Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 2 (1935 - 1936) –

Præsten Marcus Borgen til Holmsland.

Af August F. Schmidt

Den niende Praest pa Holmsland efter Reformationenvar Marcus Clausen Borgen, der tilhorte den vidtudbredte Borgenslsegt, som Overlaerer F. E. Hundrup har udarbejdet Stamtavle over1). I dette Vaerk oplyses, at Slaegtens aeldst kendte Medlem, Peder Hansen Borgen, var Feldbereder eller Pottemager i Skive2). Han var gift med Kirsten Jensdatter. Af deres Born kendes tre. Nummer to af disse hed Claus Pedersen Borgen; han blev fodt i Skive 1681 og dode 1750 som Praest for Dalum og Sanderum Menigheder pa Fyn. Han blev i 1717 (21h) gift med Anna Margrethe Marcusdatter Monrad3) (1695—1777), der var Datter af hans Formandi Dalum Marcus Jorgensen Monrad (1669— 1716) og Hustru, Malene Pedersdatter Skytt eller Riber (1664—1737). Dette blev velsignet med ferntenBorn, hvoraf Marcus Clausen Borgen var


1) 1877 udkom ved Oscar Borgen tredie forogede Udgave af »Stamtavle over Slsegten Borgen«.

2) I Evald Tang Kristensens Bog: oen Holmsland og dens Klit (1891), 55 anfores, at Navnet Borgen stammer oprindeligt fra Borgundis Prsestegaeld i Norge. Denne Oplysning hidrorer maske fra lokal Tradition. Den er i hvert Fald ikke omtalt i Stamtavlen.

3) Claus Borgens Hustru horte altsa til den store og kendte Monradslaegt (se Christopher Giessing: Jubel-Lserere 111 ± (1786), 213—14).

Side 132

den seldste (f. 18/5 1718). 31. Juli 1736 blev han Studentfra Odense Skole. Som theologisk Student i Kobenhavnhavde han Ludvig Holberg somPraeceptorprivatu s1). Marcus Borgen tog theologisk Embedseksamenmed anden Karakter (haud) 27. Februar 1742. I sin Studentertid skrev han to Disputatser. Den forste baerer Titlen: De jejunio Synecdochi rpccoq passimin Scriptura Sacra intelligendo (Kobenhavn 1740. 4°. 8 Sider, 9 §): »Afhandling om Faste, der skal forstassymbolsk [figurlig], spredt, rundt om i den helligeSkrift.« — Den anden latinske Disputats, der er skrevet for at erholde et Legat, hedder: Diss. de origine animarum per traducem2) (Kobenhavn 1741. 4°. 8 Sider): »Disputats om Sjaelenes Oprindelse gennem Overforsel fra Foraeldrene til Bornene.«

Disputatserne frembaerer interessante Vidnesbyrd om, hvorledes Theologerne i Borgens Tid arbejdede videnskabeligt, og om, hvilke Resultater de fik ud af deres Spekulationer over Tilvaerelsens Problemer. Der er sikkert ingen Tvivl om, at Borgen efter sin Tids Forhold var en saerdeles habil Theolog. Han beherskede Latin, var vel inde i den hellige Skrift og var antagelig i al Almindelighed en belsest Mand.

Hvad han har taget sig for 1742—1752 kan vist ikke opklares, men fra 1752 ved vi, at han var ansat som Medhjaelper hos Biskop Hans Adolf Brorson i Ribe. I Ribe dokumenterede Marcus Borgen sit Kendskabtil det tyske Sprog ved at overssette til Dansk H. A. Franckes Opdragelseslaere Wohlanstdndigkeitder Sitte: »En nyttig og nodvendig Anvisning til velanstaendige Sseder, hvorledes man bor forholde sig


1) Universitetsmatriklen 11, 572.

2) Svareren er Rudolf Frich.

Side 133

skikkelig, beskeeden, ordentlig og klogelig udi daglig Omgaengelse med andre, paa Reyser, i Brev-Skrivning, og alle sine Forretningers og Handlingers Indrettelse«. Dette Vaerk af den beromte tyske Pietist og Opdrager (Vajsenhusets Opretter) er 344 Sider i sin danske Form (fra 1755); Bogen er forsynet med en Indledningaf Justitsrad, Dr. J. P. Anchersen, der 10b den okonomiske Risiko ved dens Oversaettelse og Udgivelsei Danmark. Franckes Vaerk er isaer taenkt som Vejledning for unge Hovmestre, der skal vejlede Ungdommen.Bogens Oversaettelse blev kort anmeldt med Angivelse af Indholdsfortegnelse, Trykkested og Pris i Kiobenhavnske Nye Tidender om laerde og curieuse Sager 19/6 1755 S. 193—94 og i Biischings Nachrichten 111, 396.

I Ribe forblev Marcus Borgen kun i tre Ar. 1755 den 23. Maj udnaevntes han til residerende Kapellan i Ringkobingogßindum (ordineret 8/s 1755). Her blev han den 3. Oktober 1755 gift med Marie Sorensdatter Anchersen (f. 1727), Datter af hans gamle Rektor i Odense, Soren Anchersen, og Enke efter hans Formand i Embedet, Jens Hansen Bogvad (dod 21/s 1755). Muligvis har Borgen og Marie Anchersen kendt hinanden godt fra tidligere Tid. Ved sit Giftermal blev Marcus Borgen altsa beslasgtet med den ansete Ancherslaegt, hvorover der ogsa findes en Stamtavle1).

Marie Anchersen dode allerede den 15. August 1756 efter at have fodt en Son (den 2/s), der fik Navnet Claus Anchersen Borgen. Om dette Barn vides, at han 1775 blev Student fra Odense og senere Tolder i Trankebar2). Deter derfor urigtigt, nar Eva Id


1) Christopher Giessing: Jubel-Lserere IIt (1781), S. 269.

2) F. E. Hundrup: Slsegten Borgen3 1877, 5.

Side 134

Tang Kristensen oplyser1), at Borgen med sin forste Kone fik en Datter, der ved sin Dod blev begraveti Ringkobing Kirke lige overfor Praedikestolen underKvindestolene.

Anden Gang blev Pastor Borgen gift med Gj ertrud Marie Gerhardsdatter Gerritz (f. 14/i 1731), Datter af Regimentsfeltskaerer Gerhard Gerritz og Birgitte Cathrine Hansdatter. De blev viede den 13. Maj 1757. I dette iEgteskab fodtes seks Sonner og fire Dotre. Disse Born findes der Oplysninger om i »Stamtavle over Slsegten Borgen« (1877), 5—9,5—9, ligesom Evald Tang Kristensen i Hardsyssels Arbog 1912, 134 f. anforer Kirkebogsuddrag om Marcus Borgens Born2).

Imedens Marcus Borgen var residerende Kapellan til Ringkobing-Rindum, fik han Lejlighed til i to Afhandlinger at tage Del i den landokonomiske Diskussion, som da blev fort mellem patriotiskeMaend. En Raekke af de vigtigste Arbejder om agrarhistoriske og nationalokonomiske Emner, som saa Lyset i 1750— 60'erne, fremkom i Theologen og Historikeren Erik Pontoppidans Tidsskrift: »Danmark og Norges oeconomiske Magazin«, der udkom i Arene 1757—1764 i otte Bind. I denne Skriftrsekke findes Grundtraekkene af sa godt som alle senere Reformer i Landbovsesenet. Borgens Arbejder er trykt i Tidsskriftets sjette Bind (1762), Side 341—368 og Side 433-^458.

Hans f orste Af handling: Om Torve-Moser er
skrevet »i Anledning af det for indevserende Aar 1761
opgivne Problema: Hvori bestaar Torve-Mosernes


1) oen Holmsland og dens Klit 1891, 55.

2) E. T. Kristensen synes ikke at have kendt Hundrups Stamtavle over Borgenerne. Han var dog ellers meget slsegtskyndig vedrorende Holmsland; se f. Eks. hans Minder og Oplevelser I (1923), iseer S. 56 ff.

Side 135

egentlige Natur og Vsesen? Er det noksom beviisligt,
at de, efter deres Udtommelse, opvoxe paa nye, og hvad
Forsigtighed bor bruges til deres Vedligeholdelse.«

Marcus Borgen forklarer Torvemosernes Fremkomst som sket ved en vaeldig, almindelig Oversvommelse, der naturligvis ikke kan vaere nogen anden end S y n dfloden. Hvordan eller forstaa Fund af Fyrrestammer i Vestjyllands Moser i Egne, hvor dette »Udenlands Trae« i hvert Fald i 1762 ikke fandtes. Borgen gor opmaerksom pa, at man i Hammerum Herreds Moser finder Fyrretrae, »hvoraf Bonderne skisere Splindre, hvilke de bruger, i Stseden for Lys, om Aftenen at giore deres Gierning ved.« Da »Afgrundens Kilder opbraste og Himlens Sluser aabnede sig« fortes Traestammerne altsa til Vestjylland. Mindre Vergilsk veltalende, men ulige bedre hvad Forstaelse angar, er Borgen, hvor han taler om Smedeklyner, der bruges pa Landsbysmedenes Esser, eller nar han gor opmaerksom pa, at der i en Mose i Borris Sogn under Torvejorden findes et Stratum [Taeppe, Lag] af Trseblade, hvilket til Underlag nsestendels har Stengrund. iEnsevaerdig er ogsa nogle Bemaerkninger han anforer om Torveinosen ved Hjelmerup By i Odenseegnen. Borgen udvikler udforligt, hvorledes man ved en fornuftig Groftegravning i Moserne ikke alene kan udnytte Torvejorden bedre end hidtil, men kan ogsa fremhjaelpe Vaeksten i Mosen, sa den gror til pany og efter en Arraekke igen kan skaeres.

Afhandlingen er praktisk stillet op med Paragraffer og Underafdelinger, Sammendrag o. s. v. I RedaktorensAnmaerkning tilsidst anfores med Rette, at »Tractaten«shelt skonsomme Forfatter fremsaetter sine Rad pa Grundlag af den Indsigt, »som Forfaring, den bedste Laere-Mester, haver givet ham, og ved hans Pen

Side 136

formodentlig vil give flere Land-Maend, som ligeledes
kunde opmuntres til at udspore Naturens Vey og Orden.«.
. .

Pastor Borgens andet Bidrag til Tidsskriftet er en »Plan til det landfordservende Faelledsskabs Afskaffelse, i Anledning af det for Aar 1761 opgivne Problema: Hvilke ere de storste Forhindringer, som laegges i Veyen for Fselledsskabets Afskaffelse i Land- Godset? og ved hvilke Midler kunde samme lsettest og vissest overvindes,udenVedkommendes Fornaermelse?«

Borgen er i dette sit bedste Arbejde pa Fremskridtspartiets Side. Hans Indlaeg er et veltalende Forsvar for Faellesskabets Afskaffelse. De betydeligste Hindringer, som laegger sig i Vejen for Ophaevelse af Faellesskabet i Landgodset, finder Borgen i »Vankundighed, Dumhed og Mangel af et sundt Begreb«. Endvidere i »Magelighed, eller Dovenskab, og den hermed forbundne Skiodesloshed i at foretage sig unyttige Forandringer til Publici beste, naar de udkrseves nogen Arbeyde og Besvaering«. »Ondskab, Misundelse og Capricer« forhindrer ligeledes Faellesskabets Afskaffelse. Borgen udvikler ret noje Rigtigheden af sine staerke Ord.

Derefter fremsaetter han en detailleret Plan til Udskiftningen,og sa horer vi om, hvorledes han taenker sig »Operationen og Methoden« udfort i Praksis. Straks gor han opmaerksom pa, at Toftejorden ved hver Gard skal vaere urorlig, da den fra Arilds Tid har tilhort den Gard, den ligger ved. Deter da ogsa nodvendigt, at en Bonde har et sadant Stykke Jord liggendeumistelig ved sin Gard. Borgen har skrevet sit Arbejde udfra dyb Interesse for Emnet og af Kaerlighedtil den danske Bondestand. Hans mistrostige Ord tilsidst om, at han frygter for, at Faellesskabet de fleste

Side 137

Steder aldrig vil blive afskaffet, »saa lsenge det maa komme an paa vedkommendes egen frie Villie«, kom heldigvis ikke til at passe; thi i de folgende Artier 10snedes det gamle Markfaellesskabs snserende Band trindt omkring i vort Land. I 1762 var det allerede ophaeveti visse Egne af Sonderjylland mellem Kolding Fjord og Slien1), og i Arene efter 1759 blev en Rsekke Byer i Koldingegnen udskiftede2). Udskiftningen pa Holmsland og dens Klit fandt Sted i 17803).

Marcus Borgen underskrev sine to landokonomiske Afhandlinger med Mserket Patridophilus (»Faedrelandsven«). Evald Tang Kristensen oplyser4), at han for sin Afhandling om Faellesskabets Afskaffelse fik en Medaille i Praemie. En sadan Opmuntring var hans Arbejde ogsa vserd.

■ Samme Ar som hans to Bidrag til Pontoppidans Tidsskrift fremkom, sogte Pastor Borgen Forflyttelse. Han blev den 19. Marts 1762 kaldet til Sogneprsest for Torring og Heldum Menigheder i Skodborg Herred .5) Her i Lemvigegnen forblev han tolv Ar. Den 7. August 1774 ombyttede han sit Embede med HolmslandsSognekald (Ny og Gammel Sogn). Han kom ved denne Bytning tilbage til sin gamle Egn igen. Her foretogesi hans Prsestetid adskillige i de gamle Landboforhold. Vi har alt hort om Udskiftningen1780. De forskellige Love og Forordninger, som vi nu kender fra Holmsland fra Borgens Tid,8) og af


1) Om den ostslesvigske XJdskiftning vil der fremkomme en Afhandling af mig i Sonderjydske Aarboger.

2) Se min Bog: Skanderup Sogn 1926—28, 76 ff.

3) E. Tang Kristensen: oen Holmsland og dens Klit, 13.

4) oen Holmsland og dens Klit, 55.

5) Oluf Nielsen: Skodborg og Vandfuld Herreder 1894, 367. H. Ehrencron-Miiller: Forfatterleksikon for Danmark, Norge og Island 1(1924), 523—24. Wibergs Prsestehistorie 1,663—64.

6) August F. Schmidt: Fra Holmsland (Hardsyssels Arbog 1933, 109 ff).

Side 138

hvilke han har underskrevet flere, har det med hans
fremskridtsvenlige Sind uden Tvivl vseret en Glaede at
deltage i Udarbejdelsen af.

Som Kapellan pa de gamle Dage fik Pastor Borgen
sin Svoger Herman Chr. Gerhardsen Gerritz,
der var en Broder til Borgens anden Hustru.

Marcus Borgen dode i 1790 og blev begravet den 24. November ved det nordostlige Hjorne af Koret pa Nysogns Kirkegard. Provsten, Hans Juul Jordhoy i Ringkobing, holdt Talen ved Borgens Bare.1)

Enkemadam Borgen overlevede sin Mand i mange Ar. Hun dode forst i 1818 ißoestMolleved Varde. Hernede var nemlig hendes yngste Barn, IdaMagdalene Margrethe, gift forste Gang med Molleejeren Hans Jacob Poulsen (dod 1810) og anden Gang (1814) med Soren Thostesen, der sa overtog Bestyrelsen af Roest Molle i Grimstrup Sogn2).

Vi har nu stiftet Bekendtskab med den begavede og alsidig interesserede Pastor Borgen til Holmsland; vi har hort om hans Forbindelse med tre store og ansete Slsegter, og vi har faet noget at vide om hans theologiske, paedagogiske og agronomiske Forfatterskab. Af det sidste laerer vi, at Marcus Borgen horte til den tiltalende Type af Prsester fra Rationalismens Dage, der i deres gejstlige Virksomhed med patriotiske Sind arbejdede for det »til Borgerheld sigtende«: at vejlede Landbostanden, sa den havde Forudssetninger til pa bedste Made at deltage i det Fremskridtsarbejde, der var i Komme.


1) E. Tang Kristensen: oen Holmsland, 55. Hardsyssels Arbog 1912, 134.

2) F. E. Hundrup: Slsegten Borgen3, 9.