Et Par Bemærkninger til Hr. Mogens Lebech Frederiksens Afhandling "Af Elbo Herreds Historie" i "Samlinger til jydsk Historie og Topografi 4. Række 6. Bind".

Side 202 skriver han, at ved Aadalene lagdes Byerne Erritso og Hyby. Jeg kender ingen Aaer ved Erritso og heller ikke i Naerheden af det Sted, hvor det gamle Ullerup Sogns storste By Hyby har ligget; men i begge de 2 Dalstrog er et Par mindre Vandlob: Erritso Baek og Ullerup Bsek; ved det sidste Vandlob eller i Naerhedenderafharnemlig foruden Hyby ogsaa Byerne Ullerup, Hannerup og Stovstrup ligget, ogsaa et Par andre af Herredets Byer, Egum og Stollerup, ligger ved et mindre Vandlob, »Egum Mollebaek«. — Han fortaeller ogsaa, at ved Elbodalens Rand knejser 3 hvide Kirketaarne. Jeg ved ikke af, at der er mere end 2, nemlig Bredstrup og Tavlov; thi Kirken i Egeskov,somdermaaske taenkes paa, ligger jo c. 1 Mil ost for Elbodalen, saa den kan ikke siges at knejse ved dens Rand. — Det hedder bl. a. ogsaa i Afhandlingen,atTorpernedrog deres Marker sydpaa over Landet, kun levnende den brede Skovbremme mod Strandsiden. Denne Beskrivelse passer dog vist nseppe.

Fra det Sted, hvor Fredericia nu ligger, harder sandsynligvisgaaetetSkovbselte mod vest helt ind i TavlovSogn,jamaaske gennem hele Herredet. Langs den Dal, hvori Erritso Bsek lober, er der jo endnu et ret stort Skovparti: Hannerup, Fuglsang og Stovstrup Skove, og at disse Skove har strakt sig laengere mod vest, derpaa tyder Navnene: »Thingskoven« og »Havlykke«sydforHimmerighus og den Bebyggelse i TavlovSogn( 4_—5) Gaarde og nogle mindre Ejendomme, der kaldes »Taarup osterskov«, skont her ikke laengerefindesSkov.Ladegaards Skov i Erritso Sogn har sandsynligvis gaaet sammen med disse Skove. Mens jeg var Laerer ved Egum og Stovstrup Skoler (i c. 26 Aar), kom jeg ofte sammen med den tidligere Ejer af Gaarden »Himmerighus«, Jens Hansen Uth, og han meddelte mig, at hans Gaard forhen havde vseret Skovfogedboligogkaldtes»Enemaerke«. 1765 tilhorte Stedetienkort Tid Ejeren af Sonderbygaard, Niels JorgensenBang.Jegtror ikke, at Stedet er det samme som den »Brandenborg Tofte«, som Kong Kristian II i sin Tid ved Dom tilkendte Manden paa den gamle Selvejerbondegaard »Taarupgaard« i Tavlov Sogn. Denne Toft har ganske sikkert ligget i Taarup. (Se H. Knudsens Bilag til Afhandlingen om Kolding RytterdistriktsSelvejerbonder,Side413 i »Samlinger til jydsk Historie og Topografi« 4. Rsekke IV Binds 4de Hefte.) — Lebech Frederiksen mener, at den forsvundneByHusby,der tillige med Rerslev har liggetdelvisiBredstrup og Ullerup Sogne, har ligget i Naerheden af Himmerighus. Dette betvivler jeg meget.Denharganske sikkert ligget nord for StovstrupogGaardenKobbel. 1780 kaldes en Gaard, der laa nordvest for Kobbelgaard, »Husbygaard«. (Se forovrigtJ.J.Ravn: »En Historisk Topografisk BeskrivelseafSognenei

velseafSogneneiHolmans og Elbo Herreder« Side 294.) Af gamle Skoder fra Stovstrup og af Marknavne slutter jeg, at den nedlagde By Rerslev har ligget vest for Stovstrup; en gammel Mand, der var fodt i denne By, fortalte endog et Sagn om, at paa et bestemt Sted der havde der ligget en Gaard, som kaldtes »Rislevgaard«.Tienden,somPastor Bredsdorff i »Aarbog for Dansk Kulturhistorie fra 1894«, Side 43, omtaler, der svares af de Jorder i Ullerup Sogn, som har hort til de 2 forlsengst forsvundne Byer, er lige til den nyeste Tid svaret til Prsesteembedet i Bredstrup. Tienden svaredesbaadeafBeboerne i Stovstrup og Egum. Det gamle Hartkorn, hvoraf denne Tiende svaredes, var c. 17 Tdr., efter det ny Hartkorn c. 40% Td., deraf var de c. 2y2 Tdr. lagt paa Jorder, som horte til Egum By; oprindelig var det af Jord, den saakaldte StallerupMark,somhorte til 4 af de 9 Gaarde, som i sin Tid i Forbindelse med en Molle, 1 80l og et Par Huse udgjorde Egum By. De Jorder til Egum, hvoraf denne Tiende svaredes, har ganske sikkert i gamle Dage hort til Husby; 1707 var der Strid mellem Beboerne i Stovstrup,KobbelogEgum om 8 Agre paa Husby Mark paa Braendagers Fald. Dette er ogsaa et Bevis for, at Husby har ligget mellem de 2 Byer og ikke i Naerheden af Himmerighus. — Side 204 naevnes Hr. Niels Nielsen Alslevs Praesteberetning fra 1638. Den lyder jo saaledes:»Paadenvestre Side neden for Kongsted er en stor Aa, kaldet »Kongsted Hvand«.« Hr. Lebech Frederiksenskriver»KongstedVand«. Jeg ved ikke af, at man paa denne Egn bruger dette »H« foran »V«, naar Talen er om Navnet Vand, og majrkelig nok brugesStednavnet»Hvand«endnu, men nu er det ikke Aaen, der baerer Navnet, men nogle Jorder og Ejendommeveddensaakaldte »Ribevej«, der kaldes

»Hvand«. En Gaard vest for Aaen i Herslev Sogn kaldes»Hvandlund«,oget Par Huse ost for den »Hvand«. Aaen kaldes vist almindelig »Spangaa« efter Spanget vest for Bredstrup. — Slsegten Vinds Stamfader troede jeg var Henrik Vind til Ronshave i Smidstrup Sogn og ikke hans Son Iver Vind til Starup (Grundet). 1525 og 1536 skrev Henrik Vind sig til Ronshave, 1547 til Vellinggaard.