I Aaret 1934 oplever vi Hundredaarsdagen for Udstedelsen af de endelige Forordninger om de danske Provinsialstaenders Indretning. Forordningen udstedtes 15. Maj 1834. Ligeledes bliver det hundrede Aar siden de forste Staendervalgs Afholdelse. De fandt Sted fra Begyndelsen af September 1834 til omkring Nytaar 1835.

Allerede 3 Aar for, 28. Maj 1831, var der udkommen en kgl. Anordning, hvori Stsenderforfatningens Indforelse bebudedes; men Kong Frederik den Sjette og hans Maend forhastede sig ikke. Og det kan heller ikke naegtes, at det var et omfattende Arbejde, der laa forud for Forordningen af 1834. Denne er et stort Lovgivningsvaerk, bestaaende af 4 Forordninger, en for hver af de 4 Forsamlinger i ostifterne, Norrejylland, Slesvig og Holsten. De to forste er dog omtrent ens, ligesom de to sidste i alt vaesentligt falder sammen. Hver Forordning indeholder over 80 Paragraffer, hvoraf mange er meget lange.

Norrejyllands Staenderforsamling bestod af 55 Medlemmer, nemlig 7 kongevalgte, 14 valgt af Kobstaederne, 12 valgt af Godsejerne eller, som de kaldtes, Saedegaardsejerne og 22 valgt af de mindre Landejendomsbesiddere. Den samledes i Viborg hvert andet Aar fra 1836 til 1848, ialt 7 Gange. — I det folgende skal fortaelles om Valgene og gives nogle Oplysninger om de Maend, der modte i Viborg som Staenderdeputerede.

Valgene i Sædegaardsejernes Valgklasse.

Paragraffen om Valgret og Valgbarhed for denne
Vaelgerafdeling lyder saaledes:

»I det Valg af Deputerede, som Vi have bevilget Saedegaardsejerne, deltage ikke blot de, som eje Saedegaarde, der endnu have komplet Bondergods, men ogsaa Ejerne af saadanne Saedegaarde, hvorfra det til deres Komplettering horende Bondergods er bleven afhaendet, naar dette er sket enten med Reservation af Herligheden og ellers under de i Forordningen af 13. Maj 1769 § 2 foreskrevne Betingelser, eller og komplette Saedegaardes Rettigheder ved saer Bevilling ere blevne forbeholdne, dog i det sidste Tilfaelde kun, naar ikke selve Hovedgaarden er bleven udparcelleret eller dog i alt Fald 25 Tdr. Hartkorn for Hovedgaardstakst er blevne tilbage. — I denne Valgklasse giver enhver Ejendom, som hjemler Valgret, ogsaa Valgbarhed.*

Norrejylland var ved disse Valg delt i 3 Distrikter, som hver valgte 4 Deputerede og 4 Suppleanter. 1. Distrikt bestod af Aarhus Stift (med Valgsted i Aarhus), 2. Distrikt omfattede Aalborg Stift og den under Viborg Stift horende Del af Aalborg Amt (Valgsted Aalborg) og 3. Distrikt den ovrige Del af Viborg Stift samt Ribe Stift (Valgsted Viborg). For at have Valgret skulde man bl. a. vaere fyldt 25 Aar, medens ingen var valgbar, for han var fyldt 30.

Valgene i Aarhus Stiff.

Stiftamtmand Rosenorn udnsevntes til Valgdirektor for det forste Valg. Det var en ret besvjerlig Historie at faa Valglisterne i Stand; det tog flere Maaneder. Den 15. November 1834 foretoges selve Valget. Man faar et godt Indblik i, hvem der ejede Jyllands store Hartkorn, naar man folger disse Valg. Der var 45 Vaelgere i Distriktet, men kun 32 afgav deres Stemme.

Som Deputerede valgtes Godsejer Johannes Friis til Lyngbygaard med 25 St., Major Carl August Rudolf von Oppe n-S childen til Clausholm med 24, Prokurator M. B. Nyegaard til Stenalt med 22 og Prokurator C. P. R. Ingerslev til Rugaard ligeledes med 22.

Suppleanter blev Kammerherre, Baron Jens Carl Kra g-J ue 1-V in d-A renfeldt til Stensballegaard med 21, Kammerherre F. Arenstorff til Overgaard med 21, Kammerjunker J. C. Mylius til Estruplund med 17 og Baron Giildencrone til Vilhelmsborg med 16 St.

Nsermest efter de valgte fulgte i Stemmetal Kaptain Gert de Lichtenberg til Bidstrup, Major C. M. Voss til Rodstenseje, Generalkrigskommissaer C. F. Becker til Tirsbaek og Proprietaer Frits Emil Koch til ostergaard.

Den forste Suppleant, Baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt,frasagde sig straks Valget, og i Foraaret 1836 meddelte den 2. Deputerede, Major Oppen-Schilden, »at han finder sig foranlediget til at renoncere paa sin Plads i den nu forestaaende Stsenderforsamling*. Aarsagenhertil kendes ikke, maaske var det en Folge af hans tyske Herkomst; thi han var endnu en ung Mand (f. 1792, dod 1872). Han var allerede preussisk Major og Godsbesidder, da han 1819 tilgiftede sig Clausholm, og forst 1832 blev han optaget i den danske Adelsstand.

1859 arvede hans Hustru store Godser i Holsten, og han flyttede da dertil og afhondede Glausholm. Han har dog sikkert voret en loyal Mand mod Danmark; thi hans Son, der dode paa Haseldorf i Holsten 1896, gik med i Krigen 1864 paa dansk Side og regnedes for Danskhedens sidste Forpost i Holsten.

Da Staenderforsamlingen aabnedes i Viborg 11. April 1836, modte de 3 Deputerede Friis, Nyegaard og Ingerslev samt den 2. Suppleant Kammerherre Arenstorff. Den kgl. Kommissarius Anders Sandoe orsted klagede over Ingerslevs Valg; denne havde solgt sin Ejendom Rugaard og kobt Marselisborg i Stedet for, men Skodet var endnu ikke udfordiget. Efter laengere Forhandling blev hans Valg dog godkendt med 42 St. mod 11. — I Samlingen 1838 modte atter Friis og Arenstorff, men baade Nyegaard og Ingerslev havde Forfald. Derfor modte de to Suppleanter Mylius og Giildencrone i denne Samling. 1840 modte de samme fire som i 1836.

Det 2. Stondervalg i Distriktet foregik 13. Januar 1841. Der var 46 valgberettigede, men ved Valget stemte kun 21. Valget fik folgende Udfald: Ingerslev, Friis og Nyegaard genvalgtes som Deputerede med henholdsvis 20, 19 og 17 St. Nyvalgt blev Baron G. Rosenkrantz til Sophiendal med 15. Som Suppleanter valgtes Kaptain J. K r i e g e r til Vosnosgaard med 14, Proprietor M. Schjott til Rugaard med 14, Arenstorff med 11 og Giildencrone med 8 St. En Raekke spredte Stemmer blev afgivet paa folgende: Proprietor A. Th. Schiitte til Bygholm, Kammerherre Benzon til Lonborggaard, Proprietor Koch til ostergaard, Major H. A. Juel til Villestrup, Proprietor Rasmus Schmidt til Mollerup, Major N. R. Holstein-Rathlou til Rantzausgave, M. Liittichau til Store Grundet og Agent Nikolaj Nyholm til Skaarupgaard.

Man skulde tro, at der mellem de 8 Deputerede og Suppleanter let maatte vaere 4, som var disponible til at mode i Staenderforsamlingen; men alligevel viste det sig, at Distriktet kun kunde sende 3 i 1842. Nyegaard havde solgt Stenalt og var ikke lsengere valgbar. Baron Rosenkrantz kunde ikke mode, I'ordi han var konstitueret som Stiftamtmand. Krieger var udnaevnt til kongevalgt Deputeret, og Arenstorff og Giildencrone var syge.

Kun Friis, Ingerslev og Schjott gav Mode, og disse
3 modte ogsaa 1844 og 46 sammen med Rosenkrantz.

Det sidste Valg i Distriktet fandt Steel 17. Februar
1847. Vaelgernes Antal var da steget til 55, hvoraf 31
stemte.

Som Deputerede genvalgtes Ingerslev med 28 St. og nyvalgtes Kommandor Krieger til Vosnsesgaard med 23, Prokurator T. C. Dahl, Moesgaard, med 22 og Kammerherre Holger Chr. Reedtz til Palsgaard med 21. Til Suppleanter valgtes Kaptain A. V. D i n e s e n til Katholm med 21, Cand. jur., Jagtjunker Frederik de Lichtenbergtil Lojstrup med 21, Kammerraad, Proprietor Jacob Andreas Glud til Jensgaard med 17 og Oberstlojtnant H. A. Juel til Villestrup med 17 St. Desuden stemtes paa M. J. B. Schjott til Rugaard, A. Th. Schiitte til Bygholm, Proprietaer Carl Gerhard de Lichtenberg til Hessel, Baron H. Rosenkrantz til Rosenholm, Fabrikant J. Bruun til Friisholt, Baron Rosenkrantz til Sophiendal, Proprietaer F. E. Koch til ostergaard og Proprietaer Th. Carstensen til Ryomgaard.

Da Viborg Staenderforsamling sammentraadte sidste Gang 1848, var der ligesom i 1842 kun 3 Repraesentanterfor Aarhus Stifts Godsejere, neinlig Ingerslev, Krieger og Dahl. Den 4. Deputerede, den senere UdenrigsministerH.

rigsministerH.C. Reedtz, opholdt sig paa dette Tidspunkti London i diplomatisk Sendelse; men da han ikke havde givet Meddelelse ora, at han ikke kunde mode i Viborg, havde Kommissarius ingen Suppleant indkaldt. Hele Samlingen varede kun i 11 Dage.

Om de 10 Reprsesentanter, som Aarhus Stifts Ssedegaardsejere
sendte til Viborg Staenderforsamling, folger
her nogle korte biografiske Oplysninger.

Johannes Friis, fodt paa Gedsergaard 1795, var oprindelig Officer, men udtraadte af Krigstjenesten som Ritmester 1827 og kobte Lyngbygaard, som han ejede til 1874. Han var Medlem af de forste 6 Staenderforsamlinger, Landstingsmand 1853^—55 og kongevalgt Landstingsmand 1866—68. Dode 1877. En af hans Sonner var Landbrugsminister Fr. Friis.

Malthe Bruun Nyegaard, fodt i Urlev ved Horsens 1789, dod som Etatsraad 1877, var Prokurator, Ejer af Stenalt 1825^—42 og af Kokkedal ved Horsholm 1843^—64. Som Prokurator vandt han Jens Baggesens Sag mod P. Hjort, der havde beskyldt Baggesen for Plagiat. Han var en trofast Ven af Digteren Ingemann.

Caspar Peter Rothe Ingerslev var Prokurator, men blev Godsejer. Han var fodt i Aarhus 1800, ejede Rugaard 1830^—35 og derefter Marselisborg. Han modte i alle Staenderforsamlinger undtagen 1838. En kort Tid (1853^—54) var han Folketingsmand for Aarhuskredsen, senere Landstingsmand og Rigsraad. Dod 1864. Den kendte Minister H. P. Ingerslev var hans Son og arvede Marselisborg efter ham.

Frederik von Arenstorff, fodt 1777, dod
1844, var Major, Kammerherre og Stamhusbesidder til
Overgaard ved Manager.

Johan Caspar v. Mylius, fodt i Odense 1776,

var en stor Jordegodsbesidder, som ejede omtrent en halv Snes Godser, deriblandt Estruplund ved Randers og Ronningesogaard paa Fyn. Sidstnsevnte fik. han oprettettil Stamhus. Han blev Kammerherre og optaget i Adelsstanden 1840 og dode 1852.

Ove Christian Ludvig Emerens v. Giildencrone, fodt 1799, dod 1863, var Lensbaron til Vilhelmsborg, Hofjsegermester og Kammerherre. Hans Shfigt besad Vilhelmsborg fra 1673 til 1923.

Mads Johannes Buch Sc hj 0 d I: var fodt paa Aunsbjerg ved Viborg 1800 og ejede Rugaard ved Ebeitoft 1835^—56. Han dode i Gentofte som Justitsraad 1866.

Gottlob Emil Georg Frede rik Rosenkrantz, der var fodt 1803 og blev jnridisk Kandidat 1827, var Ejer af Sophiendal ved Skanderborg og Liselund paa Moen; men ved Siden deraf var han en af Landets hojeste Embedsmsend, flere Gange konstitueret Amtmand, fra 1843 Amtmand i Thisted og 1866

—79 Stiftamtmand i Viborg. Som Embedsmand var han en anerkendt Dygtighed, som Politiker satte hans Virksomhed ikke dybere Spor, hverken i Staenderne eller i Rigsraadets Landsting. Han dode paa Sophiendal

Johan Vilhelm Cornelius Krieger, fodt 1788, var Soofficer og havde bl. a. deltaget i Kampen ved Sjsellands Odde 1808. I Aarenes Lob steg han til Kontreadmiral. Fra 1835 ejede han Vosnaesgaard ved Kalovig, og her dode han 1857. Skont valgt til Stsenderdeputeret 1841 udnsevntes han dog kort efter til kongevalgt Medlem og modte som saadan 1842^—46.

Torkild Christian Dahl var ligesom flere
andre baade Embedsmand og Godsejer.. Han var fodt
1807 i Aarhus, hvor Faderen ejede en Molle. 1837 blev

han Overretsprokurator og kobte Aaret efter Moesgaardved Aarhus, som han besad til sin Dod 1872. I det bevogede Aar 1848 var han konstitueret Amtmand i Skanderborg. Senere var han i nogle Aar Departementchefi Indenrigsministeriet og 1858^—68 Stiftamtmandi Aarhus. Som Politiker tilhorte han det nationalliberale Parti. Foruden den korte Virksomhedi Viborg Staender var han Medlem af den grundlovgivendeRigsforsamling, hvor han var Sekretasr i Grundlovsudvalget, et orefuldt, men ogsaa anstrengendeHverv. Senere var han i en Del Aar Medlem af Landstinget og Rigsraadet.

Valgene i Aalborg Stiff m. m

Medens Valgene i Aarhus og Viborg fandt Sted samme Dag, var Valget i Aalborg foregaaet ca. 3 Uger for, den 22. Oktober 1835. I Distriktet var 32 Volgere, og af dem modte 22.

Som Deputeret valgtes Overkrigskommissaer Chr. Christensen til Klarupgaard med 19 St., Auditor R. R o u 1 u n d til Store Restrup og Proprietor Niels Jespersen Glerup til Vang hver med 18 og Proprietaer Poul Tolting til Tanderup i Thy med 16.

Suppleanter blev Baron F. Kra g-J ue 1-V ind- Arenfeldt til Saebygaard med 14, Proprietor J. C. Nyholm til Sohngaardsholm med 12, Landvosenskommissor Rasmus Hoyer til Sejlstrup med 12 og Proprietor Thyge Thygesen til Randrup med 10 St.

Et mindre Antal St. havde Proprietor A. Plesner,
Langeslund, Kammerjunker J. E. F. Skeel til Birkelse
og Proprietor Peder Ring til Norre Elk j or.

Hoyer meddelte straks, at han ikke kunde modtage
Valget, og Glerup undskyldte sig paa Grund af Svagelighedbaade

lighedbaade1836 og 1838; han dode da ogsaa allerede1839. Christensen og Roulund modte i alle 3 Samlinger, Baron Arenfeldt modte for Glerup 1836 og 1838. Tofting modte kun 1836, men frasagde sig saa Hvervet paa Grund af sin hoje Alder og dermed folgende Svaghed. Nyholm modte saa for ham i de folgende 2 Samlinger. Da Arenfeldt ikke kunde mode 1840, maatte en Plads forblive übesat; thi den eneste tilbagevorende Suppleant, Thygesen, meddelte, at han ikke longere var valgbar, da han havde afhaendet Randrup til sin Stedson, den senere Deputerede M. P. Hvass.

Naeste Valg afholdtes 18. Januar 1841, og da modte
kun 14 af 32 Volgere.

Roulund genvalgtes som Deputeret med 13 St., og med samme Stemmetal valgtes Godsejer M. P. Hvass til Randrup og Nyholm, medens Godsejer, Cand. jur. Chr. Michael Rottboll til Borglumkloster blev 4. Deputeret med 11 St.

Som Suppleanter valgtes Skeel til Birkelse og Proprietor Weinschenck til Gunderupgaard, hver med 10, Godsejer A. N. Wink el til Dybvad med 8 og Proprietor Plesner ligeledes med 8 St.

Der stemtes endvidere paa Kammerraad F. H. Stadel til Ullerup i Thy og S0 paa Mors, Major H. A. Juel til Villestrup, Proprietor Andreas S. Lund til Vrejlevkloster og Proprietor H. Schou til Kjolbygaard.

Med Undtagelse af Rottboll gav alle de valgte efterhaanden Mode i Viborg. Nyholm modte i alle 3 Samlinger, Roulund, Hvass og Winkel i de to forste, og 1846 modte de 3 Suppleanter Skeel, Weinschenck og Plesner. — Roulund var da dod.

Ved Valget den 10. Marts 1847 var der 35 Volgere,
men af dem modte kun 15.

Som Deputerede valgtes 4 Maend, der alle for havde haft Saede i Staenderforsamlingen, nemlig Skeel og Wink el hver med 13 St., Nyholm med 12 og Plesner med 11.

Suppleanter blev Proprietor Fr. Da hi til Buderupholm og Proprietaer Niels Holbek til Albek, hver med 10, M. P. Hvass og Proprietaer Hans Schou, Kjolbygaard, hver med 9.

Der blev ogsaa afgivet St. paa folgende: Weinschenck, Lund til Vrejlevkloster, Proprietaer J. M. B. Jiirgensen, Vindumovergaard, Juel til Villestrup, Proprietaer Josias thor Straten til Refsnaes, Schutte til Norlund og Baron Arenfeldt. — De 4 Deputerede modte alle i den korte Samling 1848.

Distriktet havde ialt 10 Repraesentanter. Om dem
f olgende:

Christen Christensen var fodt paa Klarupgaard 1786, blev dansk Jurist og Ejer af sin Fodegaard, som han solgte 1840. Senere Ejer af Kjaers- Molle ved Aalborg, Bjorum i Vendsyssel og en Tid Medejer af Store Restrup. Desuden i en Aarraekke Landvaesenskommissaer og Tiendekommissaer. Udgav 1832 en Beskrivelse af Aalborg Amt. Dod 1857 i Aalborg.

Rasmus Roulund var et af Staenderforsamlingens mest fremtraedende Medlemmer, men fik dog langtfra den Indflydelse, som hans Evner berettigede til. Han var Son af en Gaestgiver og fodt i Odense 1783. Han blev juridisk Kandidat og var en kort Tid Auditor. I mange Aar indtil sin Dod 1845 var han Ejer af Store Restrup ved Aalborg.

Poul Tofting var et af Forsamlingens aeldste
Medlemmer, fodt 1767, Godsejer til Tanderup i Thy,
dod 1847.

Frederik Sigfred Baron Kra g-Jue 1-V ind- Arenfeldt, fodt 1791, var Cand. jur. og Besidder af Stamhuset Saebygaard og arvede 1855 Stamhuset Stensballe ved Horsens. Her dode han 1866.

Johannes Christoffer Nyholm var ligesom Roulund et meget anset Medlem af Stsenderforsamlingen. Han var fodt 1803. Fra 1830 var han stor Godsejer i Nordjylland, forst Ejer af Sohngaardsholm og Vorgaard ved Bselum, senere af Baggesvogn og Vrejlevkloster. Hans Dygtighed som Landmand paaskonnedes ogsaa; saaledes forte han Forsaedet paa Landmandsforsamlingen i Aalborg 1856. I Stsenderne gjaldt den store Godsejer for en af Bondernes bedste Talsmaend, og Vendsyssels Bonder gav ham en iEresgave. 1848 var han Medlem af den gi undlovgivende Rigsforsamling og senere af Landstinget. Det vidner om hans store Anseelse, at han i Foraaret 1853 var Formand for den forenede Rigsdag, der vedtog Arvefolgeloven. Han dode som Etatsraad 1867.

Markus Pauli Hvass, fodt paa Randrup ved
Aalborg 1801, var Legationsraad og fra 1837 Ejer af
sin Fodegaard, dod 1864.

Adolf Nikolaj Winkel, fodt i Aalborg 1809,
dod 1885, var juridisk Kandidat og Godsejer til Dybvad
ved Saeby.

Jorgen Erik Frederik Skeel, fodt 1802, var oprindelig Officer, men arvede efter sin Fader Stamhuset Birkelse. Han blev en dygtig Landmand og en human og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sorgede for sine Bonders Vel. I den grundlovgivende Rigsforsamling deltog hansom kongevalgt, men var syg meget af Tiden og dode allerede 1849.

Frederik Vilhelm Weinschenck,
fodt 1802, dod 1868, var Prsesteson, blev Godsforvalterpaa

terpaaBjornsholm og derefter Ejer af Gunderupgaardved Logstor, Landvaesenskommissaer og Tiendekommissaer.Hans Speciale var Hesteavl, og paa det Omraade regnedes han for en af sin Samtids mest kyndige Maend.

Arent Plesner, fodt 1797, dod 1875, var Ejer
af Langeslund i Han Herred, Landvaesenskommissaer
og Justitsraad.

Valgene i Viborg-Ribe Stifter.

I Viborg afholdtes det forste Staendervalg blandt Saedegaardsejerne 15. November 1834. Naar man betaenker, at Vaelgere fra Koldingegnen og hele Vestjylland skulde rejse til Viborg for at stemme, saa maa det indrommes, at det var en besvaerlig Historic Rejsen var ofte vanskelig, og Rejsegodtgorelse vankede der ikke som nu om Dage. Deter helt respektabelt, at der modte 20 af Distriktets 30 Vaelgere i Viborg den naevnte Dag. De to forstvalgte Deputerede var to vestjyske Proprietaerer: O. A. la Cour til Thimgaard og R. til Kvistrup. De fik hver 17 St. 3. Deputeret blev Kammerjunker M. Liittichau til Store Grundet med 16, og forst som Nr. 4 valgtes en Mand fra Viborgs naermeste Omegn, Proprietaer Fonss til orslevkloster, med 15 St.

Som Suppleanter valgtes Proprietaer N. Nissen til Spottrup med 15, Kammerjunker C. Benzon til Lonborggaard med 14, Proprietor M. Ingwersen, Agersbol, med 11 og Proprietaer A. E. M. Tang til Norre Vosborg med 9. Den sidste valgtes efter Lodtraekning med Proprietasr Mathias Nodskou, Norre Holmgaard, som ogsaa fik 9, ligesom Lodtraekning ogsaa var foretaget mellem Fonss og Nissen om den sidste Plads som Deputeret.

iEgidius, Luttichau og Fonss modte i de 3 Samlinger 1836, 38 og 40, medens la Cour kun deltog i de to forste. Til at indtrsede i hans Plads indkaldtes Nissen, men i Forsamlingens forste Mode beklagede Kommissarius, at han ikke havde svaret og heller ikke var modt. Der gik en halv Snes Dage, saa maatte Kommissarius meddele, at Nissen under Adresse Kobenhavn havde tilskrevet ham et Brev, hvori han paa Grund af Sygdom undskyldte sig for at give Mode; men Brevet var ikke kommet til Kobenhavn for efter Kommissarius' Afrejse. Han tilfojede, at hvis nogen havde folt Uvillie mod Nissen, fordi han havde undladt at melde Forfald, da var der ingen Anledning dertil. Nissen, der dode 1848, var forovrigt en af Jyllands ejendommeligste og rigeste Herremsend. Han stiftede store Legater, bl. a. til Fordel for 5 jyske Latinskoler, det storste Legat, der hidtil er sksenket dansk Skolevaesen. Men i Staenderforsamlingen kom han aldrig. Heller ikke 2. Suppleant Benzon kunde mode, saa det blev Ingwersen, der 1840 indtog la Cours Plads, men nsesten en Maaned efter Forsamlingens

Det andet Stsendervalg afholdtes i Vifoorg 23. Januar 1841. Af 35 valgberettigede modte kun 16. Luttichauvalgtes med alle 16 St. til Deputeret, Ingwersenmed 13, Fonss med 12 og Proprietser H. Torsleff til ostergaard ved Skive ogsaa med 12. Folgende blev Suppleanter: Proprietor A. C. Gronbech til Eskjser med 11, Proprietaer Anton Ferdinand Mazanti til Stougaard ved Horsens med 10 og B enzonog Tang hver med 8. Stemmerne faldt meget spredt, idet en hel Rsekke Maend havde fra 7 til 2 St., nemlig iEgidius, Nodskou, Proprietser P. G. Koch til Ulstrup, N. Nissen, Proprietser Mathias Kjeldsen til

Lerkenfeldt, Hofjaegermester H. Liittichau til Tjele og
Proprietaererne Moldenhauer til Astrup, J. P. Ingwersentil
Lerbaek og A. C. Nielsen til Endrupholm.

Om den valgte Hans Fred. Bryggemann Torsleff kan her anfores, at han foruden ostergaard ogsaa ejede Hovedgaarden Kollerup i Hadbjerg Sogn. Han boede dog mest i Randers, hvor han efterhaanden var Fuldmaegtig, Landmaaler og borgerlig Raadmand samt 1841 valgt til Staendersuppleant. Dode i Randers som Justitsraad 1881, 81 Aar gl.

I denne Periode kneb det en Del at faa Pladserne besat. Liittichau og Fonss indtog dog deres Saede alle 3 Gange. Ingwersen modte kun 1844, og Torsleff frasagde sig helt Valget. I sidstnaevntes Sted modte en anden Sallingbo, Gronbech, hver Gang. Da den kgl. Kommissarius 1842 indkaldte den 2. Suppleant Mazanti til at mode for Ingwersen, viste det sig, at han var afgaaet ved Doden for omtrent et Aar siden. Saaledes var Efterretningsvaesenet i Fyrrerne. Da Benzon var bleven kongevalgt Medlem af Forsamlingen, blev det Tang, som fik den ledige Plads 1842 og 1846.

Den 16. Februar 1847 afholdt Saedegaardsejerne det
tredie og sidste Valg i Viborg. Af 40 Vaelgere stemte
kun 17.

Deputerede blev M. Liittichau og HofjaegermesterH. Liittichau til Tjele hver med 16 St., Fonss med 14 og M. Ingwersen med 13. Som 1. Suppleant valgtes Hofjaegermester Th. Thygeson til Matrup (den senere som kongevalgt Landstingsmandbekendte Kammerherre Thygeson til Damgaard,der levede helt til 1905). Han fik 11 St. Derefterfulgte Tang med 10, Gronbech med 9 og Proprietaer Jorgen Faber til Randrup ved Viborg med 8. — Endvidere afgaves Stemmer paa Proprietaer

Eckermann til Norgaard, Jiirgensen til Vindumovergaard,A. C. Koefoed til Thimgaard, Koch til Ulstrup, Prokurator Dahl til Moesgaard og Propirietaererne H. Lautrup til Estrup, Nodskou og H. J. P. Bracht til Rydhauge.

I Staenderforsamlingen 1848 modte Luttichau til Tjele, Fonss, Gronbech og Tang. — Luttichau til Store Grundet deltog paa dette Tidspunkt i Krigen, Thygeson havde naegtet at modtage Valget, og Ingwersen havde ogsaa meldt Forfald. Tang ankom forst Dagen for Samlingen sluttede.

Distriktet havde kun 8 Reprsesentanter i de 7 Samlinger.
Her anfores nogle biografiske Oplysninger om
dem.

Otto August la Cour, fodt paa Gl. Skivehus 1796, dod 1860, ejede forst to smaa Hovedgaarde Aabjerg og Thimgaard ved Ringkobing, derefter Stensmark ved Grenaa. En Sori af ham er Landskabsmaleren Janus la Cour, der gennem mange Aar var knyttet til Aarhusegnen.

Rasmus iEgidius var Sonderjyde og fodt 1779. Havde vaeret Forpagter af Vilhelmsborg, var 1825^—47 Ejer af Kvistrup ved Struer, derefter af Resenberg; Kammerraad, dod 1853.

Mathias Luttichau var fodt 1795 paa Egebjerggaard i Odsherred. Han uddannedes som Artilleriofficer og deltog baade i Felttoget 1813, i Treaarskrigen og 1864. I den sidste Krig var han hojestkommanderende Artilleriofficer og stemte i Krigsraadet mod Dannevirkes Romning. 1854_—56 var han Krigsminister. Ved Siden af sin militaere Virksomhed var han stor Godsbesidder, idet han 1819 efter Faderens Dod overtog Store Grundet ved Vejle, og deter i denne Egenskab, han moder i Viborg Stgenderforsamling. Af

alle de Repraesentanter, som de jyske Saedegaardsejere sendte, var han vel nok den betydeligste, ligesom han ogsaa var den eneste, der opnaaede at blive Minister. Han tog jaevnlig Del i Forhandlingerne, var Medlem af mange af de vigtigste Udvalg og blev anset som et af de mest fremragende Medlemmer af den konservative Retning. Efter Staendertiden var han Medlem af den gmndlovgivende Rigsforsamling, Landstingsmand og Rigsraad. Han dode 1870.

Hans Jorgen Ring Fonss var fodt i Viborg 1792. Faderen var Land- og Overkrigskommissaer. Slaegten blev adlet 1804. H. J. R. F. tog en smuk juridisk Embedseksamen, men kobte saa Hovedgaarden orslevkloster ved Viborg, hvor han boede til sin Dod 1859. Han modte i alle 7 Samlinger, hvilket kun var Tilfaeldet med 2 foruden ham. I de sidste 4 Samlinger var han Sekretaer.

Martin Ingwersen, fodt i Viuf ved Kolding
1795, var i en Aarraekke Ejer af Agersbol ved Vejle.
Dode 1862.

Anders Christian Gronbech var fodt i Nyborg
1793 og ejede Godserne Eskjaer ved Skive og
ostergaard ved Kjerteminde. Dode paa Eskjaer 1858.

Andreas Evald Mejnert Tang var fodt 1803 paa Norre Vosborg ved Ringkobing, ejede sin Fodegaard og dode sammesteds 1868 som Etatsraad. Han var en human og dygtig Godsejer, velanset overalt og bl. a. kendt som Deltager i Himmelbjergfesterne og St. St. Blichers Ven og Beskytter. Hans politiske Virksomhed ligger saerlig efter Staendertiden, da han var Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling og Landstingsmand i 16 Aar.

Hans Helmuth Luttichau, fodt 1804, dod

1857, var Stamhusbesidder til Tjele og Kammerherre.
Den senere Finansrainister var hans Son.

— Et samlet Overblik over de 28 Reprsesentanter, som Jyllands Saedegaardsejere efterhaanden modte med i Viborg Staenderforsamling, giver et tiltalende Billede. Mange er bekendt for deres Hmmanitet mod de andre Stsender. For ikke faa blev Stsendertiden Indledning til en lang politisk Virksoinhed. Sserlig kan fremhaeves det smukke nationale Sindelag, som viste sig i Standen, og som f. Eks. gav sig et stserkt Udslag i Samlingen 1842, da orsted nsegtede, at Forhandlingerne om Peder Hjorth Lorenzen og Danskhedens Stilling i den slesvigske Staenderforsamling maatte optages i Staendertidende. Fire af de norrejyske Godsejere (Hvass, Roulund, Nyholm og Winkel) forlod Staenderforsamlingen for dens Slutning som Protest mod orsteds Indgriben.

Valgene i Nørrejyllands Købstæder

Ved Valgene til den norrejyske Staenderforsamling var Kobstaederne delt i 11 Distrikter, hvoraf 3 valgte 2 Medlemmer og de ovrige kun et. Saaledes fik Kobstaederne 14 af de 55 Medlemmer. For at have Valgret skulde man vasre fyldt 25 Aar og eje Ejendom, som havde en Assurancevserdi af mindst 1000 Rigsdaler. Valgbare skulde vaere fyldt 30 Aar og have Ejendom til en Vserdi af mindst 2000 Rigsdaler. Mange Vaelgere blev saaledes ikke valgbare.

1. Valgdistrikt bestod af Aalborg By, som valgte 2 Deputerede og 2 Suppleanter, og Byens forsteValgdag var 18. Oktober 1834. Af 167 Vselgere stemte 141; kun 70 var valgbare. Valget fik folgende Udfald: Som Deputerede valgtes Kobmand, Agent Joseph Nielsen med 123 St. og Amtsforvalter

Brinck-Seidelin af Hjorring med 83. Suppleanterblev Toldkasserer Thorbrogger med 62 St. og Kobmand PoulPagh, Aalborg (dod 1870), med 61. Eiidvidere blev der afgivet St. paa en Raekke andre Aalborg-Borgere: Agent Poul Moller, Kobmand Lars Johan Peter Boggild, Overkrigskommissser Qvist, Branddirektor Lund og Pastor Schionning.

Det folgende Valg foretoges 13. Januar 1841. Af 179 Vaelgere stemte 120; valgbare var 90. Man valgte da til Deputerede to Maend, som ikke var hjemmehorende i Byen, nemlig Bankkasserer Otterstrom af Aarhus (se 4. Valgdistrikt) og Overretsprokurator C. M. Jespersen af Viborg med henholdsvis 120 og 101 St. Suppleanterne var begge fra Aalborg: Prokurator John L. Moller (dod 1859) og Poul Pagh; den forste fik 85, den anden 81 St. Thorbrogger faldt med 58, og nogle St. faldt paa Prokurator N. C. Jensen og L. Boggild.

Ved det sidste Valg, 26. Januar 1847, var Valgdeltagelsen langt mindre end tidligere. Af 207 Vaelgere stemte kun 87; valgbare var 113. Redaktor Bernhard Ree og C. M. Jespersen blev Deputerede med 72 og 59 St., Ksemner F. E. Wulff og J. L. M 011 er Suppleanter med 54 og 53. Desuden stemtes paa Prokurator Jensen, Thorbrogger, Professor J. F. Schouw og Prokurator Balthazar Christensen.

Agent Nielsen modte i Viborg Staanderforsamling 1836, 38 og 40, medens Brinck-Seidelin var forhindret 1836 og kun modte i de to sidste Samlinger i Valgperioden. Thorbrogger modte saa i hans Sted 1836. — Skont valgt til 1. Deputeret modte Otterstrom slet ikke for Aalborg, og de to Suppleanter undskyldte sig ligeledes 1842, saa Distriktet havde i denne Samling kun 1 Repraesentant, C. M. Jespersen, der ogsaa

modte 1844, 46 og 48. Da begge Suppleanter nedlagde deres Mandater 1844, var der Supple ringsvalg paa 2 Suppleanter 5. August 1844. Redaktor Ree og Thorbogger valgtes, og Ree modte 1844, 1846, og efter at vaere valgt til Deputeret 1848.

Joseph Nielsen (fodt i Nykobing paa Mors
1772, dod i Aalborg 1848) var fra 1798 en meget anset

Ludvig Christian Brine k-S eidelin, fodt 1787, var Amtsforvalter i Hjorring i 30 Aar, indtil han 1845 udnaevntes til Generaldecisor,. Senere blev han Departementschef, og 1861 arvede han det Brinek- Seidelinske Fideikommis. Han omtales som et Monster paa en Embedsmand, og, han havde betydelig Indflydelse i Staenderne i de to Samlinger, hvor han var til Stede. Som Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling (valgt i Vrejlev) horte han til hojre Side. Han dode i Kobenhavn 1865 som Etatsraad.

Skule Theodor Thorbr ogger_} fodt i Kobenhavn 1794, var Toldkasserer og senere Toldinspektor i Aalborg; modte som kongevalgt i Viborg Staenderforsamling 1848 og var 1853 Folketingsmand for Aalborg. Dod som Etatsraad 1870.

Christian Magdalus Jespersen, fodt i Viborg 1809, var Overretsprokurator i Viborg fra 1834 og Herredsfoged i Hatting Herred 1856^—73. Han var et indflydelsesrigt Medlem baade af Stjenderforsamlingen og den grundlovgivende Rigsforsamling. I Tredserne var han en Tid Folketingsmand og Medlem af Rigsraadet. Han dode i Kobenhavn 1873.

Bernhard Philip Ree var af jodisk Slaegt, fodt i Aarhus 1813, blev Redaktor af »Aalborg Stiftstidende« 1838, Medudgiver af Bladet 1845 og tillige Bogtrykker i Aalborg. Han ledede Bladet meget selv-

staendigt og i meget frisindet Retning. I Staenderforsamlingen 1848 var han den eneste, som stemte imod, at Rigsforsamlingen skulde have kongevalgte Medlemmer. Som Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling stod han Bondevennerne nser, som Folketingsmand var han ivrig Helstatsmand. 1866 stemte han i Landstinget mod den reviderede Grundlov. Kort efter blev han sindssyg og dode paa Aarhus Sindssygeanstalt

2. Valgdistrikt bestod af Aarhus og Skanderborg og valgte ligeledes 2 Deputerede og 2 Suppleanter. Ved Valget 22. Novbr. 1834 var der 203 Vaelgere, 94 valgbare, og der stemte 169.

Deputerede blev Fabrikant Th. Funder med 122 og Borgmester H. A. Fleischer med 111 St. Suppleanter blev 2 Kobmsend fra Aarhus, Agent Jens Rogind (dod 1841, 80 Aar), der fik 111 St., og Peter Chr. Raae (1790—1849), der fik 60. Der var Lodtrsekning mellem Borgmesteren og Agenten, og Loddet maa siges at vaere faldet til den rigtige Side; thi Borgmesteren blev et dygtigt og hojagtet Medlem af Staenderforsamlingen i mange Aar, hvad den gamle Agent naeppe havde naaet. Foruden de valgte stemtes paa Kobmand Soren Sogaard, Birkedommer Rasmussen, Kobmand Markus G. Bech og Kobmand Hammershoj, alle af Aarhus, samt Byfoged Jens Ditlev Blichfeldt og Apoteker David Seidelin af Skanderborg. Som det gik nsesten overalt, tog den store By Lovens Part. Skanderborg naaede aldrig at faa saa meget som en Suppleant valgt. — Funder og Fleischer modte i alle Valgperiodens 3 Samlinger.

Valget 23. Januar 184 1. Af 244 Vselgere
stemte 143; valgbare var 125.

Fleischer genvalgtes med 141 St. og Funder

med 139, og som Suppleanter valgtes Prokurator, senereByfoged og Politimester Jorgen Nielsen i Aarhus (en Bondeson fra Egtved, fodt 1789, dod 1853) med 63 St. og Kobmand Ch r. Bang af Aarhus med 57. Efter dem fulgte Hammershoj, Birkedommer Rasmussen,Kobmand Carl Bentzen, Blichfeldt fra Skanderborgog

Fleischer og Funder modte 1842 og 1846, men 1844 meldte de begge Forfald. De to Suppleanter indkaldtes, men kun Nielsen modte, saa Distriktet havde kun 1 Repraesentant i denne Samling.

Valget 24. Februar 184 7. Af 289 Vaelgere
stemte 148, valgbare var 130.

Fleischer genvalgtes med 118 St. som Deputeret, men dode 3 Maaneder efter. Som 2. Deputeret valgtes Kobmand Jens Peter Hamrnershoj af Aarhus (fodt i Hammershoj 1796, dod i Aarhus 1868) med 102 St. Suppleanter blev Funder med 77 St. og Auktionsholder Hertz med 76; men Funder naegtede at modtage Valget, vel i Fortrydelse over at vaere vraget som Deputeret. Der blev ogsaa stemt paa Kobmand Bentzen, Otterstrom, M. G. Bech, Herredsfoged J. Finsen og Kobmand Bang.

I 1848 indkaldtes Hammershoj og Hertz til at give Mode i Viborg; men Hertz undskyldte sig med, at han ikke havde Tid, saa Hammershoj var alene om at repraesentere Distriktet i denne Samling.

Thomas Funder, fodt i Aarhus 1804 og dod smstds. 1860, var juridisk Kandidat, Tobaksfabrikant i Aarhus og fra 1840 Ejer af Hovedgaarden Astrup ved Skive. Han horte i Staenderforsamlingen til de mere fremtraedende Medlemmer, saerlig omkring 1840, og indtog til Tider en ret frisindet Holdning. Som konge^

valgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling
og som Landstingsmand var han staerkt konservativ.

Hans Astrup F1 eisoher, fodt i Norge 1785, Borgmester og Byfoged i Aarhus 1818_—47, var et af det liberate Partis mest ansete Medlemmer i Staendertiden. Han dode i Aarhus 1847.

3. Valgdistrikt (Randers By) havde ligesom de to foregaaende 2 Repraesentanter. Ved det forste Valg, som afholdtes 18. Oktbr. 1834, var der 193 Vselgere, hvoraf 167 stemte; valgbare var 103.

Deputerede blev Kobmand Bertel Ludvigsen af Randers (fodt i Assens 1766, dod i Randers 1839) med 131 St. og Oberst L. F. Brock med 115. Suppleanter blev Kobmand J. Krogsgaard med 92 og Overretsprokurator Rasmus Jensen af Randers (fodt i Kristrup 1783, dod i Randers 1855) med 71 St. Faerre Stemmer havde Kobmand Carl Chr. Boserup, Kobmand S. Larsen, Amtsforvalter Wilde, Apoteker Koster, Prokurator og Hospitalsforstander Hans Andersen og Kobmand P. Thygesen, alle af Randers.

Ludvigsen modte 1836 og 38, men da han dode,
modte Rasmus Jensen i Stedet for 1840. Brock modte
hver Gang.

Valget 15. Januar 184 1. Af 260 Vselgere
stemte 136; valgbare var 115.

Brock genvalgtes som Deputeret med 132 St., og Apoteker S. L. Koster valgtes med 121. Suppleanter blev Fuldmaegtig, senere Raadmand i Randers Hans Frederik Bryggemann Torsleff (se Saedegaardsejernes Valg i Viborg) med 82 St. og Amtsforvalter i Randers Johan Chr. Panlitz Wilde (dod 1864) med 57 St. Et mindre Antal St. fik Kobmand Boserup, Herredsfoged Reiersen og den tidligere Suppleant Jensen, som kun fik 21 St.

Brock modte 1842 og 44, Koster i alle 3 Samlinger; men i 1846 nedlagde baade Brock og de 2 Suppleanter deres Mandater, hvorfor der blev udskrevet nyt Valg af 1 Deputeret og 2 Suppleanter. Dette VaLg fandt Sted 13. Oktober 1846. Kobmand C. V. H 0 ye r af Horsens (se kongevalgte) blev Deputeret, Prokurator Balthazar Christensen, Kobenhavn, og Herredsfoged Andreas Ludvig Reiersen af Randers (fodt i Vordingborg 1787, dod i Randers 1850) blev Suppleanter. Hoyer modtog ikke Valget, og Balthazar Christensen undskyldte sig med, at Indkaldelsen kom ham fuldstaendig uventet, og han kunde ikke vaere borte fra sit Hjem paa Grund af »saerdeles forogede Kaldsforretninger«. Saa gik der Bud efter Herredsfoged Reiersen, og da denne var kommen sig efter Overraskelsen, lovede han at mode om godt en Uges Tid. Han kom da ogsaa et langt Stykke ind i Samlingen.

Sidste Valg foregik 27. Januar 1847. Der var 268 Vaelgere og 140 valgbare. Af de afgivne 124 Stemmer fik Koster 122 og Prokurator Christen Olsen af Randers (fodt i Valsolille 1800, dod i Randers 1881) 113 St. og var saaledes naesten enstemmigt valgte til Deputerede. Suppleanter blev Bernh. Ree fra Aalborg med 89 og Kobmand Hoye r, Horsens, med 74 St.; men de naegtede begge at modtage Valget. Et lille Mindretal af Stemmer faldt paa Reiersen (27), Balth. Christensen og Ksemner Wulff, Aalborg. Begge de Deputerede modte 1848.

Brock og Koster er Distriktets mest betydelige Repraesentanter. Den forstes Liv er helt eventyrligt. Ludvig Frederik Brock var Son af en norsk Kaptajn og fodt i Gudbrandsdalen 1774,, Han blev en. meget dygtig dansk Officer og knyttedevS naer til Prins

Christian Frederik, den senere Kong Christian den Ottende, ledsagede denne til Norge 1813 og var Prinsens naermeste Raadgiver under Norgesopholdet 1813 —14. Den svenske Kronprins Carl Johan (Bernadotte) tilbod ham en smuk Stilling i den norske Haer, men B. afslog Tilbudet og rejste med Prinsen tilbage til Danmark og blev Adjudant hos Frederik den Sjette. En ondartet ojensygdom tvang ham til at opgive den militaere Lobebane, og 1824 blev han Toldinspektor i Randers. 5 Aar efter blev han fuldstaendig blind, og derefter levede han i Randers som Oberst og Pensionist. Her blev den gamle blinde Mand valgt til Stsenderdeputeret og Raadmand og varetog disse Hverv paa en udmaerket Maade. I Staendersalen, hvor han modte 5 Gange, deltog han med Iver og Fyrighed i Forhandlingerne og horte til den frisindede Floj, der langtfra altid var Kongerne til Behag. Han dode i Randers

Schack Liineberg Koster, fodt i Aarhus 1801, Apoteker i Randers, dodder 1876, modte i 4 Staenderforsamlinger, som kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling og var Landstingsmand. Han horte til den nationalliberale Kreds. En Son af ham er Grundtvigs kendte Kapellan Kr. Koster.

4. Valgdistrikt bestod af Viborg By, og her som i de efterfolgende Distrikter valgtes kun I Reprsesentant. Det forste Valg afholdtes 26. September 1834 og var det forste Kobstadsvalg i Jylland. Af 97 Vaelgere stemte 70, valgbare var kun 37.

Overretsprokurator C. R. Otterstrom blev Deputeret med 56 St. og Overretsprokurator Christian Nielsen Moller af Viborg (fodt i Fredericia 1786, dod i Viborg 1856) Suppleant med 46. Kobmand Lars Worre fik 22.

Valget 22. Januar 1841. Af 117 Vjelgere
stemte 92; valgbare var 71.

C. N. Moller valgtes som Deputeret med 65 St. og Herredsfoged Mads Christens en Rod, Viborg (dod 1863) som Suppleant med 55. Der blev ogsaa stemt paa Pastor M. R. K. Ursin (Viborgs Historieskriver) og Balthazar Christensen.

Christian Rasmus Otterstrom var fodt i Kobenhavn 1795, blev Fuldmaegtig hos Stiftamtmanden i Viborg, gift med Stiftamtmandens Datter og var i 15 Aar Overretsprokurator i Viborg. 1837 flyttede han til Aarhus som Kasserer i Filialbanken. Han modte i Viborg Staenderforsamling 1836 og 1840, men skont 1841 valgt som Deputeret for Aalborg tog han ikke senere Ssede i Forsamlingen. Derimod repraesenterede han Aarhus i den grundlovgivende Rigsforsamling og i Folketinget til 1852. I Aarhus var han i en lang Aarraekke politisk toneangivende. Han stod paa det nationalliberale Partis venstre Floj og tog livlig Del i Arbejdet baade i Staenderforsamlingen og paa Rigsdagen. Dode 1876.

C. N. Moller modte 1838, 1842 og 44. I 1846 kunde hverken han eller Suppleanten mode. Derfor var der Suppleringsvalg 3. November, og her valgtes Kobmand S. Buchwaldt til Deputeret og Kobmand Jakob Hagemann af Viborg til Suppleant. Buchwaldt modte 1846 og ligeledes 1848 efter at vaere genvalgt til Deputeret 12. Februar 1847. Ved dette Valg var der 136 Vaelgere, hvoraf 91 stemte og 78 var valgbare. Buchwaldt fik 75 St., Kobmand og Kaemner Lars Worre (dod 1853) blev Suppleant med 38. Hagemann naaede 28.

Severin Andreas Morell Buchwaldt var
en meget anset Kobmand i Viborg og tilhorte den

store nationalliberale Kreds i Byen, som forsynede mange Distrikter i Jylland med Kandidater ved Staender - og Rigsdagsvalg. Han var fodt i Viborg 1799, havde baade Krasuldsfabrik i Byen og eget Fartoj mellem Hjarbsek og England og var kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling. 1860 drog han til Kobenhavn som Grosserer, men vendte tilbage til Viborg, hvor han dode 1881.

5. Valgdistrikt (Ribe). Naar Ribe havde sin egen Stsenderdeputeret, skyldes det maaske Byens aeldgamle Betydning som Stiftsstad. Ellers er det mserkeligt, at Vejle, Fredericia og Kolding, der tilsammen havde mere end tre Gange saa mange Vaelgere som Ribe, skulde nojes med 1 Deputeret i Faellesskab. Det matematisk nojagtige spillede absolut ingen Rolle ved Inddelingen i Valgdistrikter, heller ikke det tilnaermelsesvise.

Valget i Oktober 183 4. Af 76 Vaelgere stemte
55. Valgbare var 30.

Prokurator Ole Hostrup af Ribe (fodt i Ribe 1799, dod smstds. 1884) blev Deputeret med 37 St., og Skolekasserer Jens Christian Warming af Ribe (fodt i Egtved 1789, dod 1863) blev Suppleant med 35. Kobmand Rasmus Rahr, Ribe, havde 29.

Valget 11. Januar 1841. Af 65 Vselgere stemte
36. Valgbare var 35.

Kobmand Hans Jessen Miiller af Ribe (fodt i Ribe 1799, dod smstds. 1868) blev Deputeret med 31 St., og Apoteker Frederik Hansen v. Stocken (senere Landstingsmand) blev Suppleant med 28. Stiftskasserer Andersen fik blot 5.

Valget 2 7. Januar 1847. Af 92 Vaelgere stemte
41. Valgbare var 46.

Miiller blev genvalgt som Deputeret med 23 St.,

og Oliemoller Schyll e, Horsens, blev Suppleant med
19 (modtog ikke Valget). Faerre St. havde v. Stocken,
Tomrermester Chr. L. Lund og Professor J. F. Schouw.

Prokurator Hostrup modte i Stsenderforsamlingen 1836, hvor han var Sekretaer sammen med Prokurator Seidelin fra Fredericia. Naeste Gang var han ikke valgbar, da han havde solgt sin Ejendom, og Warming afloste ham i de folgende 2 Samlinger. Kobmand Muller var Repraesentant for Ribe i de 4 sidste Samlinger. Han stod ikke hojt anskrevet hos Kong Christian 8., som i sin Skrivekalender kalder ham »sletsindet«; men det betyder naturligvis kun, at han har tilhort Oppositionen mod Regeringen i det Sonderjydske

6. Valgdistrikt (Horsens).

Valget 12. November 183 4. Af 136 Vselgere
stemte 101. Valgbare var 54.

Agent og Kobmand Soren Nielsen Monberg af Horsens (fodt 176G, dod i Horsens 1842) blev Deputeret med 90 St. og Oliemoller F. V. Schytte Suppleant med 42. Kobmand Kjser havde 38.

Valget 22. Januar 1841. Af 158 Vselgere
stemte 106. Valgbare var 68.

Schytte blev Deputeret med 86 St. og Borgmester Raeder Suppleant med 53; den sidste modtog ikke Valget. Faerre St. havde Kobmand C. V. Hoyer og Prokurator

Valget 19. Februar 184 7. Af 177 Vaelgere
stemte 110. Valgbare var 80.

Borgmester Nikolaj Ditlev Amund Raeder af Horsens (fodt i Romsdalen i Norge 1790, dod i Kbhvn. 1867) blev Deputeret med alle 110 St., og ProkuratorHoist blev Suppleant med 34, men frasagde

sig Valget. Kobmand Hoyer fik 17. Schytte var nogle
Dage forinden valgt i 10. Distrikt.

Agent Monberg modte kun 1836, Schytte derimod i alle Samlinger fra 1838, sidste Gang dog for 10. Distrikt. Frederik Vilhelm Schytte er en af Viborg Staenderforsamlings mest kendte Skikkelser. Han blev fodt i Aaret 1800 i Odense som Son af fattige Foraeldre, der tidlig dode. Som dansk Jurist slog han sig ned i Horsens, hvor han var Oliemoller 1829^—51. Senere ejede han forskellige Herregaarde og dode i Kobenhavn 1873. Han horte til den liberate Floj i Staenderforsamlingen og var Sjselen i Medlemmernes festlige Sammenkomster. Det hedder om ham: »Naar det gjaldt om at sige et rigtig varmt Ord, at 10fte Frihedens og Danskhedens Banner uden nogen Frygt for Kongemishag og Ministergunst, saa var Oliemolleren den rette Mand paa Skansen«. Efter Stsendertiden er hans Indflydelse svindende, skont han baade var Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, Landstinget og Folketinget.

Raeder niodte 1848 og var Medlem af Rigsforsamlingen, ligeledes valgt i Horsens. Som Embedsmand gjorde han en vaeldig Indsats for Byens Opkomst og blev ved sin Afsked iEresborger i Horsens. I Rigsforsamlingen var han yderliggaaende konservativ.

7. Valgdistrikt bestod af Hjorring, Frederikshavn,
Skagen og Saeby, som i Faellesskab valgte 1 Repraesentant.

Valget 7. Oktober 183 4. Af 87 Vselgere stemte 70. Valgbare var 44, hvoraf kun 2 fra Skagen. Som Deputeret valgtes en anset Hjorringprokurator Niels Westerbye (fodt i Rindom ved Ringkobing 1788, dod i Hjorring 1849) med 54 St. og som Suppleant

Amtsforvalter Brinck-Seidelin med 37. Den sidstemodtog
ikke Valget og valgtes kort efter i Aalborg.

Valget 7. Januar 1841. Af 114 Vaelgere stemte
88. Valgbare var 59.

Overkrigskommissaer, senere Udskrivningschef og Landstingsmand Johannes Marius Qvist af Aalborg (fodt i Aalborg 1804, dod smstds. 1875) blev Deputeret med 66 St. og Herredsfoged Johan Christian Heiberg af Saeby (dod 1865 i Aalborg) Suppleant med 29. Fserre St. havde Apoteker Koster, Randers, og Bankkasserer Otterstrom, Aarhus.

Suppleringsvalg 4. November 1846. Kaemner Frederik Elkan Wulff af Aalborg (fodt i Assens 1798, kongevalgt Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling, dod 1871) blev Deputeret og Borgmester Rseder af Horsens Suppleant.

Valget 6. Februar 184 7. Af 138 Vaelgere
stemte 91. Valgbare var 65.

Prokurator Balthazar Christensen (den kendte Politiker) blev Deputeret med 45 St. og Fabrikant Funder, Aarhos, Suppleant med 36. Fserre St. havde Borgmester Rseder, Kobmand Anders Vilhelm Sandberg af Viborg (1816^—98), Eks. jur. Andreas Lychegaard af Hjorring (senere Folkefingsmand) og Ksemner Wulff.

Westerbye modte 1836 og 38; men 1840 var han forhindret af Forretninger, og da der ingen Suppleant var, fik Distriktet ingen Reprsesentant i denne Samling. 1842 og 44 modte Qvist og 1846 Wulff. I Samlingen 1848 var Distriktet for anden Gang urepraesenteret. Balth. Christensen undskyldte sig, han var nylig hjemkommen fra Roskilde Stsenderforsamling, og Funder havde naegtet at modtage Valget.

8. Valgdistrikt bestod af Thisted, Nykobing
paa Mors, Skive og Nibe.

Valget i November 183 4. Af 134 Vaelgere
stemte 114. Valgbare var 57.

Kobmand Niels Faartoft af Nykobing (fodt i Faartoft ved Thisted 1786, dod i Nykobing 1850) blev Deputeret med 55 St. og Prokurator C. N. Moller af Viborg Suppleant med 37. Faerre St. havde Byfoged Rummelhoff, Nykobing, og Byfoged Jes Liitzhoft af Thisted.

Kobmand Faartoft modte 1836, men 1838 meddelte han, at Beskaffenheden af hans Naeringsvej ikke tillod ham at vsere fravaerende fra sit Hjem. Der var ingen Suppleant, da Moller forst var valgt som Suppleant for Viborg og modte for denne By. Suppleringsvalg afholdtes derfor i Juni 1838, og ved dette Valg blev Byfoged Johan Christoffer Henrik Rummelhoff af Nykobing (fodt i Aarhus 1788, senere Byskriver i Hillerod, dodder 1858) Deputeret med 51 St. og Amtsforvalter Ghr. Caroc af Thisted Suppleant med 47. Rummelhoff modte saa 1838 og 1840.

Valget 16. Januar 1841. Af 148 Vaelgere
stemte 125. Valgbare var 59.

Thisted sejrede denne Gang over Nykobing, Skive og Nibe horer man aldrig noget til. Valgt som Deputeret blev Apoteker Lars Christian Dahlerup af Thisted med 87 St. og som Suppleant Rummelhoff med 68. Faerre St. havde Tiendekommissaer Schonau, Thisted, og Kobmand Niels Ettrup, Nykobing. Dahlerup modte i de to folgende Samlinger, Rummelhoff 1846. Dahlerup var fodt i Hillerod 1799. Han solgte Apoteket 1846 og kobte en Gaard i Odder, var en Tid Landstingsmand og dode i Aarhus 1876.

Valget 8. Marts 1847. Af 198 Vatfgere stemte
144. Valgbare var 100.

Amtsforvalter Ulrik Christian Frederik Aagaard af Thisted blev Deputeret med 78 St. og Kobmand Jacob Hagemann, Viborg, Suppleant med 72. Faerre St. havde Kobmand Nyborg, Thisted, Fabrikant Funder, Aarhus, og Kobmand M. G. Bech, Aarhus.

U. Aagaard, fodt i Kolding 1790, var forst Amtsforvalter i Ebeltoft, derefter i Thisted og sidst i Nyborg, hvor han dode 1864. Han repraesenterede 9. Kobstaddistrikt i Viborg Staenderforsamling i de 6 forste Samlinger, men faldt 1847 for Professor J. F. Schouw. Da han en Maanedstid efter valgtes i 8. Distrikt, opnaaede han at blive den eneste jyske Kobstaddeputerede, som gav Mode i alle 7 Samlinger i Viborg. Ogsaa af den grundlovgivende Rigsforsamling var han Medlem, og her horte han til den konservative

9. Valgdistrikt bestod af Byerne Hobro, Mariager, Grenaa og Ebeltoft. Dette Distrikt havde det mindste Antal Vaelgere af samtlige Distrikter. Hvor mserkeligt det end lyder nu, havde Ebeltoft flere Vaelgere end nogen af de tre andre Byer. Hobro havde dog flest valgbare, ialt 9, Ebeltoft kun 6.

Valget 24. November 18 34. Af 69 Vselgere
stemte 63. Valgbare var 29.

U. Aagaard (se 8. Distrikt) blev Deputeret med 38 St. og Postmester og Kobmand Andreas Brendstrup af Hobro (dod 1840) Suppleant med 27. Den sidste modtog ikke Valget.

V a 1 g e t 3 0. J a n u a r 1 84 1. Af 86 Vaelgere stemte
67. Valgbare var 33.

Aagaard genvalgtes som Deputeret med 60 St.,

og Prokurator Chr. Caesar Holm af Hobro (dod 1859) blev Suppleant med 33. Faerre St. havde Farver Kragh, Ebeltoft, Byfoged J. G. Claudi, Manager, og Gsestgiver H. V. Hom, Hobro.

Valget 4. Februar 184 7. Af 100 Vselgere
stemte 67. Valgbare var 44.

Professor J. F. Schouw af Kobenhavn blev Deputeret med 57 St., og Prokurator Holm genvalgtes som Suppleant med 26. Stsenderdeputeret Jens Petersen, Mariager, havde 25 og Aagaard kun 14.

Aagaard modte for Distriktet 1836^—46, og 1848 modte Schouw. Joakim Frederik Schouw var fodt i Kobenhavn 1789 og blev juridisk Kandidat. Hans Lyst stod dog til Naturvidenskaberne, og han blev Professor i Botanik. 1835 blev han kongevalgt Staenderdeputeret for Universitetet baade i Roskilde og Viborg, og han blev Prsesident i begge Forsamlinger. Regeringen forbigik ham ved Udnsevnelsen 1841 paa Grund af hans frisindede Holdning. Nogle jyske Venner kobte da en Ejendom til ham, for at han kunde blive valgbar 1847, og selv skaffede han sig Grundejendom paa oerne. Han valgtes da ogsaa som Medlem af begge Forsamlinger og blev paany Prsesident begge Steder 1848. Lige saa hojagtet, som han var i Staenderforsamlingerne, blev han det senere som Formand i den grundlovgivende Rigsdag. 1849 valgtes han til Landstingsmand i to Kredse, men trak sig paa Grund af Svagelighed tilbage Aaret efter og dode allerede

10. Valgdistrikt bestod af Vejle, Fredericia og Kolding. Distriktet havde kun 1 Repraesentant, skont det havde naesten 4 Gange saa mange Vaelgere som 9. Distrikt og mange flere end Aalborg, Aarhus eller Randers, der hver havde 2.

Valget 3. November 183 4. Af 258 Vselgere
stemte 233. Valgbare var 132.

Prokurator Erik Seidelin af Fredericia (fodt i Arrild ved Ribe 1795, dod i Fredericia 1862) blev Deputeret med 125 St. og Major Bendix Conrad Heinrich v. Nutzhorn af Fredericia (1771^— 1853) Suppleant med 116. Faerre St. havde Prokurator Peter Seest, Vejle, Byfoged Chr. Estrup, Kolding, og Kobmand Feevejle i Vejle.

Valget iJanuar 1841. Af 271 Vselgere stemte
181. Valgbare var 145.

Strompefabrikant Henry Francois Dalgas af Vejle (fodt i Fredericia 1791, dod i Vejle 1848, Farbroder til Hedeselskabets Stifter) blev Deputeret med 101 St. og Borgmester Chr. Estrup af Kolding (se kongevalgte) Suppleant med 73. Faerre St. havde Seidelin (72), Prokurator Martin Anchersen, Vejle, og Prokurator A. C. Dahl, Kolding.

Valget 11. Februar 184 7. Af 304 Vaelgere
stemte 213. Valgbare var 158.

Oliemoller Schytte, Horsens (se 6. Distrikt), blev Deputeret med 119 St. og Avlsbruger, senere Folketingsmand Rasmus Ottesen af Fredericia (1803 —62) Suppleant med 89. Fserre St. havde Seidelin, Anchersen, Kobmand M. Warming, Kolding, og den tidligere Deputerede Dalgas, som kun fik 25.

Seidelin modte 1836—40, Dalgas 1842—46 og
Schytte 1848.

11. Valgdistrikt bestod af Ringkobing, Holstebro,
Lemvig og Varde.

Valget 25. Oktober 183 4. Af 152 Vaelgere
stemte 118. Valgbare var 77.

Stiftamtmand Carl Gustav Rosenorn af Aarhusblev
Deputeret med 68 St. og By- og HerredsskriverJohan

verJohanErnst Heilmann i Varde (1772^— 1840) Suppleant med 48. Faerre St. havde AmtsforvalterF. C. Schjerbeck, Holstebro, Prokurator C. N. Moller, Viborg, Postmester R. 0. Andrup, Lemvig, og Byskriver Mads Schou, Holstebro.

Valget 184 1. Af 194 Vselgere stemte 153. Valgbare
var 99.

Kobmand, senere Toldforvalter Frederik Christian Schou af Holstebro (fodt i Holstebro 1795, dod smstds. 1889) blev Deputeret med 84 St. og Kobmand Thomas Clausen af Varde (fodt i Ribe 1800, dod i Varde 1872) Suppleant med 67. Faerre St. havde Byfoged Jon Finsen, Ringkobing, Byfoged A. C. Wedel-Heinen, Varde, og Kobmand Krarup, Varde.

Valget i Marts 184 7. Af 210 Vaelgere stemte
167. Valgbare var 118.

Herredsfoged Jon Finsen af Aarhus (tidligere Byfoged i Ringkobing; fodt paa Skalholt paa Island 1792, dod i Aarhus 1848) blev Deputeret med 124 St. og Kobmand Hagemann, Viborg, Suppleant med 97. Byfoged C. N. Petersen, Hjorring, havde 71. Han havde vseret Byfoged i Holstebro og blev senere Rigsdagsmand for denne By.

C. G. Rosenorn modte 1836, 38 og 40 og desuden som kongevalgt i de 3 folgende Samlinger. Han var et anset konservativt Medlem og var Vicepraesident 1836_—40. Rosenorn var fodt paa Hersomgaard 1784. For han blev Amtmand, var han i en Aarraekke Byfoged i Varde; han dode paa Norholm 1858. — Schou modte 1842 og 44, Clausen 1846 og Finsen 1848.

Blandt de 38 Reprassentanter for Kobstaederne i ViborgStaenderforsamling var ikke faa af Forsamlingensdygtigste og mest virksomme Medlemmer. J. F. Schouw, der dog saerlig maa henregnes til de kongevalgte,er

valgte,ervel nok den bedst kendte. Men Navne som Brinck-Seidelin, C. M. Jespersen, Ree, Funder, Fleischer,Brock, Otterstrom, Schytte og Rosenorn horer ogsaa til Staendertidens bedste.

Valgene i de mindre Landejendomsbesidderes Valgklasse i Nørrejylland.

Norrejylland var ved Staendervalgene delt i 22 Distrikter, der hver valgte 1 Deputeret og 1 Suppleant. Ingen havde Valgret, hvis han ikke var Ejer af mindst 4 Tonder Hartkorn eller Faester at" mindst 5 eller ogsaa ejede Ejendom til 2000 Rigsdalers Assurancevaerdi, og ingen kunde vaelges til Deputeret eller Suppleant, dersom han ikke var i Besiddelse af mindst det dobbelte Antal Tonder Hartkorn eller ejede en Ejendom til mindst 4000 Rigsdalers Vaerdi. Vaelgerne skulde vsere fyldt 25 Aar og den valgte 30. Overalt var kun en lille Del af Vaelgerne valgbare.

1. Valgdistrikt bestod af Horns Herred undtagen Lendum Sogn, Vennebjerg Herred samt Sognene Borglum, Furreby, Vejby, Rakkeby, Sejlstrup, Lyngby, Taars, Vrensted og Tise. Frederikshavn var Valgsted for Horns Hrd. og Hjorring for Resten af Distriktet.

Valget 23. Oktober 183 4. Af 361 Vaelgere
stemte 328. Valgbare var 43.

Deputeret blev Prokurator Niels J uel til Vanggaard med 220 St., og Suppleant blev Proprietor Christen Christian Nielsen af Aastrup med 172. Faerre St. havde Proprietor Bruun til Villerup og Sognefoged og Moller Chr. Hejlesen til Kjsersgaards Molle i Tornby.

Nogle Dage for den forste Staenderforsamlings Sammentraeden11.
April 1836 meddelte Juel, at han paa

Grund af Svaghed ikke kunde mode, og da SuppleantenNielsen
blev indkaldt, fratraadte ogsaa han, saa
Distriktet var slet ikke reprsesenteret i denne Samling.

Suppleringsvalg afholdtes i August 1836. Proprietor Thomas Bruun til Villerup valgtes til Deputeret med 192 St. og Gaardejer, Forligelseskommissor Niels Christensen til Store Lundergaard i St. Hans Sogn (fodt 1785, dod 1855) til Suppleant med 128. Bruun frasagde sig straks Valget, Christensen modte i Viborg 1838 og 40.

Valget 184 1. Af 361 Volgere stemte 307. Valgbare
var 41.

Ligesom i 1834 valgtes N. Juel (fodt 1795, dod paa Vanggaard 1843) som Deputeret, denne Gang med 253 St. Suppleant blev Kammerraad Hans August Bie til Bangsbo (fodt i Fredericia 1779, dod som Stiftslandinspektor i Nykobing paa Falster 1849) med 88 St. Faerre St. havde Proprietor C. von Stocken til Nibstrup, Moller Hejlesen, Moller Thorkildsen, Aastrup Molle, og Proprietor Hoyer, Gjerumgaard.

Juel havde givet Mode i Viborg 1838 som Deputeret
for 2. Distrikt. Nu modte han igen 1842, men dode
inden noste Samling, og Bie afloste ham 1844.

Suppleringsvalg afholdtes for anden Gang 26. Oktober 1846, og da valgtes som Deputeret Proprietor Hans Simonsen til Aagaard i Sejlstrup Sogn, medens Molleejer Chr. Aagaard af Odden Molle blev Suppleant. Han dode som Prokurator i Hjorring 1861.

Valget 5. Marts 184 7. Af 401 Volgere stemte
251. Valgbare var 54.

Simonsen genvalgtes som Deputeret med 189
St., og Proprietor Severin Hastrup til Bogsted

blev Suppleant med 159. Endvidere stemtes paa Chr.
Aagaard og Chr. Hejlesen.

Hans Simonsen, der modte 1846 og 48, var fodt i Vejrup Molle ved Odense 1803 og dode 1873. Han var i 50erne Folketingsmand for Hjorring og stod Tschernings Venstregruppe ret naer.

2. Valgdistrikt bestod af Borglu]tn og Jerslev Herreder med Undtagelse af de under 1. Distrikt naevnte 9 Sogne, samt Lendum Sogn og oen Laeso. Hall und var Valgsted for hele Distriktet undtagen Lseso, der havde K1 itgaard til Valgsted. — Jerslev Herred hedder fra 1841 Dronninglund Herred.

Valget 1834. Af 302 Vaelgere stemte 227. Valgbare
var 49.

Proprietor Morten Leth Hastrup til Kjolskegaard (fodt 1788, senere Godsejer i Skaane, dod 1860) blev Deputeret med 98 St. og Selvejer Soren Jensen af Store Langhede i Dronninglund Suppleant med 87. Der stemtes ogsaa paa Proprietor N. F. Munck til Grindstedgaard og Proprietor Moller til Hvilshojgaard.

Hastrup modte i Viborg 1836, men 1838 havde han solgt sin Gaard og var ikke valgbar. Heller ikke Suppleanten kunde mode, da han havde frasagt sig Valget

Suppleringsvalg blev nodvendig og foretoges i Juni 1838. Ved dette blev Prokurator N. Juel Deputeret med 163 St., og Godsejer Abraham Formann til Dronninglund (Praesteson fra Vaalse paa Falster, fodt der 1797, dod 1844) blev Suppleant med 60.

Juel modte 1838, men da han ikke kunde komme
1840, indkaldtes Suppleanten Formann. Denne meddeltetil
Kommissarius, at en ondartet Nervefeber

havde hjemsogt hans Hus, saa at 19 Mennesker havde voret angrebet deraf, og derfor turde han ikke forladesit Hjem. Da nyt Valg ikke kunde foretages til nogen Nytte, meddelte Kommissarius ham, at han godt kunde mode senere hen i Samlingen, og han modte da ogsaa knap en Maaned efter Samlingens Aabning.

Valget 29. Januar 184 1. Af 336 Volgere
stemte 155. Valgbare var 55.

Proprietor Carl Christian v. Stocken til Nibstrup blev Deputeret med 131 St. og Proprietor Peter Lassen til Ronnowsholm (dod 1877) Suppleant med 47. Formann havde ogsaa 47, men faldt ved Lodtrokning. Faerre St. havde Forpagter B. Boggild til Dronninglund Storskov og Landinspektor Birk, Vadumtorp.

Valget 7. April 184 7. Af 373 Volgere stemte
151. Valgbare var 60.

C. C. v. SlO cken genvalgtes som Deputeret med 113 St., og Proprietor Severin Hastrup til Bogsted (fodt 1813, dod 1882, Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling) blev Suppleant med 76. Faerre St. havde Boggild, Proprietor H. C. Pape til Hejselt og Proprietor N. F. Kabell til Hostrupgaard.

Hastrup modtog ikke Valget, da han i Forvejen var Suppleant i 1. Distrikt. v. Stocken modte i alle 4 Stonderforsamlinger 1842_—48 og var Sekretor 3 Gange. Han var fodt i Holstebro 1799, blev Landstingsmand og Statsrevisor, flyttede 1856 til Kobenhavn, hvor han dode 1874 som Formand for »Bikuben«s Reprosentantskab.

3. Valgdistrikt bestod af Hvetbo Herred, oster
Han Herred undtagen Skrom Sogn og Kjor Herred.
Der var 3 Valgsteder: Aaby for Aaby Sogn og Hvet-

bo Herred, Broust for 0. Han Herred og N orresundby
for Kjser Herred undtagen Aaby Sogn.

Valget 1834. Af 434 Vaelgere stemte 412. Valgbare
var 43.

Proprietaer Laurits Hoyer til Jaegerum i Broust (fodt i Skyum Prsestegaard i Thy 1772, dod paa Jaegerum 1844) blev Deputeret med 227 St. og Stiftslandinspektor, Justitsraad Peter Larsen Birk til Vadumtorp (fodt i Allerup ved Odense 1787, dod 1861) Suppleant med 184. Fserre St. havde 4 Proprietaerer: H. P. Nielsen til Oxholm paa 01and, Chr. Skibsted til Bratskov, Lund til Vaarbjerggaard og F. F. Brorson til Holund.

Hoyer modte 1836, Birk 1838 og 40

Valget 25. Januar 184 1. Af 429 Vaelgere
stemte 357. Valgbare var 58.

Godsforvalter Anders Jensen Hjort af Aastrup blev Deputeret med 259 St., og Arveforpagter Balthazar Gebhard Boggild af Toftegaard, Ejer af Dronninglund Storskov (fodt i Aalborg 1801), blev Suppleant med 182. Lund til Vaarbjerggaard og Birk til Vadumtorp fik ogsaa Stemmer.

Valget 2 3. Marts 1 84 7. Af 451 Vaelgere stemte
331. Valgbare var 79.

Hjort genvalgtes som Deputeret med 223 St., og som Suppleant valgtesGaardejer Niels Chr. Morch af Vesterheden med 122. Faerre St. havde Gaardejer Chr. Klitgaard til Bundgaard i Jetsmark og Skibsted til Bratskov.

A. J. Hjort var fodt i Vejgaard paa Laeso 1809. Han var i 22 Aar Forvalter paa Birkelse og 1848_—49 Medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling. 1855 blev han Prokurator i Lemvig, hvor han dode 1889. I Stsenderforsamlingen modte han kun 1842 og 1846,

medens Suppleanten Boggild modte 1844. Baade Hjort
og Suppleanten havde Forfald 1848, saa Distriktet
havde slet ingen Repraesentant i denne Samling.

4. Valgdistrikt bestod af Vester Han Herred, Hillerslev Herred, Hundborg Herred, Hassing Herred, Skraem Sogn af 0. Han Herred og Heltborg Sogn af Refs Herred. Vester Thorup var Valgsted for V. Han Herred og Sognene Skraem, osterild og Hjardemaal, Skjoldborg for Resten af Distriktet.

Val get 183 4. Af 449 Vaelgere stemte 400. Valgbare
var 64.

Proprietaer Jens Chr. Skibsted til Store Diernaes (fodt 1794, dod i Vang S. 1861) blev Deputeret med 301 St., og Prokurator Jens Sorensen (fodt i Skraem 1787, Ejer af Vintersmolle ved Thisted, dod der 1851) blev Suppleant med 213. Faerre St. havde Proprietor Morup til Northorup og Proprietaer Soren Jessen til Lyngholm.

Skibsted modte 1836, Sorensen 1838 og 40.

Valget 25. Januar 1841. Af 449 Vaelgere
stemte 356. Valgbare var 70.

Proprietaer, Kammerraad Mads Chr. Ravn til Selbjerggaard (fodt 1793, dod i Tommerby S. 1869) blev Deputeret med 237 St. og Proprietaer Thomas Neergaard til Momtoft Suppleant med 100. Faerre St. havde Gaardejer Jens Larsen Christensen i Sundby, Proprietaer Godschesen til 01and, Proprietaer Niels B. Neergaard til Ulstrup og Gaardejer L. Borberg af Dover.

Ravn modte i alle 3 Samlinger i Valgperioden.

Valget 27. Februar 184 7. Af 489 Vaslgere
stemte 380. Valgbare var 94.

Suppleanten Th. Neergaard blev Deputeret med
227 St., og som ny Suppleant valgtes Gaardejer Jens

Chr. Norgaard af Naesgaard i Norhaa S. (fodt 1807, dod 1892) med 178 St. Faerre St. havde GaardejerneP. Andersen Skriver af Sundby og Lars Bisgaardaf

Th. Neergaard, der var fodt i Kaastrup 1804, modte i Viborg 1848. Aaret efter blev han Landstingsmand, men udtraadte 1852 og dode allerede s. A. Han var Farbroder til Statsminister N. Neergaard. — Ogsaa Suppleanten J. C. Norgaard havde en kort Tid Saede i Landstinget.

5. Valgdistrikt bestod af Mors (med Valgsted
i Nykobing) og Refs Herred undtagen Heltborg S.
(med Valgsted i Vestervig).

Valget 18 34. Af 592 Vaelgere stenite 523. Valgbare
var 78.

Gaardejer Laurits Ploug Borberg til Dover ostergaard i Ydby S. (dod 1875) blev Deputeret med 189 St. og Proprietor Fr. Juul til Froslevgaard (dod 1858) Suppleant med 171. Stemmerne var staerkt delte, og betydelige Mindretal faldt paa Sognefoged Chr. Larsen Kirk af Hump, Proprietor N. B. Buchwaldt til Nandrup, Prokurator P. S. F. Bendix, Mors, Faestegaardmand Lars Jensen Sondergaard, Proprietor Chr. Breinholt til Damsgaard og Moller P. C. ostergaard af Sundby.

Valget 1841. Af 604 Vaelgere stenite 510. Valgbare
var 91.

Borberg genvalgtes som Deputeret med 266 St., og Moller og Gaardejer Peder Chr. ostergaard af Sundby paa Mors (fodt i Silstrup ved Thisted 1797, Folketingsmand 1853—54, dod i Sundby 1882) blev Suppleant med 244. Betydelige Stemmetal havde ProkuratorN. B. Thordsen paa Thaliasminde, ProkuratorBendix,

torBendix,Gaardejer Chr. Sondergaard af osterjolby
og Proprietor Buchwaldt.

Borberg modte i de 4 forste Stsenderforsamlinger, men 1844 og 46 var han syg og maatte overlade Pladsen til ostergaard, der dog var fravaerende i laengere Tid 1844 paa Grund af hans Hustrus Dod.

Valget i Marts 184 7. Af 603 Vselgere stemte
474. Valgbare var 102.

En af de faldne fra 1841, Gaardejer og Sognefoged Chr. Christensen Sondergaard af oster jolby (fodt 1796, dod 1884) blev Deputeret med 379 St. og modte i Viborg 1848. Borberg naaede kun at blive Suppleant med 283. ostergaard fik kun 103 og endnu mindre havde Gaardmand Chr. Kjaer af Helligkildegaard og Gaardmand H. Vestergaard af Alsted.

6. Valgdistrikt bestod af Helium, Hindsted og Fleskum Herreder; af Hornum Herred Sonderholm, Frejlev, Norholm, Svenstrup og Ellitshoj Sogne samt Budolfi Landsogn. Lindenborg var Valgsted for hele Distriktet med Undtagelse af de 3 Sogne Sonderholm, Frejlev og Norholm, der havde Valgsted i N i be.

Valget 22. November 183 4. Af 515 Vaelgere
stemte 472. Valgbare var 34.

Proprietor Jens Petersen til Ovegaard ved Hobro blev Deputeret med 280 St. og Auditor Chr. Schou til Uttrupgaard (dod 1854) Suppleant med 186. Faerre St. havde Arveforpagter, senere Proprietaer Jens Chr. Hjorth til Tustrup, Gaardmand Mikkel Juel af Flamsted, Proprietor Bock, Vissegaard, og Proprietaer Nissen, Sigsgaard.

Valget 30. Januar 1841. Af 510 Vselgere
stemte 417. Valgbare var 44.

Jens Petersen genvalgtes som Deputeret med
203 St., medens Forpagter, senere Ejer af Klitgaard

ved Nibe, Johan Frederik Klingenberg (fodt i Kobenhavn 1796, dod 1876) blev Suppleant ined 201. Fserre St. havde Hjorth, Forvalter Poulsen, Svanholmsminde,og Landmaaler Hans Hansen, Scheelsminde.

Jens Petersen var Skolelaererson, fodt i Suldrup 1790, begyndte som Tjenestekarl, blev dansk Jurist og Underretsprokurator og 32 Aar gl. Godsejer til Ovegaard. Han var konservativ Landstingsmand fra 1849 til sin Dod 1863 og desuden i en Aarraekke Statsrevisor. Han modte i de 3 forste Staendersamlinger, men ikke efter Valget 1841. Klingenberg indkaldtes 1842, men meddelte, at han forelobig havde Forhindringer, saa Distriktet var uden Repraesentant i denne Samling. Derimod gav han Mode 1844 og 46.

Valget 20. Februar 184 7. Af 611 Vselgere
stemte 431. Valgbare var 53.

Proprietor Peter Engelbert Kellinghusen Wegener blev Deputeret med 235 St. og Proprietaer Christoffer Jelstrup til Vissegaard (dod 1868) Suppleant med 184. Faerre St. havde Landmaaler Hansen, Hjorth og Proprietor Vilhelm Chr. Lassen til Vejgaard.

P. Wegener, der modte i Viborg 1848, var Broder til Gehejmearkivar Wegener og fodt i Gudbjerg paa Fyn 1804. Han havde vseret Godsforvalter paa Villestrup og Buderupholm, da han 1842 kobte Svanholmsminde i Skibsted Sogn, hvor han dode 1856.

7. Valgdistrikt bestod af Aars, Slet og Gislum Herreder, Hornum Herred med Undtagelse af de 5 under 6. Distrikt naevnte Sogne, samt Testrup Sogn i Rinds Herred. Der var 3 Valgsteder: Logstor for Slet Herred; Havbro for Sognene Havbro, Flejsborg,Vester Hornum, Ejdrup, Aars, Ulstrup, Hyllebjerg,Blaere,

bjerg,Blaere,Louns, Alstrup, Ullits, Foulum, Strandby,Farso,
Vognsild, Gislum og Testrup; Aarestrup
for Resten af Distriktet.

Valget 18 34. Af 427 Vaelgere stemte 394. Valgbare
var 31.

Proprietaer Johan Christian Spliid til Hvanstrup i Farso (fodt i Breurn ved Skive 1794, dod som Ejer af Gl. Skivehus 1871) blev Deputeret med 227 St. og Gaardejer Christen Godichsen Tvergaard af Naesborg (fodt i Drostrup ved Fjerritslev 1786, dod i Nsesborg 1862) Suppleant med 189. Faerre St. havde Proprietaererne Kjeld Dinesen til Rorbaek Hovgaard og Jens Christensen til orndrup.

Spliid modte 1836, men undskyldte sig senere med Tunghorighed, hvorfor Tvergaard modte 1838 og 40. Han er en af de Bonder, som gores mest latterlig i den famose Staendervise 1838. Naar undtages Ole Kirk, faldt alle virkelige Bondedeputerede ved Valget 1841 for Maend af Proprietaertypen, og maaske er Visen ikke uden Skyld deri. Tvergaard delte Lod med sine Standsfaeller.

Valget 1841. Af 459 Vaelgere stemte 361. Valgbare
var 39.

Som Deputeret valgtes Proprietaer Morten Jensen til Lundgaard ved Viborg med 178 St., en Mand fra en helt anden Egn. Men han var fodt i Kolby ved Logstor 1802 og har altsaa vaeret lokalkendt. Han modte 1842, 44 og 46 og dode 1870. Som Suppleant valgtes Godsforvalter Joseph Wulff paa ostergaard ved Logstor med 123. Faerre St. havde Moller Chr. Eriksen, Rode Molle, Klingenberg til Klitgaard, Proprietaer Markus Kjerulff til Louisendal, Tvergaard (som kun fik 61 St.) og Proprietaer Th. Lund i Kornum.

Valget 25. Februar 184 7. Af 571 Vaelgere
stemte 388. Valgbare var 59.

To Bonder valgtes baade som Deputeret og Suppleant, nemlig Gaardejer Soren Hansen af Logsted (fodt i Nibe 1799, dod 1872) med 197 St. og Moller Christen Eriksen med 166. Faeixe St. havde Gaardejer Peder Christensen Bertelsen af Kemtrup (senere Landstingsmand), Landmaaler Hansen til Scheelsminde, Lund i Kornum og T. Ryge i Brorstrup.

Soren Hansen modte i Staenderforsamlingen 1848, men deltog ikke senere i det politiske Liv. Suppleanten Chr. Eriksen derirnod var Medlem af Rigsforsamlingen som en meget konservativ Bonde. Han var fodt i Solbjerg Sogn ved Baelum 1808, ejede Rode Molle i Aarestrup og Tingbaek Molle i Graulev og dode paa Erstedgaard 1872.

8. Valgdistrikt bestod af Mols Herred, Sonder Herred og Norre Herred samt Skarreso S. af oster Lisbjerg Herred. Ebeltoft var Valgsted for Mols H. og Sognene Feldballe, Ebdrup og Skarreso, Grenaa for Resten af Distriktet.

Valget 1834. Af 598 Vselgere stemte 579. Valgbare
var 35.

Proprietor Laurits Ulrik la Cour til Skaerso blev Deputeret med 389 St. og Proprietor Munk til Soholt Suppleant med 237. Faerre St. havde Cand. jur. Johan Fr. Hoyer til Frederiksdals Molle, Selvejer Niels Jorgensen af Overbroen, Proprietaer Hansen til Frederikkesminde og Selvejer Peder Sorensen Dolmer af Voldby.

Valget 3. Februar 1841. Af 617 Volgere
stemte 558.

Proprietaer C. C. von Stocken af Nibstrup ved
Bronderslev blev Deputeret med 294 St. og ProkuratorJ.

torJ.P. C. Hoist af Horsens Suppleant med 265. Begge var imidlertid forinden valgt til Deputerede for andre Distrikter og modtog ikke Valget i 8. Distrikt, saa nyt Valg maatte foretages.

Valget 21. April 1841. Af 618 Vselgere stemte
557. Valgbare var 33.

Hojesteretsassessor Peder Daniel Bruun til Asmildkloster ved Viborg blev Deputeret med 282 St. og Selvejer P. S. Dolmer af Voldby Suppleant med 274. Faerre St. havde Moller Jespersen af Gl. Molle i orum, Niels Jorgensen og Selvejer Johannes Jonassen i Hoed.

Valget 11. Maj 184 7. Af 611 Vselgere stemte
494. Valgbare var 55.

P. D. Bruun genvalgtes som Deputeret med 433 St., og Gaardejer Peder Chr. Jorgensen af Hannesminde i Folle (senere Landstingsmand) blev Suppleant med 180. Faerre St. havde Proprietaererne L. Ingerslev i Voldby, Ole Larsen i Tostrup (en kort Tid Landstingsmand) og Odin Pontoppidan til Asgaard.

Der modte kun 2 Repraesentanter for Distriktet: L. U. la Cour i de 3 forste Samlinger og P. D. Bruun i de 4 sidste. la Cour modte som ganske ung Mand (fodt i Odder 1802, dod 1875). Han skildres som megetdygtig og sympatetisk, var Folketingsmand 1858 —61. To af hans Sonner er Landokonomen Jorgen Carl la Cour og Professor Poul la Cour i Askov. — P. D. Bruun (fodt 1796, dod 1864) er en af de politiskeForgrundsfigurer baade i Staendersalen og senere. Han deltog i Viborg Staenderforsamling 1838 og 40 som kongevalgt Medlem. I de 3 folgende Samlinger var han Prassident, 1848 Viceprassident. Ebeltoftegnen valgte ham ogsaa til Medlem af den grundlovgivende

Rigsforsamling. Desuden var han Landstingets Formand1850—62.

9. Valgdistrikt bestod af Rougso og Sonderhald Herreder; Sognene Torsager, Bregnet, Morke og Hornslet af oster Lisbjerg Herred og Sognene Hailing, Voldum, Rud, Haslund, 01st, Vaerum og orum af Galten Herred. Hovedgaarden Gammel Estrup var eneste Valgsted.

Valget 6. December 183 4. Af 746 Vaelgere
stemte 544. Valgbare var 73.

Sognefoged og Gaardejer Knud Sorensen af Essenbaek blev Deputeret med 260 St. og Proprietor S. Sondergaard til Brusgaard i 01st Suppleant med 165. Faerre St. havde Kaptajn Fr. Ammitzboll til Hevring Molle, Gaardejer Rasmus Jensen, Horning, Moller Peder Knudstrup, Roved, Gaardejer Nikolaj Pedersen, Vaerum, Prokurator L. Ostenfeld til Kristianslund og Moller Erik Nellemann til Holbaek Molle.

Knud Sorensen dode 9. Oktober 1835, 51 Aar gl.,
og Suppleanten havde frasagt sig Valget.

Nyt Valg foretoges 8. April 1836, og ved dette blev Prokurator Laurits Ostenfeld Deputeret med 313 St. og Gaardejer Christen Thorsen af Ingerslev ved Randers Suppleant med 274.

Valget 13. Januar 184 1. Af 748 Vselgere
stemte 288. Valgbare var 68.

Proprietaer, Krigsassessor Jacob Berg Secher til Vedo ved Grenaa blev Deputeret med 193 St., og Thorsen genvalgtes som Suppleant med 133. Faerre St. havde P. Jorgensen i Folle og Moller Nellemann.

V a1 get 3 0. M art s 1 84 7. Af 754 Vselgere stemte
298. Valgbare var 85.

Gaardejer, Forvalter Peter Johannes Pouls
e n af Allestrup i Vejlby S. blev Deputeret med 157

St., og Gaardfaester Niels Christensen Condrup af Stobdrup (fodt 1811, Medlem af Folketinget og Rigsraadet, dod 1861) blev Suppleant med 151. Fserre St. havde Jorgensen i Folle og Baron I. C. Rosenkrantz til Balskov.

L. Ostenfeld modte i Viborg 1836 og 38. Han var fodt 1789 paa Rosenholm. Foruden at vaere Prokurator var han Ejer af Hovedgaarden Christianslund ved Randers, og her dode han 1856. I 1840 modte Thorsen (fodt i Hem ved Mariager 1795, dod i Ingerslev 1844). J. B. Secher (fodt 1786, dod 1861) modte 1842, 44 og 46, og P. J. Poulsen modte 1848. Han var den yngste af samtlige jyske Stsenderdeputerede, fodt paa Norlund ved Hobro 1815, dansk Jurist, tilsidst Ejer af Dalsgaard i Hvilsager S., hvor han dode 1881. — Distriktet var det storste i Jylland. Naar der modte saa faa ved Valgene, skyldes det maaske den Omstsendighed, at der kun var et Valgsted — endda en stor Herregaard.

10. Valgdistrikt bestod af Gerlev, Onsild, Norhald og Stovring Herreder samt St. Mortens Laiwldistrikt i Randers og Hornbaek Sogn i Viborg Amt. Mariager var Valgsted for Gerlev og Onsild Herreder, Randers for Resten af Distriktet.

Valget 18 34. Af 593 Vselgere stemte 528. Valgbare
var 81.

Gaardejer Peder Mathiesen Vinther af Gerlev ved Randers (fodt 1779, dod i Gerlev 1854) blev Deputeret med 408 St. og Proprietor B r o c h til Bjellerup Ladegaard Suppleant med 205. Faerre St. havde Kroejer Jens Nielsen Husum i Purhus Kro, Gaardejer Lars Skifter, Noragergaard, Gaardejer Anders Kondrup i Enslev, Gaardejer Peder Christensen Moller i

Hastrup og Gaardejer Peder Pedersen Blegved, Blegvedgaard.

Valget 184 1. Af 613 Vselgere stemte 487. Valgbare
var 80.

Proprietor Rasmus Bay til Sodail ved Viborg blev Deputeret med 211 St., men modtog ikke Valget, da han ogsaa var valgt i 17. Distrikt. Proprietaer Mathias Peter Wandborg til Trinderup (fodt i Vammen 1800, dod paa Trinderup i Hvornum S. 1859) blev Suppleant med 191. Over 100 St. havde desuden Fuldmaegtig Langballe til Ejstrup Molle, Broch til Bjellerup Ladegaard og Gaardejer Rosborg i Asferg.

Valget 2 4. April 184 7. Af 694 Vselgere stemte
447. Valgbare var 100..

Gaardejer Frederik Ludvig Christian Wieland af Svejstrup i Raasted S. (fodt paa orskovgaard ved Horsens 1811, dod 1873) blev Deputeret med 359 St., og Gaardejer og Sognefoged Niels Christensen Moller af Albsek blev Suppleant med 283. Derefter havde Gaardejer Jens Madsen, Hastrup,

Peder Vinther modte 1836^—40. Han var en af de Bonder, som hudflettedes i Stsendervisen, og har sikkert ikke folt Trang til at komme igen. Wandborg modte 1842—46 og Wieland 1848.

11. Valgdistrikt bestod af en Rsekke Sogne i Aarhus, Randers, Skanderborg og Viborg Amter, nemligVester Lisbjerg Herred undtagen Lisbjerg S.; Sabroog Framlev Herreder; af oster Lisbjerg Herred: Skodstrup, Todbjerg, Mejlby, Hjortshoj og Egaa Sogne;af Galten Herred: Galten, Vissing, odum, Hadbjerg,Laurbjerg og Lerbjerg Sogne; af Hasle Herred: Lyngby S.; af Gjern Herred: Hammel, Soby, Voldby, Rogen, Sporup og Laasby Sogne; af Houlbjerg Herred:Skjod,

red:Skjod,Houlbjerg, Granslev, Haurum, Sail, Vellev,Vejerslev,
Aidt og Thorso Sogne. Valgsted for
hele Distriktet var Skjoldelev i Aarhus Amt.

Valget 183 4. Af 531 Vselgere stemte 486. Valgbare
var 41.

Moller Peder Nielsen Knudstrup af Roved blev Deputeret med 218 St. og Birkedommer Jens Lassen Tommesen af Hammel (fodt 1771, dod 1839) Suppleant med 163. Over 50 St. havde Moller Jacob Nielsen, Norring, Moller Peder Sorensen, Snaastrup, Moller Thomas Secher Schmidt, Tarskov Molle, Arvefaester Niels Christensen, Sandby, Proprietaer Jorgen Pirid til Krannestrup og Proprietaer Christoph Ludvig Walther til Haraldslund.

Valget 29. Januar 1841. Af 537 Vselgere
stemte 434. Valgbare var 41.

Gaardejer Jorgen Mogensen Blach af Taastrup blev Deputeret med 257 St. og Proprietaer Chr. Storm til Kaergaard i Elsted S. Suppleant med 213. Faerre St. havde Mollerne Jacob Nielsen og Peder Sorensen.

Valget2 6. Marts 184 7. Af 791 Vselgere stemte
613. Valgbare var 83.

Jorgen Blach genvalgtes som Deputeret med 537 St., og Sognefoged og Gaardmand Anders Vincentsen Fischer af Hinge ved Hadsten blev Suppleant med 268. Faerre St. havde Landbrugsskoleforstander N. B. C. Krarup til Haraldslund (senere Landstingsmand) og Kroejer Thomsen i Sporring.

I Staenderforsamlingen modte kun to Maend for Distriktet. Det var vel nok Forsamlingens betydeligsteBonder efter Ole Kirk. Peder Knudstrup var fodt i Granslev S. 1781, var Ryttersoldat 1802—12, Gaardfaesteri Lerbjerg 1812_—24 og Ejer af Roved Gaard

og Molle i odum S. 1824^—39. Han var en sjselden dygtig Landmand, der endogsaa fik Guldmedaille af Landhusholdningsselskabet. Han dode i Jebjerg ved Randers 1858. Hans Valg til Stsenderdeputeret 1834 gav Anledning til en bitter Fejde med Suppleanten, Birkedommer Tommesen, der tillige var Godsforvalterpaa Frijsenborg. Denne var yderst fortornet over at blive vraget som Deputeret, thi Vaelgerne var for en stor Del Faestere under Frijsenborg. Knudstrup modte i Viborg 1836 og 1838 og var Medlem af mange Udvalg. Aaret efter afhaendede han sin Gaard og var ikke mere valgbar, og da Suppleanten var dod, fik Valgdirektoren, Herredsfoged Seidelin, i Juni 1840 Ordre til at lade nyt Valg afholde; men ved StaenderforsamlingensAabning i Oktober 1840 var paa Grund af Valgdirektorens Sloseri intet Valg i'oretaget. Det var ikke just Lovord, der lod i Staenderforsamlingen i den Anledning. Distriktet blev ikke repraesenteret i Samlingen; men Valgdirektoren fik en Naese af Kancelliet.

Jorgen Blach modte for Distriktet 1842—48. Mserkeligt nok boede han og Knudstrup i samme Sogn, odum, og ligesom denne var han en ualmindelig dygtig Landmand. Tillige handlede han meget med Ejendomme. Han var fodt i Hadsten Kro 1796 og dode i Taastrup 1866. I Stsenderforsamlingen indtog han en fremtrsedende Plads blandt Bonderne og fremkom med djserve og frisindede, skont ikke altid velovervejede, Udtalelser, som da han kaldte Herregaardene »sande ornereder«. Han var Folketingsmand 1849 —52.

12. Valgdistrikt bestod af Hads og Ning Herreder;Hasle
Herred undtagen Lyngby S.; af HjelmslevHerred
Sognene Fruering, Vitved, Blegind, Horning,Adslev

ning,Adslevog Mjesing; af Vester Lisbjerg Herred
Lisbjerg S. og af Voer Herred Vedslet S. Valgsted for
hele Distriktet var Aldrup Molle i Blegind Sogn.

Valget 21. November 183 4. Af 539 Vaelgere
stemte 466. Valgbare var 27.

Gaardejer og Sognefoged Jesper Sorensen af True i Brabrand S. (fodt i Vejlby 1788, dod i True 1867) blev Deputeret med 157 St. og Gaardmand 01 e Jensen af Kysing i Saksild Suppleant med 150. Over 50 St. havde Sognefoged Rasmus Dinesen, Nolev, Selvejer Rasmus Faurschou, Brendstrupgaard, Sognefoged Erik Sorensen til Bjerager Hougaard, Moller P. Sorensen, Snaastrup, og Prokurator Schougaard til Mallinggaard.

Valget 1841. Af 560 Vselgere stemte 387. Valg
bare var 34.

Proprietor Hans Ostenfeld til Aabogaard i Ormslev (fodt i Skorring 1799, senere Ejer af Christinedal i Skovby, dodder 1857) blev Deputeret, og Godsinspektor Thomas Terndrup til Petersminde blev Suppleant med 158 St. Fserre St. havde Ole Jensen af Kysing, Proprietser Peder Herschend til Herschendsgave, Proprietser William Watt til Holmstrupgaard og Jesper Sorensen. Sidstnaevnte fik kun 51 St., saa han faldt meget haardt; men han havde ogsaa vseret under Behandling i Staendervisen.

Valget 1 5. Marts 1 84 7. Af 818 Vselgere stemte
427. Valgbare var 48.

Prokurator Jens Palle Christian Hoist af Horsens blev Deputeret med 325 St. og Sognefoged og Gaardmand Jens Andersen af osterby i Tranbjerg Suppleant med 155. Faerre St. havde Rasmus Nielsen Ousted, Moller Casper Asmussen i Vester

Molle ved Skanderborg og Proprietor Sigvart Jorgen
Ramsing til Vestereng i Tilst.

Jesper Sorensen modte i de 3 forste Samlinger, H. Ostenfeld i de 3 noste, og 1848 modte J. P. C. Hoist. Han var fodt paa Sarabjerg ved Skanderborg 1795 og dode som Etatsraad i Horsens 1886. Foruden som Prokurator virkede han ogsaa som Landmand og ejede Nedenskov, Vilholt og Rodvigsballe. Han var 1841 valgt til Stonderdeputeret for 14. Distrikt og havde modt i Viborg 1844 og 46. I nogle Aar var han Landstingsmand.

13. Valgdistrikt bestod af den sydlige og vestlige Del af Skanderborg Amt: Voer og Nim Herreder undtagen Vedslet Sogn; Tyrsting og Vrads Herreder; af Hjelmslev Herred Skanderup, Stilling, Dover og Venge Sogne og af Gjern Herred Ailing, Tulstrup, Dallerup og Linaa Sogne. Horsens var Valgsted for Voer og Nim Herreder, Gammel Ry for Resten af Distriktet.

Valget 3. November 1834. Af 408 Volgere
stemte 355. Valgbare var 36.

Herredsfoged J. P. With blev Depoteret med 169 St. og Prokurator og Proprietor Jens Schougaard til Mallinggaard ved Skanderborg (dod 1848) Suppleant med 115. Forre St. havde Prokurator Peter Kastrup til Jordbjerggaard i Hylke (forhen til Haraldslund, dod i Vrold 1853), Landinspektor Andreas Hastrup til Petersholm i Hansted, Prokurator Hoist i Horsens og Proprietor Rasmus Langballe til Kiilsgaard ved Laven.

Valget 21. Januar 1841. Af 397 Volgere
stemte 297. Valgbare var 37.

With genvalgtes som Deputeret med 292 St. (alle
afgivne paa 5 nor), og Landvosenskoinmissor, Gods-

forvalter Andreas Ludvig Bernd Kobke til Skjerrildgaard (dod 1862) blev Suppleant med 128. Fasrre St. havde de fornsevnte Hastrup, Hoist og Langballe.

Valget 3. Marts 184 7. Af 566 Vselgere stemte
396. Valgbare var 77.

Proprietor Johan Peter Frich til Rosenlund i Hvirring (fodt i Voldbjerg Molle ved Ringkobing 1797, senere Landstingsmand og Ejer af Havreballegaard i Taaning Sogn, dodder 1872) blev Deputeret med 353 St. og modte 1848. Langballe til Kiilsgaard (dod 1871) blev Suppleant med 188. Fserre St. havde Prokurator Hoist, Herredsfoged With (der faldt med kun 54 St., men valgtes nogle Dage efter i 14. Distrikt) og Molleejer Dines Pontoppidan Moller til Kloster

Jesper Peter With modte i de 6 forste Samlinger i Viborg. Han var fodt paa Kristianshavn 1791 og dode i orum ved Vejle 1854. Fra 1826 til sin Dod var han Herredsfoged i Bjerge og Hatting Herreder og desuden var han Ejer forst af Avlsgaarden Daugaard og senere af Stjernholm ved Horsens. Han var übestridt et af Stsenderforsamlingens virksomste og mest fremtrsedende Medlemmer. lalt var han Medlem af 58 Udvalg og jsevnlig Ordforer. Hans djserve Optraeden mod Slesvig-Holstenismen vil sikre hans Minde. Derimod fik han ikke megen Indflydelse hverken i Rigsforsamlingen eller Folketinget, som han ogsaa var Medlem af. Han er Medforfatter af Staendervisen. 1848 gav han ikke Mode, da han paa dette Tidspunkt var konstitueret Amtmand i Vejle.

14. Valgdistrikt bestod af Bjerge og Hatting
Herreder samt Sognene oster Snede, Hornstrup, Grejs,
Sindbjerg, Uldum, Langskov, Hvejsel, Givskud, Thyregodog

regodogVester af Norvang Herred. Bjerge var
Valgsted for Bjerge og Hatting Herreder, Hvejsel
for Resten af Distriktet.

Valget 31. Oktober 183 4. Af 557 Vaelgere
stemte 456. Valgbare var 46.

Birkedommer i Boiler m. fl. Birker, Kammerraad Christen Christensen (fodt i Egliolm Molle i Torring 1783, Ejer af Marienborg i Tamdrup, dod i Hornsyld 1852) blev Deputeret med 329 St.; Prokurator Niels Borch til Elisedal i Nebsager blev Suppleant med 290, men frasagde sig Valget. Faerre St. havde Landmaaler Peder Slebsager i Eriknaur, Krigsraad Georg Henrik Munck til Kalsbol og Prokurator J. Brorson.

Birkedommer Christensen modte 1836 og 38, men da han fratraadte, holdtes Suppler ingsvalg i Oktober 1840. Ved dette valgtes Prokurator Niels Borch til Elisedal (fodt i Horsens 1798, senere Gaardfsester i Hornum, dod i Aarhus 1881) til Deputeret med 365 St. og Godsforvalter A. L. B. Kobke til Skjerrildgaard til Suppleant med 242. Fserre St. havde Eks. juris Jacob Worm og Krigsraad Munck.

Valget 30. Januar 184 1. Af 561 Vselgere
stemte 354. Valgbare var 43.

Prokurator Hoist (se 8. og 12. Distrikt) blev Deputeret med 251 St. og Eks. juris, Proprietor Jacob Worm i Norre Aldum (fodt i orum ved Vejle 1805, senere Ejer af Kalsbol, dod 1895) Suppleant med 175. Faerre St. havde Selvejer Chr. Nielsen i Hornsyld og Borch, der denne Gang kun fik 53.

Valget 1 3. Marts 1 84 7. Af 654 Vselgere stemte
370. Valgbare var 69.

Herredsfoged With (se 13. Distrikt) blev Deputeretmed
297 St., og Worm genvalgtes som Suppleantmed

antmed231. Faerre St. havde Eks. juris Chr. Host
til Rode Molle, Kroejer John Andersen, Ildved, og
Gaardejer Soren Hansen, Urlev.

Borch modte for Distriktet 1840, Worm 1842 og
48 og Hoist 1844 og 46.

15. Valgdistrikt bestod af Elbo, Brusk, Holmans, Jerlev og Torrild Herreder; af Norvang Herred Sognene Nykirke, Give, Vindelev og Ringgive og af Andst Herred Sognene Skanderup og Seest. Viuf var Valgsted for de 4 forstnaevnte Herreder samt Skanderup og Seest, Vej 1 e for Resten af Distriktet.

Valget 1. December 183 4. Af 460 Vselgere
stemte 397. Valgbare var 54.

Moller Hans Andreas Wulff, Nebel Molle, blev Deputeret med 221 St. og Inspektor Betzer i Stoustrup Suppleant med 199. Derefter havde Kammerraad Ditlev Monrad til Hvilsbjerggaard 167.

Valget 1841. Af 441 Vaelgere stemte 322. Valgbare
var 54.

Inspektor, Gaardejer, Kammerraad Jens Jakob Betzer af Stoustrup ved Fredericia (fodt i Middelfart 1786, dod i Stoustrup 1868) blev Deputeret med 237 St. og Monrad til Hvilsbjerggaard (fodt 1779, dod i Vejle 1863) Suppleant med 195. Et mindre Antal St. faldt paa Kammerraad Chr. Kjaer i Starup, Gaardejer Johan Vilhelm Nielsen af Eltang og Gaardejer Andreas Flensborg af Norre Stenderupgaard.

Valget i Marts 184 7. Af 747 Vaelgere stemte
459. Valgbare var 206.

Betzer genvalgtes som Deputeret med 311 St., og Proprietaer Carl Frederik Isak Dalgas til Aldebertsminde i Hojen blev Suppleant med 243. Faerre St. havde Monrad og Gaardejer Hans Jensen Roed i Bolling.

Distriktet repraesenteredes i de 3 forste Samlinger af Wulff og i de 4 sidste af Betzer. — Wulff har maerkeligt nok ikke faaet Plads i Biografisk Leksikon, hvad han dog vist havde kunnet tilkomme, sammenlignet med mange andre. Han var fodt i Hojer i Sonderjylland 1764, begyndte som Kniplingshandler, blev Godsforvalter paa Estrup ved Vejen og kobte 1794 Vester Nebel Molle ved Holding, hvor han dode som Justitsraad og Ridder af Dannebrog 1850. I Viborg Staenderforsamling var han Alderspraesident i de 5 forste Samlinger. Den forste Dag udtalte han Folkets Erkendtlighed for Stsenderinstitutionen. I ovrigt horte han til den mere frisindede Gruppe i Forsamlingen. 1841 skiftede han Valgdistrikt; han blev Deputeret for 22. Distrikt, maaske fordi han var Sonderjyde, da storste Delen af dette Distrikt laa i Sonderjylland. Wulff var ogsaa en udpraeget dygtig Landmand, der modtog 3 Praemiebaegere af Landhusholdningsselskabet og virkede som landokonomisk Forfatter.

Ogsaa den sidstvalgte Suppleant Carl Dalgas, der var Farbroder til Oberst E. Dalgas, var virksom som landokonomisk Forfatter og desuden som naermest bondevenlig Politiker. Men han modte ikke hverken i Stsenderne eller paa Rigsdagen.

16. Valgdistrikt bestod af Lysgaard, Hids og Middelsom Herreder; af Sonderlyng Herred Bjerregrav, Aalum, Taanum, Norbaek, Sonderbaek, Laesten, Vorning, Kvorning og Hammershoj Sogne; af Gjern Herred Gjern, Skannerup, Skorup og Tvilum Sogne og af Houlbjerg Herred Hvorslev, Gjerning, Gullev og Sahl Sogne. Levring var Valgsted for Lysgaard og Hids Herreder samt Sognene Rind, Vinkel, Vindum, Bjerring, Mammen, Gullev og Sahl og de 4 Sogne i

Gjern Herred, Sonder Vinge for Resten ar Distriktet.

Valget i December 183 4. Af 399 Vaelgere
stemte 335. Valgbare var 29.

Gaardfaester Laurs Nielsen Pind af Ronge i Sdr. Vinge Sogn (fodt i Terp, Vester Veiling S., 1789, dod i Ronge 1869) blev Deputeret raed 194 St., og Proprietaer, Eks. juris Dines Poulsen til Allinggaard i Svostrup (dod 1860) blev Suppleant med 117. Derefter havde Proprietaer Anders Hansen til Marsvinslund 115, og endnu faerre St. fik Proprietor Chr. Nikolaj Hollesen til Karmark og Selvejer Niels Moller.

Valget 28. Januar 1841. Af 419 Vaelgere
stemte 265. Valgbare var 35.

Proprietaer Herman Ernst van Deurs til Allingskovgaard (fodt paa Bodstrup ved Slagelse 1807, Godsejer til Bodstrup 1841, Landstingsmand 1866, dod 1868) blev Deputeret med 164 St. og Hojesteretsassessor P. D. Bruun (se 8. Distrikt) Suppleant med 144. Arvefaester L. Melgaard fik 134 og Laurs Pind kun 55. — Da den Deputerede flyttede til Sjaelland, og Suppleanten ikke havde modtaget Valget, holdtes Suppleringsvalg 25. Juli 1844. Arvefaester Laurs Andersen Melgaard af Danstrup Bundgaard i Gjerning S. (fodt paa Resendal i Gjodvad 1781, dod 1850) valgtes til Deputeret med 197 St. og Fabrikant M. P. Bruun til Bruunshaab til Suppleant med 143.

Valget 1 7. A pri 1 1 84 7. Af 480 Vaslgere stemte
226. Valgbare var 65.

Hojesteretsassessor P. D. Bruun blev Deputeret med 178 St., men frasagde sig Valget, da nan ogsaa blev valgt i 8. Distrikt. Fabrikant Soren Wistoft til Subask Molle i Tapdrup S. (fodt i Vinkel 1796, dod

1870) blev Suppleant med 118. Godsforvalter P. S.
Bloch paa Fusingo fik 76.

Laurs Pind modte 1836—40. Skont ban var Medlem af saa vigtige Udvalg som de, der behandlede Retsforholdet mellem Godsejere og Fsestere og om Hoveriets Aflosning, faldt han dog haardt ved Valget 1841. I hver af de folgende Samlinger modte en ny Mand: van Deurs 1842, Melgaard 1844, M. P. Bruun 1846 og Wistoft 1848. Af dem er Mads Pagh Bruun langt den betydeligste. Han var fodt 1809, Klaedefabrikant i Bruunshaab 1835^—56, boede derefter paa Jsegergaarden ved Aarhus og dode der 1884. Han modte i Viborg 1848, valgt i 17. Distrikt, og var senere Medlem af Rigsforsamlingen, Landstinget, Folketinget og Rigsraadet. Han tilhorte det nationalliberale Parti og var i en Del Aar Formand i Landstinget, en Plads, han overtog efter sin Broder P. D. Bruun.

17. Valgdistrikt bestod af Norlyng Herred (med Asmild og Tapdrup Sogne); Fjends Herred; Rinds Herred undtagen Testrup S.; af Sonderlyng Herred Tjele, Vinge, orum, Viskum og Vejrum S.; af Ginding Herred Haderup, Sevel og Ryde S. og af Hjerm Herred Handbjerg, Borbjerg, Mejrup og Maabjerg S. — Viborg var Valgsted for Norlyng og Fjends Herred og for Sognene Hersom, Klejtrup, Bjerregrav, Skals, Laastrup, Lynderup, Tjele, Vinge, orum, Viskum og Vejrum; Vesterbolle for Resten af Rinds Herred og Holstebro for Sognene af Hjerm og Ginding Herreder.

Valget i November 183 4. Af 473 Vaelgere
stemte 403. Valgbare var 29.

Proprietor Christen Schow af Baadsgaard i
Hojslev S. (fodt i Sundstrup i Ulbjerg S. 1789, Ejer
af Bregendal i Fly 1812—22, dod i Viborg 1870) blev

Deputeret med 216 St. og Proprietor Rasmus Bay til Sodal ved Viborg Suppleant med 131. Fserre St. havde Proprietor S. Nors til Lille Restrup, P. D. Bruun til Asmildkloster, Proprietor Niels Langballe Boserup til Vinderup, Proprietor Frederik V. Bering til Staarupgaard og Selvejer Christoffer Rasmussen af Store Ryde Molle.

Valget 27. Januar 1841. Af 518 Volgere
stemte 367. Valgbare var 35.

Proprietor Rasmus Bay til Sodal (fodt i Randers 1796, Ejer af Viskum 1841, dodder 1844) blev Deputeret med 195 St., og Proprietor Jacob Boserup til Stubbergaard i Sevel S. (fodt i Levring S. 1808, Folketmd. 1849—53, Landstmd. 1853—55, fra 1870 Ejer af Sindinggaard ved Herning, dod 1884) blev Suppleant med 102. Schow faldt, han fik kun 101. Forre St. havde Sagforer Repsdorff til Logaardsmolle ved Holstebro, M. P. Bruun, Selvejer Ch. Moller til Lorkenborg, Proprietor Agier til Korsogaard og Moller Jens Jensen i Navndrup Molle.

Valget2 9. Marts 184 7. Af 579 Volgere stemte
424. Valgbare var 49.

M. P. Bruun (se 16. Distrikt) blev Deputeret med 214 St., og Moller Niels Sorensen af Jordbro Molle i Fjends Herred blev Suppleant med 139. Moller Just Jacobsen af Soby Molle fik 116, Boserup kun 93, og endnu forre St. havde Wistoft til Subok Molle, Proprietor Mathias Kjeldsen til Lerkenfeldt og Repsdorff til Logaardsmolle.

Schow modte for Distriktet 1836—40 og Bay 1842.
Men da sidstnovnte dode, indtog Boserup Pladsen
1844 og 46. M. P. Bruun modte i Samlingen 1848.

18. Valgdistrikt bestod af de 4 Herreder i Salling;af
Ginding Herred Estvad og Ronbjerg, Ejsing

og Sahl Sogne og af Hjerm Herred Vejrum, Hjerm og Gimsing Sogne. Skive var Valgsted for Sailing og Estvad og Ronbjerg, E j si ng for Resten af Distriktet,kun 5 Sogne.

Valget 183 4. Af 567 Vselgere stemte 518. Valgbare
var 66.

Moller Soren Harildsen Refsgaard af Vium Molle i Hjerk Sogn (fodt i Vium Molle 1800, dod smstds. 1871) blev Deputeret med 303 St., og Proprietser Jens Dalsgaard til Krabbesholm (fodt 1789, dod 1870) blev Suppleant med 179. Faerre St. havde Proprietaer Rasmussen til Nyholm, Selvejer Jeppe Christensen, Lund, Proprietaer Jakob Himmerig Bjorn til Grinderslevkloster, Proprietaer Claudius Hansen Windfeldt til Landting og Landvaesenskommissaer N. L. Boserup til Vinderup.

Valget i Januar 1841. Af 546 Vselgere stemte
438. Valgbare var 60.

Gaardejer Peder Lydersen af Hvidbjerg (fodt i Brondum 1803, dod i Hvidbjerg 1870) blev Deputeret med 194 St. og Gaardejer Jeppe Mad sen af Krejbjerg Suppleant med 162. Refsgaard faldt med 131, og faerre St. havde Selvejer Esper Espersen Boel af Lyby, Jacob Boserup til Stubbergaard, Windfeldt til Landting og Rasmussen til Nyholm.

Valget 11. Februar 1847. Af 597 Vselgere
stemte 399. Valgbare var 77.

PederLydersen genvalgtes som Deputeret med 330 St., og Gaardejer Christen Christensen Primdahl af Harre blev Suppleant med 186. Faerre St. havde Gaardejer Peder Jensen Sinding af Hvidbjerg, Proprietaer Moller til Aagaardsholm og Esper Boel.

Refsgaard modte i Viborg 1836 og 1840. I 1838 var

han syg, og derfor modte Dalsgaard. Peder Lydersen modte i de 4 sidste Samlinger. Han var en af Staendertidensejendommeligste Skikkelser, om hvem der gik saere Frasagn. Uhyre gammeldags var han i sin Faerd og Bedrift og meget konservativ i hele sin Tankegang.Men han var efter Forholdene meget kundskabsrig,og han talte meget ofte i Staenderforsamlingen.Blandt Kobstadbefolkningen var han ikke velset; men sine Standsfsellers Tillid havde han i en sjaelden Grad, hvad der gav sig Udslag i det store Stemmetal, han genvalgtes med i Skive.

19. Valgdistrikt bestod af Skodborg og Vandfuld Herreder; af Hjerm Herred Gjording, Vemb, Bur, Naur, Sir, 01by, Asp, Fousing og Tvis Sogne; Ulfborg Herred undtagen Timring; af Hind Herred Stadil, Tim og Vederso Sogne. Lemvig var Valgsted for Skodborg og Vandfuld Herreder samt 01by, Asp og Fousing, Ulfborg for Resten af Distriktet.

Valget 2 9. December 183 4. Af 484 Vrelgere
stemte 450. Valgbare var 74.

Gaardejer Ole Christian Christensen Kirk af Ebbensgaard valgtes til Deputeret med 245 St., og Molleejer Christian Christoffer Nikolaus Magnus v. Brockdorff til Aamolle i Gudum (fodt i Rensborg 1798, Medlem af Folketinget og derefter af Landstinget, dod i Varde 1877) blev Suppleant med 115. Fserre St. havde Kammerraad Koefoed til Lindholm, Proprietor N. M. Breinholdt til Sonder Vinkel, Proprietaer Chr. Olesen til Gudumkloster, Gaardmand Peder Chr. Sorensen Houmaae i Hove og Moller Niels Madsen af Vederso.

Valget 30. Januar 184 1. Af 504 Vselgere
stemte 396. Valgbare var 81.

01 e Kirk genvalgtes med 370 St., og P. C. Houmaaeblev

aaeblevSuppleant med 175. Brockdorff fik 113 og
Breinholt 45.

Valget 27. Februar 1847. Af 557 Vselgere
stemte 372. Valgbare var 88.

Ole Kirk genvalgtes med 337 St., og Brockdorff blev Suppleant med 208. Faerre St. havde Sognefoged J. C. Harpoth tli Frostesgaard og Gaardejer J. Gregersen i Engbjerg.

Ole Kirk modte i Viborg i alle 7 Samlinger. Han var den eneste af de mindre Landejendomsbesidderes Repraesentanter, der modte hver Gang, og han var ligeledes den eneste, der stadig genvalgtes i samme Distrikt. Men han var ogsaa übestridt Danmarks betydeligste Bonde i Staendertiden. Han var fodt 1788 i Stadil og ejede forst et Par mindre Gaarde i sit Fodesogn, men 1823 kobte han Ebbensgaard i Ulfborg og levede der til sin Dod 1876. — Baade som Taler og Udvalgsmedlem stod han jsevnbyrdig med de andre Staenders dygtigste Medlemmer i Staenderforsamlingen, men hans Indflydelse kulminerer ogsaa her. Som Medlem af Rigsforsamlingen maerkes der mindre til ham, og i selve Rigsdagen fik han aldrig Saede.

2 0. Valgdistrikt bestod af Bolling og Hammerum Herreder; af Ginding Herred Hodsager S.; af Norvang Herred Omme og Brande S.; af Hind Herred Thorsted, Hover, Norre Omme, Rindum, Veiling, Hee, Gammel Sogn og Ny Sogn og af Ulfborg Herred Timring S. L e m var Valgsted for Bolling Herred og Sognene af Hind Herred., Herning var Valgsted for Resten af Distriktet.

Valget 17. December 183 4. Af 397 Vselgere
stemte 358. Valgbare var 52.

Moller Ebbe Nielsen af Ganer Molle i Skjern
(fodt i Tarm 1783, dod i Ganer Molle 1854) blev Deputeretmed

puteretmed206 St. og Gaardejer, ForligelseskommissaerJeppe Christensen Kolbye til Nygaard i Ikast (fodt i Stadil 1783, dod paa Nygaard 1844) Suppleantmed 133. Fserre St. havde Selvejer Jens Hansen Klokmose i Ssedding, Moller Mads Skansboll i Sinding,Fjelstrup til Sindinggaard og Moller Niels Hansgaardi

Valget 1841. Af 435 Vaelgere stemte 333. Valgbare
var 58.

Proprietser Soren August Fjelstrup til Sindinggaard blev Deputeret med 148 St., og J. Kolbye genvalgtes som Suppleant med 130. Fserre St. havde Gaardmand, Eks. jur. Kolbye og Moller N. C. Hansen, Klap Molle. Ved dette Valg stemte desuden 162 Vselgere paa Valgdirektoren, Herredsfoged C. E. Hertz, skont Vselgerne blev oplyst om, at der ikke maatte stemmes paa Valgdirektoren, som ikke engang var valgbar. Stemmerne var ugyldige.

Valget2 9. Marts 184 7. Af 460 Vselgere stemte
224. Valgbare var 67.

Moller Niels Christian Hansen af Klap Molle (fodt i Grimstrup ved Varde 1809, senere Gaardejer i Vernier, Veiling Sogn, dodder 1857) blev Deputeret med 119 St., og Prokurator Balthazar Krarup 01gaard til Tanderup i Snejbjerg (dod 1852) blev Suppleant med 95. Fserre St. havde Moller Peter Smith til Ny Molle, Proprietser Boserup til Stubbergaard og Moller Jacob Lauridsen Sivebek til Lund Molle.

Ebbe Nielsen modte 1836. Han udtraadte 1838, da han fandt Staenderhvervet uforenelig med hans Naeringsvej. Kolbye modte saa 1838 og 1840. 1842 og 1846 modte Fjelstrup for Distriktet. I 1844 havde Distriktet ingen Reprsesentant, da Fjelstrup var syg, og Suppleanten Kolbye var dod. 1848 modte Moller Hansen.

Fjelstrup var et af Staenderforsamlingens mest kendte konservative Medlemmer. Han var fodt i Horsholm 1773 og blev Student, men saa maatte han af okonomiske Grunde tage til Jylland som Huslaerer. Senere lserte han Landvsesen, og efter i en Del Aar at have vaeret Godsforvalter overtog han 1810 den store Hedegaard Sindinggaard ved Herning. Her levede han i omtrent 50 Aar til sin Dod 1859 et rasl:lost og virksomt Liv som en af Jyllands mest fremragende Landmaend, der ofte blev kaldt Hedekongen. I det offentlige Liv deltog han 1832 i »de opiyste Msend«s Forsamling som den eneste Landboreprsesentant for Jylland, og 1836^—40 var han kongevalgt Medlem af Viborg Staenderforsamling. 1846 var han Aldersprsesident.

21. Valgdistrikt bestod af Vester Home og oster Home Herreder; Skads Herred undtagen Starup Sogn; Slaugs Herred; af Andst Herred Veerst og Baekke Sogne; Norre Home Herred. Varde var Valgsted for Vester Home og oster Home Herreder, for Skads Herred undtagen Starup og for Norre Home Herred undtagen Houen Sogn; Grinds ted var Valgsted for Resten af Distriktet.

Val get 1 834. Af 328 Vaelgere stemte 293. Valgbare
var 24.

Moller og Forligelseskommissaer Soren Tostesen af Rovst Molle i Grimstrup Sogn (fodt i Alslev 1778, dod i Rovst 1845) blev Deputeret med 153 St. og Moller Niels Han sen af Tarm Suppleant med 143. Proprietor Mathias Thomsen til Vesselbjerggaard havde 91.

Valget 184 1. Af 355 Volgere stemte 262. Valg
bare var 35.

Sognefoged og Amtsraad, Gaardejer Peder Jacobsen

cobsenaf Billum (fodt i Billum 1784, dod "smstds. 1848) blev Deputeret med 148 St. og Thorn sen til Vesselbjerggaard Suppleant med 93. Proprietor Niels Hansen til Krogsgaard fik 83, Suppleanten Moller Hansen fik kun 73 og den Deputerede Tostesen kuns2.

Valget i Marts 184 7. Af 387 Vselgere stemte
223. Valgbare var 44.

Peder Jacobsen genvalgtes som Deputeret med 201 St., og Sognefoged Lauge Pedersen af Tejlgaard i Baekke Sogn blev Suppleant med 92. Faerre St. havde Thomsen til Vesselbjerg og Moller Jens Jacobsen af Lindbjerg Molle.

Soren Tostesen modte i de 3 forste Staendersamlinger og Peder Jacobsen i de 3 folgende. 1848 var Distriktet ikke repraesenteret; thi P. Jacobsen var dod, og Suppleanten kunde ikke give Mode.

22. Valgdistrikt bestod af Gjording og Malt Herreder; af Andst Herred Hjarup, Vamdrup, Andst, Gjesten, Lejrskov og Jordrup Sogne; af Skads Herred Starup Sogn; Mogeltonder Herred og Riberhus Birk; Lo Herred, for saa vidt de derunder horende Jorder er ansat til Hartkorn, saa og alle Distrikter paa hin Side Kongeaaen, der er ansat til Hartkorn, skont de i anden Henseende staar i Forbindelse med HertugdommetSlesvig. Der var 4 Valgsteder. B ror up var Valgsted for Gjording og Malt Herred samt Andst, Gjesten, Lejrskov, Jordrup og Starup Sogne; Skodborgfor Hjarup og Vamdrup og for odis, Fohl, Norrefarup, Hjortlund, Kalslund, Hygorn, Hjerting, Lintrup, Rodding, Gram og Skodborg Sogne af RiberhusBirk; Dostrup for Lo og Mogeltonder Herredersamt for St. Cathrine, Frue, Brons, Arrild, Vester Vedsted, Mano, Hvidding, Vodder, Roager, Rejsby, Skjaerbaek, Hojrup, Toftlund, Spandet og Seem Sogne

af Riberhus Birk, for saa vidt de valgberettigede Landejendomsbesidderesvarer
Skatter efter Hartkorn;
Vesterlandsfohr for Fohr og Amrum.

Valget 18 3 4. Af 437 Vaelgere stemte 307. Valgbare
var 79.

Gaardejer Ib Knudsen Windfeldt af Tanderup, Farup Sogn (fodt i Tanderup 1789, dod smstds. 1847) blev Deputeret med 144 St. og Landmaaler S. Holm af Mogeltonder Suppleant med 133. Forre St. havde Proprietor Sorensen til Kjjersgaard, Proprietor Ebbe Nielsen i Ferup og Proprietor Peter Momsen til Sonderskov.

Windfeldt modte 1836, men baade han og Suppleanten
Holm udtraadte 1838. Der blev saa udskrevet
Suppleringsvalg, som afholdtes i Juni s. A.

Gaardejer Hans Redlefsen af Sodam ved Tonder (fodt 1788, dod 1849) blev Deputeret med 94 St., og Proprietor Peter Momsen til Sonderskov (dod 1846) blev Suppleant med 80 St. Redlefsen modte 1838 og 1840.

Valget 1841. Af 474 Volgere stemte 248. Valgbare
var 86.

Moller H. A. Wulf f (se 15. Distrikt) blev Deputeret med 106 St., og Landmaaler Holm blev paany Suppleant med 96. Faerre St. havde Gaardejer N. P. Gram i Ballum, Kromand P. Thomsen i Vejen, Gaardejer Niels Tranberg i Kjaerbol og P. Momsen.

Holm frasagde sig straks Valget, medens Wulff modte 1842 og 1844. Sidste Gang var han 80 Aar gl., og 1846 undlod han at mode. Der blev saa i November 1846 for anden Gang afholdt Suppleringsvalg i Distriktet.

Som Deputeret valgtes Gaardejer J. A. Hansen
af Randrup og som Suppleant Kromand og Gaardejer

Peder Thomsen af Vejen (fodt i Skodborg 1790, dod i Vejen 1863). Hansen modtog ikke Valget, men Thomsen gav Mode. Han havde kun Ssede i Stsenderforsamlingeni 3 Uger.

Valget i Marts 184 7. Af 589 Vaelgere stemte
176. Valgbare var 125.

Sognefoged og Amtsraad Jens Andersen Hansen af Randrup (fodt i Forballum 1798) valgtes paany som Deputeret med 91 St., og denne Gang modtog nan Valget og modte 1848. Gaardejer Mads Baunsgaard Brodsgaard af Jordrup (fodt 1792, dod 1864) blev Suppleant med 72 St. Fserre St. havde P. Thomsen, Gaardejer Knud L. Knudsen i Forballum, Eks. jur. Terman Tranberg i Farup, Gaardejer J. Nielsen Hollsender paa Landagergaard og N. P. Gram i Ballum.

Af de 68 Repraesentanter for de mindre Landejendomsbesiddere udgor de egentlige Bonder et beskedent Mindretal; naar de Mollere, der var Bonder, medregnes, bliver det omtrent 25. Proprietaerernes Antal er lidt storre, men Graensen mellem dem og Bonderne er ikke helt let at trsekke. Desuden er der ca. 15 Medlemmer, der vel ejede Landejendom, men ikke var egentlige Landbrugere; de fleste af dem var Prokuratorer. Til denne sidste Gruppe kan regnes de to hojt ansete Deputerede P. D. Bruun og With. Mange af Proprietsererne var danske Jurister.

De fleste af Bonderne modte kun i 1 eller ganske faa Samlinger. 20 modte hojst 3 Gange, deraf 9 kun 1 Gang. Borberg, Blach og Lydersen modte i 4 Samlinger, H. A. Wulff i 5 og Kirk i 7.

Der skiftedes hyppigt Reprsesentant. Ikke mindre
end 9 Distrikter modte med 4 og 16. og 22. Distrikter
endog med 5 hver i de 7 Samlinger.

Kongevalgene til Nørrejyllands Stænderforsamling.

I Forordningen af 15. Maj 1834 angaaende Norrejyllands Provinsialstsender bestemtes, at der skulde indtrsede 7 kongevalgte Medlemmer i Forsamlingen, nemlig 4 Grundejere, 2 Gejstlige og 1 Professor ved Kobenhavns Universitet. Efterhaanden modte ialt 21 Medlemmer som kongevalgte. Desuden var udnaevnt 3, som ikke gav Mode.

Den forste Udnsevnelse fandt Sted 19. September
1834, og folgende 7 Maend valgtes:

1) Lensgreve Jens Christian Carl Krag- Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg (fodt 1779, dod 1860). Han udtraadte 1838, blev genudnaevnt 21/u 1841, men modte ikke efter den sidste Udnaevnelse.

2) Grev Heinrich Reventlow, Generalmajor, Besidder af Wittenberg og Kaltenhof i Holsten og Aakjser ved Odder (fodt 1763, dod 1848). Hans Sonner er de kendte Slesvigholstenere Reventlow-Preetz og Reventlow-Farve.

3) Stiftamtmand i Ribe, Rigsgreve Marius Sabinus
Wilhelm Sponneck (fodt 1787, dod
1874).

4) Landvsesenskommissser, Godsejer Jorgen
Morch Secher til Skaffogaard (fodt 1772, dod
1852).

5) Biskop Nikolaj Esmarch 011gaard i Viborg
(fodt 1773, dod 1863).

6) Amtsprovst Henrik Christoffer Schmidt
i Vaer ved Horsens (fodt 1774, dod 1848).

7) Professor Johan Frederik Vilhelm
Schlegel af Kobenhavn (fodt 1765, dod 1836).

Synderlig heldig var man ikke ved disse Udnaevnelser.
Reventlow, Secher og Schlegel modte slet ikke i
Staenderforsamlingen, og Frijs, Sponneck og Schmidt

modte kun i den forste Samling. Biskop 011gaard var
den eneste, som modte i hele Valgperioden. Folgen
var en Raekke Nyudnaevnelser i Periodens Lob.

8) Borgmester Christen Estrup i Kolding (fodt 1790 i Randers, Borgmester i Odense 1847—60, dod i Kolding 1868), udnarvnt i Stedet for Secher 30/i 1835, genudna-vnt 21/u 1841, modte 1836—46.

9) Justitsraad S. A. Fjelstrup (se 20. Landdistrikt),
udnaevnt i Stedet for Reventlow SA» 1835, modte
1836-^O.

10) Professor J. F. Schouw (se 9. Kobstaddistrikt),
udnaevnt i Stedet for Schlegel 29/9 1835, modte
1836—40.

11) Overretsassessor P. D. Bruun (se 8. Landdistrikt),
udn^vnt 30/i 1838 i Stedet for Sponneck,
modte 1838—40.

12) Stiftsprovst Peter Tetens Hald i Aalborg (fodt 1802, dod som Prsest i Kjeldby paa Moen 1864), udnsevnt 13/₂ 1838 i Stedet for Schmidt, modte 1838— 40. Han var sammen med J. P. With Forfatter af Staendervisen.

13) Herredsfoged i Kjellerup Henrik Hansen Holm til Dalsgaard (fodt i Mogeltonder 1787, dod paa Dalsgaard 1863), udnsevnt 27/s 1838 i Stedet for Frijs, atter udnsevnt 29/₃ 1848, modte 1838, 1840 og 1848.

Da den seksaarige Valgperiode var til Ende, udnaevntes
den 21. November 1841 foruden Frijs og
Estrup 5 ny Medlemmer: Det var:

14) Stiftamtmand C. G. Rosenorn (se 11. Kobstaddistrikt).

15) Kammerherre, Godsejer Chr. Frederik
Otto Benzon til Ghristiansdal ved Odense og Lonborggaardved

borggaardvedRingkobing (se Saedegaardsejerne;
fodt paa Tirsbsek 1786, dod 1875).

16) Biskop Tage Christian Mtiller i Ribe
(fodt 1780, Medlem af den grundlovgivcnde Rigsforsamling,
dod i Ribe 1849).

17) Stiftsprovst Laurits Schjodl:e af Viborg
(fodt 1792, dod i Karlsbad i Bohmen 1843).

18) Professor Johannes Efraim Larsen af
Kobenhavn (fodt 1799, dod 1856, kendt Retslserd og
Politiker).

Af de udnsevnte modte Frijs ikke og Schjodte kun
i 1842. De ovrige 5 modte i alle 3 Samlinger i Valgperioden,
saa der foretoges kun 2 ny Udnsevnelser.

19) Godsejer, Kommandor J. W. C. Krieger til
Vosnaesgaard (se Sajdegaardsejerne), udnsevnt 27/s
1842, modte 1842—46,.

20) Amtsprovst Jens Moller i Grinderslev ved
Skive (fodt 1786, dod 1863), udnsevnt */s 1844, rnodte
1844—46.

Den 29. Maj 1848 foregik den sidste Udnarvnelse af 7 kongevalgte Medlemmer, og de gav alle Mode i Samlingen i Juni s. A. Blandt de udnaevnte var Herredsfoged H. H. Holm (der havde vseret Medlem 1838_— 40), Tage Miiller og J. E. Larsen, og desuden valgtes 4 ny Msend:

21) Toldkasserer Thorbrogger af Aalborg (se
1. Kobstaddistrikt).

22) Kobmand Carl Vilhelm Hoyer af Horsens
(fodt i Kobenhavn 1803, dod i Horsens 1878).

23) Gaardfsester Jens Chris tens en af Voldum ved Randers (fodt i Voldum 1788, dod smstds. 1856; anset Bonde, kongevalgt Medlem af Rigsforsamlingen og Folketingsmand).

24) Seminarieforstander og Praest Frederik

Nielsen i Lyngby ved Grenaa (fodt 1809, Landstingsmand,dod
som Praest i Toreby paa Lolland
1867).

Som det fremgaar af det foregaaende, modte for Ssedegaardsejerne 28 forskellige Deputerede, for Kobstaederne 38, for de mindre Landejendomsbesiddere 68 og som kongevalgte 21; men da 6 af de kongevalgte ogsaa var modt som Deputeret for en af Staenderne, er det samlede Antal modte Deputerede og Suppleanter ialt 149. Af disse gav ikke mindre end 51 kun Mode i en Samling, 38 modte to Gange, 29 tre Gange, 13 fire Gange og 6 fern Gange. Estrup, Rosenorn, Jons. Friis, Ingerslev, M. Liittichau, With, P.D.Bruun, Schytte og Nyholm modte seks Gange og Fonss, Aagaard og Kirk syv Gange.

I de oplyste Maends Forsamling, der bestod af 35 Medlemmer og var samlet i Kobenhavn 1832 for at raadslaa om Staenderanordningen, havde folgende jyske Staenderdeputerede haft Saede: Grev Frijs, Rosenorn, 011gaard, Brinck-Seidelin, Fjelstrup og Estrup.