Digevoldingerne

De Forskere, der har undersogt de Oltidsagre, man med et mindre heldigt Udtryk har kaldet Digevoldinger, har gaaet ud fra, at de Forhojninger, der findes i Markskellene, er dannede af Mennesker; dette er sandsynligt forkert, de er dannet ved Jordfygning, altsaa ved Vindens Hjaelp, derfor findes de kun paa sandmuldet

Som Stotte for denne Antagelse kan jeg fremfore, at der paa Lindholm Bymark ved Norresundby findes et Stykke Jord, hvor der i Markskellene har dannet sig lignende Formationer som Digevoldingerne; disse Marker er under Dyrkning den Dag i Dag.

Det paagaeldende Markstykke ligger lige ost for Lindholm Hoje; det begynder ved Vejen, der gaar fra Lindholm til Hvorup, og straekker sig mod ost til et andet Markstykke, der benaevnes Kjsersager. (I Abbed A. Andersens Jordebog nsevnes en Gaard »Kiersager«, der sandsynligvis har ligget her). Lindholm Hoje er nu beplantede, dette er sket i Begyndelsen af indevaerendeAarhundrede, Plantagen straekker sig over paa den ostlige Side af Hvorupvejen langs Nordsiden af Marken, hvor Digevoldingerne forekommer. Markskelleneskriver sig sandsynligvis, ligesom alle nuvserende Markskel, fra Udskiftningen om ved Aarstallet 1800; de hervaerende Voldinger er altsaa dannede i Lobet af

100 a 150 Aar. Alle Markskellene gaar i Retning Syd^— Nord. Voldingerne er efter ojemaal x_A Meter hoje og straekker sig 5—65_—6 Meter til hver Side ind paa den naermesteAger; de er hojest i den vestlige Del, hvor Jordener lettest og bliver lavere jo laengere man kommer mod ost, ud mod Kjaersager forsvinder de helt.

Hos praktiske Landmaend er der ingen Tvivl om, hvordan de er opstaaede. I Markskellene bar der vaeret og er der endnu to Furer, der er blevet staaende uplojede, som gammel Skik har vaeret, og paa denne Strimmel, der her kaldes »Toll«, harder vasret rejst Skelstene, som Regel en storre Sten i hvert Markhjorne og mindre Sten med passende Mellemrum langs hen ad Skellet. Naar Marken blev bearbejdet om Foraaret, satte Vinden det lette Sandmuld i Bevaegelse, en Del af den fygende Jord opfangedes af Vegetationen paa »Toll«en, denne blev derved hojere og hojere, og efterhaanden har Jorden ogsaa lagt sig paa begge Sider af »Toll«en baade Vindsiden og Laesiden, saaledes er Voldingerne i Markskellene voksede til deres nuvaerende Hojde.

Ifolge Prof. Hatts Redegorelse for sine Undersogelserover de gamle Agre er kun en af disse (paa RandbolHede) paaviselig opfort af Hedetorv, og den danneren Undtagelse fra de andre. Professoren skriver i »Fra Nationalmuseets Arbejdsmark«, at de sandsynligviser voksede i Aarenes Lob ved, at der er henkastetAffald paa dem, dette er meget muligt; endnu bruger man at kaste opplojede Sten og opharvet Ukrudt hen paa »Toll«en; men deres storste Tilvaekst har de sikkert faaet af den med Vinden tilforte Sandmuld,der er opfanget og fastholdt af det paa »Toll«en voksende Graes. Det Forhold, der forekommer ved flere af de gamle Digevoldinger, at der ingen Forhojning

eller Dige forekommer ud mod Lavninger og Soer inde i det af Digevoldinger opfyldte Terraen, forklares herved;den fygende Jord er her blaest ud i Lavningen uden at danne Dige.

Digevoldingernes Opstaaen saettes af Prof. Hatt til den seldre Jernalder. Den Omstaendighed, at der findes Jernalders Gravhoje under Torvelaget i den ostlige Del af den store Vildmose, og at saadanne ligeledes findes i Ulvskov i Hvetbo Herred, hvilken sidstnaevnte beskrives af Abbed A. Andersen¹) som en stor Udork bevokset med Pil, Vidje og Ellebuske, og hvoraf hans Indkomst bestemmedes af, om »der var stor Vande«, og som forst i det sidste Hundredaar er gjort nogenlunde dyrkelig, gor det sandsynligt, at Klimaet paa den Tid har vaeret mere tort end Nutidens. Maaske har det torre, varme Klima, som Geologerne mener har hersket i Broncealderen, fortsat ind i forste Del af Jernalderen. Sand- og Jordfygning har derfor lettere kunnet opstaa dengang, end den nu kan gore det. Jorden ved Digevoldingerne paa Rodlands Hede i osterhan-Herred vil saaledes naeppe kunne fyge under de Klimaforhold, vi nu har, selv om den bliver plojet op; dette bekrsefter stedkendte Folk; men de foran anforte Grunde gor det sandsynligt, at Klimaet dengang var meget torrere og sandsynligvis ogsaa varmere.

Digevoldinger vil ikke kunne paavises paa den tungereJord, selv om den har vaeret dyrket paa samme Tid, som disse opstod, da Vinden ikke her har kunnet medvirke til at danne disse. At der har vaeret dyrket

---

1) Abbed A. Andersens Jordebog oversat af Chr. Petrech-Christensen i »Fra Himmerland og Kjser Herred«, Aarb. f. hist. Samf. f. Aalb. A.

Jord andre Steder end paa de jydske Heder i Jernalderen,kan
ikke betvivles; men det kan ikke paavisesved
Forekomst af Digevoldinger.

Skunshave, Brovst, i Marts 1933.

Gaardejer.1)

---

1) Skont Forf.s Teori er altfor ensidig, har Red. dog onsket at fremfore den. Forf. blev d. 11. Juli ihjelstanget af Gaardens Tyr, og vil derfor ikke mere vsere i Stand til at forsvare sin Teori overfor mulige Angribere. Red.