Trevangsbruget i Jylland.

Paa Sjselland benyttede man tidligere det Saedskifte,som kaldes Trevangsbruget. Det vil sige LandsbyensJord var delt i 3 Vange, der blev benyttet i et treaarigt Ssedskifte, det forste Aar Byg, det andet Rug, det tredie Aar hvilte Marken. Havre saaede man i den daarligere Del af Jorden, eller hvor man ikke kunde overkomme at saa Byg og Rug. Disse Vange var skilte fra hverandre med Hegn, saa at Kvaeget, det Aar en Vang laa hen som Faelled, kunde gaa uhindret over den hele Vang. Trevangsbruget finder man endvidere paa Falster, i ostlolland og i det nordostre Fyen. I Jylland finder man, naar man undersoger Markbogernefra 1683, i det midterste ostjylland en Maengde Byer, som siges at have 3 Vange, der ofte ligesom paa Sjselland kaldes Bygmarken, Rugmarken og Fselleden, men undersoger man naermere Ssedskiftet i de enkelte Fald, vil man finde, at man kun i nogle Byer eller Egne har et udelukkende treaarigt Ssedskifte med 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile, alle andre Steder havde nogle Fald eller undertiden de fleste af dem mere end 2 Aars Brug. Et 3—43^—4 Aars Saedskifte med lige saa lang Tids Hvile var meget almindeligt, selv om Byen

havde 3 Marker. Dette skyldes vist som oftest, at Vangenei Jylland ikke var indhegnede som paa Sjaelland. Vedtaegterne og Viderne taler vel orn Hegning af Rugogandre Marker, men herved forstaas maaske kun Fredning i Almindelighed. Af andre Kilder synes det nemlig at fremgaa, at man i Almindelighed ikke havde Hegn i Jylland. Og naar en By havde, hvad ofte var Tilfaeldet, mange Vange, var det ogsaa uoverkommeligtat skaffe Gaerdsel. Paa Udskiftningskortene er der, modsat hvad er Tilfaeldet paa Sjaelland, som Regel ingen Hegn anfort. Enkelte Undtagelser gives der dog, f. Eks. Saksild i Hads Herred, men her var ogsaa et konsekvent gennemfort Trevangsbrug med 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile. Endvidere haves en Maengde Indberetninger fra ca. 1759¹) om Landbruget, og hvad der kunde ophjaelpe dette. Her blev ogsaa spurgt om Hegn. Fra Kaerbygaard i Hasle Herred hedder det om Kasted og flere andre Byers Marker: »men Byens Mark er ej indhegnet«. Senere i samme Indberetning hedder det: »at ingen af Bondernes Marker saerligen er indhegnede«. I Indberetningen fra Grevskabet Scheel hedder det om Rimso i Norre Herred, Randers Arnt: »Gserder eller Grofter, saavidt ses eller erfares kan, har ikke vaeret, men Skelsten og andre kendelige Tegn, som paa sine Steder endnu er tilsyne, hvilke Beboerne og er bevist«. Fra Frisholt i Hovlbjaerg Hd. skrives: »Gserder eller Grofter findes her ingensteds imellem Bymarkerne paa Skellene, undtagen for min HovedgaardsMark, men var en stor Nytte og ypperlig Gavn«.

En Folge af de manglende Gaerder var, at Byens
Kreaturer maatte vogtes af Hyrder eller tojres. Men

---

1) Indk. Betsenkninger over Sporgsmaal til Landvsesenets Fremtarv og Nytte, i Henhold til [Landvsesen-]kommissionens Cirkulsere af 3. Dec. 1757. Rigsarkivet.

naar dette var Tilfaeldet, var der intet i Vejen for at bruge nogle Agre eller Fald ogsaa, naar Vangen hvilte, saa at de fik mere end 2 Aars Brug. Men derfra var Overgangen til almindelig Brug af Byens Mark i 3—43^—4 Aar med lige saa lang Hvile let. Det var altsaa Hegneneom Vangene, der bevirkede, at Trevangsbruget kunde holde sig paa Sjaelland.

De Kilder, hvori man finder Oplysning om Saedskiftetog dets Laengde er: Markbogerne fra 1683 til Christian den s's Matrikel, Modelbogerne fra samme Matrikel samt General Hoverireglementerne indsendte ca. 1770,¹) disse indeholder en kort Bemaerkning om Antallet af hver Bys Marker og undertiden ogsaa om Saedskiftet. Markbogerne er de indholdsrigeste, de giver Oplysning om hver enkelt Fald og hver Vangs Saedskifte og Dyrkningsmaade. Hvor paalidelige de er, ved man ikke, Bonderne har vel haft en Tilbojelighed til at opgive, at Ssedskiftet var kortere end det var, og at de hvilende Aar var flere end i Virkeligheden. Praesterne skulde give skriftlige Oplysninger om Saedskiftet,men om det altid blev gjort, er uvist, og undertidensynes Praesternes Oplysninger ogsaa at vaere gale. I Markbog Nr. 1041 for Koed, Sonderhald Hd., hedder det: »Denne Bys Jord befandtes efter den Optegnelse,som Bymasndene hos Sogneprsesten havde ladet forfatte, at skulle vaere delt udi 8 Vange, som skulde bruges 2 Aar og hvile 5 Aar, som ikke saaledes blev forefundet, ej heller Jorden saa at bruges, mens efter Herredsfogeden samt andre Synsmaend, som efter Begaering af Kommissarierne blev beordrede Vangskifterne til samme By at bese, som da (efter deres fra dem givne skriftlige Attest) befandtes deres Jord rigtig at vsere delt og brugtes [i] 3 ordinasre

---

1) I Rigsarkivet.

Vange . . . „ som saas 2 Aar og hviler det 3die, forudenen Udmark kaldes Heden, som altid holdes i Hsevd, og bruges nogle Fald deraf hvert Aar de andretil Hjaelp og den hvilende Jord til Tyrejord, saa og tvende smaa Marker . . . „ som bruges en af dem hver anden Gang med Fergevangen, saa at de bruges 2 Aar og hviler 4 Aar.« I Attrup i samme Sogn skulde der efter Optegnelserne vsere 9 Vangeskifter, i Virkelighedenvar der 3, som saaedes i 2 Aar og hvilte 1 Aar.

Modelbogerne indeholder et kort Sammendrag af Landbruget paa Byens Mark forfattet af Modelbogkommissionen i Jylland, der personlig rejste rundt til Landsbyerne, talte med Bonderne om deres Marker og formodentlig ogsaa om Naboernes. Megen Tid har Kommissionen vel ikke haft til hver By, saa det er et Sporgsmaal, om de Oplysninger, Modelbogen bringer, er saa paalidelige som dem i Markbogen. I Detajlerne gaar de heller ikke. I flere Byer, hvor Modelbogen angiver, at Agerjorden var delt i 3 Marker med 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile, har ifolge Markbogen i alt Fald nogle Skifter laengere Brug og Hvile.

Oplysningerne i General Hoverireglementerne er ganske kortfattede, og man kan en Gang imellem finde, at der er Forskel paa Angivelserne fra de forskellige Godser, som har Ejendom i Byen. I det folgende vil, naar ikke anderledes er anfort, Oplysningerne stamme fra Markbogerne..

Nedenfor skal gives nogle Oplysninger fra de Herreder i ostjylland, hvor man kan finde Byer med 3 Marker, selv om de ikke alle har 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile.

HasleHd., liggende nordvest for Aarhus, er skovlostog
opdyrket fra gammel Tid af. Her findes ogsaa

nogle Byer med 3 Marker. Om Herredsbyen Hasle hedderdet i Modelbogen, at Jorden »bestaar af trende Vange, som saas med Byg og Havre, lidet med Rug i 2 Aar, hviler l.« Dette passer med Markbogen, hvor det siges om Byen, at den »haver trende Marker.« Disse hed Sonder-, oster- og Vestermark. Men mange Fald havde laengere Tids Brug end 2 Aar, f. Eks. HalstrupberigFald i Sondermarken, der var rniddel Boghvedejordog altsaa ikke den allerbedste Jord, Agrene her blev dyrket i 4 Aar med Boghvede, Rug og 2 Havreafgroder,hvorpaa Jorden hvilte i 8 Aar. Et Fald kaldetSteenbrage havde ikke mindre end 6 Aars Brug, de forste 2 Aar med Boghvede og Rug, derefter 2 Aar med Byg og tilsidst 2 Aar med Havre, hvorefter Jordenhvilte 9 Aar. Det var dog vist en Undtagelse, at man tog 6 Afgroder efter hinanden. Ifolge Hoverireglementetfra Constantinsborg havde Byen 1770 ogsaa3 Marker, medens Reglementet fra Lyngbygaard siger om Byen, at »Marken er inddelt i 12 Indtaegter, hvoraf 7 bruges og 5 hviler.« Vejlby i samme Hd. havde 4 Marker, men den ene var en mindre Mark, som hvert Aar var indhegnet, og hvor man saaede nogle Fald, medens Resten blev brugt til Tyrebed. De ovrige3 Vange brugtes i 2 Aar og hvilte et Aar. Men nogle Agre eller Fald, vistnok saerlig Udmarksjord, blev besaaet indtil 5 Aar i Traek, for derefter at hvile ligesaa laenge eller laengere.

Lyngby havde ogsaa 3 Marker, noget af Jorden dyrkedesi 2 Aar og hvilte et Aar, medens noget blev besaaet4 Aar efter hinanden og hvilte 4. I Hoverireglementetfra Lyngbygaard siges det 1770: »Jorden er inddelt i 3 Marker, hviler i 4 og bruges i 4 Aar.« AndreByer havde vel 3 Marker, men tillige nogle »Udfaldsmarker«.Tilst havde 3 Marker og 4 Udfaldsmarker,den

ker,denstorste Del af de 3 Hovedmarker blev brugt i 2 Aar og hvilte 1 Aar eller laengere. Udfaldsmarkerne havde 2—42_—4 Aars Brug. Gjeding havde 3 Marker og 3 Udfaldsmarker, Brendstrup 3 og 2, Brabrand ligesaa, True havde 3 Marker, hvoraf de 2 blev brugt i 2 Aar og hvilte i 2 Aar, den tredie var aarlig hegnet for EngensSkyld. Desuden havde Byen 2 Udfaldsmarker, der mest blev benyttet til Tyrebed og Faedrift. Skejby havde ogsaa 3 Marker, og her synes ifolge Markbogen Jorden ikke at vaere i Brug i laengere Tid end 2 Aar. Her synes altsaa at vaere et nogenlunde konsekvent gennemfort Trevangsbrug.

Nord for Hasle Hd. ligger Vester Lisbjaerg Hd. og osten for dette oster Lisbjaerg Hd. I disse Herreder fandtes mange Byer, der havde 3 Marker,f. Eks. Lisbjaerg, 01sted, Sporring, Grundfor, Elstedog flere i det forstnaevnte Herred og Ronde, Folle, Torsager, Morke med flere i oster Lisbjaerg Hd. Men Agre eller hele Fald med mere end 2 Aars Brug fandtesvist i de fleste Byer, i enkelte var det vist Reglen, at den Jord, som duede dertil, blev dyrket i laengere Tid end 2 Aar, f. Eks. Hinnerup, hvor der var 3 Marker,men Jorden brugtes i 4 Aar og hvilte i 4. I oster Lisbjaerg Hd. var der nogle Byer, f. Eks. Astrup og Mesballe, der havde deres Jord delt i 6 eller flere Vange, noget der var det almindeligste i Byerne paa Halvoen Djursland. Ifolge Hoverireglementerne fra ca. 1770 var der da endnu en Del Byer i de naevnte 3 Herreder,som havde 3 Marker samt ifolge Reglementerne 2 Aars Brug af dem med 1 Aars Hvile. Men en Del Byer, som tidligere havde 3 Marker, har 1770 6, 7, 8 eller endnu flere Indtaegter eller Vangeskifter. Formodentliger det en Konsekvens af, at de tidligere havde brugt deres Jord 3—43_—4 Aar efter hinanden med lige

saa lang Hvile. I Todbjaerg havde man 1770 en dobbeltInddeling, idet det hedder i Reglementet for Skaarupgaard,at »Byens Mark er inddelt i 4 Vange, men ellers bruges Marken i 8 Indtsegter, hvoraf Halvdelen aarlig ligger ud til Graesning.«

I M o 1 s H d. fandtes der nogle Byer med 3 Vange, f. Eks. Egens, og her benyttede man vist ikke Jorden lsengere end i 2 Aar. Tved havde ogsaa 3 Vange, men det tilfojes: »hvormed dog ej holdes visse eller ordinaere Vangeskifter, men bruges Jorden iblandt hinanden, som det bedst tjenlig vsere kan.« Nogle Byer havde mere end 3 Vange, f. Eks. Draaby, der havde 4, og Boeslum, der havde 7 Vange, men Jorden i disse 2 Byer synes dog ikke at vaere i Brug mere end 2 Aar. Paa Helgenaes havde Byerne 6—76_—7 Vange, undertiden dog ingen rette Vangeskifter. Draaby, Boeslum og flere andre Byer her havde 1770 3 Marker eller Vange, hvoraf de 2 brugtes og 1 hvilte aarlig.

I Sonder Hd. var der 1683 enkelte Byer med 3 Marker, f. Eks. Homaa, men Jorden blev her brugt 3—43_—4 Aar efter hinanden. Dog havde Byen ifolge Modelbogen 6 Vange, der »besaas med Boghvede, en Del med Byg, Rug og Havre i 3 Aar, hviler 3.« De ovrige Byer havde flere end 3 Vange, meget ofte 6, der brugtes i 2, 3 eller 4 Aar efter Godheden. Hyllested havde 7 Vange, som blev besaaet med Boghvede, Byg, Rug og Havre, dog havde Byen »ingen visse Vangeskifter, formedelst Bygsaeden, men bruges efter Bymsendenes Godtfindende og Jordens Dygtighed.« Jorden brugtes her i 3—43_—4 Aar.

INorre Hd. havde Nimtofte 3 Vange, en Del af Jorden havde ogsaa 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile, men noget blev ogsaa dyrket i laengere Tid og hvilte flere Aar. I enkelte andre Byer, f. Eks. Sivested, var noget

lignende Tilfaeldet. De ovrige Byer havde flere Vange, ofte 6, men undertiden mange flere, Kastbjaerg havde 12 Vange eller Aarsgoder, Emmelev havde 12 smaa Vange. I 1770 fandtes der her vist ingen Byer, hvor man havde 3 Marker eller vel rettere regnede med 3, baade Nimtofte og Sivested havde da 6 Vange, hvoraf 3 bruges og 3 ligger til Graes.

I Galten og Sonderhald Her rede r, der ligger syd for Randers Fjord, var der nogle flere Byer end i de to Herreder paa Djursland, der havde 3 Marker. I Galten Hd. havde ifolge Markbogen Galten, Lerbjserg, 01st, Hailing og flere 3 Marker, men Trevangsbruget var heller ikke her konsekvenl; gennemfort. Om Galten hedder det: »Forskrevne tvende Vange, nemlig Norder- og Sondervang bruges udi 4 og hviler 4 Aar. Den tredie, som er Vestervang, hegnes aarlig, hvis af samme Vang ikke saas bruges til Tyrebed.« Dette kan ikke kaldes Trevangsbrug og stort anderledes var det ikke i andre Byer. Voldum havde ifolge Markbogen 5 Vange, men ifolge Modelbogen 3 Vange, om hvilke det hedder: »saas i Flseng en Del med 2 K. Byg, 1 K. Rug og 1 K. Havre, en Del med 1 K. Byg, 2 K. Rug og 2 K. Havre, hviler somt i 5, somt i 6 til 7 Aar.« Vinterslev, Erslev og flere andre Byer havde heller ikke visse Vange, Jorden blev besaaet og brugt efter Jordens Dygtighed. Nogle Byer, f, Eks. Vissing og Vserum, havde 4 Vange, Laurbjserg havde 6, enkelte, f. Eks. Hadbjaerg, 2 Vange. I 1770 synes Delingen af Marken i 3 Dele at vsere forladt i Galten Hd. Voldum, Hvallose og mange andre Byer havde deres Mark delt i 9 Vangeskifter, Galten havde 6 Indtaegter, hvoraf 4 brugtes og 2 hvilte aarligt.

I Sonderhald Hd. synes Forholdene at vsere
noget lignende som i Galten Hd. En Del Byer, f. Eks.

Ring, Skorring, Favsing, Norre og Sonder Gessing havde 3 Marker, men i alle disse Byer var der en storre eller mindre Del af Jorden, der blev dyrket i mere end 2 Aar. Andre Byer havde 5, 6 eller flere Vange. I dette Herred var der 1770 endnu enkelte Byer, der havde 3 Vange, f. Eks. Mygind og Aarslev. De ovrige havde 6, 7 eller flere Vangeskifter med 3—43_—4 Aars Brug og 3—43_—4 Aars Hvile.

I Rougso Hd. var Forholdene ikke stort anderledes end i de naevnte 2 Herreder. Hevring, 80, Hollandsbjaerg, Holbaek, Kore og Torslev havde 3 Vange, men her var vist ogsaa oftest Fald, som havde laengere Brug end 2 Aar. Ingerslev havde 4 Vange, »hvilke omskiftes og bruges til Saed udi to Aar og hviler det tredie Aar«. Om Langagre hedder det dog: »saas lste Aar Byg, 2. Havre, undertiden udslaebes og 3die Aar med Havre, hviler saa 1 Aar.« I dette Herred fandtes vist 1770 ingen Byer med 3 Marker, derimod havde nogle, f. Eks. Ingerslev og Hevring Marken delt i 4 Vange, men der oplyses intet om Dyrkningsmaaden.

Paa den nordre Side af Randers Fjord ligger de ostligste Herreder i Ommersyssel, men Sysselgraensen danner ikke noget Skel med Hensyn til Vangenes Antal. Derimod synes toaarigt Brug af Jorden at vsere meget sjaeldent nord for Fjorden, selv om der findes 3 Marker i en eller anden By.

I Norhald Hd. havde bl. a. Torslev, Faarup og Kovsted 3 Vange, men 4 Aars Brug synes at vaere det almindeligste paa gode Jorder. Mange Byer havde deres Agerland delt i Indtsegter ellers Aarsgoder, det hojeste Antal af disse var maaske 12, saaledes i Jennumog Dyrby. Disse Indtsegter blev besaaet i 4—54_—5 Aar og hvilte lige saa laenge. I Stovring Hd. var Forholdet det samme. Harridslev havde 3 Vange, men

den ene af disse hed Knabs og Vestervangen og i Sondervangennaevnes et Fald, der hed Sillietz Agers Vang. Der var altsaa egentlig flere end 3 Vange, og Jorden brugtes da ogsaa efter Godheden i 3—43^—4 Aar og hvilte mindst lige saa lsenge. Stovring siges ogsaa at have 3 Marker, men den ene af disse hed Bredfalds, Svinkildeog Stackels Vang og en anden hed Skommerboe og Norrebred Ager Vang. I Modelbogen siges Stovring at have 8 Fald, der brugtes i 4 og hvilte i 4 Aar, Harridslevsiges sammesteds at have 9 Aars Indtaegter.

I Gerlev Hd. havde Gerlev 3 Vange, men de 2 af dem var hver delt i 2, og Jorden blev benyttet til Saed i 4 Aar og hvilte 4—54_—5 Aar. Sodring havde 2 Marker, der brugtes aarlig og ikke hvilte, da Byen havde Mangel paa Jord. De ovrige Byer i disse Herreder saavelsom Byerne i Onsild Hd. havde deres Jord delt i mange Indtaegter med 4—54^—5 Aars Brug. Det samme var Tilfasldet 1770.

I Himmerland var det paa enkelte Undtagelsernaer Reglen, at Marken var delt i Indtsegter eller Aarsgoder, B—98_—9 var muligvis det almindeligste. Af disse brugtes hvert Aar 4—54_—5 til Seed, medens Resten hvilte og henlaa til Graining. Norre Kongerslev havde dog 3 Vange, hvoraf de 2 brugtes aarlig og den tredie hvilte. Den ene Mark var 1683 besaaet med Byg, den anden med Rug og Havre og den tredie var Faelled. I Modelbogen siges det ligeledes, at der til Byen er 3 Vange, »som saas udi 2 og hviler det 3die Aar,« men derefter tilfojes »tages efter Goden 2 K. Byg, 1 K. Rug, IK. Havre«, hvad ikke rigtig passer med 2 Aars Brug. I Sonder Tranders var der ogsaa 3 Marker, den ene var besaaet med Byg og Havre, den anden med Rug og Byg, den tredie var besaaet med noget Havre, den storste Del var dog übesaaet. I Markbogen for Vedum

findes tilskrevet paa Titelbladet: »Til dennes By findes3 Vange, hvoraf de tvende altid er udi Brug, forsteAar med Byg, andet Aar med Rug eller Havre, hviler saa det tredie Aar, saa at Agerjorden til denne By overalt bor at opfores med 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile.« Inde i Markbogen siges, at Vestervang da var besaaet med Byg og Havre, Norrevang laa til Fselled, men en Del af Jorden var besaaet med Havre, og Sondervang var besaaet med Rug. Efter dette rnaa noget af Jorden vaere blevet brugt i lsengere Tid end 2 Aar, og det stemmer ogsaa med Opgivelserne for de enkelte Fald, mange af disse siges at have 3—43_—4 Aars Brug. Ogsaa Gudum og Lille Vorde havde 3 Vange, som opgives at have 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile. Men disse Byer var Undtagelser. De ovrige Byer havde mange Aarsgoder, f. Eks. Rsebild 7, Skorping 8, Store Brondum 9, hvoraf 5 brugtes og 4 hvilte; Bselumhavde 10, hvoraf ogsaa 5 blev brugt om Aaret og 5 hvilte.

Nord for Limfjorden kan man vist ikke finde Trevangsbruget anvendt, her havde man som oftest ingen Inddeling i Marker, og ikke sjseldent kan findes, at i et Fald er noget besaaet med Byg, noget med Rug eller Havre, medens andre Agre er übesaaet.

I de vestlige Herreder i Ommersyssel er ByernesMarker ligesom i Himmersyssel delte i Aarsgoder,og Jorden blev besaaet 4—54^—5 Aar efter hinanden. Dog fandtes der i Sonderlyng Hd. nogle Byer, der i Markbogen siges at have 3 Marker eller Vange, f. Eks. Aalum, Gandrup, Venning, Svinding, Norbsek, Sonderbaek og flere andre, men Jorden blev dyrket i 4—54^—5 Aar med lige saa lang Hvile. Vester Veiling i Mid del som Hd. havde 3 Vange, der brugtes i 2 Aar og hvilte 1, 6 Indtaegter, der brugtes i 3 Aar og

hvilte i 3 og 2 Udvange med 2 Aars Brug og 6 Aars
Hvile.

I de vestlige Herreder i Aabo Syssel, Sabro, Framlev, Hovlbjaerg og Gern Herreder fandtes adskillige Byer med 3 Marker, men kun sjaeldent vil man kunde finde et Brug af Jorden, hvorved denne ikke i et eller andet Fald blev besaaet lsengere end i 2 Aar. Mange Steder var det naesten Reglen, at den gode Jord havde 4 Aars Brug, selv om der var 3 Marker, og disse betegnedes som Rugvang, Bygvang og Fselled.

I Svejstrup i Lyngaa Sogn, hvor der ogsaa var 3 Marker, der brugtes i 3 Aar og hvilte 4, siges den ene Mark at vaere besaaet med Byg, den anden med sidste Kaerv Rug, den tredie Mark, Faelleden, havde da sidste Aars Hvile. Der er ogsaa Byer, hvor der vel foran siges, at der findes 3 Marker, men hvor det ved naermere Undersogelse viser sig, at disse igen var delte i mindre Vange. I Vellev i Hovlbjaerg Hd. naevnes foran 3 Vange, men senere i Markbogen nsevnes Vellev Bys Jord i Bierumbs, Tuestens og Telsprengs Vange, hvilke maa vaere Underafdelinger af den ene af de foran anforte 3 Vange. Jorden brugtes i 4 Aar og hvilte i 4 Aar. Ifolge Modelbogen havde By en 10 Indtaegter.

I Sabro Hd. havde Sabro, Folby, Norring, Lading,Skjoldelev, Lyngaa og flere andre 3 Vange eller Marker. Faarup havde 2 Marker, »hvor udi nogle Fald skiftes til at saas Aar efter andet.« I Framlev Hd. havde Framlev, Harlev, Skovby, Borum, Stier og flere Byer 3 Marker. Skorring havde 2 Marker, der brugtes aarlig af Mangel paa Jord. Det samme var Tilfaeldeti Sjelle, her havde tidligere vseret 3 Marker, men af Mangel paa Jord var de gjort til 2 Marker; af disse hvilte dog en Del Agre, som Beboerne brugte

til at tojre Heste og Kvaeg paa, formedelst de mangledeGraesning til deres Kvaeg. I Hovlbjaerg Hd. havde Enslev, Hvorslev, Granslev, Sal og flere andre Byer 3 Marker, men 3—43^—4 Aars Brug af Jorden synes endnu mere almindeligt her end i de foran naevnte Herreder. Enkelte Byer havde 2 Marker, f. Eks. Borre, men det tilfojes, at man ikke havde visse Vangeskifter,Jorden blev i Reglen brugt i 4 og hvilte i 4 Aar. Skod havde 4 Vange, men der tilfojes: »Haver ingen ordinsere Vangeskifter, mens vorder brugt, saasom ethvertFald Jord isaer tjenlig til befindes.« I Gj e rn Hd. havde Laasby, Flensted, Voldby og flere Byer 3 Marker. lovrigt gselder om dette Herred det samme, som er sagt om Hovlbjaerg Hd. med Hensyn til JordensBrug. Ailing, Dollerup og flere Byer havde 4 Marker, i Ailing kaldes de Rug-, Byg- og Havremark samt Faelled. I Modelbogen siges det, at Byen havde 3 Vange, som brugtes i 2 Aar og hvilte i et Aar. Denne By var en af de faa Byer her, som 1770 havde 3 Marker,de brugtes i 2 Aar og hvilte det tredie. Ellers var Inddelingen i mange Marker eller Vange det almindeligsteher 1770. Gjern havde da 11 Marker, hvoraf de 6 brugtes og de 5 hvilte; Skod og Granslev havde 10 Indtaegter, Framlev havde 3 Marker, men de brugtes i 4 Aar og hvilte i 4, Sabro havde 9 Marker.

I N i n g Hd., der ligger syd for Hasle Hd., men er noget mere skovrigt end dette, fandtes ogsaa en Del Byer med 3 Marker, f. Eks. Bering, Lemming, Solbjaergog flere, men toaarigt Brug synes at vaere meget sjaeldent, i Reglen brugtes gode Jorder i 4 Aar. I Solbjaergbrugtes den ene Mark i 2 Aar og hvilte i 2 Aar, de 2 andre blev brugt i 4 og hvilte i 4. Mailing havde 2 Marker, der havde 4 Aars Brug og 4 Aars Hvile, samt 2 Indlykker, der aarlig blev hegnet, formedelst de i

dem havde deres bedste Enge. Orrnslev havde 4 Marker,der i Reglen brugtes i 4 og hvilte i 4 Aar. Denne By siges derimod 1770 at have 3 Marker, medens derimodbaade Bering og Lemming da havde 4 Marker. Dette synes at vaere det hyppigste ogsaa i andre Byer i Herredet 1770.

IHjelmslevH d., der ligger vesten for Ning Hd., havde Earning, Stilling, Mesing og andre Byer 3Vange. I nogle af disse var der overvejende eller maaske udelukkende 2 Aars Brug, f. Eks. i Adslev, i andre brugte man Markerne 3—43^—4 Aar efter hinanden. Ifolge Hoverireglementerne fra 1770 var her nogle Byer, der havde deres Jord delt i mange Indtaegter, Venge, Norre-Vissing, Fruering havde hver 8 Indtaegteir. Den sidstnsevnte By havde ifolge Markbogen 3 Marker, men ingenlunde Trevangsbrug, den ene Mark var aarlig inde, noget af Jorden blev besaaet hvert Aar, andet brugtes i 3—43^—4 Aar, de ovrige 2 Marker brugtes i 4 og hvilte i 4 Aar.

I H a d s Hd., der ligger mellem Ning Hd. og HorsensFjord, trseffer man ligesom i den sydlige Del af Vor Hd. det reneste Trevangsbrug i Jylland. Saksild havde 3 Vange, og ingen af disse synes at have Fald eller Agre, der havde lsengere Tids Brug end 2 Aar. Som foran omtalt synes der at have vaeret Hegn mellemVangene i denne By. Flere andre Byer, f. Eks. Rude i Saksild Sogn, Odder og Ondrup, synes ligeledesat have rent Trevangsbrug. Derimod havde Kysing 3 Marker, hvoraf de 2 blev aarlig besaaet, den tredie hvilte nogle Aar. Hvilsted, Onsted og flere Byer havde ogsaa 3 Marker, men her var der megen Jord, der brugtes i 3—43_—4 Aar. I Vor H d. havde Hansted, Egebjaerg,Stensballe, Nebel, orslev og flere Byer 3 Marker,og i nogle af disse Byer, f. Eks. Hansted og orslev,brugte

lev,brugteman ikke Jorden laengere end 2 Aar efter hinanden. Derimod havde Egebjserg 3 Aars Brug. I den nordlige Del af Herredet havde man derimod flere end 3 Marker, Elling og Taaning havde 4, ostbirk, Yding og Lundum hver 7. Efter Modelbogen skulde baade ostbifk og Yding hver have 6 Vangeskifter, som saaedesi 3 og hvilte i 3 Aar. Ifolge Hoverireglementerne fra 1770 var der da i Hads og den sydlige Del af Vor Hd. en Msengde Byer, der havde 3 Marker, af hvilke de 2 brugtes og den tredie hvilte. I Reglementet fra Rodstenseje siges det om By erne Morsholt og Ondrup: sMarkerne er ligesom andre Steder her i Egnen inddeltei 3, hvoraf 2 besaas og 1 ligger til Fselled.« Derimodvar der i den nordlige Del af Vor Hd. Byer raed 7 eller 8 Vangetaegter eller Indtsegter. ostbirk havde 7, som brugtes i 3 Aar og hvilte i 4, Gedved havde 8, som brugtes i 4 og hvilte i 4 Aar. Gangsted og andre havde 9, der brugtes i 5 og hvilte i 4 Aar.

I N i m H d. var der ogsaa enkelte Byer med 3 Marker,f. Eks. Kalhave og Hornborg, men den gode Jord brugte man i laengere Tid end 2 Aar. Underup havde sin Mark delt i 5 Vange, der hver bestod af 2 Indtsegter.I Tyrsting og Vrads Herreder var Forholdenede samme, Tonning havde 3 Marker, der kaldesRugmark, Bygmark og Faelled, men Jorden brugtesi 3 Aar eller mere. I Modelbogen siges da ogsaa, at Tonning Mark var delt i 8 Aarsindtaegter, som saaedes i 4 Aar og hvilte i 4. Nogle Byer havde 2 Marker, f. Eks. Ry, hvis Marker brugtes aarlig, mange Fald havde dog kun 2 Aars Brug, og Vissing, hvis Marker brugtes i 3 Aar. Andre Byer havde 4 Marker, f. Eks. Salten, »hvoraf den ene hvilte hver 4de Aar.« Andre Byer havde deres Jord delt i Indtaegter, 7, 8, 9 eller flere

eller fserre, der brugt.es i 3—5 Aar. I 1770 var ByernesMarker
delt i et lignende Antal Indtaegter.

Syd for Bygholm Aa, i Bj ae rge og Hatting Herreder, finder man vist kun undtagelsesvis Byer med 3 Marker, f. Eks. Lille Dalby. Men Jorden her blev brugt i 3 Aar. I de ovrige Byer havde man enten 2 Marker eller mange Indtaegter, i begge Tilfaelde brugte man Jorden i 3—43_—4 Aar eller laengere. Maaske har ogsaa Markerne, hvor der kun var 2, vaeret delt i mindre Dele eller Indtaegter, selv om del: ikke angives i Markbogen. Laengere mod Syd og i Vestjylland vil man vist naeppe finde Trevangsbrug, her havde man enten Jorden delt i Indtaegter eler slet ingen Inddeling af den, det sidste var isaer Tilfaeldet langs Jyllands

Paa oen H j a m 0, hvor man havde 2 Marker, havde disse 2 Aars Brug og 2 Aars Hvile. Det samme var Tilfaeldet paa Alro. Paa Endelave havde man ifolge Markbogen 3 Marker, Rug- og Bygmark samt Faelled, de brugtes i 2 Aar og hvilte det tredie. Om Forholdene paa denne 0 siges det i Hoverireglementet fra Stensballegaard 1770: »Dens Marker er inddelt i 3 Marker, hvoraf aarlig de 2 besaas og de 2 Parter af den tredie ligger i Faelled, den 3die Del saar de iErter i.« Dette sidste er maaske noget nyt indfort efter 1683. Paa Samso havde By erne 2 Marker, men disse brugtes, hvad man vist ellers ikke finder, kun i et Aar og hvilte et Aar.

Mellem Herregaardene kan man finde enkelte, maaskemest mindre Gaarde, der havde 3 Marker, men rigtignok ikke Trevangsbrug. Lyngbygaard i Hasle Hd. havde 3 Marker, men Jorden brugtes i 3—43^—4 Aar, og det samme var Tilfaeldet paa Kaerbygaard i samme Herred. Rosenholm havde 3 Marker, men Jorden var

ogsaa delt i 16 Fald, den brugtes i 3 undertiden 4 Aar. 1 Modelbogen siges, at Gaarden har 4 Vange. Lojstrupgaardi Galten Hd. havde ogsaa 3 Marker, men ikke 2 Aars Brug. Hevringholm havde 7 Vange, hvoraf 4 brugtes og 3 hvilte. Marselisborg havde ifolge Markbogen7 Vangeskifter, men ifolge Modelbogen 4 Marker,der brugtes i 4 Aar og hvilte i 4 samt desuden en aarlig Jord, der brugtes hver Aar og blev godet hver femte Aar. Gammel Estrup havde 9 Vange. Stensballegaard,der laa i en Egn, hvor Byerne havde Trevangsbrug,havde ingen visse Marker, Jorden brugtes i 3 Aar. De ovrige store Gaarde havde vist i Reglen ogsaaflere end 3 Marker. Grunden hertil kan vaere, at de undertiden er af forholdsvis sen Oprindelse og yngre end Trevangsbruget, eller at deres Areal er blevetbetydelig foroget i de sidste Aarhundreder, for Landmaalingen fandt Sted ved Opdyrkning af ny Jord, hvorved Markernes Antal er blevet foroget.

Hvad Saedskiftet angaar, da saaede man i den godede Jord Byg og derefter Rug; hvis Jorden blev brugt i lsengere Tid end 2 Aar, saaede man derpaa Havre i et eller to Aar. Undertiden tog man dog 2 Rugafgroder efter Byg og derefter 2 Havreafgroder. Undertiden finder man, at man saaede Byg forste og tredie Aar og Rug andet og fjerde Aar. I den daarlige eller ugodede Jord saaede man ofte forste Aar Boghvede, derefter Rug og Havre. Var Jorden sserlig daarlig, saaede man alene Havre. Undertiden saaede man Blandkorn istedetfor Rug.

Medens man paa Sjaelland med Undtagelse af en enkelt Egn nsesten udelukkende havde Trevangsbrug, fandtes dette Ssedskifte i Jylland kun i enkelte Egne i ren Tilstand, saaledes som foran er omtalt. Ellers finder man, at der foruden den Jord, som brugtes i

2 Aar og hvilte i 1, fandtes flere eller fa:rre Fald, der havde lsengere Brug og Hvile. Men mange Steder finderman ogsaa, at en By vel havde 3 Marker, men at den gode Jord aldeles ikke havde 2 Aars Brug og 1 Aars Hvile, men dyrkedes paa samme Maade som i Egne, hvor man ikke kendte noget til Trevangsbrug eller til en Deling af Agerjorden i 3 Marker.

Sporger man, om Trevangsbruget 1683, da Landmaalingen fandt Sted, var i Fremgang eller Tilbagegang, da maa Svaret utvivlsomt blive, at det var i Tilbagegang. Dette fremgaar af, at der 1770 var endnu faerre Byer, der havde 3 Marker, end der var 1683. Et andet Bevis er, at mange Byer siges at have 3 Marker eller Vange, skont Jorden brugtes lsengere Tid end 2 Aar, og skont de i Virkeligheden undertiden havde deres Mark delt i flere mindre Vange. De 3 Marker, man finder i disse Byer, vidner vel i Reglen om, at der i disse Byer for har vaeret et mere eller mindre konsekvent gennemfort Trevangsbrug.

Grunden til, at man har forladt dette Brug, kan vaere, at Jorden ikke var god nok til at kunne nojes med et Aars Hvile, naar den havde vaeret brugt i 2 Aar. Dels er Grunden maaske ogsaa, at man ikke havde Gserdsel nok til Vanggserderne. Man maatte derfor holde Hyrde, hvis man ikke alt i Forvejen havde saadanne for Ulvenes Skyld. Derved var man i Stand til at opdyrke enkelte Fald ogsaa i de Aar, da Marken skulde hvile, hvilket let kunde medl'ore_;1 at man helt forlod Trevangsbruget.

Hvornaar Trevangsbruget er indfort i Jylland, ved vi ikke noget om. Det skyldes naeppe Munkene, thi det horte ikke saerligt hjemme i de Egne, hvor Klostrenefandtes. Forovrigt var vel Tiden fra Middelalderen,da Klostrene opstod, og til 1683 for kort til,

at Trevangsbruget kunde brede sig og til at det atter kunde forsvinde, da det Omraade, hvor der fandtes 3 Marker, dog havde en betydelig Udstraekning. Snareremaa man tro, at det var meget aeldre. Trevangsbrugetfandtes alt i Vikingetiden i England, og det kan vaere lige saa gammelt her i Landet.

Et Sporgsmaal, som man ogsaa kan stille, er, om det korte eller lange Saedskifte er aeldst. Man maa da vist gore Forskel paa Tofterne, Indmarken og Udmarken. Tofterne har man maaske ligesom Alsasdjorden 1 Thy og paa Mors benyttet hvert Aar til Kornsaed. Udmarken, som kun lejlighedsvis blev opbrudt, har man ogsaa dyrket i flere Aar med Havre, da det naeppe kunde betale sig at opbryde den for en enkelt Afgrodes Skyld. Men hvorledes har man dyrket Indmarken? Paa Sjselland, hvor ellers Trevangsbruget var naesten eneraadende, fandtes langs Koge Bugt en Del Byer, der havde 2 Marker, der brugtes i et og hvilte i et Aar, og en Rughave, der snart blev indtaget i den ene Vang og snart i den anden. Dette Brug er muligt, for saa vidt de 2 Marker angaar, aeldre end Trevangsbruget. To Marker med et Aars Brug og et Aars Hvile fandtes som foran anfort paa Samso. Ligeledes havde man 2 Marker paa Hjarno og Alro, men med 2 Aars Brug og 2 Aars Hvile, men dette kan vaere af senere Oprindelse. Ogsaa i Hatting og Bjaerge Herreder havde man ofte 2 Marker, men med flere Aars Brug. Deter derfor ogsaa muligt, at man i ostjylland, saerlig i de Egne, hvor der senere var 3 Marker og maaske i de 2 naevnte Herreder tidligere har haft 2 Marker med et Aars Brug og et Aars Hvile. I saa Fald skulde altsaa det korte Ssedskifte vaere gammelt for Indmarkens Vedkommende. Men noget vist ved man dog ikke om dette.