Det her foreliggende Videbrev fra 1757 er fundet i Varde Magistratsarkiv. Det forste i sin Art er det ikke, thi allerede fra 1631 kendes et saadant, gseldende for Varde By, som findes trykt i »Bjerge og Soegaard: Danske Vider og Vedtsegter«. Denne gamle Vide er imidlertid blevet til, eller rettere sagt nedskrevet (ingen ved, hvor laenge de uskrevne Love er blevet fulgt) paa et Tidspunkt, der ligger endnu laengere tilbage, nemlig 1571, hvad vi oplyses om i Fortalen, og er altsaa blot en Fornyelse af gamle Regler. Til Slut siges det udtrykkelig, at »bemelte gamle Vide (fra 1571) hermet renoverit er ved alle sinne artikler«. Efter 1631 blev den gentagne Gange »l3est paa RaadhuseU til Borgernes Efterretning, sidste Gang 5. Maj 1729, og 1757 af- Ioses den saa af det nye Videbrev.

Den gamle Vide er aabenbart blevet mindre og mindrepaaagtet, og omsider har man da indset Nodvendighedenaf en ny Bylov, der omhandlede Avlsbrug, Hegn, Markfred, Grsesning, Kvaegtojring o. s. v. ganskeanderledes udforligt. I den gamle Vide laeser vi saaledes i al Korthed, at hver Mand »skal holde sin lycke ved fuld macht«, og gor han ikke det, »bode

18 Sk. til Byen«; i den nye behandles samme Sporgsmaali en langt fyldigere Paragraf, hvor der nojagtigeregores Rede for Vedligeholdelsen af Led og Diger,idet alle Forhold tages i Betragtning. Dette gentagersig ved de fleste Paragraffer. Men trods den store Forskel ses det dog tydeligt nok, at Forbilledet for de nye Regler ikke desto mindre er Videbrevet fra 1631 (1571). Nogle Steder ser man f. Eks., at en Del Paragrafferi den gamle og den nye Vide svarer til hverandre,ikke alene i Indhold, men ogsaa i Raekkefolge, saaledes 3 og 4, 16, 17 og 18 i den gamle til 3 og 4, 23, 24 og 26 i den nye.

Iovrigt faar vi jo i stort og smaat Billedet af Datidens Smaakobstad, endnu helt igennem en Bondeby, hvor Faellesskabet, navnlig i Markbrug og Kvaegavl, men ogsaa i udstrakt Grad i mange andre Forhold, blev opfattet som en Nodvendighed for Samfundet.

Vide-Brev for Varde By.

Deter bekjendt baade af gamle og mervaerende Tiders Beskaffenhed, at god Orden, Skik og Politi ikke alene holder Byer og Staeder, men endog hele Lande og Riger ved lige og god Stand; i dessens Anledning og til at haandhaeve saavel den ringe og almindelige Almue, som de, der mere kan vsere, have vi menige Indvaanere og Borgere her i Varde foretaget os i Guds Navn at oprette og forfatte en bestandig Vide og Vedtaegt efter de Omstaendigheder, som bemeldte Varde By nu findes udi, og allermest for det gemene Bedste, ja derved at haandhaeve og beskjserme de, som vil nojes med Ret og Skjel, saa vel som til Af straff else for egenraadige og modvillige og unojsomme Mennesker, hvilken Vide og Vedtaegt folger saaledes:

1.

Alle Byens Skatter, ordinaere og extraordinaere, lignesog
reparteres halv paa Naering og halv paa Grundtaxtenifolge

taxtenifolgeskete Convention af 9. Oktober 1754 og samme Dato approberet af Stiftets hoje ovrighed, af de 12 anordnede Maend i Magistratens Overvaerelse 4 Uger for Forfaldsdagen, og derefter paa Raadstuen i menige Borgerskabs Paahor, oplaeses, hvorefter enhver til Ober-Kaemner udbetaler i seneste inden 14 Dage derefter; thi hvis ikke, skal Ober-Kaemneren uden foregaaendeForesporgsel samme hos de Modvillige og Udeblivende,ved begge Byens Under-Kaemnere og Pantemaendene,enhver i sin Rode, samme lade udpante og derforuden Strafboderne, som skal vaere af hver Mark d. 2 Sk., der deles imellem Underkaemner og Pantemaendene,saaledes at enhver nyder den halve Del.

Skulde Underkaemnerne ved Udpantning imodtage Skatterne af de resterende, bliver de pligtige inden samme Dags Aften derfor at clarere til Ober-Kaemneren, og hvis Pant, i saa Fald tages, bliver indsat paa Raadstuen, som staar til Losning i 14 Dage, og naar Tiden er expireret, bliver Pantet ved offentlig Auction bortsolgt, og derfor udbringende Penge til Ober-Kaemneren betales, som derfor til alle vedkommende gor Rigtighed, siden det som sselges, strax paa Auctions- Stedet betales.

2.

Byens Volddiger og Lykke¹) for Byen, som nu efter enhvers Grundtaxter afdelet og vedtaget, bor enhver forsvarlig at vedligeholde, i manglende Fald, naar Ober-Kaemneren derom erindrer, og vedkommende ikke saetter sin Anpart i forsvarlig Stand inden en vis Tid af 4 a 6 Dage, betales i Mulct 1 Mark d., og ellers Arbejdet aparte paa den Skyldiges Regning af Ober- Kaemneren bliver besorget og istandsat. — Over sammeByens Volddiger, Mester Nielses Toftdige eller andre uvedkommende Lykker, maa ingen Overloben eller Gangstier vaere, hvormed Oberkaemneren tilligemedUnder-Kaemneren og Markmanden samt Byens Tjenere har noje Indsigt; hvem som da herimod betraedes,enten gamle eller unge Personer, betaler i

---

1) Lykke o: Lukke.

Mulct 8 Sk., hvoraf Ober-Ksemneren nyder den halve Del, og Angiveren den anden halve Del; ligesaa bliver enhver pligtig, som i Lod er samlet, og hvor Diglykke falder, at vedligeholde sin Andel i rette Tid, og naar Lykken ska! aabnes, i Saerdeleshed for Mester Nielses Toft, for Kornet deraf at hjemfore eller og i Plojningstiden,sker det hvor samme af gammel Tid har vaeret, nemlig paa det nordre Dige, som 10ber med Enden til Kjseret, hvilken de lodtagne i samme Fald igien til fselles oplukker, eller og et Led stsendig¹) for Kiorselenderfor at holde, og hvis Steder dertil maatte behoves,tages herfor i Vester Kjaeret, dog ikke hvor der er gron Jord, men hvor mindst kan vaere til Skade for Grsesningen, hvormed Ober-Ksemneren haver Indseende.lovrigt skal Ober-Ksemneren betidelig om Aaret, eller naar bedst beqvemmer sig, for saa vidt Byens almindeligeArbejde angaar, a: udi Kjaeret Veje, Vaaser²) og deslige, saa vidt Varde Byes Mark sig straekker, besorgeforsvarlig istandsat, hvortil lejes behovende Folk og Vogne, naar og saa ofte behoves; men forend han sligt foretager, skal han melde det for Magistraten, som da udnaevner 4 af de 12 Msend, der samme tager i ojesyn, saavel for som og naar Arbejdet er forrettet, og tillige samme Tid for bemeldte 4 Maend fremviser Regning, hvor meget derpaa er anvendt; hvilken Bekostningefter Billighed og Skjonsomhed igjen bliver godtgjort ved hans aflseggende Regnskab.

3.

Ober- og Underkaemnere, som paa Byens Vegne noget have at forrette, eller i dens iErinde fremkommer,saavelsom Byens Tjenere, maa ikke uhoflig begegnes,ligesom de og paalaegges at komme til Borgerskabetmed skikkelige Ord og Adfaerd; thi om anderledespaa enten af Siderne befindes, betaler den skyldige til de fattige 1 Mk., som straks udpantes; men om Sagen befindes aererorige og naergaaende, andragessligt

---

1) stsendig o: stadig.

2) Vaase (el. Vase) o: indkastet Vej.

dragessligtMagistraten til Afstraffelse efter lovlig
Omgang.

4.

Ingen, som er ansat til nogen Byens Bestilling, og i Saerdeleshed Brand-Inspecteurerne og Straalemesteren, samt Ober- og Underkaemnere, maa udreise lang eller kort Tid af Byen, uden det Magistraten andrages, som da i den Udreisendes Sted, naar han lovlig iErinde haver, kunde foranstalte en anden imidlertid til sammes Betjening for billig Betaling; hvo herimod gjor, betaler 1. Gang 1 Mark til Byen og siden dobbelt for hver Gang sligt efterlades.

5.

Byens Markjorder, som nu bestandig bliver i 8 Taegter,indtages til Saed og Graes paa folgende Maade, hvilkenenhver med deres Creaturer kan afgraesse eller hegne til Afslet; og maa ingen ved saadan Tyren med deres Creaturer komme andre for naer, hvorfore enhvermaa beflitte sig paa gode og staerke Tyrer, at de ej beskadige anden Mands Graesning. Skulde ellers nogen befindes forsaetlig at tyre over Reen paa anden Mands Ager, bode til Agerens Ejere 1 Mk. dansk og til Markmanden 2 Sk. for hver Gang sligt bevislig befindes,og for de lose Creature, som findes i disse Taegter,og ej er tyred 1 Mark til Byen og 1 Sk. til Markmanden;saa bliver og enhver pligtig at soge den rette og naermeste Vej til deres Agere og ikke overfare Taegterne,ligesom og at sammenkoble deres Creature til og fra Graesningen under anforte Straf; dog menes ej herunder,om et Hoved i Varme og Beesevejrligt slog sig 10s imod Ejerens Villie, naar den straks igien paagribeseller hiemledes. — Hvilke tvende Taegter uden nogenFaellig hegnes indtil den 11. Julii ifolge forbemeldteConventions 2. Post, da den forste Taegte 10sgivestil Byens almindelige Hjord og Overdrivt. Fra den Tid tillades det Indbyggerne, om de vil, at tyre deres Heste i den yderste faelles Taegte, Kjoerne har haft, hvor de vil, som de kan afgraesse de Levninger og Busker, som Kjoerne levner og ikke vil aede, mens

den anden Taegte hegnes saalaenge, indtil 3. Kjerve¹) Rug er indavlet; og saasnart 2. Kjerv Rug er inde, nyderHjorden 3. Kjerv Stubberne, saavel som og naar Mogeds-Rugen²) er inde, nyder Hjorden ligeledes 2. Kjerv-Stubber, saa forholdes det og med Mogets-Rug- Stubberne, men Byg-Stubberne forbeholdes altid efter Hosten til Hestene, og naar da Hjorden nyder saadan Overdrivt, beholder Faarene den ene gronne Taegte. — I Korn-Hostens Tid maa ikke haves flere Heste med paa Stubberne, end som for Hostfolkene at udfore behoves;dog skal enhver vaere pligtig at tyre paa sin egen Ager og ikke overtyre paa andres, men ingen maa have deres Heste paa Stubbene om Nattetider, forendalt Kornet af Taegten er inde, ligesom og at ingen maa have klovet Creaturene med sig paa Stubberne i Hostens Tid; hvo herimod gior, betaler af hver Hest eller Creatur 4 Sk. til Byen og til Markmanden 1 Sk., foruden at erstatte Skaden, om nogen i saa Fald foroves.

6

Under en almindelig Hjord folger de unge Stude- Creaturer, som er et Aar efter de har vaeret Kalve, og maa de ej laengere folge Hjorden, hverken Foraareller Sommer eller Efterhost, paa det de ej skal beskadige Kjoerne, men maa paa andre Steder hensaettesi Graes; hvem herimod dette betraedes, betaler til Byen af hvert Stykke hver Gang 8 Sk» og Markmanden1 Sk.; ej heller maa nogen af Byens Indvaanere indtage nogen fremmede eller Udenbyes-Creaturer paa Graesning under 2 Rdl. Straf af hvert Stykke, hvormed Ober-Kaemneren skal have noje Indsigt, ligesaa skal og vaere forbuden, at de, som slagte til Falhold her i Byen, ikke maa indfore deres Slagtehoveder paa ByensGraesning, men straks vaere pligtig samme at slagte,

---

1) Kjerv o: Aarsafgrode af en Mark, og navnlig som her indenfor et fleraarigt Vang- eller Ssedskifte.

2) Mogeds-Rugen o: muligvis en tredie Aars Afgrode, altsaa: to Aar uden Godning og derefter tredie Aar med Godning (Mog). At der et Sted staar *Mogeds-«, et andet Sted »Mogets-«, beror jo kun paa Skriverens Ukyndighed i Sproget.

naar de dem fra Saelgeren afhenter, men herunder forstaasikke, om de kiober noget af Byens Indvaanere, som har sin Frihed; befindes nogen herimod, bode for hvert Stk. hver Gang 8 Sk., hvilke 3 Strafboder bliverByen beregnet til Indtaegt, dog skal Ober-Kaemnerenderaf nyde */» Del for dermed des nojere at have Indseende. Skulde ellers nogen ville holde Stude i Foraareller Efterhost, bliver det dennem ikke tilladt at holde anden Steds end i Tegllade Kixr, Saufkiser, VikjaerHede og deslige Steder; thi i Vester-Kiaeret er det Byens almindelige Ko-Hjord til Skade.

7.

Uanset en Del af Byens Indvaanere lader tyre deres Creature, saa betaler dog enhver uden Forskjel af hvert Hoved de har, Hyrderne deres accorderede Lon, ligesom og ved Omgangen rigtig mader¹) af saa mange, som haves, enten de folger Hiorden eller ej, hvilket udi Hyrdernes Bog rigtig afskrives ved datum, og om anderledes befindes, da at bode til Byen 1. Gang 1 Mark og siden dobbelt. Hyrderne skal og vaere pligtig at angive, hvo ikke rettelig mader, og gior de samme ikke oprigtig, bor de derfor at straffes, og derforuden bode hver Gang 1 Mark til Byen. Iligemaade forholdes det og med Faarehyrderne samt og hvo der urettelig mader, men af de med Hjorden tilladte Ungnoder mades ej, dog betales Lonnen. — Ingen maa tyre Faarene i Fredetaegterne laengere end Lammene kan eragtes at folge Hiorden, med mindre de og vil hefte Lammene, ligesom og de, der holder Veddere eller Gielde-Vsedere i Tyre, forpligtes at holde dem i forsvarlig Hefte, under Straf af 4 Sk. Stk., og ganske ikke nogen Tid at tyre paa Kotyrevolden under Straf af hvert Faarehoved forste Gang 1 Sk. og siden dobbelt; men skulde nogen befindes at gaa Iose, som i dette Foraar sket er, og paa Rugen saavelsom paa Fredetaegterne, betales af Stk. 4 Sk., ligesom de ikke heller maa tyres over Broen og under Kornet under sidstmeldte Straf.

---

1) mader o: giver Hyrden Kost.

8.

Ko-Hyrderne lejes fra den 1. April til Skt. Mortensdag, og samme Aars-Tid uddrives med Kvaeget, om det er fornoden, fra hvilken Tid og Madningen tager sin Begyndelse, ligesom og Faarehyrderne lejes fra 1. April til Skt. Mortensdag, da alle, som have Faar om Vinter, Foraar eller Efterhost paa Byens Mark, skal vaere pligtige at lonne og made Hyrderne, enten de om Sommeren udsaettes fra Byen eller der forbliver, da der mades i Omgangen en Hyrde af hvert Faar 4 a 6 Sk. i hoieste i Madepenge, ellers deres Kost 1 Dag; af Ronnevaeder mades ikke, men vel at Ionne deraf. Saa driver og Hyrderne betidelig med Kvseget og Faarene, eller stande derfor til Rette, naar paaankes, ja, bode 4 Sk. hver Gang; ligesom de og i Marken af Kaemnerne tilholdes at lade Hiorden vel uddrive fra hinanden, og ej for Mageligheds Skyld holde det i en Samling, og maa ingen, forend Hiorden tuder, uddrive sine Kjoer af Byen, ikke heller forinden udlade dem paa Gaden, men naar de udlades for Hyrden, bor han og svare til dem og fore dem i Byen igien; befindes nogen herimod, betaler i Mulct af hvert Stk. 4 Sk. til Byen 1. Gang og anden Gang dobbelt. Dersom Hyrderne af Had eller Ondskab med skadelig Hug og Slag omgaas nogen Mands Creaturer utilborlig, erstatte de Skaden, men om nogen Creature kommer i Blode, og de ikke selv kan redde det, eller i anden Maade fandtes brostfaeldig, da at give Ejeren det straks til Kiende. — Faarehyrderne bor og vaere ansvarlig til Faarene og Lammene, at de rigtig kommer i Byen igien, eller om nogen borte bliver, om det bevislig befindes, at samme sker af Modvillighed eller og for deres Forsommelse, da samme at betale.

9.

Ingen Bukke eller Gjeder maa nogen Sinde findes paa Byens Mark, ikke heller maa Faarene gaa laengere paa Heste- eller Ko-Tyrevold end til 8 Dage for Majdag. Dog udlsegges til Faarene fra Majdag af Faelles-Taegtennogen Ager-Graesning som af Ober-Kaemneren med

nogle af de 12 Maends Overvaerelse, som dette Aar tager sin Begyndelse, og ellers hvert Aar bliver udvist og afpaelet; ingen maa heller udslaa deres Faar, for Hyrden tuder i eller for samme Gade, og maa ej heller de, som boer naest ved Portene, drive deres Faar eller Creaturer med anden Omvei end lige for Hyrden, hvor han tuder og driver, under Straf 4 Sk. til Byen; og ej heller maa nogen holde saer Hiord med Faarene.

10.

De fremmede, som kommer her til Marked, og behover Graes til deres Heste, anviser Ober-Kaemneren det Sted, som er Byen mindst til Skade, og befaler Markmanden at dermed have saadan Indseende, at de ikke beskadiger nogen Mands Grsesning eller Korn, hvilket, om saa sker, selv skal vaere ansvarlig til, ifald Klage derover indkommer, da han hver Gang i Mulct bor betale af Stykket 4 Sk., ellers betales af hvert Par saadanne Heste for hvert Dogn 4 Sk. til Markmanden, men i Engene maa de ikke komme enten Foraar eller Host under Mulct af 4 Sk. Stk., som Markmanden betaler, om han dem indsaetter.

11.

Markmanden, som bliver lejet, antager sin Tjenesteat have Opsyn med Marken fra 1. April og indtil Alle Helgens Dag, og ved hans Antagelse forelaegger Ober-Kaemneren ham alle de Pligter, denne Vide hannemtilholder at efterkomme; imidlertid bliver Markmandenforbunden ikke i nogen Maade fra hans TjenestesTiltraedelse og til den endes gaa i nogens Arbejde,men tilbindes at opagte Marken og Kornet, saavelDag som Nat; befindes han herimod, forkorter han i hans Lon 1. Gang 1 Mk., anden Gang 2 Mk. og siden dobbelt; og paa det han des bedre kan subsistere, nyder han ordinaire for hvert Hoved eller Hest, liden eller stor, som findes paa de forbudne Steder, eller gaa lose uden Tyre, hvor de ikke bor, 2 Sk. Ligesaa bor han og at have noje Indseende med fremmede Reisende eller Grydermsends Heste, som Nat eller Dag findes paa

Marken, hvorfor han nyder af hvert Par Heste 8 Sk., og ellers betaler de Antrufne en Mark til Byen; men uden Byes Mollegiester, som soger Vermollen, tillades dem at bede paa Rendebanen den Stund de lade deres Korn male, dog ej paa lsengere Distance end fra Vermollenaf og indtil Byen, hvor en staendig derved bliver at have Opsyn. Byens Indvaanere tillades det vel i fornoden Tilfaelde at bede og graesse paa Adelvejen norden Byen og Mollen, og hvor der er nogen besynderligDistance imellem Kornet, dog saa at Ejerne er derhos; thi ellers skal Markmanden hiembringe det i Byens Giemme, og betales da af Stk. 2 Sk., men findesdet paa saadanne Steder om Natten, da ligesaa indtages og betales af Stk. 8 Sk. til Byen og 2 Sk. til Markmanden, enten Ejeren er derhos eller ikke. Skulde ellers Markmanden foraarsage nogen Creatur losslaaet af sin Tyre for derved selv at profitere, og det ham skjelligen kan overbevises, straffes han af Ober-Kaemnerenog derforuden bode eller kortes af hans Lon 4 Mk.

Dersom nogen med Gevalt fratager Markmanden de foranforte (-meldte) og paa utilladelige Steder opbringende Creaturer, straffes de derfor efter Sagens Beskaffenhed og i Folge Lands Lov og Ret. Til Markmanden lader Ober-Ksemneren ved Philippi Jacobi Dag oprette et Hus i den beqvemmeste Tsegte.

12.

Skulde nogen fordriste sig enten selv eller ved andre at udtage nogen Creatur af Byens Gjemme, skal Markmanden vsere pligtig saadan Ulov straks at angive for Ober-Ksemneren, som derfor soger den skyldige, og anses efter Lovens Pag. 957 Art. 4; foruden betaler af hvert Stk. 2 Mk., der alt bor byen at vsere hjemfalden, naar den bevislige Omkostning, som derved aarsages, forst fradrages og Markmanden hans Andel.

13.

Hvem der har saa megen gron Jord imellem Kornet,
som til fuld Tyreslag, der eragtes for 6 Faune eller 18

Alen til begge Sider og de dertil kan have saadan Indfart,at andre deres Korn og Graes kan vsere übeskadiget,maa benytte sig deraf med Tyren om Dagen, men ej om Natten, og endda forpligtes de at holde een staendigderved at opagte samme. Dermed skal Markmanden have noje Indseende, at saadan Varetaegt sker, thi i vidrige Fald skal Markmanden indsette det i Byens Giemme, enten de ere lose eller tyret, og da betaler den Skyldige 1. Gang 4 Sk., anden Gang dobbelt til Byen, foruden 1 Sk. af hvert Stk. til Markmanden; men de, som ej har saadan Tilfart, til deres Agre, eller saa meget gron Jord imellem Kornet til saadan en Tyreslag, som oven er meldt, maa ingenlunde tyre, men vel at slaa og aule H0; ej heller maa tyre for Ager- Enderne, egne eller andres, mindre graesse derfor med saer Hjord; hvo herimod gior, bode 2 Mk. til Byen for hver Creatur og desuden at betale Skaden. Ligesom ingen maa graesse eller tyre deres Baester i Byens Vester-Kaer i Foraaret, Kjoerne til Skade, men vel udi Engbjergningstid og Efteraaret. Lunderup BondersHeste, som den Tid blive Natten over, bor Markmandennoje iagttage, og alle dem, som findes lose, bringe i Byens Giemme, da deraf betales til Byen 8 Sk. Stk. og 2 Sk. til Markmanden, for de udelades.

14.

Mane-Torve¹) eller Sadder²) maa ej graves imellem Taegterne, men paa de Steder, som ej er til Skade for Byens Graesning saasom i Tegllade Kjaer eller andensteds udi Heden, som enhver til sin egen Brug har nodig; skulde nogen paa forbudne Steder antrseffes, saasom i Vester Kjaer (uden for saavidt den 2. Post tillader) eller nogen Steds inden Varde Byes Ager- Mark at grave Man-Torve eller Sadder paa gron Jord, bliver pantet for hvert Lass 8 Sk. dsk.

15.

Hvilken Borgermand, som fra Magistraten ved Byens
Tjenere bliver advaret at mode til Raadstue eller andre

---

1) Mane-Torv (el. Mone-T.) o: Torv til at monne Hustage med.

2) Sadder o: Grsestorv.

Byens Forretninger, der uden lovlig Forfald udebliver
og heist naar noget saerdeles forefalder, betaler udi
Mulct hver Gang saa sker 2 Mk. dansk til Byen.

16.

Naar Faarehjorden udi Byen indkommer, maa ingen enten gl. eller ung understaa sig at findes paa Gaden eller over deres Fortog for samme at hindre udi dets fri Gang (?), hvilket Underkaemnerne denned skal have noje Indseende og strax for Ober-Kaemneren det tilkiendegive; skulde nogen befindes herimod at giore, nyder Underkaemnerne, Vaegter eller andre Angivere, for hver Person, som herudi forser sig, 4 Sk., som fra den Skyldige strax udpantes, i Fald mindelig Betaling ej sker, dog bor de at begegne enhver med Sagtmodighed og Hoflighed.

17.

Ingen maa understaa sig at lsegge Mog eller anden Urenlighed paa Gaden, mens enhver at vaere pligtig at holde sine Fortog og Gader reene, og maa saadan Rengjoren i mindste ske af enhver paa Loverdagene og ellers naeste Sognedag for hver indfaldende andre hellige Dage, eller de efterladende at bode for hver Gang 4 Sk. Saa skal og enhver ifolge Brandordningens Formelding saette Vand i Karre eller Tonder for deres Dore, naar de derom fra Brand-Inspecteuren bliver advaret, og dog ej mindre Kar eller Tonde end 4 Spandefulde Vand under Mulct hver Gang saadan Forsommelse sker efter Brandordningens Sigende.

18.

Hvo som uden foregaaende Tilladelse af Magistraten eller deres skrivtlige Bevis huser eller logerer nogen Fremmede, som ikke er bekiendt for skikkelig, skal betale udi Mulct for hver Person Nat og Dag 3 Mk. til Byen og 4 Sk. til Byens Tjenere.

19.

Naar nogen dod Creature findes enten i Byen eller
paa dens Mark, eller og Helmesser, som dels Indvaanerehver

nerehverEfterhost lader afskinde, og siden unedkast
lader henlsegge, skal begge derfor straffes efter Hans
Majestaets derom udgangne Forordning.

20.

Ingen maa ploje nogen Steds ved Vejene gron Jord eller nogen Vej indtage; thi Vejene bor vsere dobbelt vide igjennem Byens Agermark, hvor Landevejen eller andre almindelige Veje med HO, Korn, Klyne, Ler og anden Kjorsel falder; og hvor saadanne dobbelte Veje nu ej findes, skal de dette Aar, saa snart Kornet er inde, paa alle Sider af Byen udlaegges, lad vaere de ej tilforn har vaeret, hvormed Ober-Kaemneren sserdeles skal paadrive, at samme i nogle af de 12 Maends Overvaerelsekan vorde efterset, og derefter istandsat, som dog mager det saaledes, at Vejene, hvor indfalder, ej udlsegges af een Mands Side-Ager, men af Lods-EjernesAger-Ender, som anstoder til saadanne Veje; kan de ellers eragte og skionne eller bevise, at slige berorte Veje siden Markens Omdeling er vorden indplojet, bor de igen udlsegges; ikke heller maa nogen lade opkaste Sand udi nogen Mands Agerende, under Void eller ved Vejene, og i Saerdeleshed paa Rendebanen eller saakaldedeAdelve j¹) langs ud til Heden, som hidindtil skeed er, ihvorvel samme forhen ganske stricte har vaeret forbuden; skulde nogen understaa sig endnu efterdags med saadanne uforsvarlige Huller paa berorteSteder at lade opkaste, enten selv, deres Born eller Tjenestefolk, i hvor lidet det end er (dog ikke hermed ment, om nogen vil afkaste for og paa sine Agre for ulovlig Kjorsel derpaa at hindre), bode Hosbondenfor sig selv og sine derfor i Mulct for hver Person 4 Mk. til Byen og til Angiveren 8 Sk., foruden den deraf flydende Skade, som desformedelst kunde foraarsages, at erstatte, ligesom og at Ober-Kaemneren nu strax lader jevne og sleife alle slige opkastede Hullerog Underkaemnerne dermed efterdags have noje Opsigt; saa maa ej heller nogen omgrave gron Jord i eller uden Byen efter Orm til at tatte eller fiske med

---

1) Adelvej o: Hoved- el. almindelig Vej.

under den ovenanforte Straf, naar det for noget til
Skade kan eragtes enten for Byen i Almindelighed
eller enhver i Saerdeleshed.

21.

Ober-Kaemneren, som Magistraten aarligen anordner, skal vaere pligtig at oppebaerge og imodtage ej alene Byens Skatter, men endog alle andre Byens Intrader, af hvad Navn naevnes kan, saasom Broens Afgift, Accise, Jordeskylde Ejendommes bortleiendes Afgifter, som Underksemnerne tilforn har haft, og ved hvert Aars Philippi Jacobi Dag stilles til Auction med videre, hvad Byen tilkommer Indtsegt af, der alt bor og skal findes i hvert Aars afliggende Regnskab tydelig forklaret, forend det aflaegges, og efter at saadant skeed er, skal samme revideres af Byens 12 Maend inden 8 Dage, under Mulct af 1 Mk., til Magistratens Approbation eller Deres Successor og endelig paa Raadstuen for menige Borger skal oplaeses. Samme hans forfattede Regnskab indleveres ved Aarets Udgang til Magistraten in duplo under sin Haand, eller saa snart paaaeskes, under Mulct af 4 Mk. dsk. for hver Uge, det laengere udebliver efter Paaaeskning.

22.

Ober-Kaemneren lader paa Byens Bekostning reparere, hvad fornodentlig maatte forefalde Byen vedkommende, efter Magistratens Ordre; men naar nogen betydelig Reparation forefalder, haver han det for Magistraten og de 12 Maend skriftlig at forestille, paa hvad Maade sligt menagerligt kan ske, for at indhente deres Approbation og Resolution.

23.

Saa snart Rugsaeden er lagt og oploben, maa hverken Heste eller andre Iose Creaturer findes paa Rugsaeden, at samme ej nedtrampes, og clesaarsag som i 11. Post er meldt, lejes Markmanden aarlig at forblive i sin Tjeneste til Alle Helgens Dag, som dermed har Opsyn og indtager i Byens Giemme, hvis i saa Fald traeffes, og nyder han af hvert Creatur eller Hest 1 Sk.

24.

Naar Kornhosten tilstunder, skal 6 af de vittigste Maend, som har nogen betydelig Udsaed, saette Hostdagen betimelig, og naar en har ophost i een Taegte, skal den ikke formenes at hoste i den 2den og 3die Taegte, ligesom enhver selv finder for godt; disse Maend bliver af Magistraten i Raadstue-Protocollen aarlig udnaevnet.

25.

Reenene imellem enhvers Agre, som er vedtagen, skal bestandig holdes vedlige, saaledes, at enhver fra sin Side udlaegger fuldkommen y2y₂ Fure, saa at Renen kan vaere tilstraekkelig en god Plovf ure bred; og skulde nogen befindes at henploje Renen eller ikke vil udlaegge sin Del, haver Reensmanden saadant for Magistraten at tilkiendegive, da sligt bliver afstraffet efter befindende Beskaffenhed. Befindes og kan bevises, at de, som har Andeter eller Hvodums Agre,¹) at henploje af nogen eller alles paa stodende Agerende, skal han udlsegge det fra sig igen, og desuden betale i Mulct 2 Mk. og til Byen 2 Mk. samt erstatte Syn og Omkostning.

26.

Alle de herudi benaevnte Boder bliver at udpante ved Underkaemnerne og Pantemaendene, som tilforn er meldet, som Ober-Kaemneren ved hvert Aars Udgang for Boderne gior Rigtighed. Og paa det han des mere skal vaere aarvaagen til at opagte sin Pligt saavel med Underkaemnerne som de Modvillige og de udi denne Vide skyldige, ligesom og tilse, at alle Ting efter denne Vides Vedtasgt kan blive i Almindelighed efterlevet, skal han nyde 1 Mk. af hver Sldr. og begge Underkaemnerne lige saa meget, efter at Omkostningerne er fradraget, i Fald noget ved Proces skulde indsoges, som hannem udi hans for Byens Indtaegter og Udgifter indleverede Regnskab skal blive godtgjort, foruden de 4 Rdl., som hannem efter Saedvane er tilladt.

---

1) Foragre til Plowending.

27.

Sten-broerne her i Byens Gader for hver sin Grund bor vedligeholdes og isfandsaettes, hvor Brost findes under 1 Marks Straf for hver Dags Forsommelse, fra den Tid af, de derom er advaret og tilsagt; ligeledes bor og (saa snart ske kan) ligges Stenbro saavel som og paa de Steder, hvor Byen til faelles bor ligge; til den Ende haver Ober-Kaemneren at lade desens Brostfaeldighed efterse hvert Aars Michaeli.

28.

Hvis Hedejord, som til Taegternes Forbedring i Lodder er udlagt, maa ingen understaa sig enten at grave Torv, Sadder eller slaa Lyng uden paa sin egen Andel under Mulct af 1 Mk. dansk til Ejeren for hver Lses eller, om det ikke er udloddet, at betales til hele Lodsejerne, ligesom og hvis deraf er eller bliver opbrudt skal udlaegges til Graesning, naar disse Taegter bliver til Graesning udlagt.

29.

Det staar enhver frit for at saa Boghvede i 2den Kjaerv Rug-Taegte, hvilke da til Indbjergningens Tid vedborlig saavelsom andet Korn bor hegnes og fredes, indtil det kan tjene at fore hjem; imidlertid bor den, som enten saar Boghvede eller Havre i 2den eller 3die Kjaerv Tasgter vende paa deres egen Jord med Ploven, at ikke andre paa deres vedliggende besaaede Rugland enten med Indkjorsel eller Plovsvendinger faaer Skade, under Skadens Betaling efter uvildige Maends Sigende og derforuden betale i Mulct 8 Sk. til Byen.

30.

Ingen Svin maa findes 10se uden Byens Porte; og saa snart samme befindes, indtages den af Markmandeni Byens Giemme, som derfor nyder af hver Stykke 1 Sk. dsk. og for de ukrogede¹), som findes paa Gaden, 4 Sk. og derforuden betaler Ejeren hvad Skade de gior efter Maends Skionsomhed; og om nogen skulde udsaettesine

---

1) ukroget o: uden Krog i Trynen (for at hindre dem i at rode i Jorden).

saettesineSvin i Tyre uden Porten paa Vejene, bor
de vaere ansvarlige for, hvad Skade derved foraarsages,
ligesom de og skal vaere kroget under foranforte Straf.

31.

Saer Hjord med nogen Slags Creature enten Foraar, Sommer eller Efterhost maa ingen holde, uden forsaavidt og paa Steder, som i den 6. Post meldet er, men hver Slags at folge sin Hjord og Hyrde, under Mulct af hver Stykke liden eller stor 8 Sk. til Byen.

32.

Markmanden og Ko-Hyrden, som fremmed her indkommer, tillades hver at have en Ko, men ej flere, paa Byens faelles Graes, fri for Maden og Hyrdelon, men ingenlunde at have den paa saer Graes enten paa Veje eller andensteds i Tyre under Straf, hver Gang maatte befindes, 1 Mk. dansk af hvert Stk. til Byen.

33.

8 Dage for Philippi Jacobi Dag1) bliver de Taegter,
som til saer Tyren udlaegges, fritagen for faelles Overdrift,
baade for Ko- og Faarehjorden.

34.

Ober-Kaemneren skal tilholde Underkaemnerne, at de flittig haver Opsyn med Byens Hede og Mark baade Sonden, Vesten og Norden Byen, at de paastodende Landsby-Beboere ikke egenraadig begaar nogen Indgreb, hvilket, naar sker, have de det for Ober-Kaemneren at tilkjendegive; og paa det de dermed des nojere opagter samme, skal Ober-Kaemneren nyde V» Del af hvis Strafboder som i slige Tilfaelde falde og Underkaemneren Vs Del samt Byen XU Del; saa skal Underkaemnerne og vaere pligtig hver Gang de tilsiges af Ober-Kaemneren at giore deres Embede, som de af ham bliver befalet til, baade i Heden og anden Steds i Byen og uden for, under Mulct, hver Gang de udebliver eller ikke skaffer en anden beqvem i deres Sted, af 1 Mk. til Byen.

---

1) Philippi Jacobi Dag o: 1. Maj.

35.

Og som det ikke eragtes tjenlig for Byen i Almindelighed, at By ens Tyre skal folge Hjorden, saa bliver aarlig udvist af Faelles Taegterne ved 4 af Byens 12 Maend saa meget, som de forsvarlig kan graesses paa, og af Ejeren holdes i Tyre. — Den, som sig paatager at holde til Byens Kjoer erfordrende 2 Tyre, skal om Vinteren og alle Tider holde dem i forsvarlig og brugende Stand, og saasnart paaankes, en anden igien at forskaffe, hvorimod enhver af Byens Indvaanere pligtig skal vsere at betale af hver Ko, han haver ved Philippi Jacobi Dag, 6 Sk. uanset de Iober eller ej.

36.

Ingen efter dette Aar, som sidder i Lejehus, maa holde flere Heste eller andre klovet Creature paa Grses om Sommeren, end som de om Vinteren holde paa Foder, og til den Ende skal Ober-Ksemneren hvert Aars; Alle-Helgens Dag efterse og antegne, hvor meget enhver paa Vinter-Foer har opsat, hvilken Antegning skal vaere ham til Efterretning i Foraaret.

37.

Dersom Markmanden befindes at colludere og se igiennem Fingre med nogen, eller og forsommer hans Pligt enten Dag eller Nat, eller og efterlader hvis han af Ober-Ksemneren efter denne Vide og Vedtsegt bliver befalet, betaler han hvis Skade desformedelst bliver foraarsaget, og derforuden bode til Byen hver Gang 1 Mark dansk.

38.

Naar nogen af Byens Indvaanere efter dette Aar lejer nogen udenbys Mand til at grave sine Tory eller slaa sin Lyng paa Varde Bys Hede, saasom af Toftnis, Gjellerup og Hyllerslef, tager Ejeren det strax i ojesyn paa Heden, naar de er gravet eller slagen, paa det Bonderne ikke noget selv hjembringe. — Skulde ellers nogen understaa sig enten ved Accord eller i andre Maader at indhjemle nogen udenbys boende at bjerge Torv eller Lyng paa Byens Hede, betaler de af hvert Lses, naar befindes, 2 Mk. dansk til Byen.

39.

Ingen maa omgrave noget gron Jord paa Ahrenberg, ikke heller udkaste nogen dode Faar eller andre Creature, men samme forsvarlig strax at nedkaste i Sandbankerne under Mulct 8 Sk., hvo herimod maatte befindes, for hver Gang.

40.

De gronne Dale osten Byen, saasom Corsdall, Thomas Hach, Lundahl og Mollegrovten, item Skouboedal, Partboe Molledam samt videre, som aarlig bortlejes til Byens Nytte, skal have lige saa god Frede og Frihed, saa laenge der enten er Korn i Taegterne eller Frede- Graes i de 2 Nylands-Taegter; findes nogen derudi i Hegnings-Tiden enten at tyre eller graesse, betaler af hvert Creatur 8 Sk. til Byen, 2 Sk. til Markmanden og derforuden betale Skaden til den lejende efter Maends Skjonsomhed.

At forestaaende Vide og Vedtsegt saaledes er indgaaed, vedtaget og fastsat til Efterlevelse og fast Efterretning for Varde Bys Indvaanere og Borgerskab, samt oplsest paa Raadstuen den 2. Juni sidst for da tilstedevaerende, saa mange som efter Trommeslag og Indkaldelse var modt, det bekrseftes under vores Haender og hostrykte Signeter, som vi naermere hermed underdanigst vil have tilstillet Deres Excellences, Hoj Velbaarne Hr. Georg Fr. von Holstein, Ridder, Kammerherre, Stiftsbefalingsmand og Amtmands naadigste Ratification. Varde den 9.de Junii 1757.

Underskreven af:
N. Knudsen. C. Hjorning. R. 011gaard.
K. Vestesen. I. Vindfeld. N. 011gaard. I. Stauning.
H. Loft. I. Pallesen. P. Joensen. L. Dyre.
I. Bjorn. P. Trane. C. Frosig.

(Den 28. September 1757 giver Stiftamtmanden sin
Ratifikation).