Studier i Kvaegpesttidernes efterladte Dokumenter viser, at Kvaegpesten i Jylland fik en meget ulige Fremgang i de enkelte Egne. Store Dele af Jylland raseredes for Kvaeg, andre beholdt Bestanden uformindsket og tilnied vserdiforoget af Pesthsergningen. Da Kvsegbruget i mange jyske Egne var af fundamental Betydning for Bonderne paa Landet og for Borgerne i Byen samt dermed ogsaa for Herremaendene og Herrevaeldet, forvoldte Kvaegpesten derhos en okonomisk Ulighed i de forskellige jyske Landsdele, de skadede i Forhold til de skaanede.

I den Raekke af Billeder, der viser Landets Udviklingi materiel, og dermed ogsaa i kulturel Henseende, i de sidste Aarhundreder, vil et Rids over Kvaegpestens Gang og storre eller mindre Grusomhed saaledes have sin naturlige Plads. Dette Rids efter de Linier, Pesten blandt Kvaeget selv aetsede, viser da i Forgrunden store

Flokke af bekymrede,, nedtrykte Bondex paa Randen til den fuldkomne Ruin. Mange af dein har Tiggerstaveni Haanden. I Mellemgrunden staar en anden stor Skare, som nok klager sig og har Grund dertil; men som dog ikke er bragt ud af den okonomiske Ligevsegt eller slaaet helt ud for Fremtiden. Mange af disse er Nordjyder, faa er Vendelboer. De staar i Forgrunden,sammen med ostjyder, Sjaellaendere og Fynboer.I Baggrunden staar en tredie Samling af Bonder. De fleste er Vestjyder, men der findes ikke faa Thyboerog Morsingboer inellem dem. Deter dem, der gik fri for Tidens Ulykke og kunde drage Fordel af dens odelseggelse af andre. Frygtende for at komme til at tilhore de ulykkelige i Forgrundsgruppen, staar de og skuer fremad, med Ansigterne prsegede af et underligt blandet Udtryk, omtrent som det Nabofolket til store krigsforende Nationer kan have i en Tid, hvor det tjenertykt paa Leverancerne til de krigshaergede, men paa samme Tid foler Pligt til at sige: »Gid denne frygteligeKrig dog havde Ende; — men, fremfor alt, lad dog ikke os komme med i den.«

Kvaegpestbilledet viser da Skygger eller sort Morke
ispraengt lysere Partier og udbredt over Landet en
Skumringstid, som rugede laenge, inden det blev Gry.

Men af Betydning for vor Historie i denne Tid er det at faa Billedet tegnet saaledes, at det kan ses, hvor Morket bragte Stilstand, og hvor Lyset bragte Liv. Et Forsog herpaa er da Hensigten med nservserende Meddelelser, og for at skabe en Maalestok er det, der kan oplyses om Kvaegpesten indenfor disse Rammer, ordnet efter de i den omtalte Landsdel forekommende Herreder og sat i Forhold til disses Hartkorn efter Matriklen af 1688.

Hvor ikke andet er anfort, er Hartkornsmaengden og Gaardenes Antal opgivet efter »Henrik Pedersen: De danske Landbrug efter Matriklen af 1688«, et Vaerk, som dog er udarbejdet paa Grundlag af Forarbejderne til Matriklen og derfor opgiver Foholdene, som de var i 1681—83 og ikke direkte i 1688.

Den Landsdel, der omtales, omfatter de nuvserende Hjorring og Thisted Amter samt de seks Herreder i Aalborg Amt, som udgjorde Aalborghus Amt Syd for Limfjorden, og dernsest den Del af Viborg Amt, som dannede det gamle Hald Amt med sine 4 Herreder, og Skivehus Amt med Sallingslands 4 Herreder. lalt vil saaledes 28 af Norrejyllands 83 Herreder — en Trediedel af Norrejylland — blive omtalt her, hver for sig, saa vidt deter muligt. Dog vil ethvert af Herrederne ikke faa lige fyldig Omtale, idet der tages Hensyn til dels, om jeg andet Steds har omtalt eller skal omtale Kvaegpesten i nogle af disse, dels om Kvsegpesten har vseret af storre eller mindre Betydning for det paagseldende Herredsomraade.

Kildematerialet til nservaerende er Indberetninger fra Stiftamtmaendene i Aalborg og Viborg. Disse Indberetninger findes paa Rigsarkivet i Rentekammerarkivet: Efterretninger angaaende Kvsegsygen i Aalborg og Viborg Stifter 1746_—1749. De udgor en stor Pakke Dokumenter, som alle her er medtagne i Udredningen.

Forinden jeg gaar over til denne, er det mig magtpaaliggende ogsaa her at bringe Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse og Carlsbergfondet min bedste Tak for Stotten til mine Studier.

Af praktiske Hensyn vil jeg begynde fra Syd i Landsdelen
saaledes, at Viborg Amt tages forst og derefter
i Raekkefolge Aalborg, Hjorring og Thisted Amter.

I. Viborg Amt.

A. Halds Amt.

1. Rinds Herred.

Dette Herred afgav Kvaegpestens forste Arnested indenfor det nuvserende Viborg Amt, idet der i Januar 1746 opkom Pest blandt Kvaeget i Ulbjerg Sogn, Gjorup By. Alt Byens Kvaeg, tilsammen 11(3 Stk., uddode stort som smaat i Vinterens Lob saa naer som 7. Gjorup By bestod da af 4 Gaarde, som var beboet af Thomas Jensen, Baltzer Mortensen, Christen Laursen og Soren Baandrup og tilsammen havde ca. 33 Td. Hartkorn paa 255 Td. dyrket Land. Der var saaledes i Gjorup ca. 3,5 Kreatur paa hver Td. Hartkorn og knapt Vi Kreatur paa hver Tonde dyrket Jord. Grunden til dette forholdsvis meget store Kvseghold maa soges i de Engdrag, Byen er omgivet af, og muligvis ogsaa Raadighed over en hel Dal andet udyrket, men til Grsesning anvendeligt Areal. Lignende Betingelser for Kvaegbrug havde mange andre af Himmerlands Bondergaarde.

Tilfseldene i Gjorup By holdtes forelobigt isolerede, og ikke for Juni Maaned 1746 kom der et nyt Udbrud i Herredet, nemlig lasmgere ost paa i Hersom Sogn paa Hersomgaard og dens omgivende Gods. Her i Rinds Herreds sydostlige Del ned mod Skalsaaens Engdrag dode der paa en god Maaneds Tid 32 Kreaturer; men maerkeligt nok standsede Kvaegpesten saa i Rinds Herred,indtil den ved samme Tid Aaret efter opkom i Testrup By og Sogn, hvor 26 Kreaturer dode paa HerredsfogedChr. Testrups Gaard, Testrupgaard, og nogle faa Stykker paa Noragergaards Gods i Byen. I Sommerens Lob kom der i Testrup By forst paa et Par Maaneders Tid 13 og derefter et Par Maaneder

senere 21 Kreaturer til. Samtidig — altsaa i Oktober 1747 — var der kommet et forholdsvis mindre Udbrud i Vesterbolle, men Amtets Bidrag til Kvaegpesten koin nu hovedsageug fra Fjends Herred. Indtil 21. Januar 1748 dode der yderligere rundt om i Rinds Herred en Del Kreaturer, nemlig paa Lynderupgaards Gods 27, paa Holmgaards Gods 36, paa Restrup Gods 62, paa Strogods 67, i Ulbjerg Praestegaard 17 samt paa Kongensode Gods 24 og paa Korsogaards Gods 93. Endviderepaa Lerkenfeldts Birk 34 og paa Vesterbolle Praestegaard 22, tilsammen 382 Hoveder. Til 10. Marts kreperede yderligere paa Strogodset i Rinds Herred 30, og en Maaned senere var det gaaet lige saa uheldigt med en Snes Stykker i Aalestrupegnen.

Derefter ophorte Kvaegpesten i Rinds Herred en Tid. Den 5. August 1748 meldes dog om, at der paa Lynderupgaards Gods var dod 5 Hoveder af »den bedrovelige Qvaeg-Styrtnin g«, og 2. September samme Aar 22 paa Hersomgaards Gods af »den fordervelige Qvaeg-Syge«. I September faldt endvidere for den »iblandt Horn-qvaeget grasserende Sygdom« 15 Stk. i Roum Sogn paa Lerkenfeldts Gods, og i Oktober dode paa Korsogaard i Simested Sogn 11 Stude, der paa samme Sted inden Aarets Udgang fulgtes af 30 »Faeehovder«.

Dermed horte Kvaegpesten op i Rinds Herred, og 754
Kreaturer var blevet dens Offer.

Der havde altsaa vaeret to Hovedudbrud af Sygdommen i Rinds Herred, idet der i 1746 var dod 141 Kreaturer og i 1747 48, ialt 613 med omtrent et Aars Mellemrum mellem disse to Perioder.

Forste Tilfaelde af Pesten forefaldt i Rinds Herred
ca. 1. Februar 1746 og det sidste i December 1748.

I Rinds Herred var der 2217 Td. Hartkorn til Gaardenesamt

denesamt13 Td. til Husstederne. Tabet pr. Td. Hartkornblev altsaa i dette Herred 0,34 Kreaturer, hvilket antagelig svarede til 10 Procent af Bestanden. Hvor stort Tabet har vaeret paa de enkelte Gaarde eller i de enkelte Sogne kan ikke opgives. Fordelt over hele Herredetkunde Tabet pr,. Gaard blive 1,5 Kreatur.

2. N 0 r 1 y n g Herred.

Her begyndte Kvaegpesten i Juni Maaned 1746 i »Ushuset«, Lindum Sogn, hos Anders Jensen, men det varede til hen i November Maaned, inden den bredte sig til Lindum By, der horte under Tjele, og hvor der til Nytaar dode 66 Kreaturer. Forst i Januar 1747 spredtes Pesttilfaeldene yderligere til Sjorring By, Lindum Sogn, hvor en enkelt Fsester til Tjele mistede 16 Hoveder, uden at Sygdommen bredte sig videre i Byen.

Allerede i Oktober og November 1746 haergedes Asmildklosters Gods en Del; men det ophorte midt i November, efter at der var mistet 63 Hoveder. Dermed var Plagen endt i Norlyng Herred. Dog dode i Februar 1748 nogle faa og senere endnu et Par Hoveder paa Boiler Gods; men maaske laa det i F'jends Herred. (Boiler var iovrigt en Gaard paa 8 Td. Hartkorn, beliggende i Romlund Sogn, Norlyng Herred.)

Tabet i Norlyng Herred var ialt 156 Stk. Kvaßg, hvoraf de 129 var faldne i Aaret 1746. Tabet pr. Td. Hartkorn var da kun 0,14 Hoved, idet der var 1133 Td. Hartkorn i Herredet. Norlyng Herred mserkede altsaa kun Kvaegpesten i forholdsvis mindre Grad.

3. Middelsom Herred.

Faestebonden Jens Jensen i Langaa By var den forste,der
fik Pest i Kvfegbesaetningen. Det skete i August
Maaned 1746, og derefter bredte Pesten sig ret haeftigt

i Langaa Sogn og By, som horte under Ulstrup Gods saaledes, at der til 4. November var dod 257 og slagtet 59 Hoveder, ialt et Tab paa 316. I Langaa By fandtes 18 Gaarde med godt 174 Td. Hartkorn. Der var saaledes— ligelig fordelt — 9,7 Td. Hartkorn til hver Gaard, og der mistedes i Gennemsnit 17 Kreaturer paa hver af disse Gaarde, eller 1,8 paa hver Tonde Hartkorn.Der kan kun have vaeret en ringe Del Kvseg tilbage,da Kvaegpesten ophorte i denne Landsby; fra dette Sted bredtes Kvaegdoden uden for Langaa Sogn til andre Fsestere under Ulstrup, som mistede 97 Kreaturerindtil den 15. November 1746. Det samlede Tab paa Ulstrup Gods var 413.

Endvidere bredte Kvaegpesten sig til Grensten, Nabosognet til Langaa, og kom dertil i September Maaned 1746, dog kun med et Tab paa 34 Kreaturer og med fuldstaendig Ophor inden Udgangen af 1746. De Gaarde, hvorpaa der kom Kvaegpest i Grensten Sogn, tilhorte Jomfru Rohde og Forvalter Hoeg. Yderligere kom der paa Bidstrupgaards Gods i denne Egn et Pesttilfaelde i en enkelt Bessetning.

Tabet i Middelsom Herred var da ialt 450 Kreaturer,
og af dem var 447 kreperet i Slutningen af Aaret 1746
paa ca. 4 Maaneder.

Middelsom Herred havde 1935 Td. Hartkorn paa Gaardene, og Tabet pr. Td. fordelt over hele Herredet blev da 0,2 Kreaturer, altsaa forholdsvis lidt storre end i Norlyng Herred, og der blev et Gennemsnitstab til hver af Herredets 301 Gaarde paa 1,5 Kreatur.

4. Fjends Herred.

Det sidste af de fire Herreder i Halds Amt, som fik
Kvaegpesten. Begyndelsen skete forst paa Aaret i 1747
paa Lundgaards Gods, hvor dog kun 17 Hoveder omkom,hvorefter

kom,hvorefterPesten holdt sig fra Kvasget paa dette
Gods, indtil den halvanden Aar senere fik Skylden for,
at 4 Hoveder i Gammelstrup kreperede.

Ved Nytaarstid 1747 bredte den sig endvidere til forskelligt, ikke nsermere angivet, Stro-Gods i Fjends Herred med det Resultat, at 105 Hoveder gik til Grunde inden August Maaned 1747, de fleste af dem dog i Sommermaanederne. Derefter horte Strogodset i Fjends Herred op med at of re Kvseg til Pesten, indtil der i September 1748 dode 5 Stk. paa den Slags Gods i Davbjerg.

Forst saa sent paa Aaret som i Oktober 1747 kom denne Pest til det nordlige Fjends Herred, begyndende paa orslevkloster, hvorfra den bredte sig til dets omgivende Gods og vedvarede til Aarets Udgang, efterhaanden forvoldende, at ialt 201 Hoveder paa Gaarden og Godset styrtede. 25 af disse opfores i Aarets sidste Maaned som kreperet i Hald By, der laa under orslevkloster Birk og Gods i Sognet af samme Navn. Ved denne Tid — November 1747 — var der tillige lidt Kvaegpest paa Staarupgaard Gods, saint paa Majgaard i Hojslev Sogn, som horte under Staarupgaard Birk, og hvor der paa et Par Maaneder — fra 24. November 1747 til 21. Januar 1748 — dode 19 Hoveder.

Omtrent et Aar efter — nemlig i November 1748 — kom der atter Kvsegpest paa Staarupgaard Gods; men denne Gang i Hojslev Birk (Sogn), hvor Kvaegpesten i Herredet sluttede, idet der til 13. Januar 1749 paa Godset var kreperet 28 Hoveder. Det samlede Tab paa Staarupgaard Gods var da 56.

I Aaret 1748 forekom desforuden lidt Kvsegpest paa Hald Hovedgaards Gods i Fjends Herred, altsaa i Herredets sydlige Del. Her omkom da, fra Midten af April til Begyndelsen af August 1748, ialt 35 Hoveder.

I Fjends Herred var da ialt kreperet 421 Hoveder,
hvoraf 35 i 1747 og 386 naermest i 1748.

Paa 401 Gaarde med tilsammen 2097 Td. Hartkorn kunde Gennemsnitstabet blive ca. 1 Kreatur pr. Gaard og paa hver Td. Hartkorn 0,2. Maalt paa Hartkornsmaengden var Tabet altsaa forholdsvis lige stort i Fjends og Middelsom Herreder.

I hele Hald Amt var der under denne Kvaegpestperiode, som varede 3 Aar, fra Begyndelsen af 1746 til Begyndelsen af 1749, men med omtrentlig Stilstand i hele 1747, kreperet ialt 1668 Hoveder, nemlig 599 i 1746, 47 i 1747 og 1022 i 1748.

Der var 7382 Td. Hartkorn i Amtet fordelt paa 1439 Gaarde. Tabet pr. Gaard i Hald Amt var da 1,2 Kreatur og pr. Td. Hartkorn 0,2, hvilket antagelig udgjorde ca. 10 Procent af Amtets Kvaegbestand.

Kvsegpesten i Hald Amt udmaerker sig ved spredt og
laengevarende Optraeden med en tilsyneladende stor
Dodelighed i en Del af de angrebne Besaetninger.

B. Skivehus Amt.

For denne Landsdels — Sailings — Vedkommende har jeg givet en udforlig Fremstilling af Kvaegpestens Gang, saaledes at Herred for Herred og Sogn for Sogn er behandlet (Skivebogen 1931). Til denne Fremstilling henvises, idet kun enkelte Hovedpunkter for Herredernes Vedkommende her skal anfores.

1. I Sallinglands Norre Herred fik Kvaegpesten sin storste Udbredelse indenfor Skivehus — ja, hele vort nuvaerende Viborg — Amt. Den begyndte her i April 1747 i Tustrup By, Jebjerg Sogn og endte i samme Sogn, der ellers kun blev haerget i forholdsvis mindre Grad, i Oktober 1748.

Alle Herredets Sogne haergedes af Kvaegpesten, men ikke lige staerkt, og det samlede Tab af Kvaeg udgjorde i Norre Herred 2425 Hoveder, af hvilke 2295 omkom i 1747 og Resten i 1748.

Der var 395 Gaarde i Herredet med tilsammen 1815 Td. Htk. paa 10395 Td. dyrket Land. Tabet pr. Gaard bliver da 7,2 Hoved; men der er 6 Herregaarde i Herredet, som alle blev haeftigt hjemsogt af Kvaegpesten. Tabet pr. Td. Htk. blev 1,3 Kreatur og pr. Td. dyrket Land 0,2. Antagelig dode 65 Procent af Herredets Kvaegbestand.

2. Harre Herred.

I Februar 1747 opkom der Kvaegpest i Harre Sogn og By. Det var det forste Tilfaelde i Harre Herred. Det sidste i Herredet kom i Juli Maaned 1748 i Sseby Sogn.

Herredets samlede Tab var 913 Hoveder, 832 i 1747 og 81 i 1748, og alle dets Sogne med Undtagelse af Vile blev hjemsogt af Pesten. I flere af Sognene var Udbredelsen dog kun ringe.

Der var 280 Gaarde i Harre Herred. De havde 1210 Td. Htk. paa 8385 Td. dyrket Land. Tabet pr. Gaard var da 3,3 Kreaturer, pr. Td. Htk. 0,8 Kreatur og pr. Td. dyrket Land 0,1. Man kan regne med, at 40 Procent af Herredets Kvaeg dode.

3. Hindborg Herred.

Af Herredets 10 Sogne blev Hvidbjerg, Hindborg og Resen ikke angrebne, og i de ovrige fik Kvaegpesten ingen saerlig stor Udbredelse. Kvaegpesten begyndte i dette Herred paa Skivehus i Skive By den 20. Januar 1747 og endte i Volling Sogn i Oktober 1748.

Herredets samlede Tab var 535 Hoveder. Af disse
faldt 335 paa Aaret 1747 og 200 paa 1748.

I Gennemsnit mistede saaledes hver af Herredets 273 Gaarde 2 Kreaturer, medens der pr. Td. Htk. i Herredet (ialt 1366 Td.) kunde blive et Tab paa 0,4 Kreatur eller pr. Td. dyrket Land 0,07. Herredets Tabsprocent som Folge af Kvaegets Pest var ca. 20.

4. Rodding Herred.

7 af Herredets 8 Sogne hjemsogtes af Kvaegpesten. Det var Ramsing Sogn, der undgik den; men Udbredelsen i de ovrige Sogne var forholdsvis ringe, og Sygdommen var ved at ebbe ud i Amtet som Helhed, da den naaede Rodding Herred, hvor den begyndte i September 1747 og endte i Oktober 1748.

Der omkom i Rodding Herred i 1747 ialt 350 Kreaturer
og i 1748 ialt 198, saaledes at hele Tabet blev 548.

Da der var 245 Gaarde i Herredet kunde Gennemsnitstabet pr. Gaard blive 2,3 Hoved, og da Gaardene havde ialt 1396 Td. Hartkorn, kunde Tabet pr. Td. — som i Hindborg Herred — blive 0,4 Kreatur og paa de tilstedevaerende 8212 Td. dyrket Land, ligeledes som i Hindborg Herred, 0,07.

Den totale Dodelighedsprocent var i Rodding som i
Hindborg Herred, saa vidt det kan afgores, omtrent 20.

I Skivehus Amt var det samlede Tab ved Kvaegpesten 4411 Hoveder og Udbrudets Varighed 2 Aar — fra Januar 1747 til Januar 1749. I 1747 dode ialt 3812, i 1748 ialt 543 og i 1749 endvidere 56.

Skivehus Amts samlede Tab ved Kvaegpesten var
over 33 Procent af hele Bestanden af Kvaeg.

II. Aalborg Amt.

Da Limfjorden danner et naturligt Skel mellem to
Landskaber, som hver for sig havde sit Kvaegpestomraade,vilde
det vaere hensigtsmaessigt at behandle

Kvaegpestomtalen efter disse Omraader; men af Hensyntil
den nugaeldende Amtsinddeling folges denne.

A. Aalborghus Amt.

Alle Indberetninger om Kvaegpestens Udbrud indgik fra hele det nuvaerende Aalborg Amt med Kjaer Herred og hele det nuvserende Hjorring Amt samt fra V. Hanherred i Thisted Amt til Stiftamtmanden i Aalborg, som sammenfattede det indkomne til Indberetninger til Rentekammeret uden strsengt gennemfort Skel mellem de indenfor Stiftamtet forekommende Amtsomraader. Dog er Landet Syd for Limfjorden som Regel holdt for sig selv i Stiftamtets Indberetger. Bemaerkes maa, at Gislum Herre d, der jo dannede Mariager Klosters Amt, ikke findes blandt Indberetningerne til Stiftamtmanden i Aalborg, og at Oplysninger fra dette Herred forelobig ikke kan gives.

Under Aalborghus Amt vil da blive omtalt Himmerland med Undtagelse af Gislum Herred, svarende til den Landsdel, der af Henrik Pedersen (1. c.) er behandlet som Aalborghus Amt, og som bestaar af 6 Herreder: Slet, Hornum, Fleskum, Helium, Hindsted og Aars Herreder. Af Hensyn til, at det nogenlunde svarer til Kvaegpestens Kronologi, opfores Herrederne her begyndende fra Sydost i Amtet.

1. Hindsted Herred.

I Aalborg Amt indtraf det forste Tilfaelde af Kvsegpestenpaa »Vivebro« i Vive Sogn, Hindsted Herred. Gaarden tilhorte Lieutenant Hoeg paa Dalsgaard og havde en Besaetning paa 26 Stude og 6 Koer. De begyndteat d0 den 3. Juni 1746, og 3 Uger efter var der

kun 1 Ko og 1 Stud tilbage. Et Par Maaneder senere blev Kvseget i Tisted By, Astrup Sogn, dodeligt sygt og kreperede i stort Omfang. Derfra sprang Pesten over til »Tofte« paa Gudumlund Gods, hvilken By vel laa i det nordlige af Als Sogn, hvor der i 1682 laa en Gaard, Toftgaard, paa godt 17 Td. Land, men i 1873 (Trap) en By, Tofte. Her hsergede Pesten staerkt og sprang derfra i September Maaned 1746 ind i Helium Herred. Fra disse 3 Angrebspunkter i Hindsted Herred udbredte Pesten sig nu ind til Herredets Kvseg i dets sydlige Del. Forst i Oktober Maaned til Ove og Visborgog senere til Horby og Valsgaard Sogne. Her rasede den haeftigt i nogle Maaneder. Visborggaard og Havno og deres Omgivelser i Visborg og Vive smittedes,og i de sidste Par Maaneder af 1746 hsergedes Skelund og Als Sogne meget slemt.

Her i Hindsted Herred, som flere andre Steder, holdt Kvaegpesten op ved Nytaarstid (1747) og kom ikke igen, for Vinteren og den naeste Sommer var gaaet. I November 1747 opkom den paa ny ret hseftigt i Visborg Sogn, men forsvandt dog inden Aarets Udgang fra Herredet for ikke oftere at besoge det i denne Kvaegpestperiode.

I Hindsted Herred var paa de halvanden Aar, Kvaegpesten havde plaget det, kreperet i alt 1398 Hoveder, af hvilke 1324 i 1746 og 74 i 1747. 6 af Herredets Sogne havde ingen Kvasgpest i denne Periode. Det var Rostrup, Arden, Vebbestrup, Rold, 01s og Dostrup Sogne, og det var saaledes Herredets vestlige og mere ufrugtbare, spredt bebyggede Del, der undgik Pesten, medens den ostlige Del blev haardt ramt. Als, Skelund, Visborg og Vive Sogne leverede fem Syvendedele af Herredets Tribut til »den fordervelige Siuge«, nemlig 988 Stk. Kvaeg.

I Hindsted Herred var der 404 Gaarde. Fordeltes Tabet ligeligt paa hver Gaard i Herredet, kunde det blive 3,4 Kreatur til hver, og fordeltes det paa samme Maade over alle Gaardenes Hartkorn — 2057,6 Tdr. — blev Tabet pr. Td. 0,7 Kreatur. I Hindsted Herred var der i 1683 14,105 Td. dyrket Land. Tabet pr. Td. dyrket var da 0,1 Kreatur.

Den Del af Hindsted Herred, som Kvaegpesten havde skaanet, har vel 6 af Herredets 14 Sogne, men havde kun 118 Gaarde med 486,64 Td. Hartkorn. I den kvaegpestramte Del fandtes da 286 Gaarde med 1570,92 Td. Htk., og disse Gaardes Gennemsnitstab var da 4,9 pr. Gaard og 0,9 pr. Td. Htk.

2. Helium Herred.

Kvaegpesten begyndte i dette Herred i Korup By, Solbjerg Sogn, Viffertsholms Gods i September 1746 og bredte sig derefter ud over Sognet, saaledes at der inden 26. September var kreperet 47 Hoveder i dette. Mere uventet var der ved samme Tid kommen Pest blandt Kvaeget laengere Nord paa i Herredet, nemlig paa Refnaes Hovedgaard i Norre Kongerslev og snart ogsaa paa Kongstedlund Hovedgaard i SonderKongerslev. Midt i Oktober naaede Pesten Bselum og bredte sig herfra lidt senere til Gjerding Sogn. I November var Skibsted, Sonder og Norre Kongerslev Sogne staerkt befaengte med Udbrud spredt ud over Sognene. I de sidste Par Maaneder af 1746 led HerredetsHovedgaarde store Tab, og Pesten bredte sig Nord paa ud over Herredets Grsenser. Inden December var Sygdommen paa Lindenborg Hovedgaard samt i BrondumSogn og ved Nytaarstid ogsaa i Komdrup. Saa blev man, som i Hindsted ogsaa i Helium Herred, fri for Kvsegpest indtil naeste Efteraar, da den i Slutningenaf

genafSeptember (1747) atter tog fat i Brondum, Solbjergog
Blenstrup Sogne samt paa Kongstedlund og
Lindenborg Hovedgaarde.

Her kom der nu paany en slem Tid, og der kom igen alvorlige Udbrud i Siem og Baelum, Skibsted, Lyngby ogKomdrup Sogne. I Efteraaret 1747 kreperede der paa disse Steder indtil midt i November ca. 900 Kreaturer, de fleste paa Lindenborg og dens Gods; men derefter ebbede Kvaegpesten ud i Helium Herred. Den kom vel i Begyndelsen af 1748 til Torup og ved Majdagstid til Fraeer; men Udbredelsen og Dodeligheden var nu saa ringe, at der fra 13. November 1747 til 20. Maj 1748 kun anmeldtes 85 kreperede Hoveder fra hele Herredet, og senere kom der ikke flere paa Dodslisten fra dette Herred i denne Omgang.

Dens Host inden for dette Omraade var bleven 2300 Kreaturer, hvilket giver ca. 7 til hver af Herredets 334 Gaarde og 1,1 pr. Td. af dets 2026,5 Td. Gaardhartkorn eller 0,2 pr. Td. dyrket Land (13,318 Td.).

Alle Helium Herreds Sogne er i Indberetningen omtalt som plagede af Pest blandt Kvaeget med Undtagelse af Skorping, som dog maaske har ydet Bidrag til de Tab, der er opfort uden Sogns Nsevnelse.

Antagelig bortreves Halvdelen af Helium Herreds
Kvaegbestand fra September 1746 til Maj 1748 som
Folge af Kvaegsygdommens Angreb.

3. Fleskum Herred.

I Slutningen af November 1746 havde Kvaegpesten allerede naaet Fleskum Herred og var begyndt i Mou Sogn, baade paa Gudumlunds Gods og Hostemarkgaard og dennes Gods. Udbruddet var haeftigt, og i Begyndelsenaf December var der allerede kreperet over 300

Hoveder alene i Mou Sogn, hvor Kvseget endda vedblevat
d0 til en Maaned senere.

Fra Mou sprang Smitten over til Norre Tranders, som fik den omkring ved Juletid 1746 og havde den laenge. Kort efter Nytaar begyndte den i Gudum Sogn. Derefter vaf der Stilstand fra April til sidst i September 1747, da Kvsegpesten atter begyndte i Mou og senere i Sonder og Nor:re Tranders, hvorfra den bredte sig til alle Sognene i Herredets nordostlige Del, Klarup, Romdrup, Sejlflod, Storevorde og for anden Gang til Mou. I Vinterens Lob bredte den sig derefter mod Syd og Vest over Novling til Gunderup, (hvor den havde vseret for), og Volsted, hvortil den forst naaede i Februar 1748 og ikke fik nogen storre Udbredelse, idet den atter forsvandt i Marts Maaned og dermed standsede i hele Herredet.

Det var altsaa i vsesentlig Grad dettes nordostlige
Del, der blev haerget, men Lillevorde Sogn omtales dog
ikke med noget Tab.

Af de vestlige Sogne i Fleskum Herred undgik Dal og Ferslev ligeledes Kvsegpesten, medens denne anfores at have vaeret i alle Herredets ovrige Sogne. Tabet for Gunderup Sogn er dog vsesentligst opfort saaledes, at det ikke er til at udskille fra Helium Herred; men under Fleskum Herred er dog opfort 2553 mistede Hoveder, og man kan antagelig ssette det samlede Tab i Herredet til ca. 2700 Kreaturer, hvilket til hver af dets 422 Gaarde giver et Minus paa 6,4 Kreaturer eller 1,1 Hoved pr. Td. Hartkorn, da Herredet var skyldsat til 2497 Td. — Pr. Td. dyrket Land (14,393) bliver Tabet, som i det sidst omtalte Herred, 0,2 Kreatur. Forholdsvis havde Kvaegpesten altsaa samme Udbredelse og Dodelighed i Helium og i Fleskum Her-

reder, og i begge kan Halvdelen af Kvaeget antages at
vaere mistet.

4. Hornum Herred.

Af alle Aalborghus Amts Herreder led Hornum Herred mindst af Kvaegpesten. Denne begyndte her forst i Januar 1747, da Smitten, antagelig fra Nabosognet Volsted i Fleskum Herred, var kommen til Stovring; men her fik den dog ikke rigtig fat, og ikke for Vaaren, da Kvaeget ved Majdagstid kom paa Graes, og Kvaegpesten rasede haeftigt i Norre Tranders og paa Sohngaardsholm, bredte den sig til Budolfi og Norholm Sogne, hvor den huserede slemt. Samtidig kom der dog ogsaa Melding om, at Pesten var udbrudt blandt Kvaeget i Buderup Sogn; men her standsede den straks. I Juli Maaned kom der ligeledes enkelte Tilfaelde i »Hornum«, antagelig i 0. Hornum Sogn, og i August kom der nogle faa i Bislev. Sommertiden 1747 bragte dog ikke megen Kvsegpest til Hornum Herred, og det var ikke for Begyndelsen af December, der meldtes om store Tab af Kreaturer. Da var »den bedrovelige Kvaegsvaghed« kommen til Nibeegnen, hvor navnlig Vokslev Sogn blev haardt ramt. Paa samme Tid var den dukket op i Svenstrup, uden at den dog her eller i Bislev fik saerlig stor Udbredelse. Omkring ved Aarsskiftet til 1748 opkom Kvaegsygen yderligere, antagelig paafort fra Bislev, i Vaeggerby, Suldrup, Sonderup og Aardestrup, men standsede ret snart i disse Egne. I Marts var der dog en Del Sygdom blandt Kvaeget i Aardestrup og Sonderup. Det forste Sted vedblev den til den 20. Maj 1748, da der meldes om de sidste Tilfaelde fra Hornum Herred. De forekom i Aardestrup Sogn alene.

Som saedvanlig var saaledes Udbredelsen og Dodelig-

heden ret ringe i de Sogne, der senest blev angrebne.
I Hornum Herred varede Kvaegpesten altsaa omtrent
\% Aar.

Det samlede anmeldte Tab i Hornum Herred udgjorde 992 Hoveder. Nibe By og Sogn, Gravlev, Frejlev, Sonderholm og Ellidshoj Sogne havde intet leveret til dette Tab. Af Hornum Herreds 16 Sogne blev saaledes kun de 11 befsengte med Kvaegpest;; men muligligvis er der dog i Nibe By og Sogn dod en Del Kvaeg, som er anmeldt paa anden Maade end de ovrige.

I Hornum Herred fandtes (Nibe medregnet) i 1683 ialt 525 Gaarde. Fordelt over disse bliver Herredets Tab pr. Gaard 1,9 Kreatur. Pr. Td. Htk. (2856 i Herredet) bliver Tabet 0,35 og pr. Td. dyrket Land (18,728 Td.) 0,05.

Tages kun Hensyn til de angrebne 11 Sogne, bliver Forholdet selvfolgelig anderledes. I disse Sogne fandtes 396 Gaarde med 2201 Td. Htk. Tabet i Gennemsnit paa disse Gaarde blev da 2,5 Kreatur og paa hver Td. af deres Hartkorn 0,45 Kreatur, hvilket vel svarer til 20^—25 Procent af hele Kvaegbestanden.

5. Slet Herred.

Hertil synes Kvaegpesten at vaere kommen, for de Egne, der omgav Slet Herred, fik den. Allerede i Februar1747 synes Landeplagen i det mindste at vaere kommen til Farstrup Sogn. Det var Grev Rantzaus Bondergods, den faldt over, og man laegger Maerke til, at samme Greves Bonder i Vendsyssel paa samme Tid var plagede af Kvaegpest, medens der paa denne Tid ellers ikke fandtes saadan Pest i Slet Herred. Tiden til hen i April gik dog, inden Pesten rigtig begyndte at brede sig i Farstrup. Ved den Tid kom den ogsaa til Naesborg, hvor den straks blev ret ondartet og efterhaandenbredte

haandenbredtesig til de omliggende Sogne. I Juli Maaned var den saaledes i Kornum, Sailing, Oudrup, Vindblaes og Vildsted samt i Gundersted og St. Aistrup og kom kort Tid efter til Lundby, men forst hen i Septembertil Malle Sogn.

Paa disse Steder haergede Kvaegdoden masgtigt, bredte sig i Oktober til Bjornsholm Sogn og vedblev at plage Herredet, til den i Februar 1748 begyndte at tage af, efter at Logsted Sogn og Logstor By var anmeldt som befsengte.

Antagelig kom Kvsegpesten til alle Herredets 14 Sogne; Sebber Sogn nsevnes dog ikke, men er sikkert nok medindbefattet i de under Betegnelsen »Sletherred Vaar Gods« indkomne Anmeldelser. Endelig er en stor Del af Tabet opgivet under »Aars Sletherred, Bjornsholm Gods« og er derfor ikke til at holde ude fra Aars Herred.

Karakteristisk for Kvsegpesten i Slet Herred er, at den omfattede et nogenlunde sammenhaengende, kompakt Omraade, saaledes at Udbredelsen i store Trsek maa vsere sket gradvis fra Gaard til Gaard, fra Landsby til Landsby og fra Sogn til Sogn. Medens Amtets ovrige Herreder i 1747 og navnlig i Sommertiden var lidet plaget af Pesten, var denne Tid for Slet Herreds Vedkommende den bedroveligste af »den bedrovelige Faedods« Tidsperiode.

I Slet Herred kan der regnes med et Tab paa 3400 Kreaturer, inden Kvaegsygen endelig standsede. De sidste Tilfaelde i dette Herred forekom i Vindblses Sogn i December Maaned 1748. Det var tillige de sidste i Aalborg og Hjorring Amter.

Kvaegpesttiden udgjorde saaledes for Slet Herreds
Vedkommende ca. 2 Aar, men gennem hele Sommeren1748

ren1748havde der dog ingen Pest vaeret blandt Kvsegeti
Slet Herred.

Udregnet pr. Gaard i Herredet var Tabet (421 Gaarde) ca. 8 Hoveder og pr. Td. Htk. (1942 Td.) 1,7 Kreatur. Paa Herredets dyrkede Areal — 16712 Td. Land — kunde der blive et Tab paa 0,2 pr. Td. Land.

Slet Herred var saaledes forholdsvis det haardest angrebne af de omtalte 6 Herreder i Himmerland. Antagelig harder dog i dette Herred vaeret forholdsvis mange Kreaturer pr. Td. Hartkorn; men omtrent 70 Procent af Herredets Kvseg kan antages at vsere bleven Pestens Rov.

6. Aars Herred.

Det sidste af de omtalte 6 Himmerlandsherreder, som blev hjemsogt af Kvsegpest. Begyndelsen blev gjort paa orndrup Hovedgaard i Vester Hornum Sogn i Juli 1747, men omtrent paa samme Tid hsergedes Ejdrup Sogn i Herredets ostlige Del og var ikke befriet for Plagen for hen i Oktober Maaned, da Sognet havde mistet 260 Stk. Kvaeg.

Uden at ligge noget smittet Omraade nser, blev Ravnkilde Sogn i Slutningen af September 1747 det nseste Sted, hvortil Kvaegpesten korn indenfor Aars Herred. Ved Juletid meldes derpaa om nye Tilfaelde fra Hornum Sogn, og endelig kommer ved Nytaarstid Skivum og Giver Sogne og i Begyndelsen af 1748 Ulstrup Sogne med. I Februar var Havbro Sogn og Smorup Praestegaard i Brorstrup Sogn sat paa Listen over de kvsegpestramte. Senere kom Blsere Sogn til, og endelig i Marts 1748 Aars og Haverslev Sogne.

Paa disse Egne i Aars Herred standsede Kvsegpesten
allerede i Maj Maaned samme Aar; men i Oktober anmeldeset
ret betydeligt Antal Hoveder som omkomne

paa Norlund Gods uden naermere Angivelse, og hermedhavde
Kvaegpesten udraset i Aars Herred denne
Gang.

Herredets samlede Tab i det Aars Tid, Kvaegpesten
havde regeret det, var da, saa vidt det kan udregnes,
ca. 1450 Hoveder.

Der fandtes 330 Gaarde i Aars Herred, og de kunde altsaa hver faa et Gennemsnitstab paa 4,4 Kreaturer. Gaardene havde 1443 Td. Htk., saaledes at der paa det naermeste var mistet 1 Kreatur paa hver Td. Htk. Paa hver Td. dyrket Land blev Tabet derimod kun 0,1 Kreatur.

I Aars Herred var de enkelte Sogne ret ulige medtagne, efter at Kvaegpesten havde udraset. Blaere, Ejdrup og Skivum var de haardest ramte, Hyllebjerg og Flejsborg er slet ikke opregnet i Anmeldelserne. Antagelig har de dog leveret deres Del af de 510 Kreaturer, som 5. Februar 1748 opfores som kreperede paa Bjornsholm Gods i Aars-Slet Herreder.

Det samlede Tab i de omtalte 6 Herreder af Aalborg
Amt kan anslaas til 12271 Kreaturer.

I Aalborghus og Borglum, Aastrup, Sejlstrup Amter dode i denne Kvaegpestperiode ialt 51755 Hoveder. Hvor stor en Del af disse, der omkom i det ene eller det andet af Amterne, kan dog ikke opgives g a n s k e nojagtigt.

C. Kjær Herred.*)

Dette Herred var Kvaegpestens forste Udbrudssted Nord for Limfjorden i den behandlede Periode. Udbruddettog sin Begyndelse i November Maaned 1746. Herredets ostlige Del blev derefter hurtigt og hseftigt angrebet, men forst omkring Juni 1747 blev dets midtersteSogne

---

*) Kvisgpesten i Kjaer Herred har jeg omtalt i „Vends. Aarb." 1932.

tersteSognebetydelig befsengte, og endelig blev Herredetsvestlige Del paa voldsom hsergende Vis medinddrageti Ulykken omkring August samme Aar og snarere smittet fra Hvetbo og Han Herred end fra Kjaer Herreds ovrige Sogne.

En Stilstand i Udbredelsen i dette Herred paafulgte saa, indtil til sidst, nemlig i December Maaned, Kvsegpesten kom over Vadum Sogn som Lyn og Torden og faeldede ca. 3 Kreaturer pr. Td. Htk. eller ca. 17 paa hver Gaard i Sognet i Gennerasnit, hvilket praktisk talt vil sige alt Sognets Kvaeg. Vadum Sogn er forovrigt det eneste, hvor man har en bestemt Opgivelse over Antal dode Kreaturer for et af Vendsyssels Sogne alene. Kjaer Herred var da fri for Kvaegpest, men ogsaa for Kvaeg, da Aaret 1748 begyndte. I det mindste, naar man ikke tager Smaating med. Antallet af Herredets Ofre i det Aarstid, Pesten havde brugt til sit Vaerk, var da tilnsermelsesvis 8300 Kreaturer, hvilket var 2,7 Hoved pr. Td. Hartkorn af al Herredets skyldsatte Jord, af hvilken der efter Matriklen af 1688 i dette Herred gik lige ved 5 Td. dyrket Jord til en Td. Htk. I Gennemsnit dode altsaa i Kjaer Herred mere end 1 Kreatur paa hver to Td. Vangejord; men der var jo ogsaa mange Graesenge i Herredet, og Kreaturantallet har derfor sikkert vaeret forholdsvis stort. I Gennemsnit for hver Gaard i Herredet, taget under Et, kan Tabet anslaas til 13,4 Kreaturer.

Kvaegpestperioden androg i Kjaer Herred godt 2 Aar.

III. Hjørring Amt.

A. Børglum, Aastrup og Sejlstrup Amter.

Der er nogen Uklarhed over, hvor disse gamle AmtersGrsense
mod Vest til Vestervig og orum Klosters

Amter har gaaet, ligesom der maaske ogsaa er nogen Uklarhed over, hvor Graensen mellem Vendelboamterne og Aalborghus Amt egentlig gik; men vi vil her af praktiske Grunde tage de 6 Herreder, Horns, Vennebjerg,Borglum, Hvetbo, Dronninglund og 0. Hanherredunder Hjorring Amt, skont det synes sorn om i alt Fald Hvetbo og Hanherrederne horte under AalborghusAmt, ligesom Kjser Herred; men vi vil ikke her tage Hensyn til den gamle Herredsinddeling, idet vi i det folgende regner med den nugaeldende og har indordnetde under andre Herredsbetegnelser fremkomne Indberetninger om Kvaegpesten efter Nutidens Herreds - og Amtsinddeling.

Vi begynder da med

1. Hvetbo Herred

Naar vi vil danne os et Overblik over Forholdene vedrorende Kvaegpesten i dette Herred, stoder vi paa den Vanskelighed, at Aaby Sogn er delt mellem dette og Kjaer Herred, og at deter umuligt at opgive, hvordan Tabet i Aaby Sogn har fordelt sig mellem Herrederne. Vi har Grund til at mene, at det storste Tab i dette Sogn er sket osten for Ryaaen, altsaa i Kjaer Herred, og har derfor medregnet hele Aaby under Kjaer Herred, hvad der har medfort en af de Unojagtigheder, som det desvaerre er ugorligt at undgaa. Under Hvetbo Herred har vi da her kun regnet de 7 Sogne, som i det folgende naevnes.

Her begyndte da Kvaegpesten forst omkring Nytaar 1747 i Hjermitslev Sogn og bredte sig ved Maanedens Slutning til Saltum Sogn samt nogle Dage senere til Hune. Navnlig i Saltum rasede Pesten nu voldsomt, men fik hen i Marts Maaned ogsaa Indpas i Ingstrup og en Maaned senere i Alstrup, til hvilken Tid den

forst for Alvor begyndte at tage fat i Hune. I disse Sogne dode der hele Vinteren Dag for Dag en Maengde Kreaturer, og ved Majdagstide kom Kvaagpesten dernaesttil Jetsmark, hvor den straks faengede som lid i en Lynghede. Over hele Herredet med Undtagelse af Gjol, hvortil Pesten aldrig naaede i den her behandlede Periode, rasede da Kvsegdoden med forfserdende Dodelighed,indtil formoderitlig saa godt som alt Kvseget var fseldet i Begyndelsen af December Maaned 1747. Dette havde varet ca. 11 Maaneder, og i den Tid var aflivet et Antal Hoveder, der kan saettes til 4266. De sidst dode af disse opfores under Saltum. Naar man tager i Betragtning, at alle disse F«eshoveder dode i 6 Sogne, af hvilke to — Hune og Alstrup — kun var smaa, er Tabet nsesten utrolig stort. I disse 6 Sogne var der Aar 1683 ialt 255 Gaarde med tilsammen 1421,66 Td. Htk. og 241 Huse med 60,03 Td. Htk. samt 0,94 Td. Htk. paa anden skyldsat Jord. Dette Htk. fremkom paa 5241 Td. Land dyrket Areal. Tabet pr. Td. Htk. — det hele medregnet — bliver da 2,2 Hoved i Gennemsnit eller 0,8 pr. Td. dyrket Land. I Gennemsnit paa hver Gaard var der 5,57 Td. Htk., hvorefter Gennemsnitstabet pr. Gaard bliver 12,25 Hoved.

2. Borglum Herred.

I det Omraade der horer til det nuvaerende Herred af dette Navn, var Kvaigpesten begyndt £orst i Januar Maaned 1747, nemlig paa Borglumkloster og omtrent samtidig paa Hammelmose, begge Steder med voldsom Hseftighed.

Paa samme Tid var ogsaa de omliggende Sogne,
forst og fremmest Thise og i mindre Grad Stenum og
Vrensted, angrebne; ogsaa 0. Bronderslev var nu befaengt.Snart

faengt.Snartbredte Pesten sig i Borglum og Vejby, Tolstrup og Sejlstrup samt endelig saa smaat til Hsestrup.Ogsaa Vraa og Vrejlev var medinddraget alleredeved Begyndelsen af Februar Maaned, og i samme Maaned blev Emb Sogn angrebet, V. Bronderslev ligeledes.I April Maaned kom Turen til Serritslev og samtidigtil Vrejlevkloster. I denne vestlige Del af Herredetrasede da Pesten med stor Udbredelse og naesten total Dodelighed, lige fra den begyndte og aad sig rundt som Sommerbrand i Vildmosen, laeggende alt ode bag sig. Forst i Juni antaendte den i Jerslev Sogn, men bredte sig dog forelobig ikke meget paa dette Sted. I Juli og August var det sserlig Vrejlev, der hsergedes,sidst i September kom Lyngby Sogn i Ilden; men Nabosognet, det lille Furreby, holdt sig helt fri, og medens den vestlige Hovedpart af Borglum Herred blev afsvedet af Pestilden, var det forst i Februar Maaned1748, at denne for Alvor faengede i Herredets ostligeSogne, Jerslev og Taars, samtidig med at den ulmede i de tiloversblevne Rester i de vestlige. Ved Begyndelsen af Marts slog den Gnister i Rakkeby Sogn; men her fik den aldrig rigtig fat. Ellers aad den sig rundt, hvor den fandt Naering i nyt og naesten udbraendtMateriale, til den endelig havde udraset i dette Herred og slukkedes af Mangel paa Brasndsel omkring ved Udbindingstid, altsaa lidt hen i Maj Maaned 1748. Dette skete i Vrejlev Sogn. Da var i vort nuvaerende Borglum Herred, saavidt det kan beregnes, ialt 8257 Hoveder gaaet under i Pestens Brand, og endda var der i Rakkeby Sogn kun kommet 36 og i Furreby slet ingen med.

Sammentaeller man Henrik Pedersens Opgivelserover
Borglum Herreds nuvaerende Sogne, saaledessom
de var 1683, faar vi, at der da var 794

Gaarde med tilsammen 4274,13 Td. Htk. samt 446 Huse med 113,65 Td. Htk. og derforuden 4,20 Td. Htk. anden skyldsat Jord. Udregnes derefter Herredets Tab af Kvaeg i samtlige 19 Sogne pr. Td. Htk., faas et Gennemsnitstalpaa 1,9 Hoved.

I Herredet var der da 21180,5 Td. Ld. dyrket, og pr.
Td. Land mistedes altsaa gennemsnitlig 0,4 Kreatur.

3. Dronninglund Herred,

regnet efter Nutidsinddelingen, bestaar jo af 13 Sogne, og det forste af disse, der blev befsengt med Kvaegpest, var Albaek. Det skete ved Nytaar&tid 1747, men ikke saerlig alvorligt. Midt i Februar smittedes ogsaa Hallund Sogn, ligeledes til en Begyndelse med forholdsvis ringe Udbredelse. Paa samme Maade gik det i Dronninglund fra midt i Marts og i Skseve fra April. I Maj fik Dronninglund Sogn alvorlig Udbredelse af Pesten vedvarende til den 24. Juli, til hvilken Tid der kan regnes med, at et lille Tusinde Hoveder var dod alene i dette Sogn, deraf de allerfleste i Sommertiden, et typisk Eksempel paa, at en langsom Udbredelse for Udbindingen blusser haeftigt op efter denne, naar Graesgangen gor Smitteoverforelse let, og der sorn i dette Sogn — hvad den Gang mere end nu var Tilfaeldet — findes sammenbyggede Byer med Faellesdrift. En mindre Fejl i vore Opgivelse om Dronninglund Herred kan iovrigt ikke undgaas, idet ogsaa den Del af Dronninglund Sogn, som horer under Kjser Herred, ikke her kan udskilles og derfor er medregnet under Dronninglund Herred. I dette kom Kvsegpesten til Voer Sogn sidst i Juni og bredte siig da staerkt i dette og Nabosognene Albaek og Skaeve kulminerende i Efteraarsmaanederne og ophorende paa dette Sted forst i November 1747.

I sin Fremtrsengen mod Nord kom Pesten til Torslev Sogn — Hejselt — i Oktober og til Volstrup og Understed omtrent paa samme Tid og det med Eksplosionsudbrud medforende stor Dodelighed vedvarende til midt i Februar 1748, da Kvaegdoden saa godt som var endt i disse Sogne af Herredet, og Karup samt Horby ogsaa var kommen med, antagelig i Januar 1748. Lidt senere smittedes Helium, orum og Hellevad, som forst opfores den 19. Februar 1748. I denne vestlige Del af Herredet — Hallund medregnet — nedlagdes da Kvaeget for Pestens Svobe, indtil Vaerket var endt paa dette Sted og dermed i hele Dronninglund Herred omkring ved 1. Marts 1748. orum Sogn ydede tilsyneladende de sidste Ofre i dette Herred, hvis samlede Tab, der altsaa i det allervaesentligst faldt i Sommeren og Efteraaret 1747 og Midvinter 1748, udgjorde ca. 4300 Kreaturer, Alt medregnet kan man sige, at dette Kvaegs odelaeggelse og altsaa Kvaegpestens Varighed i Dronninglund Herred havde taget godt et Aars Tid. Alle Herredets Sogne havde faaet Ulykken at fole.

I det omtalte Dronninglund Herred var der i 1683 ialt 835 Gaarde med 3728,06 Td. Hartkorn og 398 Huse med 169,84 Td. Htk. samt 2,63 Td. Htk. paa anden skyldsat Jord. Dette Hartkorn hvilede paa ialt 25815,6 Td. Ld. dyrket. Der dode da i denne Kvaegpesttid, altsaa paa et Aarstid, 1,1 Kreatur pr. Td. Htk. eller ca. 0,2 pr. Td. Land dyrket. Gaardene i dette Herred — — smaa og store med hinanden — havde i Gennemsnit 4,46 Td. Htk hver, og det gennemsnitlige Tab paa hver Gaard bliver da 4,9 Kreatur. Men her, saa lidt som i det foregaaende, er Hovedgaardene jo medregnede, hvilket selvfolgelig gor nogen ForskeL

Af det anforte kan vi se, at Dronninglund Herred
indenfor det nuvaerende Hjorring Amts Herreder er

det, der i denne Kvsegpesttid er sluppet billigst. Man kan regne med, at kun Halvdelen af Herredets Kvseg gik til Grunde, og man kan se, at det sserlig er den midterste og ostlige Del af Herredet, der var haardest ramt. I Herredssognet samt Albsek og Voer var der nseppe ret meget Kvaeg tilbage, da Kvsegpesten holdt op; men i Ydersognene, navnlig de norclligste, harder derimod vaeret en hel Del Kreaturer at binde ud i Foraaret1748, da Bonderne skulde til at sunde sig ovenpaadet, der var sket i det sidste halvanden Aarstid.

Der er altsaa Grund til at antage, at der ved den Tid har vseret ret livlig Kvaeghandel mellem disse mindre haergede Egne og den ovrige Landsdel, som saa haardt manglede Kvseg at udlade paa Grses. Et Sogn som Voer, der, mere end noget andet i Vendsyssel, har eller havde store Eng- og Eserstraekmnger, maa i denne Tid have haft Brug for at kobe Kvaeg, og deter vel ogsaa gjort i saa stort Omfang, man har evnet det. At dette Sogn efter Indberetningerne fik sit ret pludselige og store Udbrud af Kvsegpest i Tiden, lige inden Kvaeget bandtes ind, skyldes vel ogsaa, at man paa den Tid har haft Kvseghjorderne grsessende i Samlinger i Enge og Kjasr, og at der derfor er bleven Mulighed for et pludseligt og Massedod voldende Kvsegpestangreb virkende omtrent som en moderne fuldtrseffende Gasbombe i et samlet Regiment. Man maa antage, at paa faa Dage var Livet pustet ud af Hundreder af Hoveder, der hidtil grsessede fredeligt og uantastet. Paa faa Dage var de forvandlede fra et Mylder af Liv til en Hoben af dodt, stinkende Kod opdynget paa Engene, som de netop havde gravet i Bunde, hvor Siv og Surhed ikke fortrsengte alle bedre Vsekster. Under disse Forhold var der intet at stille op, naeppe nok Tid til at grave Kvseget i Jorden.

Vil man forestille sig Vendelboernes Folelser paa disse Tider, kan vi tsenke paa, hvad det vilde sige, hvis vi i ojeblikket under en tyngende Lavkonjunktur for Landets Jordbrugere paa kort Tid fik Kvaeget lagt ode uden nsevnevaerdig Erstatning. Vi maa da ogsaa taenke paa, at Tiderne omkring Midten af det 18. Aarhundrede ogsaa uden Kvaegpest var trange for det danske Landbrug, og at dettes Udovere da var fattige paa Gods og Guld, men i rigt Maal var paalagt tunge og mangeartede Byrder. Svaert er det derfor ikke at forestille sig, at de ogsaa blev fattige paa Mod. Men ud fra denne Elendighed spirede Trangen til at raade Bod paa Tilstande, der truede hele Landet med okonomisk Ruin og usle Menneskekaar, og derved lagdes Grunden til aendrede og bedre Tilstande, Landboreformerne og Bondens Frigorelse, og hvad deraf igen fulgte. Dog, det vidste man intet om i det Herrens Aar 1748, saa deraf var den Gang ingen Trost at hente. Var der noget Sted i Vendsyssel, hvor Udsigterne for Fremtiden var forholdsvis lyse i disse Tider, da maa det altsaa have vaeret her og der i ostvendsyssel, og Grunden til dette var, at den ovrige Landsdel, hvis den skulde forsynes med Kvseg indenfor nogenlunde rimelig Tid, maatte soge til disse Egne for at hente det, ganske vist mod at betale en stor Pris for det.

Disse Betragtninger kunde iovrigt ogsaa lede til den Antagelse, at Vendsyssels Kvaegbestand efter 1748 kom til for en stor Dels Vedkommende at nedstamme fra Kvseget i nogle Sogne i det ostlige Vendsyssel, navnlig fra Saebyegnen.

Saert skulde det ogsaa vsere, om ikke senere Tiders velhavende Bondeslaegter kunde fore deres Velstand tilbage til Kvsegpesttidens Lotted, da enkelte undgik den almindelige Ulykke og derved blev velhavende.

Sligt kender man fra andre Steder i Jylland, og det
samme haendte nok ogsaa i Vendsyssel.

4. Horns Herred.

Vi vil nu gaa over til at se lidt nsermere paa Kvsegpestens Haergninger i det nordligste Herred i Vendsyssel, og vi forstaar herved Nutidsherredet og ser bort fra Herredsinddelingen i 1747.

Her i Horns Herred var Kvsegpesten begyndt sidst blandt Landsdelens Herreder, og deter jo naturligt nok, da Pesten stort set traengte sig frem fra Syd. Forst ved Majdagstid 1747 begyndte den i dette Herred. Det skete i Skaerum Sogn; men der gik dog flere Maaneder, inden Kvaegpesten fik rigtig fat i dette Sogn. Derimod slog den sidst i Maj ned over Elling, og her var den ikke naadig, men holdt ved til hen i Februar 1748. Fra Elling kom Kvaegdoden til Bindslev omkring ved den 1. Juli 1747 og herfra til Mosbjerg laengere hen paa Maaneden, da bl. a. Eskjser Hovedgaard blev befaengt. Samtidig kom den til Tversted, hvor den snart gjorde Kaal paa en Maengde Hoveder, og i August kom den til Aasted og senere til Hormested. Mod Slutningen af denne Maaned kom der Kvasgpest i Raabjerg Sogn, og den bredte sig nu jasvnt Sommeren over i disse nordostlige Sogne af Vendsyssel, hvortil omkring den 1. Oktober ogsaa kom Gjaerum. Senere i Oktober befaengtes ogsaa Tolne Sogn, og Pesten vedblev sin Gang over Herredet Aaret ud med uformindsket Haeftighed, som fortsattes ind i det ny Aar og allerede i December ogsaa omfattede Flade Sogn. Saerlig plaget var stadig Tversted Sogn, hvorfra der i Februar 1748 meldes om 441 nye Dodsfald, samtidig med at Lendum, hvis samlede Tab kun blev 80 Hoveder, for forste Gang opfores blandt de smit-

tede. Midt i Februar optraeder Elling Sogn med ny store Tab, og dermed er Kvaegpesten i Horns Herred saa godt som, forbi for denne Sinde. I Marts og senere — til hen paa Sommeren — forekom dog spredte Tilfaelde i Aasted, som saa sent som omkring 1. Juli 1748 var Stedet for det sidste Udbrud.

Naar disse enkelte forsinkede Angreb ikke medregnes, havde den Tid, Hsergningen af Herredet tog, indskraenket sig til paa det naermeste 10 Maaneder. Smitten havde altsaa i Horns Herred gjort hurtigt og propert Arbejde, og ca. 4068 dode Hoveder var blevet Frugten.

Der var ikke ringe Forskel paa Kvaegpestens Virkning i de forskellige Sogne i Herredet, og deter sergerligt, at der ikke kan opgives nojagtige Tal netop for hvert af dette Herreds Sogne, da det synes, som de nordligste har haft en usaedvanlig Maengde Kvaeg i Forhold til Hartkornet. Der er Grund til at tro, at Tversted og Elling har haft langt det storste Tab, mindst 800 Kreaturer i hvert af Sognene; maaske endda en Del flere i Tversted. Dette Sogn havde kun 199 Td. Hartkorn, og skulde altsaa have mistet 4 Hoveder pr. Td., og det paa saa kort Tid, at der ikke godt kan vsere Tale om to Omgange af Pesten.

I Elling Sogn synes der at vasre mistet 3 Kreaturer pr. Td. Hartkorn. Derefter kommer Mosbjerg Sogn med antagelig ca. 450 Hoveder som samlet Tab, hvilketogsaa omtrent giver 3 pr. Td. Htk. og derefter Bindslev med et anslaaet Tab paa omved 400 eller knapt 2 pr. Td. Htk. Naest i Rsekken synes saa Aasted Sogn at komme med ca. 350 dode Hoveder eller 1,2 pr. Td. Htk., Tolne med 300 eller 2,4 pr. Td. Htk. og Raabjerg med ca. 250 eller saa meget som 3,9 pr. Td. Htk. Lsengere nede i Rsekken kommer dernaest Hormestedmed

stedmed180 dode eller 1 mistet Kreatur pr. Td. Htk., Skaerum med ca. 150, hvilket bliver omtrent 1,3 pr. Td. Htk., Flade med omtrent 140 = 0,7 pr. Td. Htk., Lendum med 80 = 0,4 pr. Td. Htk. og endelig Gjaerum med ca. 70 Hoveder eller 0,5 pr. Td. Htk.

Af disse Tal synes det altsaa at fremgaa, at Kreaturantallet i Forhold til Hartkornet i disse Danmarks nordligste Sogne — Raabjerg, Tversted, Elling og Mosbjerg — har vseret meget storre end andre Steder, hvad jo forovrigt ogsaa er Tilfaeldet i den ny Tid. I Tversted havde Gaardene f. Eks. efter Matriklen af 1688 gennemsnitlig 4,95 Td. Htk. hver og Husene 0,24 Td. hver. Derefter skulde Tabet pr. Gaard i Tversted vaere omved 20 Kreaturer i Gennemsnit og ca. 1 Kreatur pr. Hus; men det har jo nok paa denne Egn vaeret Husstederne som har haft forholdsvis meget Kvaeg efter Hartkornet. I Raabjerg havde hver Gaard, naar Sognets Hartkorn deltes lige imellem dem, 1,9 Td. og hvert Hus ligeledes 0,4 Td. Efter dette skulde hver Gaards gennemsnitlige Tab vsere 7,4 Kreatur og hver Hussteds 1,6, naar vi holder os inden for Raabjerg Sogns Grsenser.

For Sammenlignings Skyld skal vi nu se paa hele Horns Herreds Forhold med Hensyn til hele det nuvaerende Herreds Tab ved Kvaegpesten maalt i Forhold til Skyldssetningen.

I Herredet var 1683 ialt 489 Gaarde med 2035,58 Td. Htk. og 394 Huse med 148,03 Td. samt 6,29 Td. Htk. paa anden skyldsat Jord. Det samlede Htk. fremkom paa 15336,8 Td. Land dyrket Areal. Gennemsnitstabet pr. Td. Htk. i hele Herredet blev da omtrent 2 Hoveder.Pr. Gaard, der i Gennemsnit havde 4,16 Td. Htk., blev Tabet da ca. 8,32 og pr. Hus med 0,38 Td. Htk.

0,76 Hoved. Pr. Td. Land dyrket var Tabet i Horns
Herred 0,26.

5. Vennebj erg Herred.

Her var Kvaegpesten — vi regner stadig med den nuvserende Herredsinddeling — begyndt tidligt, nemligomkringNytaar 1747 og i Jelstrup Sogn, hvor den straks blev ret ondartet. Det naeste Sted, der smittedes, var Hjorring Kobstad, omtrent 1. Februar, og lidt senere Ugilt og St. Hans Sogne. Pesten begyndte altsaa ret spredt i Vennebj erg Herred og bredte sig paa de forste Angrebspunkter ud til Siderne som smaa sammenlobende Soer i ellers tort Land, saaledes at de af Pest oversvommede Steder holdt sig indenfor de naevnte Sogne og Hjorring By til et Par Uger hen i Maj Maaned, da Smitten og dens Folger var sivet ret kraftigt ud over dem, saerlig i St. Hans Sogn, hvor Aastrup Hovedgaard havde ydet sin Tribut forst i Marts Maaned, og i Jelstrup; men i noget mindre Grad i Ugilt. I Midten af Maj sivede Pestsmitten derpaa ud over Harridslev Sogn og randt ret kraftigt ind i Astrup Sogn, derpaa holdt den sig indenfor disse Grsenser, bredendesigret staerkt i Harridslev, indtil den i SlutningenafJuni dukkede op paa Kaersgaard Hovedgaard i Tornby Sogn, hvortil den ligesom paa Aastrup antageligvarbragt med Hovbonder og derfra med andre Hovbonder bragtes videre ud i Landet. Forst i Juli kom den saaledes til Odden Gods (men i hvilket Sogn vides ikke), et Par Uger senere til Skallerup, Vidstrup og Sindal og endelig omkring 1. August til St. Olaj. Indenfor disse Omraader forenede da de smittede Partiersigtil stadig storre Omfang, nu navnlig ost og Nordost for Hjorring, og omtrent den 20. August kom hertil Bjergby Sogn, antagelig smittet fra Astrup, som

netop paa denne Tid haergedes meget slemt af Pesten, vedblivende dermed til helt hen i December Maaned, da der i Astrup Sogn nseppe har vseret Kvaeg af Betydning.Forsti September smittedes Mygdal Sogn, og Pesten haergede ret slemt i Sindal; men det var i SeptemberMaaneddog i sserlig Grad Skalleirup Sogn, der blev hjemsogt; der er Grund til at tro, at der i denne Maaned dode 300^—350 Hoveder alene i Skallerup. SamtidigvarPesten meget slem i Bjergby, hvor der paa Odden Gods i September Maaned dode 160. I EfteraarsmaanedernevarMygdal lige saa slemt haerget, og St. Olaj naeppe mindre. Ved denne Tid var ogsaa Ugilt Sogn bleven gennemsmittet, saaledes at det stadig var Egnen ost for Hjorring, der hjemsogtes. I Oktober blev Home Sogn befsengt, og i Tornby var Pesten nu ondartet. Asdal holdt sig fri til hen i November og var vel snarest smittet fra Bjergby, der i den Tid mistede en Maengde Kvaeg. Mod Aarets Slutning blev det lille Hjorne af det vestlige Vennebjerg Herred, som hidtil havde holdt sig fri, ogsaa kvsegpestbefaengt. Vennebjerg Sogn blev ramt kort for Jul, og ved Nytaarstid1748kom Rubjerg og Maarup ud for det samme, og i Herredets anden Yderkant sneg Smitten sig i Januar Maaned ind over Uggerby Sogn, det sidstangrebneihele Herredet. I Bjergby, Mygdal og UggerbyfuldendtePestgiften saa sit odelaeg,gelsesvaerk til omkring Februar 1748; men fra Sindal Sogn anmeldtessomde sorgelige Tildragelsers Slutbombe i Marts Maaned paa een Gang 344 Hoveder som pestdode; af dem var dog de 150 falden paa Baggesvogn. Hermed var Kvsegpesten i Vennebjerg Herred saa godt som endt. Enkelte spredte Tilfselde kom dog efter, de sidstevedMajdagstid 1748. Der har ikke vaeret megen Tummel med at faa »Koerne ud« det Aar. De fleste

Gaarde havde slet ingen at ssette paa Grses, saa dette fik Lov til at vokse den Sommer. Der blev nogle Steder,hvordet groede alt for godt. Det var der, hvor de dode Hoveder laa i Jorden og gav den Kraft.

Mest Kvaeg synes der at have vaeret tilbage i Vidstrup, og i Kystsognene mod Nord — mellem Hirtshals og Tversted — maa der ogsaa have vaeret en Del. Muligvis er det dog kun tilsyneladende, at Vidstrup Sogn havde klaret sig saa godt, da deter muligt, at en hel Del af det, der er opfort som falden paa Norre Elkaer Gaard og Gods, kan stamme fra Vidstrup, hvor Elkaer havde noget Faestegods.

I Vennebjerg Herred havde der altsaa vaeret Kvaegpest i ca. 16 Maaneder; men i de to sidste dog kun i meget übetydelig Grad. Der var ialt dod ca. 5400 Kreaturer i hele Herredet. I dette var der 1683 (det nuvaerende Vennebjerg Herred) ialt 529 Gaarde, hvorpaa hvilede 2683,19 Td. Htk. og 346 Huse med 89,09 Td. Htk. Endvidere var der 1,11 Td. Htk. paa anden skyldsat Jord, og det dyrkede Areal indenfor Herredet udgjorde 19918,8 Td. Land. Der dode altsaa, naesten paa en Prik, 2 Hoveder paa hver Td. Htk. og ca. 0,27 pr. Td. Land dyrket Areal. Hvis Hartkornet var ligelig delt mellem Gaardene, blev der 5,07 Td. Htk. til hver, og Gennemsnitstabet paa hver Gaard var da 10,14 Kreaturer. Der kunde blive 0,26 Td. Htk. til hvert Hus med et gennemsnitligt Tab paa 0,52 Kreatur til hvert.

6. 0. H anh e r re d.

Kvaegpesten begyndte dersteds paa Bratskov Hovedgaardi Broust Sogn omkring den 1. Februar 1747. I den folgende Tid bredte den sig gradvis til de omliggendeSogne og derpaa midt i Marts til Kokkedal for

ved Udbindingstid at faa en mere betjjrdelig Udbredelsei Herredet, stadigvaek omkring de to Hovedgaarde.Midt i Juni begyndte Sognene laengere Vest paa i Herredet — isaer Haverslev — at blive plagede, og her odelagdes nu Egnens Kvaeg lidt efter lidt indtilAarets

I September 1747 bredte Pesten sig laengere Vest paa i Herredet. Bejstrup blev nu det Sted i dette, der var voldsomst haerget og vedblev dermed, indtil Sygdommen ophorte i 0. Hanherred i Maj Maaned 1748.

Alle det nuvaerende 0. Hanherreds Sogne med Undtagelse af 01and og Aggersborg blev saaledes efterhaanden stserkt hjemsogt af Kvaegpesten. Denne fandtes i Herredet fra Begyndelsen af 1747 til hen i Maj 1748 og naaede at nedlaegge saadan noget som 3292 Stk. Kvaeg. I de angrebne Sogne var der i Aaret 1683 314 Gaarde med tilsammen 1546,9 Td. Htk. og desuden en hel Del Huse med ialt 41,5 Td.. Htk.

Tabet i de angrebne Sogne bliver da 2,1 Kreatur pr. Td. Htk., eller, naar Husene fraregnes, 10,5 Kreaturer i Gennemsnit pr. Gaard. Paa Bratskov var Tabet dog kun 1,7 pr. Td. Htk., medens det paa Kokkedal var 3,6 Hoved pr. Td. Htk.

Paa Bratskov havde man imidlertid kun 3 Td. dyrket Land for hver Td. Hartkorn og paa Kokkedal derimod 6 Td. Omregnes da Tabet for disse to Hovedgaarde til Gennemsnit for hver Td. dyrket Land faas at begge Gaarde hver for sig mistede lige mange, nemlig 0,6 Kreatur pr. Td. Vangejord. Heraf kan dog nseppe gores den dristige Slutning, at Hovedgaardene havde lige mange Kreaturer pr. Td. Vangejord uanset deres Skyldsaetning.

Hvis hele 0. Hanherred medtages i Beregningen var
Gennemsnitstabet pr. Td. Htk. 1,1 Kreatur eller 0,4

Kreatur pr. Td. dyrket Land. I de angrebne Sogne var
Gennemsnitstabet pr. Td. dyrket Land forovrigt paa
det allernaermeste 0,5 Hoved pr. Td.

I 0. Hanherred var der Kvaegpest i ca. 1H Aar.

Det Antal Hoveder, der indenfor det nuvserende
Hjorring Amts Omraade var blevet et Bytte for Kvaegpesten,
kan uden Overdrivelse saettes til 30000.

En nojagtigere Udregning, hvor enkelte Tal er fremkomne
ved en skonsmsessig Fordeling, giver sorn Resultat
29583 Hoveder.

Indenfor dette Omraade fandtes 3536 Gaarde med 17120,05 Td. Htk og 2271 Huse med 689,59 Td. Htk. Endvidere var der paa anden skyldsat Jord 59,69 Td. Htk. I Hjorring Amts 6 Herreder var der (1683) ialt 101582,8 Td. dyrket Land, medens hele Arealet (i 1866) var 508157 Td. Land, saaledes at kun 20 Procent af Amtet var dyrket i Tidsrummet omkring Kvsegpestperioden, og dertil svarede en samlet Hartkornsvurdering paa 17869,33 Td. Altsaa blev der som Folge af Kvaegpesten et Gennemsnitstab pr. Td. af Amtets samlede Hartkornsmaengde paa 1,7 Kreaturer.

Efter dette Forhold mistedes der paa Husstederne 1172 Hoveder, saaledes at hver Husmand i Amtet kunde have mistet 0,5 Kreatur. Hver Gaardmand kunde, beregnet paa samme Maade, have ofret 8 Kreaturer.Hvis der derfor kun var 2 Kreaturer pr. Td. Htk. paa Vendelbogaardene, da Kvaegpesten begyndte, var der kun ca. halvandet Kreatur i Gennemsnit tilbage,da Kvaegpesten horte op, hvilket vilde svare til 83 Procent af Bestanden. Men denne havde sikkert oprindeligvaeret storre, og Amtets samlede Tab maa efter alt at domme have ligget mellem 70 og 80 Procentaf Kvasgantallet. Paa de enkelte Gaarde gik det

dog ofte op til 100 Procent, men laa tilsyneladende i
Reglen omkring ved 90 Procent.

IV. Thisted Amt.

Indenfor dette Afsnit vil der blive skelnet mellem
orum og Vestervig Klosters Amter (Thy), paa den ene
Side og Dueholms Amt (Mors) paa den anden Side.

Dueholms Amt har jeg behandlet med Hensyn til Kvaegpestens Forekomst (Hist. Aarb. for Mors 1931, S. 1—24)1_—24) og kan foruden nedenstaaende hen vise til det andet Steds fremkomne.

Af Hensyn til den nugseldende Amtsgraense medtages her tillige V. Hanherred med de Sogne, der nu horer under det, endskont deter sikkert, at de Indberetninger, der fra V. Hanherred indgik om Kvaegpesten, indsendtes til Stiftamtmanden i Aalborg, og endskont det derimod ikke er saa sikkert, hvor Grsensen mellem de i disse Egne sammenstodende Amter i det hele taget gik. Af Hensyn til, at Kvsegpesten i begge Hanherreder dannede et sammenhaengende Udbredelsesomraade sammen med hele Vendsyssel, har jeg (»Vends. Aarboger« 1932) paa anden Maade givet en Udredning af Kvaegpestens Historie i disse Herreder sammen med en Omtale af Kvaegpesten i Hjorring Amt og Kjser Herred. Af lignende Grunde vil jeg da ogsaa begynde med

A. Vester Han Herred.

Dette Herred satte en Vestgraense for Kvaegpestens Udbrud i denne Periode og smittedes fra oster Han Herred. Kildematerialet er forovrigt saaledes beskaffent, at deter umuligt at skille de foreliggende Oplysninger om V. Hanherred helt ud fra 0. Hanherred.

I V. Hanherred fik Kvaegpesten kun en forholdsvis

ringe Udbredelse, idet den standsede i Vuust og ikke
kom laengere Vest paa, for et over Mors kommende
Smitstof bragte den til Egnen Syd for Thisted.

Kvaegpesten i V. Hanherred begyndte ved Majdagstid 1747 i Kollerup Sogn, noget senere brod den ud i Vuust og Thorup Sogne med jsevn og gradvis, men ikke saerlig staerk Fremgang. Ved Juli Maaneds Begyndelse blev ogsaa Hjortdals Sogn befsengt, men Thorup mest hserget, og i August kom der dernaest Kvaegpest i Klim og Gjottrup. Midt i September kom Turen til Kjettrup. Derefter blev ikke andre af Herredets Sogne hjemsogte, men saa vidt Pesten var kornmen, blev den ved at plage Sognene med en ret langsomt fremadskridende Haergen, indtil der i Maj 1748 ikke laengere fandtes mere Pest blandt Herredets Kvaeg. Dettes vestlige Del, Lild og Tommerby samt Hannaes blev fuldstaendig skaanet. Klitter, Vejler og Fjord satte en fast Bom for videre Fremtraengen mod Vest.

I den angrebne Del af Herredet, altsaa de 7 ostligste Sogne, kan det samlede Tab anslaas til 1132 Hoveder, og disse Sogne havde tilsammen 1258,04 Htk. og 5765,1 Td. dyrket Jord fordelt paa 285 Gaarde. Endvidere var der en Del Huse med ialt 35,80 Td. Htk. og dertil en übetydelig Del anden skyldsat Jord. Tabet bliver da omtrent 1 Kreatur pr. Td. Htk. og 1/b Kreatur pr. Td. dyrket Land samt i Gennemsnit pr. Gaard paa det naermeste 4 Hoveder.

B. Ørum og Vestervig Klosters Amter.

1. Hassing Herred.

I Thy kom der ingen Kvaegpest for i August 1748,
da Pestsmitten synes at have tabt noget af sin Kraft.
I den Del af Nordjylland, der her er Tale om, blev

Thisted Amt da ogsaa meget mindre plaget af Kvaegpestenend de ovrige Amter. Da det egentlig kun var Hassing Herred, der fik en betydelig Udbredelse af denne Pest, omtales dette Herred for de andre i Thy Land.

Det forste Tilfselde af Pesten opkoni da i denne Landsdel i Harring Sogn, Hassing Herred paa Hovedgaarden 01and, hvortil Smitten, som for omtalt, maa antages at vsere overfort fra Mors, og hvor 87 Kreaturer, antagelig hele Bessetningen, dode. Fra 01and bredte Pesten sig ud til Kvseget i det lille Harring Sogn og til de omliggende Sogne, af hvilke Stagstmp og Snedsted blev haardest medtagne, medens Skyum, Hordum og Hassing samt i mindre Grad Bedsted ogsaa kom med i Udbruddet. Sonderhaa, Villersted, Visby, Grurup, orum og Lodbjerg Sogne fik ingen Kvsegpest denne Gang.

Der foreligger i Kildematerialet meget detaillerede Oplysninger, saaledes at Tabet af Kreaturer paa hver enkelt Ejendom kan opgives, samtidig med at i Reglen Ejendommens Hartkorn og Matrikelnumer er anfort. Heraf ses, at i Hassing Herred blev ialt 96 Gaarde, hvoraf 2 Herregaarde, samt endvidere en enkelt Husmandsbesaetning befaengt med Kvsegpest. Der var i hele Herredet (1683) 414 Gaarde, som tilsammen havde 1932,91 Td. Htk. Altsaa blev kun godt en Fjerdedel af disse Gaarde angrebne. Disse af Kvaegsygen ramte Gaarde havde, efter de paa Indberetningerne anforte Hartkornsspecificationer, ialt 640 Td. 3 Skp. 2 Fdk. 0 Album Htk., hvilket svarede til omtrent en Trediedel af Herredets Hartkornsmasse.

Det samlede Tab af Kreaturer i Hassing Herred var
756 Stk. Gennemsnitstabet paa den Trediedel af Hartkornet
i Herredet, som horte til kvaegpestramte Ejen-

domme, var 1,2 Hoveti pr. Td. For hele Herredet —
de befaengte som de übefaengte Steder — var Tabet
af Kvaeg 0,4 Stk. pr. Td. Htk.

Med faa Undtagelser indskrsenkede Kvaegpesten i Thy sig til Sognene omkring Udbrudsstedet. Hovedparten af Tabet faldt paa Stagstrup, Snedsted og Harring Sogne, indenfor hvilke i enkelte Landsbyer alle Gaarde blev smittede. De angrebne Gaarde mistede i Gennemsnit 7,9 Kreaturer hver og havde ligeledes i Gennemsnit 6,6 Td. Htk. hver. Udlignes Tabet paa alle Herredets Gaarde, som i Gennemsnit hver havde 4,6 Td. Htk., blev det pr. Gaard 1,8 Hoved og pr. Td. Htk. 0,4.

Det sidste Tilfselde af Kvaegpest i Thy i denne Periode
forekom indenfor Hassing Herred. Det var i
Maj 1749 og i Bersted By, Snedsted Sogn.

2. Hundborg Herred.

Her blev kun 3 Besaetninger smittede med Kvaegpest.
Det var Naesgaard i Norhaae Sogn, en Gaard paa
godt 7 Td. Htk. Her dode 23 Kreaturer til Jul 1748.

Naesgaard ligger taet ved Aarup i Snedsted Sogn, hvorfra Smitten maa antages at vaere kommen. I Skjoldborg Sogn og By blev 2 Bondergaarde Matr.-Nr. 11 og 12 smittet og mistede 10 Kreaturer.

3. Hillerslev Herred.

Her kom der slet ingen Kvaegpest. Praesten i Hillerslev
lod de Salmer og Takkebonner, han af Glaede
herover forfattede, udkomme i Trykken.

4. Refs Herred.

Fik kun 3 Tilfaelde af Kvaegpesten. Det ene kom paa
Vejlegaard i Vestervig Sogn, hvor 16 Kreaturer dode.

De to andre Tilfaelde kom paa Thyholm i Hvidbjerg Sogn, Sem By. Her blev to Faestegaarde, den ene under Tandrup i Bedsted Sogn, Hassing Herred, smittet paa den Tid, da der var Kvsegpest paa Tandrup, nemlig omkring Jul 1748. Disse 2 Gaarde mistede tilsammen 17 Kreaturer.

Det samlede Tab i Vestervig Kloster og orum Amter
var 842 Hoveder.

C. Dueholms Amt.

Dette Amts Omraade var oen Mors. Her begyndte Sygdommen blandt Kvaeget forend i Thy, nemlig i November 1747. Thyland smittedes aabenbart fra Mors, hvor Kvaegpesten derefter forst standsede, men atter bragtes tilbage ved Smitte fra Thy til oens vestlige

1. Morsoes Norre Herred.

Det allervsesentligste Tab ved Kvaegpesten paa Mors fremkom i dette Herred. Her blev 10 Sogne befsengte, nemlig Erslev, Bjergby, Alsted, Galtrup, Sejerslev, Ejerslev, Todse, Skallerup, Solbjerg og Flade. I disse Sogne dode fra November 1747 til Marts 1749 ialt 628 Kreaturer fordelt paa 73 Gaarde.

Herredet havde i 1683 ialt 373 Gaarde med 2049,44 Td. Htk. Tabet pr. Gaard i Herredet var da i Gennemsnit 1,7 Kreaturer og Tabet pr. angreben Gaard 8,4 Kreaturer. Gennemsnitstabet pr. Td. Hartkorn i Herredet var 0,3 Kreaturer.

2. Morsoes Sonder Herred.

Kvaegpesten her forekom uden for Nykobing kun
i Lodderup, Froslev og Elso Sogne, i hvilke der dode

142 Kreaturer paa tilsammen 15 Gaarde. Gennemsnitstabetpr. angreben Gaard bliver da her 9,4 Kreaturer. Endvidere var der Kvsegpest paa Dueholm Kloster, hvor Kvsegsygen begyndte paa oen i November 1747, og hvor 80 »capitale« Staldstude blev dens Offer, samt endvidere i Nykobing By, hvor den begyndte omtrent paa samme Tid som paa Dueholm. I Nykobing mistede Borgerne ialt 135 Kreaturer.

Det samlede Tab paa Mors i denne Kvaegpestperiode, som paa denne 0 varede fra November 1747 til April 1749, var 947 Kreaturer. I hele det nuvserende Thisted Amt kreperede saaledes ialt rundt regnet 3000 Kreaturer i disse Kvsegpesttider.

Tilsammen var der i Hjorring og Thisted Amter samt i Aalborg Amt med Undtagelse af Gislum Herred og i de 8 nordlige Herreder af Viborg Amt kreperet 60,764 Hoveder i Aarene 1746^—1749.

Der var i de omtalte 28 nordjyske Herreder ialt 11,937 Gaarde samt en Del Huse, og Jordskylden var ialt 60,881,49 Td. Htk. I hele Omraadet var der da praktisk talt kreperet 1 Hoved for hver Tonde Hartkorn og i Gennemsnit 5 Stk. Kvseg paa hver Gaard.

Men mange af Gaardene havde mistet alt Kvaeg, andre havde beholdt det hele. Kvsegpestbilledet havde faaet sin brogede Tegning af Nod, Fattigdom og — Velstand.