GENSVAR

Jo, deter vist rigtigt nok, at Henrik Vind, SlaegtensStamfader, sad paa Ronshave, og forst hans Son Iver blev gift til Starup.¹) Det maa ogsaa indrommes,at Provsten i 1638 skrev: Hvand (som jeg forrestenhar citeret det for: Vejle Amts Aarboger 1926, S. 100), men man har jo hidtil altid, ogsaa Hr. Ravn (se hans: En Historisk-topografisk Beskrivelse af Sognenei

---

1) Desvserre er det jo heller ikke rigtigt, alt hvad Hr. Ravn fortseller i sin nedenfor ofte nsevnte Beskrivelse over Elbo og Holmans Herreder. Lejligheden skal nyttes til her at oplyse, at t. Ex. er samtlige Ejerrsekker, henhorende til Gaarde i Taule Nebel By (Side 442 f.) ukorrekte, og hver enkelt for sig knyttet til forkerte Gaarde, hvilket strax fremgaar, blot ved Sammenligning mellem den trykte Auktionsplakat fra Bortsalget 1765, og en saa let tilgsengelig Kilde som seldste Originalkort i Matrilkulsarkivet. Her er jo ikke Stedet at komme nffirmere ind paa dette Sporgsmaal af rent lokal Interesse, men jeg skal gore Forsog paa ved forstkommende Lejlighed og paa det rette Sted: Vejle Amts Aarboger, at fremsffitte mine Bemaerkninger, der ikke stotter sig til Ioseligt sammenstillede Jordebogslister, men paa en for Aar tilbage foretaget omstsendelig Exeerpering af Faesteregistrene i Koldinghus Lens og Rytterdistrikts Regnskaber, hvorved som bekendt ethvert Fsesterskifte kan verificeres, saint andre Kilder. Saadanne Ejerlister er vel overvejende af lokal Interesse, men derfor burde de alligevel vsere rigtige, og man maa haabe, at de for andre Sognes Vedkommende er mere korrekte i Hr. Ravns Bog, end de for Taulov.

neneiHolmans og Elbo Herreder, Vejle 1919, Side 284, hvor der dog ikke videre korrekt citeres: utsen Waden) opfattet Exactio Domini Toky Utenwatn som Elbo Herred, og saa maa de to Betegnelser identificeres, uanset Stavemaade eller Betydning. Forovrigt har EgnensBefolkning med mig opfattet Hvand som Vand, hvilket med Tydelighed fremgaar af, at ved Hvandsbroover for Hvands Eng (jf. Hvandlund ovenfor) laa Lands Eng (Kort over Taarup Enge fra 1784 i Matrikulsarkivet).Markbogen 1683 har begge Former: paa Hojrup Bymark laa naer Maerskkilde, altsaa ved nuv. Hvandlund: Vandkrogs Skifte, men i TaarupEnge (Elbo Herreds Engtaxering): Meld HuandtzEnge. Det afgorende Ord bor nok overlades til Filologerne.

En yderligere Diskussion om Husbys og Rerslevs naermere Placering forekommer paa nservaerende Grundlag orkeslos, saalsenge hverken Hr. Ravn eller jeg har undersogt Markbogen 1683, og deraf uddraget den absolut nojagtige Beliggenhed og Udstraekning. Det skal dog oplyses, at de Jorder i Egum af Husby Mark, hvoraf nogle Egum-Gaarde gav Tiende, oprindelig laa til Hovedgaarden i Egum By, der havde Jord baade i Egum, Endrup og Husby Marker (RA: Besigt. til Magesk. mellem Kronen og Axel Viffert 17/io 1579); at Tienden var fordelt paa fire Gaarde, stemmer ogsaa saa omtrent med Hr. Ravns Formodning, at Hovedgaarden deltes i tie Bondergaarde (Ravn o.anf. Vserk S. 297). Det tor maaske ogsaa noteres, at det af Hr. Ravn ovenfor meddelte Sagn om »Rislevgaard« bekraefter min Antagelse, at denne Bebyggelse var en Eneste-Gaard (se disse Saml. 4. R. VI S. 210), hvilket Hr. Ravn dog ikke lader til at have bemaerket.

Og hvorfor maa nu ikke Brandenborg Tofte vaere det samme Stykke Jord som Enemaerket Hiraraerighus, naar begge Ejendomme til forskellig Tid laa til den saakaldte Taarupgaard, og Hr. Ravn selv rigtigt antager det Hartkorn til Stoustrup By, som i seldre Tid laa til Taarupgaard, for identisk med Himmerighus (jf. Ravn o.anf. V. Side 324), en Antagelse, som bekrseftes af Markbogen. Og der er Forbindelse mellem Taarupbondens Ejendom og Husby Mark: Hans Hansen i Taarup(gaard) brugte 1683 Jord baade paa Rerslev og Husby Mark til sin Toft, altsaa Himmerighus, paa Stoustrup Mark.

Med Hensyn til Hr. Ravns Indvendinger mod min 2>Skovbrsemme« maa jeg henvise til min Artikel: Taulov i Vejle Amts Aarboger 1930, og haaber med det forste i dette Tidsskrift at kunne yderligere klarlaegge den der skitserede Udvikling. At der til de ofte halvvejs traebevoxede Overdrev i en Skovegn, som Elbo Herred, nemt knyttedes Betegnelser med -skov, som t. Ex. Taarup osterskov, synes naturligt nok, det var jo overalt ryddet Skovland, man brugte — og saadanne Betegnelser maa ikke forvexles med de bestemt afgrasnsede og ordentlig taxerede Skove, eller med de mindre Enemaerkeskove eller Lunde, som laa spredt over Terraenet. Forovrigt har Hr. Ravn da selv ment at skulle gaa meget langt tilbage i Tiden for her at finde de store Skovstraekninger, som han nu drager i Felten for, idet han tidligere har tilrettevist »nogle Forfattere« (Ravn o.anf. V. Side 290; der mangier desvaerre her, som naesten allevegne i det ofte citerede Vaerk, ordentlige Kildehenvisninger), der havde gjort sig til Talsmaend for Hr. Ravns nu haevdede Synspunkter.

Endelig maa det tilraades ikke stedkendte, paa Kortetat

tetatorientere sig m. H. t. de tre Kirkers Beliggenhed. Formodentlig lader Hr. Ravn dog Elbodalen straekke sig til odstedgaard; derfra og til Egeskov Kirke, som den i Vejlby Sogn jo almindeligt kaldes (jf. ogsaa Ravn o.anf. V. Side 336), er der lige 2000 Meter, altsaansermere en Fjerdingvej end en Mil, bortset fra, jeg har ment det forsvarligt at lade ogsaa den Del af Dalstroget, som den lavvandede Randsfjord daekker, indbefattes i Begrebet Elbodalen, uden at risikere Beskyldningfor en digterisk Frihedstagen, der selvfolgeligmaa vsere utilstedelig i en saglig historisk Artikel.

Formodentlig vil det foranstaaende have tilfredsstillet baade Laeseren — som alt for laenge har maattet opholde sig ved disse rent lokale Omstsendigheder — og Hr. Ravn, hvis forudskikkede Bemaerkninger er Aarsagen.

Til Slut blot dette: det forekommer lidt overflodigt, naar Hr. Ravn oplyser, at foruden de to aeldgamle Bebyggelser, jeg i den Forbindelse havde Interesse i at angive Placeringen af, ogsaa andre Byer i Elbo Herred ligger i Aadale, eller om man vil: i Dalstrog med Mollebaekke.