En Indsigelse

Ved Lsesningen af Loboratorieassistent N. Overgaards Afhandling her i Samlingerne om »Vestjyllands Oldtidsbebyggelse« var det min forste Tanke at give et udforligt Svar, der skulde tage de forskellige, af Overgaard rejste Problemer op. Et saadant Svar er jeg imidlertid blevet tvunget til at udskyde, fordi andre Arbejder netop nu presser meget staerkt paa; men da jeg paa den anden Side ikke vil have Tavshed opfattet, som godkendte jeg Berettigelsen i det Angreb, der af Overgaard er fort imod mine Studier, maa jeg bede Redaktionen om Plads til en Indsigelse. Jeg onsker nemlig at fastslaa, hvor vildledendeN. Overgaards Fremstilling er af det, jeg har publiceret, og jeg beklager, at jeg her maa benytte ret stserke Udtryk. Ingen Forsker og ingen Forfatter kan vaere tjent med at gores til Genstand for Angreb i en videnskabelig Publikation, naar Grundlaget for Angrebet er saa fuldkommen grebet ud af Luften som her.

N. Overgaard henviser til mine Arbejder »Sjaellands aeldste Bygder« (1927) og »Vort Folks Oprindelse og aeldste Historie« (1928), og ud herfra vover han uden videre fig. Paastand (S. 59):

»Sophus Miiller og med ham Vilh. la Gour
fremhaever, at Beboelsen har ligget umiddelbart ved

Hojene: Den Mand, der boede ved Vejen, lagde Gravhojender, og den, der boede borte fra Vejen, lagde Gravhojen der, hvor han boede, og derfra sluttes, at et fuldstsendigt Hojkort er ogsaa et fuldstamdigt Bebyggelseskort«.

Jeg har tvaertimod taget Afstand fra denne Sophus Miillers Teori om det fuldstaendige Hojkort som det fuldstsendige Bebyggelseskort. Jeg har skrevet (»Sjaellands aeldste Bygder«), at selv om Sophus Miillers Teori »t i 1 e n v i s G r a d ejer indre Sandsynlighed«, og selv om man faktisk har talrige Vidnesbyrd om, at Grav og Bolig har kunnet ligge naer hinanden (hvilket jeg derefter naermere har paavist ved Eksempler), behover dette ikke at have vseret Regelen, ja, »hvor Gravene ved deres Talrighed og deres hele indbyrdes Beliggenhed betegner den taell e Bygd eller den lille og naturligt afsluttede Bygd, er der ingen Grund til paa Forhaand at anse Hojkortet for et »fuldstaendigt og noiagtigt Bebyggelseskort*. Her maa man holde sig klart, at vi i yngre Stenalder sandsynligvis har kendt en blandet Bosaettelse, og at Afstanden mellem Grav og Bolig indenfor visse Grsenser ikke behover at have vseret saa ganske ringe. Gravene viser os med andre Ord i store og sikre Track Bygdens Udstraekning — men ikke i samme Grad Stedet for de enkelte Bosaettelser«.

Hvis N. Overgaard med en Smule Omtanke havde laest det, han saa overlegent polemiserer imod, vilde han ikke alene have vaeret klar over min Afstandtagen fra Sophus Miillers Teori, han vilde ogsaa have set, at jeg i alle mine Studier har gjort et skarpt Skel mellem det, jeg kalder By g d e n, og saa selve Bo st e d e t. Han vilde have bemserket, at jeg udtrykkelig har gjort opmaerksom paa, at Bygdens Bopladser ofte maa soges i kortere

eller laengere Afstand fra Bygdens Faerdselsaarer, seh om denne Afstand ikke behover at vaere nogen Rege — hvad den paaviselig ikke er. Jeg har skrevet, a naar en Afstand mellem Vej (markeret ved Gravhoje; og Bosted saa ofte kan konstateres, »maa vi i hoj Grat regne med, at visse Naturforhold her har ovet den be stemmende Indflydelse ved Valget af Bosted. SO, Fjord Vig og Aa har trukket Befolkningen til, fordi den ve( disse fandt de letteste Levevilkaar, men de store Ve| har fulgt deres egne Love ude i Terrsenet. De ha ikke nodvendigvis skullet forbi hve Mand s D or.«

Bostederne antager jeg selvfolgelig overalt at have ligget der, hvor Naturbetingelserne har gjort Tilvserelsen mulig for Befolkningen. Jeg taler om SO, Fjord, Vig og Aa — N. Overgaard taler om Jordens Indhold af Kalk; det turde i Realiteten vsere nogenlunde det samme. Jeg finder Overgaards Udredning af disse Forhold overordentlig interessant; men jeg finder det saa sandelig hojst uheldigt, at han uden videre tillaegger mig Anskuelser, jeg aldrig har haft. Jeg har ikke nogensinde tasnkt, endsige sagt, at Folk skulde have boet oppe paa den vildene Hede og have ladet de saftige Enge ligge ode hen. Tanken er i sig selv saa barok, at den burde have varslet N. Overgaard om, at han her var paa Vildspor.

Naar jeg har talt om Bygderne, har jeg simpelthen benyttet Ordet i den Betydning, det almindeligvis har: hele det O m r a a d e, hvortil den menneskelige Bosaettelseer knyttet — altsaa ikke alene Hustomterne og Tofterne, men alle de spredte Smaaagre og Graesninger i Boligernes Nserhed eller fjernere fra dem og alle de Straekninger, hvortil Bygdens Dodekultur var knyttet, fordi Gravhojene fandtes her. Af alt dette er det imidlertidpaa

lertidpaaet Kort kun muligt at indtegne selve H 0 jomraaderne,en enkelt Boplads og — maaske — nogle Digevoldinger. For selv om vi analyserer nok saa mange Jordprover, kan vi dog aldrig faa Vished for, at netop d e t Kser ogden Eng i Sten- og Broncealderen har vaeret dyrket eller under Brug. Vi kan naa til en vis Sandsynlighed — ikke til mere; og Sandsynlighedener ganske afhaengig af, hvorledesdisse Kaer og disse Aae nge ligger i Forhold til Hojomraaderne. Thi langtfra alt dyrkbart Land har jo vseret benyttet saa tidligt som i Stenalderen og i Broncealderen, og kun inden for eller i Tilslutning til Omraader, hvor Hojene findes, er der Sandsynlighed for, at de dyrkbare Pletter og Strsekningerhar vseret udnyttede. Derfor maa Bebyggelsesstudietbegyn d e med en omhyggelig Optegning af alle Hojomraaderne. Saa kan man derefter give sig til at diskutere, hvilke Steder i disses Naerhed, der ud fra en landbrugsteknisk Betragtning med Rimelighed kan antages at have rummet Bygdens Boliger, dens Agre, dens Graesninger o. s. v. F a a r man ikke f0 r st heleßygdeomraadetssam/erfeSfra/tfur frem ved de arkaeologiske Korts Hjaelp, saa nytter alle Jordanalyser ikke en Dojt.

N. Overgaards Paastand, at jeg skulde have befolket de vestjydske Heder og ladet de side Aadale ligge ode, stotter han i saerlig Grad paa et Kort, som jeg har offentliggjorti »Vort Folks Oprindelse og seldste Histories(S. 269), og som her kaldes »De aeldste Bygder og Vejforbindelser i Hardsyssel«, Hoho, taenker (og skriver) min Modpart, hvad der er hvidt paa Kortet, er aabenbart übebygget, og hvad der er graat, er bebygget.Det graa er imidlertid ode Heder, det hvide gennemgaaende dyrkbar Jord — »Vilh. la Cours Kortskitseer

skitseerefter min Mening et Kort over en stor Part af Jyllands gamle Heder, men ikke over Vestjyllands Bebyggelse« (S. 54). De hvide Pletter, Tomrummene. »f alder langs Fjorde, Aaer og Kaer, altsaa i de eneste for Ernaeringen tilgsengelige Egne i Vestjylland. Tjodlandeneer Vestjyllands gamle Heder og andre unyttige Jorder, Vestjyllands orkener. »Tomrummene« er den bebyggede Del .... Tjodlandene med det dem omgivendeTomrum maa .... opgives. De horer hjemme i Fantasiens Verden« (S. 99).

Jeg tror, N. Overgaard for sin egen Skyld skulde have laest den Tekst, der horer med til Kortet, for han gik saa drabeligt 10s paa det. Den lyder (S. 270): »Endnu fastere formet er Bosaettelsen i Hardsyssel. Den fylder hele Omraadet (fremhaevet her) fra Ferring til Skern Aa og naar ind i Landet til en Linie Humlum_— Asp_—Holstebro_—Tvis^—Avlum_—orre_—Novling_—Snejbjaer g_—Rind_—Arnborg_—Sonder Felding. Alt, h va d der ligger Vest for disse Punkter, danner et Bebyggelseshele (fremhaevet her), sammenholdt ved et kraftigt udviklet Vejnaet«. Hvad jeg her har fremhaevet, kunde have vaeret forstaaet uden saerlige typografiske Finesser. Alt det dyrkbare Land, som N. Overgaard saa omstaendeligt gor Rede for — baade Aadragene og Kaerdragene og Flodsandet og alt det andet — ligger inden for det i Teksten afmaerkede Omraade, og deter virkelig ikke N. Overgaards Jordanalyser, der har laert mig, at Agrene og Boligerne ikke skal soges i Hederne, klods op ad Hojene — som Sophus Miiller mente.

Men Sagen er den, at N. Overgaard taler om ett, jeg om noget andet, og deter overhovedet ikke faldet ham ind, at hver af os har haft sin selvstaendige Opgave, som har kraevet sin saerlige Metode. Hvad N. Overgaard

soger, er selve den dyrkbare Jord i Bygderne — hvad jeg baade her og andet Steds har sogt, er Bygderne som Helhed taget, i store Omrids, den bebyggede Eg n kort og godt, og skal dens Struktur tegnes op, er det Gravhojene, man maa gaa ud fra, og man maa opfatteHelheden, som Teksten til mit Kort viser. N. Overgaardkan vaelge sig alle mulige andre Opgaver at lose, og han kan sikkert naa til Resultater, som er hojst vserdifulde; men han maa tillade, at andre Forskere vaelger deres Opgaver selv, og at deres Resultater bestemmesaf, hvad de selv soger.

Deter ikke de eneste Punkter, hvor N. Overgaards Afhandling giver mig Grund til at beklage, at han tillaegger mig Meninger, som jeg aldrig bar udtalt, ja som jeg direkte har beksempet (ligesom han benytter Lejligheden til paa disse Punkter at nedsable min »Opfattelse«); men jeg skal i ojeblikket nojes rned, hvad jeg ovenfor har sagt.

Birkerod, Novbr. 1932.

Vilh. la Cour.