Godsregnskaber fra Gessingholm 1619—1661.

Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse har ydet mig en flereaarig understottelse til forberedelsen av en udgave av de private jordeboger fra for 1660, for hvilken understottelse jeg bringer rnin aerbodigste tak. Under dette forberedende arbejde har jeg modt nedenstaaende stof, der formentlig har vaerdi, uanset naar det maatte lykkes at faa jordebogsudgaven frem.

Vort kendskab til den private godsdrift i tiden for 1660 er stserkt begraenset, da der kun er bevaret meget faa regnskaber fra hovedgaarde i adelens eje, mens der jo i lensregnskaberne er en righoldig kilde til krongodsernes okonomi. Andetstedsfra er der kun faa og spredte rester av regnskaber, men i Lovenholmsarkiv i landsarkivet i Viborg findes der lange, til dels sammenhaengende raekker av jordeboger fra tre hovedgaarde paa Randersegnen, Gessingholm, — det nuvserende Lovenholm — Demstrup og Sodringholm, noget mindre fra Skovgaard ved Vejle og übetydelige rester fra Herningsholm ved Herning og Vejbjerg ved Struer. Alle disse

gaarde ejedes i midten av det syttende aarhundrede av den uhyre rige statholder i hertugdommerne, rigsgreveChristian Rantzau, der desuden ejede store godser i Slesvig og Holsten, og som drev sine godser med energi og dygtighed.

Hovedbesiddelsen indenfor Rantzaus jyske godser var Gessingholm, Gessing s., Sonderhald h., og da kilderne til godsets drift er saerdeles righoldige, vil der blive gjort rede for den i en avhandling, der om nogle maaneder fremkommer i Historisk Tidsskrift, og til denne henvises de, der maatte onske naermere oplysninger.

De i det folgende trykte regnskaber giver et godt indblik i baade driften og udgifter og indtaegter, d. v. s. udbyttet, men de omfatter ikke hele den okonomiske virksomhed, der var knyttet til godset. To store grene av driften holdtes som regel udenfor de almindelige regnskaber, nemlig skovdriften og oxnehandlen, og selvom der i disse regnskaber optraeder enkelte poster fra disse omraader, er det en undtagelse, og for denne del av godsdriften bliver der ligeledes gjort rede i avhandlingen i Hist. Tidsskr. Tienden og driften av en skude er som landbruget uvedkommende ligeledes udeladt. Regnskaberne er ikke direkte avtryk av de meget uoverskuelige godsregnskaber, men som regel er disses opstilling dog overholdt. Regnskaberne selv lider under to hovedvanskeligheder: en rationel deling mellem hovedgaards- og jordebogsregnskab er ikke overholdt, og der er en del regnefejl.

Jordebogsindtaegterne skulde jo give godsets hartkornstal,men for at faa et virkeligt indtryk av indtaegternevil det vaere naturligt at saette all e faesteavgifteri hartkorn, ikke blot det tiden regnede i hk. Huspenge regnedes fx. ikke i hartkorn, men var jo

dog en ikke übetydelig indtaegt. Det samlede hk. for
de her naevnte aar var:

Disse sex aar er valgt for at give et indtryk av, hvorledes de tre store krige fik indflydelse paa indtsegterne, det vil nemlig vaere et urimeligt stort arbejde at udregne udbyttet for alle de aar, fra hvilke der findes regnskaber, og billedet vil naeppe aendres vaesentligt.

Regnskaberne giver for det forste indtryk av pr is e m e, og her vil formentlig isaer priserne paa korn og arbejdslon vaere av vaerdi. Dernaest faar man at vide, hvad der blev udsaaet og avlet og derved foldudbyttet, der er meget tarveligt, nemlig 2,6 fold i gennemsnit for alle kornsorter de sex aar. Endelig viser besaetningslisterne for de storre dyrs vedkommende et meget ringe husdyrhold og tillaeg.

Hvor regnskaberne mangier priser, er disse hentet fra andre samtidige regnskaber i Loveiiholm arkivet og sat i ( ). Tallene for de smaa beder er meget usikre, da det ikke kan ses, om det kun er faste omregningstal eller om der virkelig i de paagseldende aar er opnaaet de naevnte priser for de smaa husdyr etc.

Foruden regnskaberne er der trykt en liste over priser paa en del varer udarbejdet paa grundlag av regnskaberne fra 1619 for at give et indtryk av prisniveauet i almindelighed, og fra de to naeste regnskaber er taget priser for de samme varer, for saa vidt de har kunnet fremskaffes.

odegaardenes antal har naturligvis haft en betydeligindflydelse

ligindflydelsepaa indtsegterne, men paa dette som paa alle andre punkter, hvor tilstrsekkelige oplysningersavnes, maa henvises til den tidligere naevnte avhandling.

Om behandlingen av de enkelte regnskaber og den
maade, hvorpaa overskuddet er udregnet, gaelder iovrigt

1619. Overskuddet er 796 rdl. 19 sk. Besaetningstillaegget er omregnet til de samme tal, som de tilsvarende dyr er opfort til i landgildesummariet, og boghvede er sat = byg. Fra dette overskud maa trsekkes 2 td. 1 skp. horfro, 6K skp. hampefro og 2 kalve, for hvilke poster der ikke findes priser. Kornet er sat til landgildelistens priser under ett, skont en del av byggen er solgt til en lidt lavere pris. Trsekkes denne underpris fra, bliver overskuddet 24 rdl. 5 sk. mindre. Restancerne fra forrige aar er ikke medregnet som indtaegt, da restancerne fra dette aar ikke kendes og derfor ikke kan fores til udgift, men efter restancen fra 1618 at domme har det vaeret et beskedent belob.

1630. Overskuddet er 19 rdl. 33 sk., men dette tal er meget usikkert. Det kan ikke ses, hvor meget av restancen for boghvede og havre, der er konverteret fra andre bede, og derfor er restancen her trukket fra, og der er ikke taget hensyn til de smaa bede. Heller ikke er der taget hensyn til bevaegelserne paa besaetningslisterne, da der ikke findes brugelige tal at omregne dyrene til, men da der er indkobt et betydeligt antal dyr, har indtsegten ved tillaeg naeppe mere end daekket priserne for de indkobte dyr.

Egne svin paa skoven er optaget som indtaegt til samme pris som bondesvinene. Der findes ikke priser for humlen, der gav et underskud paa 4 td. 6V2 skp., eller for ulden, der gav et overskud paa 24 lispd. Regnesulden

nesuldentil prisen fra 1619, gav den en indtaegt paa
21 rdl. 40 sk. Om oxne henvises til Hist. Tidsskr.

1643. Overskuddet var 991 rdl. 18 sk. Der er set bort fra byggearbejderne og murstensproduktionen, da deter det eneste storre byggearbejde,, der er foretaget paa Gessingholm i perioden, og det derfor maa fordeles over en laengere aarrsekke. Praestens laan er ligeledes holdt udenfor. Frugtegselden er regnet til indtaegt, boghvede = byg, gris = V2 svin og kalkun = gaas. Fra overskuddet maa imidlertid traekkes den ikke ydede ldg. fra de ode gaarde, selvom regnskabet ikke har trukket den fra, men regnskabets tal svarer ikke ganske til ldg. fra de ode gaarde.

1646. Overskuddet var 332 rdl. 12 sk. Boghvede er regnet = byg, havre = V» byg. Manhaar findes der ikke pris paa. Smaa bede er regnet til indtsegt, da underskuddet paa pengene i landgildelisten, som er fradraget, formodentlig er fremkommet derved, at en del av de smaa bede er regnet om i penge.

1656. Overskuddet var 1071 rdl. 28V» sk. Boghvede er regnet = byg og manhaar ikke regnet. Da besaetningen paa grund av de ret store indkob nseppe mere end balancerer, er der ikke taget hensyn til den.

1661. Overskuddet var 2017 rdl. 41 sk. Da regnskabetingen kornpriser har, er disse hentet fra kapitelstaxten.Boghvede er regnet = byg og mel = rug. Jordebogensunderskud i penge maa vaere fremkommet derved,at en del smaabede er omregnet i penge. Disse er derfor optaget til indtaegt ligesom den almindelige pengeydelse. Der er set bort fra fragtindtaegten, da den er godsdriften uvedkommende. Det fantastisk hoje overskud, der isaer er stort paa baggrund av krigen, er fremkommet ved den abnormt hoje kapitelstaxt for dette aar, mellem 2 og 3 gange saa hoj som den for

1656. Der er ingen bemserkninger om salg i regnskabet,og paa grund av bondernes slette tilstand har godset sandsynligvis maattet udlaane saassed i storre omfang, saa det hoje tal giver naeppe noget paalideligtbillede av indtsegten i dette aar, og i hvert fald kan det ikke tages for gyldigt for et Isengere tidsrum, for allerede 1663 var priserne faldet ti] omtrent sammeniveau som i 1656. Selv om godset har kunnet sselge sit korn i dette aar til de hoje priser, har det dog ikke givet tilstraekkeligt til blot tilnaermelsesvis at dsekke tabene i krigsaarene.

Udsaed. Hovedga

I en ode gaard 2 td. 6 skp. rug.

Avl.

Av rug udssed 48 td. 4 skp. avlet 192 td. 4 skp.; ny
udsaed 51 td. 1

skp.
Av byg 29 td. 3 skp. avlet 76 td. 2 skp.; ny udsaed
32 td. 2 skp.

Av havre 71 td. avlet 149 td.; udsaed 68 td.

ny
Av boghvede 8 td. 4 skp. avlet 21 td. 5 skp.; ny udsasd
10 td.

Jordebogsudgifter.

(Til udgift opfores i jordebogen: 1. ldg. for det ode gods. 2. den aarlig efterladte ldg. (delefoged etc.). 3. »Fores herhos til omdrag og afkortning efter som denne forledene ufredstid har foraarsaget tjenerne til stor forarmelse formedelst idelige contributioner og indkvarteringer, som de har vaeret med betrengt og endnu med stort paalaeg er besverget, saa de ikke landgilden kan formaa at udgive. Men saa vidt muligt har vseret at bekomme er fort til indtsegt, og det som ikke kunde bekommes, som tjenerne underdanige indstiller til hans grevelige naade, om det dem maa efterlades efter hosliggende restans« nemlig):