|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 2 (1935 - 1936) –Børglum Kongsgaard.Ved C. Klitgaard Der er ikke mange
Bygninger i vort Land, der virker Oppe paa en Bakkeo, der hsever sig til en Hojde af 53 Meter over Havfladen, og som er omgivet af lavtliggende Sletteland, troner de gamle Klosterbygninger med den maegtige Domkirke for Vendelbo Stift og lyser i deres Hvidhed viden om, mindende om hin Tid, da Stedet var Landsdelens Kulturcentrum, og da »Rosten fra Borglum« var en Faktor, der i hoj Grad maatte tages i Betragtning, naar Rigets Forhold skulde afgores. Og der er i
Vendsyssel intet Stednavn, hvis Klang Men forud for denne Berommelsens Tid, der begyndte i HOOerne, har Borglum haft en Historie, der vel ikke lader sig efterforske i Enkelthederne, men som vi dog skal forsoge at fremdrage et og andet om. Vi vender os forst
til selve Navnet B 0 r g 1 u m. I Vendelbomaalet saavel i Nutiden som i tidligere Tid lyder Navnets Udtale Borrom, og i 16—1700erne skrives det ofte saaledes (Borum) af den hjemlige Befolkning, f. Eks. Tingskriverne i de forskellige vendsysselskeHerreder. Man kunde heraf fristes til at Side 140
mene, at Borglum var et -um Navn, og en Jsevnforelsemed f. Eks. Byrum paa Laeso og Byrum (Bjorum) i Sulsted Sogn kunde friste, saaledes at ogsaaBorglums oprindelige Betydning skulde vaere »i Byen« el. 1., men vore Stednavneforskere har dog ingen Tro paa Rigtigheden af en saadan Tydning. I Folge den engelske Kannik iElnod, der var her i Landet (Odense) ved Aar 1100—1124, og som skrev Knud den Helliges Historie ca. 1120, hed Stedet »Burlina«1) og havde sit Navn efter en Dronning her, men denne Fortolkningkan vi sikkert forbigaa, selv om den er den aeldste2.) I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 kaldes Herredet Burlunhaereth, og selv om vi allerede 1330 traeffer Formen Byrlum, er det vist mest sandsynligt, at Navnets seldste og rette Form er Burlund. Det sidste Led — Lund — anvendes jo endnu i vore Dage som Betegnelse for en Samling Trseer, ligesom Skov og Krat findes i Nutidssproget, hvorimod Betegnelsen Holt vistnok er udgaaet af Sproget og kun findes i aeldre Stednavne. Adskillelsen mellem Skov — Lund — Krat og Holt er naeppe klarlagt, men dog betyder Skov nok noget storre Trsebevoksning end Lund, Krat, Holt og Ris m. fl. Forledet Bur synes ofte knyttet til Skovbetegnelser, vi har saaledes Bur som Betegnelse for Gaard i Melholt,vi har Gaardnavnet Burholt i tidligere Skovegne i 0. Bronderslev, Lendum og Torslev Sogne i Vendsysselog som Skovfogedbolig i Astrup Sogn i Himmerland,endvidere Burlund i Idom Sogn i Ulfborg Herred, Burskov i Ugilt Sogn i Vendsyssel og i Norre Sandager 1) Oversat af Hans Olrik i »Danske Helgeners Levned«. 2) Jfr. Prsesteindberetning til Ole Worm 1638, hvor der siges, at Borglum Kloster har Navn efter en Jomfru Burgla, som grundlagde det. (Jyske Saml. 4. 1. 98.) Side 141
Sogn paa Fyn,
og de mange Burgaarde, der findes Stiller vi dernaest Sporgsmaalet om Tydningen af Bur i disse Stednavne, kan der peges paa, at det k a n vaere et aeldgammelt, sakralt Navn, et Gudenavn, idet vi i norsk-islandsk Gudelaere har en Person af Navnet Bur (Borr), Fader til Odin, og vistnok en Jordgud. Det var i Folge Voluspa hans Sonner, der haevede Jorden op igen, da den var faldet ned i Ginnungagab1). Er det hans Navn, der indgaar som Forled i Skovnavnene, vilde det vel altsaa sige, at den paagaeldende Skov (Lund, Holt) var hans Helligdom. Men Bur kan formentlig ogsaa vaere Betegnelse for en Bygning eller Bolig af en vis Art; vi har jo endnu Ordet i Fadebur, Jomfrubur, Fuglebur, Fangebur — et Aflukke, vel oprindelig ligefrem et Kammer2) —, og tager vi her Ordet i denne Betydning, slipper vi for de mytiske »Vaeldgunger« og bliver paa den faste Grund. En Lund osten for
Borglum Klosters Indmark Det tor vel anses for givet, at Landets Inddeling i Herreder er aeldre end Sysselinddelingen, der antages at stamme fra Harald Blaatands eller Knud den Stores Tid (ved Aar 1000), og at Herrederne her i Landet maa vaere en Oldtids inddeling, som har sit Navn af Hser-Red, o: at udrede Hser, samt at et Herreds-Distrikt normalt var paa 126 801, der skulde stille 42 Krigere 1) Meddelt mig af Landsarkivar Svend Aakjser, jfr. Axel Olrik og Hans Ellekilde: Nordens Gudeverden. S. 409 og 411. 2) I middelalderlige Viser treeffes ogsaa Ridderbur, og i vendsysselske Tingboger fra forste Halvdel af 1600erne trseffes Ordet »Burgang« i Raalingshusene = Forstue? 3) Jerslev H. Tgb. 8. Septb. 1670 81. 74 b. Side 142
eller et Ledingsskib med 42 Mand1). — Naar Borglum Herred har faaet Navn efter den vestligst i Herredet beliggende Lokalitet Burlund, maa Grunden antagelig soges i, at den ostlige Del af Herredet i Oldtiden for Storstedelen var bevokset med Skov og uopdyrket, og da senere Skovrydningen tog Fart her, og Tingstedet, som vel oprindelig laa i Borglum2), kom til at ligge for übekvemt for ostboerne, blev der da ogsaa for Skovsogneneoprettet et »Mageting« eller, som vi nu vilde sige, et Bitingsted, Skovboting, der maaske laa i TorslevSogn, og som bestod indtil Middelalderens Slutning,paa hvilket Tidspunkt Hovedtingstedet vist blev fluttet til Ronnebjerg i Vrejlev Sogn, hvor det kom til at ligge centralt i Herredet. 1682 laa det paa Hogsted Hede lidt vest for Ronnebjerg. I Borglum (Burlund) harder antagelig allerede i Oldtiden vseret enKongsgaard, hvor den kongelige Ombudsmand, der skulde oppebsere Bondernes Ledingsafgifterog Gaesteriydelser m. v., har boet, og der synes i Borglum Sogn indtil nyere Tid at have vaeret et Stednavn, der pegede hen paa denne Ombudsmand, olddansk arr, Aarmand. I en Afhandling om »Jarl, Aar og Lev-Mand« udtaler Landsarkivar Svend Aakjaerden Mening8), at Stednavnet Aarslev, som vi har 6 af her i Landet, peger tilbage til den kongelige Ombudsmand Aaren, og at Aarslev betyder det Jordegods,som var lagt til Aarens Embede, altsaa hans Embedsjord.I 1) Svend Aakjser »Om det olddanske Herred og Sogn« i Festskrift til Kr. Erslev 1927. 2) Af Tingsvidne 1501 fremgaar, at det havde vseret Lov, Ret og lovlig Ssedvane, at Beboerne der sogte Skovbo Ting kunde fordeles til Borglum Herredsting og gives Varsel derom ved Skovbo Ting til deres Brofjael, »og er Borglum Kloster itz Ting«, hvilket vist vil sige, at Herredstinget laa ved Borglum Kloster. (^Ed. A. 111. 196.) 3) Festskrift til Vilh. Andersen, 1934. Side 143
bedsjord.IBorglum Sogn, hvor vi ved, at der var en Kongsgaard i den aeldre Middelalder, findes eller retterefandtes endnu i 1700'erne en Aarslev Hede, der laa hvor nu Gaardene Christiansdal og Nielsminde blev anlagt i det 19. Aarh. paa nyopbrudt Jord. Deter saa naturligt, at Navnet Aarslev er gaaet af Brug for Borglum Klosters Markjords Vedkommende, idet her jo brugtes Navne for de forskellige Fald, men ude paa Overdrevet, Heden, holdt Aar-Navnet sig. 26. Juni 1598 udgik kgl. Ordre om, at det Marked, der hidtil havde vaeret holdt ved Borglum Kloster i BorglumBy, og som var Bonderne meget übelejligt i deres Host, skulde flyttes til Aarslahoj paa Klosterets Mark1). Herefter blev det ogsaa flyttet, men det blev ikke afskaffet i H. t. aabent Brev af 12. Maj 1602 om de vendsysselske Landmarkeders Afskaffelse, og 1651 sogte Magistraten i Hjorring om, at det almindelige Marked, som paa en Alhede 2 smaa Mil derfra hidtil var holdt Set. Bartholomaei Dag, og hvor der herskede stor Uskikkelighed med Svaermen, Drikkeri, Slagsmaal o. s. v., maatte blive flyttet til Hjorring, og dette blev bevilget2). Deter utvivlsomt det Marked, der under Navn af »Jelstrup Marked« endnu holdes i Hjorring, idet Markedspladsen paa Aarslev Hede vel var blevet flyttet over paa den anden Side af Aaen til Jelstrup Sogn. Da Kansler Peder Reedtz 22. Juni 1669 fik Skode af Kronen paa Borglum Kloster, naevnes blandt selve Hovedgaardens Tilliggende Aarslei: Hede3), og da Vejene mellem Vejby og Hjorring 1765 blev opmaalt, gik Granskningsmsendene den ene Gang over Borglum 1) Kancelliets Brb. 2) Jyske Reg. 19. Juni 1651. 3) Den i Skodet nsevnte Kolberrig (o: Kolborn) Skov laa i Ugilt Sogn, nu Klosterskoven. Side 144
Bys Enge »Uslev
Hede« norden for Klosterets Fald Hvor Borglum Kongsgaards Bygning har staaet, lader sig sikkert ikke paavise; den kan jo have ligget, hvor Kloster-Komplekset senere fremstod, og den kan have vaeret den Gaard, der senere blev Bisperesidens, naar Biskoppen opholdt sig her ved Klostret. »Neden for Borglum Kloster vises endnu den Plads, »Bispegaarden«, hvor de katolske Bisper skal have haft deres Residens,« hedder det i Trap: Danmark2), og dette Sted angives at vaere lidt nordost for Klostret og ost for Vejen til Vittrup, hvor der er opgravet Munkesten og Rester af Hultegl3), men deter Rester af et Teglvserk. Gaarden »Borglum Biskopgaard« nsevnes 1469, da Vsebneren Niels Pedersen, som boede der, var Synsmand sammen med fire andre Vaebnere til velb. Svend Kalli Pallisens Gaard Knolde i Skallerup Sogn*), men desvaerre haves ingen Oplysning om, hvor den laa, og der kan peges paa, at der syd for Klostrets Mark ligger en Gaard, som hedder Bisgaard (i Fristrup). Det ligger vel naermest at antage, at Kongsgaarden i Borglum er blevet skaenket til Biskoppen over VendelboStift eller erhvervet af denne i Kong Erik Lams Tid (1137—46); de forste af Stiftets Biskopper5) synes at have boet i Vestervig, og om Biskop Kjeld, der 1134 deltog i Slaget ved Fodevig paa Kong Niels' Side, sigerKnytlinga Saga, at han var fra Hjorring, ligesom ogsaa, at Bispestolen var »i den Stad, som hedder Hjorring(Jorungr) 1) Vends. Aarboger 1920. S. 307. 2) V Bd. S. 218. 3) Meddelt af Tandlsege Holger Friis efter Gaardejer Marigaard. 4) Vennebj. H. Tgb. 2. Okt. 1648, 81. 211. 5) 1065 delte Svend Estridsen Jylland i4 Stifter. Side 145
ring(Jorungr)*1), men. 1139 kalder han sig af Borglu m2). Ved 1142 blev Tyge Biskop heroppe, befordret hertil af Erik Lam, der var hans personlige Ven, og han boede vist i Borglum. Forovrigt var han Vendelbo, og af sit faedrene Gods, der laa paa 01and, oprettede han ca. 1160 okloster. Det synes som om vi kan fastslaa,at Kongsgaarden Borglum ved Aar 1140 er kommettil Bispestolen, men derimod er det usikkert, om Borglum K1 oster allerede da var oprettet, selv om det maa antages, at der ved Stiftskirken har vaeret et Slags Praestekapitel. Det forste sikre Vidnesbyrd om et Kloster i Borglum er fra 1205, men deter dog nok oprettet henimod Midten af 1100'erne. Deter imidlertid
ikke Klostrets Historie, som her Efter at Knud den Helliges paataenkte Ledingsfaerd til England var mislykkedes i Sommeren 1085 finder vi i Sommeren 1086 Kongen paa Rejse i Jylland, og samtlige Kilder synes enige om, at han gik strengt til Vaerks baade med at gore sine Gaesterirettigheder gaeldende og med Hensyn til at indkra»ve Boder for det den forrige Sommer begaaede Ledingsbrud. Ganske vist tilbod han at give Afkald paa Boderne, hvis Befolkningen i Stedet vilde erlaegge Tiende til Gejstligheden i Fremtiden, hvad der dog modte staerk Modstand, og tillige vakte Kongens Paabud om Fastedage, Helligholdelse af de mange kirkelige Festdage, Frigivelse af Traellestanden m. m. stor Uvilje imod ham og social Uro. Hertil kom, at
de kongelige Ombudsmaend ofte var 1) Rafns Udgaven af Sagaen, 1829. 2) Olrik: Danske Helgener S. 64. Side 146
Ved disse Menneskers utaalelige Overgreb ophidsedes overmaade mange af de aeldre, og alle opflammedes baade af Vrede og Had,« siger iElnod, der ellers stadig roser Kongen og fordominer Oproret mod ham. Medens Knytlinga Saga, der er skrevet ca. 1280, har en staerk og vistnok digterisk Udpensling af Tildragelserne i Vendsyssel under Kong Knuds Ophold heroppe og angiver Navnene paa de to kongelige Ombudsmaend Thord Skorri og Tolar Verpil, som satte sig i Spidsen for Opstanden i Hjarranda (Hjorring?) Syssel, har iElnod, der skrev sin Beretning ca. 160 Aar tidligere, ikke mange Enkeltheder herom, men efter ham synes det, som om Kongen forst havde holdt Retterting i Kjaer og Jerslev Herreder og derefter er kommet til Kongsgaarden i Borglum for at holde Ret her i Herredet. Den mod ham ophidsede Befolkning stsevnede da i Hobetal til Tinge »med forgiftet Sind og vaebnet Arm«, og Samlingsstedet kalder iElnod paa sit Latin pontus cornicus, hvorfor der har vaeret fremsat den Anskuelse, at det var ved Krage Strand i Tornby Sogn. Der kan dog ikke vaere Tvivl om, at det var ved ponduscornicus, d. v. s, Kragedam, nu Kragesig, der straekker sig ost og delvis syd om Aarslev Hede nord for Borglum Kloster, og i hvilken Fiskeriet 1638 laa til Klostret1); i vaade Aar staar her endnu meget Vand. At domme efter iElnods Beretning ser det ud til, at Herredstinget laa paa Aarslev Hede, og her holdt den ophidsede Befolkningen da Raadslagning baade Dag og Nat. Kongen og hans Maend var en Dag tilstede, men da Situationen saa truende ud, trak Kongen sig i Hast tilbage til Kongsgaarden, og da han heller ikke ansaa sig for at vaere i Sikkerhed her, drog han efter at have truffet nogle faa Foranstaltninger til Vestlaendingernes 1) Indberetning til Ole Worm. Jyske Saml. 4. 1. 98. Side 147
Omraade — Hvetbo Herred og Han Herred — og tog Ophold paa Kongsgaarden Agersborg, og her samlede han sine tro Folk, hvorefter han selv begav sig til BiskopHenrik, der da opholdt sig paa Bispedommets Gaard Biskoptorp, nu Bejstrup, ost for Agersborg. Saa snart det rygtedes i Forsamlingen ved Kragedam, at Kongen havde forladt Borglum, gik den angrebsvis til Vserks, indtog Kongsgaarden, som blev udplyndret og alt derefter odelagt. Da Kongen i Almindelighed kom paa Gaesteri hvert 3. Aar, og hvert Herreds Bonder skulde levere Forplejning til ham og hans store Folge i to Dogn, var der paa Kongsgaardene, blandt hvilke foruden Agersborg og Borglum 1231 var Plet i Vrejlev Sogn og Ulvholm i Hune Sogn, samlet en Maengde Fodevarer paa den Tid, Kong Knud var her, og iElnod fortaeller, at det, som de plyndrende Bonder ikke kunde fortaere, nedtrampede de, »og som Svin rodede de op i alt«. Beboerne fra det ostlige Vendsyssel var nu ogsaa kommet til under Anforsel af Kongens Farbroder AsbjornJarl og en Eivind Biefra, siger Knytlinga Saga, og disse Msend formodes at have hort hjemme i Jerslev.Bondehaeren optog Forfolgelsen af Kongen, men inden den kom til Agersborg, traf den paa Fredsmaeglere,som var udsendt af Kong Knud. Ogsaa om disse Maeglingsforsog beretter Knytlinga Saga indgaaende, medens iElnod fortaeller, at Biskop Henrik med nogle Maend drog Haeren i Mode og forgaeves formanede dem til Besindighed. Af Interesse er det, at iElnod fortaeller, at de ophidsede Bonder piskede Strandsandet op i Luftenmed deres Spyd, thi det synes at vise, at Bondehaerenhar fulgt Stranden fra Fureby til Slette — den Vej, som indtil 1850'erne dannede den vigtigste Faerdselslinjemellem Vendsyssel og Thy. Medens Agersborgblev Side 148
borgblevudplyndret og odelagt,
flygtede Kong Knud Senere horer vi
intet til Kongsgaarden i Borglum, |