|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 1 (1932 - 1934) –Fra »Svensketiden« 1643—45.Ved C. Klitgaard I »Jyske Samlinger« 4. IV. 27 ff. har jeg omtalt de Planer til Faestningsanlaeg i Jylland (ved Bersodde, Hals og Mov), som de af Christian IV d. 11. Aug. 1645 udnaevnte Landkommissarier 15. April 1645 fremkom med i deres udforlige Betsenkning angaaende, hvorledes Landet bedst kunde sikres mod Gentagelse af fjendtlige Indfald. Angaaende Tilvejebringelse af det fornodne Antal Arbejdere til Faestningsanlaegene siger Betaenkningen bl. a.: »Og efterdi ikke en ringe Tal Folk til saadant stort »vidtloftigt Arbejde udkrseves, kunde man vel ved »dette Middel bringe et stort Antal tilveje af det Slags »Folk udi Jylland og Skaane, som fast vaerre Straf for»tjent haver, nemlig, at eftersom der findes mange »udi Landet, som sig godvilligen udi Fjendens Tjene»ste udi forleden Fejdetid (a: 1643—45) havde begivet, »hannem til alt Ondt gjort Anledning, end selv vaeret »med at plyndre og rove, stolendes paa den Naade, »dem efter forrige kejserlige Krig (o: 1627—29) ve»derfores, da derfor den ganske Posteritet (o: Efter»slB3gt) til Amindelse og Eftersyn burde Eksempler »paa saadanne at statueres, andre derved kunde spejle »sig og udi ulykkelige Tilfalde saadan at bedrive have »en Afsky.« Det foreslaas dernaest, at »saadanne berygtede og
Side 217
vaere domfaeldt bliver sat til Faestningsarbejde 2—32—3 Aar, medmindre de kan kobe sig fri ved at erlsegge en Kendelse til Landkisten. Endvidere foreslaas, at Landsforrsederneskulde have Haar og Skaeg afraget, for at de lettere kunde kendes fra andre Mennesker. Der haves vel fra Kejserkrigen 1627—29 Eksempler paa, at adskillige Jyder sluttede sig til Fjenderne, men Tallet synes dog ret lille1), og de fleste af de Tilfselde, der er kommet mig for oje, har vaeret Kvinder, der lod sig forlokke til Utugt; »den Naade, dem efter forrige kejserlige Krig vederfores«, tager vist ogsaa naermest Sigte paa Kongens Tilgivelse af, at Jyderne efter Oktober 1628 var blevet tvunget af Fjenden til at aflaegge Troskabsed til Kejser Ferdinand IT, hvilken Ed skulde aflaegges af alle Maend over 16 Aar. Bonder og menige Almue i Vendsyssel fik allerede 28. April 1628 Tilgivelse for, at de for nogen Tid siden havde indtaget Kongens og Rigets Fjender der i Landet2), hvad de jo heller ikke havde kimnet forhindre, men de havde tidligere forhindret Kongens flygtende Ryttere i at komme over Limfjorden ved Norresundby.3) Som ovenfor anfort peger de talrige Tingsvidner, jeg har set, paa, at del; i Kejserkrigen mest var Kvinder,der fraterniserede med Fjenden, og om en saadan »Soldaterpige« fra Sonderlunden i Hallund S. Maren Nielsdatter erfarer vi af Jerslev H. Tgb. 10. Marts 1631, 1) Hans Jorgensens Son i Brovst, Jorgen Hanseii, rejste bort med Kejserens Folk (Han H. Tgb. 9/±1 1646), og en ung Person, Jens Christensen af Nibe, bortkom i Ufredstid med Landets Fjender (Nibe Tgb. 1633, fol. 6 b). Soren Nielsens Hustru Kirsten Jespersdatter i Serreslev S. uddrog med de kejserlige Folk og forlob hans Hus og Bo (Jerslev H. Tgb. 12. Jan. 1643). 2) Kancelliets Brb. 3) Om Sammenstodet mellem Kongens Ryttere og Bonderne, se Chr. Petresch Ohristensen: Fra Kejserens Tid" i Aalb. A. Aarbog
Side 218
at hun 16. Febr. 1628 kom til sin Farbroder Peder Pederseni Holt i Jerslev sammen med en Soldat Jacobus og begaerede sin Arvelod udbetalt, thi hun sagde, at hun vilde leve og d0 med den Karl, hun havde med sig, og Farbroderen maatte da kobe dem fra sig. 22. Juni samme Aar kom hun igen med en anden Soldat ved Navn Henrik von Langen — den anden Soldat havde forladt hende — og sin Broder Jens Nielsen, og de anmodede om hendes Breve, Solv og Penge, for hun vilde drage af Landet med Soldaten. Saa maatte Farbroderenogsaa kobe dem fra sig og havde desuden megen Tribulans med Lojtnanten. Endelig kom Pigen igen 27. og 28. Maj 1629 lige for Fjendens Udmarch og havde en 3. Soldat med sig, som hun nu »havde taget for Haande«, og desuden havde de 1 Feltwebel, 4 gemene Soldater og 20 Ryttere, med sig, og de indlagdesig hos Farbroderen om Natten og holdt Hus der efter deres egen Vilje. Da begserede Pigen ogsaa sine Breve, Solv og Penge, for hun vilde drage af Landetmed dette Selskab, saa Farbroderen aldrig skulde se hende mere. Farbroderen maatte saa med sin syge og svage Hustru og deres Born tage deres Kreaturer og soge Udorken, og Pigen og hendes Selskab lukkede alle Gemmer op og borttog efter Behag, saa Peder Pedersenfandt alt i ond Maade, da han om anden Dagen kom hjem igen. I Krigen 1643—45, da Svenskerne holdt Vendsyssel besat med en ret stor Troppestyrke fra 18. Januar til 1. Juni 1644 og derefter med en mindre Styrke, som laa paa Voergaard og paa Aalborghus, indtil Oberst Vogn Vognsen med vendsysselske Bonder fordrev dem i Dagene omkring 1. Aug.1), var der utvivlsomt mange 1) Se Kaptajn K. C. Rockstrohs Afh. Vogn Vognson til Stenshede" i Personalh. Tidsskr. 5. I. 157 ff.
Side 219
Danske, der sluttede sig til Fjenden, og da Fraende er Fraende vaerst, og det naturligvis var de mindre heldigeElementer i Befolkningen, der 10b over til Svenskerne,terroriserede disse Overlobere Befolkningen i langt hojere Grad, end Fjenderne gjorde. Der mangier vel ikke Vidnesbyrd om, at Svenskerne optraadte brutaltoverfor Befolkningen og da saerlig i Begyndelsen af deres Ophold heroppe, da Indkvarteri ngsf orholdene og Krigsydelserne ikke endnu var ordnet, men Overlobernevar dog de vserste, og som natuiiigt er, vendte Beboernes Forbitrelse sig da ogsaa saerlig mod dem. Med Stotte af Carls bergfondet har jeg i en Aarrsekkeforetaget Arkivstudier vedrorende Vendsyssels indre Historie, og blandt mine Uddrag af Tingboger og andre Arkivalier findes ogsaa adskilligt vedrorende de fjendtlige Indfald i det 17. Aarh. og Befolkningens Forhold til Fjenderne. I Hjorring Tingbog1) omtales, at en hel Del Personerfra Bjergby Sogn havde deltaget i Svenskernes Roveri af Hjorring-Borgernes Gods, der var skjult i Asdal Skov, og i Hvetbo H. Tgb.2) omtales et Par danskeKarle fra Sulsted Sogn, som sammen med Fjendenhavde rovet hos en Kone i Aistrup Sogn. I Skagen forbod Byfogeden 24., Febr. 1645 nogen at huse eller haele dem, der havde tjent Svensken, og blandt dem, der blev beskyldt for at have gaaet Fjenden under ojnene, var Raadmand Christen Mi kk e1 s e n i jeg har set paa, at det i Kejserkrigen mest var Kvin- Hojen, der skulde have givet Fjenden (en Officer ved Navn Henrik Fyhr, kaldet »den Graa«, og Major Carsten Steineger) Anvisning paa andre SkagboeresGods og faaet dem til at »gore Trashest« til 1) 4. Aug. 1648. 2) 22. Aug. 1646.
Side 220
Skagens Borgere.1) Ogsaa Byens Tjener (o: Politibetjent)og Fyrpasser PederPedersen blev beskyldt for at have pudset Svenskerne paa flere Borgere og givet dem Anvisning paa en ung Kone, hvorfor hun hver Nat maatte romme fra sit Hus med sine smaa Born.2) I Vester Bronderslev boede en Mogens Andersen, som i Svenskens Tid forlod Hustru og Born og sluttede sig til Fjenderne og »handlede imidlertid ukristeligt«. Senere gav han sig af med Tyveri og blev 1650 tiltalt for sine Forseelser.3) Deter dog Han Herreds-Boerne, der udtaler sig mest indgaaende og mest fordommende om Overloberne; der er ligefrem en lidenskabelig Farve over Tingsvidnerne fra denne Egn. 27. April 1646 vidnede 12 Maend, at det var dem vitterligt, at Rasmus L 0 be r, som da tjente de Godtfolk paa Aagaard, unodt og utvimgen gav sig i Svenskens Tjeneste. Han fik derefter Kvarter i Kjettrup og handlede og skikkede sig saa baade som en Tyv og Skaelm og Landsforrseder og var meget argere og vaerre i alle Skaelmsstykker mod Landsens Folk end Fjenderne, saa ingen af Vidnerne kunde give ham saa ondt et Skudsmaal, at han jo havde fortjent det ti Gange vserre, eftersom ingen Skaelmsstykker var ham for ringe, men han var mesterlig udi dem udlaert. Jens Andersen i Sonder Bjerre (Gottrup S.) tog Niels Jorgensen i Kjeldgaard og 9 andre Maend vidnede,at 1) Skagen Tgb. 23. Septbr. 1644 og 8. og 22. Decbr. 1645. 2) a. St. 10. Marts 1645. 3) Jerslev H. Tgb. 9. og 30. Maj 1650. 4) Son af Mogens Jensen, f. ca. 1587, d. 1641, Prsest i Haasum- Ramsing. Hr. Mogens var gift 3 Gange og havde 21 Born, af hvilke 4 blev Prsester; hans Enke Anne Knudsdatter, f. 1615, d. 1703, blev gift med de efterfolgende 4 Prsester i Haasur (Wibere).
Side 221
stegaardiSailing, frivillig, unodt og utilfvungen af et letfaerdigt skselmsk Gemyt gav sig i Tjeneste hos Regimentskvartermesterenunder Oberst Sach1), som laa i Kvarter i Sonder Bjerre, og i al den Tid, han var hos ham, som var moxen fra det allerforste, de kom her i Landet, og til de Dage, de marcherede forste Gang ud, da handlede og skikkede han (Hans Mogensen) sig mod dette Landsens Indbyggere, sine fattige Nseste og Jaevnkristne, som en letfserdig, gudsfragaaen, oprundenSkselm og Landsforrseder og ikke ovede sig i andet end Landsens og Indbyggernes Fordaervelse og odelaeggelse, rovede og tog fra dem alt det, han kunde overkomme, huggede, slog, pryglede og tribulerede Bonderne mere end nogen af deres Fjender som en haard, umild Tyran, og hvad han ikke selv rovede og hentog, udsatte han Fjenderne til, det log de hen, og forklagede de fattige Bonder for Oberstkvartermesterenuden Skel og Ret og bad ham skyde de Bsester og Hunde, nedhugge Arme og Ben, Naese og Mund af de skaelmske Bonder, saa fik han Solv og Penge og gode Heste, med mange flere og utallige Skselms- og tyranniskeStykker, som umulig er at opregne, saa ingen i Verden kan give ham saa ondt, haardt og strsengt Vidne, at han det jo ti Gange vaerre havde fortjent, eftersom ingen kunde hore eller sporge i den Tid enten af Fjenderne selv eller de Skselme, der havde givet sig til dem, nogen der forte sligt et tyrannisk, skaelmsk og übarmhjertigt Levned som han, og forte saa mange fattige Fattigfolk i Ulykke, som han gjorde, med Hug og Slag, Fsengsel og Trsengsel, Gods og Formues Forrovelse,saa mange flere for hans Skyld i Elendighed maatte geraade end af Fjenderne, saa vidt som de havde at kommandere, som han var under, saa alle, der horte hans Navn, raeddedes og »skall« (skjalv?) for hans tyranniske Levned og Forhold. Og derforudenom Hojheden her i Danmark i hoj og nedrig Stand talte saa bespottelig, som aldrig saadant af nogenhort. 4) Son af Mogens Jensen, f. ca. 1587, d. 1641, Prsest i Haasum- Ramsing. Hr. Mogens var gift 3 Gange og havde 21 Born, af hvilke 4 blev Prsester; hans Enke Anne Knudsdatter, f. 1615, d. 1703, blev gift med de efterfolgende 4 Prsester i Haasur (Wibere). 1) Heinrich v. Sach, havde Hovedkvarter paa Voergaard.
Side 222
Hans Mogensen var indstaevnet med Varsel af Viborg Soren Pedersen i Tanderup (Bejstrup S.) tog Tingsvidne 4 Msend vidner, at noget lidet for Fjenden drog ud, da gav Laust Christensen, som tjente Soren Pedersen i Tanderup, sig »godvilligen, unod og utiltvungen«i Svenskens Tjeneste, uanset Soren Pedersenlaenge holdt ham paa Aagaard hos sig (S. P. var Ridefoged til Aagaard) og med andre godt Folk tit og ofte raadede ham, at han ikke skulde give sig til dem, og kunde dog intet hjaelpe. Straks efter, at han havde givet sig til dem, red han ud med Svenskens Folk til Brondum (Kollerup S.) og hentede en Kvindeperson ved Navn Maren og sagde, der de kom hjem: »Nu har jeg hende hjemme. Jeg skal vel inden faa Dage hente flere til« og red siden nogle Gange ud med dem og ledte om flere, og da de skulde bort, tog Laust Christensenen af Soren Pedersens Bolsterdyner og en Bolsterhoveddyneog rystede Fjerene af dem og gjorde lid i Gaarden og sved Fjerene af dem og tog en ganske Hob andet Toj, Klaeder, Jernfang og hvad forekom saa og en Klsedeskjortel med Snore paa med andet mere, uanset at Rytterne bad ham lade det blive, formedelst Soren Pedersen havde givet dem en hel Del Penge. Desforuden tog han af Soren Pedersens Hjul, Vogn og Vognredskab og andet mere og bar ind og utiltvungenmodvilligen opbraendte og handlede sig meget slemmere og vaerre end Rytterne, som en ret Skaelm og Landsforraeder og Fjende, og tit og ofte truede han Soren Pedersen med, at han skulde saette Rytterne ud paa ham og fly ham i deres Haender. Og da de red bort, tog Laust Christensen en graa Hest, om var SorenPedersens, og red bort med, som ellers var blevet i Behold, med mange flere Fortraeds- og Skaelmsstykkerhan anrettede og satte Rytterne ud til, saa de ikke kunde vidne saa ilde paa ham, at han jo vaerre havde fortjent. Laust Christensen modte ikke til Gensvar, men Staevningsmaendene havde 9. Marts truffet ham i
Side 223
en Lade i Veslos, saa han havde ikke forladt Egnen Anders Christensen i Holmsogaard (Haverslev S.) Vogn Christensen i Holmso samt 23 andre Maend og 3 Kvinder vidnede, at Laust Sorense n, som tjente Karen Pedersdatter i Holmsogaard, frivilligt og godvilligtgav sig i Svenskens Tjeneste til de Ryttere, som laa i Holmsogaard, og siden han kom til dem, skikkedeog handlede han sig som en Tyv og Skaelm og en ret Landsforraeder og som en umild Tyran, slog og drog de fattige Folk i Husene og gjorde Fjenderne Anslag og viste dem alt det, han vidste de ejede og havde, og langt mere han sagde for dem, end han vidste Skel og Ret til, og selv opstak og opledte, hvad de fattige Folk havde skjult for Fjenderne, og nedgravede,nedbrod og sonderslog og huggede Borde, Baenke, Panel og andet Husgeraad, udslog deres Vinduerog gjorde al den Skade og Fortrsed, han i nogen Maade kunde gore, og intet skottede om, hvad eller hvor meget han rovede og tog fra de fattige Folk, og viste Rytterne det andet, som var beholden, indtil han fik skilt dem ved al deres Formue. Saa ingen noksom kan fuldsige hans skselmske Gerninger og ugudelige tyranniske Levned og Bedrift paa Vej og Sti, i Mark og Kaer, hvor han for frem, nedrendte, slog og tarsk alle dem, ham forekom, og jagede Christen Nielsen i Holmsogaard med Hustru, Born og Folk fra Hus og Hjem og siden med Rytterne opsogte Anders Christensenog bandt og pinte ham og bad, at Rytterne skulde slaa ham Lem fra Lem, for saa viste han dem vel, hvad han havde af Solv og Penge. Siden hentede han Christen Nielsen ind til Karen Pedersdatter og der slog og tarsk, ja og pinte ham mere og vaerre end Fjenderneukristelige og vredlige, saa den fattige Mand siden den Tid aldrig har haft en Helbredsstimd, men ligger paa sin Seng. Yderligere vidnede s, at hverken Vidnerne eller nogen, som kendte Laust Sorensen den Gang, kan give ham saa ondt et Vidne., at han dog havde fortjent det ti Gange vaerre, og det var Synd, at
Side 224
han skulde leve paa Jorden og gaa blandt andre Guds Born. Laust var indstaevnet med Varsel af Viborg Landsting 25. Febr. 1646, men udeblev naturligvis. Laust Sorensen dommes 1. Juni til at lide tilborlig Straf efter kgl. Forordning. Vogn Christensen i Halmso tog samme Dag Tingsvidne om, at Jens Svendsen, fodt i Fjerreslev, havde begivet sig frivilligt til Fjenderne og om, at han have optraadt over for Befolkningen paa samme Maade som Laust Sorensen og navnlig havde rovet fra Vogn Christensen. Jens Svendsen var ogsaa indstaevnet med Varsel af Viborg Landsting 25. Febr. 1646, men udeblev, og 1. Juni domtes han til at lide Straf efter kongelig Forordning. iErlig og velfornemme Mand Jens Pedersen i Bejtrup, Delefoged til Sejlstrup, rejste paa Han H. Ting 23. Marts 1646 paa Lensmanden Sten Billes Vegne Tiltale mod Niels Jensen Roed i Vester Svenstrup (Hjortdal S.) angaaende hans utilborlige Bedrifter »udi den bedrovelige Tid og Fejdes Tilstand mod sine Naeste og Medkristne«. I Folge Tingsvidne af 19. Jan. 1646 havde Niels Lauridsen Roed i Vester Svenstrup og Niels Laursen s. St. vidnet, at Niels Jensen Roed 20. Okt. 1645, da Niels Laursen vilde jage Niels Roeds to gamle 0g af sin Kaalhave, havde truet ham med en Langbosse og havde sagt: »Lader du ikke mine 0g gaa, da skal jeg taende under dig, saa at Djasvelen skal fare i dig,« og saa skod Niels Roed efter ham, og da han saa, at han ikke ramte, raabte han til sin Datter, at hun skulde give ham hans Fork, men saa 10b Niels Laursen hjem. Oluf Madsen i Torup og flere Vidner udtalte, at de tit og ofte i denne Fejdetid horte, at Niels Jensen Roed sagde til Oluf Madsen, at han havde nogle af Kirkens (Hjortdal) Penge, dem skulde han laegge fra sig til Svensken, ellers skulde Niels Roed »fly ham pint saa lang som en Bjaslke i et Hus«. Niels Nielsen i Nortorup (Hjortdal S.) med flere vidnede,at
Side 225
ren,atOluf Madsen havde to Langbosser, en Musket og et Par Pistoler samt en bred Kaarde, det skulde Rytteren lade ham laegge fra sig eller fore ham til Obersten; Oluf Madsen havde flere Gange maattet kobe sig fra Niels Roed med Penge. Niels Nielsen og flere vidnede endvidere, at Niels Roed havde sat Rytterenud paa Niels Nielsen for en Sadel og et Saet Solvknapper,saa Niels Nielsen maatte frikobe sig med en Hat til 2 Daler, et Vserge til 3 Daler og 1 Par store Solvhsegter, ellers vilde Rytteren have fort ham til Kvartermesteren paa Oksholm. Noget for Fruedag 1644 var Niels Roed kommet ind i Niels Nielsens Lade med en Slagel og havde forlangt en Daler af Margrete Olufsdatter, ellers skulde han slaa »din forbandede Hore og Taeve« saaledes, at hun aldrig skulde g0 mere, og saa maatte hun give ham 1 Slettedaler for sin Moster og 1 for sig selv for at faa Fred. Maren Pedersdatteri Svenstrup havde et rodt Skort, som Niels Roed pav Rytteren Anvisning paa. I Maj 1644 havde Niels Roed taget en engelsk Kvindekappe fra Laust Thomsens Hus i Svenstrup, og kort Tid efter havde et Vidne set, at Niels Roed solgte to Kvindekapper paa Stranden til »Bagirne« (o: Norbagger, som med »Bageskuder« kom til Kysten for at handle). Hos Laust Thomsen havde Niels Jensen Roed ogsaa taget en Oksehud og i det hele ovet flere Skaelmsstreger, pryglet Folk og molesteret deres Huse ved at slaa Vinduerneud og skyde gennem Dorene. Niels Roed modte ikke paa Tinget til Gensvar, og 26. Okt. 1646 stod Ridefogden til Sejlstrup Henrik Blok paa Tinget og paa Lensmanden Sten Billes Vegne begaerede Dom over Niels Jensen Roed 1 Vester Svenstrup for hans utilborlige Bedrifter i den bedrovelige Tid og Fejdes Tilstand. Han blev domt til at straffes paa Kroppen paa Bremerholm i 10 Aar. Der haves dog ogsaa Eksempler paa, at unge Menneskerblev
Side 226
Serreslev 14. Juli 1653 paa Jerslev Herreds Ting Stokkenaevnsvidne af 24 Msend, at det var dem vitterligt,at hans Son Anders Jense n1)n1) gik i AalborgLatinskole, da Svenskerne gjorde Indfald, og han blev taget fra Skolen af Svenskerne mod sin Vilje, idet han blev fanget i Slaget for Sundby (o: 18. Jan. 1644, da Svenskerne gik over Isen og slog Vendelboerne ved Norre Sundby). Svenskerne tog ham med til Jerslev, hvor han var hos en Kornet, saa laenge Fjenden opholdtsig her i Landet, men han gav ikke Fjenderne Anvisning paa nogen og ej heller gav han dem nogen Underretning, men talte sine Landsmaends Sag og hjalp dem til Rette, og han havde altid forholdt sig aerligt, kristeligt og vel. Under Svenskernes Ophold heroppe havde Oberst-10jtnant Zoge Overkommandoen i Han Herred. Han residerede paa Oxholm, og Krigsydelsen erlagdes gennem Sognepraesterne til ham. Han synes at have vaeret en meget beleven Mand, og et Brev fra ham til Herredsprovsten Melchior Gertsen v. Achen i Haverslev begynder: Kiere Hr. Melchior. Gud give Eder en god Dag! og er helt igennem holdt i en venskabelig Tone.2) 1) Antagelig Student fra Aalborg 1654. 2) Han H. Tgb. 2. Marts 1646. |