Oltidsagre

I nservaerende Tidsskrift, Bd. I, Hefte 1, p. 46 o. f. har Hr. N. Overgaard udtalt sig om mine Undersogelser af gamle, forladte Agerfelter i jydske Heder. Desvserre viser hans Udtalelser, at han ikke kender mine offentliggjorte Arbejder om Emnet. End ikke den af ham citerede Afhandling i »Naturens Verden« 1930 kan han antages at have lsest, da han aabenbart er uvidende om vsesentlige Dele af dens Indhold. Deter af Betydning for mine Undersogelser, at Lseserne af »Jyske Samlinger« ikke bibringes ganske fejlagtige Forestillinger om mit Arbejde og dets Resultater; jeg vil derfor gerne have Lov at fremsaette folgende Bemaerkninger.

Naar Hr. Overgaard beklager, at det ikke er muligt af min Fremstilling at se, »hvorledes Jorden er beskaffeni de forskellige der omtalte Digevoldinger«, da viser denne Udtalelse klart, at han ikke har lsest p. 348^—49 i min citerede Afhandling, hvor jeg omtalte Dr. Knud Jessens og mine Jordbundsundersogelser. P. 349 gengiverjeg et Profil af en Digevolding paa Gundersted Hede og skriver: »Dette Profiler typisk for Digevoldingernei det nordvestlige Himmerland .... Da Digevoldingerneopfortes, var de paagaeldende Arealer altsaaikke lynggroede. Den Podsolering, vi finder, er aabenbart yngre end Digevoldingerne. Deter endog

sandsynligt, at Markerne allerede var under Kultur,
da Digevoldingerne blev til; thi disse bestaar af gammelKulturjord,

Det af Hr. Overgaard anforte Eksempel fra Randbol Hede, hvor nogle Digevoldinger er opforte af Lyngtorv, er ganske utypisk. Deter ikke lykkedes mig at fremdrage et eneste andet Tilfselde med Lyngtorvsvolde. Jeg har baade i min Artikel »Gamle Agre« (Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1931) og i min Afhandling »Prehistoric fields in Jylland« (Acta Archaeologica, vol. 11, 1931) udtrykkelig gjort opmaerksom paa dette Forhold. Randbol-Digevoldingernes Dannelsesmaade er utypisk; thi i alle andre undersogte Tilfaelde har Digevoldingerne oprindelig bestaaet af Muldjord. Dertil kommer, at Digevoldingerne paa Randbol Hede er usaedvanlig smalle og de indrammede Felter smaa og faa og aldrig synes at have hort til noget stort System — medens alle andre kendte Forekomster synes at vsere Rester af ret store Agersystemer. Jeg har derfor p. 126 i min sidstnsevnte Afhandling advaret mod at slutte nogetsomhelst om Digevoldingernes Tilblivelse i Almindelighed udfra Forekomsten paa Randbol Hede.

Deter altsaa i enhver Henseende misvisende at anvendeRandbol Forekomsten som almindeligt Eksempel. Det typiske er, at Digevold-Agrene ligger paa gammel Skovbund, ganske vist paa let, sandet Jord. Dette har jeg allerede fremfort p. 363 i »Naturens Verden« 1930. Efter at Markerne var opgivne, er de blevet erobrede af Lyngen. Men der kan godt have ligget et Tidsrum imellem Markens Opgivelse og Lyngens Indvandring. I et Tilfaelde, nemlig ved Favrholt i Albaek Sogn i Vendsyssel,er det lykkedes mig at paavise, at de opgivne Agre forst er blevet erobrede af Skoven, og langt senere er Skoven veget for Heden. Derimod horer det til Undtagelserne,at

tagelserne,atDigevoldingerne er anlagte paa Hedejord;bortset fra Randbol-Forekomsten kender jeg kun tre Eksempler, hvor der kan paavises en Aldannelse aeldre end Digevoldingerne. Et af disse Eksempler har jeg behandlet i »Prehistoric fields in Jylland«, nemlig Forekomsten i Asdal og Uggerby Sogne i Hjorring Amt; her har man i forromersk Jernalder dyrket et Overgangsomraademellem Skov og Hede. Ogsaa paa Fly Hede, syd for Skive, ligger Digevoldingerne paa gammel Hede, men langs Randen af Svanso Mose, hvor der enganghar staaet Skov. Et tredie Tilfaelde er en lille Forekomstsyd for Egvad Kirke. I alle andre af mig ved Gravning undersogte Tilfaelde — og deres Tal er stort — er Digevoldingerne i k k e anlagte paa gammel Hede.

De Mennesker, som har frembragt Digevoldingerne, har altsaa foretrukket Skovland — men de har dog ikke helt undgaaet Heden. Selve Graensezonen mellem Skov og Hede — »den brudte Skov«, som Professor Knud Jessen har udtrykt sig — synes at have ovet en Tiltrsekning. Naar selv saa daarlig Jord som den paa Randbol Hede har kunnet vaere Genstand for Dyrkning, haenger dette sikkert sammen med, at den midtjydske »Haervej« eller «Oksevej« forer over denne Hede, tact forbi de gamle Agerfelter. Jeg har allerede i »Naturens Verden« 1930, p. 350^—51, gjort opmaerksom paa dette Forhold.

Deter ikke usandsynligt, at de jydske Bonder i aeldre Jernalder anvendte Godning. Storbritannien besad i den keltiske Tid et veludviklet Agerbrug med en Agerinddelingganske lignende den, hvorom de jydske Digevoldingerbaerer Vidne. I de seneste Aar har de engelskeArkaeologer Crawford og Curwen gjort de britiske Oldtidsagre — som har stor Lighed med vore jydske — til Genstand for et intensivt Studium. Deter lykkedes

at datere de britiske Oldtidsagre til seldre Jernalder — dette Ager-System synes i England at vsere kommet i Brug ved Jernalderens Begyndelse og at have eksisteret indtil den angelsachsiske Erobring. (Mine Dateringer af visse jydske Oldtidsagre til forromersk Jernalder er foregaaet uafhsengigt af de britiske Undersogelser, for disse endnu var mig bekendt). Fra klassiske Forfattereved vi, at der i Storbritannien frembragtes en Maengde Korn. Plinius omtaler Brugen af Mergling hos de gamle Briter; de synes ogsaa at have kendt Brugen af Aske som Godning. (Jfr. f. Eks. E. Cecil Curwen: Prehistoric agriculture in Britain. Antiquity 1927, p. 286—87.)

Det kan tilfojes, at Digevolding-Agre nu ogsaa kendes fra Holland. Denne Ager-Type er endogsaa naaet til Island; de saakaldte »Linakrer« nser del gamle Bergthorshvoll har ganske samme Karakter som vore jydske Oldtidsagre, hvilket jeg ved Selvsyn har overbevist mig om i dette Efteraar.

Efter at have gennemvandret de fleste jydske Hede- Egne foler jeg mig overtydet om, at det meste af Jyllands Hedeareal var uden noget intensivt, stadigt Agerbrug i Oldtiden. De mange forladte Oldtidsagre ligger for Storstedelen paa gammelt Skovland, der senere er erobret af Lyngen; kun i ganske faa Tilfselde har Jernalderens Bonder drevet intensivt Agerbrug paa Hedejord.

Heraf folger dog ikke med Nodvendighed, at Heden var ligesaa betydningslos for Landbruget under Bronzealderenog den yngre Stenalder. Bronzealderens og den yngre Stenalders Marker er meget vanskeligere at paaviseend Jernalderens; de havde nemlig ingen Agerrener,hverken Voldinger eller Furer. De har kun efterladtsig afsamlede Stendynger — og saadanne har ogsaasenere

saasenerePerioders Dyrkning frembragt. I det hele taget har vi intetsomhelst Bevis for, at det Agerbrug, der dreves her i Bronzealderen og den yngre Stenalder, havde en permanent Karakter. Al Sandsynlighed taler for, at Bronzealderens og den yngre Stenalders Jordbrugeredrev Svedjebrug og altsaa flyttede deres Dyrkningfra Sted til Sted. Som en Rest af denne seldgamle og over det meste af Jorden paaviste Dyrkningsform har jeg betragtet det gammeldags, ekstensive Hedeagerbrug.Til Svedjebrug vilde Skovens Randzone og selve Hederne egne sig fortrinligt. Selv om jeg altsaa foler mig overtydet om, at Jyllands Heder for Storstedelen var ret ode og übenyttede under Jernalderen, d. v. s. i Digevolding-Agrenes Tid, er jeg ingenlunde saa sikker paa, at ikke det aeldre, mere ekstensive og omflyttende Agerbrug netop i Hederne fandt gode Betingelser. Jeg er derfor heller ikke sikker paa, at Stenalders- og Bronzealders-Gravhojeneanlagdes synderlig langt borte fra den af Agerdyrkerne benyttede Jord.

Paa den anden Side kan der fremfores arkaeologiske Grunde til Stotte for den Antagelse, at Jyderne i Oldtiden begravede deres Dode paa udyrket Mark. Deter et gammelkendt Forhold, at mange Stenalders- og Bronzealders-Gravhoje ligger paa gammel übrudt Hede og er opforte af Lyngtorv. Under forromersk Jernalder har man undertiden begravet sine Dode i selve Udkanten af den dyrkede Mark; jeg har paavist flere saadanne Tilfaelde. I Asdal og Uggerby, Hjorring Amt, lykkedes det mig at paavise en forromersk Boplads, liggende i Sydranden af et Digevolding-Omraade; og tset nord for Digevolding-Agrene, i et ode Klitterraen, laa de tilsvarende

Sandsynligheden taler for, at Gravhojene paa de jydskeHeder
ligger i Udkanten af Bygderne, som en Randbraemmeud

braemmeudmod odernarken. Men indtil videre finderjeg ingen Grund til at antage nogen betydelig Afstand mellem Gravhojene og de tilsvarende Boliger og Marker. Sporgsmaalet om Forholdet mellem Gravpladsog Bolig kan ikke loses apriorisk. Der krseves hertilnye Bopladsundersogelser. Endnu ved vi saare lidet om den yngre Stenalders og Bronzealders Bopladser.

— Hr. N. Overgaard burde have vaerdiget de Forfattere, han angriber, en lidt omhyggeligere Gennemlaesning. Han vilde da have opdaget, at Svaelget mellem Arkaeologer og fornuftige Mennesker ikke er afgrundsdybt.