Lidt om Vangstorp i Sulsted Sogn.

I »Traps Danmark« sidste Udgave staar under Sulsted
Sogn i Kjaer Herred bl. a. folgende:

»Torpegaard (1553: Torop)« — og »Landsbyen Vangstorp, hvori Drosten Niels Olufsen (Bild) skoder 3 Gaarde til Kong Erik Menved, og som endnu naevnes 1514, er formodentlig blevet afbrudt og lagt under Hovedgaarden Vang«.

Den forste Oplysning er ikke rigtig; thi Torpegaard
i Sulsted har intetsomhelst med Torop af 1553 at
gore.

Den nuvserende Torpegaard, Matr. 9a i Sulsted
Sogns nordre Ejerlav, er en gammel Udflyttergaard
fra Sulsted By.

Den laa tidligere Vest for Praestegaarden, lige sonden til Gaarden Hwoll, Matr. 7, som den oprindelig var Halvgaard fra; og da den ved Udskiftningen i 1790erne bestemtes til Udflytning, blev den af den davaerende Faester flyttet ud paa sin nuvaerende Plads paa »Streng Fald« N. V. for Sulsted By.

Den kaldtes da Staergaarden efter en Slaegt, som i mange Aar havde haft den i Faeste, og Navnet Torpegaard fik den forst, efter at Niels Jensen Torpegaard fra Vadum i 1826 havde overtaget den.

Den Lokalitet, der ifolge Praesteindberetningen af

1553 kaldes Torop, er derimod identisk med den ovenfornsevnte
Landsby Vangstorp.

Vangstorp, Wongstorp, Torop, Torup, Torp naevnes
mange Gange.

Omkring 1300 solgte Drosten Niels Olufsen Bild noget Gods i Sulsted til Kong Erik Menved. Men nogle Aar efter, sagtens i den urolige Tid, da »Tyskerne reves om Danmark«, og da de danske og tyske Stormaend sloges om Sturnperne, satte Niels Palk og Marsken Erik Nielsen Banner, der skrev sig til Elkjser, og hvis Slaegt senere beboede denne Gaard, sig i Besiddelse af en Del Krongods i Sulsted Sogn. Men efter at Valdemar Atterdag igen havde bragt ordnede Forhold til Veje i Landet, afkrsevede han de danske Stormaend det Krongods, som de havde ranet.

1355 bemasgtigede han sig »Ellaekiaer, Byraeholt, 7 Gorde i Swlaestath, 1 Gord i Waestrebiaergh og 3 Gorde i Vongstorp, som Nicolaus Olafsen Drost havde solgt og skiodet til hans Farbroder Kong Erik og aldrig af ham var afhaendet, uagtet Nicolaus Palck og Erik Niclesson i endel Aar ulovlig havde anmaset sig samme Gods«.

De to Gaarde i Vangstorp beboedes af Niels Karlsen og Peder Degn, der svarede henholdsvis 12 og 6 Tdr. Korn aarlig i Landgilde, medens den tredje Gaard, der stod til 12 Tdr. Korn, var ode.

Efterhaanden afhsendede Kronen sine Gaarde i
Vangstorp til Kirken og Adelen.

1505 mageskiftede Biskop Niels paa BorglumklosterGods med Kong Hans. Kongen fik noget Gods i Lindholm for 2 Gaarde i »Wongstorp«, hvis Faester i Stedet fik 2 af Kronens Gaarde i Vadum i Faeste. D. 10. Okt. 1514 overlod Marqor Jul til Bsekmark ved Soskendskifte sin Broder Niels Jul af Egeskov 2 af

sin Hustrus Gaarde i »Wongstorp«, saaledes at Niels'
Kone skulde beholde Gaardene 4 Aar efter hans Dod.

I Praesteindberetningen 1553 naevnes — Torup:
gorde 3, bole 3.

I Kjser Herreds seldste Tingboger, der begynder
1631, naevnes Torp eller Torup mange Gange; men
henimod 1650 synes Navnet helt at forsvinde.

Hvor laa da dette Torp eller Vangstorp i Sulsted
Sogn!

Vangstorp er identisk med det nuvserende Melsted;
eller rettere sagt de 7 Melstedgaarde er Resterne af
den anseelige Landsby.

Allerede i Middelalderen blev det halve af Byen
lagt under Vang Hovedgaard.

I 1553 havde Byen 3 Gaarde og 3 Boel; og hvad
forstod man da ved »Gaard« og »Boel«?

Hvis man drager en Sammenligning mellem Sulsted Sogns 3 Landsbyer i 1553 og 1662, da den forste Matrikel sattes, ser vi, at Sulsted By i 1553 havde 10 Gaarde og 4 Boel, der i 1662 svarer til 10 Gaarde a 7—lo Tdr. Hartkorn, og 4 Halvgaarde a 3—5 Tdr.

Vestbjerg bestod 1553 af 4 Gaarde og 2 Boel; og i 1662 havde Byen 2 Helgaarde, nemlig Vestergaard (nu Matr. Nr. 14 og 15) med 10 Tdr. Hartkorn og den nuvserende Vestbjerggaard (Matr. 17 og 18) med 8V₂ Td. H. K. — samt 6 halve Gaarde, nemlig Matr. 16, 19, 20, 21, 22 og 23 (Tandal) med fra 3—4 Tdr. H. K.

Det vil sige, at 2 af Gaardene fra 1553 i Mellemtiden
er blevet delt; men Antallet stemmer rigtig nok.

Resultatet bliver, at man regnede o. 8 Tdr. Hartkorn til en Gaard og ca. 4 Tdr. til et Boel, og at Boel i 1553 svarer til Halvgaard i 1662. Ganske vist tales der ogsaa i 1662 om Boel; men deter ganske smaa Gaarde paa I—2 Tdr. H. K.

1553 naevnes »Byelholt: 2 Boel«; og 1662 nsevnes »Byrholt, 1 Halvgaard — 5 Tdr. H. K.« og »Tueden, 1 Halvgaard — 3 Tdr. H. K.«, hvilket vil sige, at den gamle Enestegaard Byrholt var bleven delt i 2 Boel eller Halvgaarde.

Hvis man nu anlaegger samme Maalestok for Sulsted Sogns tredje Landsby, ser vi, at Torops 3 Gaarde og 3 Boel fra 1553 i1662 er blevet til 8 Halvgaarde med hver o. 4 Tdr. Hartkorn.

Desuden er der 1662 3 mindre Ejendomme, hvoraf den ene (oster Melsted), som kaldes »Et ringe half Boel« og ansaettes til 1 Td. H. K., er taget fra Gaarden Melsted, medens de to andre, der bensevnes »Boel« og er hver paa 2 Tdr. H. K., oprindelig udgjorde Halvgaarden (1553 Boelet) Norgaard.

Dette vil altsaa sige, at Torup i 1553 ganske svarer til Melsted i 1662; og folgelig er By ens Areal ikke bleven naevnevaerdigt formindsket i Tiden 1553^—1662. Inddragelsen under Vang maa altsaa ligge forud for 1553 — ja vel helt tilbage i Middelalderen.

Hvor stor en Del af Vangstorp emu inddraget under

I Midten af 1600erne opstod der en Strid imellem
Sulsted Sonder- og Norsogn, det vil sige mellern sondre
og norre Ejerlav.

Bonderne ydede lige mange Tonder Korn i Kirkeog Bispetiende; og det havde fra gammel Tid vseret Skik, at Sondersognet, der bestod af Vangstorp, Vestbjerg, Agdrup, Hedestederne, Byrholt, Tveden og Hostrup, skulde yde Sognets Kirketiende, medens Norsognet, der bestod af Sulsted, Stapris, Langelund, Dall, Stoulund og Nibstrup, skulde udrede Bispetienden.

Men da det sondre Lav oprindelig regnedes for det

bedste, var Gaarden Tandal, som svarede 5 Skp. Rug,
12 Skp. Byg og 5 Skp. Havre, lagt til det nordre Lav.

Saaledes havde Ordningen vaeret i mange Aar; men nu havde Vangs Ejere tilegnet sig saa meget af Torps Jorder, at Beboerne i Sondersognet syntes, at de blev forfordelte, hvorfor de kraevede en mere retfaerdig Fordeling af Tienden.

Forovrigt endte Striden med, at Enestegaardene
Langelund, Dall og Stoulund skulde svare Kirketiende
med det sondre Lav.

Under denne Sag blev der taget Tingsvidner; og da var det, at gamle Christen Ibsen i ostbjerg (f. 1571, t 1665) i 1661 stod paa Kjaer Herredsting og fremkom med den interessante Oplysning, at han kunde huske fra 70 Aar tilbage; og da fortalte gamle Folk (i Melsted, hvor han var fra), at de havde hort, at der var taget 100 Tdr. Land fra Sulsted sondre Lav og lagt under Vang.

Christen Ibsens Vidnesbyrd stemmer ganske med foranstaaende Beregning af Gaarde og Boel og peger hen paa, at Inddragelsen under Vang ligger meget langt tilbage — maaske helt tilbage i 13^—1400erne.

I 1683 bestod Melsteds dyrkede Areal af 135 Tdr. Land, saa det gamle Vangstorp har vaeret naesten dobbelt saa stort. Hovedgaarden Vang havde naevnte Aar 149 Tdr. Land under Plov, hvoraf de 100 Tdr. var tagne fra Melsted.

I Kjser Herreds Tingbog for 1631 findes en Fsester
liste med Landgildeydelse for Vang Gods.

Der fandtes da i Torp 8 storre og 8 mindre Ejendomme.
Heraf var Halvgaarden Krogsgaard og Smaastederne
Bryndengaard og Siege Udflyttersteder.

Tilbage i Torp By bliver de 7 Gaarde, som endnu
findes, samt 3 smaa Gaarde og 3 jordlose Huse.

En Gaard og et Sted kaldes Melsted (det mellemste Sted); og senere i Tingbogen skelnes imellem Gaarden Melsted og Stedet oster Melsted, der i 1631 beboedes af Chr. Christensen og Per Olesen. Gaarden Melsted er det nuvaerende Matr. 8, Peder Nielsens Gaard; og 0. Melsted er en Parcel derfra og identisk med det »ringe Half boel«, som i 1662 beboedes af Per Olsens Son Bent Pedersen.

Paa det seldste Matrikelskort over Melsted ser man mellem Gaardene Matr. 8 og 9 en lille 4-kantet Toft. Her laa 0. Melsted, der blev nedbrudt 1730^—40, medens dens Jorder lagdes til Abrahamsgaarden.

Navnet Melsted, der oprindelig var knyttet til Gaard Matr. 8, og som vel sagtens var opstaaet, fordi denne Beboelse var den midterste i den Gaardrsekke, som dannede det gamle Vangstorp, er efterhaanden blevet Navnet paa hele Landsbyen.

I Tingbogerne bruges Navnene Torp, Torup, Melling, Milling og Melsted i Flseng om Byen; det sidste Navn sejrede, og 1662 kaldes Byen Melsted, som den hedder den Dag i Dag.

1640 nsevnes Jep Andersen i Torp, 1645 Jep As. i Melling og samme Aar Jep As. i Melsted; men deter samme Mand, der er Tale om, og han boede i Nr. 7, Jens Byrholts Gaard.

1641 om tales Anders Henningsen i Torp, og 1646
kaldes han Anders Henningsen i Melling; han boede
i Norgaard, Matr. 32.

1641 siges i Skiftet efter ovennaevnte Chr. Christensen
i Melstedgaarden, at han boede og dode i Torp.

Adskillige gamle Stednavne fra Melsted er ligesom »Torp« gaaet i Glemmebogen. 1631 og 32 nsevnes Niels i Sondergaard, og 1650 Jep Nielsen i Sondergaard; det er Matr. 10, Fr. Gregersens Gaard. Norgaard naevnes

ofte i Kirke- og Tingbogerne; og gamle Folk husker
endnu Huset Matr. 32, der stod paa Norgaards Plads.

1643 og senere: Niels Nielsen i Bryndengaard. Fra
1631 og op imod 1800 naevnes Krogsgaard, hvilket
Navn endnu huskes.

1631 naevnes Peder Nielsen i Siege.

Navnet naevnes ikke i Matrikelen 1662, og Stedet
er vel da under Vang; muligvis har Siege ligget ved
Poskier s-Engene.

1648: Niels Christensen i Borregaard, 1658: N. C. i Borriggaard og 1660 N. C. i ostergaard er een og samme Mand, hvilket betyder, at Borregaard er et aeldre Navn for Matr. 12 ostergaard. Bryndengaard laa paa Vangs Mark N. V. for Bak Molle. Ovennsevnte Niels Nielsen er nok identisk med den N. N., som o. 1650 fik Stegenborg i Fseste.

Gaarden nsevnes ikke 1662. Den er vist da nedbrudt; og dens Faester synes som ovenfor naevnt at vaere flyttet til Sulsted. Gaarden maa have ligget mellem Hovdiget og den gamle Dam, der ligger paa Viggo Larsens Lod.

Krogsgaard laa nordligst paa Torpe Mark i Krogen mellem Vang og Hostrup Jorder — lidt N. 0. for Chr. Christensens Gaard. 1662 kaldes den en halv Enestegaard og ansattes til et Hartkorn af 4 Tdr. 2 Skpr. 2 Fdk. og 2 Alb. Landgildeydelsen til Herskabet paa Vang var: 2 Tdr. Byg, 1 Oxe at fodre, 1 Svin, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Hons og 1 Td. Havre. Faesteren var da Bertel Sorensen, Son af Soren Bertelsen, som 1640 var Faester af Krogsgaard.

I Markbogen naevnes 1683 i Melsted Mark:

1. Byens Fald (1790: Vester og oster Toft).

2. Wlls (Ulvs) Fald (1790: Vester- og oster Sandens

3. Sdr. Sneborre Fald (1790: Sdr. Sneborre Fald).

4. Sneborre Fald (1790: Vester Molle Fald).

5. Mellem Sneborre Fald (1790: Nr. Sneborre Fald).

6. Hoyens Fald (1790: Nor- og Sonder Hoyens Fald).

Heraf havde Krogsgaard, som var i Markfaellesskab med Melsted, 22 Agre i Hoyens Fald, 13 Agre i Mellem Sneborre Fald og 4 Agre i Sdr. Sneborre Fald, ialt 238080 □ Alen under Plov. Deter 17 Tdr. Land. Bsek Molle havde 4 og Melsted 109 — ialt, Krogsgaard iberegnet, 130 Tdr. Land under Plov. Om Krogsgaard bemaerkes, at den har en Kaalhave norden for Gaarden.

Faesteren hedder nu Christen Laustsen; hans Hartkorn
saettes 1688 til 2—7—o—l.

Foruden ovennaevnte Agre i Melsted Mark maa
Krogsgaard have haft noget Sserjord omkring Gaarden.

O. 1700—o. 1730 bed Faesteren Niels Mikkelsen; han efterfulgtes af Lars Nielsen, der endnu 1756 var Faester. Gaarden har da sit gamle Hartkorn; men o. 1760 blev den splittet, idet Jorderne deltes imellem Vang og Melsted. Det synes, som om Vang har faaet Marken omkring den gamle Boplads.

Betragter man Kortet, ser man, at Vangs Mark her danner et 4-kantet Indhug i Melsted og Hostrup Jorder. Hovdiget, som omkranser Vangs Jorder, har en Kserne af store Kampesten; men Indhugget har ingen Kampesten om sig; deter kun omgaerdet af et Jorddige, som blev lavet da Krogsgaard nedlagdes.

Efter Brondengaards Nedlaeggelse synes der jaevnlig at have vaeret to Faestere i Krogsgaard. Muligvis har den ene Faester haft nogle af den gamle BrondengaardsJorder i Brug. I 1660 naevnes Jens Christensen, senere Christen Andersen og Anders Christensen. 1724

naevnes Jens Christensen m. HK. 1_—1_—o—l0_—1 i Krogsgaard;men Krogsgaard Hartkorn var jo 1688 sat til 2—2^—7^—o—l.0^—1. 1767 eksisterer Krogsgaard kun som en jordlos Ejendom, der beboes af 2 Husmsend, af hvilke »Ove Iversen i Krogsgaard giver 2 Rdlr. i Huuspenge«, medens Christen Andersen kun giver 2 Mark. Disse to sidste Fsestere i Krogsgaard dor faa Aar efter, Christeni 1772 og Ove i 1778; og herefter nedrives Gaarden.Hvilken Del af Vang Hovedgaards Jorder er det saa, som har hort til Vangstorp?

Det ses let af vedlagte Kortskitse, der er Kopi af
det aeldste Matrikelskort, sammenlignet med en samtidig
Beskrivelse af Vangs Marker 1791.

Vangs Jorder deltes i Retningen Syd til Nord af Poskiersgroften, der 10ber gennem Poskiersengene og mod Syd gaar over i Enggroften, der danner Skel mellem Vang og Melsted Enge.

osten for Poskiersgroften nsevnes 1791 folgende
Marker:

I. Skjot Fald (1688: Det Fald ved Skjottens): 38
Agre — ialt 21,6 Td. Land.

11. Fruerleds Fald (1688: Fruerleds Fald): 34 Agre
— ialt 22,58 Td. Ld.

111. Neder Fruerleds Fald (1688: Fruerl. F.) og Bremerholms
Fald: 59 Agre — ialt 22,56 Td. Ld.

IV. Mellem Fald (1683 og 1790 Midter Fald): 32 Agre
— 22,1 Td. Ld.

V. Krogsgaards Hedes Fald og Bronnumgaards Tv&ragre:
19,01 Td. Land.
Ialt: 108 Tdr. Land under Plov.

Hertil kommer et Stykke Jord »Gaden« lige vesten for Melsted By — saa kommer vi op paa o. 130 Tdr. Land Agerjord, hvortil kommer 40_—50 Tdr. Ld. Kser og Enge ved Poskiersgroften.

Gamle Christen Ibsen taler i 1661 om 100 Tdr. Land; og naar hertil kommer en Del af Krogsgaard, der 1683 havde 17 Tdr. Land under Plov, samt Brondengaards Jorder, der er identiske med Bronnumgaards Tvaeragre i 1791 — saa stemmer Regnskabet.

Endvidere ligger der paa ostre Side af Poskiersgroften
store Kaer- og Engstrsekninger, som selvfolgelig
ogsaa var under Hovedgaarden.

Heraf fremgaar, at Vangs ostermark fra Poskiersgroften til Hostrup og Melsted Skel er taget fra Vangstorp, der jo berovedes ca. Halvdelen af sit dyrkede Areal.

Selve Byen har oprindelig vseret meget storre; thi
de mange Huse med og uden Jord, der nsevnes i 1631,
er vel Rester af nedlagte Gaarde.

Vangstorp har i sin Velmagtstid vaeret paa 12—14
Halvgaarde, hver paa ca. 4 Tdr. H. K. (gammelt Hartkorn).

Forovrigt er de paagseldende Jorder atter igen kommen fra Vang, idet Arealet Nord for Vangs Vej er lagt ud til 9 Statshusmandslodder, og Arealet Syd for Vej en er kobt til Vestergaard i Melsted.

Nordvestligst i Torp laa Halvgaarden Norgaard, som
1662 var delt i 2 801, hver paa 2 Tdr. H. K.

De to 80l svarer paa Kortet til Matr. 1 og 32. Navnet Norgaard brugtes altid om Matr. 32, medens Nr. 1 er den Ejendom, som de gamle kaldte Abrahamsgaarden.

I 1688 ansattes Norgaard til H. K. o—s—o—l; og o.
1750 kom dens Jord under Abrahamsgaarden, hvortil
oster Melsted kort for var lagt.

Paa Gaardens Plads har i Mands Minde ligget et
Hus beboet af Ole Norgaard.

1688 ansattes Abrahamsgaarden til H. K. 0—5—2—2,2—2,

hvortil senere kom 0. Melsted og Norgaard. Gaardens sidste Faester var Abraham Madsen, Son af den bekendteMads Corfitzen paa Hvoruptorp, der var af den egholmske Morch-Kjaerulfslaegt.

Ved Udskiftningen blev denne Gaard bestemt til Udflytning og fik tillagt et stort Areal, c. 85 Tdr. Ld., Kaerjord i Sognets sydvestlige Hjorne. Gaarden blev dog ikke udflyttet.

Efter Abrahams Dod solgte Gleerup paa Vang »Abrahamsjorden«, Matr. 13, til sin Svoger, Ejeren af det tilgraensende Bjorum i Vadum Sogn, Proprietor Koefoed; og senere solgte Ejerne af de 4 ostlige Gaarde i Melsted deres Kserlodder, ialt ca. 50 Tdr. Land, til Bjorum.

Proprietaer Koefoed lod ca. 1820 opfore et Hus paa Sydosthjornet af »Abrahamsjorden« — saaledes kaldte Folk den store Kaerlod —; og 10. September 1821 fsestede han »det nybyggede Hus i Mejlsted, hvis Ejendom forhen har tilhort den med Kgl. Bevilling under Bjorum henlagte saakaldte Abrahams Gaard« som Livsfaeste til Morten Nielsen. Til Huset horte da 2 Skpr. Hartkorn af Kaerlodden.

Efter Morten Nielsen beboedes Huset af forskellige
Faestere, der var Forvaltere eller faste Husmaend paa
Bjorum.

I 1860erne boede Forvalter Lindbak, efter hvem Huset har faaet Navn, her. Og efter hans Dod flyttede Rasmus Schade Berg og Malvina Steensdatter Blicher, der for havde boet i Vangs Skovhus, ind i Lindbakhuset.

Berg kaldte sig Forvalter; men var vist naermest
Arbejdsmand paa Bjorum.

Her i den lille Ronne paa Torpe Enge kom Digterpraestens
kaereste Barn til at henleve sine sidste triste
Aar i Fattigdom og Usselhed.

Og ad den krogede Engvej dulrede iEgteparrets voksne Son, den aands- og legemssvage Ferdinand, op til Hokeren i Sulsted, — forfulgt af de Vestbjerg Skoleborn, som ikke godt kunde lade Staklen passere uden at lave Lojer med »Sprots«, som han kaldte sig. Han bar forsigtigt paa en »Munk« eller skaaret Krukke, hvori han skulde hente Braendevin.

D. 23. December 1874 dode Malvina, og Aaret efter fulgte den 36-aarige Ferdinand sin Moder i Graven. Berg flyttede nu til Aalborg, hvor han dode d. 26. August 1878. Herefter blev Lindbakhuset nedbrudt.

I Efteraaret 1932 kobte Staten Abrahamsjorden og de 4 andre Kaeflodder af Bjorums Ejer. Jorden emu udstykket til Statshusmandsbrug, og i Sommeren 1934 vil 10 ny Smaahjem rejse sig derude paa den gronne vidtstrakte Slette. Hermed er det sidste af Torpe Jorder atter kommen tilbage til Vangstorp. Til Erstatning for de B—98_—9 Gaarde, som den graadige Herregaard Vang fordum fortaerede, vil Melsted By nu vasre forsynet med 19 nye Hjem; og Poskiersgroften og Enggroften vil atter danne Skel mellem Vang og Vangstorp.

Forovrigt er det vel tsenkeligt, at Vang Hovedgaard
oprindelig er opstaaet ved Nedlaeggelse af en middelalderlig
Landsby Vang.

Fra denne Landsby Vang er saa Vangstorp grundlagt
som en Udflytterby, ligesom Hostrup er grundlagt
fra Vestbjerg og i Nibstrup fra Sulsted By.