Den nordjyske Skudehandel.

Den Vareomssetning, der i tidligere Aarhundreder og i hensygnende Form lige til ca. Aar 1900 foregik mellem Vestkysten af Vendsyssel og Thy samt den nordlige Del af Ringkobing Amt paa den ene Side og det sydlige Norge saint i det 19. Aarh. ogsaa England og Hamburg paa den anden Side, har oftere vseret omtalt i »Jyske Samlinger«, saaledes i 2. R. 4. Bd., 3. R. 1. Bd., 3. R. 6. Bd. og 4. R. 6. Bd. samt i »Tidsskrift for Toldvaesen« 1884 og i »Vendsysselske Aarboger« 1916 m. fl. Steder.

Da denne saakaldte »Skudehandel« var af saa stor Betydning for Nordjyllands okonomiske Forhold, ligesom den ogsaa satte sig Spor i talrige Familieforbindelser paa begge Sider af Skagerrak, saint da man ogsaa i den senere Tid i Norge er begyndt at interessere sig for Emnet, er det maaske ikke übetimeligt, at »Jyske Samlinger« endnu en Gang beskseftiger sig lidt med Sagen.

I »Jyske Samlinger« 3. I. 211 har jeg fremdraget en Ansogning af 8. Aug. 1665 til Kongen, i hvilken Strandmaendenepaa Hanstholm og ved K litmoller androg om Tilladelse til at vedblive med at sejle

til Norge med Korn og Mel for Thist ed Borgere eller for sig selv, saaledes som de havde gjort fra Arildstid af; det var nu blevet dem forbudt af BorgmesterPeder Justesen i Thisted, men efter at han 26. Jan. 1666 havde erklseret, at hans Forbud mod denne Sejlads var sket af Frygt for, at Kystboerne skulde undrage sig Erlaeggelse af Told, fik Ansogerne 24. Septbr. 1666 den onskede Tilladelse ved kgl. Bevilling,og ved Plakat af 4. Septbr. 1680 gaves der atter Beboerne i Klitmoller samt i Blokhuset og ved Tornby Strand Tilladelse til at udfore Korn til Norge og indfore Traelast derfra mod at erlaegge Told. For de sidstnsevnte Steders Vedkommende og fra adskillige andre Steder som Thorup Strand, Klim, Slette Strand, Fureby, Skallerup og K j u 1 havde denne Vareudveksling med Norge dog allerede bestaaet i mange Aar, vel fra »Arildstid« af, men uden sserlig Bevilling, idet der vel ikke var nogen, som folte sig brostholdne over den; men rnedens Thyboerneselv sejlede til Norge med deres Baade, synes det udelukkende at vaere norske Skuder, der for ca. 1680 kom til Vendsyssel; de var mest hjemmehorende i Nedenaes Len (Arendalegnen), og i de talrige Vidnesbyrdom denne Byttehandel, jeg har fundet i vendsysselskeTingboger og andre Steder, er jeg ikke truffetover danske Skuder i Fart, men vel norske, som var fragtet af vore Vestkystboere eller Opkobere, »Pebersvende«,som drev Landprang.¹)

At norske Skuder ogsaa har sejlet paa Th yi forsteHalvdel
af 1600erne, ser vi af et Brev fra Christian4.

---

1) Jens Andersen fra Bisgaard i Fristrup i Borglum Sogn var 1683 „Kobmand' — vel Skipper — for Christian Reedtz til Borglum Kloster og tog 4. Novbr. 1680 Borgerskab i Skien, men havde 1676^—83 sit Tilhold hos Anders Pedersen i Bisgaard (Jerslev H. Tgb. 16. og 30. Aug., 20. og 27. Septbr. 1683).

stian4.til Christoffer Hvas, Lensmand paa orum, dateret 29. Maj 1647 (Jydske Tegnelser), hvori det hedder: »Eftersom Du vores naadigste Missive tilforn »bekommet haver anlangende de norske S k u d e r, »som paa Vesterstranden udi Dit Len med Bygnings»tommerplejer at indkomme og det til Bonderne for »Korn og Landsens Vare saelge, at det dennem ufor»mentmaa vaere, da ere vi nu naadigst tilfreds, at be»meldtenorske Skuder og andre flere, som med rede »Penge og Tommerladning udi Dit Len ankommer, udi »Betaling Korn og hvis (d: hvad) andet der udi Landet »kan falde, maa annamme herefter som tilforn, dog at »af hvis (o: hvad), som igen udfores, den tilborlige »paalagte Told og Rettighed til os og Kronen gives, »hvortil Du og nogle Strandfogeder haver at forordne, »som flittig Agt kan paagive, at med Tolden ingen Svig »eller Underslaeb sker.«

Denne Vareomssetning paa Vestkysten var selvfolgeligThistedboerne en Torn i ojet, og de beklagede sig til Kongen derover, hvorefter der 25. Novbr. 1647 udgikfolgende Brev til Anders Bille og Oluf Parsberg: »Eftersom menige Borgerskab udi vor Kobstad Th i»st e d udi Thy underdanigst for os har ladet andrage, »hvorledes udi deres Bys Frihed (a: Kobstadens Lae»bselte)af Norske og Danske skal ske stor Udskibning »med Korn, Tommer og andet Landsens Frugt og »Fedme og det paa Vester Havstrand, som ingen Havne »skal findes, men som de formener paa ulovlige Havne, »saa og en Del udi Limfjord i deres Bys Frihed bedri»ves,hvilket de formener mod de dennem af frem»farneKongen og af os naadigst givne og meddelte »Privilegier at ske og foretages, dennem paa deres »Nsering til stor Skade og Afbraek« . . . „ da skal Kommissariernesnarest kalde nogle af Thistedborgerne til

sig paa et belejligt Sted med deres Bys Privilegier og Breve, som Koramissarierne skal gennemse med Henblikpaa den foregivne Krsenkelse af Byens Rettigheder,og derefter vil Kongen have udforlig Besked, hvorpaahan senere vil traeffe Afgorelse i Sagen.

Endelig findes der i »Jydske Tegnelser« under Datum 10. Juli 1648 et kgl. Brev, hvori det hedder, at da Thisted Borgere har klaget over, at der imod deres Bys Privilegier begaas stort Forprang og Landkob med Ind- og Udskibning af Bonder, Bondesonner og norske Folk, skal Christoffer Hvas have flittigt Indseende med, at der ikke drives ulovlig Handel, og han skal rejse Tiltale mod mulige Overtrsedere af Recessen.

I Tiden 1670_—1680 synes der at vsere foregaaet en vsesentlig i Skudehandelens Forhold, idet der nu fremkom egentlige Kobmaend, »Skudehandlere«, paa Vestkysten til Formidling af Vareomsaetningen mellemNordmaendene og Bonderne, og Grunden hertil var utvivlsomt den i Kobstaederne da indforte Konsumtionsbeskatning,bl. a. Portkonsumtionen, der bevirkede,at Landboerne sogte til Kystpladserne med deres Produkter i Stedet for til Kobst3ederne, og i andenRaekke medforte dette atter, at Skudehandlerne forte mange andre Slags Varer end de tilladte, idet de for en stor Del smugledes ind. Aalborg Kobmandslav skildrer 1836, da man gennem Staenderforsamlingen vilde i"ore et Slag mod Skudehandelen, Forholdet ret drastisk, men maaske nok rigtigt, idet det siger, at det er notorisk, at Storstedelen af Vendsyssels og Han Herredernes Landbrugsprodukter udfores over Vestkysten,og at de fleste af de Kobmandsvarer, der forbrugtesi disse Landsdele, ligeledes indfortes over Vestkysten; men undersogte man Toldlisterne, vilde man med Forbavselse erfare, at naeppe Vio af, hvad

der efter Folkemsengdens Storrelse og ovrige Omstsendighedermaatte antages at blive produceret til Udforseleller af, hvad der indfortes til Forbrug, blev fortoldet; folgelig maatte det blive ind- og udsmuglet,og Kobstsederne kunde derfor ikke konkurrere. 9 Aalborgkobm3end erklaerede, at der fra Vestkysten var blevet gjort dem Tilbud paa Leverance af Sukker,Kaffe m. m., ofte under den Betingelse, at Varerneskulde leveres paa et vist Sted, f. Eks. ved Norresundby, hvorfra Bykobmsendene da paa egen Risiko kunde smugle dem ind i Aalborg (Lavets Kopibog1836, S. 167—184).

Fra Middelalderen og op til ca. 1680 havde Ryaa tjent som Vandvej mellem Aalborg og del, indre Vendsyssel, og Aalborg Storkobmsend havde Filialer baade for Indkob og Udsalg i Bolskifte i Alstrup S. og Stavad i Thise S., ligesom ogsaa i Vrensted, hvortil Varerne vel fortes pr. Vogn fra Ladepladsen ved Bolskifte (se »Jyske Saml.« 4. VI. 313 ff). Da Landbefolkningen som foran nsevnt orienterede sig mod Vestkystpladserne i Stedet for mod Aalborg, sygnede denne Flodfart hen, og for de vestlige Egnes Vedkommende gik det aabenbart ligesaadan med Varetransporten ad Limfjorden mellem Aalborg og Ladepladserne i Han Herred; Vareomssetningen kom til at foregaa over Slette Strand, Klim Strand, Thorup Strand og Vikso-Han.sth.olm, hvor der opstod Skudehandlerforretninger.

For Vendsyssels Vedkommende giver denne Kursaendringpaa
Erhvervslivets Omraade sig saa tydeligt
til Kende i Ladepladsen Lokkens1) Fremstaaen; de

---

1) Stedets oprindelige Navn var Fureby Lokke, a: en afgraenset Graesgang horende til Fureby, jfr. Borglum H. Tgb. 6. Novbr. 1683.

5 Huse, og en Snes Aar senere var her 15, hvis Beboere forste 2 Huse byggedes her 1678, men i 1688 var her ernaerede sig af Handel og 01salg (jfr. »Jyske Saml.« 4. 111. 59 ff).

Snart blev Lokken den betydeligste vendsysselske Skudehandelsplads, ligesom Klitmoller var det i Thy, og Lokken var ogsaa det Sted, fra hvilket den sidste Skude i denne Fart sejlede.

Som foran naevnt er der ikke i de talrige Vidnesbyrd, jeg har set om Skudehandelen i Tiden for ca. 1680, da Opsvinget kom, noget, der peger paa, at Vendelboerne og Han Herredsboerne selv har haft Skibe i Fart paa Norge, saaledes som Thyboerne havde; Vareudvekslingen fra Vendsyssel og Han Herred foregik ved Hjaelp af norske Fartojer, der kaldtes »Bageskuder«¹), ligesom Folkene, der sejlede med dem, kaldtes »Bager«, »Bagger«, jfr. Nordbagge.

Men da Vestkysthandelen ved Aar 1680 fik saa stort etOpsving, blev det selvsagt formaalstjenligt, at Skudehandlerne,der som of test var Folk af den hojere Bondestand (Selvejere) eller ogsaa udenfor Bondestand,selv anskaffede sig Skuder, og dem fik Vendelboernei Reglen ved Kob i Norge, medens Thyboerne selv byggede dem. I Rigsarkivet (Rentekammeret) findesen Pakke Akter vedrorende Skudehandelen, og deri gives Oplysninger fra 1741 og 42 om hvert enkelt Fartoj, som var indregistreret ved Hjorring og ThistedToldsteder. Tolderen Poul Nielsen Borglum i Hjorring,der kom i dette Embede 1729, oplyser ligesomHerredsfoged Severin Brun i Han Herred, at der ikke i Vendsyssel og Han Herred bliver betalt SkudeskatIOV2 Mark pr. Lsest saaledes som i Thy, og HerredsfogedBrun

---

1) Man ser dem undertiden kaldt Begeskuder, deter en Fejllsesning eller Fejlskrift.

redsfogedBrunmener, at Skudeejerne er blevet forskaanetfor den, fordi de ikke bor indenfor nogen KobstadsFrihedsdistrikt (Laebaelte); men Forholdet er dog nok, at her ingen Skuder var, da Skudeskatten ved Resol. af 19. Decbr. 1705 fikseredes til naevnte IOV2 Mark, og da her kom Skuder, var ovrigheden ikke opmaerksom paa denne Skat, som betaltes af Klitmoller,Vigso og Hanstholm, men 1743 kom Skudeejerne saa til at efterbetale Skattebelobet (Rentek. Kopibog 1743, fol. 95).

Tolderen Poul Borglum oplyser, at en af Skuderne fra Lokken (Jens Jensen Ejlersgaards) har vseret brugt siden ca. 1709, men den var naeppe den forste, der var hjemmehorende her. Endvidere siiger Borglum, at i »forrige Tider« har alle de paa Hjorring Tolddistrikt(d: fra Slette Aa til Raabjerg Skiver) farende Skuder vaeret hjemmehorende i Nedenses Len i Norge. Ved Omtale af Skuderne skal man benytte Lejligheden til at pege paa, at medens den katolske Tids Helgener jo efter Reformationen fristede en kummerlig Tilvaerelsepaa Landjorden, idet »det papistiske Morkes Vildfarelser«bekaempedes med alle til Raadighed staaendeMidler, var Havet endnu gennem hele det 18. Aarhundredeen Art Fristed for dem. Ganske som i Middelalderentraeffes talrige Skibe med Helgennavne, og selv indenfor saa begraenset et Omraade som Vendsysselog Han Herred og i en saa faatallig Gruppe Fartojer— ialt 14 — traeffer vi 3 »St. Peder«, 1 »St. Johannes«,1 »St. Maria« og 1 »St. Catharina« samt 2 »Ebenezer« (o: Hjaelpens Sten)¹). Den forste her hjemmehorendeSkude,

---

1) I denne Forbindelse kan ogsaa bemaerkes, at „Nodofre" (Gaver af Penge eller Prydelser til Kirker fra Sofolk, som i Havsnod havde gjort Lofte derom) holdt sig langt op i det 18. Aarh. Se saaledes Regnskabsboger for Hune, Lyngby, Fladstrand, Skagen og flere Barker.

mehorendeSkude,jeg har truffet orntalt, tilhorte 1705 Skudehandler Anders Christensen Sand i Knolde i Skallerup Sogn og Kobmand Jens Christensen i Hjorring;de solgte den naevnte Aar til Jordan Henriksen paa Kjettrupgaard og Skipper og Borger i Kragero Chr. Laursen Borup, og sidstnaevnte kobte 1707 JordanHenriksens Part, men betalte ikke, hvorfor Henriksen1709 lod gore Arrest i Fartojet, der laa ved Kjettrup Strand, og som da havde 2 Kragerofolk om Bord, men tidligere havde Jens Nielsen i Lokken sejletpaa Norge med den, og den var blevet repareret i Lokken (Tgb. 7. Septbr. 1709). Under den store nordiskeKrig 1709^—1720 synes Vestkysthandelen saerlig at have blomstret, men da var Sejladsen i Kattegat jo ogsaa forulempet af svenske Kapere, og Lokkens Opsvingvakte berettiget Misundelse i Hjorring, der gjorde Forsog paa at faa Lokken placeret indenfor sit Frihedsdistrikt (2 Miles Grsensen), hvilket dog ikke lykkedes (jfr. »Jyske Saml.« 4. 111. 63 f.). Ved denne Lejlighed tiltalte Hjorring-Borgere 11 Beboere i Lokkenog 1 i Fureby Hvarre for überettiget Nseringsbrug med Kobmandskab, Krohold og Sejlads, og deriblandt var Kobma3ndene S^r Thomas Thomsen Wittrups Enke¹), Niels Bruun, Svend Thomsen Lund²) og Jens Jensen Ejlersgaard³) samt flere Skippere*), bl. a. Chr. Sand, hvilket Navn har holdt sig i Lokken til vor Tid.

I Borglum-Jerslev H. Tingbog 1717_—1718 forekommeren meget vidtloftig Sag angaaende Beskadigelse af et Parti Korn tilhorende et Par norske Kobmaend, hvilken Ladning var blevet beskadiget ved at henligge for Isenge i Skuden, der laa ved Lokken, fordi SkipperenChristen

---

1) Th. Wittrup, t 1718.

2) Fra Dronninglund, f 1747, Legatstifter.

3) Fra Ejlersgaard i Vrensted, t 1744.

4) Borglum-Jerslev Tgb. 9. Febr. 1719.

renChristenJensen Thise var blevet bclagt med Arrestaf Prsesten Mag. Ejler Dyssel i Vrensted, der mente, at han var henhorende til Praestens Stavn. Af et af de under Sagen forte Tingsvidner ser vi, at Skudehandelenogsaa dreves med fuld Kraft om Vinteren, hvilket dog muligvis kan skyldes Krigsforholdene.

13. Oktbr. 1718 vidnedes nemlig paa Borglum-Jerslev H. Ting, at 19. Febr. 1717 gik Skipper Jens Knudsen fra Blokhus med sin Skude og kom d. 20. til Sandvigen ved Arendal, hvor han laa i 14 Dage, og allerede 26. var Isen saa sterk, at ingen kunde komme op til Arendal. Han vilde dog ogsaa lsengere ostpaa, hvor han havde hort, at Kornet var i hojere Pris, og han gik saa til Kragero.

Skipper Peder Mortensen af 0. Brogaard i Jesmark Sogn gik med sin og Medrederes Skude fra Blokhus 20. Febr. 1717 og kom 21. til Havsosund ±k Mil fra Arendal, men kunde ikke komme til denne By for Is, Sne og Modvind, hvorfor han blev liggende il4 Dage og kom saa ind til Sandvigen 1U Mil fra Arendal, hvor han laa i 3 Uger. Imidlertid kom Christen Jensen Thise med sin Skude fra Lokken Strand og blev ogsaa liggende og ligeledes Christen Pedersen Holmso fra Slettestrand med sin Skude samt Anders Christensen Hjortels (fra Blokhus), Jens Jensen Ejlersgaard fra Lokken, Morten Ira Ho 1 m e n (a: Hanstholm) og Jens Nielsen fra . . .? Nogle af dem sejlede senere osterpaa, men 4 Skuder blev liggende i 5—65_—6 Uger. Saa kom to hollandske Skippere, som lod Isen skaere op til Arendal, og da fulgte de jyske Skippere efter og laa i Arendal ca. 14 Dage og solgte deres Gods; af den gemene Mand fik de 2 Rdl. pr. Td. Rug og 9 Mark pr. Td. Byg, men ikke saa meget af Borgerskabet.

Forinden jeg slutter denne lille Handelsberetning,
skal jeg endnu pege paa, at ligesom Skudehandlerne

og Skipperne i 1700erne som of test var Folk fra helt andre Egne end der, hvor de drev deres Virksomhed, og saaledes ikke i Vendsyssel som i Thy horte til den egentlige Kystbefolkning, men almindeligvis stod over dem i social Henseende, saaledes var ogsaa en Msengde Folk fra andre Egne og af de hojere Samfundsklasser interesseret i Skudehandelen som »sleeping partners*; der var Godsejere og Herregaardsforpagtere, Prsester og velstaaende Selvejerbonder o. fl., og gik Skudehandlerenend i Trsesko og talte Bondemaal ligesom Storkobmaendene i Hjorring i Forfatterens Barndom, saa var de dog »honnette« Personer, der tituleredes SS^{1 *} og Mons^r.