Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 1 (1932 - 1934) –

Stenen i grønnen Dal. (D. R. M. Nr. 10.)

Af August F. Schmidt

Et saerligt lsererigt og beromt Eksempel pa, hvorledes Runeindskrifter i gammel Tid gav Anledning til allehande Gisninger og ejendommelige Fortolkninger findes knyttet til Runestenen i Sonder-Vinge Sogn (Middelsom Herred) mellem Viborg og Randers. Runestenen har nu sin Plads et mindre passende Sted i Herregarden Ulstrups Havedige.

Om denne Runesten meddeler Ole Worm1), at han i Slutningen af et Handskrift (hvilket siges ikke) har fundet folgende Optegnelse: »Armo Domini 1503 drog M. Jens Christoffersen, Canich udi Ribe fra Viborg oc til Randers. Da fant hand udi en Dall, som kaldes Grondal, disse effterskreffne Ord udhugget i en Steen med kaaber Bogstaffue:

Kircker skulde bliffue til Fangetorn

oc Skalcke skulle trifuis,

oc Eldinge [o: Edlinge] fordriffuis,

oc Danske Mend wgieffue,

oc fange Tydske Sseder,

oc Hserremend skulle bliffue Kiobmend,

oc Praester til Bonder oc Bonder til Widunder«.


1) Monumenta Danica 1650, 309.

Side 228

Denne Spadom om Danmarks Fremtid havde bade Rasmus Glad (Erasmus Lsetus) og Anders Sorensen Vedel omtalt for Ole Worms Tid.

Vedel (f. 1542) optegnede uden Skygge af Tvivl i
sit Hjaerte Ulstrupstenens Indskrift som salydende:

»Trell skall fange magt
och edelt bliffue foract;
Prest skall bliffue wunder1)
och Bunder til wunder;
Dansk skall fange tydskes seed.
Men wae dig Danmarck derwid;
och end staar stenen i gronnen dall«.2

Allerede i 1560 havde Rasmus Glad gjort »Stenen i den gronne Dal« og dens Spadom til Genstand for digterisk Behandling i den femte ecloga (»Myrmix«) af sine Bucolica, hvorved Grondalsstenen blev den f 0 r st e Runesten, som naevnes i Litteraturen. Hans Christensen Sthen har ogsa kendt »Indskriften« fra Ulstrup, hvilket fremgar af Vers 2755—66 i hans Skuespil »Kortvending«, der uden Tvivl er opfort i Helsingor mellem 1565 og 1574.

I Ole Worms Tid fandtes ikke mere nogen Sten i
G r 0 n d a 1, en Dal i Ulstrup Skov, derimod henla pa
Ulstrup Mark en stor Runesten, som man dengang


1) Fejl for Bunder.

2) Verset findes i en haandskreven Notits (vistnok fra 1588), og er af O. F. We gene r meddelt efter det Vedelske Haandskrift Nr. 826 (Gl. kgl. Saml., Kgl. Bibliotek); se Wegener: Historiske Bfterretninger om Anders Sorensen Vedel 1846, 164 og 1851, 158; jfr. Carl S. Petersen: Den danske Litteratur fra Folkevandringstiden indtil Holberg 1929, 564. Hos Resen VI, 114 nsevnes Spaadommen ogsaa; findes i Gl. Kgl. Saml. 790 Fol., S. 100 (aftrykt i Skivebogen 1924, 64).

Side 229

sagde var flyttet fra Grondal. Worm og efter ham senere Forskere har derfor kaldt Stenen G r 0 n d a 1 sstenen.Dens Indskrift, der er staerkt medtaget, er forst lsest af L. F. A. Wi m m e r. Den lyder oversat til Nutidsdansk: »Tord rejste denne Sten efter sine Skippere OSomaend«) Tore og Tove*.1)

I Tidens Lob er der blevet skrevet adskilligt om Grondalsstenen. Forskellige Steder findes Verset om Danmarks Fremtid citeret2); ja, der skal, efter hvad Jeppe Aakjaer engang har meddelt mig, endog op imod vor Tid pa Julius Strandbergs Forlag vsere skrevet en Folkebog om den. I Ulstrupegnen har man ogsa vidst noget om den maerkelige Indskrift. En gammel Mand, der boede i Hojbjaerg Sogn, citerede den i folgende Form til Evald Tang Kristensen:

s>iEdlingen fordrives
og Skalken trives
Prsestegaarde skal blive til Kobmandsgaarde
og Kirker til Fangetaarne.3)

Den gamle Mand fojer til sit Brudstykke af »Indskriften« folgende Bemaerkning: »Deter jo en Spaadom om, hvordan det skal komme til at gaa i de sidste Tider, naar Verdens Ende naermer sig.«

Grondalsstenen og dens Spadom hair ogsa vaeret gjort til Genstand for et trykt Foredrag af den i sin Tid kendte Praest M. Mork-Hansen: »En gammel Spaadom«4), ligesom Verset ogsa er blevet benyttet


1) DRM 11, Nr. 10.

2) Se Eksempler i DRM 11, 82. Skivebogen 1924, 64. Jeppe Aakjser: Af min Hjemstavns Saga 1919, 96. Langs Karupaaens Bred 1929, 10 f.

3) Jyske Folkeminder VI, Nr. 101.

4) Jfr. Evald Tang Kristensen: Danske Sagn 11, S. 346.

Side 230

symbolsk iJorgenßukdahls litteraturhistoriske
Vajrk: »Dansk national Kunst« 1929, S. 34, 43, 440.2)

Ole Worm, som i Monumenta Danica aftrykker Laetus' Vers, gor opmaerksom pa, at et ganske lignende Vers er knyttet til en stor Sten i »gronan Dal« i Jaemtland. Worm har lsest herom i Messenii Specula Sueciae, trykt 1612. Indskriften skulde vaere udhugget »gothicis literis« af Helsingalands Apostel Stefan (Hellig Staff en) pa Erik Stenkilsons Tid og meddeles af Messenius i latinsk Oversaettelse. Pa Svensk lyder Indskriften saledes:

»Nar svenske man taga utlandske sedei
Kyrkor och kloster rifvas neder
An star stenen i gronen dal
Nar skalkar och bofvar trifvas
Och arlige man fordrifvas
An star stenen i gronan dal
Nar prester varda bonder
Och bonderna varda vidunder
Da ligger stenen i gronan dal.«

Messenius fojer til, at iErkebiskop Laurentius Petri, da han horte, at Stenen var falden omkuld, »sagz strax vara dit rest och sadant uthskrefvet«, hvorefter en Prsest, Jesper Marcusson, digtede en Vise om Sagen, »hvilken sang Svea och Gota inbyggiare annu i thenna dag, icke utan stort forunder, uti sina samqvam sjunga.«

Da Ole Worm havde laest dette, gjorde han sig store
Anstrengelser for at fa naermere Oplysninger om den


2) Jfr. min Artikel: En gammel Spaadom (i „Fyns Venstreblad" 5. April 1930).

Side 231

jaemtlandske Sten; men de forte ikke til noget Resultat,da
ingen i Jsemtland kunde finde Stenen. I 1631
skriver Messenius (Schondia illustrata, Tom 12), at
Indskriften sandsynligvis er frit opdigtet, da hverken
Olaus Magnus eller Johannes Magnus liar hort Tale
om den, og Sproget er aldeles nyt. I Tom 13 siger han
rent ud, at det, Jesper Marcusson har fundet i
bispens Bibliotek, var en af Katolikkerne i Striden
mod Lutheranerne opfunden Spadom, der var bleven
— i al Hemmelighed — spredt rundt i Landet og lagt
i Hellig Staffens Mund, og som siden al: Hr. Jesper i
ny Omskrivning blev benyttet i Liturgistriden mod
Katolikkerne. Messenius fojer til, at dette er sa meget
troligere, da Stenen, ofte eftersogt, ikke nogensinde
har kunnet findes, ikke engang i Undersakers Sogn,
hvor Grondal ligger.1)

Stenen findes nu godt nok, men ikke i Undersakers Sogn, derimod i dettes Anneks Are. Her er Stenen endnu at se (den blev fotograferet 1925 af Thor Hogdahl2) naer den norske Grsense ved Skurdalsporten. Ogsa den jaemtlandske Grondalssten, der er bleven antaget for Runesten, fordi der pa den er nogle Streger, der dog ikke ved selv en loselig Betragtning kan ligne Runer, er der en hel lille Litteratur om.

Her skal man imidlertid ikke komme naermere ind pa de forskellige Anskuelser, der i Tidens Lob er gjort gseldende angaende Forstaelsen af den jsemtlandske »Indskrift«.3) Sandheden om den er vel., at den er et


1) Harald Wieselgren: Om Stenen i Gronan Dal (Ymer 1889, 60f.).

2) Se Tidsskrift for Hembygdsvard 1929, 94 ff.

3) Den er bl. a. blevet antaget, som allerede nsevnt af Messenius, for et katolsk Propagandavers benyttet i Reformationstiden mod den lutherske Lrere; Spaadommen skulde vsere en af He Ilig Broder Staffens Profetier o. a. in. (se Litt. hos Wimmer, Wieselgren i Ymer 1889 og L. Daae: Norske Helgener 1879, 221 ff.).

Side 232

L a n fra den danske Spadom knyttet til Stenen i gronnenDal ved Ulstrup. Den danske »Indskrift« turde vaere den oprindelige, medens den svenske Formuleringer kommet til senere, samtidig med at en Forvekslingmellem de to Lokaliteter Grondal i Jylland og i Jaemtland jo var meget naerliggende — og som naturligvis er Forudsaetningen for Stedfsestelsen af Verset fra Ulstrup til »gronan Dal« i Jaemtland.

Som en Spadom om fremtidige forvendte Tider har den i Vers udformede Profeti haft let ved at vinde alles ore og huskes. Og i Lighed med andre sadanne Folkeminder, hvis Indhold var lethuskeligt og derfor i sig havde Betingelserne for at kunne spredes viden om Lande, er de udmaerkede Spadomslinjer bleven kendt af store Dele af Befolkningen bade i Danmark og i Sverige, og bleven benyttet af Digterne. Nar Spadommen, sa vidt vi nu kan folge Emnet, forst er bleven knyttet til en Runesten, har dette sin Arsag i, at man i gammel Tid ofte dannede sig hojst fantastiske Fortaellinger om Indholdet af de uforstaelige Runeindskrifter. Grondalsverset er et grumme karakteristisk Udslag af sadanne Fortaellinger, og dets Indhold er blot en af de mange Spadomme om Fremtiden, som i gamle Dage verserede blandt Folk.

»Stenen i gronan Dal« i Jaemtland findes som naevnt ved Skurdalsporten. Her er et Fjeldpas, Skurdalssoen ligger mod Nord, og fra den 839 m hoje Skurdalshojde i Syd er der en vid Udsigt over Jaemtland, Haerjedalenog Norge. Disse stedlige Forhold mener den svenske Forsker, Dr. William Anderson, er et Bevis pa, at her har vaeret en Kultplads, hvor den berommelige Sten har vaeret Midtpunktet. William Anderson antager den for at vaere en »varldspelare« (altsa en Irminsul, universalis columna). Han har

Side 233

ogsa samme Mening oin Stenen ved Ulstrup og om et 10 Fod langt Kalkstensklippestykke med Indskrift fra det 17. Arhundrede, der ligger over en Blindarkade i den nordre Stadsmur i Visby.1)

Jeg stiller mig hojst tvivlende overfor Formodningen om i »Grondalsstenene« at se Verdenssojler. Stenen ved Ulstrup kan der nu slet ikke vsere Tale om i denne Forbindelse; dertil er den altfor lav, og de omtalte to svenske Sten er ogsa for sma til, at de kunde blive betragtede som Verdensstotter. Sachsernes Irminsul har sikkert vseret en stor Traestamme, og Verdensstotten mellem Helligstenene (Solfarkappar) ved Porsangerfjord i Finmarken rager ogsa liojt op i Luften.

Derimod er der jo intet til Hinder for at tro, at de omtalte Stene kan have vseret Blotstene eller pa anden Made hort til Udstyret i en gammelnordisk Helligdom. Derom ved vi intet med Sikkerhed, ligesom vi ej heller ved nogetsomhelst om, hvor meget seldre end fra 1503 Grondalsverset er, eller hvorfor det lige netop blev til Runestenen i Grondal, Spadommen blev stedfaestet. Stednavnet Grondal (gronnen Dal) i det af A. S. Vedel opnoterede Vers giver os dog Lov til at formode, at Versets Digter har vaeret fra Ulstrupegnen. Han har kendt bade Stedsbetegnelsen og Runestenen. Og Spadommen, som den gamle faedrelandssindede Digter er Ophavet til, har vist sig mere levedygtig end de allerfleste af den Slags Udtalelser om Fremtiden.


1) William Anderson: Aisg&rd, Bddans Paradis och andra Kultplatser i sydsvenska Bygder 1931, 41 f.