Siden middelalderen har det vaeret et fastslaaet princip i dansk handelspolitik, at al handel skulde foregaa i byerne. Bonderne skulde derfor fore deres varer til disses markeder og torve, hvor omssetningen skulde finde sted, forprang — handel paa landet — var under enhver form forbudt. Naar man erindrer den maade, det danske samfund var bygget op paa, er dette forhold ganske naturligt. Befolkningen var skarpt delt i staender, og overgang fra den ene stand til den anden var meget vanskelig, hver enkelt klasse af befolkningen havde sin funktion i produktionen og omssetningen og maatte ikke gribe ind paa andres omraader.

Men ogsaa rent praktiske formaal kom til: regeringen onskede af politiske og okonomiske grunde en staerk borgerstand, derfor skulde byerne beskyttes, de skulde have eneret paa al omsaetning; teoretisk fik denne opfattelse efterhaanden sit udtryk i merkantilismen. Ogsaa administrative hensyn spillede ind, naar handelen kun fandt sted i byerne, blev det lettere at opkraeve de forskellige afgifter som told og konsumtion.

Et lands okonomiske forhold lader sig dog ikke

spaende i laenker, og naeppe er nogen lov saa ofte blevetovertraadt som forbudet mod forprang, regeringenmaatte ogsaa hyppigt give lempelser i de strenge forbud, adelen var saaledes undtaget derfra, de kunde saelge deres egne avlede produkter, hvor og til hvem de vilde. En saerlig interesse knytter sig til de tilladelser,der i visse tilfaelde blev givet kystbefolkningen til at udfore landets produkter til udlandet, bonderne paa Lolland og Falster havde saaledes allerede i middelalderenret til at sejle til Tyskland, vel ophaevede Christian den anden denne ret, men under den folgendekonge erhvervede de den igen til stor fortrydelsefor oernes byer¹).

I det folgende skal der fortaelles om et andet tilfaelde, hvor landbefolkningen har haft lov til at drive handel: den saakaldte skudehandel mellem Jyllands vestkyst eller undertiden Limfjorden og Norges sydkys t²); undersogelsen omfatter dog kun den aeldste tid indtil ca. 1700; da man saa at sige ingen efterretninger har fra for 1600, vil det i virkeligheden kun sige det 17. aarhundrede.

Hvornaar skudehandelen er begyndt, lader sig naeppe nu oplyse, men selvom der hidindtil ingen efterretninger er fremdraget derom for fra slutningenaf det 16. aarhundrede, har den dog sikkert eksisteretflere aarhundreder for. Forudsaetningen for den var vestjyllands mangel paa bygningstommer og Norgesutilstraekkelige

---

1) Suhms samlinger II 144 ff.; Frederik I's danske registranter 17.

2) Skudehandelen har flere gange vseret genstand for undersogelser, saaledes i Jyske samlinger 2. r. IV 425 ff., 3. r. I 209 ff. og VI 532 f., 5. r. I 383 ff.; C. Klitgaard: Hjorring bys historie 82 ff.; samme: Hvetbo herred I 165 ff.; Vendsysselske aarboger 1916 280ff.; Tidsskrift for toldvsesen 1884 49ff.; disse fremstillinger er selvfolgelig benyttede i denne undersogelse, idet hovedvsegten dog er lagt paa det nye materiale, der er fremdraget; hvor intet andet er nsevnt, findes dette i rigsarkivet.

gesutilstraekkeligekornproduktion, som gjorde det umuligt for dette land at brodfode sig selv. Og disse forudsaetninger har — omend maaske i mindre grad — vaeret til stede siden middelalderen. Men det kildemateriale,som belyser skudehandelens historie: toldoglensregnskaber, tingboger o. s. v., mangier naesten fuldstsendig fra en aeldre tid, alene det gor det muligt, at den har eksisteret flere aarhundreder, for vi har den forste historiske efterretning derom. Forste gang, den er fundet omtalt, er i et lensregnskab fra Aalborghus159 1^—92, hvor der naevnes »vragstommer er indkommettil vrag og told«, ogsaa i orum lensregnskab fra 1596_—97 nsevnes toldtommer, skudehandelen var da alt i fuld gang; der betaltes i dette aar 29 tylter tommer, og da hver skude som regel betalte en halv tylt, skulde det svare til et antal af 58 skuder i orum len (d. v. s. Hassing, Hillerslev, Hundborg og Revs herreder), et forbavsende stort antal, storre end noget senere.

Skudehandelens udbredelse.

Handelen fandt forst og fremmest sted paa hele vestkysten af Vendsyssel og Ty og til en vis grad ogsaasyd herfor. I 1609_—10 landede der en bageskude (saaledes kaldtes de norske skuder) ved Torsminde (dengang kaldet Torskminde) i Ulvborg herred. Det var paa denne tid kun nordmsendene, som havde ret til at benytte Torsminde, samme aar maatte Jens Christensen i Molgaard (Hing h.) bode, fordi han havde udfort gods »af Torskminde, som er en ulovlig havn«. I Vandfuld herred var der det folgende aar to

---

1) Bovling lensregnskab 1609^—11 ff.; ogsaa en stor del af Riberhus lensregnskab er gennemgaaet, dog uden noget positivt resultat.

nordmsend inde paa »Harboor land«. Men i aarene derefterfindes der aldrig i lensregnskabet omtalt nogen indtsegt af toldtommer; dette betod dog kun saa lidt paa lenets budget og kan let vsere glemt i regnskabet eller forkert posteret, saa det ikke herudfra er muligt med absolut sikkerhed at slutte, at handelen er ophort de folgende aar¹).

I 1673 naevnes Skodborg herreds bonder blandt dem, der er berettiget til at drive handel²), og fra 1687 har vi et absolut sikkert vidnesbyrd om, at denne handel stadig eksisterede; thi i dette aar indsendte bonderne i Vandfuld og Skodborg herreder ansogning til kongen om tilladelse til at drive handel paa Norge, det hedder heri, at de i hoj grad mangier bygningstommer». » . fornemmelig af aarsag, saadant forbudt ved Bovbjserg og Harboore med sandskuder fra Norge at overfore, og for Lemvig at indfore er den lange sejlads,og falder os derfor snart dobbelt saa dyrt, som vi kunde have det paa stranden, tilmed optager Lemvigtil sin bygning mesten det, som der kommer, og hvis vi skal have paa skoven her i landet, har vi 14 eller 16 mil at handle, hvilket falder os ganske besvaerligt. . .«. De beder derfor om at maatte indfore og forhandle norsk tommer og til gengaeld udfore korn og lignende mod erlseggelse af tolden i Tisted, ». . . som fast end hidtil har vseret saedvanligt . . .«, det hedder endvidere, at ». . . de norske her for vandet ikke vel er bekendt og for dets farligheds skyld ogsaa dem undser at komme her hid .. .«³). Andragendet,

---

1) Et helt andet vidnesbyrd om nordmsendenes fserden i disse egne er det, naar det blandt sagefaldet 1612_—13 omtales, at Mette Josdatter maatte bode, fordi hun havde ladet sig „beligge" af en nordbag.

2) L. Pogtman: Kgl. rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge II 94.

3) Indlseg til jyske registre 1688 21/i, nr. 10.

der blandt andet anbefaledes af prsesterne i Ramme, Fjaltring og Trans, blev bevilget 21. januar 1688¹). Storre betydning har denne handel dog nseppe faaet; thi i toldregnskabet fra Tisted, hvor der jo skulde fortoldes, findes overhovedet intet spor deraf.

De sydlige byer som Varde og Ringkobing drev naturligvis nogen handel paa Norge, mest den sidstnaevnte, som i et aar (vistnok omkring 1680) indforte 6 favne ved, 400 baandstager, 900 grandeler, 100 vragdeler, 700 samsingdeler, 1000 fyrrebord, 200 smaalaegter, 69 tylter 7 alens tommer og 88 tylter forskellig slags tommer fra Norge og ogsaa havde en del kornudforsel dertil, i 1681 saaledes: 1262 td. rug, 207 td. byg og 34 td. malt²); men desvserre gor det foreliggende materiale det ikke muligt at afgore, om der her ogsaa er tale om handel drevet af landbefolkningen.

Det omraade, som virkelig kan komme i betragtning
ved en undersogelse af skudehandelen, blir saaledes
kysten af Vendsyssel og Ty.

Tisted og dens konkurrenter

Her laa to byer: Tisted og Hjorring, den sidste havde ingen storre betydning og der for ikke kraft nok til paa effektiv maade at gore sine eventuelle meningergseldende. Anderledes med Tisted, som allerede for dens forste kendte privilegier blev udstedt havde en ret betydelig handel; saa tidligt som i 1484_—85 naevnes enkelte kobmsend derfra i toldregnskaberne

---

1) Jyske registre XVIII fol. 415 b—4l6b^—416 b, Tidsskrift for toldvsesen 1884 50 f.

2) Ringkobing regnskaber for told og konsumtion m. v. B I Antegnelser, ekstrakter m. v. 1671^—98; kornet siges at vsere udfort mellem rigerne, men det maa i dette tilfeelde vsere ensbetydende med Norge.

fra Gottorp1), og i toldregnskabet fra Aalborg 1518
omtales 13 tistedborgere, som udforte korn, mel, huder,skind,
fjer og fisk2).

Den unge kobstad fik snart store vanskeligheder at kaempe med, kendt er det, hvorledes Hovsor en tid truede hele byens eksistens. Men faren drev over. Haardt traengt af sine konkurrenter blev byen dog ved med at vsere, vserst var selvfolgelig Aalborg, den alt dominerende by paa disse egne. Aalborgborgerne laa rundt om ved Limfjordens mange vige og sunde med deres skuder og drev handel. Omkring 1573 og 1609 blev flere borgere fra Aalborg domt for at have handlet i Tisted bys frihed, hvilket vil sige fire miles omkreds efter kong Hanses brev til Viborg 1504, som i 1524 ogsaa havde faaet gyldighed for Tisted³). I 1653 drev Gregers Thomsen og 4 andre aalborgensere handel ved Aggersund⁴), og 1620 procederedes for Viborg landsting en sag mod en aalborgborger, som beskyldtes for at have drevet forprang med bonderne i Feggesund, hvilket tistedborgerne mente var mod deres privilegier og mod den kontrakt, som tidligere var blevet sluttet mellem Tisted og Aalborg. Der blev ogsaa fremlagt et vidne af Hannses ting, hvoraf det fremgik, at aalborgenserne i mands minde havde kobt byg til levering i Feggesund⁵).

Den her nsevnte kontrakt var blevet sluttet i 1581,
da aalborgenserne forpligtede sig til ikke at bruge
noget forprangeri i Tisteds frihed8). Men kontrakten

---

1) Danske magazin 6. r. VI 339, 350 og 355.

2) Toldreg. for Aalborg og Rodby 1518—22.

3) Indk. breve til da. kanc. 1648 1I₂; P. L. Hald: Thisted bys historie 15 og 17.

4) Vendsysselske aarboger 1932 333 ff.

5) Viborg landstings dombog 1620 A fol. I—2 b, 6 b—lob_—10 a (i Viborg

6) Indk. breve til da. kanc. 1648 1j₂.

blev ikke overholdt; Aalborg vilde ikke roligt finde sig i at blive lukket ude fra den vestlige del af Limfjorden.I 1619 kom det til opgor igen. Nu var det Aalborgenserne, som gik til angreb, i et brev til ManderupParsberg klagede de over borgmester og raad i Tisted, som forbod dem at kobe, saelge eller handle med bonderne i fire miles omkreds fra deres by; de bad Manderup Parsberg om at arbejde paa, at Tisteds privilegier blev afskaffede, ». . . efterdi vi ulige hojere baade skatter og giver til kongelig majestaet og kronenend de udi Tisted, uanset at vi har hverken ager eller eng til vores by, men alene skal naere os af vores kobmandsskab og haandtering . . .«. I et brev til kanslerenChr. Friis stottede Manderup Parsberg aalborgensernesanmodnin g¹), og resultatet blev, at der 19. September 1619 udstedtes et kongeligt brev om, at aalborgenserne maatte handle i Feggesund og andre steder²).

Striden fortssettes ned igennem tiderne. Aalborg forsogte endda i 1685 at faa gennemfort, at skibene ikke maatte losse andre steder i Limfjorden end i Aalborg; der blev nu intet heraf, tvaertimod fik stiftsbefalingsmanden 25. oktober 1690 ordre til at assistere tistedborgerne mod overgreb fra Nibe, Logstor og Aalborgs side³).

Tisteds og regeringens stilling til skudehandelen.

Nok saa skaebnesvanger for Tisted blev dog efterhaandenskudehandelen;i

---

1) Indk. breve til da. kanc. 1619 2/₈.

2) V. A. Secher: Corpus constitutionum Danise 111 590; i brevbogen staar der dog i randen: „dette brev er in oktobri maaned anno 1620 igen leveret ind udi kgl. majestsets kancelli". Dette og retssagen det folgende aar kunde tyde paa, at brevet ret hurtigt er blevet tilbagekaldt af kongen.

3) C. Klitgaard: Aalborg handelsstands historie 77; L. Fogtman: Kgl. rescripter, resolutioner og collegialbreve II 557.

haandenskudehandelen;idet 16. og 17. aarhundrede har man ikke absolut sikre vidnesbyrd om, at den har foretaget sig noget herimod, derimod skred lensmandenpaaorum ind allerede i 1619, da han rejste anklage mod tistedborgere, som havde udskibet varer paa vestkysten¹). Men i 1630erne synes det, som om man er begyndt en aktion; 24. September 1631 toges der paa bytinget vidne om, at Niels Andersen Langgaardoghans medfolgere havde ligget med en skude i Lyngorsund i Norge og solgt korn 14 dage for st. olavsdag. I 1636 toges sammesteds tingsvidne om, at forskellige personer, som boede i Tisteds frihed, havde ligget i norske havne og solgt kobmandsvarer, og om hvormange skuder der brugtes til forprang. I 1639 udfoldede man en endnu storre aktivitet: man tog tingsvidner om, at forskellige nordmsend vidnede, at de havde kobt korn af danskere til levering i Vilsund og betalt det med rede penge. Som man ser, fortes kampen ogsaa mod forprang, som blev drevet i Limfjorden.Ennordmand i Flosted sogn i Nedenses len, som havde bortfragtet sin skude til en mand i Skyum, maatte love at levere fragtbrevet til Niels Bertelsen Gjerup, borger i Tisted, som skulde levere det til borgmesterograad. Ogsaa adelen, som i lae af deres privilegierihoj grad gjorde borgerne indpas i deres nsering, havde man et godt oje til; der blev fremskaffetkopieraf to adelige passer, i det ene, der var udstedt 4. oktober 1639, sendte Karen Sehested til Aastrup (him havde ogsaa 01and i Hassing h.) ». . . nservaerende min tjener ved navn Isak Jepsen herfra til Norge med gods, og der mit serinde saa vel [som] sit eget at forrette og mig igen kobe, hvis varer mig tjenlig kan vaere, og derfor til alle og enhver, som

---

1) Indk. breve til da. kanc. 1648 */₂.

forskrevne pasviser haender for at komme, at I vilde lade ham fri og übehindret passere, sligt forskylder jeg gerne igen, om nogen af eders mig forkommende vorder . . .«. Det andet pas var udstedt af Dorete Kaas til Toftum, som paa samme maade sendte sit bud til Norge. Begge disse adelige tjenere sejlede igennem Limfjorden, af aalborgtolderens paategnelse fremgaar det, at den sidste havde 58 td. byg, 4 td. malt, 3 td. mel og 7 td. gryn ombord. Men at adelen ogsaa udskibedepaavestkysten fremgaar af 5 adelspasser, der er indfort i et tingsvidne fra Hillerslev herredsting, dateret 7. September 1647; de er udstedt af Iver Kaas til Ulstrup (Hundborg h.), skibene blev lastede ved Hanstholm med korn, mel, gryn og flaesk. Det ene af dem solgte en del af varerne i Mandal, hvor skipperen »brod sin bunke« (d. v. s. aabnede for lasten), resten i Kristiansand, de ovrige gik til Mandal og Flekkero.

Endnu storre aktivitet udfoldedes dog i 1640, da der skaffedes en 6—76_—7 tingsvidner om udskibning ved Vilssund og paa vestkysten, om forprang og landkob, som Mikkel Nielsen i Hassing herred havde drevet i 6 aar. Interessantest er dog aktionen mod den norske skipper Mattis Nielsen paa Merdo i Nedenses len, som havde kobt korn i Vilssund, men var blevet arresteret af borgmester og raad, da det var mod byens frihed; mod at slippe fri igen ». . . lover og forpligter jeg mig fornsevnte Mattis Merdo aldrig efter denne dag med min skude eller kobmandshaandtering at bruge mig eller lade mig bruge udi Tisted bys friheder imod deres privilegier eller kongelige mandater. Ej heller indtage noget af deres gods, ihvo de heist vaere kan, udi Tisted bys frihed imod deres privilegier og kgl. mandat. Der som jeg mig herimod forser efter denne

dag, da der for at stande til rette, som vedbor efter
fornaevnte Tisted bys privilegier . . .«1).

Det sidste tilfaelde viser med al onskelig tydelighed, at Tisteds politik paa dette tidspunkt har vseret agressiv, der kan ikke vaere tvivl om, hvad de indsamlede tingsvidner skulde benyttes til, man forberedte en aktion, vel sagtens en henvendelse til kongen; om en saadan har fundet sted paa dette tidspunkt kan ikke nu afgores, men ejendommelig nok er det, at vi 4 aar senere for forste gang ser regeringen give sig af med sporgsmaalet, 8. rnaj 1644 udstedtes et brev til Palle Rosenkrantz om, at bonderne i Nedenaes len maatte sejle til Jylland og der tilforhandle sig korn, som dog kun maatte udfores til Norge²). Der er sikkert en sammenhaeng mellem Tisteds virksomhed og dette brev. Forelobig var Tisted blevet standset i deres indskriden over for nordmaendene, men derfor gav de ikke op, det var deres eksistens, der var truet, nu gik de til kongen, og 4. april 1646 udstedtes et brev til Christoffer Hvas, lensmand over orum len, det hedder heri, at ». . . eftersom menige borgerskab udi vor kobstad Tisted underdanigst har givet til kende, hvorledes dem af adskillige prangere, bondersonner og drenge der sammesteds, som adskillige varer af landsens fedme opkober og paa ulovlige havne baade hemmeligt og aabenbart udskiber, paa deres naering meget at ske forkort, saa vel som med vores told og rettighed underslaeb at begaas, da beder vi dig og naadigst vil, at dersom nogen udi slig forprang og underslaeb kan traeffes, du da lader derover holde og tilborligen straffe efter recessn, som vedbor . . ,«³).

---

1) Alle de forhen citerede breve findes: Kopier af kobstsedernes privilegier indsendte til da. kanc. 1648. Tisted.

2) Norske rigsregistranter VIII 327.

3) Jyske tegnelser XI fol. 204 a.

Krigen var indledt, og den skulde blive langvarig. Forelobig havde Tisted vundet sejr. Missivet maatte efterlydes, og ridefogden Peder Madsen paa orum slot modte 26. maj op paa Hillerslev herredsting med en forbudsseddel mod landhandelen, hvori han paa kongens og lensmandens vegne forbod nogen at understaa sig i ». . . paa nogen ulovlig havn at udskibe noget korn eller andet af landsens fedme; ulovlig havn agtes det at vaere, hvor hans majestaets toldsted og toldere ikke er forordnede told og rettighed paa kongelig majestaets vegne at opbaere, og dersom nogen med sligt antraeffes, da ikke aleneste skib og gods til hans majestast at have forbrudt, medens endog paa yderste at efterstraebes som de, der kgl. befaling ikke agte vilde. Herforuden vil have forbudt nogen prangere paa landet at drive noget kob [og] salg med humle, staal, rug, byg og havre, oxen, eller hvad det vsere kan, dersom nogen herefter sligt bliver overbevist eller derved antraeffes, da tilborligen derfor at stande til rette, hvorefter enhver sig kan have at forholde og for skade at tage vare . . .«. Brevet blev desuden laest paa Norhaa birketing (Hundborg h.), Hassing, Revs og Hundborg herredsting¹).

Alting tegnede sig i lyse farver for tistedborgerne, og de har utvivlsomt med kraft sogt at haandhaeve deres rettigheder i den folgende tid; 13. oktober 1646 var 9 borgere fra Tisted efter borgmester og raads befaling ved »havet ud for Torup« for at se, om der var kommet norske skuder, de saa da en norsk skude, og paa stranden laa to stabler gods, som tilhorte 5 forskellige maend paa egnen. Denne oplysning stammerfra et tingsvidne, som Soren Christensen i Sperringgaard(Sjorrind

---

1) Kopier af kobstsedernes privilegier indsendt til da. kanc 1648. Tisted.

ringgaard(Sjorrinds., Hundborg h.) paa sine egne og sin husbonds vegne havde faaet paa Tisted byting 7. november 1646. I samme tingsvidne oplystes det ogsaa, at en borger i Kristiansand havde givet sin broder fuldmagt til at faa kopi af alt, hvad der »gaar til Tisted byting beskrevet« og som berorte ham eller hans medbrodre. Byfogden tildomte 9. januar 1647 kongen dette gods. Men sagen var ikke dermed afsluttet,vi skal senere se, hvilke bryderier den voldte tistedborgerne¹).

Men stakket blev glaeden i Tisted; thi lensmanden havde et andet syn paa sagen end borgerne, og i et brev til kongen, dateret 10. november 1646, anklagede han dem, fordi de var gaaet meget videre end det kgl. brev berettigede dem til, dette talte jo kun om de danske opkobere, de norske, der havde deres brev fra 1644, havde utvivlsomt tilladelse til at fortsaette deres sejlads, noget forbud mod deres handel omtales i hvert fald ikke, men dog vilde tistedkobmaendene ». . . fornaevntetommerlast, som saaledes fra Norge udfores. . „ have afskaffet, som og nordbaggerne at ville formene at tage for deres tommerlast, hvis saedvanligthar vaeret, da efterdi det ganske land af slig tilforselhar stor nytte, er jeg underdanigst begserende eders kgl. majestaets betsenkende, om med forbemeldte,nu som tilforn har vaeret brugelig, maa passere,og eders kgl. majestaet naadigst sig vilde lade befale, at de, af hvis varer de sig saaledes igen her i landet af landsens fedme tilforhandler og af landet udskiber og bortforer, maa give den rettighed og told, kgl. majestaet paa sine toldsteder har paabudt, hvormednoksom skal haves god og flittig indseende, at

---

1) Kopier af kobstaedernes privilegier . . .; orum lensregnskab 1646-^7.

ingen underslaeb begaas, saa eders kgl. majestaet deraf
sin tilborlige rettighed bekommer . . .«1).

Svaret lod ikke vente laenge paa sig, 17. december samme aar udstedtes et kgl. brev, hvorved det blev nordbaggerne tilladt at udfore tommer til Danmark og til gengaeld kobe korn alt mod erlseggelse af den paalagte told²). Et brev af samme indhold udstedtes 29. maj 1647, vistnok paa grundlag af den betaenkning, som de jyske landkommissserer havde afgivet 21. april 1647, og hvori de havde peget paa de folger, manglen paa tommer kunde faa for de jyske bonder, og paa hvor skadelig sejladsens ophor vilde blive for Kristiansand. I det kgl. brev blev det desuden paabudt at forordne strandfogder, som kunde have opsyn med, at der ikke skete svig og undersaelb med tolden, en bestemmelse som syntes overflodig, da strandfogderne havde eksisteret i mange aar ude ved vestkysten med dens mange strandinger³).

Det var jo ikke, hvad Tisteds kobmaend havde taenkt sig. Man forstaar godt deres iver for at komme den norske handel til livs; thi saa laenge nordmaendene frit havde lov til at sejle, vilde en effektiv kontrol vaere umulig, saa meget desto mere som det utvivlsomt var disse, som betod mest.

Endnu var man ikke kort traet i Tisted, man fortsattei1647 og begyndelsen af 1648 med at tage tingsvidner,delsangaaende udskibningen, denne gang isaer ved Klitmoller og Hansted, dels angaaende afstanden fra Tisted til Klitmoller, Torup strand, Hanstholm og Vigso. Nu var det dog ikke mere borgerne, som modte

---

1) Indk. breve til da. kanc. 1646 "V^ I.

2) Jyske tegnelser XI fol. 272 b—273 a.

3) Jyske samlinger 5. r. I 385. Kr. Erslev: Aktstykker og oplysninger til rigsraadets og staendermodernes historie i Christian den f jerdes tid 111 340.

frem paa tingene, man havde sogt juridisk assistance og overdraget prokurator Anders Laustsen det store arbejde med fremskaffelsen af de forskellige tingsvidne r¹). Samtidig henvendte man sig atter til regeringen,somdenne gang gik mere grundigt til vaerks. Oluf Parsberg og Anders Bille fik 25. november 1647 ordre til at kalde tistedborgerne for sig, imdersoge deres privilegier og derefter gore indberetning om sagen²). 1. februar indsendte de to herrer deres redegorelse.Tistedborgernehavde nu faaet brug for nogle af deres mange tingsvidner, alle dem fra 1647 og 48, de gamle privilegier af 1524, 1528 o. s. v. fremlagdes af borgmester Thomas Madsen, som desuden gav sine kommentarer dertil, saaledes haevdede han, at de to breve af "1₁₂ 1646 og 29/5 1647 ». . . med vrang foregivendeatvaere forhvervet saa og tvaertimod deres konfirmerede privilegier . . .«. Til den tidligere naevnte dom af 1619 sagde han meget rigtigt, at naar ikke engang tistedborgerne selv maatte udskibe paa vestkysten,varder ingen mening i, at andre maatte. De to adelige herrers udtalelse gik ud paa, at handelen, ogsaa adelens, var imod byens privilegier og friheder, og at de syntes, at ogsaa de to missiver stred herimod.Tistedborgerne,som var blevet bekendt med indholdet af betsenkningen, skrev endnu engang til kongen og bad om at faa handelen forbudt ». . . hvorvedvifattige folk paa fode kunde bringes . . .«³). Svaret lod ikke vente lsenge paa sig, 20. juli samme aar sendtes et brev til Christoffer Hvas, hvori det paalagdesdenneat have opsyn med, at der ikke mod recessen blev drevet ulovlig handel, hvorved der kunde

---

1) Kopier af kobstsedernes privilegier . . .

2) Jyske tegnelser XI fol. 390, Jyske samlinger 5. r. I 385 f.

3) Indk. breve til da. kano. 1648 1/₂, indlagt findes tistedborgernes brev dateret 8. juli 1648.

begaas toldsvig og Tisted kunde skades, det hedder tilsidst, at han skal have indseende med, at kronen faar sin told af de varer, der udskibes¹). Forelobig var sagen endt med et forholdsvist godt resultat for Tisted, og i de folgende aar synes der at have vseret room den, noget andet er, at det af lensregnskaberne fremgaar, at i hvert fald de norske skuder sejlede, som de plejede; der synes i orum len naermest at have vaeret en lille stigning i deres antal, hvilket maaske kan hsenge sammen med, at der har vseret vanskeligheder for de danske skudeejere.

Der var derimod en anden sag, som i den folgende tid i hoj grad kom til at beskaeftige de agressive borgere.Indehaverne af den norske skude og det gods, som var blevet konfiskeret i 1646 og tildomt kongen ved bytinget, forte sagen videre til landstinget, som afviste den, isaer paa grundlag af den tidligere omtalteerklsering fra Anders Bille og Oluf Parsberg, som angaaende denne sag dog kun havde udtalt, at de henstillede den til den hojere ret. Sagen vandrede tilbage til bytinget og blev derfra atter henvist til landstinget, der endelig 17. januar 1649 henviste den til kongen og rigens raad. Men inden den kom saa langt, skrev Simen Povlsen, der var en af ejerne af det konfiskerede gods, og som var fodt i Horsted (Hassingh.), til kongen og gjorde rede for stridssporgsmaalet,isaer beklagede han sig over bytinget, hvor han kun kunde faa ». . . opsaettelse, frafindelse og andre udflugter, som de mig fattige karl tid efter anden nu paa fire aars tid med haver opholdt . . .«. Endelig 21. juli 1651 kom sagen for rigets hojeste ret, dommen gik ud paa, at ». . . efterdi recessen udtrykkeligtillader

---

1) Jyske tegnelser XII fol. 14 b—lsb^—15 a, Jyske samlinger 5. r. I 386.

keligtilladertommerlast at maatte saelges til bonder, hvor slet egn er, og i betaling antages, hvis varer bonderneeje r¹), er der saa for rette afsagt, at Tisted bys privilegier saa vel som landstings afvisning ikke bor at hindre, at den sag, som Jens Olufsen og hans medrederefor sin skade lader paatale, jo bor efter lovlig medfart at paakendes og paa tilborlige steder dommes,saa vidt ret er . . .«²).

Endnu var sagen ikke ude af verden, forst i 1663 synes den at have naaet en slags afslutning, Laurids Christensen i Kristiansand, som havde vaeret en af medejerne i skuden, skrev da til kongen og bad om at faa udstedt befaling til amtmanden over Nykobing kloster om at tilholde tistedborgerne at erstatte ham skuden og sagens omkostninger; 1. September samme aar fik borgmester og raad paabud om at sorge for, at han uden videre ophold ». . . forsvarligen vederfares, hvis lands lov og ret gemes er .. .«³). Om dette skete, vides ikke, men der hores i hvert fald ikke mere til sagen.

Efter at krigene med svenskerne var afsluttede og forholdene atter ved at falde i lave, begyndte man igen fra Tisteds side at rore ved udskibningssporgsmaalet;det var borgmesteren Peder Justesen, som vilde forbyde beboerne i Hansted og Klitmoller at sejle, disse klagede til kongen, i klagen hedder det blandt andet, at han vil ». . . betage og forhindre den aeldgamle skik og brug, som fra arilds tid vores formaendog os . . . af borgmester og raad i Tisted har

---

1) Nemlig Christian den tredies koldingske reces 1558 § 64 (V. A. Seeher: Corpus eonstitutionum I 45).

2) Tisted bys toldregnskaber (i: Toldregnskaber fra jyske kobstffider Randers^—Viborg 1568_—1660), Indk. breve til da. kanc. 1650 22/₄, Herredagsdombog 1651 fol. 562 b—565 a.

3) Jyske tegnelser XV fol. 168 b, nr. 100 og indlseg dertil.

vaeret u-disputerlig og u-paatalt, som med hosfolgende lovlige tingsvidne underdanigst bevises, at de msend, som boet har ved vesterhavet, som vi fattige strandmaendnu boer, har altid brugt smaa sandskuder eller store fiskerbaade at drage ud paa havet og fiske med, og naar fiskeriet ikke vilde lykkes, da har de enten for Tisteds maend eller for sig selv sejlet paa Norge. . .«. Naar man tager de tidligere skildrede begivenhederi betragtning, turde det jo nok siges at vsere en letsindig omgang med sandheden, men resultatet naaedes; efter at Peder Justesen havde erklaeret, at han kun var skredet ind af frygt for underslaeb i tolden,og at han, naar de lovede paa rigtig maade at erlaegge denne, intet havde derimod, fik de ved brev af 24. September 1666 den onskede tilladelse¹). Grundentil dette ynkelige tilbagetog fra borgmesterens side maa maaske soges i, at han selv var blevet anklagetfor toldsvig, idet han uden angivelse paa toldbodenhavde bemaegtiget sig 2 halve kasser tobak og y2y₂ anker brsendevin, som 2 folk fra Ribe havde indforttil lands; Viborg landsting domte ham til at have forbrudt sin boslod²).

Der synes herefter en tid lang at have vaeret room sporgsmaalet. Men 1680 dukker det op igen. 4. Septemberudstedtes en plakat, hvorved ulovlige havne blev forbudt, paa vestkysten blev det dog tilladt at udskibe ved Klitmoller, Blokhuset og Tornby strand, men allerede 9. oktober kom en anden plakat, som paabod skudeejerne og landkobmaendene at flytte ind

---

1) Jyske samlinger 3. r. I 211 ff.

2) Tisted regnskaber for told og konsumtion m. v. B I Antegnelser, ekstrakter m. v. 1661_—1706, antegnelserne 1664_—65, tolderen siger, at han ikke ved, hvordan borgmester og raad siden akkorderede med ham.

til kobstaederne eller holde op rned handelen og sejladse
n1).

Plakaterne vakte stor bestyrtelse blandt bonderne, og i hvert fald i Han herred indsendte disse en klage til kongen og stiftamtmanden: der var over fire mils vej til kobstsederne og de forordnede ladesteder, og det vilde blive herredsmaendenes ruin at skulle kore saa langt²).

Derimod blev plakaterne selvfolgelig hilst med glaede i Tisted, det var jo forst og fremmest denne by, de kom til gode, selvom ogsaa andre byer, isaer Aalborg, var interesseret i skudehandelens afskaffelse. Men man vidste af erfaring, at regeringen i denne sag var vankelmodigog let at paavirke fra forskellig side, derfor skrev de tre magistratspersoner Chr. Mortensen Laelius,Morten Thomsen og Enevold Nielsen 14. januar 1681 til kammerkollegiet: » . . . Eders excellence og I hoje herrer, ved hvis hoje fornuft og milde intercessiondenne fattige by saavelsom andre kobstaeder er ved hans kgl. majestsets allernaadigste udgangne forordninger ligesom privilegeret paa ny og haandhaevetimod de landprangere, som hidtil har vaeret aarsag i kobstaedernes undergang, har vi ikke niindre end andre underdanigst at takke. Mens som intet er, ihvor billigt og af hvor god grund og fundament det kan vaere, at det jo ved beretning kan ledes til forandring,saa befrygte vi efter det rygte, som her gaar, at nogen af dem ved vesterkanten en liden mil herfra saasom Klitmollerne og andre skulde forebringe noget til denne fattige bys undergang med nogen borgerlig handel og naering derfra at drage. Og derfor i dybeste ydmyghed beder, at byen maa nyde det privilegium

---

1) Jyske samlinger 3. r. VI 533, 3. r. I 214 f.

2) Han herreds tingbog 1680 4/io (i Viborg landsarkiv).

fremdeles, som udi de begge sidste allernaadigste forordningerkobstaederne gives, og dermed allernaadigst mainteneres. Skulde det ske, at noget til samme allernaadigsteforordnings forandring blev omdraget, formodervi underdanigst, at eders excellence og I hoje herrer, hvis berommelige iver for de fortraengte stedersopkomst kendelig mserkes, da beviser byen den gunst, at slig anbringende forst maa komme til vores allerunderdanigste erklaering, og at enhver, som vil nyde og bruge borgerlig handel og naering, og maa vaere pligtig hos os at bo og baere borgerbyrde og tynge . . .«.

De tre herrers uro og bekymring var ikke uden grund, amtmanden Jorgen Skeel havde helt andre meninger end de, i en betaenkning til Henrik von Stocken, dateret 17. februar 1681, fremsatte han et helt andet syn paa sagen, sejladsen forekom ham at vaere Tistedborgerne mere til nytte end til skade, da der kun var faa skibe ved byen, hvis den blev afskaffet,vilde det vaere til skade for hele landet ». . . og to eller tre kobmaend til profit i Tisted, som har noget middel, kan dog de gemene, som er de fleste udi byen, efter deres foregivende ikke komme til nogen nytte, mens langt snarere de fattige derved ruineres . . .«. I et andet brev fra den samme til den samme uddybedessporgsmaalet yderligere. I Tisted var der kun 3 skibe, hvoraf de to tilhorte Enevold Nielsen, de kunde ikke kobe og udfore al det korn, der avledes i landet, sejladsen gennem Limfjorden var lang og besvaerlig, da Logstor grunde naesten var ». . . efterdrevetmed sand, saa der ikke nu skal vaere uden 6 fod vand . . .«. I lobet af nogle dage var der kommet II eller 12 skuder med tommerlast paa Klitmoller strand, en del deraf var allerede fragtet af tistedborgerne,som

gerne,somsyntes at ville forbyde bonderne at tilhandlesig tommer mod korn. Det vilde naturligvis vaere til stor gavn for Tisted, hvis strandsidderne vilde flytte ind til byen, men hellere end at gore dette flyttedede til Norge eller solgte deres skuder, hvorved kongen vilde miste ret betydelige indtsegter. Til slut foreslaar amtmanden, at der nedsaettes en kommissio n¹).

Dette skete virkelig ogsaa, og 12. januar 1683 kunde de tre kommissaerer Jens Simonsen, Peder Rosenorn og Erik Henriksen afgive deres betsenkning, i hvilkende udtaler: ». . . Angaaende Klitmollerne da befindervi, at de bestaar i en 16 eller 18 huse og vaaninger,byggede udi klitterne en mil fra Tisted, som har ungefehr en halv snes sandskuder, de sejler paa Norge med, og derved brugt nogen naering, hvoraf de og paa nogle aars tid et vist kvantum har udgivet, indtil nu sejladsen ved hans kongelige majestaets allernaadigsteforordning er forbudt, og eftersom en og anden der paa stedet adskillige klagemaal og besvaeringer om samme sejladses afskaffelse for os angav og begaerede, at vi saadan deres anliggender allerunderdanigst vilde andrage . . . har vi ej villet undlade vores underdanige relation herom at opsaette. Og eftersom os synes, at samme sejlads fra Klitmollerne er umistelig for Tistedbys indvaanere baade i henseende til den korte sejlads og kommunikation, de har derfra over til Norge, imod den lange og besvaerlige fart fra Tisted igennem Limfjorden med laden og lossen over grundenesaa vel som med adskillige vinde, de skal sejle ud og ind med, hvor over fast tre rejser kan gores

---

1) Dette og de foregaaende breve findes i: Rentekammeret [1679^—1848]. Breve, dokumenter og akter vedkommende Kobenhavn, kobstseder og amter. V. Aalborg stift.

fra Klitmoller, imod hver der kan gores fra Tisted igennem fjorden . . .«, og da sejladsen ogsaa var af den storste betydning for landmaendene, idet de behovedetommeret og kunde faa det billigere ved kysten end i Tisted, synes det skadeligt saa vel for borgerne som for bonderne at afskaffe den. Eventuelt kunde man paalsegge dem, der drev skudehandel, at yde Tisted et vist belob til hjselp til kontributionerne¹).

Om denne betaenking er kommet tidlig nok til at have faaet indflydelse paa regeringens politik, er vel tvivlsomt, kommercekollegiet havde allerede i januar 1682 vaeret inde paa sporgsmaalet og udtalt: ». . . Hvad vestkysten ved Ty angaar, hvor strandskuderne bruges, maa de lande, hvor vejr og vind sig bedst for dem fojer, og der deres varer indlade, dog at de sig paa de naeste ladesteder forst for tolderen angiver . . .«²).

Ved toldrullen af 12. februar 1683 ordnedes sporgsmaaletendeligt, det hedder heri: ». . . saa maa og de mellem Klitmollerne, Blokhuset og Tornby strand paa en 12 mils vej boende indtage korn, rug og mel, som de sig af indboerne tilforhandler og intet andet, naar de saadant ved naeste toldsted angiver og fortolder og igen indforer tommerlast, kalk og sten, saafremt de ved vinden forhindres paa de fornemste ladesteder at anlaegge, dog at de straks hos det nseste toldsted sig angiver og tilborligen fortolder . . .«. Selvom denne toldrulle allerede blev sat ud af kraft i juni maaned samme aar, har man dog sikkert i praksis ladet bestemmelserneom skudehandelen vedblive at gaelde; de gik uforandrede over i den senere toldrulle af 1686

---

1) Rentekammeret. Kommissionsakter vedk. kobst«edernes okon. forhold. 1682—85. D. Jylland.

2) Kommercekollegiets resolutionsprotokol 1676, 1680^—91 fol. 80 og 90 ff. (Kobenhavns raadstuearkiv).

og har under alle omstaendigheder haft gyldighed fra
dette aar1).

Men det var altsaa kun paa en kystlaengde af 12 mil, at handelen var blevet tilladt; blandt de tilladte ladesteder var Agger ikke nsevnt, Poul von Klingenberg skrev derfor paa foranledning af sin forvalter Peder Pedersen i orum til kammerkollegiet og bad om, at ogsaa denne strand, ». . . welche die ersten und bald vornembsten anfahrt fiir die sandschuten ist . . .«, ved udtrykkelig ordre til tolderen i Tisted maatte faa ret til ud- og indskibning, i modsat fald var han bange for en raekke processer²).

Laenge havde Tisted og de andre kobstaeder ikke kunnet hovere, men de tidligere nsevnte udtalelser om, at det var til Tisteds fordel, at skudehandelen blev fortsat, saetter jo ogsaa problemet i et noget andetlys, hvis deter rigtigt, skulde det kun vaere et par af de mest velhavende borgere, som var interesseredei at faa den forbudt. Et enkelt navn naevnes: Enevold Nielsen³), som ejede 2af Tisteds 3 skibe. Nu vides det netop, at denne driftige, men ikke videre hensynsfulde mand, som aldrig blev videre vellidt af sine medborgere, drev en ret livlig handel paa Narva, Riga og andre pladser i ostersoen og Vesterhavet, han og de andre kobmaend, som havde midler til at drive handel med udlandet, var altsaa interesseret i at faa eksportvarerne d. v. s. korn saa billigt som muligt, men naar en stor — maaske den storste —

---

1) Toldrullerne findes i: Rentekammeret. Diverse told- og konsumtionslovgivningen vedk. 1681^—1756; se iovrigt C. Christiansen: Dansk statshusholdnings Mstorie under de to forste enevoldskonger II 704 ff.

2) Rentekammeret [1679^—1848]. Breve, dokumenter og akter vedk. Kobenhavn ... V. Aalborg stift.

3) Om ham se: Historisk aarbog for Thisted amt 1931 189 ff.; P. L. Hald: Af Thisted kjztbstads historie, forskellige Steder.

del deraf udfortes til Norge, blev det vanskeligere for disse maend at faa det nodvendige korn, ligesom prisernestimuleres ved den storre eftersporgsel. Hertilkommer saa, at en del fortjeneste gik tabt for disse kobmaend, ved at bonderne ikke blot fik tommer, men ogsaa en del andre varer fra sandskuderne. Men for smaakobmaendene i byen, som ikke havde kapital eller mod nok til at drive handel med udlandet, var vestkysthandelenaf den storste betydning, den var grundlagetfor hele deres eksistens. Plakaten af 9. oktober forbod rigtignok ikke Tisted borgere at drive udskibning,men kun beboerne ved kysten at sejle med deres skuder og drive handel.

Efter at borgmester og raad havde forbudt beboerne at sejle, blev ». . . en del af samme skuder af borgerne antaget og befragtet. . .«. Tisted borgerne, eller i hvert fald nogle af dem, har altsaa ment, at strandsidderne maatte sejle, naar de blev befragtet af dem; men amtmanden Jorgen Skel havde et helt andet syn paa sagen, 8. marts 1683 skrev han til P. Brandt, at han havde ladet de strandsiddere i Hanstholm, Vigso og Klitmoller, som havde sejlet for tistedborgerne staevne og faaet dom over dem, hvorfor han bad om naermere instrukser¹).

Selvom tistedborgerne i 1688 havde 4 skibe paa vestkysten med en samlet draegtighed af 25% laest²), var dette naturligvis ikke tilstraekkeligt til at besorge den norske trafik; naar man forhindrede dem i at chartre de danske kystboeres skibe, var de kommet i en vanskelig situation, saa meget desto vanskeligere

---

1) Tisted bys toldregnskaber 1680 og 1682, Rentekammeret [1679^—1848]. Breve, dokumenter og akter vedk. Kobenhavn ... V. Aalborg stift.

2) Diverse sager told- og konsumtionsvsesnet vedkommende. E. [1670]—1759.

som forordningen af 1682 havde forbudt Tisted og en raekke andre byer at drive udenrigshandel¹). Enevold Nielsen provede rigtignok paa at faa dispensation, isser ved at love inden faa aars forlob at nedsaette sig i den af de privilegerede staeder, kongen vilde tillade; desvaerrevides det ikke, hvad resultatet blev, idet det kun hedder, at en forordning derom straks blev opsa t²).

Men selvom en enkelt fik dispensation, saa var alle de ovrige kobmaend nu i samme baad, handelen paa Norge blev naesten den eneste udvej, og selvom den kunde drives igennem Limfjorden, var og blev sej_ladsen fra vestkysten dog den mest bekvemme, plakaterne af 1680, der i modsaetning til brevene fra for 1660 ikke blot forbod strandsiddernes handel, men ogsaa deres skibsfart, ramte saaledes til en vis grad tistedborgerne selv, idet de gjorde det vanskeligt at skaffe den nodvendige tonnage, saa meget desto mere som eksporten til Norge, der var dalet en del i 1681, steg efter 1682 paa grund af forbudet mod udenrigshandel. Udtalelserne fra amtmanden og kommissionen bar utvivlsomt vaeret rigtige: alle tistedkobmaend har naturligvis onsket et forbud mod strandsiddernes handel, men de fleste af dem, efter 1682 maaske naesten alle, har onsket, at strandboerne maatte sejle, vel at maerke, naar de blev fragtet af dem. Uden storre beklagelse har man sikkert denne gang modtaget budskabet om den tilladelse, skudeejerne fik til atter at sejle.

Resten af aarhundredet synes der faktisk at vaere
room sporgsmaalet i Danmark, naar der i 1693 udstedtesforbud

---

1) Christian den femtes forordninger 661 f.

2) Kancelliprotokollen VIII fol. 220 b—22lb_—221 b, Kommercekollegiets resolutionsprotokol 1676, 1680—91 fol. 83 b (i Kobenhavns raadstuearkiv).

stedtesforbudmod, at blokhusboerne havde »oplag hos sig« tilhorende fremmede kobmaend fra Han herredog andetsteds, som drev handel og sejlads paa Norge uden kobstadborgerskab, er det jo ikke andet end et forsog paa at begraense retten til at drive handel,saa den kun kom til at omfatte de ved den paagaeldendestrand bosiddende personer¹).

Men da forholdet mellem kobstaederne og ladestederne ved kysten endelig var blevet ordnet i Danmark, dukkede det op med fornyet kraft i Norge, og da sporgsmaalet om, hvor der rnaatte handles, losses og lades heroppe, selvsagt ogsaa var af storste betydning for de danske kobmsend, skal der ganske kort gores rede for sporgsmaalet.

Allerede for 1660 havde man vaeret inde paa tanken om at forbyde landhandelen, i 1651 fik de bonder i Kristiansandsomegn,der drev handel, ordre til at flytte ind i byen²). I 1662 diskuterede de norske kommitteredesporgsmaaletog udtalte, at i Agdesidens len var kun Kristiansand toldsted nodvendigt ». . . og alle fedevarer der i lenene at fores did til byen med al traelast tre mile naer byen paa begge sider . . .«. Mandal,Arendalog osterrissor skulde kun vaere ladestederfortraelast, og der skulde ingen udforsel ske dertil.Privilegiettil Kristiansand 30. juli 1662 fastslog nogenlunde det samme, forelobig fik de tre ladesteder dog lov til at bestaa, uden at deres stilling nsermere blev fastslaaet³). Forst 1686 begyndte den rigtige tvangspolitik, det var meningen, at Kristiansand

---

1) C. Klitgaard: Hvetbo herred I 170.

2) P. Lassen: Beretning om stiftsstaden Kristiansand 32.

3) Meddelelser fra det norske rigsarchiv I 318; J. Lindbrek: Aktstykker og oplysninger til statskollegiets historie I 94; L. Fogtman: Kgl. rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge I 94 ff.

skulde gores til stabelplads for det sydlige Norge, og det blev paabudt indbyggerne i de omliggende ladestederatflytte ind til byen, i de tre naevnte ladestederogFlekkefjord fik de dog lov til forelobig at blive, men de, der ikke flyttede ind inden nytaarsdag, skulde give dobbelt skat og konsumtion, mens Kristiansandsindbyggerepaa den anden side slap med halv afgift og fik andre store fordele. I 1687 blev det forbudt alle andre end dem fra Kristiansand at losse og lade korn i udhavnene, og i det folgende aar f ortsattestvangspolitikken,ca. 100 aar senere fortaeller amtmand Holm, at magistraten i Kristiansand ». . . indstsevnede udenbysboende borgere at indflytte, og blev 3 fra Risor, 14 fra Arendal og 12 fra Mandal, 16 fra Listerlen og 10 fra Nedenaeslen tildomte at indflytte,somog den tid havde sin virkning . . . desuden blev 3 af Mandal og 16 fra Lister tildomte at betale dobbelt Skat, hvorved Kristiansand begyndte at tiltage... «¹). Hvis det var lykkedes Kristiansand og regeringen at faa deres planer gennemfort, kunde det vsere blevet skaebnesvangert for skudehandlerne, thi en stor del af disse sejlede netop til de ladesteder, som det var meningen skulde nedlsegges. Men tvangspolitikkenkomsnart til kort. Allerede 12. december 1687 udtalte kommercekollegiet, at det var bedst, at det kun blev tilladt borgerne fra Kristiansand, at de ». . . for saa meget sild, de igennem sundet forer, saa meget kvantum korn udi deres skibe tilbage maa tage . . .«; i modsat fald vilde man risikere, at de egne i den vestlige del af Jylland, som fik deres tommerfraNorge, vilde blive ode, og nordmsendene selv komme til at beholde deres tommer. I betsenkningen

---

1) Fogtman: anf. sted II 332 ff., 363; J. 0. Bugge og Chr. A. Bugge: Mandal 38 f.

hedder det videre om skudehandelen, at man anser det for bedst, at det fra de vestjyske ladesteder ». . . tillades til Norge andre landsvarer som braendevin, flaesk, ost, smor og kod at udskibe, saavelsom korn i danske og norske skibe, eftersom en del kobstaeder som Tisted og Hjorring ingen andre havne har . . .«¹).

I 1690 indskraenkedes Kristiansands privilegier til fordel for beboerne i ladestederne, og 1723 blev Arendal og osterrisor endelig skilte fra Kristiansand²). I Danmark som i Norge havde det samme princip, som egentlig var imod den unge enevaeldes almindelige stats- og samfundsopfattelse, sejret: bonderne i den sydlige del af Norge og vestlige del af Jylland fik lov at drive handel, byernes tvangspolitik mod dem blev bremset.

Efter at have klarlagt skudehandelens retsforhold i
det 17. aarhundrede, bliver opgaven i det folgende at
undersoge dens mere almindelige forhold.

Afgifter af og opsyn med skudehandelen.

Naar skuderne kom i land fra Norge, maatte de erlaegge told til kronen, afgiften, som kaldtes toldtommer,synes naermest at have vaeret en slags betalingfor tilladelsen til at lande paa stranden. Som tilfaeldet under datidens kapitalfattige forhold ofte var, erlagdes den in natura, af hver skude lastet med tommer maatte betales % tylt (d. v. s. 6 stykker) tommer, som dog i modsaetning til de almindelige toldafgifter i byerne blev opkraevet af lensmanden; i tilfselde af landing paa adelens omraade synes afgiftendog

---

1) Kommercekollegiets resolutionsprotokol 1676, 1680_—91 fol. 160 a—b.

2) C. Christiansen: Bidrag til dansk statshusholdnings historie under de to forste enevoldskonger II 546; P. Lassen: anf. sted 32 og J. 0. Bugge og Chr. A. Bugge: anf. sted 40.

tendogikke at vaere blevet erlagt til kronen, men til den adelige godsejer, i hvert fald kan hjorringtolderen Mikkel Madsen i 1668 fortaelle, at adelen tager 6 traeer af hver skude, som kommer paa deres forstrand, og endnu saa sent som 1676 maatte tolderen betale lastepenge,som han ikke havde opkrsevet, fordi han troede, at skipperne var fri herfor, naar de landede paa adelensforstrand og betalte deres Vz tylt traeer. I stedet for toldtommeret kunde der dog ogsaa betales en vis afgift i penge. Undertiden moder vi tal paa tommer, som ikke er delelig med 6, saa absolut sikker kan man ikke altid vaere paa, at f. eks. 5 tylter tommer svarer til et antal af 10 skuder¹).

Efter 1660 blev toldtommeret for kronens vedkommendeopkrsevet af Fr. von Buch, som skulde tilforhandlesig vraget paa kongens vegne. Denne afgift faldt dog vist senere bort, men i stedet kom forskelligeandre afgifter. I 1640 og folgende aar var der i orum len blevet betalt Y2Y₂ ort af hver laests draegtighed.Men da der ogsaa samtidig betaltes toldtommer, kan der ikke vaere tale om et forsog paa at faa den gamle afgift erstattet med en ny, opkrsevet i forholdtil skudernes draegtighed. Afgiften, som snart forsvandt igen og kun findes i orum len, skyldtes den nye toldrulle af 24. januar 1641, som bestemte, at der af skibe og skuder i Danmark og Norge skulde gives en aarlig afgift paa y2y₂ ort af hver laests draegtighedaf ». . . de skibe og skuder, som paa landet toldes eller ankommer, hvor ingen tolder er, skal vor lensmand hver udi sit len lade fornaevnte told oppebaereog til tid og sted, som forskrevet staar, fremskikke..

---

1) Hjorring regnskaber for told og konsumtion m. v. B I. Antegnelser ekstrakter m. v. 1653^—1716.

skikke...«¹). Siden konsumtionens indforsel betaltesder 10^ mark af hver laests drsegtighed, ved konsumtionsforpagtningeni 1696 bestemtes det, at skudeejernei Klitmoller, Vigso og paa Hanstholm i faellesskabskulde svare 200 rigsdaler til konsumtionsforpagtereni Tisted, i 1705 gik man dog tilbage til den gamle ordning, som var blevet fordelagtig for skudeejerne,da skudernes antal var formindsket²).

Efter 1660 forlangte rentekammeret, at der skulde betales vinterlejepenge af de skibe, som om vinteren blev i Jylland, i 1682 maatte saaledes 1 skib af Klitmoller (paa 8 Isester), 1 af Vigso (paa 6 lsester), 2 af Hansted (7 og 5 laester) betale denne afgift til tistedtolderen. Norske skippere maatte ogsaa undertiden betale vinterlejepenge, i 1684 saaledes fra Kragero, 1 fra Arendal og i 1686 1 fra Arendal, 1 fra osterrisor og l fra Nedenaes len; dette behover dog ikke at betyde andet end, at de paagaeldende skippere ved aarsskiftet har vaeret i Danmark og gjort deres forste rejse herfra, men deter paa den anden side meget muligt, at de virkelig har overvintret i Danmark, thi som regel sejledes der ikke i vintermaanedern e³).

Naturligvis skulde der foruden andre udgifter som for eksempel lastepenge betales told af varerne. I hele denne periode betaltes denne af de fra Norge udforte varer dog deroppe. For 1660 ses der kun. enkeltegange i lensregnskaberne at vsere erlagt afgift af det udforte korn, i 1611 betaltes der 3 mark i told af hver laest udfort byg, denne afgift var da ny, idet det udtrykkeligt siges, at den stemmede med den nye

---

1) orum lensregnskab 1640 ff.; V. A. Secher: Corpus constitutionum Danise V 76 f.

2) Jyske samlinger 3. r. I 219.

3) Tisted og Hjorring toldregnskaber.

toldrulle, og at der ingen saadan indtaegt var det foregaaendeaar, den opkraevedes ogsaa i 1615, men det hedder da ». . . told af baggerne for man erf or, om toldes skulde . . .«, da der ingen told findes de folgendeaar, maa den altsaa atter vaere blevet afskaffet¹). Det maa antages, at varerne ligesom efter 1660, blev fortoldet i byerne, men da der fra denne periode kun er bevaret faa brudstykker af toldregnskaber fra Hjorring og Tisted, kan der ikke siges noget nsermere herom.

Der er grund til at naevne en afgift, som findes i visse len og som kaldes toldmel; thi der er mulighed for, at det delvis er en afgift, der er blevet betalt af det udforte korn. Til Aalborghus betaltes saaledes 1606^—07 5*4 laest 9 td. mel, »som var toldmel*, af nordbagger og andre²).

De to kobstaeder, i hvilke varerne fortoldedes, var Tisted og Hjorring, 1675 hedder det i et tingsvidne af Hvetbo herred, at skillelinien mellem de to toldomraader var ved Slette aa, de, der kom osten herfor, fortoldede i Hjorring³). Tolderen i Tisted havde et meget stort omraade at tage vare paa, idet dets udstrsekning var mindst 8 mil; Ionnen var ikke stor, i 1668 opgives den til 66 rdlr. og 2 mark, og for disse penge maatte tolderen endog holde tjener, hest og vogn; senere faldt den endda, i 1674 var den kun 50 rdlr. foruden procenter af vragtolden; i Hjorring havde tolderen en endnu mindre 10n, i 1663: 40 rdlr., senere kun 30 rdlr.

Tolderen havde dog ogsaa folk til at hjaelpe sig;
fra gammel tid eksisterede der strandfogder, som

---

1) orum lensregnskab 1611 ff.

2) Aalborghus lensregnskaber 1606—7.

3) C. Klitgaard: Hvetbo herred I 167 f.

havde opsyn med vraggods og toldtommeret. De findesogsaa efter 1660, i 1674 blev der efter hojere ordre paa een gang forordnet 25 til at have opsyn med vraget og faa told deraf. I 1664^—65 nsevnes baade en strandrider og en toldbetjent, strandrideren, der sorteredeunder inspektor Fr. von Buch, naevnes dog ikke senere i regnskaberne. Ved plakaten af 4. September bebudedes atter indforsel af strandridere, og saadanne ansattes fra 1684; tolderen siger dog i 1692, at de ikke havde betaget ham det mindste af hans arbejde med vraget, og de forsvandt snart igen, idet de afskaffedes21. marts 1690¹).

Det var absolut nodvendigt for tolderen at have nogen til at hjaelpe sig; thi skipperne var ofte vanskelige folk at have at gore med. Saerlig vanskelighed voldte det, at alle de, der sejlede paa Limfjorden, skulde fortolde i Aalborg, skipperne vilde ikke vise deres seddel i Tisted og vilde heller ikke tage seddel d&r, da aalborgtolderen overhovedet aldrig saa den. Naar tolderen forlangte seddel af dem, var de mere parat til at give hug og slag, og staevnede han dem, kunde han undertiden ikke faa retten holdt, og blev sagen fort til doms, frikendtes de alligevel, saaledes som tilfseldet f. eks. var i en sag mellem tolderen og fuldmsegtigen for Sr. Joakim Irgens til Vestervig²).

For limf jordsbyerne var det til stor gene, at alle varer skulde fortoldes i Aalborg, for undersogelsen af skudehandelens historie er det en stor fordel, idet toldregnskaberne fra Tisted som folge deraf almindeligviskun

---

1) Tisted og Hjorring toldregnskaber; C. Christiansen: Dansk statshusholdning under de to forste enevoldskonger II 702; Rentekammerets ekspeditionsprotokol VIII fol. 199 b—2oob_—200 b.

2) Tisted bys toldregnskaber, om voldsomheder mod tolderen i Hjorring og hans reprsesentanter se C. Klitgaard: Hjorring bys historie 82 f.

ligviskunindeholder de varer, der er udfort fra vestkystenaf

Skuderne og sejladsens almindelige forhold.

Skuderne, som brugtes til farten, var ret smaa og som regel aabne, i 1668 var draegtigheden af 39 skuder, som havde fortoldet i Hjorring, 167 X laest, i 1669 af 65 skuder 271 % laest og i 1670 af 46 skuder 183^ laest, altsaa gennemsnitlig 4,3, 4,2 og 4 laester; da der paa dette tidspunkt ikke var noget skib hjemmehorende i Hjorring tolddistrikt, har de fleste af skibene sikkert vaeret norske. De danske skibes draegtighed var dog nogenlunde den samme, i 1640^—41 havde 16 skibe i orum len en gennemsnitlig drsegtighed af 4,4 laester, i 1641^—42 13 skibe 4,5 laester. Senere synes gennemsnitsdraegtigheden for de danske skibes vedkommende at vaere steget, af de 19 skibe, som 1688 fandtes i Tisted tolddistrikt, var den 6,4 laester. De danske skuder blev for storste delen bygget eller kobt i Norge, tolderen i Tisted siger udtrykkelig i et brev af 19. januar 1688, at der intet skib er under bygning, ». . . . saasom de i Norge eller paa andre steder skal bygges formedelst mangel paa tommer her paa steden .. .«¹), og flere gange ser vi, at danske skibe er i Norge for at fortomre.

Skuderne havde saa at sige altid flere redere, som regel 2 eller 3, de fleste tilhorte bonderne ved vestkysten, men ogsaa en del havde redere i byerne, isaer i Tisted, senere ogsaa i Hjorring. Disse fortes dog aldrig af ejerne selv. Besaetningen bestod almindeligvis af 3 mand.

Det var ikke blot skudeejerne selv, som drev handel,der

---

1) Diverse sager told- og konsumtionsvsesnet vedk. E. [1670] — 1759.

del,derfandtes ogsaa mange kobmaend uden skuder, de var da nodt til at fragte af andre, i 1639 udskibede Niels Thomsen, Thomas Ringgaards son i Skyum, saaledes korn paa norske skuder ved Gudnaesstrand. Trods det, at det siges, at skipperne som regel hverkenkunde laese eller skrive, blev der dog sluttet formeligkontrakt om fragtningen af skuderne. Engang var to msend med Soren Nielsen, smed i Tingstrup (Tisted s.), hos Salmand Christensen i Vester Vanned og begaerede dennes skude efter en tidligere kontrakts indhold, de vilde vente paa Soren smed til den 8. maj, men saa skulde han vaere faerdig til at folge med dem, hvis vinden vilde staa dem bi. I 1639 fragtede den ovennaevnte Niels Thomsen en skude tilhorende en mand i Braviggaard i Nedenaes len, han skulde have 120 td. gods med sig ». . . efter hans derpaa til mig udgivne fragtebrevs indhold . . .«¹).

Havne var jo et ukendt begreb herude ved vesterhavet,eller, som tolderen ynder at udtrykke det, der var kun »aaben red og den vilde hav«. 1667 kan hjorringtolderenfortselle, at de ». . . slseber deres skuder som en fiskerbaad paa den torre sand, hvortil de skal leje 16 eller 18 karle, naar de skal enten have dem ind eller ud . . .«, og hans efterfolger i embedet siger i 1677, at hvis skipperne, naar de kommer fra Norge, kan faa lejlighted ». . . uden for revlen deres indehavendetommerlast at udkaste, landlober de siden med skuden og drager den op paa sanden, naar de skal have den ud igen, kan ikke da udsaettes ringere end ved en 24 eller 30 mand, som kan koste ved en 5 rdlr., foruden hvis ringe gods, de kan have, som siden med baade over revlen udfores, og skal betale

---

1) Kopier af kobstsedernes privilegier indsendt til da. kanc 1648. Tisted.

af tonden 3 a 2 skilling, ligesom aarsens tider er . . .«. Land- og sosaetning foregik ved hjaelp af saakaldte slipper, som skibene blev rullede paa. Selve indladningenforegik ude paa havet, almindeligvis paa 2 a 2% alen vand¹), men kunde i mange tilfaelde vaere uhyre vanskelig, brod stormen 10s, maatte man lade godset blive liggende paa stranden og staa til sos, i det hele taget kunde indladningen kun finde sted i roligt vejr og med ostlig, sydostlig eller sydlig vind; man forstaar, hvilke vanskeligheder tolderens arbejde frembod under disse omstaendigheder, var vejret truende,fik han ofte kun mundtlig oplysning om ladningeneller, hvis det gik hojt, paa en lap papir. — Sommetider foretrak skipperne i stedet for at land-10beskuden, der var nodvendigt, hvis de skulde vente ret laenge paa fragten, at gaa tilbage til Norge i ballast. Om vinteren sejledes der sjaeldent, ofte blev der overhovedet ikke sejlet fra december til februar, i august var sejladsen ogsaa ringe, i toldregnskabet fra Tisted 1668, der naevner 36 skibe, er fordelingen af ankomne skibe (efter de i Norge udstedte toldsedlersdatering): marts 1, april 6, maj 7, juni 4, juli 2, august 2, September 2, oktober 3, november 6, december3; der er dog mulighed for, at der er indkommen flere skibe end disse, idet regnskabet kun har medtagetde skibe, som foruden tommer havde anden last.

En overfart over Skagerrak med saa smaa baade var farlig, og ofte gik de til paa overturen, i 1690 kan hjorringtolderen Jens Nielsen fortaelle, at i de 15 aar, han har vaeret tolder i Hjorring, er der ». . . forgaaet imellem Norge og dette ungefehr en 30 stykker af samme smaa sandskuder . . .«. Paa den anden side

---

1) C. Klitgaard: Hvetbo herred I 169.

kunde overfarten ogsaa gaa meget hurtig, hvis vejret
var godt paa en 7—B7—8 timer.

Indtil indladningen kunde finde sted, blev godset stablet paa strandbredden eller undertiden gravet ned. Som regel synes kornet at have vaeret pakket i saekke; i 1684 naevnes i en skude 6 graa vadmelssaekke, 2 laerredsssekke af hamp, 8 lserredssaekke, 2 hampsaekke, 2 sengeklsedesaekke og 2 lagenssekke¹).

Tistedborgerne havde pakhuse ved stranden til deres varer, i 1695 saaledes tre ved Klitmoller²). Allerede tidligt havde de ogsaa oplagsrum i Norge, i 1608 omtales, vistnok i Grimsted, en sobod, som Mads Olufsen i Tisted havde lejet paa egne og medbrodres vegne til deres gods, men som braendte om natten, da skipperne laa ude paa deres skude³).

Materialet til oplysning om antallet af danske skuder er temmelig mangelfuldt, i den folgende tabel er oplysningernehentet fra et tingsvidne af 1636, orum lensrengnskab fra 1640_—46, Tisted toldregnskab fra 1668 til 1704 og tolderens indberetning fra 1688; lensregnskabernesopgivelser, der kun omfatter orum len, behover dog ikke at vaere fuldstsendige, idet der er mulighed for, at nogle af de danske skuder har betalt deres afgift i Norge, ligesom nogle af de norske har betalt hernede; toldregnskabet fra 1668 naevner kun de skuder, der har fort andre varer end tommer; der er saaledes en — dog kun svag — mulighed for, at der kan have vseret endnu flere, paa den anden side er det ogsaa muligt, at tallet af skuder er for stort,

---

1) Han herreds tingbog 1684 9/_e; denne og den side 46 nsevnte oplysning fra Han herreds tingboger skyldes venlig meddelelse fra hr. kommunelserer Christensen, Charlottenlund og postmester

2) Johannes Knudsen: Sokortdirektor Jens Sorensen 96.

3) Viborg landstings dombog 1608 A fol. 88 b—9o a.

idet de ofte synes at have haft flere skippere, som skiftedes til at fore dem, og da kun skippernes og ikke redernes navne er opfort, er der mulighed for, at to eller flere navne dsekker over den samme skude. Stedangivelserne skal sikkert ikke tages alt for hojtideligt,i nogle af kilderne er de mere summariske end i andre¹).

I 1670 fortseller tolderen i Hjorring, at der da ingen skibe var i hans tolddistrikt, og i 1688 mangier der indberetning fra ham; der synes dog paa dette sidste tidspunkt at have vaeret skibe hjemmehorende i hans distrikt, i 1684 naevnes skipperne Anders Jakobsen, Christen Sorensen og Christen Jensen af Hjorring og i 1686 betaler 3 hjorringskippere vinterlejepenge; i 1697 naevnes et skib hjemmehorende i Blokhuset, fort af Mikkel Andersen.

Desvserre har vi efter 1660 intet statistisk materiale
til belysning af, hvormange norske skuder der sejledepaa
Danmark, og hvor de kom fra, men derimod

---

1) Kopier af kobstffidernes privilegier indsendt til da. kaiic 1648. Tisted; Diverse sager told- og konsumtionsvsesnet vedk. E. [1670]—1759.

fra 1685 en opgorelse over, hvormange skibe der i
det hele fandtes i de norske byer og ladepladser, som
isaer drev skudehandel1).

Skudehandlere og -ejere.

Deter allerede naevnt, at adelige deltog i skudehandelen, i 1639 Karen Sehested og Dorete Kaas, som dog sendte deres skibe gennem Limfjorden, men i 1647 skibede Iver Kaas ved Hanstholm, og i 1640 og folgende aar ejede Niels Harbou en skude. Hvor meget den end irriterede kobstaedernes borgere, har adelens handel dog naeppe betydet saa meget, det vigtigste var og blev bondernes handel.

Skudeejerne boede altid ved kysten, men de, der kun drev handel uden at eje skib, finder vi ofte bosat inde i landet; mange synes at have vaeret hjemmehorendei egnen omkring Vilssund, men de skibede da ogsaa isaer i Limfjorden. Ejendommeligt er det, at en del af skudehandlerne horte hjemme paa enestegaardene,f. eks. Skyumgaard, Brogaard, Overgaard (Vigso s.), Hovegaard (Vang s.), Klastrupgaard (Hunstrups.), Nsesgaard (Norhaa s.) m. fl., de maa derforutvivlsomt antages at vaere blevet rekrutteret

---

1) Diverse sager told- og konsumtionsvsesnet vedk. E. [1670]^— 1759.

blandt landsdelens mest velstaaende befolkning, handelenfordrede jo ogsaa en del driftskapital til opkob, fragt og lignende. I Vendsyssel dreves den, da den rigtig tog fat i det 18. aarhundrede, ofte af folk uden for selve bondestanden.

I det 18. aarhundrede var der i Vendsyssel ligefrename skudeejer- og skudehandlerslaegter, hvor forretningen gik i arv fra far til S0U¹), og det samme har vaeret tilfaeldet i Ty allerede i det 17. aarhundrede, hvor adskillige slsegter kan folges gennem flere generationer, for at naevne nogle navne: Bagge naevnt i 1647, 1704 og flere gange i de mellemliggende aar, utvivlsomt indvandret fra Norge (nordmaendene kaldtes ofte bagger i stedet for nordbagger), Hestkser, Blach, Lober, Krog, Soe, Dragsbaek og en del slsegter uden specielt slaegtsnavn.

I hvert fald senere i aarhundredet var der, sikkert af opportunistiske grunde, flere skudeejere og handlere, uden at bo der, havde borgerskab i byerne²), ligesom ogsaa flere handlende i Tisted havde skuder paa vestkysten, reglen var dog, at de ikke selv forte dem, men dertil havde skippere, bosiddende ved kysten, muligt er det, at dette ejerskab undertiden har vaeret benyttet som skalkeskjul, saaledes at den ved kysten boende skudeejer fik en tistedborger til at optraede som nominel ejer for derved at hindre byerne i at gribe ind. Enkelte gange haves der ogsaa eksempler paa, at folk fra andre byer end Tisted og Hjorring har drevet handel ved vestkysten, f. eks. Skagen og Lemvig.

Skudehandlernes kunder var naturligvis forst og
fremmest landbefolkningen, som solgte deres produk-

---

1) C. Klitgaard: Hvetbo herred I 174 ff.

2) C. Klitgaard: Hjorring 83.

ter til dem og til gengaeld fik de varer, de behovede, forst og fremmest tommer; men ogsaa andre befolkningsklasser kunde de taelle blandt deres kunder, f. eks. lensmsendene paa de kgl. slotte¹); til kirkerne blev der undertiden kobt tommer af nordbaggerne²).

Landingssteder. Sejladsens hyppighed.

Vi har undersogt, hvor de danske skudeejere boede igennem aarhundredet; da de som regel ogsaa landede, hvor deres hjem var, er sporgsmaalet om de danske skuders landingssteder dermed nogenlunde l0st; men hvordan nu med nordmaendene, som utvivlsomt har betydet mere end danskerne, isaer i Vendsyssel, hvor der ikke for sidst i aarhundredet kom danske skuder og da kun i et ringe antal. For at 10se dette sporgsmaal er samtlige regnskaber fra de len, som omfattede herredet ved vestkysten, blevet gennemgaaet, og i den folgende tabel sammenstilles resultaterne. De enkelte landingssteder indenfor herrederne er dog ikke specificeret, idet det vilde tage uforholdsmsessig plads, alene i orum lensregnskaber findes der saaledes nsevnt 15 forskellige landingssteder. Foruden de skibe, der er landet ved vestkysten, er ogsaa de medtaget, som er landet paa Limfjordens kyster og har betalt toldtommer. Vi har ikke sikkerhed for, at tabellen omfatter alle skibe, idet det som nsevnt synes, som om toldtommeret blev erlagt til adelen, hvis landingen fandt sted paa dennes forstrand, stort har dette dog naeppe betydet, da den storste del af kysten var i kronens besiddelse. Fra enkelte aar — forst og fremmest krigsaarene — mangier regnskaberne helt,

---

1) Se f. eks. orum lensregnskab 1632_—33; Sejlstrup 1636_—37, Vestervig 1626—27.

2) Jyske samlinger 3. r. VI 533.

eller der findes ingen poster med toldtommer; i enkelte tilfselde har det, trods gennemgang af de tingsvidner, der som regel ligger som bilag til regnskaberne, vaeret umuligt at skille told- og vragtommer ud fra hinanden; i saa tilfselde er der heller intet opfort i tabellen. Endelig maa man erindre det vanskelige opsyn med stranden, der er intet i vejen for, at de norske skuder undertiden har unddraget sig betalingen af toldtommeret. Tabellens tal er saaledes absolut mindstetal, og der er mulighed for, at de faktisk har vseret en del storre. Almindeligvis skulde hver skude give % tylt tommer, men da der undertiden gaves mere eller mindre, kan man altsaa ikke med absolut sikkerhed fra antallet af tommer slutte sig til antallet af skuder, derfor er der i tabellen kun opgivet, hvormange tylter tommer, der er betalt; i de enkelte tilfaelde, hvor regnskaberne kun opgiver antallet af skuder, er der uden videre regnet med, at hver skude har givet X tylt. Kun nordmaendene gav denne afgift, en undtagelse findes i orum len, hvor ogsaa danskere, blandt andet folk fra Lsesso, i 1618^— 20 har betalt tommer.

I Horns h. var det vigtigste landingssted absolut Tvaersted, i Vennebjaerg h.: Norlev og Skallerup strand, undertiden ogsaa Lonstrup, i Borglum h.: Lyngby strand¹), senere ogsaa Furreby strand (Lokken), i Hvetbo h.: isser Kettrup, Ejersted, Ejerstedgaard, Hune, Hunehvarre, Hvorup, en enkelt gang Blokhuse

---

1) Af Sejlstrup lens regnskab 1610^—11 fremgaar, at strandfoged Jens Sten i Lyngby drev tommerhandel, og at nordbaggerne dette og det folgende aar betalte toldtommer ved Lyngby strand. Forst i regnskabet for 1624_—25 neevnes, at der betales toldtommer ved Furreby strand, og Lyngby glider saa ud af skudehandelen, muligt fordi landingsforholdene under skreenten blev for vanskelige.

huset¹), i Han h.: isser Hannaes, hvor folgende strande naevnes: Vust (undertiden begge Vust strande), Toriip, Lild, Klim, Ellesbol, Tommerby, Lund, Roge (gaard i Vester-Torup s.), i Hillerslev h.: Hanstholm, Vanned,Klitmoller, Vigso, Skiverklit, Hestkaer, i Hundborgh.: Torup, Vorupor, Vilssund, i Hassing h,: Hvidbjaerg, Gudnaesstrand, i Revs h.: Doverkil og Styvelbsek, i Vestervig len: Agger, en enkelt gang omtalesNorhaa, desuden kom der hvert aar en del danskeskuder til Krikhavn, isaer fra iEbeltoft, Grenaa, Samso, Aarhus og Helsingor, de solgte varer, de havde med, og kobte fisk; denne handel, som intet harmed skudehandelen at gore, maa sikkert ses i forbindelse med de bekendte markeder ved Vestervig.

Efter 1660 mangier vi et fuldstaendigt statistisk materiale til at belyse, hvor landingen for nordmaendenes vedkommende har fundet sted. Dog kan det naevnes, at i 1668 fortoldede 39 skuder i Hjorring tolddistrikt, i 1669: 65 og i 1670: 46, storstedelen heraf var utvivlsomt norske.

Hvortil sejlede sandskuderne?

Det vilde have interesse at kunne fastslaa, hvorfra de norske skuder er kommet, og hvorhen de og de danske skuder er sejlet. Materialet gor det desvaerre ikke muligt at give nogen statistik herover; men spredte notitser i lensregnskaberne og de omtalte tingsvidner viser, at nordmaendene for 1660 isaer horte hjemme i Nedenaes, Mandal og Lister len; af 8 norske skuder, som 1668 naevnes i toldregnskabet fra Tisted, kom to fra Skien, 4 fra Kristiansand, 1 fra Lyngorsund,1 fra Randesund, andre hjemhorssteder, som

---

1) Blokhuset er dog kun en yngre betegnelse for Hunehvarre, der formodentlig i dette Tilfselde er = Hune.

naevnes i toldregnskaberne i de folgende aar er Arendal,osterrisor,
Tromoy, Kragero, Langesund og Fjaere
sogn.

Tolderne pointerer gang paa gang, at sandskuderne ikke sejler udenlands, og deter sikkert rigtigt, forst senere vovede man sig laengere bort til England og Tyskland, enkelte undtagelser harder dog vaeret fra denne regel. I 1673 blev der saaledes fra Toft (en nu forsvunden by i Agger s.) udskibet 26,000 skagenflyndere, som var kommet dertil pr. vogn fra Skagen; tolderen oplyste i den forbindelse, at der kom mange flyndere fra Skagen til Han herred og Ty; det kunde tyde paa, at det har vaeret almindeligt at udfore skagenfisk via vestkysten til Tyskland eller hertugdommerne, i 1684 udfortes der saaledes ogsaa 6100 stykker

Men bortset herfra var det til Norge, farten gik, og selvfolgelig forst og fremmest til det sydlige Norge. Tingsvidnet fra 1636 oplyser, at der det foregaaende aar havde Hgget danske skippere og kobmsend og handlet i Lyngorsund, Arendal, Kragero, Grimstad, Mandal og Mandals elve. Af de 29 danske skibe, som i 1668 indkom til Tisted tolddistrikt med andre varer end tommer, havde 15 fortoldet i Kristiansand, 6 i Mandal, 3 i Arendal, 2 Langesund, 2 i osterrisor, I i Korshavn, og senere spredte oplysninger bekraefter nogenlunde rigtigheden af denne fordeling.

I den senere halvdel af aarhundredet begyndte en del danske skibe at vove sig laengere nordpaa til Bergen, det store centrum for norsk handelsliv, vel sagtens fordi afsaetningsforholdene her har vaeret bedre for det danske korn; i 1689 var der saaledes i hvert fald 8 deroppe, 3 fra Tisted og 5 fra Klitmoller.

Vareudførslen.

De varer, der udfortes, var jo forst og fremmest korn og flaesk, kod og andre landbrugsvarer, men i hvert fald efter 1660 kom der dog ogsaa andre varer til, vaesentligst vadmel og lignende hjemmeflidsprodukter.

I 1615 fortoldede »baggerne, forend man erf or om toldes skulde«, 445% td. korn i orum len, men da man ikke ved, i hvor lang tid der blev fortoldet, oplyser det ikke meget. Fra en del aar i tiden 1679—89 er der i tistedtoldregnskaberne og i 1690 i hjorringtoldregnskaberne bevaret ekstrakter over de udforte varer; da alle varer, der udfortes gennem Limfjorden, skulde fortoldes i Aalborg, omfatter ekstrakterne kun de varer, der udfortes fra vestkysten.

Foruden de i den folgende tabel nsevnte varer udfortes der i 1679: 1 kvindeskjorte, 10 alen fibskaft og 14 kalkunske hons, i 1681: 2 par tybostromper, 2 skjorter, i 1683: 3 td. serter, 6 lispund hamp, for 16 rdl. kramvarer, i 1685: 50 alen stri til saekke, 4 hjemmegjorte skjorter, i 1687: 2 nattrojer »bunden her i landet«, 11 skorter, i 1688: 2 vol seg, V2 skok lerkar, 2 fj. makrel, 25 nattrojer, 5 skippund sennep, 4 par indenlandske stromper, 5 vadmelsskjorter, 1 lispund og 3 pund voks, i 1689: 7 nattrojer, 1 fj. sennep, 7 vadmelsskjorter, desuden nogle varer, som tidligere var blevet fortoldet. Fra Hjorring i 1690 desuden: 8 lispund taelle, 17 lispund tort kod, forskelligt til vaerdi af 108 rdlr 2 lispund hor, som kom fra Aalborg.

I mange tilfselde udfortes der foruden disse almindeligevarer ogsaa kramvarer, som, efter hvad tistedtolderenfortseller i 1670_—71, blev indfort ». . . en del fra Liibeck, en del fra Aalborg pinsemarked ... en del og bliver tilforhandlet udi mauritii og Viborg

snapsmarked, som af de fremmede og indforende jo fortoldes og klareres, eftersom de det paa offentlige bevilgede markeder falholder. Tilmed har det og nu paa en ti eller elleve aars tid siden min bestillings anfang altid vaeret tilladt, det saaledes paa Norge igen toldfrit at maatte passere . . .« Det drejer sjg blandt andet om IK skippund og 5 lispund hor, 1 td. lybsk humle, 1 stk. schlesisk laerred, 4 alen kloster lserred; den samlede vserdi af alle de udforte kramvarervar dette aar 404 og det folgende aar 311 rdlr. De udforte huder blev i de fleste tilfaelde indfort igen i barket tilstand.

Tabellen synes at vise, at udforslen fra Tisted tolddistrikt i denne tid har vaeret langt den betydeligste, forst i det 18. aarhundrede blev handelen fra den nordlige del af Vendsyssel, isaer Lokken, den dominerende. Sammenlignet med udforslen fra Aalborg¹) er tabellens tal ikke imponerende, hojest naaede man i 1683 med ialt 12675 td. korn; men det maa paa den anden side erindres, at tallene fra Aalborg ogsaa omfatter hele eksporten fra ladestederne og byerne ved Limfjorden, og der var fra Tisted, Nykobing Mors og andre byer en del trafik ikke blot paa Norge og Danmark, men for 1682 ogsaa paa Tyskland, forst og fremmest Liibeck²).

Vareindførslen.

Indforslen bestod isser af tommer, der var den vigtigsteforudssetning for, at handelen overhovedet kom i stand, men der indfortes dog ogsaa andre varer, desvaerre har vi kun specifikationer over disse fra enkelteaar.

---

1) Jyske samlinger 5. r. I 130.

2) Se specifikationen over korn, der i Aalborg er fortoldet til udforsel i tiden 1/_{fl —}rVu 1662. Original rentekammerresolution 1663 8/₈.

kelteaar.I 1668 indfortes der til Tisted tolddistrikt: 76 td., vaesentlig spansk, salt, 56 td. norsk aske, 17 % anker braendevin, 612 pund tobak, 96 pund krudt, 54 barkede huder, 69 td. bark, 25 td. mos, 18 norske hopper, 5 skippund jern, 3 skippund norske kakkelovne,1 enkelt kakkelovn, 16 lispund gammelt kobber,2 norske heste og 2 norske koer, 7 torre laks og 1 pakke, 2 td. tran, 6x/46^x/ 4 td. norsk tjaere, 8 slibestene, 3 lispund humle, 120 oksehoveder vin, 70 pund sukker,20 pund svedsker, 1 fjerding bondepebberkage, 2 td. malurt, 2 saekke »stry« (d. v. s. blaar), der vejede 200 pund, 1 stykke engelsk baj, 4 par uldkarter. I 1690 indfortes der ialt til Hjorring tolddistrikt: 287 danmarkslaegter, 25 tylter dobbelte barkuner, 65 y* tylt enkelte, 5 tylter dobbelte 12 alens, 4 tylter enkelte, 3446 deler, 39 tylter 8 alens, 1 tylt »mallelast«, 49 tylterog 4 straalaegter, 6500 baandstager, 18 td. tjaere, 2 favne birkeved og 29 tylter slipper, som brugtes, naar skibene skulde traekkes paa land eller saettes i vandet. Forst fra 1703 har vi en desvaerre kun brudstykkeagtigfortegnelse over alt, hvad der er indfort til Tisted tolddistrikt: 48 td. aske, 2 tylter asketraeer, 492 tylter baggeslaegter, 112 tylter barkuner, 8500 baandstager, 5 favne birkeved, 18 td. bark, 17 barkede huder, 6284 deler, 2 tylter egestolper, 344 juffer, 2% skippund kakkelovne, 1 fjerding laks, 47K tylt 8 alens, 10 par kvaernstene, 5 tylter rafter¹).

Som regnskaberne fra 1668 viser, var det ikke blot tommer og enkelte andre specielle norske varer, som indfortes, men ogsaa virkelige kramvarer som tobak, krudt og lignende; da de findes i toldregnskabet, maa indforslen deraf, i hvert fald paa dette tidspunkt, vaere

---

1) Som man vil se, er ekstrakten ordnet alfabetisk, men den sidste del fra R og ud mangier.

blevet tolereret af regeringen, selvora der nseppe har vaeret npgen lovhjemmel derfor. Desuden harder sikkertfundet et ret udstrakt smugleri sted, baade de danske og norske kyster var i sserlig grad egnet dertil.

Byerne mistede ved skudehandelen forst og fremmest eksporten af korn og landbrugsvarer, men desuden ogsaa en del af importen af kramvarer. Paa den anden side maa det dog ikke glemmes, at der ogsaa udfortes kramvarer fra Danmark til Norge, og at disse i det vaesentligste kom fra byerne, mindre Tinted og Hjorring end Aalborg og Viborg.

Det synes isaer at have vaeret danskerne, som gav sig af med at indfore urtekramvarer, idet der i 1668 kun naevnes 8 norske, men 29 danske skibe med saadanne varer ombord.

Det var ikke blot Tisted og Hjorring, som skudehandelen generede, ogsaa Aalborg, den store Nabo mod ost, kunde maerke konkurrencen, idet dens landhandel i disse vestlige egne blev ramt, efter 1670 sygnede dens tidligere betydelige handel ad Ryaaen hen¹).

Handelens vilkaar i det 17. aarhundrede.

For 1660 kan vi til en vis grad folge importen af tommer aar for aar. Det viser sig, at der kan vaere store aarlige svingnimger, rent bortset fra at krigene synes at standse eller hemme handelen; fra selve krigsaarene mangier lensregnskaberne; det viser sig ogsaa, at antallet af skuder er en del mindre i aarene lige efter krigene, det har altsaa taget nogen tid, inden forholdene helt har trukket sig i lave igen, alt i alt kan man sige, at aarene 1631^—43 og 1649_—55 har yaeret de bedste, og handelen har i disse aar vaeret ret konstant, i perioden 1631_—43 har den gennemgaaende

---

1) Jyske samlinger 5. r. I 388 f.

vseret hojest, og man synes at kunne spore en stigningsammenlignet med tiden 1610_—24, en stigning, som man dog maaske ikke skal bygge for meget paa i betragtning af materialets ikke absolut paalidelige karakter. Hovedindtrykket bliver dog, at der i tiden 1610_—60 ikke er sket vsesentlige forandringer med hensyn til nordmaendenes indforsel af tommei\

Hvad angaar den danske eksport af korn i dette tidsrum mangier vi absolut materiale til at folge eventuelle forandringer, men det ligger nser at antage, at den til en vis grad har vaeret underkastet de samme svingninger som importen af tommer paa norske skibe, idet en stor del, vel storste delen, af kornet udfortes paa disse skibe.

Efter 1660 er det statistiske materiale ikke bedre, kun for udforslens vedkommende har vi, som deter vist, fuldstaendige opgivelser fra nogle aar. Men vi kender dog toldbelobene for udforte varer fra saa at sige alle aarene, og deter klart, at vi her til en vis grad har en maalestok for udforslens msengde, svingningerne skyldes naturligvis ogsaa de stadige forandringer i tarifferne, men vi kan dog utvivlsomt derudfra slutte os til de vsesentligste track af skudehandelens vilkaar i denne tid; i 1660erne var forholdene udmaerkede, hojdepunktet naaedes omkring 1665^—66, i 70erne nogen nedgang, i 1681 var man saerlig langt nede, men i 1682 kom der atter en betydelig opgang, som dog kun varede nogle faa aar, derefter en stserk nedgang, om end med enkelte forholdsvis gode aar; bundrekorden naaedes 1696_—98, hvorefter der begyndte en ganske svag stigning. Den stserke nedgang i 1681 skyldtes sikkert plakaterne fra 1680, opgangen i 1682 sikkert forordningen, der forbod de smaa byer at handle med udlandet, Norge blev derved det natur-

lige afssetningssted for saa at sige hele Tys og Vendsyssels overproduktion af korn. Den staerke nedgang i slutningen af 1680erne og det folgende tiaar viser sig ogsaa i nedgangen i antallet af danske skibe, fra 19 i 1688 til 13 i 1704, og i 1705 maatte man som naevnt opgive den faste afgift af sandskuderne, fordi disses antal var betydeligt formindsket.

Handelen, der indtil 1660 synes at have vseret ret konstant, er altsaa efter 1660 underkastet ret store svingninger med en decideret nedgang mod aarhundredets slutning. Men det 18. aarhundrede skulde atter se en betydelig opgang i skudehandelen, forst og fremmest fordi regeringen gennem forordningen af 1735 tvang Norge til at aftage hele sit forbrug af fremmed brodkorn i Danmark, hvorved vestkystens skudehandlere fik deres store chance.