Et Gensvar

Hr. Dr. phil. Vilh. la Cour har i foranstaaende rettet en Del Anker mod min Afhandling »Vestjyllands Oldtidsbebyggelse«, som tvinger mig til at fremsaette folgende:

Mit Hovedindtryk ved Laesningen af Hr. Vilh. la Cours Indsigelse er det, at han i Virkeligheden foler sig overbevist om Rigtigheden af de Anskuelser, som mine Undersogelser har fort mig til, og at han ser, at min Fremgangsmaade er den rigtige; man maa drive sine Studier »i Marken«, og man maa tage de rette Hjaelpemidler i Brug, nemlig de, der kan bidrage til at klare Sagen. I hvert Fald har han ikke hverken her eller i sit Indlaeg i »Jyllandsposten« for den 9. November fremfort nogen Indvending, der rammer Sagen. For denne Indrommelse med Hensyn til Realiteten takker jeg.

For det forste bebrejdes jeg, at jeg tillaegger ham den
samme Anskuelse, som er fremsat af fhv. Direktor for
Nationalmuseet, Hr. Dr. phil. Sophus Miiller.

Jeg har brugt den sammenfattede Betegnelse: s>Den hidtil herskende Opfattelse«. Derved forstaar jeg, at man konstruerer et Sammenhaeng mellem Veje, Gravhoje og Boliger, det, synes jeg, at mit Arbejde viser tydeligt.

Det, jeg bekaemper, er ikke alene den »Sophus Miillerske Teori«, at »et fuldstsendigt Hojkort er tillige et fuldstsendigt Bebyggelseskort«, men forst og fremmest det, at man, fra det erieste man kender: Gravhojenes Beliggenhed, konstruerer Veje og Bygder uden at tage selv det ringeste Hensyn til Jorden og Naturforholdene paa det betragtede Sted, eller om der overhovedet var Mulighed for, at Mennesker og Husdyr kunde finde Foden der uden Anvendelse af en Teknik, som Datidens Mennesker ikke besad. Fra dette Synspunkt er de Herrers Anskuelser mig lige fjerne. Deter Skrivebordstaenkning og langt borte fra det, som Livets og Naturens Love anviser. Min Opgave har ikke vseret at analysere Nuancer inden for den hidtidige Opfattelse af Oldtidsbebyggelsen, men derimod at udarbejde et nyt Grundlag for Studier paa det nsevnte Omraade og at stille det i Forhold til den herskende Opfattelse. Hr. Vilh. la Cour bibeholder hele den gamle Opfattelse om Oldtidsvejene, Sammenhoret mellem Vej og Grav o. s. v., desvaerre uden at fore Bevis for dette Sammenhor. Hr. Vilh. la Cour synes at tage Afstand fra det nacre Forhold mellem Grav og Bolig (eller Bygd); men med hvad begrunder han det? Han tager intet Hensyn til Naturforholdene, sk.ont han paastaar det.

Hr. Vilh. la Cour anforer, at jeg har ganske misforstaaet hans Kort »Det danske Folks Historie« (I 8., S. 269) og Teksten dertil. Nej, det har jeg ikke, jeg er derimod bange for, at Hr. Vilh. la Cour riaeppe har haft det tilstraekkelige Kendskab til de vestjydske Naturforhold, derfor er Kortet og Teksten blevet, som de er.

Kortet har som Titel: »De aeldste Bygder og Vejforbindelseri Hardsyssel.« Paa Kortet er Vejforbindelserne afsat med Streger. Yderligere viser Kortet skraverede Partier, der m a a vsere Bygderne trods hans Protest.

Kortet er fremstillet ved at kortlaegge Hojgrupperne, tegne en Kreds om de enkelte Hojgmpper og skravere det, der ligger inden for Kredsen. Kortet er altsaa et Hojkort, der benyttes som Bebyggelseskort. Hr. Vilh. la Cour anforer intet for, at Bebyggelsen skal laegges uden for Hojomraadet. Deter ikke »hele Bygdeomraadetssamlede Struktur«, der kommer frem ved et saadantKort, deter kun Oldtidens Kirkegaarde. Fra dem kan der kun sluttes det, at til en storre Samling Gravhojesvarer en storre Bebyggelse end til en lille; men Hojene siger intet om, hvor denne Bebyggelse har ligget, og om den stammer fra een eller flere Landsbybebyggelsereller fra spredte Gaarde. Da Gravhojene ligger paa Hederne, saa bliver Kortet, som anfort, samtidiget Kort over en Del af Jyllands Heder.

Havde Kortet haft Titlen: »Kort over Grupperingen af Hardsyssels Gravhoje«, saa var vi enige i det. Havde der saa yderligere vseret en Tekst, der sagde, at da disse hoje, torre Hedebakker var uegnede til Korn og Grses, saa maa den ovrige Del af Bebyggelsen: Boligerne, Agrene og den nodvendige Graesningsjord, soges paa de hvi d e Partier af Kortet, saa havde vi vaeret fuldstsendig enige, men det har Hr. Vilh. la Cour ikke gjort.

Naar Hr. Vilh. la Cour mener, at jeg »for min egen Skyld« skulde have laest Teksten S. 270, saa maa han undskylde: jeg har lsest den, men den gor ikke Sagen bedre. Paa nsevnte Side skrives, at Bebyggelsen fy IderheleOmraadetVest for en Linie: Humlum^— Holstebro_—Aulum_—Snejbjerg_—Arnborg, og at dette Parti udgor et Bebyggelseshele. Ved Laesningenaf dette har jeg lagt Vsegt paa det sidst understregedeOrd, og derved forstaaet, at det var sammenhaengendeBebyggelser, der holdtes sammen af de übevisteVeje.

visteVeje.Eller er det Meningen, at Vaegten skal laeggespaa: »fylder hele Omraadet«, hvorfor har han saa ikke skraveret hele Omraadet? Hvorfra har Hr. Vilh. la Cour saa Beviset for, at det hele har vaeret bebygget?Et Hojkort kan ikke sige ham det,.

Vest for den ovenfor omtalte Linie findes og fandtes Jyllands storste Hedearealer. Egnen fra Storaa til Skernaa var langt overvejende Hede, naar Egnen langs Fjordene undtages, saa Bebyggelsen kan ikke have »fyldt hele Omraadet«, og hvor bliver Graensebaelterne og »Tjodlandene« saa af?

Vil man danne sig et Billede af denne Egns Bebyggelse og dyrkede Jord, kan man faa del; frem i grove Traek ved at skravere en Strimmel Jord paa faa hundrede Meter ved hver Side af de forskellige Aaer og Baekke, der findes i omtalte Egn, og ved at anvende den samme Fremgangsmaade ved Kserene (o: de graesgroede, ikke Hedekserene).

Hvad berettiger Hr. Vilh. la Cour til at drage en Linie fra Holstebro over Aulum, Snejbjerg, Rind, Arnborg?Er det hans Mening, at saa udprsegede Hedesognesom: Timring, Thorsted, Hover, Vorgod, Snejbjergosv., der ligger Vest for Linien, har haft en staerk Bebyggelse, medens saa gode Sogne som: Tjorring, Herning, Gjellerup og Ikast, der ligger ost for naevnte Linie, har vaeret Tomrum? Arnborg, der regnes til Bebyggelsen,havde i 1683 kun 15 smaa Bondergaarde med knap 82 Tdr. Hartkorn paa 6680 ha og i 1769 kun 140 Indbyggere. Gjellerup havde samtidigt 54 Gaarde med over 287 Tdr. Hartkorn paa 5809 ha med i 1769 666 Indbyggere. Herning havde 28 Gaarde med over 184 Tdr. Hartkorn paa ca. XU af Arnborgs Areal. 1140 byggedes i Gjellerup Egnens storste og smukkeste

Kirke, i Arnborg byggedes, vel samtidigt, en lille uanseeligKirke.

Den anforte Linie er stridende mod Naturforholdene
paa Stedet.

Hr. Vilh. la Cour holder stadig fast paa, at man kan fastslaa Vejenes Beliggenhed og Retning efter Gravhojene, ligeledes har han intet sagt mod at lade Befolkningen bossette sig langs Vejene, altsaa, at en Vej betinger Bebyggelse uanset Naturforholdene. Han onsker bare at tage Afstand med Hensyn til Boligernes Afstand fra Gravhojene. Dette Sporgsmaal har jeg ingen sserlig Lyst til at diskutere videre, da det let bliver en »Taersken Langhalm«; men paa de Egne, der er skraverede paa Hr. Vilh. la Cours Kort, harder naeppe boet eet Menneske for i de sidste 100 Aar, saa vidt det kan ses paa det lille Kort, der er uden Maalestok.

Paa S. 265 i »Det danske Folks Historie«, I. Bind, har han ogsaa et Bebyggelseskort med tre Hojgrupper: en i Hojby, en i Egebjerg og en i Asnaes — Graevinge. Dertil findes folgende Tekst: »Saa kom det store Tidsskifte. Vi kan endnu fastslaa Folgerne, naar vi laegger alle Ods Herreds Dysser og Jsettestuer ind paa et Kort; thi hvor de findes, der var »Bygden« — det bebyggede Land¹), som Ordet slet og ret vil sige —, og de viser os, at der heroppe voksede tre selvstsendige Smaabygder frem: En med Midtpunkt i Hojby Sogn, en anden fyldende Egebjerg og en tredie nede i Asnaes — Graevinge Sogne. Mellem dem har vi brede og delvis lavtliggende Bselter, hvor Mindesmaerkerne er yderst faa og i det hojeste kan betegne de Faerdselsveje, der har sat Bygderne i indbyrdes Forbindelse.«

---

1) Fremhsevet af N. O.

Hr. Vilh. la Cour taler om Boplads, Bygder, Agerstumper og Grsesningspletter m. m., hvorfor gore det saa kunstigt. Boligerne, Agrene og forresten ogsaa Graesningsjorderne maa soges naer sammen. Som en Gaard i vor Tid ligger paa sin dyrkede Jord, saaledes har den selvfolgelig ogsaa gjort i hine Tider. Med Hensyn til Grsesningsjorden behover Forholdene selvfolgelig ikke at vsere saa snaevre, dog er der ingen Tvivl om, saaledes som Vestjyllands Naturforhold er og var, at de har ligget umiddelbart sammen. Engene langs Aaerne var Graesningsjorden, ovenfor, paa Bakkerne, laa Agermarken, og paa den maa man soge Boligerne, og saa har vi til Rest af »B:ygden« kun Kirkegaarden, der laa bagved, i storre eller mindre Afstand efter Naturforholdene, i Vestjylland som Regel temmelig langt fra Boligen, i andre Egne, hvor Afstanden var mindre mellem dyrkelige Jorder, maa det hele naturnodvendigt rykke naermere sammen, hvorfor Gravhojene kommer til at ligge nsermere Boligerne.

Til Slut folgende Bemaerkninger: Nej, 80, Fjord, Vig
og Aa er ikke det samme som Jordens Kalkindhold.

Hr. Vilh. la Cour mener, at langtfra al d yr kb a r Jord var benyttet saa tidligt som i Sten- og Broncealderen, jeg har den modsatte Mening; men Pladsen er ikke her til at udvikle Sporgsmaalet videre.

Studsgaard i November 1932.

N. Overgaard.