Mejlbystenen.

Nservserende Tidsskrift bragte i sin Tid en Afbildning af denne smukke og vel bevarede Runesten, der nu staar i Randers Museums nordre Have som en Gave fra afdode Overlaege Otto V. Lassen. Afbildningen ledsages af en forelobig Meddelelse, i hvilken det hedder:

»Omtrent 300 Alen vest for Bjergehojens Fod laa ved Mejlbys Udskiftning i 1788 i Byens sydostlige Hjorne en Gaard, som da udflyttedes. Gaardspladsen blev solgt og af en folgende Ejer, Jens Clausen omdannet til Have, som han indhegnede med et Stendige, til hvilket han tilegnede sig Sten allevegne fra.

I dette Dige, hvorhen den rimeligvis er kommen fra den naerliggende Bjergehoj, staar med sin spidse Top ragende op over de andre Stene og, ligesom disse overskygget af de i Diget plantede Sirener, ud mod Marken en smuk Runesten, der for omtrent 10 Aar siden opdagedes af en Gaardmand i Byen, Christen Horn, en belaest aeldre Mand, der Tid efter anden har gjort Flere opmserksomme paa den .«

Det var i 1872, Tidsskriftet bragte denne »forelobige« Meddelelse¹); da der ikke fremkom yderligere i Samlingerne, blev det tillige den endelige, den hvorpaa al Kendskab til Mejlbystenens Herkomst hviler, indtil denne Dag. Da saaledes P. G. Thorsen i 1880 udsendte: De danske Runemindesmserker, skriver han folgende:

»Denne Runesten blev opdaget omtrent 1862 i et godt Stengjaerde omkring et Hus i Byens sydostlige Hjorne af en »belaest seldre Gaardmand« i Mejlby, der har gjort flere opmsEirksomme paa den; men forst i 1872 naaede Kimdskaben om den saa vidt, at den blev Genstand for Besog og nogen Undersogelse. — — — Stenene i det nsevnte Gjaerde ere samlede fra den nsermeste Omgivelse og »efter al Sandsynlighed« har Runestenen i sin Tid staaet paa »Bjerge-Hoj«, omtrent i 300 Alens Afstand fra dens nuvserende Plads. Vejen fra Harridsloff og de ostlige Byer vestpaa gaar over Mejlby og sno sig under Foden af Bjerge-Hoj .«²)

Thorsen har ikke selv undersogt Stenen, men kender den fra Magnus Petersens Afbildning, rimeligvis fra 1872. Man ser af et sendret Udtryk i Anforselstegn, at Thorsen har haft en Hjemmelsmand i Egnen; men Kildestedet er jo tydeligt nok, deter Jydske Samlinger, og her har Wimmer ligeledes hentet, hvad han ved; Aar 1900 skriver Professoren:

»Denne smukke maleriske steri havde laenge staaet usenset i et stendige i Mejlby, en mil nordost for Randers, ved husmand Rasmus Andersens hus. Her opdagedes det allerede i begyndelsen af treserne af Christen Horn, »en belaest seldre mand«

---

1) Saml. til jydsk Historie og Top. IV 197—98.

2) Thorsen anforte Sted, 2den Afd. 127—128.

i byen, at stenen havde en indskrift, hvorpa han efterhanden henledede fleres opmserksomhed. Forst 1872 blev det dog naermere bekendt gjennem en »forelobig meddelelse« i »Samlinger til jydsk Historie og Topografi .«¹)

Det var Justitsraad Fr. Hvass til Frederiksdal i Haslum Sogn — senere Rolighed paa Udbyhojvej ved Randers — »den samme nidkjaere Mand, der var saa virksom ved Virring Runestenens Fremkomst«, som forst gav Thorsen Meddelelse om Mejlbystenen sammen med en forelobig Tegning, og det ser ud til at vaere disse Ting, som, da Justitsraaden var Medlem af det jydske historisk-topografiske Selskab, er tilgaaet Samlingerne til Offentliggorelse. Wimmer undersogte Stenen i August 1877, medens den endnu stod i Diget, og Professoren har saaledes let kunnet supplere Jydske Samlinger ved Tilfojelse af den davaerende Ejer, Rasmus Andersens Navn.

Disse Oplysninger emu 60 Aar gamle, og siden er ikke fremkommen yderligere, hvad heller ikke kunde ventes, da Forskerne naturligvis sogte at faa, hvad Byen vidste, og de selv mente at turde slutte af de givne Forhold. Men hvad kunde Byen i 1872 egentlig vide om, hvor Stenen var kommen fra, naar den alt 10 Aar forinden havde glemt selve denne saa fuldkomment,at den maatte op dages omtrent 1862 af ChristenHorn? Runestenens formodede Stade paa Bjergehojkan derfor ikke hvile paa Overlevering i Mejlby, men tor tilskrives Thorsen og hans Hjaelpere. I denne Betragtning var iovrigt den yngre Christen Horn enig, og han har saa sent som i Oktober 1905 givet mig folgende mundtlige Meddelelse om selve Fundet: »I

---

1) Wimmer: De danske Runemindesmserker II 213 f; Dr. Lis Jacobsens Haandbogsudgave S. 80, Nr. 47.

Diget her fandt de for mange Aar sideri en Runesten helt gron med Mos; en Klat var bleven skrabet af ved, at et Vognhjul skurede imod . Den stod her ellers i mange Aar; saa'fik Dr. Lassen den.«

Selv om Mejlbyerne saaledes havde glemt baade Stenen og dens Herkomst, var det tsenkeligt, at Folk i Nabolaget var bedre vidende. Under en Samtale med den 80aarige Murer Anders Jespersen i Lindbjerg — Harridslev Sogn, drejede Talen ind paa Mejlbystenen og dens formodede Stade paa Bjergehoj, og Jespersen bemserkede da: »Ja, den skal jo have staaet baade her og der, ogsaa ved den ode Kirke; det passer nu ikke. Stenen stod ved Tinghojene, og her blev den stjaalen om Natten«. Saaledes havde en gammel Mejlbymand fortalt ham for mange, mange Aar siden. Naermere tilspurgt forklarede Anders Jespersen folgende:

»Den Gang Gronkjsergaard blev flyttet ned paa Marken, eller Grieses Gaard, som den ogsaa hed, kom en Mand og kobte Gaardspladsen og lavede den i Have. Stenene, som sidder i Diget, tog han ude omkring om Natten, og naar saa de andre var komne op, havde han Sten hjemme til Dagens Forbrug. Runestenen hentede han ogsaa om Natten og slsebte den hjem paa en Stenslsede med en Stud og en Ko spsendt for, han havde hverken Hest eller Vogn. Stenen satte han i det sonder Dige og saadan, at Bogstaverne vendte ud mod Marken«. Her har Jespersen ofte set den som ung, og: »Gud ved, hvor tidt jeg har haft mine Negle i de Runeskribber«, tilfojede han.

Saa kom en ny Mand til Stedet, Jespersen husker
ikke mere, hvad han hed (Mads Pedersen)1); men
han havde en Datter (Else Madsdatter)1), som omved

---

1) Harridslev-Albsek Kirkebog ved Pastor Jeppe Jensen.

1847 (d. 19. Marts 1848)0 blev gift med Rasmus Andersen.Rasmus fik Stedet med Pigen, hendes Far tog Ophold hos dem og blev en meget gammel Mand (dod d. 13. Juni 1867 som Aftaegtsmand hos R. Andersen i Mejlby, 84 Aar gammel)¹); det var denne gamle Mand, der fortalte Anders Jespersen, hvorledes Runestenenkom til Mejlby: »Jeg kunde have kobt den for 5 Kroner engang; men Rasmus fik noget mere, da han solgte den, 1881 eller 1882«,²) siger Jespersen. Ved Indskud i Klammer er her forsogt nogen Kontrol med Jespersens Oplysninger; de stemmer, og heller ikke gaar man fejl af, hvor smukt de passer ind i den aeldre Christen Horns Oplysninger fra 1872.

At Mejlbystenen skulde have staaet paa Rjergehoj, var en nserliggende Tanke hos Samtidens Runologer. Teorien: Sten paa Hoj var uimodsagt gyldig, og man havde endnu i friskt Minde den store Slsegtshoj, som for laa her, og som ved Slojfning havde aabenbaret et Kammer af »Marmorsten«. At Stenen ifolge Jespersen skulde have staaet baade her og der og ved den ode Kirke, viser, at Beboerne folte sig mindre sikre. Thorsengor opmaerksom paa, at Vejene snor sig under Bjergehojens Fod; han har ikke kendt Afstandene, heller ikke vidst, at Hojen, o: Mejlby Bjerge, danner en Hojdekegle paa en solid Fod, dsekket af vide Flader,der temmelig fjernt fra Vejene samle sig i HojdensTop. Fra denne er Udsigt i Vest, ost og navnlig i Syd; den egnede sig saaledes ypperligt til Anbringelseaf en Slaegtshoj, der kunde nojes med at ses paa Afstand. Grundet paa Vejenes Vigen uden om, vilde

---

1) Harridslev-Albsek Kirkebog ved Pastor Jeppe Jensen.

2) 1882; Prisen var 15 Kr.

nogen Stormand dog naeppe paa dette Sted rejse en
beskreven Sten, han onskede skulde lseses.

Om Bjergehoj kan iovrigt oplyses, at der i nyere Tid og i nordlig Retning for Generalstabens Maalesten er funden »en overmodig Pottebegravelse« under Markflade. Urnerne stod i lange og taette Raekker, bogstavelig talt skubbet taet op til hverandre; men Fundet opnaaede ikke en sagkyndig Undersogelse, inden Stedet odelagdes. Skaar og hele Urner blev skovlede ned i den her liggende store Grusgrav, og det eneste Stykke, som reddedes ud af denne Vandalisme, var en af de kendte, fint slebne Smaamejsler, en Pyntegenstand, der dog efter C. Neergaard ikke kan stamme fra nogen Urne. Fundene antyder vel nok, at Hojden har vaeret et Kultsted i Oldtiden; i bedste Fald dog vist over Tusind Aar inden nogen Runesten rejstes.

Efter den gamle Murers bestemte Udsagn stod Mejlbystenen altsaa ikke her, men ved Tinghojene. Dermed flyttes den i sydostlig Retning og ned paa den modsatte sydlige Side af en gammel Aadal, hvis Saenkning naar fra Fjorden ved Torupkjser til Skalmstrup Bugt, og i Bunden af hvilken Norkjaerbaekken rinder i Sydvest. Tinghojene paa de saakaldte Tinglodder, Gimming Sogns nordostlige Markjorder, var et gammelt Kultsteds storslaaede Gravfelt. Det bestod af 12 meget anseelige Gravhoje og markeres yderligere ved et heller ikke videnskabelig undersogt Fund af Urnegrave under Markflade i sydlig Retning for Hojene. De sidste er alle slojfede paa naer Hanehoj ved Aabrinken, samt Tinghoj eller Gimming Ting naer Harridslevvejen. Ved Samvirke mellem Nationalmuseet og Fredningsnaevnet lykkedes det i Sommeren 1931 at bevare den sidst naevnte for Fremtiden.

Langs den snaevre Aadals Sydside ledsager en Raekke

slojfede og overplojede Gravhoje de gamle Faerdselsveje,der fra Linde og Lindebjerg snor sig ind gennem Tinghojene med Retning mod Stigs Molle, Stigstrup, Sorup og andre nedlagte Bebyggelser i nuvaerende Dronningborg Sogn; aabenbart peger de mod Hovedfartstedetover Guden ved »Straemen«, Strommen med Nsesferge tset vesten Randers nuvaerende Sonderbro. Nser den bevarede Tinghoj overskserer Vejsystemet den af P. G. Thorsen naevnte Harridslev-Mejiby Vej, hvis iElde kendetegnes af fem slojfede og bortkorte Gravhoje — to norden Harridslev, tre ikke kortlagte hinsides Aadalen — endvidere vel ogsaa deri, at den over »Spangen« passerer Saenkningen taet vesten Vandskellet.I Vejkorsets sydvestre Vinkel ligger Tinghojene,og ved en af disse stod altsaa ifolge Jespersen Mejlbystenen. En Sammenligning mellem den hojtliggende,men faerdselsfjserne Bjergehoj og de vejomspundneTinghoje ved Aadalen vil unaegtelig give den gamle Murer Medhold.

Fundene rober Stedets svundne Anseelse. Mindre end en km oven for Spangen og Tinghoj finder vi Gallemose, hvor der i 1887 gjordes et stort Depotfund, bestaaende af 20 Stkr. stort Bronce, nu i Nationalmusee t¹), samt 2 Stkr. Bronceokser, der var bortslaebt, inden Museet naaede til. Paa Ager sonden Gallemose laa under Markflade en Kreds af bserestore Sten, som opbrodes, efter at Museet havde maalt Afstanden til Depotfundets Findested. I en Stendynge vesten Tinghojog neden for Spangen stod en Urne; ved Udjasvningaf Stenene fik man en slangeslynget Fingerring af gult Metal paa Grebhornet. Stedet undersogtes ikke nojere; men Ringen, der var af Guld, havnede mange

---

1) G. Neergaard: Nordiske Fortidsminder 3. Hefte 75 f. 84, hertil Tavle XVI.

Aar senere og efter megen Vidervaerdighed i Nationalmuseetgennem Sparekassebogholder Kjaer, Randers. Paa Haelden mellem Tinghoj og Spangen findes en Helligkilde, hvor syge Folk sogte Helbredelse¹). I vestligRetning ligger Enemaerket Torsmark. Om Hojenes Indhold kan intet oplyses, de gennemrodedes af tyske Officerer i 1864.

Helt uden Forbindelse med dette Kultsted har Mejlby ode Kirke naeppe vaeret, den laa paa Aadalens nordre Side paa en svag Haevning i flad Mark et Stykke inden for Dalhseldens stejle Brink. Kirkens Historie er ganske ukendt; men gamle Folk mindes endnu Kirkegaardsdiget og Gravtuerne. Den seldre Christen Horn, som ejede Marken (Mejlby Matr. Nr. 3), onskede ikke at odelaegge Stedet, (»for saa dode det graa 0g«); den yngre Christen Horn opbrod derimod alt og solgte Grundstenene til Randers Hadsund Jerabane i Aaret 1882, og de sidder nu i Banebroen over Rismollebaekken naer Tjgerebysvinget ved Udbyhojvejen. Kirkens Stade synes umotiveret ensom, men har ikke altid vaeret det. Jorderne ved Tomten baerer Navnet »Tofteagre«, og der er funden Grunde af Bygninger i Naerheden, »men ikke naer saa svaere Sokler, som de, der ligger under Jorden ovre ved Stabelgaard«. Mellem disse to Bebyggelser ligger Mejlby: »det samme som Middelby«, mener Anders Jespersen.

Tinghoj og Gallemose vil forlaengst have robet, at vi staar ved et af Fortidens Tingsteder. Neden for i Dalen hinsides Spangen ligger »Tinget«, en af tre Veje omgiven sid Lavning, der horte under Tingstedet:»Her graessede Folk deres Heste, naar de var ridendetil Tings,« fortalte Christen Horn i 1905. Tingstedetligger

---

1) findes ikke hos Schmidt, men er af mig optegnet i et Haandskrift i Dansk Folkemindesamling. Det kgL Bibliotek. A. S.

stedetliggerud mod Graensen mellem Stovring og NorhaldHerreder, og maa vsere benyttet af disse efter Sammenlsegningen i 1688. Ifolge kongeligt aabent Brev af 13de Marts skulde Tinghuset saettes ved Lindebjerggaard,som ligger nogle km laengere oppe i Dalen mod N0 og den Gang laa endnu ostligere nser Tvede Sogneskel.Paa dette Sted maatte Tinget faa en hojst ucentralBeliggenhed, hvad man gerne undgik, og man har da valgt at skyde det i sydvestlig Retning til det nsermestliggendeFartsted over Aadalen, Spangen. I Henseendetil, at Norhald Herreds nordvestlige Hjorne dengang laa under Glenstrup Birk, hvorom Gallehoj sonden Glenstrup-Holmegaardsvejen minder, har Stedetved Spangen ligget nogenlunde centralt for HerredernesTinggsester. Man har saa meget lettere kunnet henlaegge det hertil og uden Brud paa Brevets Ordlyd, som Lindebjerggaards Jorder rakte helt ud til Tingstedetog endnu laengere. 5 Gaarde i Lindebjerg ejede nemlig Enemserket Torsmark og Lindebjerggaad den store Ager i samme, hvorpaa Gaarden Torsmark senere rejste sig.

Nojere at angive Runestenens Stade ved Tinghoje kan A. Jespersen ikke; naar der her skal forsoges et nsermere Stedfaeste, skyldes det en Overlevering om, at Hojene egentlig hedder »Gimminghoje«¹). Stednavnet ser trovaerdigt ud og svarer noje til det ligeledes doendeGjessinghoje, ostlig i Herrederne²). Gimminghoje tor nok taenkes at navnedaekke samtlige Gravhoje ved Spangen i Tiden henad Tingstedets Omlseggelse. Som mange endnu husker, og Kortene viser det, laa Hojene ikke i taet Samling, men spredt i mindre Grupper over

---

1) Sognefoged P. Jensen Gassum i Mellerup, fodt her 1860, dod 1930.

2) nordvest for Landevejen nser Skellet mellem Gjessingaard og ostertorslev Marker, Tvede og Torslev Sogne.

flere af Tinglodderne; en enkelt Hoj i en af Grupperne udpeges i 1688 Herrederne til Tingsted og bliver Tinghoj,Gruppen bliver til Tinghoje. Gruppen med Tinget bestod af kun to Hoje, af hvilke selve Tinghoj altsaa er fredet; den ligger ved Harridslevvejen nser Vejkorset,den hellige Kilde og Spangen. A. Jespersens Hjemmelsmandkan have taenkt paa denne Gruppe; i hvert Fald bor Stenens Stade soges i Nabolaget.

Man vidste i 1872, og vi finder det bekraeftet her, at Husmand Jens Clausen gav en virksom Haand med til Mejlbystenens Bevarelse. Over Fremgangsmaaden bor man ikke opholde sig; thi alt i Museerne er ikke naaet ind ad lige regelrette Veje, for slet ikke at tale om Biblioteker og Arkiver. Ligger vel ikke lutter ideelle Grunde bag Husmandens Fremfaerd, maa der dog tillaegges ham nogen saglig Interesse, maaske en vis Glsede over at eje slige hemmelighedsfulde Tegn, ellers havde han ikke stillet Stenen i Diget, saa alle og enhver lodes Adgang til den; Jespersen erklaerer da ogsaa, at han utallige Gange har undersogt Runestavene med Fingrene. Siden Jens Clausens Dage er sket adskilligt paa Gravfeltet; den odelaeggelse, Preusserne indledede i 1864, emu fuldbyrdet, og der horer ikke storre Indsigt til at fastslaa, at uden Stenens midlertidige Overflytning til Mejlby, havde den nseppe vseret til idag. Fraregnet en mindre Afskalning i venstre Side, den J. C. faar baere Ansvar for, staar den nu uskadt som et smukt og velbevaret Runemindesmaerke fra Svend Tvesksegs senere Regeringsaar; hertil kommer saa Indskriftens videnskabelige Vaerdi.

Under den forelobige Tydning i 1872 rnente man at
kunne laese Navnene Aage og Thor; det viste sig at
vaere en Fejltagelse. Heller ikke Thorsen magtede

Stednavnet, som han gengav ved: Ura su^r — sydpaa
til Uri, af Professor Wimmer laest som: ura: suti. I
Professorens Tolkning staar der i Runer:

ani : risj) : stin : bansi : aft : as kl : sun : sin : ias : tauf)r uarb : mab : {mri : i : ura : suti

og i oldnordisk: Ani resbi sten bannsi seft Askl, sun sinn, es taubr warft maeft bori i orasundi. — Aane rejste denne Sten efter Askel sin Son, som dode med Tore i 1).

Om Hovdingen Tore tor ssettes i Forbindelse med det Toretorp, som ligger neden for ved Fjorden (og »Thore eng« Vestrup Mark, Albsek Sogn, skrevet saaledes 1501), er et Sporgsmaal for sig. Tore-Navnet genfindes paa fire andre Runesten i Randers Opland og var almindelig brugt; det samme gaelder Askel, men ikke Aane. Det sidste tor taenkes indgaaet som Forled i Stednavnet Andrup i Skellerup Sogn, Onsild Herred, af hvilket en Dialekt: Aendrup er optegnet c. 1584.

---

1) Dr. Lis Jacobsen: Haandbogsudgave Nr. 47, S. 80.