Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 1 (1932 - 1934) –
Bidrag til Belysning af Aalborgs Handel i 2. Halvdel af det 17 Aarhundrede.
Af Aage Fasmer Blomberg
I tidsrummet mellem Karl Gustavkrigene (1657— 60) og den store nordiske krig (1700—1709) gores der herhjemme fra regeringens side et forsog paa at fremme handel og industri, hvilket imidlertid kun kom Kobenhavn til gode, mens provinsbyerne, der maatte klare sig selv, var ilde stillede paa grund af den stadig ringere fortjeneste paa landbrugsprodukter.
Aalborg klarer sig dog forholdsvis godt i denne periode, dels paa grund af limfjordsfiskeriet og dels paa grund af kornhandelen med Norge, og det kan derfor have sin interesse at undersoge byens udforsel af korn og fisk.
I rigsarkivet findes en pakke »Antegnelser og Ekstrakter udi Aalborg Toldregnskaber 1661—1699«, hvori er bevaret ekstrakter over udforslen fra 1667, 1670—73, 1675—89 og 1696—99 samt 1710—11, hvortil kommer en ekstrakt uden angivelse af, fra hvilket aar den er; den er formodentlig fra 1674, men den kan dog ogsaa v*re fra 1668 eller 1669. For korneksportens vedkommende er det rimeligst at antage aaret 1674, men hvis vi ogsaa antager dette aar for fiske-
eksportens vedkommende, bliver der en kolossal nedgang i denne eksportgren. Paa den anden side finder vi lige saa stor en nedgang i 1689, og da fiskeeksporten svinger ret staerkt hvert aar, mener jeg derfor, at man godt kan beregne denne ekstrakt til at vsere fra 1674.
Aalborgs storste og vigtigste eksportartikler er korn og fisk, og heraf gaar kornet for storste delen til Norge. Korneksporten til Norge og til »Provinserne« supplerer hinanden, naar der er nedgang i eksporten til provinserne, stiger eksporten til Norge og omvendt. Den ringe kornudforsel til udlandet skyldes dels kornets slethed og dels konkurrencen med den stigende engelske korneksport fra 1689; deter da ogsaa kun i aarene 1679—86 man kan tale om en egentlig korneksport til udlandet1).
I 1667 var Aalborgs samlede korneksport 32186 td. For at beskytte det jydske korn lagde regeringen i august 16692) told paa import af udenlandsk korn til Norge, tolden blev for en td. rug eller en td. mel 2 ort3), for en td. havre 1 ort og for 1 td. gryn 2 ort. Ganske vist var Aalborgs samlede korneksport i 1671 steget til 50719 td., men beskyttelsen maa ikke have vaeret kraftig nok, thi i September 16714) skred regeringen til en forhojelse af tolden. Krigen med Sverige, der brod ud i 1675, bevirkede, at eksporten af korn og fodevarer til udlandet blev standset, dog var man allerede i august samme aar i stand til at tillade eksporten af byg og hvede5). Dette fik dog ingen betydning
1) M. H. t. angivelser af eksportens storrelse henvises til »Ante|
2) neiser og jiiKstraKter uc
3) 1A i\r.t- OA -n ulr O -m ft at
4) Forordninger 1643—70.
5) do. 1670—83.
for Aalborg, thi fra nu af og til kornhandelen atter blev frigivet i September 16791), udforte Aalborg til udlandet kun 235 td. byg, og i krigens tid gik den samlede eksport da ogsaa ned, saa at man i 1677 var nede paa en samlet eksport af 30579 td., d. v. s. mindre end eksporten i 1667. Fra nu af stiger eksporten imidlertid til 16 82, da man naar den storste korneksport, Aalborg kan opvise i denne periode, nemlig 8 410 9 td. Fra 1686 er der en ny stigning, men perioden slutter med en nedgang, i 16 99 er vi nede paa en samlet eksport af 25289 td., hvoraf de 23304 td. gik til Norge, hvor der var en daarlig host.
Det danske korns egentlige marked var Norge, men Nordmsendene var ikke begejstret for det jydske korn, fordi det var saa slet. I »okonomiske Annaler« fortseller professor Olufsen om en analyse, som han i 1802 foretog af det nordjydske korn, der var bestemt til Norge: »Dets snurrige Udseende gjorde mig tvivlraadig om, hvad det var for en Sort, det egentlig var«. Det viste sig at vaere rug, men det bestod af 38 dele hejre, 32 dele rug, 4 dele klinte, 2 dele havre, 2 dele hvede, 2K del aerter, 1 del byg og 1 del vikker, mens resten, 17 XA pCt., bestod af grsesfro, avner, sand og fejeskarn. De 32 dele rug var tilmed befsengt med meldroje. Man kan roligt gaa ud fra, at kornet til Norge i denne periode ikke har vseret bedre.
Regeringen maatte da ogsaa stadig beskytte eksportenaf korn fra Danmark til Norge, saaledes blev i 1678, til Skade for Norge, men af hensyn til det danskelandbrugs fortvivlede stilling, tolden paa import af udenlandsk korn til Norge forhojet2), men denne gang protesterede Nordmaendene, saa at regeringen i
1) FnrorrlTiinffPr 1670—8J
2) do. d«
1690 fastsatte, at udenlandske skibe skulde give 3 rigsortpr. td. i told af korn, mel og malt og 6 rigsort for hver td. gryn, mens norske skibe kunde indfore saa meget rug, de vilde, mod en afgift af 1 rigsort pr. td., et forsog paa at beskytte den norske skibsfart mod Hollaenderne. Rentekammeret betegnede dette som en stor »Forlust for det jydske Korn«, dog vistnok uden grund, thi endnu i 1696 var eksporten af rug til Norge 14725 td.1)
I de sidste aar i 1690'erne moder vi med hensyn til kornhandelen en maengde udforselsforbud og ophaevelser af indforselsforbud2). Aarsagen hertil er den daarlige host i Norge i disse aar, den 26/8 1697 blev indforsel af al slags korn til Norge toldfri indtil Vi 16983), imdtagen for Bergens vedkommende, hvor tolden blev sat til 12 sk. d. pr. td., og fra 2/n 1697 blev al kornudforsel til udlandet forbudt indtil V« 1698*). Den frie kornimport til Norge i 1697 bevirker en nedgang i eksporten dertil fra 41025 td. i 1696 til 24381 td. i 1697. Hvad angaar korneksporten til udlandet i 1697 var den kun 506 td. Den 15/n 1698 blev udforselsforbudet forlaenget til */c 16995), og der blev sat maksimalpris paa kornet, 19 m. 8 sk. for 1 td. rug, 11 m. for 1 td. byg og 5 m. for 1 td. havre. Det var dog lykkedes de aalborgske kobmsend i den tid, eksporten havde vaeret tilladt, nemlig V*— 15/u 1698 at udfore 9840 td.
En undersogelse af Aalborgs korneksport i femaarene
1675—79, 1680—84 og 1685—89 viser folgende:
1) »Antegnelser og Ekstrakter udi Aalborg Toldregnskabei -i cm nn
2) ioy±—yy.
3) .1,. .1
4) og 5) Forordnineer 1683—170
Den storste korneksport fandt vi i aarene 1680—84
med 351309 td.
Nedgangen i eksporten ses isaer overfor udlandet. Her er en staerk nedgang i periodens slutning, saaledes i 1687, hvor der til udlandet kun udfores 275 td. Nedgangen gaelder ogsaa eksporten til Norge og provinserne, og man maa vel antage, at det skyldes tilbagegang i hostudbyttet. Udforslen af korn til udlandet var i 1652 15885 td.1), og da var eksporten allerede i tilbagegang, men deter kun i enkelte aars eksport i denne periode, at noget tilsvarende naas, og endnu i 1769 var eksporten ikke saa stor som i 1652.
Det var imidlertid ikke korneksporten, der bragte Aalborg nogenlunde gennem slutningen af det 17. aarh., det var fiskeeksporten, isaer eksporten af saltet sild og torfisk. Denne eksport er endnu mere svingende og vanskeligere at beregne end korneksporten, men der synes dog stadig fra 1680 at vsere en opadgaaende bevaegelse; den storste eksport af fisk i td. har vi i 1697 med 37163 td.2) For torfiskens vedkommende er det 1673 med 375150 stk., eksporten af saltet sild er i stigning, isaer til udlandet, medens der spores en nedgang i udforslen til Norge. Hovedmassen af fiskeeksporten gaar til udlandet og provinserne.
Naar man foretager en lignende undersogelse af
1) Olrik: Om Aalborg Handel S. 140.
2) Beregningen af Fiskeeksporten gaslder kun saltet Sild, Aal, Kuller, Torsk, Helleflynder, torrede Sild, Aal, Kuller, Flynder, Hvillinger, Helt og ferske Sild.
fiskeeksporten som for korneksportens vedkommende, viser det sig, at der 1675—79 udfortes 94559 td. og 1070950 stk., d. v. s. 18911 td. og 214190 stk. gennemsnitlig om aaret. I aarene 1680—84 udfortes 89241 td. og 1118370 stk., d. v. s. 17848,2 td. og 223674 stk. gennemsnitlig om aaret, og i 1685—89 var udforslen paa 128183 td. og 987502 stk., d. v. s. gennemsn. 256636 td. og 197500 stk. aarlig.
Fiskeeksporten steg lige til 1706, da den var 37771 td., men 1769 er vi nede paa 3277 td. Hvad eksporten af torfisk angaar, saa var den i aarene 1675, 1685 og 1698 oppe paa over 300000 stk., men i 1706 er vi nede paa 20800 stk., og i 1769 er den kun 11200 stk.1)
Aarene 1673, 1682 og 1697 viser den storste eksportmaengde af henholdsvis torfisk, korn og saltet fisk. Aarene 1680—84 var som helhed de bedste for eksporten af korn og torfisk, medens det for saltet fisk var aarene 1684—89.
Aalborgs ovrige eksport er übetydelig. Handelen med de vendsysselske oksne var i rivende tilbagegang, og hele oksneeksporten generedes ved det hollandske toldpaalseg 1718 af 20 gylden pr. stud, men holdt sig dog nogenlunde til kvaegpestens tid i 1740'erne.
Udforslen af kod, flaesk og smor er meget ringe, den gaar hovedsagelig til provinserne og Norge, og til Norge er eksporten kun lille. Grunden hertil er den norske konsumption af 1682, der f. eks. for 1 td. kod var 36 sk. Andre artikler blev ramt endnu haardere, paa 1 anker kornbrsendevin var tolden 32 sk., paa aalborgakvaviten 64 sk. og paa 1 td. mjod 36 sk. Jeg har kun een gang truffet eksport af akvavit til Norge og provinserne, og det var i 1680, hvor der blev udfort1% anker. Eksporten af kornbraendevin og mjod
1) Olrik: Aalborgs Handel, se Tabellerne.
til Norge er da ogsaa meget ringe. Til provinserne udfortesder en del spansk og fransk salt. Kommen er en hyppig eksportartikel til udlandet. Man finder udforseltil udlandet af fransk vin, fransk kornbraendevinog spansk salt, saaledes i 1689 84 oksehoveder fransk vin og i 1682 451 td. spansk salt. I toldekstraktenstaar, at de var blevet oplagt det foregaaende aar.
Blandt de ovrige varegrupper findes de maerkeligste artikler. Pennefjer (o: gaasefjer) er en stadig eksportartikel til udlandet, i 1674 udfortes 292000 stk. Endvidere udfores huder og skind, og i 1678 forekommer 688 ringe metaltraad, i 1680 717 pund tobak og i 1697 Yv kiste vinduesglas.
Til Norge udfores lidt huder og laerred, i aarene 1682—88 udfores aarlig X—lK—1 skippund bearbejdet messing, i 1683 udfores 35000 hsegter, i 1682 og 1683 henholdsvis 60 og 80 trsetallerkner. Der udfores ikke saa faa dusin handsker, i 1686 saaledes 66 dus.
Til provinserne udfores de samme varer, dog flere huder og skind og lidt tobak, i 1683 1000 par traesko. Baade til provinsen og Norge udfores en del hjemmegjorte varer, og deres betydning for den aalborgske kobmand blev endnu storre i det 18. aarh.
Sporgsmaalet emu, om denne eksport er foregaaet med aalborgske skibe, saaledes af kobmaendene selv tjente fragten, hvilket imidlertid er meget usandsynligt.Aalborgs handel med udlandet var ikke sserlig betydelig, og der er kun tale om eksport til Sverige og ostersobyerne og muligvis Holland. Liibeckske, hamburgskeog svenske skibe var hyppigt i Aalborg, og de har selvfolgelig overtaget en del af eksporten til disse stseder. Med hensyn til farten paa Norge havde Aalborgen skarp konkurrence i studehandelen paa Vendsysselsvestkyst; denne handel, der tog sserlig fart efter
1680 som folge af den da indforte konsumtion1), havde sine centrer i Lokken, Blokhus og Thorupstrand, der horte dels under Hjorring, dels under Thisted tolddistrikt.
Aalborgs handelsflaade er da ogsaa usselig lille. I 1671 52 skibe med en draegtighed af 413 J^ laester; det storste skib er paa 32 laester. I 1681 er draegtigheden 443^ lsester2), 1689 476^, 1699 550^, 1706 434, 1723 379, men 1768 936s).
Deter givet, at med saa smaa skibe kunde man ikke gaa i langfart, man har ikke vovet sig uden for ostersoen og Nordsoen. Dette fremgaar ogsaa af et svar fra borgerskabet i 1691 paa en foresporgsel om skibsfarten fra Frankrig. Det hedder da*), at byen kun ejer nogle faa smaa skuder, og at de faa storre var forulykkede »paa to Aars Tid, nogle denne fattige Bys Indvaanere til maerkelig Skade«. Aalborg ejede altsaa endnu ikke et defensionsskib, det kunde endnu ikke selv importere salt. Forst i 1697 fik byen et saadant, der for paa Spanien og Frankrig, dog havde det 1675 et defensionsskib paa 34 laester med 12 kanoner5).
Af det foregaaende er det forhaabentlig fremgaaet, at Aalborgs bedste tid i denne periode falder i 1680erne,men saa meget desto maerkeligere er det, at det netop er fra denne tid, vi har borgernes klager. Man kan imidlertid gaa ud fra, at slet saa gait, som de klager sig, har det ikke staaet til, men de gode borgerehar allerede laert det, som saerlig gjaldt i denne
1) C. Klitgaard: En Fortids Vandvej i J. S. 4 R. VI, om Skudehandelen se bl. a. C. Klitgaard i J. S. 3 It. I.
2) Antegnelser og Ekstrakter udi Aalborg Toldregnskaber 1661— 99; se tabellen over skibene.
3) Olrik: Om Aalborgs Handel s. 105.
4) Klitgaard: Aalborg H.'s H. s. 78.
5) Skibslisterne i »Antegnelser og Ekstrakterc. R. A.
tid, at jo hojere man jamrede sig, desto storre var
chancen for at blive hort.
Aalborgs handel her i 1680'erne har ikke vaeret saa ynkelig som de andre provinsbyers. Saaledes kan det nsevnes, at Aalborg ved paaligningen af fortifikationen i 1691 blev sat til 30001) rdl., mens Ribe blev sat til 1500 og Randers og Viborg til 1000 rdl. liver, og Aalborgs toldindtaegter + konsumption var i 1700 9280 rdl. mod Ribes 3232. Konsumptionen i 1700 gav 8000 rdl. Aalborg er ogsaa den eneste jyske kobstad, hvor man i denne periode traeffer flere gavebreve og fundatser i velgorende ojemed.
Deter forst i slutningen af det 18. aarhundrede, at Aalborg oplever en ny blomstring. Tilstanden indtil 1769 er en stilstandstid. I 1769 havde Aalborg faerre indbyggere end i 1672, nemlig 4160 mod 41812). Aalborgs, Nibes og Sundbys konsumption belob sig i 1767 til 12900 rdl.3), mens Aalborgs alene i 1700 var 8000 rdl. Grunden til denne stagnering var fiskeriets aftagen. Med grund skriver byfoged Liibecker i Nibe i sin bog »Om Sildefiskeriet« 1773 s. 7: s>Men hjaelp Gud, hvor ligger denne og andre af Danmarks Nseringsgrene i Dvale, hvor bedroveligt er det at se Fiskeriets slette Drift«. Og i »Danske Atlas« fremfores klager over land- og forprang og over sandskuderne fra Lokken og Blokhus*).
I sammenligning med de andre provinsbyers handel
er Aalborgs übestridt den betydeligste, men som helhedvar
provinsbyernes okonomiske stilling i slutningenaf
1) Holm: Danmark-Norges indre Historie II s. 376.
2) Klitgaard: Aalborg H.'s H. s. 105.
3) Danske Atlas V s. 187.
4) do. s. 184 f. Sandskuderne var smaskuder med 5—255—25 t. Itestedrsegtighed, de var bygget saledes, at de kunde flyde pa fa fod vand.
genafdet 17. aarh. meget slet. Forst rammes oksnehandelenved Hollaendernes toldforanstaltninger 1718 og dernaest ved kvaegpesten i 1740'erne, og herved svaekkes bymarkernes betydning som grundlag for de jyske kobstaeders oksnehandel1). Englands korneksportfra aarhundredets midte, der gjorde Amsterdam til verdensmarkedet for korn, gjorde ogsaa Hollaenderneuafhaengige af det ostersoiske og nordiskekorn2). Hertil kom Hamburgs og Leipzigermessernes stigende betydning, og sidst men ikke mindst de ustandselige krige med Sverige, der afbrod enhver lille opgang.
Regeringens arbejde paa at bringe handel og industri frem var ikke til synderlig gavn for provinsbyerne, saa laenge disse var afhaengige af en nseringsvej, der var ude i en okonomisk krise. Der var ingen baggrund for et saadant fremstod, saa laenge bondernes handel med kobstsederne bestod i kob af salt, jern, humle og braendevin3), og saa laenge den ene herregaard efter den anden stilledes til tvangsauktion. Forst i den sidste halvdel af det 18. aarh. traeffer vi en rask opgang i provinsbyernes handel og skibsfart, der foruden de muligheder, de store krige gav, for storste delen skyldtes de forbedrede konjunkturer i landbruget ved Englands overgang fra korneksport til kornimport i 1767*).
1) Holm: Danmark-Norges indre Historie II s. 368.
2) Arup: Varehandelens Historie s. 28.
3) Arup: Rids af Danmarks Historie s. 40.
4) do. : Varehandelens Historie s. 30. 1674 mangier i Listen. I Angivelsen for 1675 er et Defensions skib paa 34 Lsest. Der findes en Skibsliste til, der er Mage til den fra 1676 me< Undtagelse af, at Listen fra 1676 har 4 Skibe med 5 Lsest, dei anden 3 Skibe med 5 Lsest, men Aarsagen til Forskellen er, a i Listen fra 1676 angives det ene Skib to Gange, begge Liste: er fra 167fi.
Aalborgs Handelsflaade.
4) do. : Varehandelens Historie s. 30. 1674 mangier i Listen. I Angivelsen for 1675 er et Defensions skib paa 34 Lsest. Der findes en Skibsliste til, der er Mage til den fra 1676 me< Undtagelse af, at Listen fra 1676 har 4 Skibe med 5 Lsest, dei anden 3 Skibe med 5 Lsest, men Aarsagen til Forskellen er, a i Listen fra 1676 angives det ene Skib to Gange, begge Liste: er fra 167fi.
Aalborgs Kornudforsel1) til
1) Tallene angiver Antallet af Tonder. Forst fra 1676 deles Eksporten i den til Udlandet og den til Norge og Provinserne, og fra 1681 tredeles den i Eksporten til Udlandet, Norge og Provinserne (Provinserne er Monarkiet -f- No r g e).
Oversigt over Aalborgs samlede Udforsel af Korn og Fisk 1667—1699.