Skovgaards drift i Christian Rantzaus ejertid 1635—1663.

Holstens msegtigste adelsslaegt i det 16. og 17. aarhundredeRantzauerne paa Breitenburg havde allerede i det 16. aarhundrede grebet dybt ind i dansk politik og fra begyndelsen av det 17. aarhundrede anbragte slaegtens overhoved Gert Rantzau og derefter hans son Chr. Rantzau, der begge var statholdere i hertugdommerne, store kapitaler i Danmark, idet de kobte en rsekke hovedgaarde i Jylland med Gessingholmi Sonderhald herred som deres hovedbesiddels e¹). Hvornaar og hvorfor Gert Rantzau kobte Skovgaardi Torrild herred, kan ikke siges med sikkerhed,men

---

1) Skovgaards jordeboger vil formentlig ad aare blive trykt i en samlet udgave av de aeldste danske jordeboger. Om driften av Gessingholm er der i foraaret 1935 kommet en avhandling i Historisk Tidsskrift og uddrag av Gessingholms regnskaber i denne periode findes i Jyske Samlinger 5. R. 1. bd. s. 393 ff. Stoffet til denne avhandling er jeg stodt paa under forberedelsen av en jordebogsudgave. Til dette arbejde har jeg fra den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse modtaget en understottelse, for hvilken jeg her bringer mm serbodige tak.

hed,menda Gert Rantzau 24. marts 1621 foretog et mageskifte med Falk Lykke til Bollerup om nogle skovskifter i herredet, var han allerede ejer av Skovgaard.Senere kom Skovgaard til at udgore en vigtig station for de vaeldige oxneflokke, der fra de rantzauskegaarde i Jylland blev drevet ned til Elben, og maaske er det for at faa en saadan, at gaarden er blevet kobt, for paa gaarden selv holdtes kun forholdsvisfaa oxne, og dens drift synes ikke at have interesseret Chr. Rantzau, der ved sin faders dod 1627 var blevet ejer av gaarden, synderligt, da han en tid lang — 1648_—54 — havde den bortforpagtet, medens hans ovrige gaarde blev drevet med stor energi av ham selv, bortset fra Sodringholm og det avsidesliggendeVejbjerg, der ligeledes en tid var bortforpagtet. Ganske vist foretog Chr. Rantzau nogle kob og mageskifterfor at arrondere besiddelsen, men der blev solgt mere vaek, end der erhvervedes, aabenbart til fordel for andre hovedgaarde. Allerede Gert Rantzau havde i 1625 kobt en bondegaard av Christoffer v. Biilow og lagt den til Skovgaard, saa osse han har vaeret inde paa at arrondere godset.

Forste gang, gaardens tilliggende kan fastslaas, er i 1635, da den var paa 410 td. hk, men i 1650 var det sunket til 359 td., hvilket omfang den beholdt til Chr. Rantzaus dod i 1663. I hartkorn er her ikke blot regnet de avgifter fra bonderne, der av samtiden regnedes i hartkorn, men osse de beder¹), der som gsesteriavgifter, huspenge etc. ikke regnedes med, da man kun paa denne maade kan faa et virkeligt billede av gaardens vaerdi. Hovedgaarden var i 1638 taxeret til 18 td. 4 skp. hk.

Skovgaards bondegods laa staerkt spredt. Koll erupsogn,

---

1) avgifter o: landgildeydelser.

rupsogn,hvori hovedgaarden ligger, er meget lille, og i selve Kollerup by laa kun een gaard og ett hus, mens 11 gaarde og 2 bol laa i sognets anden storre by Hygom, og to gaarde Gravensgaard og Breda1 laa uden for landsbyerne. Storstedelen av det ovrigegods laa i de omliggende sogne Jelling, Vindelev,Hvejsel og Givskud, et par brug i de noget fjaernere oster Snede og orum¹) sogne og tre gaarde og 2 bol helt oppe i Lundum i Vor herred. Dette gods horte i hele perioden til gaarden, mens 3 gaarde og 1 hus i Hogsholt i Hover sogn og 7 gaarde, 1 molle, 3 bol og 5 huse iFarreiGive sogn blev bortmageskiftet i 1647 og 1650. Selv om dette gods ikke var det fjaerneste, laa det dog übekvemtfor gaarden, og det var derfor naturligt, at Chr. Rantzau skilte sig av med det, men det gods, han i 1637, 1643, 1647 og 1648 erhvervede, laa paa nser en enkelt gaard og et hus i lived i Hvejsel sogn megetfjaernere, nemlig iHoven, Grindsted, Hejnsvigog Filskov sogne langt ude vestpaa. Det ser maerkeligt ud, men da det erhvervede gods var meget mindre end det avhaandede, maa disse mageskifter sikkert ses som et led i Chr. Rantzaus bestraebelser for at arrondere andre gaarde, isser Gessingholm.

Hovedkilden til vor viden om Skovgaards forhold i denne periode er de godsregnskaber, der findes i Lovenholm arkiv i landsarkivet i Viborg²), og paa dem er den folgende skildring bygget.

De bestaar av en raekke jordeboger med tilhorende
jordebogs- og hovedgaardsregnskaber og en del bilag.
Disse sidste er for storstedelen regninger og kvitteringer,der

---

1) I jordebogen staar 0m sogn, men et saadant findes ikke, og jeg antager derfor, at der menes orum. der ligger en snes kilometer ost for Skovgaard.

2) Diverse dokumenter, pakke 28.

ringer,derer indfort i regnskaberne og derfor i denne sammenhaeng uden storre interesse. Rsekken begynderforst 1635 og gaar til ca. 1700, men der er nogle huller i den.

I den tid, da Chr. Rantzau selv drev gaarden, skete det ved en foged, der dog i sine dispositioner blev vejledet og kontrolleret meget staerkt fra godskontoret paa Breitenburg. Meget oplysende om driften er de »memorialer«, der aabenbart flere gange om aaret udgik fra Breitenburg til fogeden her som paa de andre gaarde. De er udfserdiget av skrivere, men vistnok efter Chr. Rantzaus diktat, i hvert fald har han selv gennemgaaet dem og gjort sendringer i dem og endelig underskrevet dem, for de blev avsendt. Desvserre er kim faa av dem bevaret. De enkelte fogeders funktionstid lader sig ikke altid fastslaa nojagtigt, da de regnskaber, som fogederne hvert aar sendte til Breitenburg, maerkeligt nok ikke er underskrevet av dem, men omkring 1638 var det Carsten Jacobsen, der fra 1634 osse var foged paa Demstrup ved Randers. I hvert fald fra efteraaret 1640 til efteraaret 1646 hed fogeden Thomas Beck, og han udlaante paa Chr. Rantzaus vegne en del penge til en praest og nogle bonder, men havde vanskeligheder med at faa laanene betalt tilbage og maatte derfor i 50'erne fore nogle processer for at faa godsejerens tilgodehavender. I 1646 var Peter Rasmussen foged, og han avlostes av Gert Rasmussen, der bortset fra forpagtningstiden var foged engang til under Karl Gustavkrigene, da han efterfulgtes av Mads Rasmussen, der kom fra Herningsholm.

Det forste aar, fra hvilket der findes et fuldstaendigthovedgaardsregnskab,
er 1635, det nseste 1638/39,

og dette indleder en hel raekke av bevarede regnskaber.Dette sidste vil her blive brugt til redegorelse for hovedgaardens drift, da det egner sig bedre til sammenligningmed de senere, og da det forste ikke er typisk. Regnskabet for 1635 gaar fra 21. dec. 1634 til 31. dec. 1635, altsaa en smule over et aar, og det svarer ikke til det senere brugte regnskabsaar, som gik fra 1. maj det ene aar til 1. maj det nseste. Paa nogle punkter svarer 1635 dog til det folgende, idet besaetningen praktisk talt er den samme ligesom folkelonnen,men overskuddet var det aar vaesentlig storre, ca. 90 rdl., fordi der det aar havde vaeret en saa stor avl av rug og havre, at godset havde kunnet saelge derav og det desuden havde haft indtaegt av oldensvin,mens indtaegten av foderpenge for oxne var vaesentligmindre. Paa udgiftssiden var der intet ydet til soldater eller indkobt heste til bruget, men der var storre udgifter til gaester og Chr. Rantzaus folk, der havde passeret gaarden paa vej nordpaa.

Kun paa ett punkt er der en vaesentlig forskel: godset lod i 1635 vaeve 67 alen laerred, hvilket ikke engang kostede 2 rdl. Dette vaevearbejde dukker op i senere regnskaber igen, men findes ikke i 1638/39.

For der gores rede for enkeltheder i driften, opstilles
her hovedpunkterne i regnskabet for 1638/39. Alle
pengeangivelser er i lybsk mont1).

I den folgende liste over gaardens besaetning viser forste kolonne besaetningen 1. maj 1638, anden tillaegget og tredie de dyr, der blev slagtet og spist paa gaarden.

---

1) Det var tilfseldet paa alle de rantzauske godser. Daleren havde samme vserdi som den danske, men deltes kun i 3 mark a 16 sk., 1 sk. lybsk altsaa = 2 sk. dansk.

Denne meget ringe bessetning, der dog svarer ganske godt til storrelsen av andre hovedgaardsbessetninger, viser, at gaardens drift har vseret lagt an paa kornavl, og den absolutte mangel paa heste maa betyde, at al landbrugets traekkraft, bortset fra de 3—43^—4 stude, maa vaere blevet leveret av hovbonderne. Storstedelen av gaardens avl blev dog ikke solgt, men blev brugt til foder for de oxne, der stod vinteren over, og som dels tilhorte Chr. Rantzau selv, dels var »pensionaerer«, der ejedes av kobmsend, hollaendere eller borgere i Vejle. Som det vil ses av den folgende indtaegtsliste, gav denne beskedne besaetning dog nogen indtaegt.

Udssed og tilsvarende avl o: avlen er fra det aar, der folger efter det aar, hvori der er saaet. Godsets aar gaar fra x_k til Vs. Forste kolonne er udsaeden, anden den avlede msengde, der er sat til hele tonder, I—31^—3 skp. er bortkastet, 4—74^—7 forhojet.

Foldudbyttet var i gennemsnit for de 11 aar — 1638 —46 og 1652_—53 incl. —, hvorfra baade udsaed og avl findes, folgende: Rug 3,19 fold, byg 3,61 fold og havre 2,62 fold eller for alle tre kornsorter under eet: 3,16 fold.

Gaardens avl vil for en del fremgaa av ovenstaaende skema over udssed og avl, men til de tre hovedkornsorterkom 1638 en smule boghvede, 1 td. 3 skp., og 34 skp. humle. Av det avlede korn blev 14 td. 4*/2 skp. rug, 22 td. 7 skp. byg, 31 td. 2 skp. havre og IBV2 skp. humle brugt av gaardens folk og anvendt til foder, og der ydedes en smule tiende, aabenbart av jord, der tidligerehavde

ligerehavdeydet tiende, men som nu var taget ind til hovedgaardens drift. Traekker man dette fra avlen, bliver der en übetydelig smule rug tilbage, men underskudpaa byggen, der formentlig er blevet daekket av landgildekornet, og endelig er der omtrent 200 td. havre tilbage, men da det ikke av gaardens regnskab kan ses at vaere solgt, er det formodentlig blevet sendt til Holsten, saaledes som tilfaeldet ofte vanned overskudskornetpaa de andre gaarde.

Ser man dernsest paa hovedgaardens udgifter,
giver osse de nogen oplysning om driften. De var:

Heraf fremgaar, at Skovgaard ikke selv har formaaet at frembringe den til gaardens besaetning nodvendige fode, men dog har osse andre spist paa gaarden, nemlig Chr. Rantzau med folge eller hans bud til gaarden. Desuden har de bygningshaandvserkere, der har arbejdet med husenes reparation, faaet deres kost paa gaarden. Naar der har vseret 2—32^—3 rogtere trods den ringe besaetning, skyldes det naturligvis oxneholdet, der gav gaarden dens storste kontante indtsegt, men der er intet regnskab for det foder, mest h0 og halm, som studene har sedt. Naar fogeden ikke kunde faa andres oxne paa foder, skulde han selv kobe oxne, og det var i hvert fald tilfseldet i aarene 1641_— 42 og var vistnok regelen i hele den folgende tid. Chr. Rantzau synes at have udfoldet en vel stor smartness ved salget av sine oxne, for i memorialen for 1641 (dat. 4/₈) findes en egenhaendig ordre fra Rantzau til fogeden om, at naar kobma9ndene kommer til Skovgaard for at se paa oxne, skal han stikke 10 av bondernes bedste oxne ind imellem gaardens, uden at kobmBendene ved av det, saa at de tror, at disse har staaet paa staid hele vinteren. De oxne, som kobmaendene ikke udtager, skal leveres tilbage til bonderne, og der skal paa forhaand akkorderes med dem om arrangementet, hvorved Rantzau mener at opnaa, at ingen av hans stude bliver skudt ud av koberne. Da denne ordre gentages i den folgende memorial, har det aabenbart vseret et princip hos Chr. Rantzau. Disse udskudte stude kaldtes skudoxne (schottossen), og de blev dels brugt som trsekdyr, dels provede man paa at saelge dem med det nseste aars oxne, naar der var gjort et nyt forsog paa at faa dem fedet tilstrsekkeligt.

Da der i 1654 var sygdom blandt kvaeget, traf man
den fornuftige foranstaltning at isolere de syge ved at

skille oxnestalden i to dele med en mur og ved at vande de syge paa et andet sted end de raske. Desuden blev de syge tre gange daglig stroget med tjaere i naeseborene,men uvist med hvilken virkning. At oxnehandlenvar en god forretning, og at Chr. Rantzau gerne vilde have fat i oxne, ses osse derav, at han nogle gange lod bonderne betale husbondehold i form av oxne, og at han i 1652 lod forpagteren paa Skovgaard betale sin avgift med oxne.

I gaardens drift sogte man at udnytte alt ligefra gammel taghalm, der i 1654 blev brugt til stroelse i moddingen, og man udnyttede gaardens jord bedre, isaer ved indgroftning. I 1647 blev der foretaget en almindelig indgroftning av hele gaardens mark, og den opgravede jord blev brugt til et dige. Hver bonde skulde arbejde tre dage derpaa, men desuden kom der et par gravere ned til arbejdet fra Chr. Rantzaus gaard Demstrup. Fra torvemosen blev vandet ledet vaek ved en groft, og selv noget jord, der dreves av gaardens fisker, blev indgroftet.

Dernsest sogte man at foroge det dyrkede a real ved at bortrydde trseer og buske; saaledes blev i 1654 jordkanten ved nogle damme, to gamle humlehaver,et ode byggested og nogle stykker jord med tracer paa ryddet og gjort til ager, saa at anden jord kunde faa hvile et aar, og nogle gaerder ved gaarden blev ryddet. For at skaffe lae mod vinden ved hovedgaardenblev der plantet pilehegn. Bonderne i Skovbollingmaatte foruden deres egen jord »bryde« d. v. s. ploje og indtage i driften et stykke av gaardens hede, der hed »brun bogken« (?), og det blev forst besaaet med boghvede for at gores tjenlig til rugmark. Samme aar skulde Kollerup msend bryde et stykke gammel hede ved byen og behandle den paa samme maade, og

hvis de ikke vilde gore det, skulde det besorges fra gaarden. I skoven blev et graesstykke indrettet til en humlehave, og en anden blev lavet hos en bonde, der fik den halve indtsegt for at passe den. Et stykke jord paa Skovbol gade blev tilsaaet med hor, dog skulde der sorges for, at forten ikke blev for smal.

Kobbelbruget var indfort her som paa de andre rantzauske gaarde, og i 1647 blev Farre kobbel saaet om og forsynet med et gserde til vsern mod faar og geder.

Da sukker var en dyr luxusartikkel, var man her som andetsteds ivrig efter at holde bier, og fra 1654 findes en omhyggelig redegorelse for, hvordan de skulde behandles. Paa hovedgaarden, hvor godsejeren og fogeden var halvt om bierne, skulde der laves nye kuber, der var en haandsbred hojere og dybere end de gamle. Der skulde laves et skur, hvor de kunde staa sikkert og tort til Mikkelsdag, da bierne ikke flyver mere, og saa skulde kuberne for neden smores og tilklines med ler, saa mus og andre skadedyr ikke kunde komme til dem, men der skulde i flyvehullet ssettes et ror eller en gaasepibe, saa bierne kunde faa luft. Mod St. Petersdag — 22. februar — skulde det gamle vox forsigtigt skrabes ud og nyt indsaettes, fordi bierne hellere vilde baere honning i det end i det gamle og ildelugtende. Desuden skulde der kobes en halv snes nye bistader, der skulde staa hos bonderne, som enten skulde vasre halvt om dem med godset eller have lidt for at passe dem.

Fogeden Thomas Beck fik i 1646 ordre til at se sig om efter en forpagter til Skovgaard, og i 1647 forpagtedetidligere skriver paa Havreballegaard JohanLydersen eller Lydloffsen gaarden, og inventaretblev dels fort til Gessingholm, dels solgt.

Kun en übetydelig del av det blev paa gaarden og blev 26. juli overleveret forpagteren av Ths. Beck, der derefterblev slotsskriver paa Chr. Rantzaus len Tranekaer.Forpagtningsbetingelserne kan ses av et par udkasttil en 6 aarig kontrakt, der i hovedtraek gaar ud paa folgende:

Forpagteren, der skal stille kaution, skal betale 150 rdl. om aaret at yde i to rater til jul og St. Hans til fogeden paa Herningsholm. Han modtager og skal avlevere jorden besaaet, og der skal ved modtagelse og avlevering holdes syn paa bygningerne, som han skal vedligeholde. Han er ansvarlig for ild, der opstaarved hans eller hans folks uforsigtighed, men ikke for ild forvoldt av torden eller krig. Han faar ret til fiskeri i tre damme, men maa ikke befatte sig med jagt eller olden, og maa ikke dyrke mere jord end vanligt. Bonderne i Kollerup og Jelling sogne skal per helgaard gore folgende hoveri: ploje to dage, age mog 2 dage, slaa eng 2 dage og age h0 hjem een dag, mens gaardene i Hygom skulde gore det halve av dette hoveri. (At dette hoveri kun var en übetydelig del av det normale, fremgaar derav, at Chr. Rantzau i forpagtningsperiodenfik en meget betydelig sum ind i traelpenge. Se senere.) Forpagteren skulde have torv til eget forbrug, og desuden skulde der udvises ham 40 laes ved, mens de 16% gaarde, der laa til hovedgaardend. v. s. ugedagsbonderne, hver skulde grave 3 laes klyntorv til Chr. Rantzau selv. Naar oxne fra de andregaarde passerede Skovgaard, skulde de have 10 laes hO, og forpagteren skulde stille en rytter til monstringi 8 dage og godtgore ham hver dag med 2 mk. dansk. Naar Chr. Rantzau med sine folk kom til Skovgaard, skulde de bo frit i 3 dogn, men de skulde betale for havre til deres heste, og bud fra godsejeren

skulde have to maaltider frit paa gaarden eller betale
2 mk. lybsk per dogn. Endelig skulde der ydes prsestenog
degnen de saedvanlige deputater.

150 rdl. var altsaa rundt taget, hvad Chr. Rantzau regnede som indtaegt av hovedgaardens drift, men belobet var mere end forpagteren kunde svare til, for da forpagtningstiden var udlobet 1654, romte Johan Lydersen efterladende en gaeld paa op mod 150 rdl.

Skoven, hvorav der dog kun var lidt til gaarden, leverede braende, gaerdsel og noget bygningstommer, og her gik svinene paa olden. En svinehyrde, der skulde have et horn at tude i, skulde passe paa, at fremmede svin ikke kom i skoven, og fogeden skulde »lure«, at han ikke »saa gennem fingre« med fremmede svin. 1654 skulde der av staver og ris laves en fold i Skoven, hvori svinene i en otte dages tid skulde lukkes inde om natten, til de havde vsennet sig til at vsere derude. Hvis de ikke blev fede nok, skulde de ssettes paa sti og fedes med korn. Der er kun tale om gaardens egne svin, da skoven aabenbart ikke var stor nok til, at den kunde modtage bondesvin paa olden mod betaling.

Den eneste offentlige byrde, der hvilede paa godset, var, at det skulde stille en rytter, og det ordnedes 1654 paa den maade, at en gaard i Vindelev gjorde fuldt hoveri, men ydede sin landgilde til Peter Rytter, der fik sin egen gaard fri for hoveri og endda fik en halv gaards hoveri godtgjort av godset. Rytterens udrustning med mundering, vaaben og hest maatte gaarden betale, og desuden betalte Skovgaard nogle penge til skanseanlseg ved Frederiksodde til forskellige tider.

Paa grund av hoveriet, hvorpaa hovedgaardens avlingvar
baseret, lader der sig ikke drage nogen skarp
graense mellem jordebogs- og hovedgaardsregnskaberne,men

ne,mendeter dog i hbvedtraekkene forsogt her, selv om regnskabernes egen skelnen mellem de to grupper ikke helt er fulgt. Deter nemlig ikke naturligt at regne indkob av mad til hovedgaarden til jordebogsudgifterne,fordi maden tilfseldigvis det paagaeldende aar er blevet betalt av landgildepenge, og udlejning av jordstykker, der tidligere har vaeret under hovedgaardsdrift,maa derimod snarest vaere en jordebogsindtaegt.

De visse indtaegter av faestegodset var hoveri, hvorunder trsel- og spindepenge, 10b og aegter og landgilde, de uvisse indfaestning og retsb 0 d e r.

Hvor meget hovningen var per gaard, kan intetsteds ses, men den har aldrig vaeret mindre end een ugedag. Udtrykket ugedag bruges om haandvaerkere, der var gadehusmaend, og formodentlig har osse gaardene normalt kun gjort een hovdag om ugen. Dette synes nemlig at fremgaa av hoveriavlosningen, traelpengene. I den periode, da gaarden var bortforpagtet, ydedes der i traelpenge 6 rdl. per helgaard eller hvis dette belob svarer til een ugedag c. 5 sk. lbsk. om dagen, en meget rimelig betaling for landbrugsarbejde paa et tidspunkt, da haandvaerkere fik 6—B6^—8 sk. i dag-10n, ]0n som i denne tid udbetaltes paa Gessingholm. Hvor mange av dagene, der var gang- og hvor mange spanddage, kan ikke ses, men disse bonder var jo, som det fremgaar av den ovennaevnte forpagtningskontrakt, ikke helt fri for hoveri, trods traelpenge, og det ikke avloste hoveri var jo for en del indkorsel, altsaa spanddage.

Betaling av traelpenge betod imidlertid ikke nogen
absolut fritagelse for hoveri, for i 1640 bestemte Chr.
Rantzau, at bonderne i Farre »og de andre tjenere,

der giver traelpenge«, hver i tre dage skal arbejde paa flytningen av en daemning. Det hoveri, der hvilede paa gadehusmsendene, maa have vaeret almindeligt landbrugsarbejde,for1641 bestemmes udtrykkelig, at de haandvaerkere, der er gadehusmaend, og som gor haandvaerksarbejde paa Skovgaard, skal udfore dette arbejde som hoveri, men saadan at to dages haandvaerksarbejderegnes= tre dages hoveri. En saerlig form for hoveri var spinderi. Det omtales ikke i regnskaberne for 1641, da der bestemmes, at for fremtidenskalhver helgaard betale 2 mk. dansk i spindepenge.Fra1642 blev spindepengene sat til 16 sk. lybsk per helgaard, og de ydedes osse av husmaendene, der betalte 3 sk. Det ser saaledes ud til, at der her er foregaaetenhoveriforogelse, der i vaerdi svarer til ca. 3 hovdage. De fjernest liggende gaarde har altidfaaethoveriet avlost, men bonderne i Jelling og Kollerup sogne har vaeret egentlige ugedagsbonder, der udforte arbejdet paa hovedgaarden, men deres arbejde er ikke nsermere specificeret, bortset fra et enkelt tilfaside. I 1654 bestemmes nemlig, at da der gaar for mange penge med til byggearbejde og andet, der kan udfores av haandvaerkerne paa godset, skal al den slags udfores som hoveri, saaledes at haandvaerkernefaarregnet to haandvaerksdage = tre hovdage,menhvis de selv har vaerktoj med, regnes een dag = 2 hovdage. Fogeden skal personlig se efter, at de bestiller noget, og de skal mode tidligt og arbejde flittigt. De kan faa almindelige hovtjenere til haandlangeretildet grovere arbejde, men for at disse ikke skal forsomme deres almindelige arbejde i host- og saatiden, skal haandvaerksarbejdet laegges mellem bygsaeden og hohosten, og dette skal i tide meddeles haandvaerkerne, saa de ikke i den tid tager arbejde

andetsteds. Hvis reparationerne ikke kan klares paa haandvaerkernes hovdage og kommer til at koste mere end 1 rdl., skal der i hvert enkelt tilfaelde indhentes tilladelse til udforelsen hos Chr. Rantzau, og i hvert fald skal haandvaerkerne betales med korn og ikke med penge.

Foruden det almindelige hoveri skulde bonderne yde 1 0 bog ae g t e r. Der findes en del 10b- og aegtregistre, men deter vanskeligt at se, hvad der har vaeret den normale ydelse. Grunden hertil er, at de pligtige 10b og aegter, som en gaard var sluppet for det ene aar, simpelt hen blev overfort til det nseste, ja i nogle tilfaelde er saadanne aegter blevet »opsparet« i flere aar, og paa den anden side blev for mange udforte aegter godtgjort i det folgende aar. Et normalt aar synes ikke at findes i registrene, men saa vidt jeg kan se, har den normale byrde per helgaard vaeret en sex-milsaegt, to fire-milsaegter og tre eenmilsaegter, mens bolene slap med en een-milsaegt. Langaegterne gik isaer til Vejle og til de andre rantzauske gaarde, mens kortaegterne mest bestod i korsel av byggematerialer og braendsel fra skovene. Ifolge regnskabet for 1655/56 kunde aegterne da avloses efter taxten: 6 mil = 1 rdl., 4 mil = 32 sk. og 1 mil = 12 sk. Sammenligner man disse tal med traelpengene har altsaa en kortaegt vaeret mellem to og tre hovdage vaerd, hvorav man m a a s k e kan slutte, at hovdagene kun har vaeret gangdage. 1646 regnede man med, at en avlosning av alle 10b og aegter i alt vilde give 286 rdl.

Lobene var knap saa stor en byrde, idet det per helgaard drejer sig om ett sex-milslob, ett paa fire mil og to paa en mil, mens bolene skulde gore ett paa en mil, og de kunde ligesom aegterne overfores fra aar til aar.

Landgilden vil i det store og hele kunne ses av ovenstaaende skema. Normalt ydedes kornet in natura, men i 1647 bestemtes det dog, at da kronbonderne paa Koldinghus len havde faaet lov til at beholde deres korn mod betaling, kunde det samme ske paa Skovgaard til de almindelige markedspriser, men pengene skulde leveres i »gode, grove monter«, der var gangbare paa omslag i Kiel. Efter Torstensson-krigen, da godset ingen landgilde havde faaet, maatte det yderligere laane bonderne saedekorn til det betydelige be-10b c. 260 rdl., men bortset fra krigsaarene var restancerne meget smaa. Som det fremgaar av ske-

maet, blev de andre bede som regel omsat til penge
efter en fast taxt, der i nogle av aarene er angivet paa
jordebogens omslag og da ser saaledes ud:

Taxten er fast hele perioden igennem paa et par steder nser. 1648/49 regnes et svin kun til een rdl., og fra samme aar forhojes avlosningen for lam til 24 sk. og for Gaes til 12 sk.

Paa denne post, avlosning av andre bede, er der tit nogen restance, men da den i regnskaberne er slaaet sammen med penge for gaesteri, hoveri- og spindeav- Iosning, er det ikke muligt at se, hvorfra restancen stammer, dog kan man formodentlig slutte av de storre restancer paa penge end paa korn, at det har vaeret vanskeligt for faesterne at fremskaffe rede penge til betaling av de forskellige avloste byrder.

Til den egentlige landgilde kom i 1647 en avgift, der dog vistnok kun er blevet kraevet dette ene aar, nemlig fjer og dun, 2 mk. per helgaard, 1 per halvggaard og XA pd. per bol at levere 14 dage efter Mortensdag, hvilken termin jo maa anses for saerdeles naturlig. Denne avgift er vistnok en slags »prinsessestyr«, idet Chr. Rantzaus soster 011egaard Catharina blev gift aaret efter, og hun har vel saa skullet bruge dunene til at stoppe i sit udstyrs dyner. I hvert fald opkraevedes en saadan dunavgift paa en anden av Rantzaus gaarde i anledning av hans datters bryllup i 50'erne.

Bonderne i Jelling og Kollerup sogne var som ugedagsbonder skattefri, og de ovrige faestere synes i almindelighed at have kunnet betale deres skatter, for kun een gang faar fogeden ordre til at sorge for, at bonderne betaler deres skatter, saa at Chr. Rantzau ikke faar nogen udgift av den grund. (1654). Samme aar indskaerpes det fogeden, at han skal tage hyppige syn paa gaardene, saa at de ikke forfalder, og der er da osse kun faa gange blevet betalt erstatning for bygfaeld.

Til de uvisse indtaegter av faestegodset horte re t sboderne og indfsestningen. Retsboderne var meget faa. I de 21 aar, hvorfra man kan se dem av broderegistrene, drejer det sig om knapt 190 rdl. i alt, saa de c. 9 rdl. om aaret, de udgjorde, daekkede ikke den nedgang i godsets indtaegter, der fremkom derved, at delefogeden¹) var landgildefri. I 1651 havde delefogeden i faeste en gaard paa 8 td. 5 skp. hartkorn, og vaerdien av hans landgilde i forening med de 2—32_—3 rdl., der aarlig betaltes i skriverpenge for domme, tingsvidner etc., overstiger langt de beskedne retsboder, saa godsejerens jurisdiktionelle rettigheder har übetinget vaeret en »underskudsforretning«. Rent gait har det vaeret, naar en grovere forbrydelse kraevede en boddels naervaerelse, som da en mand blev haengt i 1654, formodentlig for tyveri. Bodlen maatte hentes fra en kobstad, her vel Vejle, og hans arbejde var dyrt.

Sagerne er mest slagsmaal, beliggelsesmaal og ulovligtskovhug,
men osse haeleri, banden og svaergen selvtaegt,tyveri
og korsel til molle uden for godset forekommer.En

---

1) Delefogeden er den bonde, der paa herskabets vegne rejser sag imod godsets bonder, naar de begaar lovovertrsedelser eller ikke opfylder deres forpligtelser.

kommer.Enenkelt sag opruller et helt lille familiedrama.Per Frantzen i Hogsholt maatte i 1640 bode 6 rdl. til herskabet, fordi han havde slaaet sin svigermoder,men det bestemtes samtidig, at hvis nun ikke laengere vilde bo hos ham, skulde han vsere fri for at underholde hende, der maaske ikke har vaeret helt nem at have i huset. En anden gang maatte en bonde i Skovbolling bode 2 rdl., fordi hans kone havde »stodt« til en anden kone i Jelling kirke.

Indfaestningen varierede saa staerkt efter gaardens tilstand og den nye fsesters betalingsevne, at det er umuligt at saette den i forhold til gaardenes hartkorn. Hvis gaarden eller huset var ode, slap den nye faester i reglen for baade landgilde, segt og arbejde i ett eller flere aar, men han maatte da ofte selv helt eller delvis bygge de forfaldne bygninger op igen. Be- Iobet svinger fra 1 til 60 rdl. for en gaard og fra 1 til 3 rdl. for et hus. Ved ca. halvdelen av faesterskifterne mangier der ganske opgivelser for indfaestningen, saa en opgorelse av, hvor stor en indtsegt dette gav godset, bliver meget omtrentlig, men gennemsnitlig har den i disse 21 aar ikke vaeret under 40 rdl. om aaret. Naar der mangier angivelse av indfaestningen, er det formodentlig i de fleste tilfaelde, fordi gaarden er blevet faestet frit eller for et übetydeligt belob. I alle de tilfaelde, hvor indfaestningen kendes, er den blevet kraevet og ef ter regnskaberne at domme osse ydet i rede penge. Deter ellers ikke ualmindeligt, at indfsestningen for gaarde ydes i form av oxne og for huse som havre, men naar man paa Skovgaard foretrak penge for f^xne, er grunden muligvis den, at Skovgaard, der praktisk talt manglede enge, ingen rolle spillede som studegaard.

Allerede f^r det tidspunkt* da regnskaberne tillader
os at faa et billede av forholdene, var landgilden hlevet

reguleret i de forskellige landsbyer, saaledes at gaarde og bol var gjort lige store, i hvert fald de fleste steder. I Farre, hvor Chr. Rantzau havde gods indtil 1647, fik nogle gaarde deres landgilde en smule forhojet, uden at deter muligt at se grunden hertil, medens en gaard i Kollerup, som erhvervedes 1647, fik sin landgilde noget nedsat, da den ikke kunde svare det, den var sat for. De gaarde, som Chr. Rantzau kobte eller tilmageskiftedesig, maatte ved ejerskiftet yde ham husbondehold,der gerne blev betalt i form av en eller to oxne. En enkelt gang fik en gaard sin landgilde nedsat av humane grunde, idet to bonder i osterby i orum sogn 1649 blev fri for at yde rug paa grund av »den store guds vejr, som da nederslog deres korn«.

Hvorledes Chr. Rantzau selv saa paa godsets vserdi, faar man et vidnesbyrd om gennem nogle optegnelser fra 1646. I dette aar overvejede han nemlig at realisere storstedelen av sine jyske godser for derefter at anbringe pengene mod pant til 6 %, den da normale rente for prioriteter i al fald i landejendomme. I den anledning lod han udarbejde nogle overslag over sine godsers vaerdi, og det ser for Skovgaards vedkommende saaledes ud: I () ssettes til sammenligning gennemsnittet for 1637/39.

Tallene kan ikke direkte sammenlignes, for fra jordebogsindtsegterne i 1637/39 gaar udgifterne til retssager, bondegaardes reparation, restancer etc., hvilket i gennemsnit er 72 rdl. Traelpengene kan heller ikke sammenlignes direkte, fordi langt den storste del av bonderne gjorde hoveri til hovedgaarden i 1637/39, da Chr. Rantzau selv drev den. Overslaget i 1646 giver et lysere billede av gaardens indtaegter end det, der fremkommer gennem de lidt seldre regnskaber, saa enten maa godsets drift vaere blevet forbedret i disse aar, eller osse har fogeden vaeret noget for optimistisk, og det sidste er meget sandsynligt, for der er ikke taget tilstraekkeligt hensyn til de altid tilbagevendende udgifter til bygningsreparationer og retssager, og der er regnet med saa gode aar for bonderne, at der aldrig var landgilderestancer. Nu er der i naesten alle de bevarede regnskaber kun meget smaa restancer, men helt at se bort fra muligheden av slette hostaar med derav folgende store restancer, er dog at anlsegge et for lyst syn paa godsets vserdi.

Godset opgjordes til c. 255 td. hk., hvilket til den ssedvanlige pris 60 rdl. per td. hk. var 15300 rdl. vaerd, og 6 % herav var 918 rdl. eller c. 40 rdl. mere end den indtsegt, som man regnede, at godset aarlig gav. Hertil kom dog vaerdien av hovedgaardens bygninger, herligheden, jagt og fiskeri, mens udgifterne til rostjeneste og risikoen ved ode gaarde og mangel paa forpagter til hovedgaarden gik fra. Salgsplanen blev imidlertid ikke sat i vserk, formodentlig fordi Chr. Rantzau mente, det var sikrere selv at eje og drive jord end at anbringe pengene i panter, hvis drift han ikke havde haand i hanke med.

I det foregaaende er der intet hensyn taget til de
folger, som de store krige fik for godset, da det

er naturligt at tage dette sporgsmaal under ett. 0m Torstenssonkrigens folger faar man meget lidt at vide, mens der derimod er vidnesbyrd nok om Karl Gustavkrigenesfrygtelige

I januar 1644 rykkede Torstensson ind i Jylland, der derefter med en kort avbrydelse holdtes besat av de svenske hsere i omkring halvandet aar. Enkelte oplysninger om krigens direkte folger for gaard og gods findes ikke, men alle trsel- og spindepenge for 1644/45 blev eftergivet, og svenskerne tog i dette aar hele gaardens avl og en del av landgilden. I det folgende aar fik hovedgaarden til sin beskyttelse en sauvegarde, der i rede penge kostede 66 rdl., hvortil kom bespisning og hestefoder. I det folgende aar 1645/46 var bonderne saa forarmede, at de fik den halve landgilde eftergivet og var i restance med resten. Endnu i 1646 om efteraaret maerkedes krigens folger derved, at bonderne manglede saakorn, saa godset maatte levere dem udssed til en vaerdi av over halvtrediehundrede rdl. Under krigen brsendte soldaterne et par gaarde og andre kom til at staa ode, fordi faesterne var blevet forarmet, men detaillerede oplysninger findes forst fra den naeste krig.

De svenske tropper kom ind i Jylland igen i august 1657, og i de folgende tre aar var halvoen praktisk talt hele tiden besat, dels av dem, dels av de allierede polske, kejserlige og brandenburgske tropper, der kom som vore forbundsfaeller. Det medforte ikke blot en systematisk udplyndring og store odelseggelser av bygninger,men efterhaanden kom baade hovedgaard og bondergods ud av drift, saa der praktisk talt intet korn blev avlet. Naar det her som naesten alle andre steder under krigen ser ud, som om vore allierede polakkerne har vseret langt de vaerste, hsenger det formodentlig

sammen med, at svenskerne havde plyndret saa grundigt,at der kun var sparsomme rester tilbage til polakkerne,der jo i hvert fald maatte soge at skaffe sig foden.

Endnu for aaret 1657/58 findes der en almindelig jordebog, der dog har vseret udarbejdet allerede ved aarets begyndelse med en aeldre jordebog som forlaeg, og der er desuden regnskaber, der allerede baerer vidnesbyrd om fjendens ankomst og krav til godset, men i de folgende aar har fogeden Gert Rasmussen ganske opgivet at fore jordeboger, og i regnskaberne er posterne faa, men kommentarerne saa meget mere talende.

Bagest i jordebogen for 1657/58 staar en efterskrift av folgende indhold: Normalt yder bonderne korn og penge for smor og andre bede til Mikkelsdag, men da svenskerne kom i august og udplyndrede dem, har de paa een bonde naer overhovedet intet ydet. Paa gaardenblevder taget 12 td. korn av alle slags, saa der maatte kobes andet korn til folk og besaetning, men det blev der ikke meget brug for, for alle folkene paa fogeden naer flygtede, og svenskerne tog besastningen. Fogeden havde forsogt at bringe 29 oxne, 6 koer og 2 kalve i sikkerhed ved at sende dem til Herningsholm og senere til Vejbjerg, men da fjenden osse kom dertil,blevdyrene sendt tilbage, fordi man troede dem sikre, da de var Chr. Rantzaus egne, men svenskerne tog dem alle, da de drog over til Fyn i februar 1658. Det sparsomme regnskab fra samme aar giver yderligereoplysninger.Gert Rasmussen siger, at han blev paa gaarden, for at den ikke skulde blive ganske ruineretellerbraendt, »som desvserre er sket mange stederherudi landet«, men meget havde han ikke at skulde have sagt paa gaarden, for svenskerne tog strax

al »laas og lyckelse« fra ham og stjal 30 gses, 10 kalkunerog21 hons. Desuden odelagde de 11 bistader paa Skovgaard, mens senere polakkerne daer spolerede 17 stader og alle bondernes kuber. En kort tid havde gaarden en sauvegarde, der for fjorten dage fik 2 rdl., men saa blev gaarden assigneret oberst von Essen, og han sendte en lieutenant med 6 karle og 26 heste, der tog alt korn, baade tsersket og utsersket, og alt det faemon, de ikke spiste, med sig til deres lejr. De blev paa Skovgaard i 16 uger og forlangte og fik en rdl. om ugen i sauvegardepenge, skont de plyndrede av hjaertenslystog kraevede ind, saa Gert Rasmussen maatte kobe salt og humle til dem i Vejle for 5 rdl. 8 sk. Det eneste, det lykkedes ham at redde, var tre koer, som var sendt til Herningsholm, men da denne gaard led mindst lige saa meget som Skovgaard, er de nok gaaet samme vej som det ovrige kvaeg. Da lieutenanten avmarcheredetilFyn, fik han 10 rdl., »medmindre gaardenhavdebleven afbraendt, som han haardeligen truet med«. Fra 1658 var hovedgaardsjorden ude av drift. Ganske vist havde fogeden saaet 2 td. rug og 22 td. havre i det haab, at fjenden vilde forlade landet inden nseste host, hvad de osse gjorde, men de vendte tilbageigen,og kornet og gaardens h0 blev spist av deres heste, inden det blev avlet. 1659/60 blev intet saaet eller avlet paa gaarden, »eftersom de polske regierede her i egnen og tog meget ukristeligen adsted, saa der var liden eller slet ingen underscheed paa mennesker og vilde bester«. Bonderne vidste ikke, »hvor de kunde dennem haele eller dollie til med«, og storste delen av dem dode av hunger eller anden usaedvanlig sygdom. Hvad boskab, der var paa gaarden, »vaere sig bryggekedel,smaakedel,jerngryde, item sengeklseder, dyner, lagner, ulden og linned bortplyndret de polackker

ganske med alle undtagen 2 olkar, 1 skive, 4 sengestederog2 gamle skivefodder, saavel som forjaget mig selv tit og ofte fra gaarden, saa jeg maatte soge i skov og skjul i elendig maade«. Endelig kom freden, og Gert Rasmussen fik saaet 4 skp. byg og 5 td. havre, men han hostede kun 8 skp. byg og 11 td. 6 skp. havre, fordi en dansk rytteravdeling en nat laa i Skovbolling, og der nedtrampede de kornet paa roden. Da gaarden saaledes slet intet saedekorn havde, maatte der i 1660/61 laanes 1 td. 2 skp. rug og 5 td. 6 skp. havre paa Herningsholm til udsaeden. I hele krigstiden havde gaarden saaledes slet ingen indtsegter, men da Gert selv skulde have sin lon, der var 20 rdl. om aaret, og da han maatte gore forskellige nodvendige smaaindkob,opforerhan i regnskabet for 60/61 et samlet underskud paa c. 150 rdl.

Saaledes gik det altsaa med hovedgaarden, men som det osse fremgaar av ovenstaaende, var bonderne ikke bedre faren, hvad denned uhyggelig tydelighed fremgaar av jordebogen fra 1662/63, altsaa to aar efter fredslutningen.

Selv om landgildefritagelsen i nogle tilfselde skyldes andre forhold end krigen — delefoged, fisker, rytter — vil det dog sige, at under halvdelen av godsets brug gav dette indtsegter. Den hyppigste grund til fritagelse for at yde avgifter var den, at Chr. Rantzau for overhovedetat faa gaardene besat havde maattet give de nye fsestere landgildefrihed i indtil fire aar. Deter

osse karakteristisk, at mens faesterne ellers naesten altidkom fra godset selv eller fra de omliggende sogne, kom i 1662 tre av de nye faestere helt oppe fra Vendsysselog een fra Thy. I de fleste tilfaelde skulde disse nye faestere genopbygge gaardene selv, omend de fik udvist noget tommer i skovene, for under krigen var mindst 10 gaarde blevet braendt av fjenden, og 13 bol og gaarde var nedbrudt. Disse sidste tal gaelder neraligkun de besatte brug, idet der ingen oplysninger findes om bygningernes tilstand paa de ode steder.

Fra bonderne i Grindsted sogn findes der en klage¹) over deres elendige tilstand efter krigene. Den er dateret 1. juli 1661 og er holdt i lidt almindelige vendinger, og da den i form og indhold meget ligner en raekke klager fra bonderne under Herningsholm, er der noget, der taler for, at alle disse klager er forfattet av den samme skriver, der blot har faaet detailler fra bonderne selv. Denne klage gaar ud paa, at bonderne med hustru og born har vaeret forjaget fra hus og hjem av soldaterne, der har taget korn og gods, kreaturer og fas fra dem. Nu har de lidt misvasxt paa den liden saed, de har i jorden og bebyrdes haardt med skat og anden tynge, saa de beder om overbaerenhed med deres avgifter. Prsesten i Grindsted CorneliusJorgensen Horen²) har paa foden av dokumentet skrevet en egenhaendig bekraeftelse av deres nodstilstand, og formodentlig har de Grindsted bonder opnaaet en nedsaettelse av deres landgilde ligesom andre av Chr. Rantzaus bonder, men hvor meget kan ikke ses.

Skal man i faa ord gore op, hvilket indtryk man

---

1) Lovenholm arkiv. Diverse dokumenter. Pk. 30.

2) Han var prsest i Grindsted 1656_—69, og i Wibergs prsestehistorie er hans navn ikke sikkert, „ Cornelius Jorgensen el. Ibsen (Choren, Horen)", men i det her anvendte dokument har han skrevet sit navn i den ovenfor brugte form.

faar av Skovgaards drift i denne periode, bliver det vel nok det, at Chr. Rantzau var en meget energisk godsejer, der paa alle maader sogte at udnytte sin jord, men som dog bortset fra studehandlen, der maa ses i sammenhseng med driften av de ovrige jyske gaarde, kun fik et beskedent udbytte paa nseppe 400 rdl. om aaret eller rundt regnet 1 rdl. per td. hk. Endeligfaar man et tydeligt billede av Karl Gustavkrigeneskatastrofale folger for Skovgaard gaard og gods.

P. S. Efter at denne avhandling er skrevet, har jeg faaet oplyst, at der paa Breitenburg findes nogle akter vedrorende Skovgaard, men de synes ikke at kunne give oplysninger om gaardens drift. Det drejer sig om folgende: 1. Dokumenter vedrorende en retssag mellem Chr. Rantzau og Peder Bille til Brandbjerggaard sidst i 1630'erne. 2. En liste over Skovgaards breve fra c. 1650. 3. Akter vedrorende fogeden Thomas Becks pengeudlaan c. 1650. 4. Christoffer Hans v. Billows skode paa en bondegaard 1625.