|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 1 (1932 - 1934) –Videbrev 1729 fra Tandrup og Kirkeby, Farup Sogn, Ribe Amt.Ved Jens Hedegaard Christensen Wiide og Vedtægts Brev.Imellem Tanderup og Kirkebye Lodsejere oprettet Som Ordning og Anstalt er det, hvorved alle Ting i Flohr og Velstand bliver underholdet, saa har vi underskrevne Tanderup og Kirkebye Lodsejere med hverandre o verve jet at det til alles vores Tarv og Gavn er fornoden en rigtig Viide og Vedtaegt at forfatte paa det at vores Agger og Eng i rette Tiide kand vorde fredet, saa og at vi saa vidt mueligt, alleene kand nyde Grode af det, som os tilhorer, og hvoraf vi Hans Kongl. Maiestaets Contributioner svarer, til hvilken Ende vi da udi Guds Navn over folgende Poster os haver foreenbaaret 1. Skal vi entholde os fra at traelle og arbeide paa Sabathen og icke samme med Ployen, Saaen, Hoe-Slett og Hoe-Riven, Korn at saae, hoste eller indkiore enten selv eller ved vore Folck vanhellige. Hvo herimod (uden storste Nod) og uden samtliges Bevilning handler, straffes efter Pantemaendenes Sigelse paa een, toe eller tre Mark danske, ligesom Forseelsen er til.
2. Skal aarlig vaere 2de Older- eller Pantemasnd, som
Side 425
gangsmaade,ogover denne Vide holde, at alt, hvad som herudi aftalt og besluttet er vedbo.rlig kand blive efterlevet, og skal disse 2de Maend have en Bog og derudived Dag og Dato indfore alle de Forseelser, som imod denne Viide maatte blive begaaet, findes de derudiat see igiennem Fingere eller fordolge noget, bor de selv at lide doppelt saa megen Straff,, som vedkommendeellers var forfalden udi.
3. Skal hver Mand eller dend som paa Stseden enten er Avelskarl eller den fornemste selv mode paa Grandstevne saa snart Oldermaendene Stocken2) som dertil giort vorder, lader paasaette; bliver nogen ude uden lovlig Forfald (som dog fra Staedet skal tilkiendegives) straffes hand derfor paa een Mark danske til Lodseierne; og hvad da af de fleeste Stemmer eller efter hoyst Hartkorn bliver samtyckt, skal af de andre folges, og udi ingenlunde Maader omstodes.
4. Icke heller maa nogen gaae af Granclstevne, forend det forrettet og sluttet er, hvorom Samlingen er skeet; hvo herimod handler bode hver Gang otte Skilling danske og bor derforuden vaere forbimden at holde hvis af de andre besluttet vorder, hvorved da er aftalt, at aldeeles ingen Drick, naar Grandstevne holdes, maa skee; men hvad som til Byen efter dette Vide- Brev falder, skal saavidt fremmede eller uden Lodseiere angaar strax udpantes, til Bogs for es og af Pantemaendene tages i Forvaring; men hvis Lodseierne sig indbyrdes forseer, skal opskrives indtil Sommeren er til Ende, og da ved enhver inddrives og til Byens Notte anvendes, uden alleene at deraf et Gilde til samptlig Bye-Maendene paa een Dag bekostes, som skal bestaae i een a 2 Tonder got 01 samt saa meget Brendeviin og Toback, som Pantmaendene med Lodseierne for got befinder.
5. Skal Rug-Saeden af alle og enhver aff all Muelighed
Side 426
ckenvaeregiort 14 Dage for Maijdag; hvo herudi er forsommelig straffes paa 2 Skilling danske saa ofte sig nogen derimod forseer, og dend, som efter Advarselicke strax retter for sig, straffes anden Gang doppeltog betale derforuden hvad Skade som foraarsages, og som for det 6te. Vores Ud-Enge savel af paagraensende som af fremmede icke alleene saa snart Hoet er i Huus utilborlig med Queg og Bester vorder beslaget, men endog i Foraaret til vores übodelige Skade bliver opaedt og nedtraad, saa skal aarligen om St. Pedersdag en goed Marckvogter antages som skal have Indseende, at vores Enge af ingen, uden af os selv, enten i Foraar eller naar Hoe-Bieringen er forbie, bliver graesset; derimod skal Marckmanden og tilsee at vores Kree eller Bester icke heller kommer paa de andre Naaboers Grunde, med mindre de med os vil giore Ligning og Grseslseeg(?)4) at dend eene imod dend anden kand skee lige og Rett. Hvad ellers angaar Engen at opfrede, da skal Pantemaendene efter Foraarets Beskaffenhed otte eller fiorten Dage for Philippi Jacobi5) eller Woldborg Dag derom kalde Lodseierne tilsammen og da afthales, naar opfredes skal, hvorudi de meste Stemmer, som i dend 3. Post melt er, giver Udfaldet.
7. Saa snart Lyckerne ere luckte, eller og Tiden som forermelt er afthalt skal Marckmanden indtage hvis Heste, Sviin, Qveg, Faar, Gies og alle Slags Kree, som findes til Skade enten i Korn eller Enge eller det, som er lagt i Hegne som Pantmsendene (saafremt dertil icke er nogen Fold eller Hegn bliver indrettet) skal forskaffe hannem Huusvserelse til, og skal have for hver Hest eller hvert Kree, hver Gang det indtages een Skilling danske, for en Flock Gises eller Ender 2 Sk. d., et Sviin 1 Sk. d. Og dersom nogen fordrister sig til noget Slags Kree Marckmanden at fratage, for hand kommer hiem dermed, eller og udtager af Huus noget imod hans Villie, skal de have forbrudt til deres Herrskabeen
Side 427
skabeenRixdaler og til Granderne een Rixdaler, som 8. Dersom nogen haver Gaardbrydere6), Heste, Hopper eller anden Slags Kree, som icke folger Hiord og Hyrde, skal Eiermanden, saa snart han af Pantemaendene bliver advaret, holde dem i Hegte og goed Forvaring, Byemaendene uden Skade; findes Eiermanden forsommelig, og de siden nedbryder Diger, Lycker, Gruber7) eller derover springer, da skal hand have forbrudt hver Gang til sit Herskab een Rixdaler og til Granderne een Rixdaler. 9. Saa snart Marcken opfredes, maa ingen holde lose Kree eller Bester i Marken, men enhver at graesse paa sit eget uden sine Naaboers Skade under Straf til Herrskabet % Rixdaler og XA Rixdaler til Grandelauet. 10. Ingen af os, Lodseiere eller Udeiere, som i vores Udeng8) Faellig haver, maa begynde at slaa udi Udeller Faellesenge, forend vi det med hverandre haver paalagd; saa skal og hvad af Udengene til Saed indtages, skee med samtlige Lodseieres Samtycke, og ingen sig understaae for sig selv egenraadig noget at indtage, langt mindre at indgrofte uncltagen Trindtofte n9) eller hvad som forhen til Sseed haver vaeret indtaget og indgrofftet. 11. Ingen Lodseiere eller andre maa graesse eller tyre Heste, Hopper, Koer eller andet Slags Kree i Kornmarkenimellem Kornet fra dend Tiid begynder at slaae og indtil Kornet er inde; icke heller maa nogen Lodseiere udleye sin Grund til Udeiere., forrend han har tilbudet Naaboerne det forst; hvo herimod gior have forbrudt Graeslonen(?)10) til Byen. Udi UdengenesOpheigningstid nyder enhver Lodseier effter advenan t11) paa Faelligs Graesning saa meget som Faellig
Side 428
kand taale og i Hafre-Mersken som forhen effter 12. Og som det icke er at hindre, at jo een eller anden maa tyre i Kornmarcken, saa skal dend eller de, som enten tyre paa andens Grund eller grsesse derpaa ved Nattetiider eller og ved Qvaegets Losbrydelse gior nogen af Naaboerne Skade, vaere forpligtet, om det skeer af Vaade, at bethale Skaden, men skeer det med Forsaett, da bode for hver Gang derforuden 1 Rixdaler til Herrskabet og 1 Rixdaler til Granderne; men i Udengene, nemlig uden for Bommen ved Stagerne i Engen, maae ingen tyre eller graesse nogen Slags Beester, fra der opheignes og til de begynder at slaae Engene. 13. Ingen skal grave eller grave lade Sadder12), Torv 14. Item skal ingen udenbyes tillades at grave eller grave lade Sadder, Torv eller Jord i faelles Jord og bortfore det fra vores Grund og Byens Rettighed hemmelig eller aabenbare. Befindes nogen herimod at fordriste sig, skal de strax af de 2 Pantmsend ved Lov og Rett tilthales med hvis Lovmaal derpaa kand folge dog paa samtlig Byemsends Bekostning og forste Udlaeg. 15. Der skal saettes en Bom for Driften saavel ved Fenen (som ved Stagerne) og dertil Hyrden have Noglen og paa det Qveget, naar det drives ud og ind icke skal giore Skade paa Graesningen, skal Vejen saa vidt med Dige indkastes, at Qveget derudi kand staa, imedens mand lucker op og til. 16. Om Hyrdelonnen forholdes ligesom det aarlig 8 Dage
Side 429
uskaarne Heste eller Orner ved Brode til Herrskabet
17. Hendte det sig (det dog Gud forbyde), at nogen Mands Heste, Hopper, Kree eller noget Slags, tilsloges nogen smitsom Siuge, sora andre kunde blive befaengt med og faaer Skade af, skal saadanne Heste, Hopper, Kree eller andet Slags af Eiermanden forholdes og icke komme i vor Faelles Marker, Enge eller Fseedrifft under een Rixdl. til Herrskabet og een Rixdaller til Granderne, som dennem strax frapantes, det aller forste, det bliver seet og kiendt. Dog skal dend eller de, som denne Ulycke maatte hendes, udviises en Plads til at holde de skabede Beester paa, som hand selv lader indheigne. 18. Vangelederne lader Pantmaendene henge og holder i 19. Alle Sviin her i Byen skal idelig vaere krogede, saa laenge lorden ikke er frosen, og saasnart det optoes skal de atter igien opkroeges og Sommeren over vedligeholdes, ved Brode for hvert Sviin, for hvert Gang det findes 4 Sk. danske.
20. Dersom Vandfloed indfalder, at mand ikke kand kiore af Marcken med Hoet, da skal Pantemsendene betiids besorge, at en Broe paa Lodseiernes Bekostning bliver lagt. 21. Disse fornefnte Poster haver de 2 Pantmaend, som aarlig tages, hvorom for er meldet, flittigst at efterleve og uden nogen Forsommelse de brostfeldige at straffe og pante som vedbor.
22. Findes Pantmsendene forsommelige og icke efterkommerhvis
Side 430
frapante, som de dend Skyldige skulle pante for efter
23. Gior nogen Pantemsendene Modstand og forfang og ville icke godvilligen lade dem pante sig, naar de ere brostfaeldige enten for noget i ovenrnelte Poster eller i andet som med meenige Granders Samtycke paa Grandstevne til faelles Gaun og Nytte vorder paalagt, da skal de det giore, have forbrudt til deris Herrskab Toe Rixdaller og til Granderne Toe Rixdaler, som dennem af samtlige Byemaend skal frapantes, og fanger dend skyldige imidlertiid nogen Skade, beholde og det for Hiemgield. 24. Hvis Pant nogen frapantes skal staae Eiermanden til Losen i 14 Dage; hvis hand icke inden de 14 Dages Forlob sit Pant indloser, skal Pantet af toe upartieske Msend vurderis og selges ved Auction efter dets Vserdie, som det der kand gielde, og hvis Pantet kand vaere meere vaerd end Forseelsen, hand blev pantet for, skal det ovrige vsere hannem til Beste og leveres hannem. 25. Originall-Videbrevet bliver paa Tanderup Gaard i Forvaring og gives der af vidimerit Copie, som Pantemaendenehaver i Forvaring til deris Efterrettning. Disse foreskrevne Poster ere saaleedes af os samtlige overveiede og indgaaet som saaleedes af os og vores Efterkommere i alle sine Ord og Puncter uryggelig skal holdes og efterleves, og maa derudi ingen Forandringskee uden det af Lodseierne efter de fleeste Stemmer tienligt skulle kunne eragtes, da det denne Viide og Vedtaegt her neden under bliver tilfort. Til Stadfsestelse haver vi samme med egene Hsender underskrevenog i Underdanighed [og] Ydmyghed ombedetHans Excellence, Herr Cammerherre og StifftamtmandVon
Side 431
amtmandVonGabell, at Hand som Aimtmand over Tanderup, dend 12. April 1729. H. Bachman. Frands Michelsen. Gregers Frandsen. (Herefter folger Stiftamtmandens Stadfsestelse, dateret 3. Maj Videbrevet findes i Justitsprotokol for Riberhus Birk 1735— NOTER 1) St. Pedersdag = 17. April. 2) Stocken, ogsaa »Bykifippen«: en Stok, paa hvilken hver Mand fik sine Boder opnoteret i Form af Skurer. 3) Lyckelser = Hegn. 4) Gneslseeg: Maaske Grseslseg, jfr. Vid. & Vedt. 111. Sagregister. Af Skriveren formentlig rettet fra: Grsesning. 5) Philippi Jaeobi Dag =: Woldborg Dag — 1. Maj. 6) Gaardbrydere = Kvaeg, der bryder igennem Gaerder. 7) Gruber = Grofter. 8) Udenge = de Enge, der ligger laengst borte. 9) Trindtoften: antagelig et Stednavn. 10) Grseslonnen = Gr«esningens Vserdi? Grseslejen? 11) effter advenant = i Porhold (til de andre Lodsejere). 12) Sadder = Grsestorv. |