: Diplomatarium Vibergense.

Fr. Is Registr. = Frederik Is. danske Registranter, ved Erslev
og Mollerup.

GDD = Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske Domme.
JySaml. el. JyS. = Jyske Samlinger.

Kane. Brevb. el. KB — Kancelliets Brevboger, ved Laursen
& Marquard.

KrSk. = Kronens Skoder, ved Laursen og West.
LA = Landsarkivet i Viborg.

L. & Lmd. = Erslev: Len og Lensmaend.

Lensreg. 1525 = RA: DKanc. Diverse 1480-1571, Nr. 50 E,
Reg. paa kgl. Gods og Rente.

L.Jb. = Lens-Jordebog.

Molb. & Pet. = Molbech & Petersen: Udvalg af danske Diplomer.

NDM = Ny danske Magazin.

ON Udg. = O. Nielsens Udg. af Valdemars Jordebog.
Rep. = Repertorium I og II Rsekke, citeret efter Dato.
RA = Rigsarkivet.

Rig. Forf. = Rigens Forfolgningsbog.
SRD = Scriptores rerum Danicarum.
S(N)S = Suhms (nye) Samlinger.
VJ = Valdemars Jordebog.

JEA = iEldste danske Archivregistratur, ved Becker.

Det foran hver enkelt Note anbragte Tal, refererer til den Side i det foregaaende, hvorpaa Landsdommernes Bemaerkninger og Forslag om vedkommende Retskreds forekommer.

182. Horns Herred bestod indtil 1815 af folgende Sogne: Skagen, Raabjerg, Tversted, Mosbjerg, Bindslev, Uggerby, Elling, Tolne, en mindre Del af Hormested, Sindal, Astrup, Bjergby, Mygdal, Asdal, Home, Tornby og Hirsholme (Klitgaard i Vendsyssels Aarb. 1922 S. 258, jf. DDL 1688 S. 286 -92).

Horns Herredsting holdtes antagelig fra gammel Tid, paa Tingmarken ved Aaen vest for Bindslev Kirke, som laa midt i Herredet (JySaml. 4 I, S. 46, jf. Klitgaard o. anf. Sted S. 267); i Bindslev Sogn besad Kronen i seldre Tid adskillige Gaarde, saaledes Hedegaard og Mogensbsek (jf. KrSk. I 1558 23/₉).

Den gamle Herredsby Home — for efter denne er Herredet utvivlsomt kaldt (jf. Horns H. i Vardesyssel efter Home By og Sogn) — var allerede i det 15de Aarhundrede ikke i Kronens Eje (Rep. 1419 2h).

182. Vennebjerg Herred bestod indtil 1815 af folgende Sogne: Vidstrup, Skallerup, Vennebjerg, Maarup, Rubjerg, Jelstrup, Harridslev, Hjorring Set. Olai og Set. Hans, Ugilt og Storstedelen af Hormested, Lendum, Skaerum, Gserum, Aasted og Flade, ialt 15 (Klitgaard o. anf. St. jf. DDL, S. 292-300).

Herredets Tingsted var i det 17de Aarhundrede paa Bagterp Mark i Hjorring Set. Hans Sogn (JySaml. 4. I. S. 81), umiddelbart ind til Hjorring Mark. I dette Sogn laa det kgl. Slot Aastrup med Ladegaarden Lundergaard og 12 Ugedagstjenere, deraf de fern i Bagterp (Aastrup L. Extr. Mdtl.).

Altsaa ikke i Vennebjerg Sogn, hvorefter Herredet aabenbarthavde sit Navn, dog at der til Tider tales om Hjorring Herreds Ting (Klitgaard o. anf. St. S. 269). I Kobstsedernes umiddelbare Naerhed var Jurisdiktionsforholdene ofte indviklede,og Oplandet omkring Hjorring dannede afgjort ikke nogen Undtagelse. Det vil erindres, at der i Hjorring By endnu er ikke mindre end tre Sognekirker, af hvilke de to soges af udenbys Menigheder, som aeldre Tider udtrykkersig: Sankte Johannis Sogn udi Hjorring, Sankti Olaui Sogn udi Hjorring (RA: Fsk. Stk. er Lensregnsk. & Jordeb. 1498^—1513, Nr. 12 Aastrup). Disse tre Sogne har muligt tilsammenudgjort Kongelevet Hjorring, som Valdemars Jordebognsevner, men af hvilket der i 1231 naeppe laa mere til Kongen eller Kronen, end de 2% Mark Guld i Thuristhorp,

for disse maa dog — trods alle filologiske Indvendinger —
soges i den Gaard i Tirup, som endnu laa til Kronen i Begyndelsenaf
det 16de Aarhundrede. (0. anf. Jordebog.)

Men gennem Tiderne synes en Del af den samlede Besiddelse, Kongelevet Hjorring, generhvervet til Kongedommet, og de derhenhorende Transaktioner kan klarleegges i mange Enkeltheder. Allerede Valdemar Atterdag erhvervede fra Hr. Henrik Nielsens Arvinger: allse hwss i een gaardh Aastrop oc j mollae, som horer til fordse gaardh oc allae hwss i Bakkatrop met therris tilligelsae met fseae oc halzkorn for therrae brodhffi effther lowen (JEA I. S. 103, 1354). Af hvad Karakter denne Brode har vaeret fremgaar jo ikke, men dette Brev kaster i alfald Lys over Udtrykket i det senere og endelige Overdragelsesdokument til Dronning Margrete: Aastrup — som i lang Tid haver vaeret i Kronens Vserge, og (de) vel horf have at han skulde fordum deres Foraeldre have tilhort, og somme sige at de skulde have der nogen Ret udi, og somme sige at Kronen og Kongedommet haver der Ret til — (Molb. & Pet. S. 242, 1406 1B/₆, jf. S. 246, 1406 17/_B & Rep. 4767). Ved dette Brev oplodes med Aastrup adskillige Gaarde i de ovennaevnte to Sogne, og ogsaa en Jord paa selve Hjorring Mark: »Faethringx Jord«.

Allerede nogle Aar forinden var Dronningen kommet i Besiddelse af »Lundergaard hos Horinge i Vinbergherret i Wendsysel liggendes cum omnibus suis pertinenciis et juribus (JEA I S. 3, jf. S. 2), vel det samme Gods (curiam Lundgaard in prov. Winberg parochie Christie — cum terra desolata in campo Ryriksthorp — ac cum terra in campo Giordorp, necnon cum quadam piscatura in Lygeraa vulg. dicti Algardstesed. Rep. 1375 31/s) som 1375 var gjort til Genstand for en Pantsaettelse.

Men det var endnu langtfra, at Kronen kunde udove noget Eneherredomme indenfor det gamle Kongelev. En ikke uvsesentlig Lodsejer var Bispen. — Fra gammel Tid var Hjorring ofte dennes Residens, og i Set. Karens eller sen. Hjorring Sogn, laa Bispegaarden Bistrup med 12 Fjerding Jord af de 96 i Hjorring Bymark (Matr. 1662). Tillige laa til den saavel Set. Olai som Set. Karens Kirker med alle verdslige og gejstlige Rettigheder (jEA 111, S. 49, jf. S. 53: 19-20).

Ydermere var andre gejstlige Institutioner Lodsejere.
Hundslund Kloster ejede Gods i Krustrup (JEA 111 S. 4,

A: 2) Vrejlev Kloster i Bronderup (sstds. S. 38, H: 102, 104, 106) og Borglum Kloster havde i den forste Halvdel af det 15de Aarhundrede fra forskellige adelige erhvervet Vandsted(MA 111, S. 87-95, Y: 80, dertil et Boel udi Hjorring; Y: 85, 90, 91, 163), en Endelsmark »oster fra Hjorring Mark og vester til Liweraa« (sstds. S. 92, Y: 136). Den sidste Besiddelsevar dog allerede 1466 ved et Mageskifte kommet til Kronen (sstds. S. 93, Y: 146), som saaledes afrundede sine Ejendomme og altsaa for Reformationen ejede den storste sydlige Del af Set. Hans Sogn, nemlig Aastrup Slot med Byerne Bagterp og Vandsted, navnlig beboet af Ugedagsmaendtil Slottet. Formodentlig er dette Enemaerke identisk med det »Hoffring Birck«, som 1506 nyligen havde forhvervetBirkefrihed, i hvilken Anledning Bonderne i Byerne omkring det folte sig besvaerede (MA 111 S. 48, K:7).

Dette Birk kendes kun fra dette ene Brevuddrag og er maaske ikke opretholdt mod de naevnte Klagemaal, men iovrigt kom Kronen jo ved Reformationen i Besiddelse af alt det gejstlige Gods »i Hjorring«, og dermed var endelig det gamle Kongelev Hjorring restitueret — saa omtrent i sin oprindelige Udstraekning.

Det vil saaledes kunne antages, at Vennebjerg Herredsting paa Bagterp Mark naeppe er det oprindelige, men forst lagt der efter Erhvervelsen eller rettere Generhvervelsen af Aastrup og Lundergaard.

Ved kgl. aabne Breve af 28/u 1687 (Jydske Reg. Nr. 153-154)
Landsdommernes Indstilling til Folge (Ebbe J.
blev Herredsskr.).

183. Gaardbo Birk, som alene udgjordes af Gaardbo Fang, en Del af Raabjerg Sogn, indenfor hvilket laa Hovedgaarden og 24 andre smaa Bunker eller Byggesteder, altsaa naermest et Fiskerleje, havde ved Reformationen tilhort Vrejlev Kloster igennem to Hundrede Aar, siden Hr. Henrik Nielsen i 1335 mageskiftede Garthbuth til Konventet i Vrejlev (Anton Gaardboe: Hist, topogr. Beskr. af Gaardbogaard, Jyske Saml. 11l 34 ff.) Christian Ills Birkebrev (MA 111 42) er da antagelig her som i andre Tilfaelde kun en Bekraeftelse paa den laenge udovede Birkeret. Birket bortskodedes fra Kronen 28/₇ 1577 (Kr. Sk. I S. 166).

Tiltrods for, at Gaardbogaard ikke af dens Besiddere ansaasfor

saasforen Herregaard, haevdedes Birkeretten dog endnu 1686. Noget dunkelt havde Matriklen 1662 udtrykt sig, naar det hedder: Udi for.ne Raabjerg Sogn er et Birk, kaldet Gaarbo Birk, hvorudi er mange og adskillige Lodsejere, men eftersom fast den storste Del af Tjenere derudi Sognet soge Horns Herredsting, kan Birket ikke udi nogen Summa forfattes(JySaml. o. anf. St., S. 54). — Man synes ikke her at tage i Betragtning, at det hele Sogn aldrig havde ligget underBirkeretten.

1702 tillodes det Grev Otto Rantzau efter Ansogning, da Gaardbo Birk var saa fattigt, at Rettens Betjente ej deraf kunde underholdes, og det fra gammel Tid havde vaeret til hans Hovedgaard Asdal, bemeldte Gaardbo Birk naermere til fornaevnte hans Hovedgaard Asdal transferere, dog at Birkerettigheden ikke extenderes videre end af Alders Tid, og intet mere Gods derunder laegges end hvis derunder tilforn ligget haver (Jyske Reg. 1702 "/«, Nr. 36). Selv om Udtryksmaaden er lidt uklar, skulde man naesten antage, at hermed tillige anerkendtes Birkerettighed i det mindste over Asdal Sogn, der helt laa under Hovedgaardens Taxt (Matr. 1662), og hvorefter Birket siden naevnedes. Birkefoged og Birkeskriver boede ogsaa sidenhen i henholdsvis Asdal og Home Sogne — det sidste horte ogsaa fra gammel Tid under Asdal, men det haevdedes ogsaa siden, at Birket kun var 24 Tdr. Htk. (Extr. Mdtl. 1743), men Asdal S. alene var ca. 140. (Matr. 1688). 1795 overdroges Birkerettigheden til det samlede Birk, som altsaa ogsaa kaldtes Asdal, til Kongen, og 1797 23/₆ lagdes det til Horns-Vennebjerg Herreder.

183. Borglum Herred bestod af folgende Sogne: Fureby, Lyngby, Borglum, Vejlby, Rakkeby, Sejlstrup, Em, Vraa, Vrejlev, Haestrup, Taars, Torslev, Skaeve, Storstedelen af Torslev, Storstedelen af Skaeve, en mindre nordlig Del af Vor, Horby, Karup, Understed, Volstrup og den storste Del af Albaek Sogne (Klitg. o. anf. St. S. 258, hvor dog ogsaa Serridslev (fejlagtigt i Stedet for Lyngby) henfores til dette Herred, jf. DDL 1688, S. 300-311, og Herredsskriverens P. Jensen Bjaeverskovs Indberetning til Landsdommerne 1686).

Herredet har jo Navn efter den gamle Kongsgaard, hos jElnoth Burlina, der siden blev Borglum Kloster og Birk, og da Herredet ialfald omkring Reformationen var bortforlenettil Borglum Bispen har maaske i denne Periode

Herredsting og Birketing vseret identiske. Der mangier ellers autentiske Meddelelser om Tingstedets Plads i aeldre Tider, med mindre Lakunerne i det mangelfuldt bevarede Uddrag af et Vidnebrev om Skovby Fjerdingsting kan udfyldes: Og er Borglum Kl[oster Borglum Hejrreds Ting (jf. JEA 111 S. 160, Y: 291).

I det 17de Aarhundrede var Tingstedet paa Ronnebjerg Hede i Vrejlev Sogn (Trap X S. 28). 1682 paa Hogsted Hede lidt vestligere (Tingbogen 14. Marts 1682; medd. af Klitgaard).

183. Jerslev Herred bestod (indtil 1825) af Sognene Vrensted, Thise, Stenum, Tolstrup, Serredslev, V. og 0. Bronderslev, Jerslev, Hallund, orum, Helium, Hellevad og Storstedelen af Hundslund (en Del i Kser Herred), ca. 1U af Skseve, ca. 1/₈ af Torslev, en lignende Brokdel af Horsens, ca. Vio af Albaek, samt de 5/₈ af Vor (jf. foran og DDL S. 318 f.).

Tingstedet var ikke i Jerslev men i oster Bronderslev
Sogn, ved Tinghojene nordost for Kirkebyen (Klitgaard
o. anf. St. S. 271).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 27n (Jyske Reg. Nr. 151-152) toges Landsdommernes Indstilling (baseret paa Herredsskriveren Peder Jensen Bjseverskovs Indberetning) til Folge.

184. Borglum Birk til Borglum Kloster, paa den gamle Kongsgaards Grund (jf. foran), skulde man antage, bestod af Borglum, Furreby og Vejby Sogne, hvis Beboere samtligevar Ugedagsmaend til Klostret (RA: Sejlstrup L. Extr. Mdtl. 1611), og som til langt ned i Tiden udgjorde et Pastorat.— Vistnok var disse Sogne alle gammelt Klostergods, som inddroges ved Reformationen, men Furreby udgjorde en Tidlang efter denne en saerlig Forlening (jf. Kane. Brevb. 1579 3/i2) og hverken dette eller Vejby Sogn regnedes i senereTiders Jordeboger eller Skattemandtaller under Birket (Inds. Jordeboger 1661/62: Borglum KL, Sejlstrup L. Extr. Mdtl. 1631), men alene Borglum Sogn. Baade dette og Vejby laa dog i Birket efter Skodet til Peter Reedtz 1669 22/₆ (KrSk. II S. 291), hvorved Klosterbirket med andet Gods kom fra Staten, mens Furreby erhvervedes af andre og senere atter kom under Kronen (sstds. S. 293, 298, jf. Matr. 1688). Peter Reedtz fik dog 1672 3U Birkerettigheden, tilligemedJus

ligemedJusPatronatus til alle tre Kirker. Bestallinger konfirmeredes1692
"/e for Dronning Charlotte Amalie, som
havde kobt Godset 1689. Birket nedlagdes 1820 29/i.

184. Vrejlev Birk var det fhv. Klostergods, som 1575 26/i mageskiftedes til Jens Bille fra Kronen (KrSk. I S. 154). Om Klostrets Udovelse af nogen Birkeret foreligger der ingen egl. Vidnesbyrd (Klitgaard o. anf. St. S. 282), men en Birkerettighed bevilgedes Jens Bille til Gengaeld for det Birk til Allindemagle paa Sjaelland, han og hans Foraeldre altid havde haft (CCD 1575 29/i).

Birkeretten gik tabt, da Godset 1782 udparcelleredes i to Halvdele. At Vrejlev Kloster intet Birk havde staar muligvis i Forbindelse med, at Herredstinget laa i Vrejlev Sogn, og at dette ikke udelt ejedes af Klostret. (Derimod var Storstedelen af Nabosognet dets Enemaerke: Heestrup Kirke og By er bygget af Vrejlev Kloster, bevidnedes det 1487 (MA 111 S. 39 H: 121).

Dette Gods lagdes siden som Ugedagsbonder til den af Landsbyen Tierit i Vrejlev Sogn oprettede Ladegaard: de Msend som i Hestrup Sogn og By bygger og bosiddendes er, de ere rette Ugedags-Msend til Ronnitzholm, og for Ugedag uforskaanet i alle Maade. Og for den Aarsag og Lejligheds Skyld ere saa forarmede at de ikke formuende at kan skatte Kongl. Majestset saa som hertil sket er (Sejlstrup L. Extr. Mdtl. 1611, Bilag Nr. 7)).

Bestalling konfirmeredes 1690 for Fru Helvig Krabbe.
Birket nedlagdes 1782 5/6.

184. Ssebygaards Birk og Birkerettighed var af seldre Dato end det Brev af 21. Sept. 1567, ved hvilket det tillodes PernilleOxe at lsegge et Birketing ved Ssebygaard, hvortil skulde hore foruden Hovedgaarden og samtlige hendes Bonder i Volstrup Sogn, tillige Estrup i Horby Sogn, samt en Del Gaarde, der bestemtes fremtidig at skulle hore til Volstrup Sogn. Disse Gaarde var allerede for paa Aaret lagt til Volstrup Sogn fra Saeby, til hvis Kirke de for havde sogt, og skont Sogneprsesten i Sseby sidenhen klagede over sine mindskede Indtaegter, ja ogsaa udvirkede et Kongebrev,hvorved det befaledes alle, som for havde ligget til Saeby Kirke, fremdeles at soge denne og der yde deres Tiende og Rente, maatte dog sluttelig de forst givne Breve staa ved Magt, og Kronen andensteds skaffe Saebypraesten

Vederlag for Tabet i hans Indkomst (Anton Jakobsen:
Seebygaards Hist., Vendsyssel Land og Folk II S. 23 ff.).

Medens dette Gods med Saeby Kobstad og dens Jorder »havde vaeret fri og hort til Saeby « (sstds. S. 28), laa Volstrup Sogn oprindelig ikke i Birket, men »de gamle Biskops Veje« dannede for i Tiden Skel mellem Gronheden i Volstrup Sogn og Saeby Birk (sstds. S. 12). Tiltrods for at det kunde haevdes, at »Si»by haver vseret en seer By for sig selv, baade forend og siden de finge Kobstadret (1524) og haver ligget til Vendsyssel Biskopdom og givet Biskoppen deres aarlig Skat og Udgift derudi Byen hos Bispens Foged«, (RA: Herredags-Dombog Nr. 5, Fol. 255 (1547) saa har det hele Birk vel sogt fselles Ting lige til den Dag, da det med Undtagelse af Kobstaden og dens Jorder mageskiftedes fra Kronen.

Hele Volstrup Sogn laa ikke i 1567 til Saebygaard. 1608 erhvervede Ejeren nyt Gods i Sognet til Gaarden, som tilforn gav fuld Skat, men nu er skattefri, fordi de er bleven Ugedagstjenere til Saebygaard (Aastrup L. Extr. Mdtl. 1610), og endnu efter Midten af det 17de Aarhundrede ejedes Gaarden Stenshede af Preben Banner, medens derimod Manderup Brahe opgaves at have Saebygaard med Birkerettigheden udi Volstrup, Horby og Understed Sogne, saavidt hans egne Tjenere angik. Endnu et lille Hundredaar senere indberettedes det dog fra, navnlig i denne Forbindelse, autoritativ Side, nemlig af Birkefogden selv, at Birket aleneste bestod af halvandet Sogn, nemlig Volstrup og omtrent den halve Del af Horby Sogn (Vendsyss. Aarb. 1916, S. 222) altsaa det fra forst af fastsatte Omraade, men praktisk er Birkerettigheden vel uden udtrykkelig Tilladelse udstrakt over alle Godsets nasrliggende Tjenere.

Det kan iovrigt bemaerkes, at der i Horby Sogn laa en selvstaendig Herregaard, Haven, tilh. Ejeren af Saebygaard, dog kun med Bygning som en ringe Praestegaard (Matr. 1662). Den var fulgt med i Mageskiftet 1560 (KrSk. I S. 67, hvorved Ssebygaard overdroges Otto Rud) som en almindelig Faestegaard, og forst senere gjort til en »Herregaard«, muligvis for at undgaa de Besvaerligheder, der ofte fulgte med at ville haevde sine Ugedagstjenere udenfor det Sogn, hvori Saedegaarden laa, fri for Kongsskat (jf. strax nedenfor under Vorgaards Birk).

Bestallinger konfirmeredes 1690 for Holger Pax, Birket
lagdes 1831 3/8 til Dronninglund Herred.

184. Hundslund Birk omfattede det storste af alle Danmarks Landsogne, saagodtsom i hele dets Udstraekning, dengang Hundslund, nu Dronninglund og Asaa-Melholt Sogne. 1531 "/« (jf. Klitgaard o. anf. St. S. 282) bekraeftede Frederik I Christiern Is Brev, hvorved han gav det gamle Hundslund Kloster, Hundslund Sogn til et frit Birk med alle dets Marker og Tilliggende: forst nor fra den Aa, som Iober udi Havet, igennem sonder Aa og sonder til den Aa, som Iober gennem Melholt og oster udi Havet, ost fra Havet saalangt, som forskrevne Sogn ra3kker vester — idet dog Ret til Genkaldelse forbeholdtes.

Forst i Ghristiern Is Regeringstid var da hele Sognet
praktisk talt blevet Klostrets Enemserke. (MA 111. 10. A:
71, 17 A: 140, 19 A: 159-160 ofl.)

1581 (KrSk. I S. 243) afhaendedes dette Distrikt til Hans Lindenov. Efter dennes Sonnesons Dod kobte Kansleren Peder Redtz Godset, og hans Enke afhaendede det til Dronning Charlotte Amalie, som gav Gods og Sogn dets nuvaerende Navn Dronninglund.

Bestallinger konfirmeredes 1690 for Dronningen, Birket
nedlagdes 1820 29/i.

184. Vorgaards Birk blev officielt bekraeftet 19/iz 1578, da Fruerne Karen Krabbe og hendes Datter Ingeborg Skeel meddeltes fri Birkeret til det Gods, som da laa til Vorgaard, og det som de fremtidig maatte kunne faa i Albaek, Vor og Skaeve Sogne (KrSk. I S. 189). Samme Aar i Juni havde de tilbyttet sig Gaard og Gods fra Kronen (o. anf. St. S. 174 f.), og atter Aaret efter erhvervede de en Del Gaarde, navnlig i Albsek og Skaeve Sogne, vel bl. a. det gamle Kronlen Lyngsaa Gods (sstds. S. 211).

Vorgaard selv havde kun et halvt hundrede Aar vseret i
Borglumbispernes Vaerge.

Mens Birkeretten — naar som her hjernlet ved kgl. Privilegium — nseppe lod sig anfaegte, er det i flere Tilfaelde ogsaa her faldet vanskeligt at haevde de ovrige, blot ved Ssedvaneretten, hjemlede Undtagelsestilstande; saaledes Bondernes Skattefrihed. I denne Forbindelse skal sikkert nogle Extraskatteregnskaberne bilagte Tingsvidner betragtes.

1633 havde Jorgen Arenfeldt til Vorgaard ladet fore Vidneved

nevedsit Birketing, »at hans Maal og Jord ligger saavel i
Skaeve Sogn, som i Vorsogn og bruges til Vorgaard i Skseve
Sogn med .... Seed og andet, ligesom den gode Mands Jord
og Mark i Vorsogn, og hans Tjenere som bor vesten Aaen
i for.ne Skaeve Sogn ere hans daglige Ugedagsmsend og brugerAvl
i begge Sognene til Vorgaard — og er alle Ugedagsmaend,som
gor daglig Ugedage til deres Husbondes Gaarde
(RA: Aastrup L. Extr. Mdtl. 1633, Bilag til Pengeskatten til
Martini, Nr. 3).

Muligvis er det det samme Forhold, som udtrykkes paa en anden Maade i et Jerslev Herredstingsvidne bilagt det folgende Aars Regnskab (1634, Pengeskatten til Martini, Nr. 6): at Jorgen Arenfeldt til Vorgaard lader bruge selv Avl til hans Gaard Dybvad liggende i Skaevesogn, og til Arbejdet til samme Gaard lader han bruge hans Tjenere, de som bor i Skseve Sogn (nemlig i Solholt og andre Steder).

Bestallinger konfirmeredes 1690 for Tage Hog, Birket
lagdes 1820 13/±2 til Borglum-Jerslev H.

184. Skovbo Ting havde i Middelalderen vaeret »et Mageting udi Borglum Herred i Skovby Fjerding« (MA II S. 103, Y: 259), men om Udstrsekningen af denne Retskreds synes det vanskeligt at danne sig noget reelt Begreb. Det andetsteds fremsatte Skon (Vendsyssels Aarb. 1922, 274) stotter sig formodentlig til de i aeldste Arkivregistraturer bevarede Vidnebreve fra dette Ting, men er der ved dette kun taget Tingsvidner paa Gods under Fjerdingen, synes denne at have strakt sig helt ud til Vesterhav (JEA 111 S. 17, A: 148, Hus i Wrensted) og sydpaa til Kser Herredsgraense (sstds. S. 12, A: 85), medens Dronning Margretes Skodebrev 1393 (Vends. Aarb. 274, jf. Molb. & Pet. 1393 6/₇) placerer ogsaa Dele af oster Bronderslev Sogn i Skovbo Herred. Desvaerre er et Udtog af et Tingsvidne, som vedrorer den naermere Ordning af dette Forhold, kun bevaret i makuleret Tilstand (jf. foran under Borglum Herred, 111, S. 106, Y: 291). Men endnu i det 19de Aarh. kaldtes Beboerne af de ostlige Sogne i Vendsyssel Skovboerne (Klitgaard), og muligt stammer den naevnte Forvirring fra en udstrakt Tilbojelighed til at soge Magetinget og ikke Borglum Herredsting — i Bispens Vaerge —.

184. Hvetbo Herred: I Hune Sogn findes et af de faa Tingsteder,om
hvilket der er overleveret en Beskrivelse fra

nyere Tid, uden det dog lader sig naermere bestemme som
Herredets Centrum.

Men Tinghoj, der findes paa Ingstrup Mark, staar vel i Forbindelse med Kgl. Majestsets aabne Kaelder og Gaesteherberg i Praestegaarden der i Sognet, og muligvis igen med et oprindeligt Herredsting. Senere holdtes imidlertid dette »med Bulder og blodige Eder« i Saltum Kirkes Vaabenhus, og efter at der var nedlagt Forbud herimod, ved Tinghojene paa Jonstrup Mark i Saltum Sogn, i Tilfaelde af daarligt Vejr »ved« Saltum Kirke eller i Tiendeladen (Klitgaard: Hvetbo H. 214).

184. Kaer Herred's Tingsted var formodentlig fra gammel Tid og indtil 1688 ved Kikkenborg Hoj i Hammer Bakker, hvor der 1640 var bygget et Tinghus (Chr. Ghristensen: Om Kjser Herreds Tingsteder, JySaml. 4. 11. 305 ff.).

Kronen besad mange Faestegaarde, fordelt over hele Herredet, deriblandt i Hammer Sogn »Mogelmose med al sin Tilliggelse«, samt en Gaard i Vodskov (1519 20/n Adk. C. Norrejyll. Langebeks Diplom); paa den sidste Byrnark stod Herredstinget.

184. Hals Birk omfattede hele Hals Sogn (hvortil dog ikke i aeldre Tid osteraa, jf. KSk. 1579 15/₃) som Valdemar Sejr allerede i 1203 skaenkede til Vitskol Kloster (Dan. Bibl. VI S. 133ff.). Birkeretten vides ikke udtrykkelig bevilget Klosteret, men udovedes af dette (Thiset: Ell. Goyes Jordebog S. 279, 1459). Efter Reformationen var Birket bortforlenet med det ovrige Klostergods (Erslev: Len og Lensmsend, jf. RA: Vitskol Kl.s Jordebog 1552), indtil selve Klosteret og dets Birk afhaendedes fra Kronen (jf. nedenfor under Bjornsholm Birk), hvorefter Hals udgjorde en saerlig Forlening, til det lagdes under Aalborghus (L. & Lmd.).

1688 sammenlagdes det altsaa med Kaer og Hvetbo Herreder (jf. nedenf.), men solgtes fra Kronen 1721, hvorefter det med Dronninglund Herred udgjorde een Jurisdiktion, ophaevet 1813 28/±o (Klitgaard i Vends. Aarb. 1922, 284).

Ved kgl. aabne Breve af 26/n 1687 (Jyske Reg. Nr. 149-150)toges Indstilling til Folge (dog indeholdtHerredsskr.s Bestalling ingen Klausul). Forslaget var ellers formuleret efter den tidligere Herredsfoged i Hvetbo Herred, med kgl. Bestalling af 31/io 1685 (efter Knud Ghristensenhavde afstaaet Fogediet) Niels Nielsen Viborgs indgivneMemorial

givneMemorial(Dat. Viborg 4/s 1687, Indl. til 15/₆ 1686), som han altsaa selv ikke file megen Fornojelse af. lovrigt dode han blot et Par Aar efter, 33 Aar gammel (Klitg. Hvetbo H. S. 229).

185. (Norre) Sundby. Det af Landsdommerne paatalte ussedvanlige Forhold havde imidlertid gammel og fuldt lovfaestnet Hjemmel: 1548 Mand. post. Reminiscere lod Thomes Skeel laese et kgl. Majestsets Brev, lydendes at Sundby og Gjol skulde vaere udi Aalborg Birk, som de tilforn havde vaeret, eller som en anden Regest lyder, at menige Almue, som bygger og bor paa Egholm, Gjol og i Sundby skal soge deres Ret og Ting til Aalborg Byting (Petresch-Christensen : Norresundbys Hist. I S. 86). — Hertil laa endvidere syd for Fjorden Hasseris, som ogsaa sagdes at ligge i Aalborg Birk (se KrSk. I S. 225, jf. Landsdommernes Indvending i denne Anledning nedenf. under Hornum H.) og det vistnok fra endnu seldre Tid, som det seldste kgl. Privilegium til Aalborg er stilet til: Vore Borgere i Aalborg og Hasseriis (Kolderup-R: GI. danske Love Bd. V. S. 278). — Kan man end ikke laegge altfor stor Vaegt paa det forstnaevnte Kongebrevs Paaberaabelse af, at det genoprettede aeldre Tilstande, saa synes de faktiske Forhold nok at kunne bekraefte, det virkelig var Tilfseldet. Valdemars Jordebog registrerer under de jyske Kongelev Aalborg, men foran i Jordebogen gores denne By og dens Omegn til Genstand for mere indgaaende Omtale; der naevnes baade Gjol og Hasseris i nsermere Forbindelse med Staden. Fra gammel Tid laa dog Borglum Klosters fri Gaard, Birkumgaard med tilliggende Gods paa Gjolland, hvornaar den var kommet under Klostret vides ikke, saalidt som fra hvem, men i hvert Tilfaelde maa det erindres, at Borglum Kl. var en gammel kgl. Stiftelse. Og den Del af »Aalborg Birk« nord for Fjorden, som var Vitskol Klosters Ejendom, var givet nok gammelt Kongegods (jf. strax nedenf.).

De geografiske Skel synes at kunne antyde dettes videre Udstrsekning, nemlig Sundby og Hvorup Sogne, som under et kaldtes Sundsholmen (Petresch-Chr. o. anf. St. S. 38), og formodentlig har dette Gebet tilligemed Gjol og i det mindsteendnu Aalborg Kobstad og Hasseris i aeldre Tider udgjorten samlet kgl. Besiddelse. Som det altsaa dels bekraeftesaf Valdemars Jordebog, dels paa sin Vis af Valdemar

Sejrs Brev til Vitskol Kloster, hvorved han stadfsester dette Ejendomme af patrimonio suo in Sundby (Dan. Bibl. VI S. 152) d. e. Norre Sundby, som endnu efter Reformationen horte til Klostret (RA: Vidskol K.s Jb. 1552). Muligt kan det aeldste Navn for Aalborg have vaeret oster Sundby, og forst senere har Borgen ved Alesund, som Knytlingesaga kalder Limfjorden mellem Hals og Egholm (Petresch-Chr. o. anf. St. S. 8) fortraengt det gamle Navn.

Hasseris Msend var »daglige Trsel« til Slottet, som forovrigt ogsaa Sundby over Fjorden, det alrn. Navn for Norre Sundby i aeldre Tid, (Aalborgh. L. Extr. Mdtl. 1611) — det sidste Forhold kan dog kun vaere sekundsert i Betragtning af, at Bolene i N. Sundby for havde hort til Vitskol Kloster (jf. ovenf.) og en Del af Gaardene i Hasseris havde forovrigt tidligere ligget til Set. Peders Kirke i Aalborg (se Kr.Sk. I S. 14). Ligeledes Beboerne i Norre og Sonder Tranders Sogne stod i Beg. af det 17de Aarh. (o. anf. Skattemandtal) i et nsermere Afhaengighedsforhold til Slottet, idet over Halvdelen var Ugedagstjenere til dette. Og det bor i denne Forbindelse bemaerkes, at da Dronning Margrethe bestraebte sig for at haevde Kronens jorddrotlige Rettigheder (jf. Erslev: Dronn. Margr. S. 296 ff.) var mellem de Ejendomme, som tilskodedes Kronen netop mange Gaarde i de to Tranders Sogne, om hvilket Gods det i Skoderne bemserkedes, at det var tvivlsomt, hvorvidt Kronen var den virkelige Ejer eller Skodeladerne (Molb. & Pet. S. 165, 172, 180 jf. Rep. 1406 lfl/s). En Omstsendighed, som nok kunde pege i Retning af, at det samlede Krongods omkring Aalborg fra forst af havde omfattet ogsaa dette Areal, hvor jo ogsaa oster Sundby ligger. Forst i Lobet af det 16-I7de Aarh. kom dog samtlige Ejendomme i de to Sogne under Kronen (KrSk. I S. 84, 227 f., 271 ofl. St. jf. Matr. 1662), og lagdes de aldrig — som forovrigt heller ikke den storre Del af Sundsholmen — under Aalborg Birk, saa horte de dog til Vendelbo Stift. — Om de af Dronn. Margrethe erhvervede Ejendomme kan vsere identiske med det i Valdemars Jordebog opforte Trannes, synes vel tvivlsomt, paa Grunds af den noterede Afgifts Lidenhed, set i Forhold til Afg. af Aalborg. — Opgivelsen i det hele bekraefter dog, at Kronen havde Rettigheder her fra seldre Tider, og det hele Forhold leder let paa den Tanke., at Sundsholmen nord for Fjorden,

HERREDER

(I Parentes de Kobstaeder, som dannede egne Jurisdiktioner).

Aalborg Stift
Vendsyssel

1. Horns (Skaaen)

2. Vennebjerg (Hjorring)
3. Borglum (Sseby)
4. Jerslev
5. Hvetbo
6. Kaer

7. oster Han

8. Vester Han (el. Hannses)

Tyland

9. Hillerslev

10. Hundborg (Thisted)
11. Hassing
12. Refs

Morso

13. Sonder (Nykobing)
14. Norre
15. Leesso

Viborg Stift

16. Fleskum (Aalborg)

16 a. Stor-Vorde Birk (Gudumholm)

17. Hornum
18. Aars
19. Slet

20. Helium
21. Hindsted
22. Gislum
23. Rinds
24. Fjends

25. Norlyng (Viborg)
26. Sonderlyng
27. Middelsom

Skivehus Amt

28. Norre (Norre)
29. Harre

30. Rodding

31. Hindborg (Skive)

Aarhus Stift

Dronningborg Amt

32. Onsild (Hobro, Mariager)
33. Gerlev
34. Norhald

35. Stovring (Randers)
36. Houlbjerg
37. Galten

38. Lisbjergßirk C V. Lisbjerg
39. { Hasle(Aarhus)
Kallo Len

40. Sonder (Dyrs)
41. Mols (.Ebeltoft)

42. Norre (Dyrs) (Grenaa) 43. Sonderhald 44. 0. Lisbjerg 45. Rovso

Aakjeer Amt
46. Hads
47. Ning

Skanderborg Len
48. Vor
49. Nim

50. Hjelmslev

51. Framlev

52. Sabro
53. Gem

Stjernholms Len

54. Hatting (Horsens)
55. Bjerge

Silkeborg Len
56. Tyrsting

57. Vrads

58. Lysgaard
59. Hids

Riber Stift
Koldinghus Amt

60. Elbo
61. Holmans
62. Brusk ~7}!~177°
63. Jerlev Koldinghus
64. Andst Blrk
65. Slavs

66. Norvangs
67. Torrild

Bovling Amt

68. Skodborg (Lemvig)
69. Vandfuld

(Kr. vauuiuiu
70. Hing (Ringkobing)

.71. Ulborg

Lundenaes Amt

72. Hjerm (Struer, Holstebro)
73. Ginding

74. Hammerum (Herning)
75. BoUing

76. Norre (Home)
77. oster (Home)
Riberhus Amt

78. Vester (Home) (Varde)
78 a. Ksergaards Birk
79. Skadst

80. Gjording
81. Malt

82. L0

NB. Ved en Fejltagelse er den nordlige Del af Rugaards Birk og
den vestlige Del af Frisenborg (Vejerslev Birk) paa Kortet betegnet
som adel., fhv. kgl., i St. f. fhv. gejstl.

samt Aalborg-Hasseris med Tranders-Sognene sydfor, en
Gang dannede det i Valderaars Jordebog registrerede, men
ikke specificerede Kongelev: Aleburgh.

Landsdommernes Nidkserhed maa sikkert; ses paa Baggrund af, at hverken Norre Sundby el. Hasseris mere var Krongods. Men medens Norre Sundby 1843 lagdes til Kaer Herred (Petresch. Ghr. II S. 41), laa Hasseris fortsat i det 19de Aarh. i Aalborg Birk.

186. oster og Vester Hanherred. oster Hanherred bestaar af 13 Sogne, skrev Herredsfogden i en Indberetning til Landsdommerne, og opregnede derpaa dern i det nuvaerende oster Hanherred, men yderligere Hjortdal, Kollerup, Gjottrup — og heri er han i Overensstemmelse med Matriklerne 1662 og 1688, saaledes at der til Rest kun bliver de Sogne som Matriklen 1662 kalder: Hannses Birk, men han og Matriklen 1688: Vester Hanherred, idet han dog bemaerker: at samme Vester Hanherred haver fordum — ikkun formedelst en lang Vejles Besvaerlighed Skyld vaeret et Mageting til oster Hanherred og begge af 6n Herredsfoged betjent —.

Denne sidste Oplysning har Landsdommerne — som det vil ses — ikke fundet fornodent at gentage i deres Indstilling; man havde imidlertid ogsaa for fra Kancelliet anvendt den ny Udtryksmaade, nemlig 1669, da Gregers Andersen beskikkedes som Herredsfoged i » Vester Hanherred« (Jyske Reg. Nr. 38, 14M — tidligere havde Bestallingerne i Almindelighed lydt paa Hannaes Birk. Men de kgl. aabne Breve af 1687 26/n (Jyske Reg. Nr. 147-148) fulgte den nyere Terminologi og paabod Sammenlaegning af oster og Vester Hanherrederne, idet dog ingen af de foreslaaede Personer beskikkedes som Retsbetjente, men Morten Farum blev Herredsfoged og Christen Laursen Herredsskriver.

Man kan saaledes naeppe tale om Oprettelse af Jurisdiktionerne oster og Vester Hanherred, for 1793, ved Amtsomlsegningen iflg. Rentekammerets Plakat af 21 de Juni 1794 (Schous Forordninger), skont der i denne rigtignok kun siges, at 0. og V. Hanherred af forrige Aastrup, Borglum og Sejlstrup Amter laegges henholdsvis til Hjorring og Thisted

Formodentlig skyldes den nyere Delingslinje af Herredet,
at der inden 1793 var foretaget en Omlaegning af Pastoraterne,saaledes

terne,saaledesat den nuvaerende Skillelinje folger Graensenmellem de gejstlige Herredsprovstier (jf. Ronn Christenseni Vendsyssel Aarboger 1935 S. 106). lovrigt havde man tidligere forsogt at laegge de to Retskredse under sararae Ting, idet et Paabud om Han Herredstings Tilbagelaeggelse af 1559 »/, (CCD I S. 75), lyder paa en saadan til det Sted, hvor det laa forend Hannaes Ting blev odelagt.

Dette Sted var formodentlig ved Tinghuset, paa den kgl.
»Aalegaards Grund og Endels Hede i Skraem Sogn« (JySaml.
2. II S. 267).

187. Oxholm Birk var det gamle 0 Kloster Birk, stiftet af Biskop Tyge i Borglum af hans sande og rette Arv i det 12te Aarhundrede (Barfoed: Bidrag til oklosters og 01ands Historic JySaml. 2. 11l S. 26 ff.); dets Privilegier ef Erik Glipping hjemler det vel ikke Birkeret (o. anf. St., kf. Pontoppidan: Annales I S. 751, og Stemann: Retshistorie S. 235) i dennes senere Betydning, men kun, at de ikke skulde staevnes for de Forbrydelser, som de indbyrdes maatte begaa, andet Steds end for Klosterets Foged (Dispensator), en enestaaende og udtrykkelig Stadfaestelse af en Tilstand som vel i Almindelighed var haevdet paa alle Herregodser i Nordvesteuropa.

Siden hen udgjorde ogsaa oen et Birk, saa godt som noget. Abbeden kunde gore Lovhaevd paa alt 01and og oskov, alle fire Vegne til Markemode og til Midtstroms i oster indtil Bedeholm og alle de Aalegaarde, som dertil ligger for okloster paa Klosterets Enemserke (Rep. 1480 12/₇).

Efter Reformationen bortforlenedes Klosteret, idet Lensmanden, den fhv. Odensebiskop Knud Gyldenstjerne tilpligtedes at underholde de Klosterjomfruer, som var til Rest, efter at den siste katolske Biskop havde gjort sit bedste for at drive dem alle ud. Og i denne Lensmands Tid faldt der en Landstingsdom af principiel Interesse for Birkeretten i Almindelighed og 0 Kloster i Sserdeleshed.

Jens Rotfeld til Bratskov havde staevnet Jacob Skriver udi 0 Kloster, fordi denne ved obirketing havde »taget nogle Vidner« imod Jens Rotfelds Fiskere, og mente ikke, disse var taget med Rette, fordi det var Klosterets egne Folk, som havde afgivet dem: da er saa paa sagt for Rette: Eftersom Dommeren sig med Hr. Otte Krumpen og andre gode Maend bespurgte, at endog samme Maend paa 01and

boendes, findes at vaere Kronens Tjenere og Knud Gyldenstjernedennem udi Vaerge og Forsvar haver, vidste de ikke for den Aarsag deres Vidnesbyrd at kunne [u]nojagtige finde, eller dennem depfor at fselde, hvor de ellers vilde vinde og bekende det som retfserdigt er (Thott 1991, 4to. 437v). Desvaerre indeholder Uddraget ingen nsermere Oplysningom disse »Vidne:rs« Indhold, og Landstingsdommen er jo holdt i noget svaevende Vendinger. Men en af Birkeejerensfornemste Rettigheder var netop den at kunne forfolgeOvertrsedelser, begaaet indenfor Jurisdiktionens Enemserker,ved Birketinget, altsaa med sine egne Tjenere.

Da Klosteret en Aarraekke efter Reformationen havde dannet et sserligt Len, overdroges det 1573 (KrSk I 135) til Frans Banner til Kokkedal »med al dets Herlighed«, derunder Birkeretten; i Bytte fik Kronen Ry Hovedgaard paa Sjaelland i Voldborg Herred. Men faa Aar efter maatte Frans Banners Svigerson, Henrik Lykke, paa egne og Svigerindes Vegne tilskode Kronen 2 Gaarde paa Sjaelland for Birkeretten til 0 Klosters Gaard og Gods — fordi Kongen havde ladet falde sin Tiltale for Jus Patronatus til Ry Kirke og Birkeret til Rygaard, hvilke Frans Banner i sin Tid havde overdraget Kronen for samme Ret til Klosteret, men uden at vaere i retmaessig Besiddelse deraf (KrSk. I S. 246, 1581 8/₈).

Navnet Oxholm fik Klostret af Frans Banner, der kaldte
det efter sin Hustru Johanne Oxe.

Bestallinger konfirmeredes 1696 for H. Fr. Lewetzau, Birket
lagdes 1811 9/7 til oster Han Herred.

I Han Herred havde for vaeret Aggersborg Birk, nedlagt1606 med den Motivering, at Kronen kun besad Praestegaarden og en enkelt Bonde der i Byen. Om Jurisdiktionensoprindelige Udstraekning er det vanskeligt at sige noget bestemt, men givet nok raaa Birketinget her ses i Forbindelse med den gamle Kongsgaard, om hvis gentagneodelseggelser der navnlig foreligger Vidnesbyrd. At den plyndredes af de oprorske Bonder, paa Jagt efter Knud den Hellige, fortaeller den engelske Munk iElnoth paa Latin, og paa samme Sprog fremssetter den danske Ridder Niels Eriksen 1373 Planen til et nyt Aggersborg (en af de mest indgaaende Beskrivelser af en dansk Middelalderborg, som nan forpligtede sig til at genopbygge) efter at det var odelagti

lagtide forudgaaende urolige Tider. Endelig taler Folkevisendansk,
men saa er det den endelige Ligsalme:

De rede frem ad Aggers Bro
og frem ad Aggersborg By.
De satte lid paa Kongens Gaard,
den stod saa hojt i Sky —

Denne Kongensgaard, ogsaa kaldet Aggersborggaard, laa til Slutn. af det 16de Aarh. til Kronen, en Overgang beboet af Morten Mortensen, der var eller havde vaeret Foged paa Aagaard (Rep. 1469), og med den hele A. By, men i flere Tempi bortmageskiftedes baade Gaard og Storstedelen af Byen fra Kronen (KrSk. I S. 74, 206, 279, Matr. 1662). I Aggersborg skelnes endnu svage Spor af det ejendommelige naesten cirkelrunde Voldsted, hvor de forskellige Slotte har staaet, mellem Kirken og den nuvaerende Herregaard, og ost for denne laa for Udskiftningen i en Raekke Aggersborg Bys Gaarde, men det hele Anlaeg er det ikke let at bringe i Overensstemmelse med Planen fra 1373. Muligvis er et Sognevidne af 1469 (Rep.) et Levn af Birketingets Virksomhed, da det af det fremgaar, at man den Dag havde forlangt, at Sognepraesten skulde skikke den klagende Ret, men han havde undslaaet sig.

187. Hillerslev Herred. Her laa det kgl. Slot »Hellerslev, af hvilket uden Tvivl Herreden, som kaldes Heller Herred, haver sit Navn, efterdi Tingen ligger ret sonden fra Byen og i Marken —« skrev Sognepraesten 1638 (JySaml. 4. I S. 117) —: »Norden fra Hillerslev Kirke nogle Gaarde som kaldes lille Hillerslev, hvilke haver i gamle Dage vseret Laadgaarden til Hillerslev Hus, som haver ikke langt derfra vaeret bygget paa en Void, liggendes i Moradsen derhos, og kaldes — Hillerslev Void heller Store Vold.«

I det 16de Aarhundrede tilhorte Lille Hillerslev By med Jensbygaard, Kaergaard, »Adershie« og en Del af Keldstrup Kronen (RA: orum L. Jb. 1580). Men da fulgte Herredet orum Slot, og af Hillerslevhus er der til Nutiden kun levnet

187. Hundborg Herred. »Tinget ligger sonden til en By, kaldes Sjoring, kort fra Byen,« meddelte Herredsfogden Emmike Eriksen (Indberetn. dat. Viborg 4/₃ 1687, Indl. til Landsdommernes Forslag), altsaa aabenbart i naereste Tilknytningtil den gamle Kongsgaard, hvis anselige Voldsted stadig er bevaret. Endnu i det 16de Aarhundrede ejede KronenStorstedelen

nenStorstedelenaf Sognet (RA: orum Lens Jb. 1580, Fol.
20), og en af dens Bonder boede i Laadgaarden.

Som bekendt naevnes Sjorrind under Kongelev i Valdemars
Jordebog, men til Kronen maatte det igen erhverves
af Valdemar Atterdag.

Ogsaa ved Hundborg By ligger der et gammelt Voldsted, som vel engang har baaret den Kongeborg, hvorefter Herredet er kaldt fra for Valdemars Jordebog blev skrevet. Og ligeledes i denne By var Kronen endnu i det 16de Aarhundrede Lodsejer (o. anf. St.).

187. Norhaa Birk, hvis Frihed stadfsestedes 1505 af Kong Hans (JEA 111 S. 152) var da nyligt erhvervet til Vestervig Kloster. Sandsynligvis 1477 havde Klosteret erhvervet det hele Sogn (jf. sstds. S. 153, K: 12), og det kunde 1528 ved Hundborgherredsting bevidnes, at »Norhoffgaardt og alt andet bygget Gods, som er i Norhaa Sogn, haver vaeret og fulgt til Klosteret i rolig Haevd« (sstds. S. 152, K: 10).

Efter Reformationen lagdes dette Gods til orum Slots Len, og Hovedgaardsdriften ophorte (RA: orum L. Extraskattemandtaller 1600: Norhaa Maend svarer fuld Skat, ikke % som Ugedagstjenere). Senere fulgte det Vestervig Klosters Len og afhaendedes med dette til Jochum Irgens (KrSk. 1661 8/₃), men kom ved Reluitionskommissionens Dom (se sstds. II 1682 6/₂) tilbage til Kronen.

Ved kgl. aabne Breve af 1687 28/u (Jyske Reg. Nr. 161-162) Landsdommernes Indstilling til Folge, dog at der til Herredsskriver i Stedet for den af Landsdommerne foreslaaede, beskikkedes Anders Larsen.

188. Hassing Herreds Ting maa vel forst vaere holdt i Sognet af dette Navn, men herom er de stedlige Galgehoje vist det eneste Minde. Deter vel troligt, at Tinget sidenhen er holdt naer det kgl. Slot orum, men direkte Vidnesbyrd herom er ikke fundet.

188. Refs Herred, med Navn efter Revs i Hurup og Ydby Sogne, Kirken i det forste var Fjerdingskirke (GDD I S. 54-58), men sydligt i det sidste ligger ganske vist baade Galgehoj og Tinghoj — disse kunde dog rned nogen Rimelighed knyttes til Vestervig Klosters Besiddelser syd i Sognet, og det maa forovrigt erindres, at dette Klosters Tilknytning til Kongemagten var af ret intim Karakter.

Ved kgl. aabne Breve af 1687 22/ nog 1688 13/3 (Jyske Reg.

Nr. 141, Nr. 36) toges Landsdommernes Indstilling til Folge. Ved det forste Brev lagdes saaledes alle de Bonder, som fra Vestervig Kloster i Gselds Betaling er udlagt til andre Proprietarier under de forenede Jurisdiktioner.

189. orum Birk. 1367 overdrog Ridderen Bo Hog med sin Frue paa Thy Bygdeting til Kronen alle deres bo n a i Hassing Herred, nemlig Hovedgaarden orum og alt andet deres Gods i orum Sogn, saavelsom alt deres Gods i Hundborg Herred, en Overdragelse som senere samme Aar bekrseftedes for Viborg Landsting (Rep. 1367 26/₆ X 2, 25/₉).

Til orum laa siden Hassing og Refs Herreder, og samtlige Beboere i Birket og i Sognet, Kronens Enemserke, var Ugedagsmsend til Slottet (RA: orum L. Extr. Mdtl. 1600). Det afhsendedes med Lenet 1661, idet samtidig Birkeretten overdroges Koberne (KrSk. II S. 111, 118, 1661 2/n).

1691 forenedes det med Skyum Birk til een Jurisdiktion efter Ansogning af Poul v. Klingenberg (Jyske Registre 1691 XIU, Nr. 33 med Indlseg), da Birkerne hvert for sig kun bestod i et ringe Sogn, saa ingen Birkefoged kunde leve deraf uden ved stor Fattigdom — og idet han tilbod at laegge »til Herredet hvis andre Proprietarier tilhorende Bonder, som nu svarer og altid har svaret under disse Birker« (jf. nedenfor under Skyum), for hvilke hans Forfsedre havde betalt 1200 Rdl. — og det forundtes ham efter Landsdommernes Anbefaling, at hans Gods i to Miles Afstand maatte vsere under Birketinget, som skulde indrettes ved orum.

Til denne Jurisdiktion lagdes 1744 30/i0 Tanderup Birk,
men det samlede Birk lagdes allerede 1779 18/s under Hassing-Refs

189. Skyum Birk var ligeledes befolket med Ugedagsmaend til orum Slot (RA: orum L. Extr. Mdtl. 1600), oprindelig vel en selvstaendig Hovedgaardsbedrift; en Gaard kaldes endnu 1603 Skyumgaard. lovrigt delte det Skaebne med orum Birk, med hvilket det som lige sagt sammenlagdes i 1691. Det udgjorde ikke hele Skyum Sogn, der var ogsaa i dette 7 Adelstjenere (o. anf. Skattemandt., jf. Skode paa den fhv. Bispegaard Irup med Gods, KrSk. IS. 51, 1556 7/₇), men disse havde dog ligget til Birket i den Tid, dette var i KronensBesiddelse og var vedblevet at svare derunder, efter at dette var solgt 1661 2/n (Landsdommernes Erklsering,

Indl. til Jyske Reg. 1691 "/4 Nr. 33; jf. foran under orum
Birk).

Under orum Birk laa derimod alene det Gods, som horte
til Slottet, navnlig orum Sogn.

189. Vestervig Klosters Birkeret stadfaestedes af Kristiern I 1478, men har vseret haevdet fra aeldre Tider; allerede 1435 udstedtes Brev paa Vestervig Birketing (MA 111 S. 147 II 6). Klostret var grundlagt allerede kort efter 1100. Birket omfattede Vestervig og Agger Sogne, alle Beboerne var her Ugedagsmsend til Vestervig (RA: Vestervig Lens Extr. Mdtl. 1610-20), og de Msend udi Toigstrup var daglige Ugedagsmsend og udi langsommelig Tid havde vaeret skattefri, ligesom de fattige Fisker-Husmaend udi oster Agger. Om Naturens odelaeggelser giver disse Regnskaber ogsaa XJnderretning: »Agger Sogn, som og ligger udi Vestervig Birk og Ejendommen og Avlingen, som de tilforn haver haft, emu meget af, aldeles odelagt af Sand og Vand, og Fiskeriet er ogsaa moxen ode, saa der findes ikke andet end Armod og Fattigdom hos dem.«

Sognet var 1610 lagt i Skat for 12 Gaardmsend efter kgl. Majestsets Brev, men allerede 1620 hedder det, at Agger Sogn og Fiskeleje af gammel Tid saedvanligen taxeres for sex Gaarde.

Tinget holdtes om Mandagen ved Praestegaarden (Thestrup
i JySaml. 4. 11l S. .246, jf. Resens Prospekt hos Trap), som
kaldtes Tingsgaards Ladegaard.

Vestervig Kloster med sit Birk udgjorde efter Reformationen
et Len, indtil det 1661 bortskodedes til Jochum
Irgens.

1690 13/i2 fornyedes Birkeretten for dennes Enke, Birket
lagdes 1800 24/ i til Hassing-Refs Herreder.

189. Sender Morso Herred: »Sonden fra Byen (o: Mollerup)op i Heden og Udmark ligger en Hoj, som kaldes Loffhoj,der strax sonden til den store Tinghoj, som Dom og Ret holdes. Sonden og Vesten om forskrevne Hoj, ligger en Dal, kaldes Tingdak hed det 1638 (JySaml. 4. I S. 132) — Det synes rigtignok som om Kronen forst umiddelbart for det Tidspunkt havde erhvervet sig Besiddelser i det Sogn, et Par enkelte Gaarde, mens der for ingen Kroneejendomme havde vseret (KrSk. I S. 465 (1633 12/₃), S. 491 (1636 32/₅), jf. Halds Lensregnskaber L. Jb. 1600 (o: 1587).) Efter Jordebogenskulde

bogenskuldeman naermest tsenke sig et Tingsted i LodderupSogn
og her ligger jo endnu Mestermandshoj, men dette
Rettersted er vist knyttet til Nykobing By.

189. Norre Morso Herred: »Paa Bjergby Mark staar endnu tilbage en af tre Tinghoje, de andre er nedplojede, hvor Herredstinget muligt er holdt (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1902, S. 308, jf. Trap), et Sagn nsevner ogsaa Tinghoj nord for Todso Sogn som Tingsted (o. anf. St. jf. JySaml. IX S. 353). — Strekhals Gods, det kgl. Len, som 1607 lagdes til Hald, laa i baade Toving, Bjergby og Flade Sogne, men allerede 1600 laa Gods i Todso Sogn til Hald (Hald L.Jb. 1600), saa Gammelting i Todso Sogn kan ligesaavel vaere Herredstinget, som de andre, en mindre Hoj ved Siden af skal vsere benyttet som Rettersted.

190. Lunde Birk var Vester og oster Assels Sogne, der med det kongelige Slot Lund udgjorde et Len fra Middelalderen og ned til Midten af det 16de Aarhundrede. De fleste Bonder i oster Assels var Ugedagsmsend til Slottet (Hald L. Extr. Mdtl. 1612).

1651 blev Godset udlagt til Alb. B. Behrens og Leonhard
Marselis, hvis Svigerson Poul Klingenberg og senere dennes
Son ejede det.

Den sidste fik 1688 Saedegaardsfrihed.

190. Jegindo Birk (i Valdemars Jordebog: Ekund) udgjorde et saerligt Len, der gik i Arv indenfor Slsegten Krabbe i Bustrup, indtil det 1605 forenedes med Lundegaard.

Tast nord for Kirken skal vaere et »for Mands Minde«
slojfet Stenaldermindesmaerke, Pladsen kaldes endnu Tingstenene.

Ved kgl.t aabent Brev af 1686 28/u (Jyske Reg. Nr. 163) toges Landsdommernes Indstilling til Folge, hvad angik Sammenlaegningen af de 4 Jurisdiktioner og Tingstets Placering, men som Herredsfoged beskikkedes Knud Jacobsen, hidtil Herredsskriver i Ringsted Herred paa Sjaelland.

190. Laesso. 1472 bevilgede Kristiern I Viborg Domkapitels Kanniker, at de, som havde ladet berette at have fri Birkstingog Ret oppaa deres Kirkes Land Lsesso, som de af lang Tid havde haft af Kongens »kaere Forfaedre« fremdeles maatte nyde denne Rettighed (Diplom. Viberg. S. 55). — Kapitlet kunde ogsaa en Snes Aar senere med Lovhaevd indvaerge»alle

vaerge»alleLsesso Land, bygget og übygget, Mark, Skov,
vaadt og tort, intet undtagen med Vrag og al kgl. Ret, for
et frit Enemaerke«. (sstds. S. 100: 1493) og de havde vseret
i Besiddelse af denne deres udelte Ejendom fra c. 1200, med
Undtagelse af en kortere Periode, da Vitskol Kloster besaden
Fjerdedel af oen. Reformationen bragte ikke storre
i oens administrative Forhold; Domkapitlet bestodvedvarende,
ogsaa som Indehaver af Jurisdictio
(d. e. Ret til at beskikke Birkefoged) paa Laesso, lige til
1666, efter hvilket Tidspunkt Kongen overtog denne Rettighed,tillige
med Patronatsretten til Kirkerne paa Landet,
medens iovrigt Kapitlet stadigvaek nod de andre jorddrotligeRettigheder
(Griiner-Nielsen: Lsessofolk i gamle Dage.
S. 6, 8).

191. Fleskum Herred. Tingstedet var sikkert fra aeldgammel Tid paa Tingbakken, nordost fra Novling Kirke JySaml. 4. 11l S. 388), da en Lokalitet i Naerheden baerer Navnet: Fleskum Flo (efter mundtlig Meddel. af Svend Aakjaer, muligvis identisk med Bierckierr Eng, som alle Novling Bonder brugte 1562 (RA: Aalborghus Lens Jb. S. 12 f.) — medens Navnet Fleskum ellers ikke er stedfaestet i Jurisdiktionen (det F. som Vald. I stadfaestede Vitskol Kl. kan naeppe vaere dette, da det der hedder: F. cum pertenenciis suis in Alnes, o: Aale Birk).

Sagtens var det da hertil, Tinget — efter Kgl. Majestaets Brev og Mandat — 1629 blev forflyttet »paa det Sted, som det tilforn udi gammel Tid ligget haver«. Muligvis fra Tinghoj i Gunderup Sogn, nordvest fra Kirken, hvor paa Oppelstrup Mark et Agerskifte senere hed Gammel Tinghojs Vang. Anledningen kan have vaeret, at en Gaard i Oppelstrup netop Aaret for var solgt fra Kronen (KrSk. 1628 7/₆).

Hvor det ellers var, saa bevilgede Herredsmaendene nsevnte Aar Hjaelp til et Tingskjul af »Tommer og Savdeler« (Chr. Christensen: Om Fleskum Herreds aeldste Tingsteder JySaml. 4. II S. 339 f.).

191. Hornum Herred. Ogsaa her laa Herredstinget paa gammel Plads, osten for Hornum By, ved en stor Hoj, kaldes Tinghoj, i en Udgravning paa den ene Side af denne (Fra Himmerland og Kjaer H. 1917, S. 507), og i Hornum besad Kronen endnu i det 16. Aarhundrede flere Faestegaarde (RA: Aalborghus L.Jb. 1562).

191. Nibe Birk: Der foreligger ellers ikke mange Oplysninger til Nibe Bys Historie for Reformationen, og Ejendomsforholdene er del ikke let at klarlaegge — Dog kan et Par hidtil upaaagtede Meddelelser tjene til at kaste mere Lys over den Periode.

Deter bekendt nok, hvorledes »Nypsegotz« forst nsevnes som Tilliggende til det kgl. Slot Hedegaard, da dette tilbagevindiceredes til Kongedommet, men rnedens Hedegaard 1505 atter afhaendedes fra Kronen til Viborg Bispestol, og formodentlig siden med Halkjser kom i Adeliges Hsender, saa indvaergedes endnu 1519 paa Hornum Herredsting: dette efterskrevne Gods for Kronens fri Enemserke: Forst Klsestruplund med — Tilliggelse i Voxlev Sogn, samt flere Gaarde i dette — og endelig: 5 Gaards Eje i Nybe lige gode ved den bedste i Byen ere — og disse efterskrevne Huse — sammested, som er bygget paa Kronens (ialt 8, deriblandt et »ode« og 4, som henholdsvis en Mand i Randers, en Kvinde i Aalborg og Hr. Mogens Goje i Vaerge havde; RA: Adk. C. Norrejylland 1519 8/n). — Aabenbart den aeldste Matrikulsangivelse for Byen, men som det i den antydes ikke en fuldstaendig Fortegnelse over Nibe Jordbrug eller Ejendomme. Viborg Bisp ejede ogsaa Gaarde eller Boel, som de almindeligt kaldtes sidenhen, ialt 4 og nogle Huse (Diplom. Viberg. S. 199), og laa det nsert at tsenke disse som en Del af Hedegaards Tilliggende, med Gaarden overgaaet til Bispen, saa havde Biskoppen faktisk i Begyndelsen af det 16. Aarh. kobt netop 4 Gaarde i Nibe (^EA II S. 294, K: 17, jf. S. 300, K: 73, sstds. S. 299. K: 69, jf. 297. K: 46, K: 47) og den Toft, Coptoft, der fra gammel Tid laa til Bispedommet har vel muligt hort til Nibe Kapel (Koptoft 3: Kaptoft? = Kapeltoft) (MA II S. 300, K: 70, jf. S. 302, K: 90 S. 303, K. 103). Og endnu en Gaard i Byen tilhorte Vor Frue Kloster i Aalborg (jEA 111 S. 28, F: 12, jf. S. 29, G: 3) og endelig tilskodede Iver Krabbe til ostergaard i 1558 Kronen en Gaard (KrSk. I, S. 56).

Allerede 1518 havde Sandemsend gjort Skel mellem Nibe og de omliggende Bymarker (MA 11, S. 300, K: 79), men fra 1545 forelaa Christiern Ills Birkebrev, ved hvilket det tillodes Kongens »Undersaatter i Nibe boendes og deres Efterkommere herefter at have — fri Birkeret og Rettighed inden deres By, saa frit som bruges og holdes udi noget

Birk paa Landet —« (Klitgaard: Nibe Bys Historie, S. 8).

Man har fundet maerkeligt »at Nibe forst fik Birkeprivilegium paa et saa sent Tidspunkt,« — deter mere maerkeligt, at der overhovedet udstedtes et saadant Brev til denne By, hvor Kronen ikke engang efter Inddragelsen af det gejstlige Gods besad stort mere end Halvdelen af Byens Ejendomme, et Forhold, som naeppe aendredes gennem Tiderne. 1562 laa til Aalborghus 12 af de 22 Boel i Nibe, de egl. Jordejendomme med Gaardsrum i By en og Tilliggende i Bymarken, et Aarhundrede senere var akkurat det samme Tilfseldet. 1664 besades de resterende 10 Boel af forskellige Herremaend og et Par gejstlige Stiftelser, Hospitalerne i Aalborg og Horsens, og hvordan deres Skaebne har vaeret i de mellemliggende 100 Aar — kun enkelte Oplysninger synes at foreligge (RA: 1610 7/₃, Perg. Stygge Hog), jf. Herredags-Dombog Nr. 1, Fol. 145v), Kronens Ejendom har de i hvert Fald ikke vaeret.

Der forelaa altsaa det ret enkeltstaaende Tilfaelde, at Birkebrevet meddeltes et Samfund, bestaaende dels af Kongens »Undersaatter«, dels af Herremaends. Ganske vist synes det at have vaeret de forste, som udvirkede Privilegiet, og til dem er Brevet stilet, saa det muligt kun har skullet gaelde Kronens Andel i Byen? Praktisk set vilde der intet vaere i Vejen for det, da Kroneejendommene efter Lovhaevden af 1519 lod til at udgore et Enemaerke, men af praktiske Hensyn har velsagtens ogsaa de adelige Faestere i Byen sogt dette Birketing (jf. o. anf. St. S. 91).

I det hele taget var Forholdene i Nibe ret extraordinaire og interessante, forsaavidt som det Billede, de giver, er Billedet af en vordende Kobstad paa Vej ud af den mere landlige

At der i Nibe var 22 Boel skal jo ingenlunde opfattes derhen,at der kun var 22 Beboelser i Byen. Tvaertimod har der formodentlig allerede fra ret gammel Tid vaeret adskilligeHuse, de saakaldte Gadehuse, uden andet Tilliggende, end den Grund, hvorpaa de stod, ialfald intet i Bymarken, og deres Antal var i senere Tid hurtigt voxende, saaledes at det i et Skattemandtal fra 1611 kan lyde: Eftersom befindesen ganske Hob Gadehuse i Nibe, saa der iblandt findesmange en Part saa godt som intet formaar at udgive, saa er derfor Skatten undt dem med Embedsmaendene paa

kgl. Majestsets naadigste Behag at yde lige eftersom de haverydt
udi naeste forgangen Pennings Skat af 44 Gadehuse.

Og allerede for var den ofte citerede Dom falden, efter hvilken slige Gadehuse paa Kronens Grund i Nibe, indtog en Sserstilling, men en Sserstilling, der var analog med Kobstadbygningernes i Alraindelighed Landet over, at »efterdi befandtes at fast alle Kobstaederne her i Landet haver haft deres Oprindelse og Begyndelse udaf Fiskerlejerne, og udi adskillige Kobstaeder endnu findes Gaarde og Grund, som udredes aarligen Jordskyld af, og dog ligevel hvem Gaarden tilhorer maa den afhsende til hvem de vil, dog Jordskylden uforkraenket, saa og efterdi det og almindelig befindes ud over alt Riget paa Fiskerlejerne slige Boder og Huse som ikke uden aleneste udredes af (end) Jordskylden til Kronen, og de som samme Huse tilhorer arver, Arving efter anden, og ej udreder nogen Stedsmaal eller andet deraf, end Jordskylden til Kronen, er og fri for naar de dertil trsenger det at afhsende, dog at Kronen ydes Jordskylden . . . saa efter slig omstsendelige Lejlighed, gammel Brug og Frihed«, fastsloges Nibe Krontjeneres Ret til Handel med deres Huse og Ejendom.

Bliver det strax tvivlsomt om man kan udlaegge denne Domskendelse derhen, at »Kongen aldrig fordrede sig betragtet som privatretlig Ejer af Grunden og Borgerne som Lejere« (Steenstrup: Studier ov. Kong Valdemars Jordebog S. 134), saa beviser ihvertfald den folgende Udvikling, netop i Nibe, at denne Slutning er forkert.

For efter Svenskekrigene delte Byen Sksebne med saa meget andet Krongods i Landet, og samtlige Kronens Ejendomme i Nibe slet og ret afhaendedes uden noget Forbehold fra Kronen til Rigsmarskalk Johan Christ, v. Korbitz (KrSk. 11, S. 165 f.).

Der stod da paa Kronens Grund i Nibe, foruden de 12 Bols Bygninger, henved 120 Gadehuse, som alle fulgte med i Handelen, men hvoraf ikke et havde Andel i Byens Agerjorder.

Muligvis har Forholdet ligget lidt anderledes for de resterende10 Bols Vedkommende, de der var paa Adelens Haender, og folgelig ikke overdroges. Hartkornsanssettelsernekan lade formode, at nogle af de Gadehuse, som stod

paa disse Ejendomme, tillige besad Parceller af deres Jordtilliggende,Bebyggelsen iovrigt som paa Kronens, saadan noget som 120. 1680 var der dog foruden Bolsmaendene kun 6 Husmaend i det hele, der havde Andel i Bymarken (Klitgaardo. anf. St. S. 158). Bortsalget medforte snart Übehagelighederfor Beboerne, men selv om disse paaberaabte sig deres haevdvundne Rettigheder: at kunne overdrage deres Ejendomme, uden Indfsestning eller Stedsmaal, ogsaa fremlagdeden ovenomtalte Landstingsdom, hjalp det intet. Hellerikke de adelige, som ejede Huse paa den Grund, som var solgt fra Kronen til Korbitz, lykkedes det at gennemforederes heller ikke begrundede Krav paa Fritagelse for Ydelse, saa vel af Arbejdspenge, som af Jordskyld.

Sagen fandt, efter at Domme ved Hjemting og Landsting snart havde begunstiget den ene, snart den anden Part, sin endelige Afgorelse ved et Kongebrev, hvorved det tillodes Korbitz — at han sig — sit nu tilhorende Gods maa saa nyttig gore, som han bedst ved og kan, uden Fordring i alle Maader (Klitg. o. anf. St. S. 80).

Allerede nogle Aar efter solgte han sine Ejendomme i Nibe By til Oberst Lewetzau paa Oxholm. Den saerlige Stilling som Byen indtog, og som yderligere var markeret derved, at Nibe 1673 var lagt i Komsumption maatte fremdeles gore de enkelte Beboeres Afhaengighed af det nu udelukkende private Herskab iojnefaldende, men denne vedvarede, selv efter at Byen 1728 var blevet Kobstad, og endnu 1747 dommes Indvaanerne ved Landstinget til som tidligere at svare Oxholm deres saedvanlige Jordskyld.

Uden nsermere Motivering foreslog Landsdommerne i 1685 ogsaa Nibe Birketing nedlagt. For hvad der ikke i sin Tid var overdraget Korbitz og han heller ikke havde kunnet saelge til Lewetzau, var Birkerettigheden. Den var blevet hos Kronen; men efter at denne slet ingen Ejendomme havde i Nibe, kunde den nok synes at mangle den mere almindelige Baggrund, i gammeldags Opfattelse.

Landsdommernes Indstilling toges da ogsaa til Folge, dog at Nedlseggelsen udskodes til den davaerende og velanbefaledeBirkedommers Afgang. Imidlertid indtraf dette Tidspunktikke for 1710, og skont Herredsfogden 1 Hornum Herredhavde faaet kgl. ny Konfirmation paa Bestemmelsen til Fordel for ham i Brevet af 1687, gaves der efter BymaendenesAnsogning

nesAnsogningmed Stiftamtmandens Anbefaling — Kontraordre,at
Nibe Birketing skulde opretholdes (Klitg. o. anf.
St. S. 133-35).

1727 blev Birketinget saa endelig Byting.

Allerede 1692 havde en Hojesteretsdom fortolket Birkeprivilegiet paa den Maade, at det var og skulde vsere samtlige Beboeres Vserneting, saaledes at de Forsog Friherreinden til Lundbaek havde gjort paa at drage sine Tjenere i Nibe under det nyligt oprettede Lundbaek Birk var ulovlige (o. anf. St. S. 131 ff.).

De irregulaere Forhold i Nibe gor ikke Byens Historie mindre interessant. — Selvom det altsaa naeppe gaar an at opstille en saadan Udvikling fra Fiskerleje til Kobstad som den normale.

I Almindelighed har Kronen — som det t. Ex. kan ses i Skive og Skanderborg — eller en gejstlig Stiftelse — som i Mariager — vseret den oprindelige Besidder af alle den senere Kobstads Ejendomme.

Enhver Kobstads Historie vil i forste Raekke vaere Fortaellingen om Frigorelsen fra et saadant Afhaengighedsforhold. — En Afhaengighed, der selvf. lettere sker, naar de kontraherende Parter kun er to, Herskabet og Borgerskabet — og den forste Part ser sin direkte Fordel i den sidstes

191. Norholm Birk var sikkert de »bona«, a: Gods i Norholm, som en adelig Vaebner 1400 pantsatte til Viborg Kapitel (Diplom. Viberg. S. 22-23), det naevnes mellem Birkerne 1442 (sstds. S. 347) og stadfaestedes af Kristiern I 1456.

Birket omfattede i senere Tid mere end Sognet alene, tillige noget Strogods, navnlig i Sonderholm, men ogsaa i Hornum og Voxlev Sogne (JySaml. 3. 11l S. 388). Tinget holdtes om Fredagen ved Norholms Kirkegaard (sstds.) Gods og Birk blev efter Reformationen ved Kapitlet indtil 1665, da selve Norholm By afhaendedes (fra Kronen, KrSk. II S. 221) og 1677, da Ejeren af Oxholm fik Klitgaard (sstds. S. 444), formodentlig Birkets gamle Ladegaard. Hovedgaardsdriften var dog forlaengst ophort, eftersom Norholm Maend taxeredes til fuld Skat (Aalborghus L. Extr. Mdtl. 1611).

191. Stor-Vorde Birk. Stiftsbogen oplyser om denne Jurisdiktion,at
den omfattede de 6 Sogne paa Gudumholm: St.

Vorde, Sejlflod, Gudum, Lille Vorde, Romdrup og Klarup
Sogne, og dertil Hostemark og en Del af Dokkedal i Mov
Sogn.

En Oplysning, der nok imidlertid maa tages med et vist Forbehold, selvom Birkerettigheden paa Stiftsbogens Tid var i Kronens Besiddelse og ikke som i aeldre Tid hos Viborg Bisp og Kapitel.

Det vil sige, Kapitelet var den forste Indehaver. Saa langt tilbage som i 1345 besad det et Birketing paa Gudumholm, og det Brev, hvorved Peder Stigsen overdrog sine Ejendomme til Kapitlet mod til Gengseld at erholde dettes i Forpagtning sin Levetid, cum ipsorum placito quod dicitur Byerck, er overhodet det aeldste direkte Vidnesbyrd om et fungerende Birke ting. Som nedenfor anfort er Kapitlets Arkiv sparsomt bevaret, men fra 1214 tilhorte baade Sejlflod og Storvorde Kirker Kapitlet, og naesten hele det forste Sogn, samt store Dele af det andet, 20 af dets 32 Gaarde, laa endnu 1662 til den Institution. En Del af dette Gods ihvertfald maa vaere erhvervet fra Peder Stigsen, for ellers besad Kannikerne kun 3 Gaarde og 1 80l i Romdirup Sogn.

Det maa som sagt betvivles, at alt Gods i de 6 Sogne fulgte Birket, for Kronen ejede adskillige Gaarde paa Gudumholm, som nseppe har sogt det private Ting, og da navnlig ikke adskillige jordegne Bondergaarde, som laa til Aalborghus. Og det skyldes ikke Kapitlets, men mere Bispestolens Ejendomme, at saa store Dele af Gudumholm var unddraget den almindelige Retspleje. Allerede Erik Menved havde undt Viborgbispen Klarupgaard og formodentlig den storste Del af Byen og Sognet eftersom Bispen i nyere Tid — ganske vist med Besvaer maatte erhverve sig nogle manglende Gaarde (JEA 11, S. 326. L: 180 ofl. St. jf. Reg.).

1425 erhvervedes Gudumlund ligeledes med det meste af Byen og Sognet, og Resten tilkobtes siden (jf. nedenf.), og endnu var Biskoppen Lodsejer i Romdrup Sogn med 2 Gaarde.

Det Kong Christoffers Brev som forundte ham Ret til at »bekomme til Magelaug Kronens Gods paa Gudingholm« JEA. II S. 290, I: 137; 1443) kan dog naeppe have haft storre Folger. Men i Sammenhaeng med Biskoppens Tilbojelighed i Retning af at ville gore sig til Herre over Kapitelsgodset, maa det Brev vel ses, hvormed Kristiern I. forundte Biskops

Tjenere i Gudumholm at vsere under den samme Birkeret, som Kapitlet i Viborg, deres Tjenere var (JEA. 11. S. 317, L: 306, Variant: At Biskop Knud maa nyde den Frihed i Vorde Birk, sstds. S. 325, L: 168-169). — Saaledes blev dog vsesentligeDele af Gudumholm lagt under gejstlig Birkeret, og Kapitlets jurisdiktionelle Rettigheder udstraktes yderligereover deres Ejendomme i Mo Sogn (jf. nedenf.), Forhold,som i det hele taget har varet ved indtil Reformationen,og ialfald delvis har bestaaet efter denne. Skont Ejendomsforholdenesendredes strax efter. 1540 14/₃ mageskiftedesKlarupgaard med Klarup By (o: nsesten hele Sognet paa nser et Par enkelte Gaarde) til Erik Hog, og det andet Bispegods,Gudumlund, gik det sidenhen paa samme Maade (KrSk. IS. 132 18/₃ 1573).

Og endelig efter Svenskekrigen afhaendedes ogsaa Kannikegodset til forskellige Kronens Kreditorer (KrSk. II S. 221, 231, 234, 238, 243, 248), det gik det egl. Krongods paa Gudumholm paa samme Maade (sstds. S. 179). Der var saaledes ikke lsengere nogen Aarsag til, at Kronen skulde opretholde

191. Mov Birk. En Klage fra Viborg Kapitel foranledigede et Kongebrev udstedt 1478 10U (Diplom. Viberg. S. 64), hvorved Kannikernes Brev paa Vordebirk stadfsestedes: saa at for.ne Kapitelstjenere som bygger og bo i Mosogn og Gudumholm skulle vaere og blive udi for.ne Vordebirk, som de tilforn vseret haver og ikke udi nogen anden Birk paa nogen

Dette Brev var foranlediget af et andet Kongebud, nemlig »Kristiern I.s Stadfaestelse over det Gods i Mov Birk og andet derpaa stodende paa til alle Sider, indtil Bonderskov ved Hurup, nok hojmeldte Konges Stadfaestelse paa Mov Birks Frihed« af 1476 (D.Mag. VI. S. 105), en Bevilling, hvis videre Fortolkning har afstedkommet Brydninger med den anden Jorddrot i Sognet, naevnte Domkapitel. Allerede ved Aarhundredets Midte havde Klostret faaet bevilget, at deres Tjenere i Mo Sogn maatte have fri Birk der sammesteds (o. anf. St. S. 73), ligesom et Par Aar senere at Mariager Kloster maatte nyde Birke Ret og Rettigheder, saa og Told, Forstrand og Fiskeri ved Egens og anden Del som det (d: Egens) kan rente, undtagen Vrag og Stranding (o. anf. St. S. 75).

Men forst i 1525 sattes endelig Punktum for Stridighederne mellem Kloster og Kapitel, da Kong Fredrik I. stadfsestede, hvor »deres ksereste naadige Herre« Kong Kristiern 11. selv havde redet Skellet mellem Dokkedal og Egens (Diplom. Viberg. S. 150, 136, jf. 135).

Efter Reformationen da Mariager Kloster var Saedet for en kgl. Lensmand, dreves Egens Ladegaard under Klostret, og Ugedagstjenere var samtlige Klostertjenere i Mov Birk (Aalborghus L. Extr. Mdtl. 1611).

Men en Bemaerkning i den aeldre Jordebog, den seldste fra Mariager Klosters Len, som er overleveret, maa gaelde denne Gaard: Item haver Fru Beate Brahe Hr. Jorgen Lykkes Efterleverske — siden denne Jordebog er Kgl. Majestaet tilkommen — skrevet om en Gaard udi Mue Birk, kaldes Egensz Glosters Gaard af hvilken dog ikke skal gives nogen Skyld, men haver tilforn vaeret til Fiskerboder, til hendes Husbond lod opbryde den og rydde Eng dertil (Mariager Kl. L. Jb. 1584).

Bebyggelsen i dette Birk har vel i det hele taget baaret Praeg af, at Fiskeriet var et fremtraedende Element i Beboernes Erhverv, og vseret af lignende Karakter, som den i Gaardbo eller Nibe. Det bestod overvejende af mindre Ejendomme, endnu da det 1661 bortsolgtes fra Kronen (KrSk. II S. 98).

Ved kgl. aabne Breve af 26/n 1687 (Jyske Reg. Nr. 145-146) Landsdommernes Indstilling til Folge, bl. a. saaledes at Birkefogderiet i Nibe paabodes opretholdt i Knud Pedersens eller Johs. Clausens Levetid, saa hver af disse i givet Fald skulde overtage det samlede Herredsfogedi, og i Skriverens Bestalling stod: dog skal nan fremdeles betjene Nibe Birketing a Parte, indtil enten Birkefogden sammesteds eller Herredsfogden Johan Glavusen ved Doden afgaar, da samme Bir£ f'orst skal lsegges under Herredet.

192. Hasseris, se ovenf. under Norre-Sundby.

192. Torstedlund Birk var af meget ny Dato, oprettet Aaret for Landsdommerne indberettede, 1686 27U (KrSk. II S. 569), ved Bevilling til Admiral Ghr. Bielcke til Edelgave, som da fik Birkeret til sine Hovedgaarde Torstedlund og Albaek i Hornum Herred, paa de Vilkaar, at de Bonder, som gjorde Hoveri til nsevnte Gaarde, og det Jordegods nan

maatte erhverve indenfor en tre Miles Afstand fra dem,
maatte hore under Torstedlund og Albsek Gaardes Birker.

Under disse Birketing laa 1688 navnlig hele Aarestrup Sogn, og den allerstorste Del af Sonderup, samt spredte Gaarde i Herredet. Senere lagdes efter at Torstedlund var kobt af Herren til Restrup, den sidste Gaards Tilliggende, navnlig den storste Del af Sonderholm Sogn, Frejlev S. 7 Gaarde samt Norholm Sogn og By paa en Gaard nser under Birketinget, idet ogsaa paa det Tidspunkt det hele Suldrup Sogn med Undtagelse af 3 Gaarde, var underlagt Birketinget. (Fra Himmerl. og Kjser H. 1917. S. 539 ff., Indberetning 1743). Birket nedlagdes 1814 8/₃.

192. Gudum Birk. Gudum eller Gudumlund var i Middelalderen et adeligt Herresaede, men Hovedgaarden med omtrent det ganske Sogn sksenkedes 1425 til Viborgbispen (Rep. 1425 3/e, jf. 1426 7/₄ og foran under St. Vorde Birk). — Efter Reformationen udgjorde det en Forlening, som 1573 18/s (KrSk. I S. 132) tilskodedes den davaerende Lensmand Jens Kaas; senere erhvervede Mogens Kaas til Stovringgaard endnu 2 Gaarde i Guding af Aalborg Hospitals Gods (1628 7/₆, sstds. II S. 438), mens endelig Wolf von Buchwald 1678 (sstds. II S. 464) kobte Kronens Jus Patronatus.

Ved Matrikuleringen 1662 meldes ikke om nogen Birkerettighed knyttet til Gaarden eller Sognet, saalidt som Viborg Stiftsbog fra o. 1680 (JyS. 4. 11l S. 188) ved herom; der siges at Sognet ligger til St. Vorde Birketing med de andre paa Gudumholm.

Der var da heller ikke senere Tale om, at nogen Retsbetjent
fra Gudum Birk fik sin Bestalling konfirmeret, i
Lighed med dem fra de andre Birker.

192. Gunderup Sogn naevnes 1442 i det noget upaalideligt overleverede Brev om Viborg Bisps og Kapitels Birker (Diplom. Viberg. S. 347), og er der vist snarere fejllasst for Spottrup, som mangier paa Listen. Men Sognet var ved Baroniet Lindenborgs Oprettelse lagt under dettes Jurisdiktion, tiltrods for at Besidderen ingenlunde var storste Lodsejer i Sognet.

192. Aars Herred. Tinget holdtes regelret i Aars By — om Tirsdagen ved Kirkegaarden (JySaml. 4. 11l S. 388), idet det bemaerkes, at Retskredsen nseppe horer til de Herreder, som skylder en yngre Tid end Valdemar Sejrs sin Oprindelse.

Efter Svend Aakjsers Formening er Hornog]ti H. (Vald. Jb. O. Nielsens Udg. S. 5) blot en Fejlskrivning for Arsogh Herred, opstaaet under Indflydelse af det umiddelbart foran registrerede Hornum Herred.

Vest for Aars By ligger to Tinghoje og fra gammel Tid havde Kronen Besiddelser i Sognet, sydligt i dette Stenildmollegaard (O. Nielsens Udg. S. 5) og endnu i det 16de Aarhundrede 2 Gaarde i Gundestrup, hvor det store Solvkar fandtes.

192. Slet Herred. Ved Kongebrev af 8/i2 1558 (Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1902, S. 305, jf. Kane. Brevb.) beordredes, at Slet Herredsting herefter bestandig skulde holdes paa det Sted, som Lensmanden paa Aalborghus med andre gode Msend havde udlagt dertil, nemlig midt i Herredet, sydvest for Byen Braarup (i Ovstrup Sogn) paa et Bjserg ved en lille Hoj. Med storst Rimelighed vil det seldre Tingsted vel kunne soges i Vindblaes Sogn, hvor Kronen allerede paa Valdemar Sejrs Tid havde Besiddelser (O. Nielsens Udg. S. 5) og hvor endnu i det 16de Aarhundrede Gaarden Brondum (el. Bjornum) Slett nord i Sognet laa til Kronen. (Aalborghus Lens Jb. 1562. S. 89) og hvor den anselige Tinghoj endnu ses, ganske vist sydligst i Sognet under Engelstrup.

192. Logstor Birk forer Middelalderen igennem en endnu mere übemaerket Tilvaerelse, end selv Nabobyen Nibe, men var iovrigt et Fiskerleje af samme Karakter. Det laa vistnokikke til Aalborghus for efter 1562, med mindre det skjuler sig under de ca,, 40 Gadehuse i Slet Herred, hvad synes lidet troligt — forst Jordebogen 1600/01 opforer LogstorsJordskyld, der ydedes med 12 Sk. af 2 Mk. 4 Sk. af ca. 75 Beboere; saa nogenlunde det samme Antal Gadehuse afhsendedes1671 (KrSk. II S. 351) til Kristoffer Lindenow. Men i Mellemtiden var den samlede Bebyggelse i Logstor undergaaeten iEndring, idet det var forordnet (Jyske Reg. 1651 oh),oh), at 6 Gaarde i Vormstrup maatte underlaegges Byen —og der var i denne Sammenhaeng gjort: »en vis Skik og Anordningsaa forne Gaarde Grund og Ejendom udi Lsengden ikke skulde komme fra Kronens Jorder udi bemeldte Logstor til Adelens Jorder og Byggesteder«. De 6 Gaardes Jorder var da skiftet i 24 Parter og hver Del lagt til »en saerdeles Byggested«, tilhorende Kronen, hvortil den ved samme Lejlighedbestemte

lighedbestemteLandgilde skulde ydes. I det endelige bevilgedes:»at de for Ladegaards Arbejde maa vsere forskaanetsaa og hvis Skat paabydes, at det saaledes skal forholdes,at en af hver Gaard skal regnes for Hovedmanden, og de andre som Inderster, saa at de maa nyde hver Gaard for en Skat.«

Disse Ejendomme afhaendedes ikke fra Kronen (jf. Matr. 1688) i 1671 og er formodentlig det Ryttergods, Beboerne af Logstor si den erhvervede til Selveje (Fra Himmerland og Kjser H. 1917, S. 530), idet Birket trods det udstedte Paabud ikke nedlagdes.

194. Aal Birk var det gamle Vitskol Klosters Birk. Valdemar den Store havde 1158 stiftet Klosteret med Gods af sin Faedrenearv (villain de patrimonio suo, que Withscuele vocatur. Dan. Bibl. VI S. 136), formodentlig det samme Omraade, som sidenhen dannede to af de nsevnte tre Sogne (nu Overlade, Ranum og Malle Sogne). Det kan naeppe betvivles, at Birkerettigheden var blandt de mange udstrakte Friheder, som ved de kgl. Privilegier forundtes Klosteret fra gammel Tid. Allerede Valdemar Sejr bekrseftede dets fuldstaendige Immunitet og Fritagelse for al kgl. Tynge (o. anf. St. S. 139, kf. S. 149 1269: graciam specialem qvod super omnes villicos suos & colonos, totamqve familiam suorum executionem 40 & 3 marcarum habeant libere exeqvendam, ipsorumqve familia de excessibus suis pro iure regio nulli respondeant nisi Abbati vel aliis dictae domus provisori). Navnlig da denne Antagelse finder sin Bekraeftelse ved et Kongebrev af 1477, i Folge hvilket der vel forundtes Klosteret Birkeret, men over nys erhvervede Ejendomme i Strandbysogn, som maatte laegges til Klosterets fri Birk Aalbierck, altsaa et allerede da bestaaende Institut (o. anf. St. S. 157). Denne Bevilling fremlagdes siden paa given Foranledning som den eneste Adkomst til Birkerettigheden (Secher: Kongens Rettertingsdomme I, S. 84 ff.), men da af de adelige Ejere. For som andet gejstligt Gods mageskiftedes Klosteret fra Kronen, og erhvervedes 1583 af Hr. Bjorn Andersen til Stenalt, som omdobte det efter sig selv til Bjornsholm.

I Slet Herred havde for i Tiden vaeret:

Vilsted Birk. I Begyndelsen af det 15de Aarhundrede
overdroges Vilsted Sogn i Slet Herred til Dronning Margrete

paa Kronens Vegne: den Gaard og By Vilsted i Slet Herred liggendes og Vilsted Fang, med saa meget som til Vilsted ligger (Molb. & Pet. S. 312 1407 6U, jf. Rep. 1407 5/₄: bona Wylstaedhe, Wylsthaedhefang, Thrudstrup, Strsetie in Slaetie H. Se ogsaa 1406 14/q, 4/io). Vilstedgaard med Vilstedfang udgjordelangt ned i Tiden en saerlig Forlening, til hvilken i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede Slet Herred var lagt »med al kgl. Ret og Rettighed som et frit brugeligt Pant«, et Forhold, der dog bragtes til Ophor ved Frederik Is Tronbestigelse,og siden var Vilsted bortforienet for sig (1523 27/,, jf. Erslev: L. & Lensmsend 125). Endnu Peder GyldenstjernesFolgebrev 1571 10/₅ lod paa Vilsted Gaard og Gods men selve Lensbrevet, der naermere specificerer Godset udmaerkeringen af de 6 Gaarde i Vilsted By fremfor de andre (1575 14/e) — Hovedgaardsdriften var aabenbart ophsevet. Som det da ogsaa fremgaar af den naeste Lensmands Forlangende.Peder Gyldenstjerne var Indehaver af andre og storre Len, hvor nan maatte opholde sig, foruden at han besad sin egen Herregaard, men da »Kronens Bonder i VilstedSogn og By« efter Peder Gyldenstjernes Dod, overgik til en ny Lensherre, Bertel Hoick, var denne ikke saa velforsynet.Han onskede selv at holde Hus paa en Gaard i Vilsted By — velsagtens den gamle Vilstedgaard — og da Faesteren ikke gerne vilde lade sig »udminde«, paalagdes det Lensmanden paa Aalborghus at skaffe ham en anden Krongaard i Lenet — saa Bertel Hoick kunde rykke ind i Vilsted, hvor han sandsynligvis residerede til 1597; dette Aar indlostes Lenet og lagdes under Aalborghus. Forst over 20 Aar senere modtog Bertel Hoick Kvittering for sit Regnskabaf Lenet for Aarene 1592-97.

Ved kgl. aabne Breve af 1687 15/ nog 26/u (Jyske Reg. Nr. 130 og 144) toges Landsdommernes Indstilling til Folge, forsaavidt som Sammenlaegningen af de fsk. Retskredse og Tingstederne angik; derimod beskikkedes som Herredsfoged Christian Jensen Solbjerg og som Herredsskriver Hans Rickelsen.

194. Helium Herred, mcd Navn efter Byen i Torup Sogn, i hvis umiddelbare Naerhed, der dog ikke findes Vidnesbyrd om udovet Retspleje, og allerede 1440 holdtes Herredstinget i Baelum (Gjerding: Helium Herred S. 57) i hvilken By adskilligeGaarde senere tilhorte Kronen (Aalborgh. L.Jb.

1562), deriblandt sagtens Baelumgaard, eftersom adskillige Breve vedrorende denne gemtes paa Aalborghus (MA 111 S. 70 ff.), og idet det erindres, at netop Bselum Fjerding naevnes under Kronen i Valdemars Jordebog. (O. Nielsens Udg. S. 6). Det maa dog ogsaa bemserkes, at Nabosognet til Torup med Helium By i Middelalderen var underlagt EgholmSlot, i den aeldre Middelalder en Stormandsgaard, en Omstaendighed der vel kan have foraarsaget Tingstedets Forlaeggelse.

194. Hindsted Herreds aeldste Tingsted var formodentlig i Ove Sogn, blandt hvis mange Hoje baade Tinghoj og Hindstedhoj nsevnes — den sidste i en storre Hojgruppe ved Kelstrup, og Kronen tildomtes i det I6de Aarhundrede: Kielstrup og Kielstrup Fang — med Faedernes Bjerge (RA: Herredags Domborg 1545/49. Fol. 14-15).

194. Lindenborg Birk. Naes Birk var naevnt mellem Viborg Bispens 1442 (Diplom. Viberg. S. 347). Da horte Gaarden altsaa til Viborg Bispestol, men dertil var den sksenket af Niels Kirt 1404. Efter Reformationen udgjorde den en Tidlang et Pantelen, men mageskiftedes saa til Holger Tonnesen Viffert (KrSk. I S. 80, 1561 3/₇).

Efterhaanden lagdes blandt andet Gods, det hele Blenstrup Sogn under Gaarden, men Birkeretten er nseppe erhvervet eller haevdet af de adelige Besiddere, for Margrete Marsvin, Jorgen Urnes Enke, som havde tilskiftet sig Jus Patronatus med mere Gods i Blenstrup Sogn (Gjerding: Helium Herred S. 73), ansogte at hun til sine Bonder i Blenstrup Sogn, som var hendes Ugedags Arvetjenere til Naes, og som af Arilds Tid havde vaeret skattefri, maatte nyde fri Birk ved sin Hovedgaard Naes. (RA: DKanc. Indk. Br. ad 1646 16/₄, 1647 24/i). Denne Ansogning synes imidlertid at have vaeret forgaeves, for den indsendte Jordebog i Anledning af Matrikuleringen 1662 melder ikke om nogen Birkerettighed. En saadan er da vel forst erhvervet ved Oprettelsen af Friherreskabet Lindenborg, hvorved til Gengaeld ikke alene samtlige Bonder i Blenstrup, men ogsaa i Gjerding, Brondum og Gunderup Sogne »ihvem de og tilhore« lagdes under Lindenborg Birk. Endda vilde Friherreinden, for hvem Baroniet oprettedes, yderligere laegge endnu 3 Sogne til Birketinget: Novling, Siem og Torup (Gjerding o. anf. St. S. 92-94).

Blenstrup Sogn laa helt under L. 1688, dog undt. enkelte Gaarde i Horsens By, ligeledes Gjerding og St. Brondum, i disse Sogne ogsaa enkelte Gaarde til Kronen og Aalborg Hospital; i Gunderup Sogn var der derimod kun enkelte Gaarde til L., ligeledes i Seem, men i Torup og Novling slet ingen. Birket nedlagdes 1878 8/i.

195. Visborg Birk. Jacob Seefeld til Visborggaard fik 1571 Birkeret til det Gods, han besad eller maatte erhverve i Visborg og Vive Sogne, dog med det udtrykkelige Forbehold, at Birkebrevet skulde vaere magteslost, forsaavidt det viste sig at vaere Kronen til Skade, en Klausul som hurtigt benyttedes, men efter at en Kommission havde undersogt Forholdene, bevilgedes Birkeretten ham atter, allerede inden det folgende Aars Udgang, 1572 2O/_i2 (CGD II S. 527); for nogle Aar senere at udvides til at gselde alt hans Gods i Als og Skelum Sogne, foruden de allerede nsevnte to (1587 15/_a KrSk. I).

1468 indvaergede Hr. Jens Madsen med Lovhaevd Visborggaard med alle sine Rettigheder, som han da i Haand og Hsevd havde — efter iiißrmere angivne Skelmaerker, saaledes at Visborggaards Graense »faldt sanimen med Sognets med Undtagelse af, at oster Korup laa udenfor Sognet, men Glerup (som ikke horte til den oprindelige Ejendom) indenfor dette« (JySaml. X S. 367). Denne Storgaard omfattede da ogsaa den Grund, hvorpaa Herregaarden Havno senere byggedes, nemlig da en Del af Omraadet arvedes af Jens Madsens Datter og Svigerson Hans Lykke. Ikke desto rnindre laa denne Del af Sognet ogsaa senere under Birkeretten (se saaledes Matr. 1662) og endelig havde Visborggaards Ejer Envold Jensen 1548 arvet Dalsgaard med det meste Gods der i Sognet, Vive (jf. Rig. Forf. 1559/63, S. 381).

Disse Gaardes og andres, deribl. Kronens Faelleseje, de store urskovsagtige Lovnkjser Skove, gav Anledning til mangfoldige Retstraetter (jf. t. Ex. .EA 111 S. 60 f.), idet ogsaa Birkeretten paa et senere Tidspunkt paastodes misbrugt (RA: DKanc. Staevninger til Kongens og Rigets Retterting 1598 7/_B).

Efter Skattemandtal fra 1524 betalte Jacob Munk da kun for 40 Gaardsaeder og Ugedagsmaend, som alle maa vsere Visborg Sognemaend, og Jens Tygesen til Randrup betalte ligeledes for 20 Gaardsseder til sin Gaard Dalsgaard, ligesomdet

somdetsiden hed, at Vive Bys Beboere var Trael og Hovbondertil
den i Sognet liggende Herregaard Dalsgaard
JySaml. X S. 10).

Atter 1620 forenedes Havno med Visborggaard og dertil med Dalsgaard, under Enevold Sefeld, men fra dennes Efterslaegt kom Gaarden ved Udlaeg til forskellige Lodsejere: Erik Krag til Bramminge gjorde Execution i Havno og Dalsgaard, og hans Enke, Fru Vibeke Rosenkrantz, androg 1675 Kronen: hvorledes det Gods udi Visborg Birk — hvorunder hun havde tvende Hovedgaarde, navnlig Havno og Dalsgaard med des underliggende Bonder og Tjenere — nu var adskilt til adskillige Proprietarier, hvorfor det efter hendes Ansogning bevilgedes hende: At ikke aleneste forskrevne 2de Gaarde Havno og Dalsgaard med alt tilhorende Jordegods, Bonder og Tjenere som til des under Visborg Birk ligget og svaret haver, medens endog hvis Jordegods, hun selv eller de som Hovedgaard^ene efter hende nydendes vorder, sig i samme Birk ydermere tilforhandle ville, Maa og skal her efter svare til Hindsted Herredsting og det udi alle Retssager og andet forfaldende for rette Vaerneting holde. (Jyske Reg. 1675 21/i Nr. 9.)

Bestallinger konfirmeredes 1689 for Mette, Assesor Henrik
Jorgensens Enke, og endnu 1777 17/9.

195. Viffertsholm Birk. Den skaanske Adelsmand Axel
Viffert fik 1576 (KrSk. I S. 160) kgl.t Skode paa Kaarupgaard
og By med alt andet Gods i Solbjerg Sogn.

Selve Kaarup var af Dronning Margrete erhvervet til Kronen (MA I S. 4, »Kartrop og Kartrop Fang ueth Aaleborgh« — med mindre deter det Korup, som 1463 af Jon Viffertsen til Torstedlund tilsagdes Aalborg Frue Kloster; muligvis drejer det sig her om en Forlening, Vederlaget, en enkelt Gaard synes ellers ringe nok (.EA. 111. S. 30, G: 10).

Allerede 1418 tilskodede Jep Kirt Biskop Lave Sondertvedskovog Nortvedskov med 4 Gaarde i Solbjerg Sogn (iEA. 11. S. 275, J: 31), hvilket Gods han havde fravundet en Palle Andersen (sstds. S. 276, J: 34), men endnu 1448 — efter at Bispen var tildomt Besiddelsen af dette Gods, saalaengeJep Kirts Lovhaevd stod ved Magt (sstds. S. 279, J: 54) — overdrog Vaebneren Niels Munck af Ballybo Bispen 2 Sosterdele i det nsevnte Gods (sstds. S. 273, J: 16; jf. iovrigt274,

rigt274,J: 17, 19; 277, J: 38; 40; 41; 43; 282, J: 78; 291, J:
148 ofl. St.).

Derefter overdrog Niels Mikkelsen (Krabbe?) af Solbjerg og Hustru (Pallesdatter) en storre Del af Sognebyen (JEA. 11. S. 274, J: 22, jf. S. 275, J: 26, S. 286, J: 108, 114) og velbyrdig Mand Morten Suan endelig 1453 Trommeholt med sin Tilliggende (sstds. S. 281, J: 69, jf. S. 278, J:47).

Muligt Niels Mikkelsen er blevet boende som Lensmand paa Godset, da der imellem Stiftets Breve gemtes en Lovhaevd, Niels Mikkelsen havde ladet gore paa Kroptved Skov og Mark 1471 (MA. 11. S. 271, J: 17), og i 1492 indvaergede Mikkel Krabbe Kroptved Gaardsted — al Solbjerg By (undt. Aalborg Frue Klosters Rettighed) og Kirkegaarden til Solbjerg Kirke) — Trommeltholt Gaardsted, Norre og Sonder Tvedskov — alt til Viborg Domkirkes fri Gods (Rep. 1492 14/₂, jf. iEA. 11. S. 282, J: 80).

Saaledes var alt Gods nord i Solbjerg Sogn i Bispestolens Besiddelse, men ogsaa i Sognets sydlige Del ned mod Hindsted Herred laa der gejstlige Besiddelser, nemlig Kyttrup, Aalborg Frue Klosters, skaenket dette af Dronning Margrete (MA. 111. S. 29, G: 8), af det til Kronen inddragne Ferkes Gods (jf. Rep. 1406 17/_s, 26/₅ og 1390 13/i₂, tr. Hvass IV, S. 328: oppidum K.).

Dette Sogn deltes af el Herredsskel — i hvilken Anledning de Adelsmgend, som skulde besigte Godset til Mageskiftet, havde ytret nogen Betsenkelighed, men Axel Viffert havde slet ikke vaeret vidende om denne Omstaendighed og haevdede at maatte have alt Godset, da han ellers ingen Ugedagsmaend havde hos Kaarupgaard — Og mente at dersom han ikke kunde fange mere Gods i Sognet end Kaarup, da var det hannem übelejligt og vidste ikke med den Besked at kunne slippe Nebbe og sit Gods (Besigt. ad Magesk. 1576 2U). Over dette Sogn fik Axel Vifferi nogle Aar senere, da han havde ladet bygge Viffertsholm, af Kyttrup og ikke af Kaarup, som forst synes at have vaeret Meningen — Birkeret, og denne udstraktes et Aar efter yderligere over Hurup By i Als Sogn, erhvervet fra Kronen med det andet Gods (1576 2/₅, 1578 10/₈, 1579 24/s, KrSk.l).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 M/u (Jyske Reg. Nr. 155-156)toges
Indstilling til Folge — uden
forsaavidt Viffertsholms Birk ikke lagdes til Herrederne (jf.

nedenfor), men faktisk ophorte Birket at existere, eftersomder
ikke siden udstedtes kgl. Konfirmation paa nogen
Bestalling for dets Retsbetjente.

195. Gislum Herred. Endnu i »Mands Minde« (Trap, 3. Udg. IV. S. 524) laa Gislum Herreds gamle Tingsten paa Markeskellet mellem Gislum og Vonsild Sogne, altsaa »vester for Nyrup i Heden«, som Thestrup fortseller, og videre: »siden er det holdt ved Gislum Kirke, men sist blev samme holdt ved Vonsild Kirke« (jf. ogsaa JySaml. 4. 111. S. 386).

I dette Nabolag var der ogsaa i det sextende Aarhundrede adskillige Kronfsestere, netop i Nyrup en enkelt, men i Vonsild Sogn 11, og endelig Kongens Tisted (jf. O. Nielsens Udg. af Vald. Jb. S. 5, Aalborghus Lens Jb. 1562).

195. Rinds Herred. Da Lynderupgaard i Rind Sogn, hvor man naturligt vilde efterspore det oprindelige Tingsted, var Bispegods, har dette sikkert afstedkommet en Flytning udenfor dette Omraade, muligt den Thestrup ved at tale om i sin Herredskronike (JySaml. 4. 111. S. 385, jf. DSaml. I, S. 347), siden vidste han det ialfald holdt ved Skinders Bro i Tostrup Sogn, hvor endnu paa hans Tid Tingstenene laa, og efter 1688 imodekom man Anordningens Paabud, forsaavidt man mest holdt Ting i et Hus i osterbolle.

195. Strandby Sogn. (Se foran under Aale Birk.)

196. Lerkenfeld Birk. Forst 1684 var Birkeretten til Lerkenfeld Gaard givet Landsdommeren Peder Lerche — og dette Birketing bevilgedes over hans Bonder i al Almindelighed, enten de allerede laa under Gaarden eller senere maatte komme under den (KrSk. 11, S. 544 f.).

Bonderupgaard var af Peder Lerche erhvervet ved Indforsel og Kob (Evald Tang Kristensen: Herregaarden Lerchenfeldts seldre Historie, S. 54 ff.) — og han fik kgl. Tilladelse til at kalde den Lerkenfeld.

Et Hundredaar for var to Gaarde i Bonderup og Kokholm,oprindelig en Ejendom i adeligt Eje, erhvervet af Jorgen Lykke fra Kronen, rettere Mariager Kloster, hvortilden ikke lsenge for var kommet ved Mageskifte. (Den kendte Historie om Jorgen Lykke og Hr. Mads i Ullis lader den forstnaevnte domme den sidste ved Bonderup Birketing (D. Atl., jf. Kolderup-R.: Gl. danske Domme, 3. XII), men til dette enkelststaaende Vidnesbyrd om et saadant Institut kan der vel — efter Fortaellingens Sandfaerdighed i det hele

taget — naeppe faestes Lid. — Naar Trap siger Herredsfogden
i Gislum Herred beboede denne Bonderupgaard o. 1460, er det
dog sikkert Bonderup i Kongens Thisted Sogn, som menes.)

Bestallinger konfirmeredes 1696 for Peder Lerche, Birket
lagdes 1813 8/e til Gislum og Rinds Herreder.

Ved kgl. aabne Breve af 1687 6/n (Jyske Reg. Nr. 157-158)
Landsdommernes Indstilling til Folge.

196. Fjends Herred. Paa Danske Atlas' Tid laa Tinghoje, tre Hoje i Triangel norden for Smollerup, hvor fordum skal vaere holdt Ting under aben Himmel — en Tradition, der bekraeftes af Stiftsbogen: Fjends Herredsting laa 2 Bosseskud norden for Smollerup (JySaml. 4. 111, S. 392). Her, omtrent i Herredets Centrum kunde det vaere lagt efter Paabuddet 1606, hvorved Lensmanden beordredes at laegge dette og andre Herredsting: paa en anden belejlig Sted midt i Herredet, hvor de ikke er den ene mere til Fordel eller Besvaer end den anden. — Muligvis havde det for en kortere Periode ligget i Naerheden af Kobberup, syd for Kildebsek (i gl. Tid Praestebro Baek), og atter for en lille Tid norden for samme Vandlob. — Til det sidste Sted efter Opgivelserne flyttet fra det Sted, »som det tilforn og af Arilds Tid ligget haver«.

Gg dette Sted var maaske i Fly Sogn — Stedet valgt efter den her fremsatte og fulgte Anskuelse, at Tinget maatte ligge i naer Forbindelse med »Kongens Gaard« i Herredet, og Valdemar Sejr ejede Gods i Trevad og Fly (ON. Udg. S. 3), rent bortset fra, at en Del af Skive Landsogn fra gammel Tid regnedes til Fjends Herred — og i Fly Sogn laa Tingdal og Galgebjerg.

Det passer saa udmaerket hermed, at den ovennsevnte Flytning 1587 kan vsere sket, fordi Kronen netop i det forudgaaende Tiaar havde afhaendet sine anselige Godsbesiddelser i Fly Sogn (KrSk. I 1578 12/₇, 1579 14/_£i, 18/₅, 1583 25/_fl, 1584 20/i2); iovrigt er de exacte Oplysninger i ovenstaaende hentet fra Svend Aakjaers Spredte Traek af Fjends Herreds Saga, Skivebogen 1916.

196. Norlyng Herreds Ting holdtes en liden Fjerdingvej norden for Viborg ved Norgaard om Lordagen (Stiftsbogen, JySaml. 4. 111, S. 383), men kunde vaere flyttet dertil efter et Paabud af 1606, udstedt paa Lensmandens Foranledning (CGD. 1606 24/s): dette og andre Herredsting skulde efter

bedste Herredsmaends Raad flyttes til et belejligt Sted midt i Herredet. Norgaard ligger netop ret centralt i Jurisdiktionen,ogsaa naar det tages i Betragtning, at de fleste Sogne i Herredet var underlagt Vorde Birketing (jf. nedenf.).

196. Vorde Birk i Norlyng Herred. Om Udstraekningen af denne Jurisdiktion meddeler Stiftsbogen, at: derunder liggeralt det Gods, som udi for.ne Norlyng Herred enten endnu ligger eller i forrige Tider haver ligget til Kapitlet eller de Residerende ved Domkirken i Viborg (JySaml. 4. 111, S. 384) — hvorefter de paagaeldende Sogne opregnes, i Vorde, Fiskbaek, Romlund, Ravnstrup og Lovel Sogne saa godt som alle davserende Beboere, i Finderup Sogn: saa mange som er Bispen i Viborg, hans Tjenere vaere sig HusellerGaardmaend, i Pederstrup 3 Gaarde og 1 Hus, samt nogle enkelte Gaarde i Rodding og Vammen Sogne —. Oplysninger,der noje modsvares af Matriklen 1662, i Folge hvilken alle de ovennaevnte Besiddelser laa, navnlig til ViborgKapitels Fsellesgods, i enkelte Tilfselde til navngivne Praebender eller til selve Bispestolen. Saaledes besad Viborg Domkirke den fulde verdslige Hojhedsret over de naevnte Sogne, den storste Del af Norlyng Herreds Grund og Ejendom.Et Forhold, hvis Oprindelse sikkert maa dateres megetlangt tilbage i Tiderne. Kapitelsarkivet er ikke righoldigt,men de Adkomster, som er overleveret, lyder i intet Tilfaelde paa noget af dette Gods i Viborgs naereste Omegn,et Omraade, som det vil synes naturligt allerede fra allerforste Faerd har vaeret lagt til Kapitlets Forgaenger, Set. Marie Kloster i Viborg. Muligvis allerede af Hellig Knud Konge, der efter Biskop Torlavs Paastand (og Fortolkningaf det paagseldende Brev?) skal have givet den gejstlige Hovedstiftelse i Viborg fuld kongelig Ret med deresTjenere og Vordnede. Men Ordlyden af dette Dokument er ikke bevaret, langt mindre Originalen, og det forste autentiskePrivilegium til Viborg Kapitel er Valdemar Sejrs af 1239, hvilket Brev givet nok indrommer Kannikerne alle kgl. Rettigheder paa deres Gods — men mod, at Kapitlet til Gengaeld overlader Kongen deres Besiddelse paa Agero mellem Mors og Sailing. Tiltrods herfor behover den kgl. Ret ikke at vsere nogen Nyerhvervelse, hvis ikke andet kunde tyde herpaa. — Saaledes muligt Valdemars Jordebog.Rigtignok er dens Opgivelser vedr. Viborg holdt i dens

saedvanlige Orakelsprog, men den store Aflosningssum for Leding kan naeppe med Rimelighed knyttes til selve Byen, snarere til et storre Distrikt, som netop det Kannikerne sidenbesad. — Og den samme Hr. Vogn, som skulde udrede denne store Ledingsafgift maatte yderligere betale en lignendeSum Penge af sine Forleninger. Hvilke disse var ellerhvem Hr. Vogn selv var, melder Jordebogen intet om, men det kunde taenkes, at den sidste var den davserende Kapitelsprovst og — hvis Kapitlet ikke paa den Tid endnu havde Sagefaldet af sine Tjenere — de forste (exactiones) var, hvad dette belob sig til. Men det kunde ogsaa vsere, at denned Forleningerne menes Krongodser — i Hr. Vogns Varetaegt, muligt Hald Slot, hvis Historie i de Dage er ganskeukendt, men som skal have existeret helt tilbage i den tidligere Middelalder.

Forholdene omkring Viborg i det hele taget leder ogsaa Tanken hen paa, at den nsevnes mellem Kongelev. Og dette i Jyllands Centrum, velsagtens af en betydelig Udstrsekning, saaledes at man kan anse det for det mest sandsynlige, at Kapitlets samlede Jordegods i Byens Naerhed, den altovervejende Del af de nsevnte Sogne siden under Vorde Birk, har udgjort en Del, vel nok den storste Del af dette Krongods — og i denne samme Udstrsekning er blevet overdraget Kannikerne i Frue Kloster, allerede ved dettes Grundlseggelse. Man jsevnfore Forholdene her med dern i Vestervig og Vitskol, vel ogsaa i Borglum, Odense Set. Knud og Ringsted paa Sjselland.

Hvorvidt det har vseret Kongen selv, der har vseret den rundhaandede Giver, eller kun havde overdraget Ejendommene mod Recompensation andetsteds, skal lades usagt. — Svend Estridson nsevnes dog som bekendt mellem Kapitlets og Domkirkens Velgorere, men ham folger samtlige Danmarks Konger indtil Kong Hans, saa der kan vel Tid til anden vsere fojet til Gaven, endelig har nok de vexlende Herskeres respektive Bekrseftelser af Privilegierne hjemlet dem Ret til at naevnes blandt Kirkens og Kapitlets Velgorere.

Birketinget holdtes fra gammel Tid ved Vorde Kirke som det 1447 vidnedes paa Norlyng Herredsting, »at det Birkting,som nu ligger hos Vorde Kirke i Norlyngherred haver ligget i det samme Sted af Arild og haver vseret Kapitlets

frie Tingsted og Frihed af gamrael Dage og end er til ViborgDomkirke, og lod Provst Jens — hvis Sjael Gud naade — i sin Tid det lsegge i Provstestuen i Marie Kloster for sin Alderdom og Mag Skyld, og for Trsengsel, han havde sammeTid af (Biskoppen eller hans Folk paa) Hald, og aldrig nogen Biskop havde der Ret inden eller bevaret sig dermed i nogen Maade.« (Diplom. Vibergense S. 36 f.).

Ogsaa en senere Biskop forsogte at berove Kapitlet en Del af dets Goder, som det var at vente: Jorgen Friis, der vilde bemaegtige sig Ravnstrup med mere Gods (Diplom. Vib. S. 192), hvilket mange Aar for var indvaerget til Kapitlet (sstds. S. 45, 1461), men siden laa de omstridte Ejendomme til »Bispens Bestilling i Viborg« (Matrikel 1662).

Hvorledes Kapitlet var kommet i Besiddelse af alt Godset i Fiskbaek Sogn er ikke klart. — En Del af dette var for Kronens, forbrudt af Niels Krabbe til Dronning Margrete 1408 og for 1522 forlenet til en af dennes Efterslaegt Tyge Krabbe, hvem det imidlertid berovedes af Kristiern 11, dog kun for efter hans Fordrivelse atter at overdrages Tyge Krabbe, men stadigvaek som Len (jf. jEA IV S. 401, saaledes der ikke er Tale om det kan sammenstilles med Vallo- Godset, Arup: Danmarks Hist. II S. 416, jf. ogsaa Trap). Men senere var det tillagt Kapitlet.

196. Asmild Klosters Birk. Nogle Aar senere end Vidneforslen paa Landstinget vedrorende den viborgske Gejstligheds Birkerettigheder — tog Bisp Torlavs Efterfolger i Bispessedet et Vidnebrev — dog ikke paa Viborglandsting, men paa Asmild Birketing: — at Asmild Sogn jo er og haver vaeret et fuldt Birketing udi 100 Aar og mere, og horer alt Viborg Bispedom til med Asmild Kloster og ingen andre i for.ne Aar har haft Del i for.ne Sogn.

Deter jo tydeligt nok, at dette Sogn saa at sige er skaaret ud af den storre Enhed, som dets Jorder oprindelig har dannet i Forbindelse med Viborg Bys Marker — et regelmsessigt afrundet Omraade, sammenlignet med de fleste andre Kobstadmarker, velsagtens et af Vidnesbyrdene om Byens iElde. Og Klostret var altsaa gennem Tiderne noje knyttet til Bisp og Kapitel i Viborg, som muligvis ogsaa fra forst af har haft Hojhedsretten over selve Staden? Saaledes at forst Christoffer af Bajerns forskellige Frihedsbreve har Iosgjort Borgerskabet fra dette Herskabs Myndighed.

Asmild Klostersogn, som efter Reformationen udgjorde en
saerlig Forlening, bortgaves ofte frit til Landsdommerne.

I 1653 forogedes Birket efter Ansogning af Peder Lange med nogle tilmageskiftede Gaarde i Tapdrvip, der tidligere havde vseret skattefri, som Ugedagstjenere til den ved samme Lejlighed erhvervede Skovsgaard, og som bevilgedes fremtidig at maatte svare Vi Skat, lige ved Kronens andre Ugedags-Bonder (JyTegn. 1653 5/₆, °U, jf. KrSk. II S. 35 1653 3/i).

197. Lundo Birk var eller havde vseret en Hovedgaard til
Viborg Kapitel, Lundogaard med 9 tilliggende 80l og nogle
Huse, hele Bebyggelsen paa den lille Halvo (Matr. 1662).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 28/io og 28/n (Jyske Reg.
Nr. 122 og 164) toges Landsdommernes Indstilling til Folge.

197. Hojslev Birk, som ogsaa kaldtes Staarupgaards Birk, var bevilget Bjorn Kaas til Staarupgaard 1564 (Skivebogen 1918, jf. CCD) over hans Gods, det han havde eller senere maatte erhverve, i Hojslev Sogn, hvortil samtidig osterris henlagdes fra Kobberup Sogn.

En af Forudsaetningerne for denne Bevilling var jo, at B. K. havde udkobt eller udkobte en Del andre Lodsejere i Sognet, deriblandt navnlig Kronen (jf. KrSk. I S. 95, 104). Af dens Gods var dog en Del tidligere gejstligt Gods, og dette i de fleste Tilfaelde oprindeligt Adelsgods, saaledes noget Viborg Stifts paa Hojslev Kirkes Vegne, formodentlig de Gaarde, som overdroges Bjorn Kaas 1565 (KrSk. I S. 104, jr. MA 11, S. 223; E: 8, S. 224; E: 16, S. 226; E: 27, S. 227; E: 36, S. 230; E: 68) — Gods, som forovrigt man fra orslev Kloster havde villet bestride Bispestolens Ret til (sstds. S. 229; E: 57 ofl. St.). En Gaard i Hojslev havde tilhort Set Hans Kloster i Viborg (iEA 11, S. 387; S: 11), ligesom Ejendommene i osterris (sstds. S. 6-9, 14).

Endnu 1662 var dog ingenlunde alt Gods i Sognet til Staarupgaard, og det sagdes 1717 kun at bestaa af et halvt Sogn (Skivebogen 1918, S. 3f.). Bestallinger konfirmeredes 1704 for Henrik Friis, Birkeretten overdroges 1804 5/₆ til Kronen, og Birket lagdes 1821 8/±₂ under Herredet.

197. orslev Kloster Birk laa fra gammel Tid til orslev
Kloster (saal. 1452, jf. JEA 11, S. 238; E: 38) og derunder
hele orslev Sogn, hvis Bonder alle regnedes for Ugedagsmsend(RA:

msend(RA:1523/33. Adsk. Stk.er kgl. Indtsegtsregnsk.
Landehjaelp 1523).

Klosterbirket samt Kiostergods i Dommerby og Fly Sogne
mageskiftedes 1584 (KrSk. I, S. 286) til Hans Lindenov.

Bestallinger konfirmeredes 1696 for Johan Rantzau, Birket
lagdes 1800 18/s under Herredet.

197. Sonderlyng Herredsting var 1583 — foraarsaget ved Klagemaal fra nogle Indbyggere: at Tinget laa dem i hoj Grad til Trsengsel og Skade for deres Ejendom — efter kongelig Befaling af Lensmanden flyttet til Aarup Mark, mellem Revlingehoje, syd i Kvorning Sogn (JySaml. 4 111, S. 191).

197. Middelsom Herreds Ting holdtes efter Stiftsbogen »paa Kneberhede ved den sudost Hjorne af Mammen Bymark« (JySaml. 3. IV, S. 392), muligt flyttet dertil efter Kongebrev af 1606 24/s (CGD 111 Nr. 222, jf. foran under Norlyng eller Fjends H.).

Skont, tager man i Betragtning, at nsesten alle Sognene
ost her for i Herredet sogte diverse Birketing, var det
unaegtelig ikke lagt midt i Jurisdiktionen.

197. Tanum Birk er vitterligt en gammel Jurisdiktion, forsaavidt som det seldste til Nutiden gemte Birketingsvidne — ganske vist kun bevaret i Afskrift — er udstedt paa Tanum Birketing (Rep. 1409 "In). Men til Gengaeld foreligger der ellers intet om dets Historie for Reformationen. — Muligt var det gammelt gejstligt Gods, maaske Aarhusbispens (jf. Erslev: Len og Lensmaend i det 16de Aarh., S. 43, 121) dog allerede for Reform, tillagt Hr. Mogens Goje (RA: Viborg Stifts Skattemandt. 1524), senere bortforlenedes det en Overgang til Landsdommerne, men lagdes siden under Dronningborg Len.

Samtlige Birkets Bonder var efter den Tid Ugedagstjenere
(til Bjellerup Ladegaard?; Dronningb. L. Extr. Mdtl.
1608).

1587 var Jurisdiktionen foroget med O. og Neder Hornbsek, som »skulde ligge mellem Randers og Tanum Birker uden at hore til Tanum Birk eller vsere nogen Birkeret undergiven«, hvilket medforte adskillige uheldige Forhold, og derfor fremtidig skulde ligge og svare til Tanum Birk og holde dets Birketing for deres rette Vserneting (CCD II Nr. 450, 1587 28/i).

197. oster Veiling Birk var et gammelt Kronlen, allerede
i Valdemar Sejrs Tid i Kronens Eje (ON Udg., S. 6) og af
Dronning Margrete bortforlenet til Stig Andersen (Molb. &
Pet., 322-23). I Begyndelsen af det 16de Aarhundrede var
det pantsat til Hr. Predbjorn Podebusk, senere til nans Son
Erik, som 1549 erhvervede Skode derpaa, dog at dette, saafremt
han dode uden Livsarvinger, kun skulde gselde for
hans og Hustruens Levetid (KrSk. I 1569 5/&), og
fik ingen Born, saa oster Veiling kunde atter inddrages under
Kronen. 1594 (8(8/2, CGD II Nr. 632) ogedes Jurisdiktionens
Omraade, idet det tillodes Kronens Bonder i Grensten, Helstrup
og Stevnstrup Byer, efter deres egen Ansogning, at
maatte ligge under Veiling Birk. De havde ganske vist altid
tilforn og hertildags sogt deres Ret under Hald Slot til
Middelsom Herredsting, men dette var faldet dem besvaerligt,
da de havde to store Mile derfra og til deres Hjem.

Ved kgl. aabent Brev af 1687 24/₇ (Jyske Reg. Nr. 93) var Adam Hansen Brun beskikket som Herredsfoged i det samlede Sonderlyng-Middelsom Herred rned Tingsted ved Torsager, mellem Skern Bro og Vejrum Bro, efter derom indgivet Erklsering fra Landsdommerne.

Ved kgl. aabent Brev af 1686 28/u (Jyske aabne Breve Nr.
120) beskikkedes Laurids Jensen som Herredsskriver i Jurisdiktionen.

I Sonderlyng Herred havde for i Tiden vseret:

Viskum Birk, der som selvstsendig Jurisdiktion existerede i den Periode Viskum By med Hovedgaarden, ejedes af Viborg Bispestol (Diplom. Viborg. S. 347, jf. RA: Rig. Forf. 1539/45 S. 354, Tingsvidne af Viskum Birk), men Birkeretten synes ikke overdraget ved Afhaendelsen fra Kronen i 1579 (KrSk. I S. 218).

Endelig forbigaar Landsdommerne to ad'elige Birker, det ene i Sonderlyng, det andet i Middelsom Herred, eller snarest i begge, da den nordlige Del af Skern Sogn jo efter det geografiske Skel at domme for har hort under Sonderlyng Herred.

Skern Birk. Skern i Sognet af samme Navn var saa langt tilbage, dets Historie kendes, et adeligt Herressede (Rep. 1347 25/₃: castrum Skaernse cum predio), ejet af saa maegtige Slsegter som Vendelbo, Podebusk og Falk, sluttelig et Aarhundrede igennem i Rosenkrantzernes Eje. Men ved

Christoffer Rosenkrantzes Dod, 1561, udparcelleredes det i flere Arvelodder, og Hovedgaarden nedlagdes som saadan, saaledes det om Bonder i Skern og Vester Veiling Sogne enslydende hed i Extraskattemandtallet 1613 (for Halds Len): Efterskrevne Maend haver ikke skattet tilforn, formedelstde haver vseret Ugedagstjenere til Skiernn Hoffgaardt,og Hovedgaarden nu med Bonder er besat, og derforgor ingen Ugedagsgerning og er fordi tildomt at skatte.

Et tidligere Forsog i samme Retning var ikke faldet saa heldigt ud. Frans Banner til Kokkedal og Otto Banner til Asdal lod 1569 Lensmanden paa Hald tiltale, netop fordi han lod deres Tjenere, ganske vist kun i Vester Veiling Sogn, fordele for Kongsskat imod »deres gamle Pvivilegier og Friheder til Skiern«, og fremlagde et »Tingsvidne af Skiarnne Birketing 1566 udgivet, 8 Maend, hver efter deres Alder og Minde vundet haver, at Vester Veiling Sogn haver vaeret ret Ugedagsmaend og daglig Trsel til Skern og var endda, og ingen andensteds de haver sogt Vserneting eller vidst anden Vaerneting end der til Skern Birketing«. Kronens Repraesentant faestnede sig som saa ofte ved, at disse Ugedagstjenere ikke boede i samme Sogn som Saedegaarden, hvilket vel paa det Tidspunkt var uimodsigeligt. Noget andet er, at det lader som Vester Veiling Kirke er bygget af Skern Gaards Grund for i Tidens Vendinger at udtrykke et langt aeldre Vidnesbyrd: quod sint in curia Skiern duae ecclesiae (Diplom. Viberg. S. 348, 1453 19/₈, jf. Testrup: Om Kirker og Klostre).

Landsdommerne frikendte Vester Veiling Maend for Sogsmaalet, naermest med den Begrundelse, at de ikke havde vaeret lovligt staevnet (LA: Viborg Landstings Dombog 1569 B, S. 27).

Senere var ogsaa Kronen Parthaver, men den overdrog 1673 sin Andel i Birkehojheden til Generalmajor Fr. v. Arensdorph, der paa forskellig Maade havde erhvervet Gods i og omkring Birket (jf. KrSk. II S. 389).

Bestalling konfirmeredes 1693 for Fru Augusta Elisabeth
Rumohr; efter at Birkefoged 1815 "/7 var entlediget besattes
Embedet ikke igen.

Fussingo Birk, saaledes kaldet efter Herregaarden,
hed i aeldre Tider Fussing Birk (NDM VI S. 28) eller maaske
snarest Nederfussing Birk (JySaml. 3 V. S. 213), men dengangvar

gangvarBirket kun det saakaldte Ranes Gods i Aalum Sogn: Sogaard med 6 80l i Nederfussing og i Bjerregrav Sogn: 3 80l i Overfussing, sora 1544 fra Kronen tilskodedes Albert Skeel (JySaml. o. anf. St. kf. RA: Rig. Forf. 1545/52, Fol. 312). Dette Gods maa vel saettes i Forbindelse med det i Valdemars Jordebog registrerede i Grafusing og Upfusing, idet de 3 mansi i Grafusing snarest er identiske med Over- Fussing i Bjerregrav Sogn. (Hvis ikke Guldvserdien synes for hoj, kunde man fristes til at antage, at mansi i Jordebogenvar fejlskrevet for mansiolis, a: Gaardsaeder, som slige 80l som dem, der i 1547 laa i Overfussing kan kaldes (jf. SRD VI 150, 1222 29/₆). Med Skodebrevet fra Kronen fulgte et andet: til alle Kgl. Majestaets og Kronens Bonder, som bygger og bor udi Fussing Birk, lydendes at Hans Naade haver solgt og skodet Albert Skeel for.ne Hans Naadesog Kronens Birk og for.ne Kronens Tjenere denned alle udi Vserge at have. Bedendes og bydendes alle og hver saerdeles at svare forne Albert Skeel som deres rette Herskabog ingen anden (Rig. Forf. o. anf. St.). Begge Breve fulgtes til Laas.

Omtrent samtidig havde Albert Skeel ved Skifte med Niels Juel til Astrup, begge paa deres Hustruers Vegne, erhvervet »Gienderup Hovedgaard og By for et frit Enemserke« (Rig. Forf. 1545/59 Fol. 420), men en halv Snes Aar senere udstedtes der aabent Brev, at Albert Skeel, der havde maattet flytte sin Hovedgaard ind i Fussing Birk, paa Grund af de Ulemper som den nybyggede Molle ved Dronningborg Slot havde foraarsaget hans Gods, maatte lajgge Gjanderup, Vininge og Volstrup By med havendes og faaendes Gods i Overfusing til Fusing Birk (CCD I Nr. 10 1559 5/₈). Baade for og efter Erhvervelsen af dette Brev tilskiftede Albert Skeel sig Gods i Bjerregrav og Aalum Sogne. Og forsogte saaledes omkring 1560 at faa draget en mere regulser Graense for sine Besiddelser i Bjerregrav Sogn ved Sandemaends Markeskelsforretninger (JySaml. o. anf. St. 217-18) — en i Tidernes Lob unyttig Foranstaltning, eftersom ogsaa dette Sogn erhvervedes af Herrerne til Fussingo.

Endelig var Birkeretten 1684 18/₇ (Jyske Reg. Nr. 61) bevilgetMogens Scheel udstrakt over »en By, kaldet Lesten, med 10 hele Gaarde og nogle Huse derudi, samt (jf. KrSk. II S. 56) 2 Enestegaarde ved Navn Lundegaarcl og Hedegaard«,

som var underlagt Fussingo, siden hans Forfaedre med Birkerettighed til samme Gaard var bleven benaadede. Saaledesat Birket nu omi'attede 3 Sogne: Aalum, Bjerregrav og Lsesten.

Efter Birkefogdens Dod 1815 blev Embedet ikke igeh
besat.

198. Norre Herred i Sailing skulde maaske snarere hedde Norre Herred, med Navnet efter en Gaard Norre i Grinderslev Sogn (Sv. Aakjaer: VJ S. 24); i dette Sogn holdtes ogsaa senere Herredstinget, strax sonden for Breum By (Jy- Saml. 4 111 S. 395).

Det kan i denne Forbindelse anmaerkes, at det ellers anselige Grinderslev Kloster aldrig erhvervede Birkeret — i Lighed med Vrejlev Kloster i Vendsyssel, hvor Herredstinget ogsaa laa i Sognet.

198. Harre Herred med Navn efter Sognebyen af samme Navn, og Herredstingei: holdtes da endnu ned i det 17de Aarhundrede om ikke i Sognet, saa dog ganske taet ved Sognegraensen »midt imellem Roslev Kirkeby og Tovstrup By i Dump Sogn«, siger Stiftsbogen (JySaml. 11l S. 395); i det sidste Sogn »lige nord for Tremarksskellet« (Skivebogen 1917, S. 31) ved Tinghoje, tset ved et Sted, hvor fire Sogneskel, foruden de naevnte ogsaa Tondering modtes. Uanset man i dette som i andre Tilfaelde ikke kan se bort fra, at Udskiftningen kan have foraarsaget Sogneskellet flyttet, saa horte dog Hovedgaarden i Herredsbyen, Harregaard, til det saakaldte Skarpenbergske Gods, i Sailing, som i senere Tid var bortforlenet for sig — et Forhold, der vel kan have bevirket en Forlaegning af Tingstedet, Selvom dette Gods vel nok fra forst af var Krongods (jf. strax nedenfor).

198. Redding Herred ogsaa med Navn efter en Sogneby, og denne var ligeledes fra aeldre Tid unddraget Herredsjurisdiktionen (jf. nedenfor under Spottrup), og havde formodentlig ogsaa hort til »Skarpenbergs Gods«. Under denne Rubrik forekommer i forskellige Lens-Jordeboger nogle Besiddelser, der i sin Tid havde tilhort den bekendte Hr. Johan Skarpenberg, men som vistnok uretmaessigt erhvervet Krongods inddroges af Staten.

Herredstinget holdtes osten for Vejlby (JySaml. 4 111 394)
ved Tinghoj i Sognets :nordostlige Del, ind mod Skellet til

Sdr. Andrup i Ramsing Sogn, efter kgl. Ordre (CGD II Nr.
417, 1593 23/6) flyttet tilbage til sit »gamle Arilds Sted«.

I det 16de Aarhundrede ejede Kronen foruden en enkelt Gaard i Gust i Balling Sogn, i det hele Herred alene Andrup Gaard, beboet af 4 Msend, det senere Sonder Andrup (Lensregister 1525, jf. Skivehus LJb. u. A. efter 1567, Fol. 38, og DDL 1688 S. 156). En nsermere Undersogelse kunde maaske her godtgore, at Sogneskellet var flyttet, saa Tingstedet oprindelig laa paa Andrup Mark.

198. Hindborg Herred som de forrige med Navn efter en Sogneby, med Tingstedet paa gammel Plads, saa centralt i Distriktet som vel muligt »midt imellem Hem og Hindborg« (JySaml. 4 111 S. 394), og i begge Sogne havde Kronen ned i det 17de Aarhundrede Ejendomme (Lensreg. 1525, kf. Jb. u. A. d. e. efter 1567).

199. Furlands Birk omfattede hele oen; fra for 1200 var vel en storre Del af denne underlagt Domkapitlet i Viborg, skaenket af Gutchi, Agi og Atti, der havde bygget Kirken, hvilken Overdragelse bekrseftedes af Bispen i Viborg (Rep. 24, jf. udat 33), — men 1279 maatte Kapitlet yde Fyldestgorelse for en mindre retmaessig Erhvervelse af Gods paa Fur (1279 22/i Rep. 450), men om dette Gods var det, som en Tidlang havde fulgte Kirken, lader sig nseppe afgore. Dog sad helt ned i det 15de Aarhundrede Medlemmer af Slaegten Krabbe (a: Vendelbo?? jf. Stamtavlen i Danm. Adels Aarb.) paa Lundgaard, der endelig 1410 doteredes til en Sjaelemesse i Domkirken. Ved Kapitlets Sekularisering 1440 blev Hovedgaarden paa Fur med Sognekirken underlagt Archediaconatet, hvis Indehaver samtidig forlenedes med Rettigheden til at udnaevne Birkefogden (Baliwus laicus) ved Tinget (Pontoppidan: Annales 2. 575).

Efter Reformationen forsogte de dalevende Krabber at
anfsegte Forfaedrenes Gave, men uden Held.

199. Krejbjerg eller Spottrup Birk bestod egentlig af to Dele og Sogne, Rodding og Krejbjerg, det forste erhvervet til Viborg Bispestol 1404 fra Hr. Johan Skarpenberg (MA II S. 344, jf. 346). — Man ser uvilkaarligt denne Overdragelse baade i Sammenhaeng med den Kendsgerning, at Dronning Margrete netop paa den Tid var i Fserd med at tilbagehaevdemer eller mindre uretmaessigt erhvervet Krongods — og navnlig dermed, at Johan Skarpenbergs ovrige Ejendommevitterligt

dommevitterligtinddroges. Formodentlig har han solgt Godset til Bispen, fra hvem der nseppe kunde vsere Tale om at tilbagevindicere det. — Det bor da ogsaa erindres, at Rodding har givet Herredet Navn, en Omstaendighed, som nok lader formode, Sognet fra forst af har vseret knyttet til Kronen. Men Biskoppen erhvervede 1406 Kong Eriks Stadfaestelse paa »Spitrup med mere Gods« (JEA II S. 344), og Gang paa Gang gennem hele Aarhundredet indvsergedes Besiddelsen med Lovhaevd, hvad Aarsag det nu kan have (MA II S. 344-49, jf. Reg.).

Krejbjerg Sogn laa formodentlig til Bispestolen fra endnu
aeldre Tid, da der ikke fandtes andre Breve derpaa end
Lovhaevder, navnlig taget omkring 1458.

Endelig knyttedes begge Sogne formelt sammen, da Biskop Jorgen Friis fik Frederik I's Brev paa Rodding Sogn, hvis Indbyggere skulde blive under et Birketing til Krejbjerg Birk med Tingstedet ved Spottrup (JySaml. 3 111 S. 194, jf. Fr. Is Registr. S. 27, 1523 20/i₂).

Efter Reformationen laa Spottrup forst til Hald, var siden en saerlig Forlening, indtil 1579, da de to Sogne i Birket med alle Rettigheder skodedes til Henrik Belov (KrSk. I S. 208).

Godset var 1665 ved Exekution udlagt til Brodrene Kohlblatt.
Birkeretten generhvervedes ikke siden til Gaarden.

199. Aasted Birk var bevilget Iver Krabbe ved aabent Brev af 4de Juli 1560, til hans Hovedgaard ostergaard i AastedSogn og alt hans Gods i Sognet (CCD I Nr. 40, jf. KrSk. I S. 70). Fra gammel Tid besad Slsegten Krabbe storre Dele af Sognet her. Iver Krabbe kunde paa Herredstinget 1546 indvserge med Lovhaevd: hans Hovedgaard ostergaard og al Naessum By (undtagen hvis Lod Mikkel Krabbes Born haverderi) og Mollen i samme Sted, samt Sogaard med sin rette Tilliggelse, alle 4 Vegne til Markemode (Rig. Forf. 1545/52 327, jf. 392). En halv Snes Aar senere erhvervede han Asmild Klosters Gaard Saebygaard med tilliggende Gods i Sognet (KrSk. I S. 26, jf. Rig. Forf. 1559. Fol. 567). — Ogsaaefter Birkerettens Erhvervelse udvidedes ostergaards Gods i Sognet, saaledes med Risumgaard og Risumkaer (KrSk. I S. 70, 98), og 1662 tilhorte hele Sognet paa nogle enkelte Gaarde naer den davserende Herre paa Hovedgaarden,Chr. Lindenov. Men allerede han maatte pantsaette

Gaarden til en borgeriig, hvis Enke siden gjorde Udlseg deri, og hvis Arving var den ommeldte Jens Henriksen, som mistede Birkeretten, der ikke siden generhvervedes til Gaarden.

200. Reseii Birk til Krabbesholm Hovedgaard omfattede kun Resen Sogn samt Ingstrup By, forsaavidt som Ejendommene her tilhorte Ejeren af denne Herregaard, og Birkeretten var forundt Iver Krabbe ved samme Brev som det ved ostergaard nsevnte, dog at der skulde vsere to adskilte Jurisdiktioner med hver sin Birkefoged. Endnu i det 18de Aarhundrede forsogte Ejeren af Krabbesholm og af Skivehus, Amtmand Verner Rosenkrantz, at faa Birkeretten til at gaelde for alt hans Gods til de to Herregaarde: Dette Birk er af saa liden Importance, at ingen retskaffen Birkedommer deraf kan leve —. Men Stiftamtmanden gik imod Amtmanden, saa Resen Birk blev aldrig storre, for det nedlagdes 1821 (Skivebogen 1917 S. 7ff.).

Det maa anses for ret sandsynligt, at Resen Birk ved Privilegiet til Iver Krabbe i retslig Hemeeride udskiltes fra det gamle Skive Birk. Valdemars Jordebog registrerer Skive under Kongelev og under »Patrimoniet« som Skivegaarde cum att. suis, et relativt stort Tilliggende, formodentlig baade det senere Resen Sogn og Skive Kobstad med Landsognet (Svend Aakjser: VJ. S. 25), det forstnaevnte oprindelig Hovedsognet, som det fremgaar af et Bytingsvidne fra 1539: at udi . . laengste Minde haver aldrig vaeret bosat rette Sognepraest herudi Skive, for nu for.ne Mads Daubjerg er her bosat i en af Borgegaarde for Skyld og alle og alle andre kgl. og Borgetynge som en anden af Borgere, men alle Tider vaeret bosat Kapellaner, en efter anden, og ej heller Skive Praest haver haft anden Praestegaard end den Gaard i Resen, N. N. nu ibor, som Praesterne her til Skive Kirke alle Tider haver oppebaaret Skyld af — (Diplom. Vib., S. 217 f.).

Dronning Margrete bortforlenede de 4 He:rreder i Sailing med den Birk Skive, en Kombination, der lsenge vedblev at bestaa, ogsaa efter at Kobstaden Skive var meddelt de forstePrivilegier af den sonderjyske Valdemar. Selvom Kobstadenfra da af med sine Markjorder dannede en Enklave i dette Krongods, erlagdes Byskatten dog direkte til Lensmandenpaa Skivehus og formodentlig var fremdeles det

fselles Ting Bytinget. Paa dette optraadte endnu langt ned i Tiden Beboere, saavel af Landsognet som Resen Sogn (Diplom.Vib., S. 317, 334, 217), ogsaa efter at Gaardene Sdr. og Norre Skovshoved, vel nok med Resen Gaard og By — nsermere Angivelse af det herhenb.orende Brevs Indhold mangier — af Kong Hans var overdraget til Niels Hog (Trap, jf. Skiveb. 1917, S. 157). Dette Forhold er da forst ophort med Oprettelsen af Krabbesholm Birk, hvad det bortsolgte Gods angik, men sagtens har stadigvaek Skivehus Ugedagstjenere i Vindeby (hele Byen) og Lund sogt Bytinget— saalaenge Skivehus var i Kronens Vaerge (der synesikke at forekomme nogle Beboere herfra i de fsk. HindborgHerredstingsvidner som er i bilagt Extraskattemandtallernei det 17de Aarh.s forste Halvdel) — men efter Svenskekrigene afhaendedes dette Gods med adskilligt mere til Ove Geddes Arvinger, uden nogen Birkeret — og da senereigen en og samme Jorddrot var Herre paa Skivehus og Krabbesholm, var det Forsoget gjordes paa at genoprette det gamle Skive Birk (jf. ovenf.). Men i saa Tilfaside vilde Kobstaden jo vaere kommet til at ligge midt inde i Privatjurisdiktion— og Byens Placering imellem Skivehus og de tilhorende Hovedgaardsjorder gav i Forvejen Anledning nok til mange og langvarige Stridigheder (Skivebogen 1917, S. 87 ff.).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 28/n (Jyske Reg. Nr. 159-160) Landsdommernes Indstilling til Folge, dog at Poul Fabricius beskikkedes som Herredsfoged (i Sailing, o: Norre, Harre, Rodding og Hindborg Herreder med Aasted og Krejbjerg Birker, samt Fur Land).

200. Onsild Herred. »Tinget holdes ungefaerlig midt i Herredet som er ved Schiellerup Kirke« meddeler Indberetningen fra Herredsfogden 1686 18/7 »og ligger bemeldte Onsild Herred og Haldherred indviklet udi hinanden ved Sognene, saasom nogle Gaarde af Glenstrup Birk . . „ ligger over Soen i Onsild Herred; af Toszleff Sogn ligger og nogle Gaarde over Soen i Onsild Herred og af Suendstrup Sogn, som Kirken ligger i Onsild Herred, ligger dog mesten Parten af Sognet i for.ne Hald Herred.«

Mon ikke Tingstedet her skal saettes i Forbindelse med
det »Stykke ode Hedejord og Skovsland, kaldet Skovgaard«,
som Kronen ejede indtil 1648 (KrSk. II S. 2).

Ved kgl. aabent Brev af 1687 20/i₂ (Jyske Reg. Nr. 181) fik Laurs Christensen Schipper, Byfoged i Hobro, tillige Bestalling som Herredsfoged i Onsild Herred, hvortil Kaalbye, bestaaende af tre Gaarde, hidtil under Glenstrup Birk lagdes. Tingdagen blev Lordag, og Stedet som for ved Skellerup

201. Gerlev Herred bestod af 10 Sogne, hvoraf dog 3 navnlig Sodring, Dalbyneder og Raaby Sogn sogte Lovenholms Birketing og Udbyneder Sogn var hans Excellence General Arenstorffs Birk, saa der kun resterede 6 Sogne, for hvilket Tinget holdtes ved Dalbyneder, hed det videre i Niels Christensens Spentrups ovenanforte Indberetning. —

Paa Skellet mellem Dalbyover og Gerlev Sogn laa Herresaedets Tinghoj (JySaml. 3 IV S. 357; skulde det ikke vaere denne, der menes begge Steder, naar Trap taler om Tinghoj ost for Stangerum i Dalbyover Sogn og Tinghoj i Gerlev Sogn? VI., S. 463, 470) — velsagtens den oprindelige, og i Gerlev By ejede Kronen i det 16de Aarhundrede en halv Snes Gaarde, af hvilke muligt nogle var Nyerhvervelser (Dronningb. Lens Jb. 1579/80, Fol. 62, jf. Kron. Sk. I Stikord: Gerlev), men i Dalbyover laa der tre Krongaarde (o. anf. Jb.). Gaardene i Gerlev afhaendedes imidlertid (KrSk. 11., S. 176, 1664 14/e) med det hele Manager Klosters Len, men de tre Gaarde i Dalbyover var kun en lille Overgang ude af Kronens Eje (1661-69, KrSk. 11., S. 104, kf. S. 295).

Ved kgl. aabne Breve af 10/i₂ og 20/i₂ 1687 (Jyske Reg. Nr. 175 og Nr. 182) beskikkedes de i Forslag bragte Personer som Rettens Betjente i Gerlev Herred. Niels Jensen Morsing bevilgedes yderligere 20 Rdl. af Sagefaldet o. a. uvisse Indkomster i Manager og tillige indeholdt hans Bestalling en Bestemmelse af folgende Ordlyd: Desligeste eftersom en Del traetteksere Folk bemeldte Herredsfoged og By — med Kald og Varsel stor Umage ved Tingene, formedelst Dommens Afsigelse o. a. Rettens Betjening skal foraarsage, og dog siden hverken Dommen eller andet som for Retten passerer, affordrer eller beskreven tager — bevilges — at for.ne Niels Jensen maa af Parterne, forud og forend nogen deres Sager eller andre Forretning til bem. By og Herredsting til Forhor eller Expedition befordres, fordre og annamme hvis Dom- og Forseglingspenge hannem efter Loven tilkommer.

201. Overgaards Birk var det ovennaevnte Udbyneder Sogn men i Virkeligheden tre middelalderlige Sogne, U. Klattrup og Udbyover., som Jorgen Lykke omkr. Midten af det 16de Aarhundrede gjorde til sit Enemserke ved at erhverve Krongodset deri, og som han bevilgedes Birkeret over (jf. KrSk. 1545 Vi, 1549 10/₂ & 1561²⁴/₂), og af fem Gaarde i Udbyneder oprettede han Overgaard, saaledes at han 1577 kunde erhverve Laasebrev paa hans Hovedgaard Overgaard i Gerlev Herred og Udbyneder Sogn, al Udbyneder By, Jus Patronatus til U. Kirke, al Bjaergby, al Klattrup By, al Fovels By, 9 Gaarde i Udbyover By, 3 Gadehuse sammesteds, 2 Gaarde i Binderup, Dalbyneder S.. Nodenaes Faergested i Overgaards Mark (E. Tang Kristensen: Herregaarden Lerchenfeldts aeldre Historie S. 27 f.).

General Arensdorffs Udvidelse af Birket bevilgedes 1686 13/u (KrSk. II), hvorved han fik Tilladelse til, at alle hans Bonder, saavel de som da laa til hans Gaard Overgaard, som dem han herefter maatte tilforhandle sig — indenfor en Afstand af 3 Mile fra Gaarden maatte soge dens Birketing.

Birket nedlagdes 1815 16/6.

Mariager Birk. 1664 var Mariager Kloster med sit tilliggendeJordegods solgt fra Kronen (jf. KrSk. II S. 175 f.), men Kongen forbeholdt sig udtrykkelig Birkerettigheden, vel mest af den Grund at Birketinget da var forenet med Mariager Byting, eller rettere der var kun det samme — Mariager By skyldte Klostret sin Oprindelse, den laa paa dettes Grund, det var Klostret, som Kristiern I meddelte Havnefrihed og Handelsret, samt senere Birkeret. Borgerskabetvar da ogsaa besvseret med samme Tynge som almindeligeUgedagsbonder, Arbejde og Traeldom (Dahlerup: Mariager S. 105). — Birkets Graenser var dog ikke Kobstadensalene, 1470 laa derunder Skovgaard, Fjelsted, Katbjerg,Klostrets Ladegaard og Mariager By, inden nsermere afmaerkede Grsenseskel, altsaa den hele vestlige Del af det nuvaerende Mariager Landsogn (o. anf. St. S. 10). Senere var dog ogsaa den osl:lige Del Ugedagsbonder til Klostrets Ladegaard (Dronningb. L. Extr. Mdtl. 1610/11). Alle Ejendommenei Landsognet afhsendedes med Resten af Klostergodset— men altsaa uden at Birkeretten fulgte med. Forst 1689 23/n meddeltes den atter Klostrets davaerende Besidder,

Baron Lilliencrone. Selvfolgelig uden i denne Oingang at omfatte Kobstaden. Men forovrigt forenedes det private Birkedommerembede fra 1743 med det offemtlige Byfogedembede,og saaledes var Forholdet til Birket endelig nedlagdes1815.

201. Sodring Birk. Det virker lidt overraskende at se Herredsskriverens Oplysninger om de tre Sogne, som sogte Lovenholms Birketing — af Landsdommerne ganske vist fremsat i en mere modereret Form — navnlig paa Baggrund af den Kendsgerning, at Kristian Rantzau 1637 (19(¹⁹/₅ CCD IV Nr. 593) netop havde opnaaet Birkeret til Lovenholm, eller dengang Gessingholm mod at opgive Birkeretten til Sodringholm. Men i Mellemtiden var baade Sodringholm og Demstrup i Raaby Sogn oprettet til Grevskabet Lovenholm af Kristian Rantzaus Son, og dermed Grevskabets og andet Gods i de paagseldende Sogne automatisk lagt under Lovenholm

Den seldre Birkeret til Sodring synes hsevdet fra gammel Tid, vides i det mindste ikke at have nydt nogen kgl. Bekrseftelse. Selve Godset var saa langt tilbage som paa Valdemarstiden af Aarhusbispen Jens Olafsen sksenket til 0m Kloster, men hans nsermeste Efterfolger bemsegtigede sig atter Godset til Bispestolen. Efter Reformationen bortsolgtes det med Holbaekgaard til Hans Stygge (KrSk. 1544 29/₈: Sodring S. en Gaard kaldet Lyegaard og 20 Gaarde; Originalen i LA.); og ejedes senere, tillige med Demstrup i Raaby Sogn af Peder Munk til Estvadgaard, fra hvis Enke begge Godser overgik i Rantzauernes Eje.

1584 sendte Sodring Birk sine specielle Befuldmsegtigede: til at hylde den udvalgte Konge Prins Christian »som vi menige Mand og Almue udi Soderingh Birk selver personlig til Stede var« (RA: Hyldinger Fasc. 38, 10).

201. Norhald Herred. De talrige Tinghoje i Herredet giver ikke noget sikkert Fingerpeg, hvor det gamle Tingsted har vaeret — navnlig da der vist ingen er i Hald Sogn, hvorefter Herredet kaldtes, men Tinget siges 1686 holdte ved »Hindstrup«, muligt den nedlagte Hungstrup Hovedgaard i Nabosognet Tvede, og i saa Fald vel fra den Tid, Kronen i det umiddelbare Nabolag besad Bjerregaard, senere mageskiftet til Chr. Munk til Gjessingholm (KrSk. I S. 335).

201. Stovring Herred. I Raasted Sogn laa Tinghoj og

Galgehoj og i dette Sogn ejede Kronen ogsaa i det 16de Aarhundrede en storre Besiddelse, men dette Gods synes en Nyerhvervelse. Muligvis har Herredstinget snarere i yngre Tid vaeret knyttet til de saakaldte Tinglodder i GimmingSogn, i det var der 1525 en enkelt Krontjener. Stovring By — hvor det vel allerforst var — var fra gammel Tid dels underlagt Bispegaarden ostrup (jf. nedenfor Albaek Birk), dels Stovringgaard.

202. Glenstrup Birk udgjordes for Storstedelen af det nedlagte Norre eller Glenstrup Klosters Tilliggende (DMAG II 132 ff.). 1466 fortes Vidner paa Birketinget, at Glenstrup og Husum Marker af Arilds Tid laa til Norre Kloster, ligeledes Holmgaard med »Skortrop« (sstds. 144). Ogsaa Karlby, tidl. et eget Sogn i Onsild Herred (jf. ovenf.) var Klostrets Ejendom. Klostret var nedlagt allerede for Reformationen, og Jordegodset lagt til Manager Kloster. I Begyndelsen af det 17de Aarhundrede tilskiftede Kronen sig efterhaanden Godset i Handest Sogn, hvis Kirke dog forlsengst var nedlagt. Men ved de store Realisationer efter Enevaeldens Indforelse var storste Delen af det saaledes udvidede Glenstrup Birk bortsolgt (KrSk. 11., S. 140, 176-178).

Ved kgl aabne Breve af 1687 22/n (Jyske Reg. Nr. 139-140) Erik Jensen til Herredsfoged over Norhald-Stovring Herreder med Glenstrup Birk, undtagen Gaardene i Karlby, Tingsted og -dag som foreslaaet, men Herredsskriver blev Jacob Henriksen.

I Stovring Herred havde for i Tiden vaeret:

Albsek Birk til den gamle Bispegaard ostrup, hvis Jordegods har vaeret af et ret anseligt Omfang: Albaek Sogn med Saedegaarden ostrup, Mellerup Sogn med Ssedegaard, Lem By, en stor Del af Stovring By, samt vistnok Hedegaard (Lensreg. 1525, jf. Dronningborg Lens Jb. 1579/80). Overgaaet til Kronen efter Reformationen lagdes ostrupgaard med Gods under Dronningborg (1548 3/4 & 10M og allerede faa Aar efter fik Lensmanden Tilladelse til at »saette Bonder i« ostrupgaard, hvis han fandt denne Driftsmaade bedst (KB 1552 20/io). En senere Lensmand beordredes til at tage sit udstedte Fsestebrev til Poul Dal tilbage, med Paabud om at bortfaeste Gaarden til Kronens egne Bondersonner i Lenet, »disse« havde begaeret at faeste Gaarden, og Kongen saa hellere,det blev Tilfseldet, end at en fremmed skulde have

den (KB 1583 "/»). Endnu stod dengang det »store Hus« paa Gaarden, som tilmed samme Aar var beordret nytaekket (KB 1583 18/i), et Paabud, som maaske ikke fulgtes, for et Par Aar senere gentoges det til den nye Lensmand (KB 1585 1/a), og da denne havde indvendt, at det ikke kunde betalesig, fik han omgaaende Besked: Hvis der ikke var et Hus paa ostrupgaard, vilde Kongen have et bygget — saa han skulde folge den tidligere Ordre (KB 1585 14/₈) — som dog alligevel blev taget tilbage en Maaned senere (KB 1585 12M, og 1591 befaledes det »ode Stenhus* i ostrup nedbrudt(KB 1591 27/₂). Skont Gaarden ialfald fra 1579 (jf. Jb.) og muligt for var bortfaestet, var samtlige Godsets Faestere fremdeles Ugedagstjenere, formodentlig til BjellerupLadegaard (Dronningb. L. Extr. Mdtl. 1610/11), og selvomJordebogerne intet melder om noget Birk, men opforer Faesterne jaevnsides med de ovrige Krontjenere i Stovring H., var Albaek Birketing endnu en Institution i 1655, og Birkefogden boede i Saeddegaard, som ogsaa horte til de Gaarde i Herredet, som var »omdraget« i Regnskaberne, fordi de beboedes af Fogeder. (Dronningb. L. Rsk. 1654/55, Bilag Nr. 24, jf. Regnsk. 1653/54). Da Godset endelig 1661 afhaendedes til Kronens Kreditorer, overlodes det ikke til en enkelt, men der blev flere Lodsejere og om Overdragelse af nogen Birkeret meldes ikke (KrSk. II S. 105, 106, 127).

202. Houlbjerg Herred. I Vellev Sogn stod og delvis staar endnu de 7 Sandemandssten, naer ved Tinghoj, i Nabosognet med Navn som Herredet findes en Galgehoj, og i Sal Sogn ligger Tinggaard, men ingen storre Kronbesiddelser viser i senere Tider mod Herredstingets Plads (Dronningb. L. Jb. 1579/80), saavel som Herredet i Valdemars Jordebog ikke anfores med nogensomhelst Indtaegt, og store Dele af det fra gammel Tid var paa Gejstlighedens Haender — baade Tvilum og Ailing Klostre, saavel som Aarhusbispen besad her meget Strogods.

203. Galten Herred. Saavel i Norre-Galtem som i Nabosognene
Hadbjerg og Vissing ligger eller laa Tinghoje.

De jordegne Bonder i Herredet var i det 16de Aarhundredeinddelt i Laeg, de saakaldte Fjerdinger — nemlig: Galten med Sognene: (Norre) Galten, Vissing og Lerbjerg, Rud med Sognene 01st og Rud, samt odum med Sognene Hadbjerg, odum og Hailing, og endelig Brofjerding, hvor

der dog kun naevnes enkelte Ledingsbonder (Dronningb. L. Jb. 1579/80) — et Forhold, der formodentlig har sin Forklaringi, at Brofjerding fra meget gammel Tid indtog en Saerstilling, saaledes er den alene af de 4 Fjerdinger naevnt under Patrimoniet i Valdemars Jordebog.

Senere kom imidlertid dette Gods med saa meget andet fra Kronen, men Valdemar Atterdag begyndte Tilbagehsevdelsen og tildomtes i 1360 (ved iusticiarii deputati placiti justiciarii generalis, Suhm: Hist, af Danmark XIII, S. 829) Brofjerding med dens fem Sogne, som den maegtige Stig Andersen til Bjornholm uretmaessigt havde tilholdt sig en Aarraekke.

Det var dog forst Dronning Margrete, som det i Beg. af det 15de Aarhundrede lykkedes at erhverve Godset fra Stig Andersens Arvinger, og en lsengere Raekke Breve vedrorer den endelige Overdragelse af Thordrup Slot med Brofjerding (castrum & curiam in Thortherp & omnia bona . . in Galten H in Brofiserdink, Rep. 1374 15/₃), og siden blev Tordrup Ssede for en kgl. Lensmand, og dets Tilliggende flere Herreder, indtil Christian 111 lod Slottet nedbryde og lagde Herrederne under det nybyggede Dronningborg, mens Ladegaarden bortfsestedes til Bonder.

Men efter Svenskekrigene fik Rentemester Mogens Friis til Gengseld for sine skaanske Godser, afstaaet til Sverrig for Bornholm, udlagt Taarup Ladegaard med adskilligt mere Gods og dertil frit Birk til Taarupgaard, hvorunder han og hans Arvinger maatte liegge alle de Gaarde, som de havde eller senere maatte erhverve i Galten Herred (KrSk. II 1661 25/s), og 1688 laa der til Gaarden 4 hele Sogne i Herredet foruden en Del Strogods.

Men allerede Mogens Friis, som 1672 oprettede Grevskabet Frisenborg, havde samme Aar af Tordrup med Tilliggende dannet Baroniet, som han kaldte Frisenvold, saaledes at han til Titlen Greve af Frisenborg kunde foje Friherre af Frisenvold.

Til dette Baronis Birk laa da de 3 af Brofjerdings Sogne orum, Vaerum og Laurbjerg, samt Vissing (jf. KrSk. II S. 544), idet Laurbjerg Sogn med Lojstrupgaard ikke havde vaeret under Kronen siden for Valdemar Atterdags Tid, men var kobt af Mogens Friis og lagt under Friherreskabet.

Frisenvold Birk lagdes 1819 13/±o til Norhald, Stovring,
Galten m. fl. Herreder.

203. Frisenborg Birk. Allerede paa den Tid havde altsaa Frisenborg Birk omtrent sarame Udstrsekning som i Dag; Faurskovßirk gores dog overhovedet ikke til Genstand for Landsdommernes Omtale, tiltrods for at Embederne ved de to Jurisdiktioner forst synes forenede 1721 (Bidstrup) og Faurskov forst 1736 inkorporeredes i Grevskabet.

Dette var jo oprettet 1672 8/n af Mogens Frils til Faurskov, af Herregaardene Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og ostergaard, med underliggende Gods, erhvervet ved Arv eller Kob og Mageskifte fra Kronen eller andre, saaledes at der 1688 under Frisenborg laa alt Gods i Gern Herred, Silkeborg Amt: Hammel og Voldby Sogne, i Sabro Herred, Skanderborg Amt: Haldum, Vitten, Folby og Lading, i Houlbjerg Herred, Skanderborg Amt: Houlbjerg, Vellev, Hvorslev, Vejerslev, Aigt og Haurum, samt storre Dele af Gerning, Skod og Sail Sogne, tilligemed Noddelund By i Guilev og Vrangstrup By i Granslev Sogne.

Tilbage blev i Houlbjerg Herred Sal Sogn, helt under Frisholt, Torso Sogn, helt under Sobygaard og de resterende Dele af Granslev og Gullev Sogne. Siden er ogsaa Torso og Soby (Sobygaard indlemmedes i Grevskabet 1802) og Granslev Sogne komniet under Jurisdiktionen.

Under Faurskov laa 1688 Hadsten og (Storstedelen af)
Lyngaa Sogne i Sabro Herred; til Rest var altsaa her Sabro
og Faarup Sogne.

1721 forenedes som allerede sagt Frisenborg og Faurskov Birker, og 1736 kom altsaa Faurskov under Grevskabet, 1802 kom hertil ogsaa Sobygaard (med Soby og Torso Sogne), og Jurisdiktionen var c. 1850 udstrakt over endnu Rogen og Sporup Sogne i Gern Herred (Silkeborg og Skanderborg Amter); dette samlede Omraade genfindes endnu, hverken storre eller mindre, i Jyllands Retskreds Nr. 45, den eneste blandt Danmarks nuvserende Jurisdiktioner, hvis Areal dsekker et gammelt greveligt Birk.

Frisholt Birk forbigaas af Landsdommerne, saavel som Faurskovs, muligvis har de begge sogt Frisenborg Grevskabs Ting indtil 1690 — Grev Mogens Friis havde jo ejet begge Gaarde og tilhorende Gods, den forstnaevnte efterMageskifte med Kronen 1661 (KrSk II S. 107 f.), med

Tilladelse til at oprette Herre-, Saede- og Avlsgaarde af navnlig denne Gaard (og Taarup o: Frisenvold) med al den Frihed, som andre aeldgamle adelige Herresaeder nod. Og han kaldte Gaarden Frisholt; den lagdes ikke under Grevskabet,men tilfaldt hans Svigerson Kristoffer Lindenov, hvis Birkefoged 1690 fik kgl. Konfirmation paa sin Bestalling(Bidstrup). Birket nedlagdes 1803 23/i₂.

203. Vester Lisbjaerg Birk var som angivet af nyere Dato, efter de store Godssalg til Marselis'erne o. a. udgik der kgl. Ordre, at da det var bragt i Erfaring, at Lisbjerg og Hasle Herreder laa saa naer hinanden, at alle Bonderne deri kunde soge eet Ting, saa skulde Hasle Herredsting afskafFes: og derimod at Hasleherred og (Vester) Lisbjerg Herreds Indvaanere og Almue skal herefter soge bemeldte Lisbjerg Ting som deres rette Vaerneting, og at — dette — maa forblive en Birketing med lige Frihed som andre Birketinge herudi Riget nyder og haver (Jyske Reg. 1662 9e/₉ Nr. 76).

Ved dette Paabud oprettedes dog aeldre Tiders Tilstand,
forsaavidt som disse to Herreder gennem de sidste Aarhundreder
af Middelalderen havde tilhort Aarhus Bispen, og
udgjort en Retskreds, som kaldtes Biskops Skibelsen (Fr. Is
Registr. 1528 14/i2, jf. 1517 7/e, SNS I 171 og D.Mag. 3VI 297,
4 II 109; af Skipen, den gamle Betegnelse for de Distrikter,
af hvilke et givet Antal Maend skulde stilles i Leding). I
Hasle Herred var der vist kun et Skipen, som Biskoppen
ejede helt (jf. SRD VI 465, hvor Bispen bortskaenker: totam
pecuniam de navigio nostro in Haslufherrit que Ledhinspenningh
dicitur), — i Lisbjerg Herred, dvs. i det oprindelige
Lisbjerg Herred, derimod 2 Skipen, hvoraf Kongen
havde det ene, Bispen det andet, hvert for sig daekkende de
Omraader, som senere blev oster og Vester Lisbjerg Herreder.
— Vester Lisbjerg Herred havde muligt samme Tingsted
som Hasle Herred: Byskippere Ting (Rep. 1439
og haevdede ogsaa Herredsnavnet for sig indtil Reformationen
(D.Mag. 4 II 42 f.; SNS I 171, et enkelt Sted dog
kaldt Sonder Lisbjerg Herred (D.Mag. 5 II 157), idet »Konnings
Skibelsen« (SRD II 504, 508, 518) til Forskel derfra
kaldtes oster Lisbjerg Herred (D.Mag. 4 II 42 f.).

Baade Hasle og Lisbjerg Herreder var jo naevnt efter
Sognebyer, og i begge disse var der flere Vornings-Tjenere,
d. e. Faestere, i Hasle 3 og Grav Molle, i Lisbjerg 5 (Jb. til

Aarhus og Aakjaer 1544), samt 9 Ugedagsmaend i Terp (Aarhusgd.Extr.
Mdtl. 1610/11).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 17/i₂ og 20/i₂ (Jyske Reg. Nr. 177 og 207) toges Landsdommernes Inds tilling til Folge, forsaavidt Sammenlaegningen af Jurisdiktionerne angik: saavidt deraf ikke til Grevskabet Frisenborgs Birketing, samt til Frisenvold og Clausholm Birketing svares; — men Bestallingen som Herredsfoged fik Hans Mikkelsen Bassebech og som Herredsskriver Jacob Butienter.

203. Marselisborg Birketing horte under Baroniet af dette Navn, oprettet nogle faa Aar i Forvejen, 1680, men den her udovede Birkerettighed havde taget en aeldre i Arv. Blandt det med Havreballegaard til Brodrene Marselis i 1661 skodede Jordegods var ogsaa Viby Birk med Jurisdiktionen og Rettigheden dertil (KrSk. II S. 80, 108). Et Hundredaar for var efter kgl. Befaling Havreballegaard som Ladegaard til den fhv. Bispegaard, nu Kongsgaarden Aarhusgaard, lagt under Viby Birk (CCD I Nr. 253, 1565 2/₂). Dette var en gammel Kronejendom, allerede i Valdemars Jordebog: Withbu lx marca auri & amplius cum villulis, d. e. Viby paa 60 Mark Guld og mere med Torperne), og Erindringen om denne Besiddelses Centrum: Kongsgaarden, hvor der »var holdt Herredag af Adelen i Danmarks holdt sig ikke blot levende i Folkebevidstheden (Pr.indbrtng. 1638, DSaml. 2 VI 153), men endnu ved Bortsalget fra Kronen overdroges ogsaa en Afgift af Kongsgaard (KrSk. 11., S. 122).

Endnu i 1547 laa Viby Birk til Skanderborg (D.Mag. 4 IV
S. 218), men var altsaa for 1565 (jf. ovenf.) lagt til Aarhusgaard.

Deter forovrigt et Sporgsmaal, om ikke Havreballegaard forst fra Indlemmelsen i Birket, kom til at ligge i Viby Sogn, og om ikke Gaarden var bygget paa den Jord til 6 Mark Solvs Vserdi, som Biskop Peder Vognsen 1203 sksenkede Aarhus Domkirke (SRD VI 403). Den var ialfald sammenlagt af flere Torpbyers Markjorder (j. SRD VI 416), og det gaar vist ikke an i disse at genfinde Torperne i Viby (Sogn) fra Valdemars Jordebog.

Marselisborg Birk lagdes 1820 15/* til de respektive Herreder.

Vejerslev Birk var oprindelig Ailing Klosters Gods i
Vejerslev og Aigdt Sogne, fra gammel Tid Hovedbestanddeleneaf

deleneafbegge disse: Vejerslev Kirke og V. By, Knubdrup, Sonderby og al Vejerslev Fang og Aigdt By og al A. Fang, idet saa senere de resterende Bebyggelser: Borre i V. Sogn og Tungelund i Aigdt S. erhvervedes (jf. Laasebr. 1483, MA 111 S. 192).

Efter Reformationen og efter at Ailing Kloster var ophort at vaere et saerligt Len, og lagt under Silkeborg, befaledes det Lensmanden at laegge et Birketing i Vejerslev By i Hovlbjerg Herred, hvor Beboerne af de ovennaevnte Lokaliteter skulde have deres Vaerneting.

Endelig lagdes (1680 27/7) Vejerslev Birk til Tvilum med
faelles Tingdag om Fredagen.

(J. Ghristensen: Vejerslev og Aigt Sogne, JySaml. VII
380 ff.; P. Horn: Vejerslev Birk til ca. 1660, Aarhus Stifts
Aarboger 1924, 61 ff.).

Birket var siden afhamdet fra Kronen og ejedes altsaa af
Grev Friis under Grevskabet Frisenborg (jf. ovenf.).

204. Sonder Herred Dyrs. Tinghojen var i Alboge Sogn, tret ost for Aalborgmolle Bro (Aarb. f. nord. Oldk. 1902 S. 311) — men det aeldste Tingsted maa dog vist naermest soges i Aalso Sogn, hvor Kronens Fsestegods i aeldre Tid hovedsagelig laa (Kallo LJb. 1573, Fol. 13 — en enkelt Gaard i Stabrand nsevnes dog allerforst i Listen, om det nu kan have noget at betyde). Disse Gaarde mageskiftedes imidlertid fra Kronen (og lagdes under Katholm Birk; KrSk. 1583 4/e, 1586 31/b, 1609 3/₅), men til denne erhvervedes adskillige Gaarde i Alboge (KrSk. 1579 27/₆, 1580 20/₄, 1627 4/io, 1634 17/₃).

204. Mols Herreds Ting holdtes i Tinghulen i Mols Bjerge, hvor Knebel, Vistoft og Agri Sogneskel modes; i det sidste Sogn ialfald havde Kronen Besiddelser, saaledes Femmoller (Essendrup Molle, Kallo L. Jb. 1573) og Strandkjaer Gaard, men disse Ejendomme var Nyerhvervelser, og bortforlenedes siden saerskilt.

205. Helgenaes Birk var for Storstepartens Vedkommende gammelt Krongods, idet hele Halvoen i det 16de Aarhundredelaa til Kalo Slot (Jb. 1573), m. Undt. af et Par enkelteGaarde i Stodov, som erhvervedes til Kronen ved Mageskifte,samt hele Borup By. Denne Bebyggelse havde tilhortAarhus Domkapitel, erhvervet af dette ved Mageskifte med Ridderen Niels Knudsen allerede 1279 (SRD IV S. 416). Antagelig faa Aar senere fik Kapitlet Kong Eriks Beskyttelsesbrevpaa

telsesbrevpaaderes possessio, que enmserky dicitur in Bothorpmark in Haelnses, en Hoved- eller Brydegaard, som dreves af to Bryder og 7 Gaardsseder (SRD VI S. 400, kf. S. 425). I det 16de Aarhundrede var Borup 8 ligestore Gaarde. Deter det mest sandsynlige, at Niels Knudsens Overdragelse gjaldt det samme Gods som Biskop Peder af Aarhus i sit seldre Gavebrev af 1203 bensevnte sin mansio de Helgenes, idet Donatorer og andre ikke altid var i Stand til at hjemle de ny Ejere andet end en vis Part af de paagseldendeBesiddelser, uden at dette udtrykkelig nsevntes i Skoderne.

En Overgang efter Reformationen udgjorde Borup By en
saerlig Forlening (jf. Kane. Brevb. 1585 15/2) 20/i0; 1587 17/«).

Sagnet saetter som bekendt Marsk Stigs Navn i Forbindelse med Helgenaes, muligt med en vis Ret — ialfald bortskaenkede hans Efterkommere Stig Andersen til Bjornholm senere Gods paa Halvoen (SRD IV S. 479: bona videlicet Faeghaedorp in Helnaes Dygheryth), men dette var i det 17de Aarhundrede mserkeligt nok Selvejergods (Matr. 1662: Feirupgaardt og Diorrisz Gaard).

Adskillige Gaarde og Huse paa Helgenses afhsendedes efter Svenskekrigen til mange forskellige Erhververe, i enkelte Tilfaelde kom det atter tilbage til Kronen (KrSk. 11, Regist.: Helgenses).

205. Hassens Birk eller Draaby Birk, velsagtens = ValdemarSejrs Draghbti cum attinenciis suis, omfattede formodentligfra hans Tid den storste sydlige Del af Draaby Sogn, inklusive Ebeltoft Kobstad og Landsogn, med Ebelsjo Kongsgaard; muligt var det hele Distrikt en Overgang ude af Kronens Eje. og besades af Rane Jonsen, men kom som andet hans Gods tilbage under Kronen. — Fra Erik MenvedsTid havde Ebeltoft By dog Kobstadret, men langt ned i Tiden dannede den alligevel med Birket en Enhed, saaledesbortpantedes 1499: Kronens Gods Hassens, jEbeltoft og Hjelm med al kgl. Rente og Rettighed (Barner: Rosenkrantz I Diplom. 78), og sagtens er det denne Afhaengighed, som antydes, naar det i Kancellifortegnelser af 1471 og 1486 bemaerkes:iEbeltoft non est oppidum (Bottiger: iEbeltoft, S. 34). — En Anmserkning, der vel naermest skal forstaas derhen,at Ebeltoft Kobstadjorder ikke dannede noget Enemasrke,men at Ebelsjo Mark var delt mellem Kongsgaarden,

Kobstaden og den Aarhus Bisp; den sidste var endda Lodsejeri saa stort Maal, at han vilde have hele Byen i Forsvar (o. anf. St. S. 37,35, jf. Rosenkr. I Diplom. 95, 1458 13/₉, RA: Jordebog til Aarhus og Aakjaer 1544, Indsendte Jordeboger 1660/62: Gallo Len).

Efter Reformationen annulleredes Kirkens Rettigheder her som andetsteds, men Forholdene blev naeppe mindre indviklede. Selvom baade Ebeltoft og Elsegaarde (d. e. Ebelsjogaard) lagdes under Kallo Len (Jb. 1573 o. fl.) og forblev derunder, saa horte en Del af Ebeltoft Jor^er til det fra 1565 saerskilt bortforlenede Hassens Birk (RA. Indsendte Jb. 1660/62 Kallo Len). —At dette var en Nydannelse i sin davaerende Udstnekning fremgaar tydeligst af Lensmandens Ansogning (RA: DKanc Indk. Breve 1578 4/io) efter hvilken det bevilgedes ham at maatte laegge den jordegnc Bondegaard Lyngsbsek til Ladegaard for Birket (KB. 1578 5/n), og dette Forhold vedblev at bestaa ned i Tiderne, Birkets Bonder var Ugedagstjenere til Lyngsbaek (Kallo L. Extr. Mdtl. 1606 ff.).

En stor Del af Godset i Hassens Birk var i Aarene efter
Svenskekrigene bortsolgt til forskellige (KrSk. II S. 94, 100,
149, 452).

205. Kallo Birk, eller som det for i Tiden hed Torsager Birk (DMAG 4. IV 219), en gammel kgl. Besiddelse, omfattedehele Sognet af dette Navn (undt. Rostved og Hvitved)samt Ronde By i Bregned Sogn (RA: Kallo L. Jb. 1573). — Deter vel muligt, at sidstnaevnte By ikke var medregnet i Torsager cum attinenciis suis i Valdemars Jordebog (O. N. Udg. S. 7), for Kallo Slot skal forst vaere bygget af Erik Menved efter de norrejyske Bonders Opror 1313. I Torsager By var der sidenhen 28 Gaarde, nogenlunde ligestorepaa Udsaed og Landgilde, men Navnet paa den forstnaevntei Raekken (Kallo L. Jb. 1573) Jens Hovgaard, kunde nok tyde paa, at der oprindelig havde ligget en Ladegaard i selve Sognet, til hvilken dets Bonder havde arbejdet, for de sidenhen og med dem Ronde By var Ugedagstjenere til Kallo Slots Ladegaard (Kallo Extr. Mdtl. 1606). Tilknytningenmellem Ronde og Slottet stammede vel nok fra dettes forste Dage: Lensmanden beretter 1624, hvorledes en liden By, som ligger ved Slottet Calloe og kaldes Ronde, af

Arilds Tid i nogle hundrede Aar haver altid aget fersk Vand
op til Slottet (RA: DKanc. Indk. Breve, for 1624 14/?).

1661 Vs bortgaves Kallo Slot, med en Del Bondergods, deribl. det i Kallo Birk, til Ulrik Frederik Gyldenlove. Birkerettigheden til Torsager medfulgte, idet der tillige bevilgedes, at alt det ovrige Gods, som for havde ligget under Mols og oster Lisbjerg Herreders Ting, maatte ligge til Birket. Godset kom imidlertid allerede 1670 tilbage til Kronen, hvorved antagelig Strogodset automatisk Sogte under Herredet igen, og var paa det Tidspunkt Landsdommerne indgav deres Relation udlagt til Ryttergods, mens selve Kallo Birk altsaa bestod paa den noget irregulaere Maade. — Et Par Aar senere overdroges det endelig — og igen med Birkerettigheden — til Grev Conrad Reventlow (1690 4/₆). Birket nedlagdes 1819 13/io.

Efter Landsdommernes Indstilling sammenilagdes Sonder Herred Dyrs og Mols Herreder, samt Helgenaes, Hassens, Kallo og Feldballe Birker, ved Bestallingen til Herredsfogden i de samlede Jurisdiktioner, som blev Jorgen Rasmussen, mens derimod Bernt Warnicke beskikkedes som Herredsskriver (Jyske Reg. Nr. 178-179, 1687 17/i₂ & 20/i₂).

206. Hogholms Birk var det gamle Bjornholm Birk, en af de adelige Privatjurisdiktioner, som forst nod kgl. Bekrseftelse.Bjornholm Gaard ejedes i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede af Marsk Stig Andersen (Hvide), der fra Aarhus Kapitel tilmageskiftede sig dets Besiddelser i Dramelsthorp, Nytherp, Tusthorp, Halthenthorp og Skramsholm med oxonmylna3 (Rep. 1336 18/₉, jf. SRD VI S. 431; dette Gods eller storre Dele deraf (Dragmolstorp cum duobus molendinis & colonis qui eidem attinent mansioni,SRD VI S. 404), var skaenket Kapitlet af Biskop Peder Vognsen, paa modrene Side af Hvide-Slsegten), og disse Ejendomme fulgte siden Gaarden, saaledes at Kristiern I.s Birkebrev af 1459 (12(¹²/₄ Rosenkrantz Diplom. I 98) lod paa »fri Birketing og Birkeret over deres Gaard og Gods, Bjornholm,med to Ladegaarde, som ere Drammeltrop og Vbbedrop«,med det hele Tistrup Sogn, samt Trustrup af Lyngby Sogn. Dette Gods indvaergedes 1499 »for et frit Enemaerke til Bjornholm, efterdi det af Arild og i lang Tid haver der tilligget for et fri Enemaerke«, men i dette var da tillige Hallendrupi Alboge Sogn (som ogsaa nsevntes blandt KapitletsBesiddelser

letsBesiddelser(jf. ovenf.), og ogsaa senere laa i Birket
(RA: 1552 Vn Sdr. Herred Dyrs Tingsv. Hallendrop som er
i Biornhollums Bierck).

Baroniet Hogholm var oprettet 1681 af Iver Juel Hogh,
af Bjornholm, Faevejle og Lykkesholm i Lyngby Sogn.

(Naar Traditionen (jf. Trap) udpeger Voldsteder ved Drammelstrup og Obdrup som Forvserker for Bjornholm og Led i denne Gaards Befsestning, er dette vel kun en delvis fejlagtig Anvendelse af den tyske Betegnelse for Ladegaarde: Vorwercke.)

Birket lagdes 1812 7/i til Mols-Sonder Herreder.

206. Feldballe Birk havde i aeldre Tid hort til Aarhus Domkapitels og Aarhus Bisps Gods. — Der mangier jo desvserre Fortegnelser over det sidste, men en Bisp i Aarhus sksenkede Kapitlet allerede i Beg. af det 12te Aarhundrede in Fellsebalg & Tostrop VI marchas auri cum mansione in Tostorp (SRD VI S. 407) 3: 6 Mark Guld i F. og T. med en Ssedegaard i T. (ikke et 801, som Trap refererer; det er nok heller ikke rigtigt, naar det sstds. angives, at Betegnelsen Skramsholm daekker Ejendomme i dette Sogn; rigtignok tilmageskiftede Kapitlet sig 1304 fra Anders Stigsen hans Besiddelser i Skramsholm, men disse afhsendedes atter 1336 med Kapitlets vidtstrakte Ejendomme i Tirstrup Sogn (jf. ovenf. under Hogholms Birk), og det synes altsaa snarest at maatte vasre disse, som kaldes Skramsholm i Marsk Stigs Beskyttelsesbrev af 1287).

Formodentlig har den resterende Del af Feldballe og muligt ogsaa en Del af Taastrup ligget til Bispestolen, begge Byerne laa efter Reformationen samlet til Aarhusgaard, og til Birket lagdes 1565 Ebdrup By og Skaarupgaard (CCD I Nr. 253, 267 1565 2/₂, 21/s).

Denne samlede Besiddelse var 1661 med Birkerettigheden
overdraget Gabriel Marselis (KrSk. II S. 82, 108) og lagdes
siden til det af hans Son oprettede Baroni Vilhelmsborg.

Men forovrigt var Feldballe Birk i 1687 atter kommet i
Kronens Eje (KrSk. II S. 628, 630).

206. Rugaards Birk. De »utallige Velgerninger«, hvormed Aarhusbispen Svend bistod 0m Kloster, satte han Kronen paa ved at testamentere Munkene sine Godser (predia) i Attrup, orup, Rosmus, Eningeruthe og Hildestathruthe, o: hele det nuvserende Rosmus Sogn (SRD V S. 248-250),

hvis Kirke formodentlig Klostret har ladet bygge. En Ejendom,der dengang ganske vist var stor af Omfang, men af liden Vaerd, fordi den laa ved Strandkanten, udsat for HedningernesIndfald (SRD V S. 250). — Imidlertid blev den udelt i Klostrets Eje, saalaenge dette stod. Sidst i det 15de Aarhundrede udstedtes Tingsvidne, at ingen havde Lod eller Del udi Rosmus Sogn uden Abbeden af Emkloster som rette Ejer, og at Sognet var »et fri Enemaerke og ikke havde givet Tiende eller anden Redsel nogensteds andenstedsend til Emkloster, siden Biskop Svend gav forskrevne Sogn til KlostereU ((SNS 111 S. 333, 1490, 1493). Endnu for var der udstedt Sognevidne, at Rosmusse Sognemsend sagde at ville meget hellere pi eje Minde eller Ret for Abbeden, end til deres Herredsting (sstds. S. 335, 1492).

Muligvis staar disse Vidneforsler i Forbindelse med Forsog paa at faa Klostrets Birkeret der i Sognet officielt anerkendt, — forst fra 1545 forelaa imidlertid Christian Ills Birkebrev paa Rosmus Sogn.

Og 1579 mageskiftedes hele Birket til Hans Axelsen Arnfeldt
(KrSk. I S. 207), der af Ru By byggede Rugaard.

Faa Aar for 1686 var Herregaarden og Godset netop solgt til den for sine Hexeforfolgelser berygtede Jorgen Arnfeld, og Aaret efter bevilgedes det ham, at alt Gods i Sonder Herred Dyrs i 2 Miles Afstand fra Rugaard maatte svare under Birket (KrSk. II S. 616), idet nan dog i Ansogningen havde fremhaevet, at det meste Gods, som ikke var »udi Rugaards Rirk, bestod i Hyllested By og Haufmollen, som tilhorte ham alene og laa i hans Enemaerke« (RA: Indlseg til Jy. Registre 1687 Nr. 72).

Saaledes gjaldt Birkeretten fra da af over to Sogne med
tilliggende Strogods.

Birket lagdes 1803 18/2 til Sonder Herred.

206. Katholms Birk er et gammelt Adelsbirk, hvis Bekraeftelse ikke kendes, uden forsaavidt det stiltiende anerkendtes, da det saa sent som i 1613 bevilgedes Karl Bryske at maatte have nogle Gaarde i Aalso og Aalsrode, velsagtens det Gods hans Formand paa Gaarden Thomas Fasse havde erhvervet fra Kronen (se KrSk. I S. 206, 225, 231): under en fri Birkeret ligesom hans andre Bonder, som ligge under Katholms Birk (CCD 111 Nr. 396, 1613 17/₆).

Allerede 1564 nsevnes Katholms Birk.

Til Katholm laa 1688 Aalso Sogn, paa naer nogle enkelte
Gaarde, Homaa Sogn, samt osterballe i Hoed, og dertil en
Del Strogods i de naermere Sogne.

Bestallinger konfirmeredes 1691 for Oberst Palle Krag.
Birket lagdes 1812 7k til Norre Herred.

206. Norre Herred Dyrs og Sonder Herred Dyrs er vel kaldt efter det gamle Navn paa Kolindsund, Dyrso (Aakjaer VJ S. 51), og efter deres Beliggenhed i Forhold til dette Vand?

Mon man ikke med storst Rimelighed taenker sig Herredstinget holdt ved Tinghoj med Galgebakke paa Stenvad Mark i Glaesborg Sogn, som Kronen ejede i det 16de Aarhundrede (Kallo L. Jb. 1573) — og herfra 10b vel ogsaa Tingbsekken mod Nord (Ramten, orum S. Tingbaek Mose).

206. Sonderhald Herred. Om dette Herreds gamle Tingsteder foreligger der en omstsendelig Undersogelse (J. Estrup i Fra Randers Amt 1907 S. 17 ff.), og det kan vaere rimeligt nok at henfo:re det seldste Tingsted til Egnen omkring Hald S0 mellem Horning og Essenbaek Sogne (jf. anf. St. S. 24) paa Krogsager-Lund Fselles-Mark ved Tinghojs Agre, en Lokalitet der i den senere Middelalder var i Privateje. Men Navnet Herredsbjerg paa Bojen Mark i Hvilsager Sogn, hvor Tinget vitterligt holdtes til omkring Aar 1600, lader det drages i Tvivl, om ikke her alligevel var det seldste Herredstingsted. — Imidlertid kom ogsaa denne Plads fra Kronen, og navnlig efter at Bojen var lagt under Gessingholm Birk, 1646 (o. anf. St. S. 48) har det vseret betimeligt at skifte igen, idet der dog ikke er afgjort, hvortil man flyttede, kun at det var i Nabolaget, baade til det gamle Tingsted paa Bojen Hede og til det ny Tingsted i Skoven sonden for oster Ailing.

206. oster Lisbjerg Herred. Om dettes Udskillelse fra Moderherredet, se foran under Vester Lisbjerg Birk. — Der ligger en Tinghoj lidt ost for Skellet mellem Todbjerg og Hjortshoj Sogne (JySaml. 3. IV S. 357), i det sidste Sogn; i det forste derimod laa adskillige Gaarde til Kronen, saaledes den store Skorupgaard (Kallo L. Jb. 1573 Fol. 10).

206. Rugso Herred naevnes ikke i Valdemars Jordebog, og er formodentlig forst senere bleven en Herredskreds, men iovrigt er dets Historie ikke videre oplyst, og Tingsteder kendes ikke.

206. Kristrup Birk. Fra forskellige Lodsejere havde Kronen navnlig i 1580'erne erhvervet dette Sogn (KrSk. I 1583 10/₆,1584 "/^ 1584 19/₂,1584 12/₁₀,1586 2/_i2, 1642 17/₃) —den storste Del dog ved Mageskiftet 1584 med Eske Brok til Gammel Estrup. Til denne Gaard var Godset erhvervet knap 200 Aar for, af den davaerende Herremand Jens Andersen, ved Skode fra Peder Albertsen (Eberstein: Rep. 1377 2/₂, 1378 2/₂ (Barner: Rosenkrantz I Diplom.) 1386 18/i, 1368 30/₄). Atter et Hundrede Aar for var denne Ejendom overdraget Grev Albert af Eberstein af de brunsvigske Hertuger, til hvem den var kommet som Arv efter den danske Konge (Rep. 1278 13/s jf. Rosenorn: Greve Gert og Niels Ebbeson) og i Valdemars Jordebog registreredes dette Gods som Christiaernsthop cum attinenciis suis (ON Udg. S. 7).

Panteskodet af 1368 2°U overdrog Ejendommene »cum omnibus juribus regalibus«, og til disse horte Birkeretten, endda formelt bekraeftet af Kong Kristoffer 11, som 1320 havde undt sin kaere Fraende Albert Albertsen i Sognet Kristrup at bruge de Love, som kaldes Birkelove — det aeldste kendte (Land-)Birkeprivilegium, konfirmeret 1344 af Valdemar Atterdag.

Begge Breve gemtes paa Gammel Estrup til den nyeste Tid (nu i RA Godsarkiver: Gl. Estrup) og har altsaa ikke »fulgt Godset« da dette overdroges til Kronen. Sognet var 1661 udlagt til Kronens Kreditorer (KrSk. II S. 101-106).

206. Essenbaek Birk havde vaeret til Klostret af dette Navn, Kaernen i dets udstrakte Godsbesiddelser. Fra 1424 (Rep. */«, jf. ogsaa 1479 1k) var Virring og Essenbaek — som man kaldergammel Essenbaek —r Klosterets rette Kirker med alle Gaarde og Byggesteder i samme Sogne. Allerede for Reformationen,i 1529, kom Klostret »under Tvang af Herremaend«(Fra Rand. Amt 1928 S. 89), og forst 1548 »slap Axel Juel Essenbaek Kloster« (sstds. S. 90), som samme Aar lagdes under Dronningborg (DKR 1535-50, S. 381, jf. iEA 11, S. 110-16). — Noget Birkebrev kendes ikke — muligthar den Omstaendighed, at der inden Sognegraensen laa Enge, som ikke var Klostrets, haemmet Erhvervelsen af et saadant Privilegium (jf. Rep. 1479 V 2), men Birketing holdtesbaade i Klostertiden og senere (RA Gl. Estrup 1495 9/₈, nu Rep., RA: Rig. Forf. 1545-52, Fol. 376). Senere bortsolgtesGods i Birket til forskellige, Hans Friis til Klausholmfik

holmfikHovedparten med selve Ladegaarden (KrSk 1584
12/io, 1661 22/8) og ejede 1688 begge Sogne.

Ved kgl. aabne Breve af 1686 20/i2 (Jyske Reg. Nr.
195-196) toges Landsdommernes Indstilling til Folge.

Allerede et Par Aar for var dog efter Amtmandens Indstilling paa Kallo Sonderhald og oster Lisbjerg Herreder sammenlagt, da de var saa ringe, at ej nogen Foged ved hvert kunde have Livets Ophold (Jyske Reg. Nr. 69 1685 8/₈).

207. Lovenholm Birk hed fra forst af Gessingholms Birk, og var bevilget Christian Rantzau til Breitenburg, mod at han samtidig opgav sin Birkerettighed til Sodringholm, til hans Gaard Gesingholm med Mogenstrup og de to Rygaarde i Gesing Sogn (1637 19/₅, CGD IV, Nr. 593).

En Ansogning om Udvidelse af denne Birkeret til ogsaa at omfatte en Del tilforhandlede Gaarde i Kolstrup og Bojen mfl. Steder (RA: DKanc. Indk. Breve 1646 2/₉) synes ikke at have afstedkommet nogen saadan Bevilling.

Gesing var ellers langt tilbage i Tiderne en samlet gejstlig
Besiddelse, som fra Viborg Set. Hans Kloster var kommet
til Essenbsek Kloster, men derfra til Slaegten Banner.

1674 1/₅ oprettedes Grevskabet Lovenholm af Hovedgaarden Gesingholm, Demstrup og Sodringholm, hvilken sidste Ejendom altsaa ikke laenge var unddraget den private Retspleje.

1758 22/₄ fragik Demstrup og Sodringholm Gaarde og Gods, den sidste Retsbetjents Bestalling konfirmeredes 1783 8/i, i Aarene 1807 til 22 var Embedet ledigt i Statskalenderen, efter den Tid udgik det.

207. Clausholm Birk, jf. foran.

Forud i Tiden fandtes der paa den gamle Herregaard Clausholm ikke mange Adkomstdokumenter, »Thi at der haver nu ikke i lang Tid vseret flere Arvinger paa en Tid til Clausholm, end en eneste Arving,« skrev Fru Elline Goje, »som er Son eller Datter efter Fader eller Moder, saa findes der heller ikke de Breve, der kan fuldelige gore Skel for.« Til Gengaeld var der Christiern I's Brev paa Birkerettighedenaf 1486 22/₇ over det hele Voldum Sogn, som laa under Gaarden, og af hvis Bonder de fleste var Ugedagsmaenddertil (Elline Gojes Jordebog, ved Thiset, S. 220, 243). Bestallinger konfirmeredes 1690 for Grev Christian Rewentlow,1725 19/n anordnedes Birket lagt under Dronningborg

Birk, men herfra udskiltes det igen 1731 10U, det nedlagdes
1819 10/10.

207. Gammel Estrup Birk. 1469 7/± gav Christiern I. Lave Brock fri Birkeret og Birketing over alle de Gaarde og Gods, han havde i Vaerge i Faxinge Sogn og Auning Sogn, og alle de vordnede og Tjenere, som han fremtidig maatte faa i samme Sogne »og med alle Artikler og Friheder som andre vore Birke og Birketing i Jylland friest ere«.

I de naermeste to Aar inden Udstedelsen af dette Privilegium havde Lave Brok ved forskellige Ejendomshandler stilet hen imod at blive Eneherre over de to naevnte Sognes Arealer. — Dels ved at udskifte sine adelige Fraender og andre frie Lodsejere, men ogsaa med Kongens Tilladelse de jordegne Bonder. Fra Skeelerne paa Mogtved (Nygaard) fik han forst 2 Gaarde (Rep. 1467 3/₄, jf. Hvass 111., S. 149), og Jens Henriksen Prip med sine to Sonner afhaendede hele lille Torup til ham, med deres Saedegaard i denne By og 8 andre Gaarde (Rep. 1468 28/₉).

Men ind imellem var Handelen om det jordegne Bondegods gaaet i Orden — ved Hjaelp af beskikkede kgl. Kommissarier (Rep. 1467 27/₈, 1468 "/a). Deter betegnende nok, at Kongen taler om at have mageskiftet alle Kronens og Kongens Gods i Faxinge Sogn til L. B. og no paalagde Niels Kaas o. a. Adelsmaend at sorge for Kronen fik lige Fyldest derfor. Og 1468 10/₆ (Rep.) opsatte de gode Maend det afsluttende Brev om Mageskiftet, hvorved Selvejerbonderne erklaerede sig tilfredse med det Gods, der andetsteds var udlagt i Stedet for, og erklaerede sig villige til at svare Kronen samme Skat og Skyld deraf som de for havde svaret af deres Ejendomme i Faxing Sogn.

Bestallinger konfirmeredes 1689 for Jorgen Scheel, 1700 (*/«, Jyske Reg. Nr. 69) bevilgedes det hans Enke, at Birkerettigheden, i sin Tid meddelt til de to ovennaevnte Sogne, fremtidig maatte gaelde alt Gaardens Gods indenfor To-Mile Graensen. 1849 nedlagdes Birket.

207. Hevringholm Birk til Rosenkrantzernes gamle Stamgaardvar ikke officielt bekraeftet for 1645, da Frans Lykke til Overgaard fik fri Birkeret til H. med en lille Herregaard, kaldet Estruplund, med al tilliggende Ejendom og Skove (1645 7/₇, KrSk. I, S. 542), men efter Domfseldelsen af ovennaevntesSon, den kendte Kaj Lykke, udstedtes der folg. Paabud:Eftersom

bud:Eftersomhvis Gods, som til Hevringholm Birk har vaeretbeliggende, nu til adskillige Kajs Kreditorer er udlagt, hvorover Vi samme Birk vil have kasseret, Thi haver I (a: Amtmanden) bemeldte Birktingsbog til Eder at annamme, og enhver som vedkommer og samme Birketing tilforn sogt haver, forstaendige lader, det det ej ydermere for nogen Birk holder. (Fynske Tegninger 1663 12/io, jf. JyTegn. 1665 30/i Nr. 5). Allerede Aaret efter blev dog selve Hovedgaarden med dens Enemserker og Birkerettighed mageskiftet fra Kronen til Oluf Daa (KrSk. 11, S. 153 1664).

Naar de ansete jyske Rosenkrantzer ikke for i Tiden havde erhvervet Birkeret til denne Besiddelse, kom det vel af, at Slsegtens mere fremtraedende Medlemmer ikke sad paa den Gaard, men paa Bjornholm, Stensballegaard og Boiler. Rigtignok var endnu i 1466 Hevringholm Hovedgaard m. Hevring By og Hevring Molle en Enhed, som den maegtige Otto Nielsen da overdrog til sin Broder Stygge (Barner: Rosenkrantz, Diplom. I, S. 120), og godt 100 Aar endnu bestod dette Forhold, selvom det Tiderne igennem voldte en Del Besvaerligheder, at saavel et Herreds- som et Sogneskel gennemskar denne Besiddelse: Baade 1538 og 1545 toges Vidnebreve ved Rugso Herredsting, og endelig 1548 et 24 Mands Stokkensevn sammesteds, som kunde mindes i 60 Aar — somme mere og somme mindre hver efter sit JElde og Mindelse, da haver de aldrig hort eller kunnet fornemme andet end saa tit og ofte som de Ugedagstjenere til Stenalt, det Sogn som Stenalt udi ligger, desligeste til Holbsekgaard Ugedagstjenere, de haver vaeret fri for vor naadigste Herres Skat og Hjaelp, da haver ogsaa de Maend i Hevring vaeret fri for samme Skat, baade i Konning Hanses Tid og siden, Enddog de findes ikke udi det samme Sogn som Hevringholm udi liggendes er, Fordi at de haver ikke mange Ugedagstjenere til for.ne Hevringholm i det Sogn, som hun udi ligger og for.ne Hevringboj er ret Ugedagstjenere og Trael til for.ne Hevringholm af lang Tid (RA: Hevringholm Godsarkiv, 1538 7/u, 1545 15/i.,, 1548 17/₆).

Nogle faa Aar senere var der sket en Oplosning af dette gamle Forhold, idet Hovedgaarden alene, og kun med 1/₃ af Mollen, ved Lodkastning mellem Stygge Nielsens Borneborn tilfaldt Erik Rosenkrantz, idet der dog samtidig blev truffetBestemmelser vedrorende Hevringbys Ret til Fsedrift i

Hovedgaardens Mark og Hede (Barner. o. anf. St. 11. Diplom.,S.
263 ff. (1552)).

Af de dengang skiftende Soskende efterlod kun en sig Livsarvinger, en Datter, den unge Fru Kirstine Niels Skrams, og efter hendes ulykkelige Dod 1608 bortsolgtes Gaarden til Eske Brok, til Gl. Estrup, som i Forvejen var velforsynet med Birkerettighed (se Heise i Person, hist. Tidsskr. 2. 111., S. 164 ff.) Det staar velsagtens i Forbindelse med Godsets Beliggenhed, naar Frans Lykkes Birkeret bevilges til baade Hovedgaarden og en Ladegaard, idet denne laa hinsides det for omtalte Herredsskel, altsaa i Rugso Herred.

Bestalling konfirmeredes 1690 for Hans Friis, 1807-22 var
Embedet ledigt i Statskalenderen og udgik derefter.

207. Rosenholms Birk var oprettet ved kgl.t aabent Brev 1574 "/i», samt foroget ved et do. af 1668 28/₄ (KrSk. 1., S. 153, 11., S. 275, jf. Vosnaesgaard Birk). Det forste Birkebrev gjaldt det hele Hornslet Sogn, til hvis Kirke Jorgen Rosenkrantz havde faaet Jus Patronatus (KrSk. 1., S, 72, 1560 14/u), men deter dog muligt, at hele Sognet allerede tidligere havde vaeret undergivet et Herskab, eftersom Traditionen paa Stedet vilde vide, »at Hornslet Kirke er funderet i den strenge Ridder Petzes Tid, som var Herre til Holm«. (Fra Randers Amt 111., S. 7). For Jorgen Rosenkrantz' Erhvervelse af dette Enemaerke og Sognets Historie for i Tiden, saavidt den lader sig folge, er der andetsteds vidtloftigt gjort Rede (S. Hansen: Rosenholms Forhistorie og aeldste Optegnelse. Ovennaevnte Amts Aarbog).

Bestalling konfirmeredes 1691 for Fru Margrethe Krabbe.
Birket nedlagdes 1852.

207. Vosnaesgaard Birk var officielt ikke af gammel Oprindelse.1668 28/₄ (KrSk. 11., S. 275) fik Erik Rosenkrantz til Rosenholm Birkeret til sin Hovedgaard Vosnis med tilhorendeJordegods, deriblandt forst og fremmest det hele Skjodstrup Sogn, hvori Ssedegaarden laa, samt en Del Gaarde i de naermest liggende Sogne, saaledes at samtidig hans Birkeret til Rosenholm ogedes, og den ny Jurisdiktion maatte kaldes Vosnis og Rosenholms Birk, der omfattede alt Gods i Hornslet og Skjodstrup Sogne, Morke Sogn paa nser Ommelstrup, store Dele af Egaa og Hjortshoj Sogne,

samt enkelte Gaarde i Todbjerg og Skarreso Sogne. Birket
nedlagdes 1819 19/io.

207. Hads Herred deltes fra gammel Tid i Hads Herred inden Baekken og Hads Herred uden Bsekken, saaledes at det forste Omraade var Landet ost for Bilsbsek, som nu officielt hedder Odder Aa. Dette geografiske Skel faldt dog ikke sammen med det administrative, som delte Herredet i Bispens Skibelse og Kongens Skibelse, idet ialfald paa Reformationstiden Bispens Skiben ogsaa omfattede Falling Sogn, mens paa den anden Side Kronen havde jordegne Bonder i Hundslund og Odder Sogne, vest for Bsekken (JEA 11., S. 142 ff., jf. RA: Jb. til Aakjaer 1544). Men i det 16de Aarhundrede var Aarhusbispen ogsaa panteforlenet med alle Kronens Bonder i Herredet (jf. Lensreg. 1525). Endnu omkring Midten af det 15de Aarhundrede var der derimod endnu en Konningsfoged i Herredet (Rep. 1438 28/₆). Bortset fra det jordegne pantsatte Bondegods var der i den senere Middelalder naeppe meget Krongods i Herredet, og de Ejendomme i Gylling, Fensten og Soby, som registreredes i Valdemars Jordebog, er det naeppe lykkedes at haevde i Kronens Eje, i det mindste for Reformationen var alt Gods i Gylling og Gosmer Sognene enten i Bisp eller Kapitels Vaerge, bortset fra nogle enkelte adelige Besiddelser.

Ved Konfiskationen opstod her i Herredet et stort samlet Enemaerke om Aakjaer Slot, og her paabodes 1576 og 1577 et Birk dannet, der skulde omfatte, i forste Omgang Falling og Gylling Sogne med Aakjaer Slot og dettes gamle Enemaerke Svinballe og Kjaersgaard, hertil kom i anden orting og Gosmer Sogne.

Allerede 1579 toges Paabudet imidlertid tilbage, og det paalagdes de menige Bonder, som havde vaeret i Birket, atter at soge Herredstinget. (CGD 11., Nr. 19, 56 & 185). Dette staar uden Tvivl i Forbindelse med, at Kronen i de folgende Aar udskiftede alle adelige Lodsejere af det hele Herred, saaledes at dette i fuld Udstraekning blev et kongeligt Enemaerke. (KrSk. L, sammenholdt med Matr.).

Og Herredstinget forsaavidt et Birketing.

Saaledes laa Herredet eller Aakjaer Len hen — det raesteaf Tiden dog administreret fra Skanderborg — indtil efter Svenskekrigene. Som saa mange andre Krongodser udlagdesdet dels til diverse Kronens Kreditorer, men navnlig

og med Aakjaer Slot til Drosten Joakim Gerstorffs Arvinger, til Vederlag for det Gods, som disse havde maattet afstaa i Skaane, til Gengaeld for Bornholm (KrSk. 11, S. 94 f.), og inden 1688 var naeppe nok en Gaard endnu i Statens Eje, men en meget betydelig Del under Aakjaer, idet der iovrigt rundt i Herredet oprettedes Herregaarde til Gengaeld for de, der i sin Tid var lagt under Kronen.

207. Ning Herred, muligvis med Navn efter en nu ukendt Lokalitet, som heller ikke Tingstedet kendes. Paa Reformationstiden var der en Del Bispegods i Herredet og desuden et ret stort Antal Selvejerbonder, 60, lagt i tre Tredinger. Iovrigt af Kongegods Viby Birk (jf. ovenf. under Marselisborg Birk; muligt den oprindelige Kongsgaard i Herredet) og Krekaer i Mailing Sogn, erhvervet 1421 af Erik af Pommern.

207. Vilhelmsborg Birk til Baroniet af samme Navn, oprettet 1673 for den under Navnet Guldencrone adlede Wilhelm Marselis, Son af Gabriel Marselis, en af de Brodre, i hvis Eje adskillige Krongodser overgik efter Svenskekrigene. Hovedsaedet og dermed Grundstammen var dog Hovedgaardene Skumstrup og Moesgaard med tilh. Gods, erhvervet af samme Brodre fra Mogens Friis, der 1661 havde faaet fri Birkeret til Skumstrup med alt hans Gods i Ning Herred (KrSk. 11, S. 107 f.). Baron Guldencrone ejede 1688 hele Maarslet Sogn og ligeledes Tulstrup, tillige med naesten alt Gods i Tranbjerg, Beder og Mailing Sogn, samt en Del af Astrup.

Bestallinger konfirmeredes 1690 for Baronen, Birkeret
nedlagdes forst efter 1847, i Henhold til Lov af 1850 28/4.

208. Endelave. Desvaerre oplyses det altsaa ikke, hvorledes Retsforholdene var ordnet paa denne 0, men mange af Smaaoerne havde fra gammel Tid deres eget Ting, enten de nu kaldtes Birker eller ej. — oen havde hort til det Krongods, som indtil Reformationen var pantsat til Biskop Niels Clausen (Lensreg. 1525), men »Endelauge Land« var 1667 fra Kronen overdraget Hofjaegermester J. V. Hahn (KrSk. 11., S. 257 f.), der atter solgte den til Christoffer Sehested, som 1677 var bevilget Tilladelse til at anlaegge en Saedegaard paa oen, idet samtidig Birkeretten overdroges ham (sstds., S. 445). Allerede 1689 kom Endelave dog tilbage til Kronen.

208. Vor Herreds aeldste Tingsted ligger det vel mest naturligt at soge i Vor(ladegaard) Sogn, hvorefter Herredet vistnok kaldtes. Men dette Sogn var allerede for Aar 1200 doteret til et Kloster og sagtens unddraget Herredsjurisdiktionen, som det ialfald senere var Tilfaeldet (jf. nedenf.).

1433 sagdes Tingsted Molle i Ovsted Sogn at ligge neden
ved Wor Herredsting (JEA L, S. 200), vel ikke usandsynligt
paa eller ved Ejers Bavnehoj.

Taaning Birk (jf. nedenf.) var 1623 lagt under Herredsjurisdiktionen.

208. Nim Herred med Navn efter Sognebyen Nim, Kongelev paa Valdemar Sejrs Tid, og siden et kongeligt Birk, Nim Birk. I dette Sogn et Voldsted i Eslund Skov, Kongens Jagthus (D.Atl. IV., S. 199, jf. S. Elkjaer: To Voldsteder i Nim Herred, Aarh. Stifts Aarb. 1923, S. 93 ff.), og her har vel ogsaa Herredstinget va;ret holdt fra gammel Tid, muligt indtil Nim Birk, der for med Herredet havde ligget til Bygholm (Lensreg. 1525) bortforlenedes sserskilt, indtil det 1596 lagdes til Skanderborg, hvilket havde til Folge, at det sidenhen, saaledes ved Matrikuleringen, horte til Tyrsting Herred.

Ved kgl. aabne Breve af 1687 *Vi» (Jyske Reg. Nr. 197-198)
Landsdommernes Indstilling til Folge. Mikkel
Trige var tillige Byfoged i Horsens.

I Vor Herred havde for i Tiden: Vor Birk og Sogn, nu Vorladegaard Sogn i Tyrsting Herred, men til 1822 i Vor Herred, som det gav Navn; det var Kaernen og formodentligGrundstammen i det gamle Vorklosters anselige Jordtilliggende,en Privat-Jurisdiktion af bevislig Fra 1353 forelaa »Biskop Pouls Forbydelsesbrev, at ingen skulde drage Vorklosters Tjenere til Herredsting (MA. 1., S. 183, B: 15), og 1433 bevistes det ved Tingsvidne: »at de aldrig kunde sporge eller hore andet, end Vorkloster haver sine egne Tovmsend i Vorsogn, som er Sandemsend, Helligbrode Nsevninge og Ransnsevninge« (sstds. S. 181, B: 1), idet det endelig ved Landstingsdom 1497 bekraeftedes, at alle VorklostretsTjenere som i for.ne Klosters »Bircke« boer, maa give deres Vsern hjemme til deres Birketing, og nyde deres Birketing for alle de Sager dennem indbyrdes i for.ne Birk Birk sker og gores, og ej nogen af forskrevne Klosters Tjenere,som

nere,somi for.ne Birk bor at kaldes eller vaere i nogen
Tov til Herredsting (sstds. S. 183, B: 17).

Efter Reformationen og Klostrets Nedlseggelse lagdes Vor
Birk til Ry Birk (se dette, jf. CCD 1560 7/io) og senere til
Taaning Birk (CGD 1573 16/i, jf. JEA L, S. 181, B: 2).

Taaning Birk havde forst omfattet Taaning Sogn, som 0m Kloster havde tilskiftet sig omkring Midten af det 13de Aarhundrede (^A 1., S. 164, A: 2 (1248), 3 (1234), 9 (1268) ofl. St.), saaledes at senere ingen havde »Stub Jord, Saerkob, Fjerding eller Otting paa Markerne i Taaning Sogn« (JEA 1., S. 165, A: 13).

Birkeretten bekraeftedes ved Kristian Ill's »Birkebrev paa Thornningh Birk, desligeste paa 2de Klosters Gaarde, en udi Snestrup, den anden udi Thamistrup udi OfFstedt Sogn, at vaere udi T. Birk, med alle Friheder udi alle Maade« (sstds. S. 164, A: 1).

Allerede 1560 (CCD I Nr. 56 1560 7/_i 0) lagdes Birket under det Birketing, som da oprettedes ved 0m Kloster (se Ry Birk), for atter i 1573 at genoprettes (CCD I Nr. 635 1573 18/i) og foroges med Vor (jf. Vor Birk) og Hylke Sogne. — Det sidste Sogn havde for tilhort Ring Kloster, som netop et Par Aar for var lagt under Skanderborg, men muligt har Sognets Bonder ikke vasret til at bringe fra gammel Saedvane; det nogle Aar senere udstedte Paabud om at nedlaegge Ring Klosters Birketing og befale dets Bonder fremtidig at soge Herredstinget (KB 1579 "/is), som de for havde gjort — maa ialfald gaelde Hylke Sogn, da det ikke senere registreres under Taaning Birk, men under Herredet (Skanderborg L. J. 1603), mens de andre Ring Klosters Bonder, nemlig i Frue-Ring og Vitved Sogne, fortsat laa under Skanderup Birk (jf. nedenf. under dette).

208. Stensballegaard Birk. Rigens Raads Responsum afgaves1474 paa Retterting i Vejle til Niels Timmesen, at den, som vilde gore sin Lov hjemme til sine tilborlige Ting som var Herredsting eller Birketing, ikke burde besvaeres med Staevning til Landsting, samt at eventuelle Faldsmaal burde tilbydes og udlaegges paa det Ting, hvor de var idomt (Kolderup-R.: Gl. danske Domme 1., S. 13), altsaa en Kendelseom Birketingenes Jsevnstillethed med Herredstingene — af personlig Interesse for Sporgeren, da han besad Stensballegaardog Birk, og for hans Efterkommere bekrseftedes

si den Birkeretten af Frederik L: Niels Rosenkrantz maatte beholde det Birk, hans Forfaedre havde haft. — Imidlertid var Ejeren af Stensballegaard ikke Eneherre paa Birkets Omraade, ogsaa »Stiftet« var Lodsejer (MA 11., S. 125 B: 71, S. 135 B: 181, S. 136 B: 187, jf. DMag. 4. MI (Tegn. o. a. L.), et Forhold, der muligt ingen Stridigheder har medfort, saalaenge dette Gods laa til Kapitlet. — Her som talrige Stedervar Forsvaret for det gejstlige Gods vel forbeholdt Donatorog Donators Arvinger, men anderledes blev Forholdetmed Kronen som Ejer, ikke mindst da dennes Repraesentanti dette Tilfaelde var Herremanden i Nabosognet, og denne var Peder Ebbesen paa Tyrrestrup.

Paa mange Maader sogte han at gore de paastaaede Rettigheder gaeldende, forst som Lensmand, men siden som Ejer, efter at have tilmageskiftet sig det omhandlede Kapitelsgods (KrSk. 1., S. 25, 1546) og endda yderligere tilkobt sig Rettigheder af en Son fra Stensballegaard, men det sidste Kobebrev kendtes magteslost, baade ved Landsting og Retterting — ved den siste Dom (RA: Herredags Domb. Nr. 5, Fol. 219 f., 1549) stadfaestedes yderligere det Tog, hvormed Ridemaend 1545 havde gjort ret Birkeskel og Markeskel imellem Hallerup og Tyrrestrup og mellem Hallerup og Sovind Sogn. Og dermed afsluttedes vistnok Striden, for Peder Ebbesen var dod 1548.

Birkets Graenser faldt altsaa sammen med Vaere Sogns, men Birkerettigheden meddeltes 1673 Henrik Miiller, som da ejede baade Stensballegaard og Tyrrestrup og skulde gaelde hans Gods til disse Gaarde i baade Stjernholm og Skanderborg Amter (KrSk. 11., S. 398).

208. Hjelmslev Herred maa jo have Navn efter den forsvundne By (Gaard) H. i Dover Sogn, men dette tilhorte fra tidlig Tid Ry Kloster og udgjorde et Birk (jf. nedenf.), ligesom i det hele taget de fleste Sogne i det nuvaerende Hjelmslev Herred ved Slutningen af Middelalderen var unddraget den offentlige Retspleje.

208. Skanderup Birk var i sin davaerende Udstraekning en Nydannelse, idet der 1573 (CCD 1., Nr. 633) var udgaaet Brev, at Kronens Gods, som laa til Skanderborg Slot i Ring, Vitved og Skanderup Sogne, samt Svejstrup og Blistrup Byer, skulde vaere et frit Birk, og at Lensmanden skulde bruge Birkeret og beskikke en Birkefoged i Birket, som

skulde kaldes Skanderup Birk. Det til Skanderborg Slot liggendeJordegods bestod efter Reformationen for en meget stor Del af de inddragne Klosterbesiddelser, der for i Tiden havde vaeret fri Birker, og som ogsaa under Kronen vedblev at bestaa som saadanne. Dog at dette Forhold gennem Tidernereguleredes paa forskellige Maader (jf. nedenf. under Ry Birk).

Skanderup Birk var nu i sin aeldste Oprindelse et Kronbirk, til Skanderborg Slot, formodentlig det Scandthorp, som Valdemars Jordebog registrerer (ON Udg., S. 8). og bestod alene af den vestlige Del af det nuvaerende Skanderup Sogn, inklusive Skanderborg Kobstadjorder (Heilskov: Hjelmslev H. i Aar Stifts Aarboger 1920-21) med Skanderup Slots Ladegaard og Gram By, idet Vrold, den sydlige Del af Sognet var et Kirkesogn for sig og et selvstaendigt Birk (jf. nedenf.).

Hverken Vrold eller Gram registreres som Birker i den seldste bevarede Jordebog over Skanderborg Len 1586, men deri forekommer slet ingen Distrikter under denne Betegnelse, som altsaa heller ikke knyttes til det Jordegods, som vitterligt (1573, jf. ovenf.) var lagt under Skanderup, Ry og Taaning Birker. Jordebogen anforer alene Godset efter dets Proveniens: Ry og Vor Klostergods, tilmageskiftet Gods etc., men i Jordebogen fra 1603 opfores Skanderup Birk i den ved Forordningen fastsatte Udstrsekning.

Saagodt som samtlige det nuvaerende Skanderup Sogns
Beboere var Ugedagstjenere til Slottet (Skanderb. L. Extr.
Mdtl. 1610/11).

Det naevnte Gods i Svejstrup og Bjestrup (samt Illerup, Hemstok og Alkengaard) havde for ligget til Dover Birk (se dette), saavel som Venge Sogn, men de to Sogne (Frue-) Ring og Vitved, der tilsammen kaldtes Ring Fjerding, havde fra forst tilhort Ring Kloster, og deri indbefattedes tillige den vestlige Del af det nuvaerende Hylke Sogn: Nissumgaard med Tammestrup ode og selve Klostret, forst under Kristian IV lagt fra Frue-Ring til Hylke. Klostret havde efter Reformationen vseret et Pantelen, indtil det 1571 blev lagt til Skanderborg. En Del af Godset kom altsaa i 1573 under Skanderup Birk, men Besiddelserne i det davaerende Hylke Sogn (jf. Skanderborg L. Jb. 1573) formentlig til det samtidig genoprettede Taaning Birk (jf. foran under dette).

Rimeligvis har Ring Fjerding med Hylke Sogn Sogt Ring Klosters Birketing, men 1573 lagdes altsaa forstnaevnte Distrikt under Skanderup Birk, Hylke Sogn derimod til det samtidig genoprettede Taaning Birk.

Vrold Birk i Valdemars Jordebog: Wraghaelde, var for et selvstaendigt Sogn, hvis Kirke forst blev nedbrudt i 1585. Det laa i 1547 (og siden) til Skanderborg Slot (DMag. 4. IV, S. 218) og ialfald ved Aar 1603 i Birket.

208. Rye Birk (egl. Vrads Herred, jf. Skanderborg L. Jb. 1586) var oprettet samme Dag som Skanderup Birk (1573 18/i GGD I Nr. 634, jf. Jyske Tegn. I, S. 76): »Udi lige Maade finge Dover Sogn, Rye Sogn, (Sonder) Vissing Sogn og Salten Brev at skulle soge Ry Birketing.« (jf. Dover og Vissing Birker), men var oprindelig et Birketing for Ry Sogn alene til 0m Kloster, »et af Danmarks rigeste og anseligste Herreklostre.«. En kortere Overgang efter Sekulariseringen, 1560, syntes dette Kloster at skulle blive det gamle Kongeslot Skanderborg en farlig Rival, Frederik II paataenkte at gore det til sin Hovedresidens i Jylland og kaldte det Emborg, men allerede 1561 var Tanken opgivet, og i Oktober Maaned lagdes Klostergodset under Skanderborg.

Netop et Aar for var der ellers truffet en Ordning om Sammenlsegningen af de forskellige Birkejurisdiktioner, der var udstedt Kongebrev til Rybirk, Doverbirk, Taaning Birk, Vorbirk og Vissing Birk (se disse) fra Emborg, at Kongen var kommet i Forfaring, hvorledes for.ne fem Birker laa »her saa naervaerendes« at de alle kunde soge et Ting, hvorfor dette skulde laegges udenfor Emborg (1560 7/io CCD I, Nr. 57, jf. Reg. o. a. L.). Tiltrods for, at Planerne vedr. Emborg opgaves, bestod denne Ordning, i det mindste paa Papiret, indtil 1573.

Deter vel sandsynligt, at dette Birketing var det gamle i Ry Birk, en Privatjurisdiktion, bekraeftet af Christoffer af Bajern: 1442 Brev paa al kgl. Ret og Sagefald, som falder i Ry Birk — 1445 Stadfgestelse at Emkloster maa vaere fri for Told, desligeste have Birketing udi Rye (JEA I, S. 257, P: 1-2), senere paa Skanderborg Slot gemt i en Skuffelade, signeret Ry og Salten, idet nemlig Birket tillige omfattede Klosterets Besiddelser i Salten (en Gaard i Salten By, Kragelund og Borringhouidtt, RA: Em Kl. Jb. 1554).

Ry naevnes i Recessen 1536 mellem Kobstaederne, der var

ogsaa endnu omkring Midten af Aarhimdredet et anseligt Antal Gadehuse, omtrent 30 paa Byens Grund (o. anf. Jb.) og givet nok har den Klostret meddelte Fritagelse for Told — af Markederne og en anden Handel til Kronen — kunnet begunstige Opvseksten af en Kobstad, saaledes som Manager forste Privilegier forst udstedtes til det dervserende Kloster.

Men denne Udvikling standsedes ved oimklosters Sekularisering,
og endelig udkonkurreredes Ry af Skanderborg,
ogsaa paa dette Omraade.

Dover Birk tilhorte ogsaa oprindelig 0m Kloster. I dette Sogn laa som sagt Hjelmslev By, hvorefter Herredet kaldtes og det var til Dover Kirke, Biskoppen staevnede Abbeden fra Emkloster under Stridighederne i det 13de Aarhundrede. Mange af Klostrets Breve angik Ejendomserhvervelser i dette Sogn (^EA I, S. 231 ff.), Svejstrup var Klostrets Ladegaard og fra 1490 forelaa »Konning Hans Stadfaestelse paa DofFuer Birch at Jillerup og Alcken skulde herefter blive sammen udi et frit Birk til evig Tid« (o. anf. St., S. 231, 1) og fra samme Aar var Bestemmelsen vedr. Tingdagen.

Efter Reformationen lagdes tillige Venge Birk hertil, og fra 1560 7io (CGD I, Nr. 56) lagdes begge under Birketinget for Emborg, men ved Omordningen 1573 18/i lagdes med Venge, ogsaa Illerup, Alken og Svejstrup til Skanderup Birk, den ovrige Del af Dover Sogn derirnod til Ry Birk (jf. dette).

Venge Birk omfattede Sognet af dette Navn og havde formodentlig for Storstedelen ligget til 0m Kloster helt fra den Gang i det 12te Aarhundrede, det var Meningen at bygge Klostret der. Idet dog Klostret, ganske vist saa langt tilbage som i 1236 maatte tilskifte sig Trediedelen af Vengegaard (MA I, S. 235 N: 49).

Forst efter Reformationen lagdes Venge og Haarby under Dover Birk (jf. foran), men denne sene Stadfaestelse var maaske foraarsaget af, at der til langt ned i Tiden eksisterede et vist Markfaellesskab imellem Venge og Soballe, i samme Sogn, men i Framlev Herred (MA I, S. 251, N: 19).

Ved kgl. aabne Breve af 168720/i2 (Jyske Reg. Nr. 193-194)toges
Indstilling til Folge, dog at der
ikke i Bestallingen til Herredsfogden Mikkel Rasmussen,

indfojedes nogen Klausul vedr. Skanderup Birkedommers
videre Fungering.

209. Framlev Herred med Navn efter Sognebyen Framlev, i hvilken Kronen endnu i det 16de Aarhundrede ejede en Faestegaard, men en tidl. Selvejergrd. (Skanderborg L. Jb. 1573, Fol. 25). Bortset fra Klostergods og Mageskiftegods var de ovrige kgl. Fsestere i Herredet »Sandgrav Tjenere«, til den Gaard, der efter Sagnet skal have vaeret Rane Jonsens, og som andet hans Gods siden kommet under Kronen?

Paa Borum Mark ligger Tinghoje og Tingvad Mose.

209. Sabroe Herred (jf. ovenf. under Frisenborg Birk) med Navn efter Sognebyen, allerede for 1164 ude af Kronens Besiddelse, og siden kun en kortere Overgang i dens Eje (jf. SRD V, S. 241); af Krongods var der i det lille Herred i det 16de Aarhundrede kun jordegent Bondegods, ca. 60 Gaarde, et relativt stort Antal, lagt i tre Tredinger.

209. Gern Herred, med Navn efter Gern By og Sogn, men dette laa allerede paa Kong Hans'es Tid under Tvilum Birk (jf. nedenf.); nord i Sognet ligger dog stadig Tinghoj og en Bakke vest for Gern By kaldes endnu Galgebakken, begge Vidner om det aeldste Tingsted.

Tinget blev 1589 flyttet fra et nyt Sted til et tredie, eller muligt tilbageflyttet (GCD II Nr. 509 1584 2/₅) og er bl. a. holdt i Linaa Sogn, hvor der i det 16de Aarhundrede var en halv Snes Kronens Fsestegaarde (Silkeborg L. Jb. 1586).

209. Tvilum Birk til Klostret af samme Navn, grundlagt inden Aar 1300, til hvis Ting, Voel, Gern, Tvilum og Skaarup i senere Tider Sogte (Silkeborg L. Jb. 1586). Antagelig fra dets forste Tider besad Klostret Besiddelserne i Tvilum Sogns sydlige Del og selve Gern By, og i Lobet af det 14de -15de Aarhundrede erhvervedes ogsaa Resten af Gern Sogn (MA 11, S. 51, N: 17-18, S. 54, N: 40, N: 47, N: 50, N: 52), Trust, for i Vejerslev Sogn (iEA 11, S. 52, N: 24, N: 41, jf. S. 50, N: 8, samt JySaml. X, S. 303) og storre Dele af Skaarup Sogn (JEA 11, S. 52, N: 24, N: 28, S. 49, N: 1), saa Kong Hans kunde udstede »Brev paa Tvilum Birk, at Gern Sogn, Tvilum Sogn, Truist og hvis Klostret haver i Skaarup Sogn maa og skal til evig Tid blive et frit Birk.« (^EA 11, S. 50, N: 5); yderligere stadfsestede samme Konge nogle Aar senere en Lovhaevd paa Tvilum Birk »fra Sted til Sted«

(JEA 11, S. 50, N: 3, 2) — Voel Sogn sogte formodentlig den
Gang endnu Sminge Birketing.

Allerede et Aar efter Reformationen ophaevedes Klostret og lagdes under Silkeborg Slot. Hovedgaardsbruget opretholdtes dog og Storsteparten af det gamle Tvilum Birks og Sogns Bonder, nemlig Mamdene i Hor, forrettede Ugedagstjenesten (Silkeborg L. Extr. Mdtl. 1610/11).

(I 1578 bortsolgtes en lille Del af Birket: 3de Gaarde kaldet Norrup, samt en Gaard kaldet Sobyvad med dens Molle (KrSk. I, S. 188), og af dette Gods dannedes en lille Herregaard; paa Tvilum Birketing bevidnedes 1626 13/n, at de 3 Gaarde i Norrup, saa og Sobyvad og S. Molle haver for nogen Tid siden vseret Kongens Tjenere og ligget under Silkeborg og nu er Ugedagsbonder og Trseltjenere til velbyrdige Christoffer Gestrup til Siobygaardt og have forskrevne Maend en stor Part af deres Eng og Jord liggendes udi Sobygaards Enemaerke ret for Porten, og en Part af samme deres Jord og Eng er dennem frataget og lagt til S.gd. Kan derfor ikke vel udgive den Skat, de hidtil givet haver, Meden er gerne begaerendes at de fattige Msend maa nyde deres Frihed for Skat at give, andre Adels-Ugedagstjenere og Bonder haver, som er ret udenfor deres Husbondes Port og Gaard (RA: Silkeborg L. Extr. Mdtl. 1626 Bilag.)).

Endelig bortsolgtes det ovrige Gods i Birket fra Kronen i Aarene 1661 til 1666 (KrSk. 11, S. 91, 123, 144, 212, 248) og Peder Rosenorn, som 1682 var blevet Ejer af Tvilum Ladegaard, bevilgedes alene Saedegaardsfrihed til denne (KrSk. 11, S. 510); Bondergodset var jo delt mellem flere Ejere, saa deter let forstaaeligt, at Birket foresloges nedlagt.

Under Tvilum Birk horte paa dette Tidspunkt ogsaa Vejerslev Birk (se dette), idet det ved aabent Brev af 1650 24/₇ (CCD IV, S. 634) var bestemt, at disse to Birker, der begge laa under Silkeborg, med Sogne og Marker hos hverandre, men hidtil havde holdt deres Birketing paa to forskellige Dage i Ugen, herefter for storre Bekvemmeligheds Skyld maatte betjenes paa en Dag i Ugen, idet der tillige skulde anordnes et begge Birkers Bonder belejligt Tingsted.

Sminge Birk i Voel Sogn, paa hvis Ting der endnu ud-

stedtes Brev 1524 (AIA 11, S. 54, N:43) var oprindelig et Kirkesogn. — Det var i det 12te Aarhundrede ved Mageskifte erhvervet til Kronen fra det Cisterciensersamfund, som senere grundlagde Venge (og 0m) Kloster. Quia idem locus pauper erat & insufficiens utpote non habens solum predium, hed det (SRD V, S. 236-37), a: fordi Stedet var fattigt .. og intet Enemserke eller Ornum havde (eller var) ? Faktisk var Sminge S0 siden et faelles Fiskevand (JEA 11, S. 50, 55).

Muligvis har S. helt siden dengang vaeret Krongods, skont maerkeligt nok, at det i saa Fald slet ikke omtales, uden forsaavidt det registreres i Valdemars Jordebog. Knud VI. skal imidlertid have skaenket baade S. og Voel til en Frille, og ialfald Voel var senere i adeligt Eje, hvorfra det i Slutningen af det 15de Aarhundrede kom til Tvilum Kloster (JEA 11, S. 25, 45, 59, jf. ovenf.). Det kan jo vaere, at Sminge var Aarhusbispens, til Silkeborg Slot laa det i hvert Fald strax efter Reformationen (DMag. 4 IV, S. 218).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 20/i₂(Jyske Reg. Nr. 191-192) Landsdommernes Indstilling til Folge, dog at Matias Friis, forrige Amtsskriver over Koldinghus Amt, beskikkedes som Herredsfoged.

210. Hatting Herred med Navn efter Sognebyen og Sognet Hatting, hvori fra gammel Tid, i det mindste fra Erik Menveds,det kgl. Slot Bygholm laa, lige ind til Horsens, naevnt i Valdemars Jordebog i Kronens Eje. Alle Beboere i Sognet, ogsaa to Selvejerbonder, var i det I7de Aarhundrede Ugedagstjeneretil Bygholm tillige med dem i det nedlagte Jerknaur Sogn (Bygholm L. Extr. Mdtl. 1610/11). Storstedelenaf disse Gaarde havde Kronen dog tilskiftet sig i Lobetaf det 16de Aarh. navnlig fra Holger Rosenkrantz paa Boiler, men ogsaa fra aeldre Tid laa der 4 Gaarde i Hatting og 2 i »Jercknagel« til Bygholm (Lensreg. 1525, jf. KrSk. I, S. 52, ofl. St., jf. Reg.), saa man kunde vel taenke sig Tinget holdt i disse Sogne et Sted, hvis ikke dets Plads var hjemlet andetsteds, nemlig i 01sted Sogn, ialfald omkring Midten af det 17de Aarh. Da skodedes fra Kongen i 01sted 10 Gaarde samt en ode Jords Eje ved Hatting Herredsting, hvoraf alle 01sted Maend, m. Undt. af en enkelt, svarede. Muligvis var denne ode Jord en Del af Tilliggendet til det gamle Dueholm,hvis

holm,hvisVoldsted endnu ligger i Dalen naer ved 01sted
Kro.

210. Bjerre Herred med Hjarno, med Navn efter Sognebyen Bjerre, hvor vel det aeldste Tingsted har ligget, muligvis identisk med det senere for de forenede Bjerre-Hatting Herreder, paa Bjerre Mark, nser Braa ved Herredsskellet (Trap, jf. D. Atlas IV., S. 147). — Kronens Faestegods laa i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede jsevnt fordelt i alle Herredets Byer (jf. Lensreg. 1525), men det kan noteres, at Bjerregaard i Herredsbyen 1399 (Trap, jf. Molb. & Pet., S. 84) pantsattes til Hr. Jens Eskildsen af Barnum Eriksen, og denne siste var jo af kongelig JEt.

Ved kgl. aabne Breve af 1685 20/i₂ (Jyske Reg. Nr. 203-204) Landsdommernes Indstilling til Folge; dog hvad Bessettelsen af Embederne angik, blev af de foreslaaede kun Mathias Olufsen beskikket; til Herredsfoged udnsevntes Folmer Thomasen. Tingstedet skulde vaere osten for Stenderup i Skoven, men var altsaa et halvt Hundrede Aar senere — som det synes — noget sydligere.

211. Boiler Birk horer til de aeldgamle, selvgroede Birkejurisdiktioner; paa denne Birkerettighed forelaa der ingen kgl. Bevilling, uden for saavidt Holger Rosenkrantz fik Laasebrev efter paa Bjerre og Hatting Herreders Ting at have budet sig udi alle Rette om der var nogen, der kendte sig at have Ret udi Bollergaard eller udi Bollerbirk, Gaarde, Gods, Molle etc. (Rig. Forf. 1545-52, Fol. 467). — Gaarden var falden i Arv til hans Fader med et samlet Tilliggende i Ut, Tyrsted og Sejet Sogne, samt meget andet Gods (Barner Rosenkrantz I. Diplom., S. 199 f.). Og siden udvidedes Retten, 1560 til ogsaa at gaelde det fri Enemaerke Udstrup By og en Enstedgaard, kaldet Rold, tillige Byerne Tyrsted og Nedergaarde, hvilke nan just havde udkobt Kronen af (Kr. Sk. 1., S. 58, 62). Den forstnsevnte laa jo endda paa den anden Side baade Sogne- og Herredsskellet, i Hatting Herred, men i Tyrsted Sogn laa fra aeldre Tid en Del af Boiler Birk, der ca. 1550 maa have omfattet Ut By og Boiler Ugedagstjenere i Dagnaes i Tyrsted Sogn.

Senere kom Holger Rosenkrantz endnu i Besiddelse af alle verdslige Ejendomme i det lille Sejet Sogn (Rig. Forf. 1552-59, Fol. 418), hvortil Kronen undte ham de gejstlige, nemlig Kirken med Kirkegaard og Kirkejord samt Tilladelsetil

ladelsetilat lsegge det hele Sogn under Ut Kirke, hvorved
det ogsaa automatisk imderlagdes Boiler Birk (Kr. Sk. 1.,
Stikord: Sejt).

Bestallinger konfirmeredes 1688 for Grevinden til Frisenborg, 1700 (2(²/₈ Jyske Reg. Nr. 20) bevilgedes Birkerettigheden udstrakt indtil To-Milegraensen fra Boiler og Mogelkjaer

211. Tirsbaek Birks Historie bliver ikke uinteressant, fordi man ikke kan godkende den gaengse Forestilling, at deter det aeldste verificerede Adelsbirk i Danmark (Orion Kvartalskrift 1., S. 288, kf. Marius Hansen: Tirsbsek, Gods og Ejere, S. 39). Det forekommer ialfald mest rimeligt, naar det i en i hoj Grad sekundser Overlevering, en Herredagsdom, endda kun bevaret i Afskrift (Marius Hansen o. an. St., S. 37 if., jf. Klevenfeldts Samlinger i RA), siges, at Jens Lagesen af Tirsbaek 1401 tog Vidne af »Egitt« Birketing, og der givet nok senere existerede et »Ighae« Birketing (Mar. Hansen, o. anf. St., jf. Rep. 1492 2/₆) —daat lade det forste Udtryk vsere en Fejlskrivning for det andet, og Birkepatron for Ege el. Egebjerg Ting kan den Tirsbask Herremand ikke vel have vaeret, da Rom Kongsgaard laa under dets Jurisdiktion (Rep. 1502 23/n).

Men Forholdene omkring Vejle By er iovrigt ret indviklede,
saa det ikke er let at fastslaa, af hvad Oprindelse Tirsbaek
Birkeret egl. var.

Allerede fra gammel Tid maa der have vaeret traettet i den Anledning. 1401 var det, Jens Lagesen forte det nsevnte Vidne paa »Egitt« Birketing: at alt det Gods der ligger under Bredballe og Tirsbaek haver vseret frit Gods af Hedenskab, foruden et Landbo, Kongen haver der. Og der ligger redelige Markeskel med Sten og Stabel imellem Romsmark, Hr. Konningens Birk og det forsagte Gods (Mar. H., S. 38).

Ene Lodsejer i Bredballe var Herremanden altsaa ikke dengang, men derfor havde den kgl. Lensmand alligevel med Urette tvunget hans Faestere i Bredballe til »at gore Tog udi Roms Birk« (Mar. H., S. 21).

En senere Lensmand sogte imidlertid atter at haevde Birkerettenover dem, men med det samme slette Udfald, idet det ved Bygdemsends Udsagn fastsloges, at »Kronen havde ej mere end en ode 80l i Bredebalg« og Lensmanden med

Urette havde ladet bygge to Gaarde paa Herremandens
rette Agerjord, »og var der tilforn ingen Adelbyggested«.

Saa det kgl. Brev, udgaaet i den Anledning, forbod alle kgl. Fogder og Embedsmaend for.ne Vincentius noget Forfang at gore paa for.ne 2 Gaarde eller tvinge hans Tjenere udi Bredballe at gore Tog efterdi de ej med Rette ere udi Birk, — idet det tillige paalagdes de naevnte Bygdemaend at udlaegge Kronen dens 80l med anden Rettighed i Bredballe (o. anf. St., S. 20-21).

Samme Aar, 1469, lod Herremanden tage Vidne paa Jelling Sysselting, at han lod laese der gode gamle beseglede Breve, lydendes paa Bredballe og Tirsbaek Mark og aeskede i 3 Ting, om nogen havde Brev eller Bevisning herimod, m. fl. Tingsvidner, lydendes at for.ne Bredballe By med al sin Tilliggelse, med »Faenett«, Birkeret og Ejendom havde vaeret til Tirsbaek af lang Tid (o. anf. St., S. 39).

Deter uheldigvis ikke optegnet, hvilken Dato denne Vidneforsel tilendebragtes, men det synes ialfald daarligt at kunne vaere efter dette Dokument, at Bygdemaendene havde afgivet deres Skon, men — da Sporgsmaalet endnu en Gang indankedes for Rigets hojeste Ret, i den Omgang for Rigens Raader paa den bekendte Herredag i 1533, kunde den davaerende Herremand Hr. Ove Lunge haevde: for.ne Bredballe By var redeligen omsvoren med Markeskel, og horte ham alene til (o. anf. St., S. 38), saa det var uden Foje, naar Lensmanden, nu Hr. Erik Krummedige, havde anlagt Sogsmaalet :fordi forne Hr. Oves By Bredballe ikke vilde soge Grundet Birketing.

Nu kunde der nemlig ikke mere vaere Tale om Roms Birk, da dette allerede af Kong Hans var afhaendet til Vejle By, men under Kronens Birkeret skulde Bredballe vaere, naar det stod til Lensmanden, og han kunde da fremlaegge Tingsvidner »at for.ne Bredballe haver i lang Tid sogt Grundet Birketing —«. Disse Vidnesbyrd havde han paaberaabt sig for Mogens Goje med flere gode Maend i Viborg, og deres salomoniske Kendelse havde lydt: enddog den for.ne Bredballe By er redeligen omsvoren med Markskel og horer for.ne Hr. Ove til, da kunde de ikke finde andet, end at det var Kronens Birk til Skade, thi at Kronens Birk er ikke uden 7 Gaarde og Hr. Oves 17.

For Rigens Raader fremlagde Hr. Erik Krummedige Kong

Frederik Fs »aabne Brev lydendes at han bod de Msend i Bredballe boendes er at soge Grundet Birketing, saa laenge nogen kom med bedre Bevisning«. Hr. Ove vilde heroverforhaevde, at Grundet Birketing var »lagt paany« i den foregaaende Lensmands Tid, og kraevede Birkebrevet fremlagt, som han mente ikke skulde lyde for hans By og Tjenere — »hvilket Birkebrev ikke forkom«.

Muligt harder slet intet existeret — men for Rigens Raader fremlagde Hr. Ove Brevene af »Egitt« Birketing 1401 og Jelling Sysselting 1469, og endelig —: et vor naadigste Herres Konning Frederiks — hvis Sjael Gud have — aabne Birkebrev, udgiven forend det Hans Naades Brev, Erik Krummedige udi Rette lagde, lydendes at Hans kgl. Majestset havde naadeligen undt for.ne Hr. Ove og hans Arvinger til evig Tid for.ne Bredballe By og dertil hans Hovedgaard Tirsbsek, med alt for.ne Gods og Birks Ejendom og Tilliggelse, intet unddraget for et frit Birk med al Birkeret som andre Birker paa Landet i Danmarks Rige friest have og nyde i alle Maade (o. anf. St., S. 39).

Og efter dette tildomte Raadet Hr. Ove hans Birkeret,
som siden ikke blev anfaegtet.

Det vanned fuld Ret, Hr. Ove havde kunnet hsevde at vaere ene Lodsejer i Bredballe; ved Mageskifte var hans Fader kommet i endelig Besiddelse af de to Gaarde i Byen, som Klaus Krummedige havde villet haevde til Kronen. Det havde kostet Hoisted Molle at erhverve dette Kronens »ode Boel« i Bredballe (RA: Adk. G. Norrejylland Magesk. 32 1510 7n) — en Omstaendighed, der giver en Formodning om Uretmaessigheder paa Herremaendenes Side.

De skiftende Lensmaends Anstrengelser igennem naesten
mere end 100 Aar har vel heller ikke ganske manglet fornuftig

Formodentlig har en Gang saavel Rom, som Bredballe og Grundet, ligget til det gamle Egebjerg Birketing — og muligvis har denne Jurisdiktion tilmed omfattet Vejle By og Mark, og dermed ligget til Vejle Hus.

Det afgorende i den senere Udvikling er vel det fatale Markeskel, uden det lader sig bestemme, naar denne Grsense droges — og med hvilken Ret. Sagnet havde sidenhentravlt med netop Hr. Ove og hans personlige »Ridemandstog«om

mandstog«omTirsbaek Jorder (Mar. H., S. 48 ff.). Men det kan jo vaere, at Spogelsesrytteren rned Urette bserer hans Navn og burde vsere den Herremand, som lod saette Skel mellem Bredballe og Vejle.

Med Herredagsdommen efter Birkebrevet var der altsaa sat Punktum for videre Diskussion ang. dette Sporgsraaal. Og senere blev der kun Tale om Udvidelser af Birkeretten. Efter ved fsk. Mageskifter at have erhvervet sig flere Kronens Gaarde i Engom Sogns tre Byer bevilgedes det saaledes 1582 Iver Lunge at lsegge disse Ejendomme under Tirsbaek Birk, som tidl. Konger havde givet hans Forfaedre til Tirsbaekgaard og deres Gods i Bredballe (o. anf., S. 67, jf. KrSk. I, S. 160). Og under en senere Herremand skete der endnu en Udvidelse, nemlig forsaavidt Birkeretten ogsaa straktes til at omfatte Gods, som ikke ejedes af Bevillingshaveren. 1669 fik Sten Bille, som havde ladet andrage og bevise, at hans Birkeret til Tirsbaek med — hans Gods udi Bredballe, Assendrup, Engom og Bredal, var undt ham af fremfarne Konger — Konfirmation paa Rettigheden, samt yderligere efter hans Angivende: at en Del Gaarde i forskrevne 4 Byer, som under for.ne Birk og Gaard T. eftersom for er rort, horendes og liggendes er, formedelst Skifte imellem hannom og hans Sodskende (jf. Mar. H., S. 99 ff.) og i andre Maader der fra Gaarden skal vaere kommen: da haver Vi i lige Maade for retmaessigt og billigt eragtet, at de Bonder og Tjenere, vaere sig, hvo de og tilhore, som paa samme bortkomne Gaarde og Gods enten boendes er eller kommendes vorder, eller og af Arilds Tid samme Birk sogt haver at de fremdeles under bemeldte Birketing skulle svare, der sammeledes Retten soge, og ellers i alle andre Maader undergivne vaere (Jyske Reg. Nr. 65, 1669 14/₆). — Et Vidnesbyrd ikke alene om,hvor elastisk et Begreb Udtrykket Arilds Tid kan vaere, men ogsaa en Tidens Tendens: Birkeretten, for i Tiden kun udstrakt over Patronernes eget Jordegods, af Enevoldsregeringen udvidet til ogsaa at omfatte andre Jorddrotters Bonder indenfor Birkets haevdvundne Omraade.

Birket nedlagdes 1799 12/4.

211. Tyrsting Herred. Det forekommer selvindlysende, at
Tyrsting og Vrads Herreder — navnlig naar man tager i
Betragtning, at Ry Sogn og Birk regnedes til det siste (SilkeborgL.

keborgL.JB.) —, fra forst af har udgjort en Enhed, et Forhold, der da ogsaa synes antydet i Valdemars Jordebog. Herredet har jo Navn efter Sognebyen Tyrsting, til hvilken Tingstedet imidlertid ikke vides knyttet, men man gaar naeppe forkert, naar man soger det senere Tingsted for Herredet ved Tinghoj i Graedstrup Sogn ved Slagballe (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1902, S. 311), Naboby til Burgaard, hvor en af Kronens tre Faestegaarde i Herredet laa (SkanderborgL. Jb. 1573).

211. Vrads Herred. »Tinget ligger midt udi Herredet ved en Enstedgaard, kaldes Pallesgaard i Snede Sogn,« meddeltes det Landsdommerne 1686. Dette Sted kunde vel vaere Resultatet af Anstrengelserne efter tvende Kongebreve, et af 1582, hvorved ikke alene Tingdagen forandredes, men Tingstedet beordredes lag! midt i Herredet, hvor det for havde ligget i den ene Side, langt fra »Vort Slot Silkeborg« (CCD II Nr. 317 1582 15/₁₂), det andet af 1590 (8(⁸/₈ CCD II Nr. 533), der paabod en ny Flytning; den i Henhold til den forste Ordre valgte Plads havde vist sig uheldig.

Det kan aabenbart ikke have vaeret fra Tingdalen i Vrads Sogn, man havde flyttet dengang, for Vrads ligger unaegtelig naermere Silkeborg, end Norre Snede, og nok saa centralt i Herredet; her har formodentlig det aeldste Tingsted vaeret.

Ved kgl. aabne Breve af 1687 20/io (Jyske Reg. Nr. 187-188)
Landsdominernes Indstilling til Folge.

I Tyrsting Herred var for Visaing Birk, dette bestod efter Tingsvidne af 1504 (JEA 1., S. 202) af Vissing Sogn samt Traeden Sogn, »undertagen Traeden og Traeden Kirkegaard« (dvs. noget odegods i dette Sogn), og laa til det gamle Vissing Kloster, som nedlagdes omkr. Midten af det 15de Aarhundrede, hvorefter Godset lagdes til Vor Kloster »at have og bruge efter sin fri Vilje ligervis som de fremfarne Konninger i Danmark dennem haver undt og givet« (JEA 1., S. 203); derefter kunde Klostret 1506 erhverve i det mindste 4 Dombreve til Laas »paa alt Vissing Sogn, som er Vorklosters fri Birk med al sin Rettighed.« (JEA. 1., S. 203).

Ved kgl. Brev af 1560 (7/io CCD I Nr. 56) lagdes Birket
til Ry Birk (se dette), idet dog Traeden Sogn ikke fulgte.

212. Lysgaard Herred. Netop deromkring, hvor man er

mest tilbojelig til at soge Stedet, mellem de tre Sogne Almind,Lysgaard og Vium, naermere betegnet i det sidst naevnte, skal Tinget vajre holdt (Lysgaard, Hids m. fl. HerredersAarbog 1920, S. 67). Ved Tinghoj paa Marken til »den Gohr — som vi Bynner kalle inno Baahstrop men di Stuer kalle Maaswynsluhn«, som Blicher lader en sige (Novellerved S. Vasegaard, 1922, 11., S. 268), :>den er i gammel Tier bogged aa fier Bynnegoer«. Hvorledes dette forholder sig, Baastrup var 1617 en Enstedgaard med 12 Svins Olden og passelig Enemaerkeskov, som da bortsolgtes fra Kronen, og en enkelt Gaard havde B. vaeret i 1579, da den erhvervedestil Kronen fra Niels Skeels Arvinger (KrSk. I. S. 390, jf. sstds. S. 212), og efter Bortsalget synes Tingstedet sat i Drift syd paa, 1662 holdtes det i eller ved Boggild, indtil endelig det smukke, men kolde Tinghus byggedes i Hinge osterskov (o. anf. Aarb. S. 67, 69, jf. Niels Blichers Topografi over Vium Praestekald).

Om Tingsted i Lysgaard Sogn vides derimod intet.

I Lysgaard Her red var indtil 1637 Karup Birk, der imidlertid naevnte Aar (CCD IV S. 687) efter Forestilling fra Lensmanden paa Begaering fra Birkemaendene var lagt under Herredstinget. Denne Jurisdiktion havde omfattet det Gods, som fra Slutn. af det 15de Aarh. laa til Vor Frue Alter i Karup Kirke, en gejstlig Stiftelse under Aarhusbispen, hvis Karakter dog ikke er ganske klar, men efter Reformationen inddroges Karup Hospital og dermed Birket og kom under det gamle Bispeslot Silkeborg. Godset var forst samlet henimod Aar 1500, navnlig ved direkte Gaver, og 1491 stadfaestede Kong Hans Karup Birk og Birkeret og yderligere i 1494, at Neder og Over Sangild samt Aarestrup maatte vaere i Karup Birk. Dette omfattede dengang og siden den storste Del af det davaerende Karup Sogn, Karupgaard og By, Aarestrup, Ravnholt og Sangild (de sidste to Gaarde 1662 i Torning S.). Saedegaarden i Birket var Karupgaard — efter Sagnet engang et Slot, hvis Voldsted endnu kan spores, men i hvert Fald i katolsk Tid beboet af Forstanderen (for Hospitalet); siden lagdes dens tilliggende Ager og Eng til »de smaa Bole i Byen«, et Forhold som imidlertid paabodes aendret til de gamle Tilstande (J. P. Wammen: Efterretn. om K. Sogn i Aarh. Stifts Aarb. 1916, jf. Rordams Kirkelove I S. 533 og Hofm. Fund. 111, S. 27 f.).

1637 skulde der i Birket ikkun findes 8 hele og halve Gaarde, tilsammen og 8 80l udi Karup By, som var bebyggede, saaledes at der mange Tingdage ikke kunde samles 8 Mand til at sidde Tinget med Skriver og Foged, og Birkemaendene beklagede sig i det hele taget over at have mere Skade end Gavn af deres Frihed. Hvorfor den altsaa fratoges

212. I Hids Herred, ikke nsevnt efter nogen nukendt Lokalitet, ligger Tinghojsvang og -agre i Serup Sogn paa Resdal Mark (o. anf. Aarb. 1919, S. 16) — Herredstinget skal ogsaa vaere holdt ved Sejling (sstds. 1920, S. 67), men det aeldste Tingsted har maaske vaeret omkring Gronbaek med »Erik Glippings Jagthus« og Kongensgaard, som imidlertid ved Midten af det 15de Aarhundrede var i Ailing Klosters Eje — dette Kloster var jo selv bygget paa gammel Kronejendom (JySaml. VI., S. 59 ff.). Siden laa Kongens Jagthus og Borregaard i Kragelund By og hertil en halv Snes Gaarde, det eneste kgl. Faestegods i Herredet fra seldre Tid (Lensreg. 1525, Rasmus Glementsens Reg.), og ofte en Station pa Kongernes Rejser (jf. Hugo Matthiesen: Haervejen, S. 46). Det kunde vel vaere herfra, at Tinget beordredes flyttet 1607 fra den Landsby, hvori det laa, og ud paa Marken i samme Sogn, men synes at vaere flyttet over Sogneskellet ind i Nabosognet paa Sindinghede, hvor det senere holdtes paa Tinghoj (Aakjaer VJ, S. 62).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 «°/u (Jyske Reg. Nr. 202-203) Landsdommernes Indstilling til Folge; allerede 1687 23/7 (Jyske Reg. Nr. 84) havde Jens Andersen opnaaet Bestalling som Herredsskriver i Lysgaard H. med Tilsagn om at overtage den samme Stilling i Hids H., naar dervaerende Skriver dode.

212. Elbo Herred. Landskabet syd for Elbodalen fra Vejle Fjord til Gudso Vig, maa udentvivl saettes i Forbindelse med det i Valdemars Jordebog registrerede Exactio Domini Tocky utaen Wadn o: Hr. Tokes Len uden(for) Vand, idet ogsaa Vandlobet gennem Dalstroget endnu i det I7de Aarhundredekaldtes en stor Aa, Kongsted Hvand (Jf. i det hele JySaml. 4. VI., S. 201 ff.). Endnu i det 15de Aarhundrede behandles dette Territorium Endle som en Del af Brusk Herredskreds, men i alfald fra 1476 var det en egen Herredsjurisdiktion.— Det dannede Honneborg Len, pantsat

til tre Generationer af Slsegten Krummedige — og til HonneborgSlot laa Herredets jordegne Bonder, mer en Halvdelenaf alle Beboere i det. Indtil 1557 Pantet indlostes og Lenet lagdes under Koldinghus. Og senere i Aarhundredet alt Adelsgods i dette som i de omliggende Herreder kom under Kronen. — Tinget var muligt forst ved Erreso, men efter at den gamle Bispegaard Soholm i Taulov Sogn var blevet Herredsfogedgaard, holdtes det sikkert et Par 100 Alen ost for Taulov Kirke, som det bevidnedes af SognepraestenBarthold Hoe i det 18de Aarhunclrede: Den remarquablesteHoj i hele Sognet er en paa Nebel Mark, hvor det hele Herreds Beboere i gammel Tid har haft deres Samlingspladseller Staevne, hvor siden har staaet Elbo HerredsTinghus, omgivet med 3 Rader store Stene. Denne Hoj kaldes endnu Staevnshoj. — Og saaledes hedder en Gaard paa Marken endnu, men Ksempegraven er lsengst plojet ned.

212. Holmans Herred var vistnok paa Valdemar Sejrs Tid endnu ikke udskilt fra Jerlev Herred, men 1329 hed Retskredsen Holmbomothsereth (ON Udg., S. 99). Territories som indbefattede Follerup By i Herslev S., men ikke Haastrup og Tyvkjaer i Smidstrup Sogn, som ellers laa under Herredet (jf. Matr. 1662), er da vel kaldt Holm og efter dets Grandestsevne (Mot = Ting eller Staevne, jf. Skaanske Birkeret, Schlyter: Skanelagen) er siden den selvstaendige Retskreds opnaevnt. Tingstedet var sonder for Hvilsbjerg og Andkser i en Skov kaldet Bierkrog (DSaml. 2. IV., S. 78; dette Navn skulde vel ikke kunne stettes i Forbindelse den ukendte Lokalitet Byrkinge under Kongelevet i Valdemars Jordebog, jf. ogsaa Borkop = Byrkthorp i samme Sogn) — og netop i Gauerslund Sogn ejede Kronen fra gammel Tid en ret anselig Besiddelse (ON. Udg., S. 11, 99, jf. Fr. I.s dsk. Reg., S. 287 og DKanc. Indk. Breve, 1531 3°/n).

212. Brusk Herred, i Valdemars Jordebog, men ellers
ikke kaldet Almind Herred efter Byen af dette Navn, efter
hvilken tillige Almind Syssel kaldtes.

Om udovet Retspleje i Almind vidner adskillige Marknavne, og endnu i 1667 holdtes Herredsting her (Eliassen: Hist. Strejftog, S. 757), hvor altsaa det Tinghus maa have staaet, som blev odelagt i Svenskekrigene (Vejle Amts Aarb. 1914, S. 110).

Som Jelling, Hovedbyen i Nabosyslet, var Almind By udelt i Kronens Eje, Kongelev i Valdemars Jordebog — og Folketraditionen vidste laenge at fortaelle om Slottet paa Kongensholm. Naar her derimod ikke som i Jelling var et Birketing, kan det muligt have sin Aarsag i, at Herredstinget saa langt ned i Tiden holdtes i Almind, selvom Herredet allerede i det 14de Aarhundrede kaldtes Brusk Herred, og man derfor har villet haevde, det kun skyldtes en Fejltagelse, naar det i Valdemars Jordebog registreres som Almind Herred; maerkeligt nok har Skriveren saa vseret lige saa uheldig med Jelling Syssel, men iovrigt synes nan at vaere noget i Vilderede, hvad Registreringen af Almind og Andst Herreder angaar, med en Klamme markeres deres Samhorighed, og dernaest optegner han uden lagttagelse af nogen fornuftig Ra;kkefolge, Sogne fra begge Herreder imellem hinanden. Og maa endda tilslut give helt op og understrege Ufuldkommenheden med et Defectus, o: Oplysninger

Ved kgl. aabne Breve af 1687 20/i₂ (Jyske Reg. Nr. 205-206) Landsdommernes Indstilling til Folge, dog at Bestallingerne ikke indeholdt nogen Klausul som af Landsdommerne

213. Jerlev Herred. I det Baelte af Oldtidshoje, som strsekker sig fra Tudved i odsted Sogn og op til Vork i Egtved, var »paa Tudved Mark Bavnehoj, hvor Bavn antaendtes i Krigstid og Tinghoj, hvor Tinget har vseret holdt under aaben Himmel. Derom ligger Sten, som Folket har siddet paa«, skrev Praesten i 1766 (Vejle Amts Aarb. 1916, 2., jf. DAtlas V.; paa Oustrup Mark i Egtved S. var ogsaa Tinghoj og Tingskovhave, o. anf. Aarb. 1912, S. 9).

Netop i dette Nabolag laa de Byer, hvor Kronen fortrinsvisejede Faestegaarde, nemlig Rugsted, Vesterby, Vork o. fl. — Men nord i Herredet, nu i Randbol Sogn og i Torrild Herred laa en samlet Kronejendom: Rygbjerg, hvor Runestenenmaaske melder om Oldtidens kgl. Foged, Bryden Tove. Det bor jo navnlig erindres, at netop her var i seldre Tider Herredets naturlige Centrum, nemlig for 1552, da Vorbasse og Hejnsvig Sogne ikke var lagt til Slaugs Herred— og til den laengst ode Almstok Kirke har vel forst og fremmest sogt, saavel Almstok i Vorbasse Sogn, hvor Ruinen ligger, som Almstok nu i Randbol Sogn, men dermedikke

medikkeusandsynligt tillige de Bebyggelser i sidstnsevnte Sogn, som for var i Jerlev Herred: Rygbjerg og Bindeballe. Og i Almstok Sogn laa vel ogsaa Slauggaard, saa Tingstedet paa Marken der er det ikke urimeligt at opfatte som et aeldre Domsted for Jerlev Herred i dets oprindelige Udstrsekning.

213. Andst Herreds aeldste Tingsted er muligt Tinghoj paa Dollerup Mark, ved Kongensbjerg, ind til Markskellet imellem Andst og Dollerup (Eliassen: Hist. Strejftog, S. 58, jf. Aug. F. Schmidt. Fra Skanderup S. 1., S. 67), idet det derefter maa tages i Betragtning, at Herredet i den senere Middelalder, dels laa til Kolding-, dels til Skodborghus — en Deling som ganske vist allerede synes antydet i saa gamle Dage som Valdemar Sejrs. Den Del af Herredet, som laa til Skodborg Len, var Andst, Bsekke, Verst, Jordrup, Vamdrup og Gesten Sogne, maaske = Jordebogens: Baecky & 4 ecclesiis proximis (Lensreg. 1525, jf. ON. Udg., S. 11), samt Koldinghus L. Jb. 1573), samt Anstath, den sidste By dog delt imellem Kolding og Skodborg.

Tingstedet var vistnok senere ved Tinghojgaard i Skanderup, nemlig i den Tid da Herredsfogderne boede paa Noes, men da deres Bopsel siden blev Vranderup, forlagdes Tinget 1661 til Bremhoj,,

1688 holdtes det i Andst By (Eliassen o. anf. St., S. 59).

213. Slaugs Herred er en af de faa seldre Herredsjurisdiktioner, hvis Alder kan angives paa Dato, nemlig den 18. August 1552, da det oprettedes ved Kongebrev, af Grindsted og Grene Sogne, tidligere til Torrild Herred og Vorbasse og Heinsvig Sogne, for til Jerlev Herred — med Navn efter Slauggaard, paa hvis Mark Tinget maaske fra forst blev holdt (J. M. M0ller: Slaugs Herred, S. 99, jf. iovrigt under Jerlev H.).

Et Kongebud fra 1584 om til Slaugs Herreds Ting at leegge Malt Herred »som tilforn haver vseret tilsammen med Slavs Herred« (!) er nseppe fort ud i Virkeligheden (CCD II Nr. 360 1584 20/₇).

Ved kgl. aabne Breve 1687 20/i₂ (Jyske Reg. Nr. 185-186)toges Indstilling til Folge. Bertel Jensenhavde kgl. Bestalling af 1680 10/₆ (Jyske Reg. Nr. 231 m. Indlaeg) som Herredsfoged i Jerlev Herred, efter at ForgaengerenJerlev Lauridsen var afsat, fordi han ved RyttergodsetsBesigtelse

godsetsBesigtelseikke havde observeret sin Ed og Pligt —
mens meget at skal have set gennem Fingre.

Vamdrup Birk. I Andst Herred bestod en kortere Overgang i det 16de Aarhundrede denne Privatjurisdiktion, hvortil Rettigheden tillagdes Wolfgang v. Utenhof ved Kongebrev af 1538. Han afhaendede dog Godset det folgende Aar, og en senere Herremand var Godske Rantzau, som gjorde Lovhaevd paa Gaard og Gods: Vamdrupgaard med al sin rette Tilliggelse — al Vester Vamdrups By med alle hendes rette Tilliggelse. Item og dermed et fri Birk inden disse Markeskel, som her efterskrevne stander — saaledes at de afgraensede hele den nordlige Del af Vamdrup Sogn med Vester Vamdrup, Horskaer og Bonstrup Bymarker, uden at dog Godske Rantzau besad hele den sidstnsevnte By (RA: Rig. Forfolgn. 1545/52, Fol. 474). Hans Son mageskiftede 1599 Gaard og Gods til Kronen, og her var endnu i nogen Tid en kgl. Ladegaard, men naeppe noget Birketing.

214. Norvangs Herred. Tinget laa 1686 midt i Herredet i Givskud Sogn, med sin Galgehoj lige ud til den gamle Adelvej gennem Jylland (Matthiesen: Haervejen, S. 67); hertil var det antagelig flyttet ved Kongebrev 1582 (CCD 11., Nr. 318), efter Indstilling af Lensmanden i Herredet, Laurids Skram til Hastrup, og flere gode Maend af Adelen, samt bedste Herredsmsend. Der var klaget over det tidligere Tingsteds übelejlige Beliggenhed, og dermed kunde det godt rime sig, at der i Brande Sogn, ved Skaerlund, er en Tinghoj (Aarb. f. nord. Oldkyndighed 1902, S. 311), men i aeldste Tid har det vel vseret i Naerheden af Vonge i 0-Nykirke Sogn, hvorefter Herredet var opkaldt.

I dette Herred stod i 1525 et Domhus, rejst efter Paabuddet i Kristiern ILs Lov, hvor Retten endnu plejedes paa den sammesteds forordnede Maade, Tingsvidne udstedtes af Jorgen Mikkelsen i Bogballe, Herredsdommer i N. H. samt to Msend, indsvorne Dommere sammesteds (RA: 1545 14/i₂. Erik B0lle).

I Slutningen af det 16de Aarhundrede var der vel temmelig mange jordegne Bonder i Norvangs Herred, men kun enkelte spredte Faestegaarde, og alene den enkelte samlede Kronejendom: Grundet Birk (Koldinghus L. Jb. 1573).

214. Torrild Herred. Her var Tinget efter kgl. Befaling
flyttet fra det Sted, hvor det havde ligget af gammel Tid,

men »nogle Aar« senere, i 1580, klagede Sognemsendene i 6 Sogne samt nogle af Adelen, at den ny Plads foraarsagede, at de ved Vintertide ofte maatte drage baade en halv og en hel Mils Vej for at komme til Tings, hvorfor Lensmandenpaa Koldinghus beordredes til atter at lsegge Tinget paa det Sted, hvor det havde vseret af Arilds Tid (CCD 11., Nr. 204), formodentlig var dette »Tinget sora kaldes Thyrild Herreds Ting, nordvest fra Bredsten paa Balle Mark« (Indberetn.DSaml. 2. IV., S. 69), men 1686 laa Tinget midt i Herredet ved en 801, kaldet Sillehuusz. Velsagtens flyttet fordi Balle By efterbaanden saa godt som helt ejedes af Herremanden paa Engelsholm (1632 lsk havde han erhvervetde to sidste Krongaarde i Byen).

Det bor jo endnu erindres, at Herredsnavnet viser mod Torrild, forresten ikke langt nordvest for Balle, men i Norup Sogn, men at endelig Valdemars Jordebogs Betegnelse: Jelling Herred peger mod denne By,.

214. Jelling Birk var »altid Kronens fri Endel og Enemaerke«, hvilken trovaerdige Paastand fremsattes 1589, i Anledning af at Bonden i Hornstrupgaard vilde tilholde sig Fsedrift og Torveskser i Jelling Mark (KB. 1589 12/₉), for under Birket horte Jelling By alene, med den forsvundne Kongsgaard, og M0lle; den sidste var det bevilget ByniEendene at maatte nedlaegge, og derfor gav de siden en aarlig Afgift paa 16 orter Rug (RA: Koldinghus L. Jb. 1573).

Medens Kronen i det 16de Aarhundrede navnlig havde begraenset sine Godssamlingsbestrsebelser til Herrederne syd for Vejle Fjord, og folgelig frasolgt Godset i de nordlige Herreder af Koldinghus Len, afhaendedes dog ikke Jelling Birk. Og da Anders Findsen i Faarup havde beklaget sig over, at Laurids Skram uden skellig Grund vilde udvise ham af hans Gaard, benstilledes det til Herremanden at aflade derfra, da Gaarden ligger saa naer ved Kronens Birk Jelling, at han ikke godt kan oprette noget Herressede der, som han ellers har foregivet noget om. Faarupgaard blev dog alligevel oprettet som adelig Saedegaard, eller snarere genoprettet, thi en Hovedgaard synes der allerede i Middelalderen at have vaeret i Byen, og paa Krongodset i Jelling gjordes der ogsaa langt senere Attake, men fra anden Side.

Jens Laursen Risom til Nebbegaard onskede sidst i det
17de Aarhundrede at tilbytte sig Jelling By til Erstatning

for de Ejendomme i Elbo Herred, som skulde udlsegges til Ryttergods, men selvom Risom havde overtaget Godset, og Rentemesteren stillede sig velvilligt overfor Mageskiftet, maatte han dog meddele tilsidst: »mens som Hans kongeligeMajestset ved den sidste Nservserelse derudi Landet allernaadigst lod sig berette, at den By Jelling altid haver ligget til Koldinghus, og at nogle af de gamle danske Kongerskal ligge der begraven«, saa har Kongen befalet det dermed skulde have sit Forblivende (RA: Rentek. Assignationskontoret.Rentemester Peter Brandts Missive-Protokol 1682 12/₈).

Jelling havde dog vaeret midlertidig afhaendet til en fhv. Skriver paa Koldinghus (KrSk. 11., S. 185, 1664 27/₇), men det endelige Bortsalg fra Kronen fandt forst Sted paa Auktionen over Koldinghus Rytterdistrikt 1765.

Ved kgl. aabne Breve af 20/i2 1687 (Jyske Reg. Nr. 199-200)
Landsdommernes Indstilling tif Folge.

214. Skovsgaards Birk. »Kollerup Sogn er en Del af Grev Rantzaus Gods og Gaard Schougaard, som er en Birk og kaldes Skovgaards Birketing, som samtlige deres Tjenere i omliggende Herreder soger samme Birk«, siger en Indberetning 1686 13/₈.

Denne Jurisdiktion stammede fra Oprettelsen af Grevskabet Lovenholm (1674 1/_S), hvori Skovsgaard var inkorporeret. Den horte ogsaa med til det 1732 genoprettede Lovenholm Grevskab, men frasolgtes efter kgl. Bevilling allerede Aaret efter, og Birkerettigheden gik tabt, da Gaarden 1757 overdroges til Hans Goldbech.

214. Hornstrup Birk eller som det mere almindeligt kaldtesGrundet Birk var af seldre Dato, men bestod kun af en Del af Hornstrup Sogn, efter et til Landsdommerne indleveretMandtal: Hornstrup Sogn og By, 6 Gaarde og 2 Halvgaarde, en Otting Jord og 6 Boelshuse, en Gaard i Lysholt og 4 Gaarde i Gronholt, samt Hovedgaarden Grundet,der dog ikke naevntes i Mandtallet. Men egentlig Grundstammeni det hele Birk: ved Mageskifte med Kronen fik Iver Vind (1578 7/₇, KrSk. I, S. 177) Hornstrup S. Grundet By og Birk 7 Gaarde, i Hornstrup 2 Gaarde og erhvervede sig efterhaanden det ovennsevnte Gods i Sognet fra Kronen,der havde maattet udkobe, saerligt Lindenov'erne som Panthavere. Iver Vind gjorde Grundet til et Herressede og

afbrod Byen, men noget storre Godstilliggende fik Gaardenaldrig.

Birketinget laa »hartad mellem Kirken og Gaarden« (1638, DSaml. 2 IV 58) sagtens fra gammel Tid, for Grundet Birk nsevnes naesten 100 Aar, for Iver Vind overtog det (jf. ovenf. under Tirsbaek Birk).

Bestallinger konfirmeredes 1706 for Grev Ditlev Brockdorff,
Birket nedlagdes 1806 14/s.

214. Hastrup Birk. Hastrup var fra gammel Tid en adelig Ssedegaard, en Overgang i en Ribe Biskops Privateje; 1567 7/g fik den davserende Ejer Jacob Skram Tilladelse til at lsegge et Birketing ved Gaarden og fri Birkeret til samme, idet hans Tjenere i ikke mindre end 2 Herreder og 5 Sogne, nemlig Ejstrup og Norre Snede i Vrads og Tyregod, Brande og Vester i Norvangs Herred skulde soge dette Birketing.

Allerede fra gammel Tid laa Besiddelser paa begge Sider af Herredsskellet til Gaarden; Jacob Skrams Broder fik kgl. Stadfasstelse paa et :>Kong Valdemars Brev under Guds Aar 1355 udi Ringkiobing, lydendes at Fru Margrethe Lage Nyes Efterleverske havde solgt og skodet Hr. Palle Jensen paa Peder Eskesens Vegne alt sit Gods og Ejendom udi Haszedrop Jenszoo og TyckeskofF til evindelig Eje«, og samtidig paa to Tingsvidner, det ene af Jelling Syssel 1532, det andet af Vrads Herred 1535, begge lydende at Tyckeskoff haver vseret Hastrop Enemserke og ligget til Hastrop ulastet og ukaeret udi 60 Aar og mere (Rig. Forf. 1536/42, S. 128).

Bestallinger konfirmeredes 1696 for Hans Kaas, den sidste
1764 28/9.

214. Tirsbaek Birk, se foran.

214. Skodborg Herred. Tinget holdtes vistnok oprindeligt i Gudum Sogn ved Skodborg el. Skodbjerg, der 1638 nsevnes som en liden By osten i Sognet, hvoraf muligt Herredet haver sit Navn (jf. Storgaard-Pedersen: Hardsyssel, S. 52). — Denne Lokalitet synes for at have vaeret en Adelsgaard, i 1581 mageskiftet til Malte Jensen til Holmgaard. Gudum Sogn var ellers i det store og hele allerede fra Middelalderen undddraget den almindelige Retspleje (jf. nedenfor), men netop »Skodbogaard« var imellem de Ejendomme, der laa udenfor Birket (Bovling L.Extr. Mdtl. 1634).

Kronen ejede imidlertid ogsaa en enkelt Gaard, Huistindali

daliSognet (Bovling L. Jb. 1595/97), og deter muligt, at Herredstinget helt til 1608 har vaeret ved Skodborg, dette Aar flyttedes det derimod, med den Motivering, at det laa übelejligt, til Rom Kirke, som var Fjerdingskirke.

214. Vandfuld Herred. Tingstedet synes gennem hele Middelalderen til 1684 at have vseret i Vandborg Sogn, hvis Kirke var Fjerdingskirke (Storgaard-Ped. o. an. St., S. 53, jf. O. Nielsen: Skodborg-Vandfuld Herreder, S. 409), formodentlig syd for Flyvesgaard, nu Kulstrup, ved en Tinghoj, hvor der i gamle Dage havde staaet et Tinghus (Prsesteindberetng. 1766, Trap). Men ogsaa laengere sydpaa, i Dybe Sogn, paa Vester Herup Mark laa der Agre »sonden Tinget« (Skautrup i Hardsyssels Aarb. 1927, S. 132).

Gudum Birk var ligeledes lagt til Skodborg Herredsting. Denne Retskreds havde hort til det gamle Gudum Nonnekloster, siden sjerskilt bortforlenet og en Overgang Landsdommerlen. Ribebispen, som oprindelig havde Klostret i Forsvar, fik 1468 kgl. Bekrseftelse paa Birkerettigheden (Kinch Ribe I, S. 366) til dette Birk, der omfattede langt det storste Del af Gudum Sogn (jf. ovenf.), og hvis Beboere samtlige var Ugedagstjenere til Klostrets Ladegaard (Bovling L.Extr. Mdtl. 1610/11, jf. 1634). 1670 var det udlagt til Ryttergods.

214. Rysenstens Birk var det gamle Bovling Birk til Ribebispernes faste Gaard, hvis Graenseskel opregnes i Bispens Birkeprivilegium 1468: som raekker paa Laengde fra Fjeltring Aas og til Broderup Bro, og paa Bredde fra Sonderfjord og ind til Ramming Sogn (o: Ramme S.; Kinch: Ribe 1., S. 366), en Underretning som yderligere bekraeftes af Praesten i 1638 og af Extraskattemandtallerne, saaledes 1634: Bougling S. uden Birket, som ikke er Ugedagstjenere, nemlig i Brorup 6 Gaardmsend og 9 Boel, i Birket derimod Slots Ugedagstjenere, som gav halv Skat.

Bovling Slot blev efter Reformationen Ssede for en kgl. Lensmand, og til det lagdes Skodborg-Vandfuld Herreder — 1664 afhsendedes hele Herligheden til Generalvagtmester Heinrich Riise (og da optegnes igen alle tilliggende Bonder i Sognet som Ugedagsmaend. KrSk. 11., S. 160). 1671 erhvervede R. Birkeretten til Rysensten (og Hardboore) Birk(er) (o. anf. St., S. 343), og naeste Aar fik han oprettet Baroniet Rysensten. 1681 lagdes Hardboore under Rysenstens Birk.

Birket nedlagdes 1821 17/10.

214. Hardboore Birk var ogsaa et af Ribebispens Birker (Kinch o. anf. St.). Det overdroges 1255 til Ribe Domkirke af Christoffer I. (Ribe Olderraoder, ved O. Nielsen, S. 11) og er formodentlig identisk med det i Valdemars Jordebog naevnte oraen under Kongelev.

Birket laa efter Reformationen til Bovling, dets Beboere regnedes for Ugedagsmaend (O. Nielsen: Skodborg-Vandfuld H., S. 385), og det overdroges med det ovrige Jordegods til Heinrich Riise, der hertil fik Birkeret (,jf. ovenf.).

215. Hind Herred. Den statelige He Kirke »er Fjerdingskirke og ligger in centro eller midt i Herredet og haver ved Siden Hing Herreds Ting« indberettes 1638 (DSaml. 2. IV., S. 32), Herredets Arkiv var i andet Stokvaerk, og med Tingstedet her kan det vel passe, at Stensvig Odde (Storgaard-Ped.: Hardsyssel, S. 56) kaldes Tingodden.

215. Ulborg Herred. Kirken i Ulborg var ogsaa Fjerdingskirke, og en halv Mils Vej ost for den holdes Tinget ved en anselig Hoj (Aarb. for nord. Oldkyndighed, 1902, S. 302), jf. Storgaard-Ped.: Hardsyssel, S. 56). Siden holdtes det maaske ved selve Kirken, idet de ovrige Tinghoje i Herredet riaeppe er Herredstingsteder.

Ved kgl.t aabent Brev af 1687 20/12 (Jyske Reg. Nr. 183)
toges Landsdommernes Indstilling til Folge,,

215. Tiim Birk. Den naermeste ovrighed over Thim Sogn er Thimgaards Herskab, som fra umindelige Tider har ejet Sognet, og forlenet samme til Indbyggerne ved Fsestekontrakt — siger Tiimgaards Historiograf Nodschou, og videre: Jurisdictionen i lste Instans er Birketingsret, Thim-Birk kaldet, hvormed Thimgaard fra Olddager er benaadet —. Denne Rettighed vides i det mindste aldrig, hverken bevilget eller bestridt, dog at jo Retsbetjentenes Bestallinger til sin Tid konfirmeredes som i de ovrige Birker. —"

Tiim Birk naevnes forst i det 16de Aarhundrede — men holdtes altsaa i Haevd endnu i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede.Der existerer nok ikke mange Breve vedrorende Tiimgaards aeldre Historie, men til Gengseld viser Bebyggelsesnavnenei Sognet, at dette fra gammel Tid har udgjort en Enhed. Efter Nodschou var det delt i Fjerdinger, og disse genfindes sikkert ved Opmaalingen i 1683, da Sognets fire Hovedbestanddele kaldtes Norreby, Sonderby, Thim Sogns

osterpart og Thim Hovedgaard med Vestermark. Forholdet var dog saaledes, at Norreby og Sonderby var kaldt saaledesefter deres Beliggenhed i Forhold til hinanden (de laa begge nord i Sognet), ligesom der i den ostre Part var baade Nordest Gaard og Sondest Gaard Mark (Markbog Nr. 915).

Bestallinger konfirmeredes 1693 for Fru Sofie Gyldenstjerne,
Birket lagdes 1806 25/± til Hing-Ulborg Herreder.

216. Hjerm Herreds aeldste Tingsted maa naturligvis soges i Hjerm Sogn, hvor endnu Kongsgaard ligger, men dette Sogn overgik tidligt i Gejstlighedens Eje (jf. under Volstrup og Tvis Birker). Der er Tinghoje i Herredet baade nordost for Mejrup Kirke, og i Vejrum Sogn ligger Tinggaarde (Storg. Ped.: Hardsyssel, S. 53, jf. 0. Nielsen: Hjerm- Ginding Herreder, S. 6).

216. Ginding Herred. Her synes det vanskeligt mellem de talrige Tinghoje at paavise det seldste Tingsted; men rimeligthar det forste vaeret ved Tinghoj i Stavlund (Storg. Ped. o. anf. St., S. 53), naer ved Gindeskov, hvorefter Herredet har Navn. Formentlig senere laa Tinget i Hjelmhede, for i Iver Juels Laaseforfolgning paa denne Ejendom (jf. nedenf. under Sevel Birk) opregnes mellem dens Markeskel:»ad Norreris og Sonderris, som hedte Tingris den Tid Herredstinget laa her tilforn« (Rig. Forf. 1545-52, Fol. 462). Nord for Trandum Kirkegaard ligger endnu en Tinghoj, men herfra var Tingstedet aabenbart flyttet i Henhold til kgl. Befaling af 1549 (DMag. 4. 11, S. 311); der var da klagetover Pladsen, rimeligvis nok fordi denne laa umiddelbart op til eller i Iver Juels private Retskreds, og ved Ordren til Landsdommere og Herredsmaend vedr. Flytningen befaledeS det, at det nye Tingsted ikke skulde ligge til Hinder for Iver Juels Birk. Endnu to Gange flyttedes dette Tingsted, forste Gang egenmsegtigt af Ridefogden paa Lundenses, men med det Udfald at Bonderne i 5 Sogne klagede over Flytningenfra »dets rette Arilds Sted«, saa det befaledes Lensmandenmed 4 Mand af hver Fjerding at udlsegge et Sted midt i Herredet (KB., S. 402 1560 */8),/₈), og endelig i 1617 forlagdesdet endnu en Gang, efter indgivet fornyet Klagemaal. Men hvor Tinget holdtes for og efter disse Flytninger synes naeppe at kunne afgores, der er som sagt flere Tinghoje i Herredet, af hvilke dog de i Sevel Sogn pg det fhv. Trandum

Sogn i denne Forbindelse maa lades ude af Betragtning —
de var jo under Iver Juels Birk.

Ved aabent Brev af 1685 31/io (Jyske Reg. Nr. 113) beskikkedes — efter at Borge Hansen, Herredsfoged i Ginding Herred, var dod, og Amtmanden paa Lundenses havde erklaeret, at Herredet mageligt kunde sammenlaegges med Hjerm Herred — Toger Pedersen Hvas som Herredsfoged i begge Herreder.

216. Volstrup Birk havde hort til Ribe Biskops befaestede Gaard i Hjerm Sogn, na;vnt i Privilegiet 1468 (Kinch: Ribe 1., S. 366). Efter Refonnationen afhgendedes Volstrup fra Kronen til Oluf Munk med mere Gods »som er skreven efter den rette Jordebog, som findes i Kancelliet« (KrSk. 1., S. 16), og senere fik den samme Tvis Kloster med tilliggende Jordegods (jf. nedenf.), deriblandt adskillige Ejendomme i Hjerm Sogn, vel det »Hiarm birch«, som nsevnes i den, dog kun i dansk Oversaettelse bevarede Tvis Klosters Fundats fra 1163 (jf. nedenf.).

Birket lagdes 1777 28/3 til Hjerm-Ginding Herreder.

216. Sevel Birk og Sogn mageskiftedes 1547 fra Kronen med det ovrige Stubber Klosters Gods, hvoraf det dannede Grundstammen (mange af Birkets Ejendomme sagdes at vaere Gaardsseder og bygget af Klostrets Grund, KrSk. 1., S. 31). Blandt det saaledes erhvervede Gods var ogsaa Ejendomme i Trandum Sogn, hvis Kirke Iver Juel siden hen fik Tilladelse til at nedbryde, trods Sognefolkets Protester (KB. 1554 2/i, jf. Kolderup-Rosenvinge Gamle danske Domme 11., S. 254 ff.), og af dette Sogn lagdes allerede Aaret efter Godskobet adskillige Gaarde til Birket (1548 15/₂, KrSk. 1., S. 34).

Ved kgL aabent Brev af 1688 */• (Jyske Reg. Nr. 34) beskikkedes Peder Nielsen, Kastbjerg, som Herredsskriver i Hjerm-Ginding Herreder med Sevel Birk i den forrige afdode Herredsskriver, Soren Sorensens, Sted.

Borring. Se nedenfor under Harameirum Herred.

216. Hammerum Henred med Navn efter Landsbyen i Gjellerup Sogn, i hvis Naerhed Tinget dog nseppe kan stedfasstes.1646 var det »overflyttet og bortfort fra Snejbjerg Sogn, som den af Arilds Tid og saalaenge nogen som nu leverkan mindes, haver ligget« (RA: DKanc. Indk. Breve 1646 18/₅). Herover klagede Erik Quitzow og Erik Rosenkrantz_v

og den 22 i samme Maaned udgik der Ordre til Lensmanden
Erik Juel i samme Anledning (JyTeg. XL).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 20/i₂ (Jyske Reg. Nr. 189-190) Knud Pedersen og Peder Eriksen henholdsvis som Herredsfoged og -skriver, idet det i den forstnaevntes Bestalling anordnedes, at »en Landsby Borring kaldet, med Hammerum Herred i Lundenaes Amt — for des Beliggenheds Skyld, saavidt Rettens Administration angaar, at annektere og sammenlaegge.«

217. Herningholms Birk. Rettigheden her var meddelt Grev Christian Rantzau 1646-47 og skulde gaelde alt nans Gods i Hammerum Herred, det han havde eller maatte faa af Kronen, dertil Simmelkjger og et Par Gaarde i Ginding Herred (KrSk. 1., S. 547, 552). — Grundstammen til dette Gods var en Del Ribe Bispestols Gaarde, som 1579 Josva v. Qualen havde tilskiftet sig fra Kronen. 1688 ejede den davaerende Besidder »Grosskanzler Ahlefeldt« foruden hele Herning Sogn, paa nser en enkelt Gaard i Herning By og Baggekjaer, tillige Sunds Sogn, undt. Ilhoved (Ilskov) og en enkelt Gaard i Rogen, samt Trselund By i Tjorring Sogn, dertil Strogods rundt i Herredet.

Bestallinger konfirmeredes 1696 (for Johan Rantzau ?),
Birket lagdes 1785 15/± til Herredet.

217. Tvis Birk laa i Middelalderen til Klostret af samme Navn, som dette dog imellem naevnt som Tvissel. Dets Fundatsfra 1163 er bevaret, men i dansk Overseettelse fra det 15de Aarhundrede (DSaml. I. 4. Bd., S. 348 ff.), dog er den latinske Text overleveret i et meget snsevert Udtog (Suhm: Historie af Danmark VII., S. 720), begge bruger samme Betegnelseom selve Tvis: en Gaard (curia) som kaldes Thuisell,men den danske anforer som dennes Tilliggende baade »Skiernn birch«, »Fellin birch« og »Hiarm bircn«, samt »Quistrop birch«. Enten dette er en fri Oversaettelse eller ej, lader sig naeppe fastslaa, Eftertiden kender vel disse Lokaliteter,men ingen af dem som Birker i aim. Forstand. Hjerm Birk maa vel vsere de Ejendomme i Hjerm S., som 1547 fulgte Klostret, Skaerum B. synes kun at have vseret Skaerumgaard og -molle i Ulborg Herred (jf. KrSk. I, S. 29; 1550 solgte Mogens Munk Skserumgd. S.gds. Molle og mere Gods med Birkeret, Fiskeri og al anden Herlighed til Kn. Gyldenstjerne til Vosborg, der inkorporerede Gaarden i N.

Vosborg; Gen. biogr. Airkiv, S. 200) og Kvistrup med flere Gaarde i Gimsing Sogn laa ogsaa til Tvis Kloster 1547). — Betegnelsen maa daekke Hovedgaarde med tilliggende Bondergodsog samtidig mange af de i Oluf Munks Skodebrev 1547 omhandlede Ejendomme jf. KrSk. I, S. 28-29). — I dette Dokument bruges dog lige omvendt Birk om selve Klostret med dets direkte underliggende Gods: Tvis Klostergaard,Fang, Molle med Tvis Birk, som er etc. fsk. benaevnte Ejendomme, tilsammen Tvis Sogn.

Bestallinger konfirmeredes 1694 for Fru Anna Dyre, Birket
lagdes 1775 7/9 til Hjerm-Ginding Herreder.

217. Bolling Herreds Ting holdtes i det 17de Aarhundrede ved en Langdysse mellem Gammel Hanning og Kirken (Storgaard-P.: Hardsyssel, S. 54). Syd i Sognet skal Kongsholm Slot have ligget ned imod Markskellet til Bolling Sogn, saa Beliggenheden synes nok at kunne vsere saa nogenlunde oprindelig.

Tiltrods for Landsdommernes for en Gangs Skyld anerkendende Omtale af Herredsfogden, blev det dog nodvendigt allerede 1688 26/ii (Jyske Reg. Nr. 165) at beskikke en ny, Jens Jensen, men af gode Grande, da var Christen Hansen dod.

217. Skern Birk laa for i Tiden til det kongelige Slot Lundenaes i Skern Sogn og var formeligt oprettet ved Kongebrev af 1532 18/₂ (Fr. I's danske Reg.) paa Foranledning af Lensmanden, saa Kronens Undersaatter udi Skern undtes fri Birk og Birkeret som andre Kronens Undersaatter havde udi Lonborg Birk og andetsteds udi Riget — inden for en nasrmere angivet Grasnselinje. Denne direkte og sene Meddelelse staar aabenbart i Forbindelse dermed, at forst faa Aar for Birkeprivilegiets Udstedelse havde Kronen udkobt adelige Lodsejere i dette Enemaerke (jEA IV., S. 404). Skern Birk omfattede alligevel ikke hele Sognet, men alene dets sydostlige Del med Aaen som Nordgraense, derunder Albsek Molle, oster Skern, samt en Del af Skern og endelig: Daglige Ugedagstjenere for Lundenaes Port: oster og Vester Aanum (Lundenses Extr. Mdtl. 1612-13, jf. KrSk. 11, S. 85).

1661 bortsolgtes Birket med det andet Lundenses Lensgods til Peter v. Uffeln, der samme Aar erhvervede saavel Birkeretten som Kaldsret til Skern Kirke (o. anf. St., jf. S. 92).

Bestallinger konfirmeredes 1696 for J. V. v. Biilow, Birket
nedlagdes 1796 17/7.

217. Norre (Home) Herred. De tre Horne-Herreder, paa
Valdemar Sejrs Tid endnu eet Horns Herred, var allerede
for 1300 tre adskilte Distrikter (ON Udg. 98, Note 10).

% Mil nordost for Sonder Vium Kirke ligger to Tinghoje, en 40 Alen fra hverandre, for forbundet med en lav Jordvold. Spor af Veje straaler ud fra Hojene i alle Retninger. Her holdtes Norre Home Herredsting »fra Arilds Tid«, sagdes det 1580, da det imidlertid var flyttet, men ved Kongebrev beordredes lagt tilbage (Aarb. f. nord. Oldk. 1902, S. 304, jf. JySaml. VII, S. 58 og CCD II Nr. 193 1580 V», og se iovrigt nedenf. u. Vester Home H.).

217. oster (Home) Herreds Tingsted var flyttet 1594 16/₂ (CCD 11. Nr. 633) fordi det dengang laa übelejligt, naer ved en Landsby (Kirkehist. Saml. 111., S. 836 ff.), men siden hen i 1631 udstedtes der Paabud til Lensmanden paa Lundentes og Riberhus om at undersoge, hvorfor dette var sket, da Bonderne i Herredet havde klaget over, at Tinget var flyttet fra Fjerdingskirken og den Bymark, som laa midt i Herredet — i en Ende af Herredet.

Hvorvidt det tilbageflyttedes, vides ikke, men det holdtes
1638 i den sydvestlige Del af 01god Sogn, nser Strellov
Sogneskel (jf. iovrigt nedenf. under Vester Home Herred).

Ved kgl. aabne Breve af 1687 22/u og 20/i2 (Jyske Reg. Nr.
142 og 184) toges Landsdommernes Indstilling til Folge (jf.
nedenf. u. Norholms Birk).

218. Lonborggaards Birk var oprindelig to Birker, de to Dele af Lonborg Sogn, medens Kyvling By ikke laa under nogen Birkeret (O. Nielsen og Palle Fl0e: Lonborg og Egvad Sogne, S. 5 ofl. St.). Det ene Birk, Lonborg Birk, horte til Kongsgaarden i Lonborg By, hvis Borgvold endnu i det 16de Aarhundrede laa vest for Kirken, vel det i Valdemars Jordebog nsevnte Lonborg (ON Udg., S. 10); det andet, Vostrup Birk, laa til Lonborg Bispegaard, naevnt mellem Ribebispens Birker 1468 (Kinch: Ribe L, S. 366). Begge Besiddelser udgjorde for Reformationen henholdsvis kongelige og gejstlige Forleninger, men allerede 1539 pantsattes fra Kronen dens Gaard Lonborg med de 2de Birker Lonborg og Vostrup Birk til samme Gaard liggende (Nielsen og Floe o. anf. St., S. 25).

Her holdtes imidlertid fremdeles indenfor samme Sognegraense og paa to forskellige Ugedage de to Birketing, og som al gammel Saedvane er svser at slippe, tiltrods for, at den tidligere Begrundelse, de forskellige Birkepatroner, manglede for dette Forhold, saa bestod det dog Aarhundredet ud og indtil 1606, da den davaerende Lensmand paa Lonborg Bispegaard efter derom gjort Indberetning og Klage fik kgl. Tilladelse til med det forste at slaa de to Ting sammen til et paa et belejligt Sted (KB 1606 13/₅).

Senere var Lenet bortforpagtet — idet Lensmanden paa Lundenaes skulde ove et vist Tilsyn, men Forpagteren Hartvig Saxe »udfore Bondernes Traetter og gore Lensmanden Regnskab for Sagefaldet« (Nielsen og Floe, o. anf. Sted S. 31), og Bonderne iovrigt udfore alt Arbejde til Gaarden. — Skont de haevdede ikke for at have vaeret pligtige til det, var de dog vitterligt fra 1610, og velsagtens ogsaa for, i Extraskatte-Mandtallerne opforte som Ugedags-Tjenere.

Endnu i 1669, da Lonborggaard og Gods endelig afhaendedes fra Kronen, specificeres de to Birker og deres Tilliggende (KrSk. 11, S. 173), men det var kun Birkerettigheden til Lonborriggaards Birketing, der nogle Aar senere overdroges Koberen. Birket nedlagdes 1796 17/«.

218. Norholm Birkeret, der foresloges og blev inddraget, var ellers ikke af gammel Dato, men tillagt Iver Vind til Norholm ved kgl. Bevilling af 1647 24/₅ (KrSk.. L, S. 552) over Tistrup og Hodde, samt Strogods i de omliggende Sogne. Den nsevnte Christian Bille var Iver Vinds Svigerson, og saavel hans som hans Svigermoder, Fru Mette Krabbes Part var ved Indforsel udlagt bl. a. til Landsdommer Jens Lassen, som siden udkobte sine Medejere og fik Birkeretten fornyet, 1701 12U, men der meddeltes alligevel ikke siden Konfirmation paa nogen Bestalling herfra.

219. Vester (Home) Herred. Vesterherreds Ting laa 1638 nordost fra Ovtrup Kirke (DSaml. 2. IV, S. 97), og i dette Sogn ejede Kronen ikke faa Ejendomme, ligesom det samme var Tilfaeldet i 01god, hvor oster Home Ting laa.

En storre Del af den gamle Herredsby Hoirne tilhorte ligeledes Kronen endnu i det 16de Aarhundrede — og Galgehojen ved Lervad i dette Sogn er muligt en Erindring om Faellestinget her.

lovrigt er det bemaerkelsesvaerdigt, at de nyere Tingstederalle

stederalleligger grupperet i Sognene ind til det gamle
Centrum, men langtfra centralt i de nyere Retskredse.

219. Kjsergaards Birk var oprettet 1572 (2*(²*/₇ CCD I, Nr. 616) for at beskytte Kronens Indtaegter af Fiskerlejet ved Nymindegab — som Vserneting for »Vore Undersaatter alle Kronens Bonder og Tjenere i . . . Ho, Oxby, Aal, Henne, Lonne og Nebel Sogne —« hvilken Birkeret skal straekke sig fra Langelegs Havn og til Nyeminde (altsaa ad Kongens Forstrand) og saa fremdeles (nemlig ind i Landet) saa vidt og bredt som forskrevne Vore og Kronens Bonders Grund og Ejendom i forskrevne sex Sogne sig straekker —«. Et tidligere Brev i samme Anledning (1572 13/₃ CCD I, Nr. 602) var kasseret, aabenbart fordi dets Ordlyd havde vaeret: en Birkeret saa vidt — som forskrevne Byers Grund og Ejendom straekker sig —, hvorved der vilde vaere gjort ulovligt Indgreb i de ovrige Lodsejeres Rettigheder. — Skattemandtaller fra Beg. af det naeste Aarh. (jf. Riberhus L. Extr. Mdtl. 1606) registrerer kun Oxby, Ho og Lonne Sogne under Birket — og pudsigt nok svarer Kronens Tjenere indenfor dette kua V2 Skat, en Forrettighed, der i de andre kgl. Birker var afhaengige af Beboernes Stilling som Ugedagsmaend — hvilket de her i Birket imidlertid ikke var.

Birketinget holdtes i Kaergaard, i den nordostligste Gaard
harder vaeret Tingstue (O. Nielsen i DSaml. 1., S. 116).

Ved Brev af 1686 22/9 sammenlagdes Vester Home H.
med Kaergaards Birk (O. Nielsen i DSaml. I, S. 116).

219. Henne Birk havde hort til Hennegaard, Ribe Biskops velbefaestede Borg i Sognet af samme Navn (Kinch: Ribe 1., S. 603, jf. DSaml. 1., S. 323, bekraeftes med de ovrige Bispestolens Birker, Kinch o. anf. St., S. 366).

Indtil Reformationen et biskoppeligt Len, efter denne afhaendet til Oluf Staverskov, der 1543 9/s (DKR) havde faaet Loftebrev paa sin Svigerfaders Len: Hennegaard, Molle og Ugedagsmaend med al dens rette Tilliggende, Rente og Rettighed, som efter Skodet var Gaarden udi selv med Mollen og Aalefiskende med 10 80l og Gadehuse (O. Nielsen: Vester Home H., S. 45).

Der konfirmeredes ingen Bestallinger for Retsbetjente i
dette Birk, saa deter troligt stiltiende lagt under Herredet.

219. Skadst Herreds Ting laa som rimeligt var ved Tinghoj

i Tingheden ved Tude By i Skadst Sogn; en Hoj vest for
Kirken kaldes Kongens Hoj.

Her var et af de Steder, hvor Kristiern ll.s Paabud om Opforelse af et Tinghus vides efterlevet (O. Nielsen: Gl. jyske Tingsvidner, Indledn., S. II). Et ■ nyt byggedes godt og vel 100 Aar efter, i 1637 (Aarb. f. nord. Oldk. 1902, S. 298, jf. O. Nielsen: Skadst H., S. 4), men gik til Grunde, hvorfor der i daarligt Vejr holdtes Ting i et Hus i Tude By (sist anf. St., S. 5).

220. Fano var som saa mange andre Smaaoer fra seldre Tid et Birk, som Sognepraesten i 1638 fint udtrykte det paa Latin: licet autem hac insula Fandia ad nomarchiam Picse pertinet, ut supra, peculiare tamen suum habet forum & jus propriumque nomarchium (DSaml. 2. IV, S. 105, jf. ogsaa Riberhus L. Extr. Mdtl. 1606). oen laa formodentlig fra gammel Tid til Kronen.

221. Gording Herred var som sagt lagt sammen med Malt Herred allerede 1684 og det faelles Tingsted forordineret at vsere »paa Grimhede strax ved Dybdal mellem Laurup og Giorklindt«, en Bestemmelse, som dog ikke havde vakt üblandet Bifald, og flere andre havde vaeret bragt i Forslag, blandt disse var Malthoj, det gamle Maltherreds seldste Tingsted, men Afgorelsen var sluttelig truffet af Stiftamtmanden (Hans Knudsen i JySaml. 4. IV, S. 194-201).

Hermed var det vist Tilstanden fra de aeldste Dage, som genoprettedes, idet Go:rding Herred ikke naevnes i Valdemars Jordebog, men dog er udskilt fra Malt Herred i den resterende Del af det 13de Aarhundrede.

Tingstedet i dette Gording Herred var forst i Sognet, hvorefter
det kaldtes, paa Sonder Gording Hede, »ved Tinglund
Ris« (jf. O. Nielsen: Gording Herred, DSaml. 2. 11, S. 1 f.).

221. Malt Herred skal ogsaa for have omfattet Gording Herreds Omraade — og paa trebundet Skel mellem Aastrup og Vejrup Sogne i Gjording Herred og Hoisted i Malt, i det sidste Sogn, paa Gjorklint Grund, hvor der ogsaa nordost for Kirken laa en Bakke: Kongensbjerg, der ligger Malthoj, hvor man med stor Rimelighed kunde soge de forenede Herreders seldste Tingsted (jf. Hans Knudsen i JySaml. 4. IV., S. 194 ff.).

Malt Herreds Ting skal have staaet ved Malt Kirke, men
1638 laa det »i Brorup Sogn, i Hulvad Skov, som kaldes

Hessel (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1902, jf. DSaml. 2. IV., S. 110). Velsagtens flyttet hertil efter den kgl. Ordre 1577 (GGD II Nr. 88 1577 28/_i2), der paabod at flytte »en Part Herredsting i Koldinghus og Skodborg Len — lagt paa übelejligeSteder og ikke midt i Herredet —«, for naermere end det angivne Sted kunde man daarligt komrae Herredets Midte.

Men iovrigt bortmageskiftedes naeste Aar og et Par Aar efter baade Hundsbask og Skodborghus tilliggende Gods, saa alt Kronens Gods i Herredet gik ud af Kronens Eje, deriblandt ogsaa Hulvadgaard (KrSk. I. 1578 3/₇, 1580 22/s).

Ved kgl.t aabent Brev af 1687 26/u (Jyske Reg. Nr. 166) beskikkedes Christoffer Pedersen til Herredsskriver i Gording-Malt Herreder. Men allerede det folgende Aar tildeltes Bestillingen Anders Gregersen (Jyske Reg. Nr. 35, 1688 3/₃, fordi Christoffer Pedersen havde frasagt sig Bestillingen.

221. Hunderup Birk var formeligt oprettet ved kgl. Bevilling til Niels Lange til Kjaergaard: fri Birkeret til Hundrup Sogn i Gjording Herred, hans Tjenere i Vilslev og Darum Soghe skulle herefter ligge til Hunderup Birketing (KrSk. L, 1559 8/₆).

Det af Niels Lange byggede Herresaede Kaergaard laa i Huriderup Sogn, men for stod Kaergaard eller Riber Kaergaard i Vilslev Sogn; deter muligt en aeldre samlet Ejendom, der af ham forenedes under Birkeretten. Grundstammen var det Kaergaard, som hans Fader for ham havde besiddet, efterhaanden tilkobte han sig yderligere Gods i de naevnte Sogne: fra Kronen fik han 1542 Alsbrogaard sonden ved Sostrup (KrSk. 1542 10/₆) samt senere tre Gaarde i Vilslev og 1 i Hunderup (sstds. 1561 8/₇), af en Borger i Ribe 5 Gaarde og Gods, liggendes udi Vilslev udi Gording Herred, som er fri Gods og kommen fra Kaergaard, fra Ribe Helligaandskloster en Gaard (Rig. Forf. 1552-1559, S. 439 f.), ved Mageskifte fik han fra Mariager Kloster i Darum Sogn og By, Darumgaard med 7 Gaarde og 801. (KrSk. 1554 8/₄, jf. DMag. VI, S. 159 og Rig. Forf. 1552-1559, S. 494 f.).

Fr. v. Gersdorff modtog 1687 2U kgl. Bevilling paa Birkerettigheden, Bestallinger konfirmerede 1690, 1791 2/i2 lagdes Birket under Riberhus Birk, og 1812 17/i til Gording-Malt Herreder.

222. L0 Herred. 1579 var Trojborg Slot, saaledes som Peder

Rantzau selv har haft det i Vserge, med Gods i (Hojer og) L0 Herred(er), samt en Del for til Riberhus, mageskiftet til Lensmanden, som skulde besidde Godset med samme Hojhedog Rettighed som Kronen, baade med Herredsting, Herredstingsret,Strom, Jus Patronatus og i andre Maader (KrSk. 1., S. 266 f.) — dog at han skulde svare til Viborg Landsting. Deter et nsesten enestaaende Tilfselde i Danmark,ikke just at en Herremand besidder sit Gods som Ejendom med alle kgl. Rettigheder — saaledes var Forholdetjo faktisk i ethvert adeligt Birk — men her var det baade reelt og formelt et helt Herred med Hojhedsretten, som overdroges. Som det forovrigt kun er sket paa lignende Maade i Svansen med Riseby Herred. Stort var L0 Herred dog ikke paa dette Tidspurtkt, og endda var dets Jurisdiktionblot en god halv Snes Aar for udvidet. 1558 6h befaledes det, at Visby Sognemsend, der hidtil havde sogt deres Ret under dem selv (altsaa dette Sogn havde udgjort et Birk; jf. ogsaa GDD 11, S. 7, Neissbo, d: Visby Ting), fremtidig skulde ligge til Lo(ve) Herredsting. Og i netop Visby Sogn laa det Slot, med hvilket det var afhsendet til Peder Rantzau:Trojborg, og med hvilket det — Slot og Herred forst en hertugelig Besiddelse, men bortpantet, af den driftige Dronning Margrethe var erhvervet fra Panthaveren. Trods Hertugernes Protester (jf. SRD VII, S. 277, 344) forblev begge under den danske Krone og Viborg Landsting, selvomde indtil Reformationen var pantsat til Ribe Biskopperne,som atter bbrtforlenede dem. Og 1572 kom de altsaatil den davaerende Indehaver med de nsevnte Herligheder.Den udstrakte Hojhedsret gav Anledning til forskelligeStridigheder, fordi Herremsendene vilde fortolke den yderligere til deres egen Fordel. (Se Sonderj. Aarboger 1895, S. 225 ff., kf. Secher: Kongens Rettertingsdomme 1., S. 176 ff. o. fl. St.).

Der var imidlertid ikke Tale om, at dette store Gods dannedeet Enemserke, naeppe nok Visby Sogn, som dog med Undtagelse af et Par Huse i Gjerup By laa til Trojborg, i Randrup Sogn var Forholdet et lignende, 2 Gaarde i Sognebyenudgjorde her den slesvigske Del, i Brede Sogn var Forholdet mellem Ejendomme af de to Kategorier, kongerigskog slesvigsk, som 2 til 1, i Dostrup som 4 til 1, i Mjoldensom 6 til 1. De slesvigske Dele af de paagaeldende Sogne

var vel tingpligtige til L0 Herredsting, men i adskillige andreAnliggender undergivet Hertugdommets Lovgivning, saaledeshverken matrikulerede i 1662/64 eller opmaalt og matrikulereti 1688, som de kongerigske Dele. Langt den overvejendeDel af de sidste horte paa naevnte Tidspunkt under Trojborg, nogle ganske enkelte hist og her under Schackenborgog blot en storre Del af Mjolden under Ribe Hospital — Forhold som i det hele og store laa fast fra den Gang og til 1864 (KrSk. I. o. anf. St., Matr. 1662, 1664 og 1688, jf. de »Jessenske Relationer« i RA (1743) samt Trap Danmark I. Udg. Speciel Del II).

L0 Herreds Ret holdtes omkr. Midten af det 18de Aarhundrede i et Hus ved Bredebro, noget sydligt i Jurisdiktionen i dens davaerende Udstraekning, men paa anden Maade ret centralt i det egentlige L0 Herred. — For det maa erindres, at den Del af dette, hvortil Peder Rantzau fik Hojhedsretten, kun var godt Halvdelen af det gamle L.O Herred. Som foruden de ovennaevnte Sogne, altsaa undt. Visby, tillige omfattede Norre Logum samt Logum Klostersognes anselige Arealer, der imidlertid fra meget gammel Tid var unddraget den almindelige Retspleje og udgjorde Logum Klosters Birk, senere Logum Kloster Amt i det Slesvigske — og uden nogen Forbindelse med Norrejylland og Viborg Landsting.

222. Schackenborg Grevskab var oprettet 1676 for Grev Otto Didrik Schack. Det var dog hans Fader, den kendte Feltherre Hans Schack, som havde lagt Grunden og sammenkobt Godset med dette Formaal for oje — fornemmelig ved at erhverve de udstrakte Besiddelser paa denne Kant, som i aeldre Tider havde hort under Ribe Bispestol. Deriblandt forst og fremmest Hovedsaedet, det gamle Mogeltonderhus, Bispernes faste Slot, som altsaa 1676 ved Erektionen fik Navneforandring til Schackenborg, og dertil Mogeltonder, Ballum, Lustrup og Ves;terland-For Birker.

Mogeltonder Birk var Mogeltonder og Daler Sogne, af hvilke den altovervejende Del fra meget gammel Tid havde hort til Bispestolen, derefter til Kronen under Riberhus: Ugedagstjenere til Mogeltonder, fra 1583 til 1599 afhaendet til Benedict Rantzau, men tilbagekobt og endelig 1661 solgt til Hans Schack (jf. Riberhus L. Extr. Mdtl. 1606, KrSk. 1., S. 102 f.).

De slesvigske Hertuger havde allerede i det 13de og igen i det 14de Aarh. bekrseftet Bispestolens udstrakte Hojhedsret (Staatsbiirgerl. Magazin IX, S. 805 ff.), Birkeretten stadfsestedes med de ovrige Bispens Birker af Kristiern I (Kinch: Ribe I, S. 366).

Ballum Birk, ogsaa fra det 13de Aarh. i Bispernes Vaerge, Hojheden bekraeftet af Hertuger og Konge (jf. o. anf. St.) udgjordes af Ballum Sogn undtagen ganske enkelte Ejendomme. — Her var Centrum vel intet befaestet Slot, men Brink Ladegaard, der imidlertid var nedlagt, da dette Birk solgtes. — I Tiden efter Reformationen havde den derimod vseret bortforlenet for sig til Jorgen Hansen, men saaledes at selve Birket fremdeles laa til Riberhus, undtagen at »Birkemsendene« skulde besorge Arbejdet til Gaarden, som de for havde gjort. Derfor skulde Jorgen Hansen saa svare en Afgift til Lensmanden i Ribe, hvilket Forhold imidlertid gav Anledning til Tvistigheder mellem ham og Birkemsendene, som beklagede sig over at have »tvende Herskaber, baade til Brink og Riberhus«, og hsevdede kun at vaere pligtige til at arbejde, naar de havde Brugen af de Enge, som nu J. H. besad efter sit Forleningsbrev, og de forte Sagen ind for Rettertinget — men der tabte de; for det i Rette lagte Forleningsbrev bestemte i alle Enkeltheder Hoveries Storrelse (inden hvert Aar — hver en Dags Slaet, en Dags Riven, en Dags »Skyordt«, sex Lacs H0 og sex Lass Torv at tage — hver to om en Plov »ett forledt huer«, 2 Dages Mogaegt, hver to Dages Torvgroft og hver to en Skovaegt efter Tommer til Gaards Bygning), og J. H. forte Vidne af Ly Herred, at for.ne Birkemaend sloge H0 og grove Torv, ragede og skar med Jesper Persen, der han havde Brink, naar han dennem tilsagde. Desligeste at de arbejdede til Brink den Stund Biskop Iver Munk selv havde samme Gaard med Plojning, Mogaegt, sloge H0 og ragede og grove Torv og andet Arbejde som daglig skulde gores udi for.ne Gaard (Herredags Domb. 1547-49, S. 70). Siden lykkedes det dem derimod at faa Ladegaarden nedlagt, mod en aarlig Afgift, svaret i Faellig af hele Birket, men saa nod de til Gengseld heller ikke lsengere Skattelettelsen som Ugedagstjenere.

Under dette Birk horte den storste Del af Romo, tillige
med »List 01and«, den nordligste Del af oen Sild, muligvis
engang en 0 for sig.

Vesterlands For med Amrum, hvor Retten altsaa endnu dengang plejedes paa sin saeregne Maner, efter frisisk Maade (se nedenf. jf. Trap: Slesvig L, S. 121), vanned Trojborg kobt af Dronning Margrethe og delte i det hele Sksebne med Slottet. Men Beboerne i dette Distrikt regnedes alle for jordegne Bonder (o. anf. Riberh. L. Extr. Mdtl.).

Lystrup Birk. Lidet Sonden for Ribe ligger et lidet Birk, kaldes Lystrup Birk, hvilket Vellovlig Ihukommelse Salig Hr. Feltherre af Schack sig fordum haver til kobt og underlagt Grevskabet Schackenborg — skriver Herredsfogden i Skads H. Anders Saaby — hvilket forsaavidt var rigtigt nok, som Hans Schack 1661 fra Kronen havde med Mogeltonder kobt Lustrup Birk, eller dog Storsteparten deraf med tilhorende Birkerettighed (KrSk. 11, S. 103), men sidenhen havde han ganske vist atter bortskiftet Godset i dette Birk for en Del Riber Kapitels Gaarde, laengere sydpaa (KrSk. 11, S. 143), idet han ikke havde kunnet, maaske heller ikke villet overdrage Birkeretten. Fra Kronen var atter noget af Birkegodset solgt til andre (saaledes 1668 25/₆, KrSk. 11, S. 278), derfor Landsdommernes Indstilling.

Men forovrigt var de jurisdiktionelle Forhold i Ribe Bys
umiddelbare Omegn dels noget indviklede, dels gennem Tiderne
undergivet adskillige iEndringer.

Forst havde Christiern I bevilget Set. Nikolaj Kloster liggendes udenfor Ribe, Birk og Birkeret med alle Klostrets egne Tjenere og paa Klostrets Mark i Tunge og paa Tunge Mark, desligeste og med Klostret Tjenere udi Tved, en Rettighed som senere Frederik I havde stadfsestet (CCD I. Nr. 145, 1563 16U). Som det synes, kunde der i dette Tilfselde vsere al Anledning til at bekrsefte Birkeretten, eftersom Klostret med dets Ejendomme i Tved og Tunge laa inden for Ribe Byfred (Riberhus L. Jb. 1562, jf. Matr. 1662/62), og efter Reformationen lagdes »Vor Frue Kloster for Ribe« som det da kaldtes, som Ladegaard til Riberhus.

Syd for Ribe laa dengang Lustrup Birk til Biskoppens befsestedeGaard, helt fra Begyndelsen af det 13de Aarhundredei Bispestolens Vasrge; ogsaa dette Birk var efter Sekulariseringenlagt til Riberhus (DMag. 4. IV, S. 192), tilligemed Logum Klosters Gods i Sem Sogn, ogsaa fra forst af liggende til en Herregaard, og 1555 bevilgedes det Beboernei dette, at de, da de besvseredes med stor og Arbejdetil

bejdetilRiberhus, fremtidig maatte soge deres Ret til LustrupBirketing,
som skulde holdes om Tirsdagen (1555 16/n).

Men nogle Aar senere lagdes samtlige Kronens og Kirkens, Kapitels og Klostertjenere i Kalslund, Gram, Fros og Tyrstrup Herreder til Set. Nikolaj Klosters Birk — af Hensyn til Lensmanden, der ellers ikke kunde overkomme »til Rette at forsvare og fordagtinge Kronens vidt og bredt spredte Ejendomme«, ej heller kunde »bekomme Kronens Skat, Tynge og anden Rettighed« (1563, CCD I, Nr. 145).

Dette Brev blev imidlertid igen nogen Tid efter genkaldt, da Hertug Hans den iEldre havde klaget over, at hans Undersaatter paa den Maade besvseredes mod Loven, og det befaledes Krontjenerne indtil videre atter at soge deres Ret ved de ssedvanlige Herredsting. Imidlertid paabodes det den kgl. Lensmand at indgive sin skriftlige Erklsering vedrorende en Rsekke Artikler, Hertugen i samrne Anledning havde opsat, og muligt har Lensmandens Udtalelser aendret Statsmagtens Syn, i det mindste paabodes det efter et Par Aars Forlob, at det forste Brev alligevel skulde staa ved Magt. Det var fremkaldt paa Grund af, at Slottets og Kapitlets Tjenere havde klaget over, at de paa Herredstingene i »Fyrstendommerne« ikke blev hjulpne saaledes til deres Ret, som det burde sig, og da de nu fremdeles forurettedes — og Kronen andetsteds i Riget holdt Birketing ved sine Slotte — tilholdtes det Lensmanden strax at lade det tilsendte Brev forkynde for Bonderne (CGD I, S. 665, 1572 23/₇, jf. KB 1574 5/₁₀).

Det var vel rigtigt nok, at Kronen i Almindelighed holdt Birketing ved Slottene, men Reglen var rigtignok den, at kun Tjenerne indenfor selve Birket holdt dettes Ting for deres rette Vaerneting. Her skulde altsaa komme Strogods i flere Herreder under eet Birketing, men allerede to Aar senere, ved den Koldingske Afsked 1576, gjordes Ordningen atter til intet — for endelig over halvandet Hundrede Aar efter at realiseres ved Reskript af 1735 15/i₇ —og under dette Riberhus Birk lagdes endelig 1812 7/₇ Lustrup Birk, indtil 1859 Jurisdiktionen Ribe Herred dannedes (Trap I. Udg. Aim. Del, S. 241, jf. Speciel Del 11., S. 1008).

Det vil vaere iagttaget, at de ovenfor omhandlede Birkejurisdiktionerdaekker
de »kongerigske Enklaver« i HertugdommetSlesvig,

dommetSlesvig,og saaledes med Undt. af det siste Lystrup-
Riberhus afstodes i 1864. —

Deres Bestanddele var altsaa dels det gamle Ribe Bispessedes Gods i Sonderjylland, dels et Resultat af Dronning Margrethes Bestraebelser for at behandle Sonderjylland analogt med Norrejylland, hvilket virkelig i disse enkelte Tilfaelde — men desvaerre ogsaa kun i disse — lykkedes.

For den tilstraebte Fuldstaendigheds Skyld bor i denne Forbindelse naevnes endnu et Krongods i det sonderjyske, paa samme Maade erhvervet af Dronning Margrete og muligt i Middelalderens Slutning, men i hvert Fald fra 64 under Viborg Landsting, nemlig Skinkelsborg Birk, et af de otte Sogne i Norre Tyrstrup Herred. Denne Besiddelse — det hele Stenderup Sogn, og dertil noget Strogods, kobte Dronningen af Claus Limbek og fra hertugelig Side protesteredes der som ved de ovrige Erhvervelser, men med samme Held. Endnu i det 15de Aarhundrede administreredes Skinkelsborg Len af en kgl. Lensmand, ham paa Hindsgavl (Rep. 1442 "/e), men i det 16de Aarhundrede laa det til Haderslevhus og delte siden Sksebne med dette Amt. Endnu ligger Resterne af Skinkelsborg Voldsted ved Stenderup By, men Hovedgaardsdriften var ophort allerede i det 16de Aarhundrede og Frederik I afhaendede tilogmed selve Hovedgaarden med dens Jorder som Selvejer-Bondegods.

Som et af de otte Sogne forblev dette altsaa under Danmark.