En Brændtbensgrav fra yngre Stenalder.

Gennem utallige Fund og Undersogelser er vor Oldtids Gravformer og Begravelsesskikke forlsengst saa grundigt klarlagte, at der inden for dette Omraade ikke laengere skulde vaere Plads mulig for store Overraskelser. Fra Stenalderens Storstensgrave og Enkeltgrave saavel som fra Bronzealderhojenes Ege- og Stenkister ved vi, at Skikken gennem hele Stenalderen og storste Delen af Bronzealderen har vaeret at begrave Liget übraendt, medens Ligbraending forst dukker op henimod Bronzealderens Slutning, forst jaevnsideslobende nied den gamle Skik, senere eneraadende, indtil man i den romerske Periode af Jernalderen igen gik over til at begrave Liget übrsendt.

Undtagelser fra denne Raekkefolge er saa sjaeldne, at de altid vil vaere Genstand for saerlig Opmaerksomhed.Kendt er saaledes den Opsigt, det vakte, da man ved det beromte Egtvedfund fandt brsendt og übrsendt Lig i samme Kiste. Et parallelt Tilfaelde er set i en Kvindegrav fra aeldre Bronzealder i Erslev paa Mors. Ogsaa fra Udlandet kan hentes Eksempler, men Fundeneviser altid saadanne sjaeldne Ejendommeligheder,at

heder,atman har folt sig fristet til at soge specielle
Forklaringer, som f. Eks. Ofring af Tyende, for at
kunne forklare Faenomenet1).

Fra Stenalderen kendes Tilfaelde af Ligbraending ved Siden af den almindelige Begravelsesform fra flere Steder udenfor Danmarks Graenser, saaledes i Bretagne, Sydtyskland og andre Steder, men overalt sjaeldent forekommende og uden at der endnu foreligger Materiale nok, til at der kan gives en udtommende Forklaring paa Grunden til Afvigelsen fra det almindelig e²).

Herhjemmefra kendes — efter velvillig Meddelelse fra Nationalmuseet — saa vidt vides hidtil intet Tilfaelde af Ligbraending i Stenalderen. Forudsat at dette er rigtigt, skulde da det Fund, hvorom der her skal meddeles, vaere det forste af sin Art og derfor af almen

Under Efteraarsplojningen 1933 stodte Ejeren af Parcellen Nr. 1p og q af Stenildgaard, Aars Sogn, Aalborg Amt, paa en Stenhob i Jorden. Stedet, hvor Fundet gjordes, er flad, jaevn Mark uden nogen Hojning, og da Opdyrkningen af Marken ikke er ret gammel, kan det med Sikkerhed siges, at der aldrig har vaeret nogen synlig Forhojning.

Forst efter at have opbrudt en Del af Dyngen fik Finderen Betaenkeligheder og gav Meddelelse om Fundettil Vesthimmerlands Museum i Aars, der derefter overtog Undersogelsen. For denne begyndte, var alleredeoptaget saa mange Sten, at de kunde fylde et

---

1) Se: Thomas Thomsen, Egekistefundet fra Egtved, S. 196 f

2) Se: CA. Nordman, Den yngre Stenaldern, i »De forhistoriskt Tider i Europa«, II 53.

godt, stort Vognlaes. Som Folge deraf kan det ikke med Bestemthed siges, hvorledes Stendyngens overste Del har vaeret formet, men efter Finderens Opgivende havde den haft en toppet Form, og det kunde skonnes,at den havde daekket et Areal af ca. 1 KvadratmetersUdstraekning.

Ved Undersogelsen viste det sig, at Stendyngen havde daekket over en Slags stensat Gravkammer, der meget mindede om de gamle Kampestensbronde, man endnu i vore Dage kan traeffe paa hist og her. Rummet var paa det naermeste cirkelrundt, sat af ret store Sten i regelmsessige Skifter, af hvilke der ved Undersogelsens Begyndelse endnu stod 5—65^—6 i Sydsiden, medens de i Nordsiden var fjernede af Finderen, saa kun de to nederste var til Stede. Rummets Vaeg stod naesten lodret, kun svagt haeldende udad, og Stenene var sat med saa stor Nojagtighed, at Afvigelsen fra Girkelformen kun var übetydelig. Rummet maalte i indvendig Diameter 60 cm. Hojden kan paa Grund af Forstyrrelsen ikke opgives nojagtig, men har vaeret mindst 1 Meter. Paa den ledsagende Skitse er Gravrummet vist med Tvaer- og Laengdesnit ved naestnederste Skifte.

Bunden af Rummet var hulet skaalformet ned i Undergrundens hvide Sand og laa paa sit dybeste Punkt i Midten 175 cm under Jordoverfladen. Hele Bunden var daekket med et ca. 10 cm tykt Lag af fedtet, klaebrig Substans, omtrent som fugtig Torvejord. Laget viste sig ved Udvaskning at indeholde betydelige Maengder af torveagtigt, forkullet Plantestof. Ovenpaa dette Lag laa nogle faa spredte, haandstore Granitsten, der alle var ildskornede. Imellem og over disse Sten var hele Gravrummet i en Hojde af ca. 35 cm fyldt med sort, kulblandet Muld, der var stserkt opblandet med Stumper af braendte Menneskeben, Smaaskaar af Lerkar og enkelte storre Stykker Traekul, med andre Ord: Baalrester af nojagtig samme Art, som saa ofte er set i Jernalderens Brandpletter.

Mellem de braendte Ben fandtes i Gravens ostside et 7 cm langt Brudstykke af en smukt forarbejdet Flintdolk. Omtrent paa sarame Sted, men dybere i Dyngen laa et storre Brudstykke af et ornamenteret Lerkar. Omtrent centralt i Dyngen fandtes en 2K cm lang, fint udfort Flintpilespids med to Flige, og endelig i Vestsiden et storre Brudstykke af et Lerkar uden Ornamenter.

Saavel Dolk som Pilespids er begge ildskornede og
hvidbraendte og har altsaa vseret med paa Ligbaalet.

Lerkarskaarene har vist sig at hore til to Kar, der begge har ladet sig rekonstruere. De er begge Smaakar, nsermest Bsegere. Det ene, hvoraf kun ca. en Trediedel er til Stede, har vseret paa det naermeste 11 cm hojt. Deter af buget Form med indsnaevret, lidt udadbojet Hals. Deter ornamenteret med sjusket og flygtigt indridsede, omkringlobende Furer, der begynder under den tynde Mundingsrand og fortssetter til under Midten af Karret.

Det andet Lerkar er et 9 cm hojt Baeger med lidt udsvajende Sider og tynd Mundingsrand. Deter uden Ornamentering, men med en smuk, blankbrsendt, brun Overflade. Af dette Kar er ca. Halvdelen til Stede. I begge Kar er Lermassen blandet med grovt knust Kvarts. Karrene synes ikke, eller kun i ringe Grad, at have vaeret udsat for lid. Derimod findes der nogle faa Smaaskaar, der ikke synes at hore sammen med Karrene, og som alle viser stasrk Ildvirkning.

Over selve Baallaget var Rummet fyldt med fint,
hvidt Undergrundssand uden Muldblanding.

I en Afstand af 2 Meter fra selve Gravdyngens Centrum laa i en Dybde af 40 cm fire mindre Stendynger, en mod ost, en mod Syd, en mod Sydvest og en mod Nordvest. De to af Dyngerne var opbrudt af Finderen. Af de to resterende havde den ene en Udstraekning af ca. 1 Meter i Tvaermaal og var 130 cm dyb. Den anden var 70 cm lang, 40 cm bred og 30 cm dyb. I begge fandtes Smaastumper af Traekul. Dyngernes Betydning er ikke ganske klar. Maaske har de paa en eller anden Maade tjent til at markere Graven.

Blandt de Sten, hvoraf Hoveddyngen var opbygget,
fandtes en hulsleben Slibesten af Granit, 25 cm lang,
17 cm bred.

Paa Grundlag af de fremdragne Genstande er det ikke vanskeligt at tidsfaeste Fundet. Saavel Flintredskaberne som Lerkarrene er karakteristiske for yngre Stenalders Slutningsperiode, Gravkisternes Tid. Det ornamenterede Kar har Traek tilfaelles med Kartyper fra de aeldste jyske Enkeltgrave. (Se: S. Miiller, Stenalderens Kunst, S. 58 f.)

Nogen Droftelse af det foreliggende Funds Rsekkeviddeskal
her ikke forsoges. Det maa opsaettes, indtil
mulige fremtidige Fund har oget Materialet. Let overset,som

set,somdet foreliggende er ved sin Beliggenhed underflad Mark og i stor Dybde, skulde det i og for sig ikke vaere umuligt at fremdrage andre Tilfselde, naar forst Opmaerksomheden er henledet paa Muligheden for deres Eksistens.