Digevoldinger

I forrige Hefte har Laboratorieassistent N. Overgaard i sin Afhandling om Vestjyllands Oldtidsbebyggelse sat et Sporgsmaalstegn ved Opfattelsen af Porsehaverne eller Digevoldingerne som Oldtidsmarker og skriver, at der »vil vaere stor Anledning til at stille sig tvivlende over for disse »Landbrug«.« Overgaard hsevder, at der ikke kan have vseret drevet Agerbrug paa Hederne disse Steder, uden der har vseret anvendt Godning, og en Godskningsteknik stiller han sig ogsaa sporgende over for.

I den Anledning vil jeg gerne fremfore nogle Bemserkninger.

I Hostrup Sogn, Skast Herred, findes en stor og vidtstrakt Hede mellem Sselborg og Kravense. I de senere Aar er meget af den blevet tilplantet med Naaletraeer, ligesom adskillige Lodsejere har opdyrket forskellige Stykker. Desuden harder her siden Udskiftningstiden ligget 3 Gaarde, Sonderhede, hvis dyrkede Marker strsekker sig ned i Heden. Oplysningen i Trap: Danmark, VIII, 532 om, at Bebyggelsen skulde have eksisteret allerede 1312 og da heddet Hedhe, hvilken Oplysning aabenbart er hentet fra O. Nielsen: Skast Herred, 181, er der aldeles ingen Holdepunkter for. Sonderhede

er en By, der forst i Udskiftningstiden er flyttet ud fra Kravense, ud paa denne Bys sydlige Hede. Overgaard har Ret i, at det dengang var vanskeligt at begynde paa en Hede. Disse Udflyttere har for en ikke ringe Del hentet Foden andetsteds fra, to af dem for til Sos, og den 3. nod Almisser.

Herude fjernt fra menneskelig Bebyggelse laa der og ligger der delvis endnu skjult under Hedens morke Taeppe inde i Kernen af lave Digevoldinger Maengder af Muldjord. Digevoldingerne ligger nu i 2 adskilte Felter, idet Sonderhedegaardenes langstrakte opdyrkede Parceller straekker sig ind imellem dem. Derfor kan det heller ikke med Sikkerhed afgores, om de to Felter har vseret i Forbindelse med hinanden. Paa den vestlige Gaards vestlige og sydvestlige Agre, der delvis forst er blevet opdyrket i dette Aarhundrede, kan der spores Voldinger. Den vestlige Voldingsforekomst dsekker alene ca. 30 ha.

Her ligger der i Voldingerne under den almindelige Hededannelse med Lyngskjold, Blegsand og Allag Hundreder og atter Hundreder af Lses Muldjord. Hosstaaende vises en Profil gennem en Digevolding, fremkommet ved et lodret Snit. Voldingen var 24 cm hoj. Under

et Morlag fulgte et Lag Blegsand og derunder et Lag Al, der foroven i 9—lB9_—18 cm Tykkelse var naesten sort og sammenhsengende, men hvis nederste Del, 2—lB2^—18 cm tykt, var losere og mere lysebrun; paa Heden uden for Digevoldingen gik dette Lag over i Underbunden, der bestod af gulligt Sand. Dette er jo det almindelige Forhold paa Hederne. Men inde under Digevoldingen viste sig en Kerne af en ganske anden Jordart, nemlig graabrun Sandmuld, som Podsoleringen ikke havde faaet omdannet. Omridset var nsermest linseformet, den storste Tykkelse 20 cm og Bredden 2x2^x/₂ m.

Hvordan kan man paa en fornuftig Maade forklare Tilstedevaerelsen af denne Muld ude paa Heden under de saedvanlige Hedelag langt fra den historiske Tids Bebyggelser, som det jo var Tilfseldet, for Sonderhedegaardene rejstes i Udskiftningstiden?

Enten maa Muldjorden stamme fra Muld, der engang har vseret paa Stedet — eller ogsaa maa den vsere transporteretdertil. At det sidste er en ganske absurd Tanke, vil man let indse. Hvorfor skulde Folk fra Kravense, Kokspang eller Saelborg have kort den Maengde Muldjordfra deres Marker ud paa en Hede og endog have gravet Hedens 3delte Lag bort og lagt Mulden ned paa Undergrunden? Saadan ligger den jo nemlig, og saaledeshar Professor Hatt fundet det typisk for Digevoldingernei det nordvestlige Himmerland,¹) ligesom han ogsaa har undersogt Digevoldingen i Sonderhede og konstateret Mulden der. Der er ingen Grund til at taenke sig, at Mulden er kort ud paa Heden. Den maa stamme fra Muldjord, der har vseret paa Stedet. Hverkenen Steppe eller Skov, Sandflugt eller overhovedet noget Spil af Naturen kan have dannet disse regelmaessige,systematiske Voldinger. Der er kun den Mulighed,at

---

1) Naturens Verden 1930, 349.

hed,atde er et Kulturprodukt, fremkommet ved MenneskersArbejde
med Jorden.

Spredt ud over denne Forekomst findes Lerkarskaar og den Art Knusesten, som er almindelige paa den aeldre Jernalders Bopladser. Desvserre har ingen af de Skaar, jeg har fundet her, vaeret saa karakteristiske, at de kunde lade sig nojere tidsfseste. Museumsinspektor Hans Kjser, der har vajret saa venlig at undersoge nogle Prover, udtalte, at Skaarene var af Oldtids Karakter med Metaltids Prseg. Professor Hatt har ved Hjselp af Lerkarskaar fra ganske tilsvarende »Marker« andetsteds bestemt Digevoldingerne til at tilhore den forromerske Jernalder.¹) Det samme Resultat er engelske Forskere kommet til ved lignende Forekomster i Sydengland.

Da man naeppe kan tsenke sig, at man dengang havde saa vidtstrakte Haveanlseg, maa Voldingerne skyldes Agerbrug. De inddigede rudeformede Jordstykker er selve Agrene, men i Stedet for at Agrene er begrsensede af Furer, Grofter eller Rener, findes her en ganske lav, flad Voiding, omk. 30 cm hoj, noget hojere i Hjornerne, 3—43^—4 m bred, Agrenes Lsengde kan variere meget, men ligger paa de af mig besete Forekomster i Norlund, Lunde Sogn, Tarp-Hollet, Lunde Sogn, Sovig, Ovtrup Sogn, Dyreby, Henne Sogn, Borre, Aal Sogn, Sonderhede, Hostrup Sogn, og Hjerting-Sselborg, Guldager og Hostrup Sogne, almindeligvis mellem 70 og 35 m, Bredden er snart meget, snart lidt mindre end Lsengden.

Endnu et Forhold siger os, at vi staar ved Oldtidsagre. Nemlig det, at Voldingerne ikke alene er Skel om Markerne, men meget ofte tillige Rydningsbunker.

---

1) Det 18. skand. Naturforskermode 1929. Naturens Verden 1930_T 357. Acta Arehaeologica 11, 133 ff.

Fig. 2 viser et lille Parti af den oprindelig store Oldtidsmarki Tarp — Hollet, som jeg opmaalte i 1921 og 24, da Heden blev plojet. Voldingerne mod ost dannedeen Rand af Forekomsten; de var her ganske lave, ja om den ostlige Ager var Voldingen nseppe synlig, og forst da Heden blev plojet, blev jeg opmserksom paa den. Den oploste sig i en Rsekke Stendynger, aabenbart afsamlet af Ageren indenfor, da Jorden blev indtaget til Dyrkning. Naar denne Voiding er saa lav, skyldes det antagelig, at Ageren er yngre end de andre, og at Marken er blevet forladt kort efter, at den blev anlagt. Ogsaa i de andre Voldinger fandtes der mange Sten, navnlig i Hjornerne. Det gjaldt ogsaa ved denne forovrigturegelmsessige Ager, at den Dynge, der indeholdt de fleste Sten, No. 3 fra Vest i Nordenden af Ageren, var et Hjorne. Naar man stadigvsek finder Hjornerne toppede, hojere end den almindelige Voiding, skyldes det simpelt hen, at det fortrinsvis er her, man har henkastetStenene, naar de blev samlet af Ageren. Det var sserlig iojnefaldende paa Forekomsten paa Soviggaards Hede, som jeg havde Lejlighed til at iagttage, da den nybrudte Hede laa dybt plojet. I saa at sige hvert enesteHjorne laa en Dynge Sten, paa Voldingen mellem Hjornerne fandt man kun enkelte Sten eller enkelte Dynger. Professor Hatt finder det ogsaa almindeligt, at der er Sten, »store Sten inden for Digevoldingernes Fod, rimeligvis kastede ind fra Marken.«³) Ja, et Par Hedeopdyrkereudtalte til mig: »Her er nogle, der har arbejdetfor os; de har i alt Fald ryddet Stenene bort og samlet dem i Dynger.« I vore Dage ser vi jsevnlig paa Nutidsmarker, at man samler Sten af Agrene og lseggeri Smaadynger langs Agerskel og i Agerfurer. Der er blot den Forskel, at nu bliver de kort bort, naar

---

1) Nat. Verden 1930, 349.

Tid og Lejlighed byder sig, og slaaet i Skserver; men i Oldtiden fik de Lov til at blive liggende. Ogsaa i Faellesskabets Tid kastede man Stenene hen paa Renern e¹).

Endelig har Professor Hatt fundet visse kemiske Forhold i Jordbunden, der viser, at Jorden maa have vaeret dyrket. Dette begrunder sig paa O. Arrhenius' Paapegen af, at den Jord, der har vseret dyrket i tidligere Tider indeholder storre iVlaengder Fosforsyre end den Jord, der ikke har vajret dyrket. Nogle Jordprover fra et Digevoldingsareal og den tilgraensende udyrkede Hede i Byrsted gav da til Resultat, at med Hensyn til Undergrundens Indhold af PkOs var der en tydelig Forskel mellem de forhistoriske Marker og det udyrkede Areal i Overensstemmelse med Arrhenius' Laere²).

Paa Grund af disse 3 Forhold: Tilstedevserelsen af Muldjorden, Rydningsbunkerne og de storre Msengder af P205 kan der ikke vaere Tvivl om, at der virkelig har vseret drevet Agerbrug i »Porsehaverne«.

Det, der sserlig har faaet Overgaard til at tvivle, er Professor Hatts Omtale af en Forekomst paa Randbol Hede. Deter klart, at deter et tarveligt Landbrug, der blev drevet paa dette Sted. Man maa dog regne med, at Klimaet var lidt fugtigere end nu³), og at der har vseret godet. I gunstige Aar harder nok kunnet gro Korn. Professor Hatt oplyser i sin Afhandling i Acta, som Overgaard ikke synes at have kendt, at moderne Marker tset ved bestaar af Blegsand.

Inden for den samme Digevoldingsmark kan Jordbundenvariereoverordentlig
meget, ialt Fald hvor Markernesomi

---

1) Tang Kristensen: Almueliv I, No. 23, 103.

2) Acta 11, 128 ff.

3) K. Jessen: Det danske Folks Historie I, 54.

kernesomiVardeegnens Gruppe ligger paa Bakkeoer. Som Eksempel herpaa kan nsevnes Tarp_—Hollet Forekomsten.Deremu kun urorte Voldinger paa en lille Stump Hede, 175x55 m, tilhorende Ejendommen Himmerig.Vivil nu betragte nogle Profiler i de gamle »Agre« mellem Voldene. Mod Nord er der Grusgrave; en Profil her viser 2,7 cm Mor, 4^ cm Blysand, 9 cm sort, svagt sammenhsengende humusholdig Sandjord, BM2 cm lysere, brunlig, 10s, muldlignende Sand, dog med udfaeldede Humusstoffer, derunder groft Sand og Grus. 20 m laengere mod Syd viste en Profil 2 cm Mor, 16 cm Blegsand, 8 cm morkt, humusholdig, svagt sammenhsengendeSand,derunder magert Ler. I den sydligeDelaf Heden viste en Profil 2 cm Mor, 4 cm Blegsand,8cm morkt, humusholdig Sand, der jaevnt gik over i 10 cm gulligt Ler, derunder gulligt, leret Sand. Heller ikke under Voldingernes Kerne findes der Al, kun i Voldingernes ovre Del findes det sorte, humusholdigeLag,som staar i Forbindelse med Laget i den nuvaerende Hede. Kernen af Voldene udgores af muldblandetSand,der hviler paa den gullige lerede Undergrund.Voldingernemod Nord og Syd er altsaa ikke anlagtpaanogen Hede. Og dog er det fejlagtigt at mene, at der selv paa denne lille Nutidshede ikke findes Spor af en tidligere Hede. I et uregelmaessigt Baelte omtrent over Midten af Arealet stoder man nemlig paa en svaer, gammel Al, hvis jElde fremgaar deraf, at den ogsaa strsekker sig ind under Voldingerne. En Profil i en gammel Ager gav 1,8 cm Mor, 15 cm Blegsand, 15 cm humusholdig Jord, 23 cm haard, gulbrun Al, derunder gulligt Sand, hvori rodgule Altappe stak ned. Ud mod Randen af Baeltet oploser Allaget sig i aegstore Knolde, stadig liggende under det sorte Humuslag. Engang for Stedet opdyrkedes i den forromerske Tid, maa her have

vaeret en Plet Hede, men udenfor, hvor del: gamle Allag ikke findes, var der formodentlig Skov. Hvis deter rigtigt,harman begyndt her under de Forhold, som efter Knud Jessen og Hatt var de almindelige i den forromerskeJernalder,idet disse Forskere haevder, at Folkene dengang boede paa Steder, hvor Tracer groede langs Vandlobene, og hvor Lyngen bredte sig paa aabne PletteriSkovene; i det hele taget foretrak den forhistoriskeKoloniseringaf Vest- og Nordjylland saadanne Omgivelser;manundgik de tsette Skove og de store, aabne Heder og vilde hellere vselge Overgangszonen mellem Skov og Hede¹). — Der kan dog taenkes en anden MulighedforTilstedevaerelsen af Allaget paa Himmerigs Hede: det kan vsere en Rest af et interglacialt Lag.

Deter klart, at der er drevet et intensivt Agerbrug paa Digevoldingsmarkerne, og man maa have tilfort Agrene Godning. Der er heller ikke noget underligt i den Tanke, at man i den forromerske Jernalder havde en Godskningsteknik. Man havde jo dengang drevet Agerbrug lige saa lsenge, som man nu har drevet det siden den forromerske Tid, og selvfolgelig havde der vseret rig Lejlighed til at erf are Godningens Nytte. Naar Overgaard herimod indvender, at man nseppe havde nogetat gode med, da Kreaturerne opholdt sig ude hele Aaret eller langt den storste Del deraf, da er det en ganske forkert Opfattelse. Paa det Tidspunkt havde man Stalde. Gudmund Hatt har i Solbjerg, Mors, 1927 udgravet et afbrsendt Hus netop fra forromersk Jernaldermed en Staid, som indeholdt »en Msengde braendte Ben af Ko og Hest²)«. Paa Ginderupbopladsen har Hans Kjaer ogsaa fremdraget Stalde. Der kunde altsaa nok opsamles Godning; en Del Aske fra Ildstederne vilde

---

1) Acta 11, 142.

2) Aarb. f. nordisk Oldk. 1928, 221.

der ogsaa blive. Efter Overgaards Skon har Digevoldingerneligget übekvemt for de naturlige Graesgange. Det gaelder ikke Forekomsterne paa Vardeegnen, hvor de fleste ligger tset ved Eng eller Kser, de andre ligger i Heder med Lavninger med Graes, som i Faellesskabets Tid gav Heden Vaerdi som Overdrev.

Lydum Forekomsten ligger taet ved Engene ved Lydum Aa; lige over for paa den anden Side, noget laangere fra Aaen, straekkende sig ned mod Engene ved Kovads Baek ligger Tarp-Hollet Forekomsten. Morsomt nok blev der netop her mellem de to Forekomster i 1929 gjort et Fund, som kan have nogen Forbindelse med Oltidsmarkerne, idet der ved Torvegravning i Engen blev fremdraget nogle Knogler, som efter Meddelelse fra mag. scient. Thydsen Meinertz var Skinneben, Rulleben og Haelben af en lille Bronze- eller Jernalderhest.

Overgaard har rimeligvis Ret, naar han haevder, at Folk ikke boede oppe ved Gravhojene, men ved Lavningerne med de naturlige Graesgange. Det kunde sikkert gaslde lige saa fuldt for Oldtiden som for Middelalderen, hvad den hellige Bernhard skrev: »I Dalene er Frugtbarhed, der hersker yppig Vaekst, der finder man de fulde Aks, der vinder man hundredfold Frugt, der er Ydmyghed og aandelig Fylde. Maatte vi blive i Dalene, kaere Venner, og slaa Rod, at vi ikke skal fortorkes og bevaeges af hvert Vindpust!«

En Kortlaegning af Bopladserne vilde give de solideste Oplysninger. De faa Bopladsfund fra den yngre Stenalder, jeg kender, ligger alle ved Kanten af Lavninger mellem Graesgange og har alle mindre end 1 km til naermeste Gravhoj.

Hvordan Forholdet har vaeret for Digevoldingernes
Dyrkere, kan man faa et Fingerpeg om ved at se paa

Norlund Forekomsten i Lunde Sogn, hvor der ved ostkantenaf en Oldtidsmark ned mod et Engdrag laa en Boplads fra den aeldre Jernalder; ved den vestlige Ende og sydlige Side af Marken ligger der Begravelsespladser, hvor der er fremdraget forromerske Urner; en af disse opbevares i Nationalmuseet, en anden i Varde Museum; Stederne ligger ca. x/% km fra Bopladsen. Der kan naeppe vaere Tvivl om, at her er Stederne, hvor de samme Folk har boet og virket og stedtes til Hvile. 400 m Sydvest for Digevoldingerne i Tarp ligger en fredlyst Tuegravpladsved Foden af nogle store Hoje, Gravpladsen har tidligere strakt sig videre omkring og taettere ind mod Digevoldingerne, hvad man kan skonne af, at der stadigplojes til Urner og Brandpletgrave. Bopladsen er ikke fundet endnu; men maa rimeligvis vaere at soge tset ved Ejendommen Himmerig; i en Brolaegning her fandtes paafaldende mange Knusesten, og for Enden af det foromtalte Hedestykke laa en Kvsermten opplojet af Nutidsmarken ved Siden af. Paa Lydum Hede ligger der ogsaa Tuegrave ved Foden af aeldre Hoje taet ind paa Oldtidsmarkerne. Professor Hatt har paa Vindblaes, Byrsted og Albaek Heder fundet forromerske Grave i Voldingerne,¹) og i Asdal^—Uggerby har Professoren fundet en forromersk Boplads og en forromersk Gravpladspaa hver sin Side af Oldtidsmarken 680 m fra hinanden.²)

Dette viser — hvis man kan slutte fra saa faa Tilfaelde — at man i den forromerske Jernalder boede taet op ad det Sted, hvor man havde sin Mark, og blev begravet ovre paa den anden Side af Marken eller inde paa denne, men altid nogle Hundrede m fra Bopladsen.

---

1) Naturfredningsfor. Aarsskrift 1929^—30, 107. Naturens Verdei 1930, 354. Nationalmus. Arbeidsmark 1931, 36. Acta 11, 132 ff

2) Acta 11, 136 ff.