|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 1 (1932 - 1934) –Fra Jerslev Herreds Ting.(Til disse TJnder«ogelser har jeg med Tak raodtaget Understottelse af Carlsbergfondet.) Af C. Klitgaard Medens Vendsyssels nordligste Herred — Horns —, saavel som de tre sydligste: Hvetbo, Kjaer og Han Herrederne har Navne, der viser hen til Naturforhold eller Befolkning (Hvetbo), har Herrederne i Landsdelens Midte: Vennebjerg, Borglum og det tidligere Jerslev Herred Navne, der viser hen til Bebyggelser, selv om Navnet Vennebjerg ogsaa oprindelig har vaeret et Naturnavn. Om Herredsinddelingen vides kun, at den er aeldgammel og ligger forud for al historisk Viden; den omtales ca. Aar 130 efter Kr. af den romerske Historieskriver Tacitus og gaar saaledes tilbage til Jernalderen. Nyere Forskere — som f. Eks. Svend Aakjaer1) — vil mene, at Ordet Herred betyder Haer-red, at udrede Haer, og at hvert Herred udredede et Ledingsskib med ca. 42 Mand, som atter udrededes med 1 Mand af hver 3 80l (Gaarde), og et Herred skulde saaledes normalt bestaa af ca. 126 801, men der fandtes antagelig ogsaa Y2Y2 Herreder, idet Herrederne ofte udgjorde geografisk udsondrede Omraader; jfr. f. Eks. Hvetbo Herred, der i Middelalderen var en 0, hvis Beboere sagdes at bo »paa Hwet«. 1) >Om det olddanske Herred og Sogn« i »Festskrift til Kr. Erslev«, 1927.
Side 437
Man skulde vel antage, at de Herreder, der har Navne efter Bebyggelse, saaledes Jerslev, Borglum og Vennebjerg, oprindelig har haft deres Centrum, deres Tingsteder, ved disse Bebyggelser; men det lader sig ikke paavise. Har Borglum og Vennebjerg Herreders Tyngdepunkter ligget henholdsvis i Borglum og i Vennebjerg, maa det antagelig skyldes, at disse Egne er blevet opdyrket for de ostvendsysselske, der endnu efter Reformationstiden var staerkt skovklaedte1) og med udstrakte Eng- og Kserstraekninger, hvorfor der kun avledes saa lidt Korn her, at ostvendsyssels Folk (»Skovboerne«) langt op i det 18. Aarh. kobte Korn i Vestvendsyssel,2) men til Gengaeld tog Svin paa Olden fra Vestvendsyssel, ja, helt oppe fra Han Herred. Vi kan som anfort ikke paavise, at Borglum og Vennebjerg Herreders Tingsteder har vaeret i Vestvendsyssel, hvad de dog muligt har, men i Middelalderens Slutning var de i Midtvendsyssel, antagelig henholdsvis vest for Ronnebjerg i Vrejlev Sogn3) og ved Bagterp i St. Hans Sogn.*) Gaar vi dernaest til Jerslev Herreds Tingsted, 1) Her fandtes i Middelalderen et Bitingsted (Mageting), det saakaldte Skovbo Ting, hvis Hovedting var Borglum H. Tingsted, men ogsaa Dele af Jerslev Herred horte derunder, saaledes den ostlige Del af Jerslev Sogn. Dette Ting eksisterede endnu 1537 (Kolderup Rosenvinge: Gl. d. Domme 11, 15), men nedlagdes vist kort efter. 2) Aalborghus m. fl. A. indk. Breve 1751, »Hjo:rring«. 3) Tinghoje, Tingsig; 1682 laa det dog lidt Isengere vest paa paa Hogsted Hede, hvor Galgebakken endnu kendes (Borglum H. Tgb. 14. Marts 1682). 4) At Tinget ogsaa laa her i Middelalderen fremgaar formentlig af, at der her nsevnes Lokaliteter som Tinghoj, Tingsig, og at Tinget undertiden k aides Hjorring Herreds Ting (8. Jan. 1543. Top. Saml. Perg. Hjorring).
Side 438
Jerslev Kirke, hvor Kirkebakken synes at vaere ideel som Samlingsplads for kombinerede religiose og retsligeForsamlinger,men heller ikke herom ved vi noget, og ved Middelalderens Slutning var Tingstedet antagelig nordost for oster Bronderslev By. En FlytningafTingstedet fra Jerslev til 0. Bronderslev kunde maaske vaere begrundet i, at der i Middelalderen oprettedesdetsaakaldte Skovbo Ting, et Mageting, der betjente Dele af Borglum og Jerslev Herreders skovklaedteEgne.I I. P. Trap: Kongeriget Danmark, 111 Udg., siges, at Jerslev Herreds Tingsted saavel 1494 som i nyere Tid laa ved Hvilshoj i 0. Bronderslev Sogn, og der henvises til »Danske Magasin« 3. 111. 258 som Hjemmel, men anforte Sted staar kun, at Axel Lagesen Brok til Klausholm 1494 »var her i Hvilshoj« og indvaergede sit Gods med Lovhsevd, og dette maa forstaas saaledes, at Axel Brok har opholdt sig paa en af sine Gaarde — antagelig Hvilshojgaard, der laa ved den aeldgamle Landevej gennem Vendsyssel—da han var her i Vendsyssel for paa Jerslev Herredsting at indvserge sit Jordegods her i Egnen. Hvilshoj vilde ogsaa vaere et meget übelejligt Sted at laegge et Herredsting paa, da det ligger tact ved Kjaer Herreds Graense. At Jerslev Herreds Ting laa nordost for 0. Bronderslev By i 1600erne er sikkert nok, og i »Antiqvariske Annaler« HI. 325 fortaeller Pastor Jermini0. Bronderslev d. 26. Novbr. 1809, at ved vestre Side af en rund Hoj »er en firkantet Plads, jaevn med Hedens Overflade. Den er indhegnet med temmelig store Sten og kaldes T i n g e t, fordi der fordum har vaeret holdt Ting. Vel er dette ikke sket i de nulevende aeldste Maends Tid, men deres Oldefaedre (d: Bedstefaedre)havdefortalt dem, at de kunde huske det, og at den sidste Herredsfoged, Corfits Jorgensen Tranekaer,levedei
Side 439
kaer,levedei0. Bronderslev By i en Gaard »Damsgaard«kaldet .1) Derfra rejste han til bemeldte Ting (endnu gives der og en Vej nord paa Ira Byen hen til denne Hoj, kaldet Tingvejen), og naar TingetformedelstRegn og Uvejr ikke kunde holdes der, da holdtes det i Stubdrup i en Mand (kaldet Mellem Jenses) Storstue.2) 5 Hoje i Klynge kaldes Tinghojeneogden ene af dem garamel Tinghoj.Herhar i fordums Tid vaeret en Gal ge paa en af disse Hoje«. »Landevejen mellem Aalborg og Hjorring gaar taet der forbi.« Paa Generalstabskortet fra 1884 kaldes disse Hoje Endnu er Traditionen om Tingstedet her levende, om end hensygnende, og i Evald Tang Kristensens »Danske Sagn« 111 findes under Nr. 1674 folgende, meddelt af Nikolaj Christensen: »Nord for oster Bronderslevgaar en Vej til Heden. Her findes en Stendysse,som kaldes det gamle Tin g. En Hoj taet herved kaldes Tinghoj, og Traeet (a: Gangtraeet) over Baekken mellem Jerslev og Bronderslev Sogn kaldesendnu Tingtraeet. Vest for Stendyssen ligger Galgebakken.« En anden Meddeler fra 0. Bronderslev har fortalt E. T. Kristensen folgende3): »Lidt Nord for Gaarden Mosbak i 0. Bronderslev er der en Hoj, kaldet Galgebakken, og der blev Tyvene og andre Skidtfolk haengt, og naar de havde haengt der en Tid, blev de puttet ned i et Hul lidt sonden og osten for i en Lavning, kaldet Damhaal (o: Damhale). Omtrent 500 Alen nordost for Galgebakken ligger der en Hoj, kaldet Tinghoj, og paa den blev der holdt Ting 1) Tranekser blev dog forst Herredsfoged 1732, efter at Tinget var flvttfit til Aamn 1888. saa Tiphofirnw hn^ikprlo fpil. 2) o: i Mellergaard i Stubdrup. 3) Danske Sagn 111, Nr. 1677.
Side 440
for Jerslev Herred, men naar det var ondt Vejr, blev Tinget holdt i Nibstrup. Vejen, der gaar lige nord fra oster Bronderslev Kirke, kaldte de Gamle Tingvejen;naar den kom noget norden for Byen, vred den op mod Galgebakken efter og saa hen til Tingstedet.*Deter Vejen, der paa Generalstabskortet fra 1884 gaar fra 0. Bronderslev Praestegaard mod Nord op til »Granbak«; Galgehojen emu Hojdeangivelsen 132, og Tingstedet laa lidt ost for Hojdepunktet 120, hvor en underlig, umotiveret Spids af V. Bronderslev Sogn skyder sig ind mod Tingpladsen, som laa ved Enden af denne Kile, der antagelig i sin Tid er fremkommetnetop for at give V. Bronderslev Sogn Beroringmed Tingpladsen, idet man ofte lagde Tingpladserne,hvor to eller flere Sogne stodte sammen. Gaardejer, Skatteraadsformand Isak Svendsen (Bastholm)i Granbak, f. 1851, meddelte 1932 nservaerende Forfatter, at han erindrede det gamle Tingsted her, som bestod af en firkantet Stensaetning med en stor Sten i Midten, hvilken Sten var blevet anvendt til Vejmateriale. Tingpladsen var en lille Slette ved en nu afgravet Gravhoj, og efter at Stedet var blevet paavistaf Svendsen, lod »Historisk Samfund for HjorringAmt« 1932 opstille en Mindesten paa TingpladsensNordside og lod Stenen fredlyse, medens GaardejerSvendsen bekostede den indhegnet med Jernraekvaerk. Saavel af Pastor Jermins Beretning fra 1809 som af Nikolaj Christensens fra 1880erne (?) fremgaar, at der foruden Tinghoj eller Tinghojene var en Lokalitet,som kaldtes »gammel Tinghoj« eller »det gamle Ting«; muligt er det Navne, der er opstaaet efter at Tingstedet 1688 var flyttet til Vrejlev Sogn, men deter dog ikke udelukket, at Tingstedet tidligere
Side 441
kan vaere flyttet fra en Hoj til en anden lidt lsengere mod Nordvest mod Skellet af V. Bronderslev Sogn, bl. a. for at faa en passende Plads, da man i det 17. Aarh. byggede et T i n g h u s til Aflosning for Tinget under aaben Himmel. I Tingbogen 6. Marts 1639 har vi en Tilforsel om, at Herredsmsendene 16. Okt. 1634 havde vedtaget, at Herredsfogeden Peder Jensen Kjaerulf skulde lade Tinget laegge og forfaerdige paa deres Bekostning, og 6. Marts 1636 vurderedes det »nylagte« Ting med Tingstokke og alt Tilbehor og med en ny »Skive*1) opsat paa Tinget; det hele vurderedes til 12 Daler, og til Daekning af Udgiften paalignedes liver Gaard 4 Skill., hver Halvgaard og 80l 2 Skill, og hvert Gadehus 1 Skill. Det her omtalte nye Ting var et aabent Ting, men paa Snapstinget 9. Januar 1640 bega;rede Herredsmaendene,saavel uden som inden Tinge, at der maatte blive opbygget et Tinghus ved Tinget, hvilket de gerne vilde betale, og saa fremstod afVrensted Sogn Poul Jensen i Aasendrup og Per Simonsen i Vrensted, af Th iseS. Jens Thomsen i Manne og Chr. Jensen i Ladegaard, af St enum Sogn Anders Nielsen og Niels Sorensen i Stenum, af Tolstrup S. Niels Jensen i Molgaard og Lars Mouridsen i Hjermeslev, af V. Bronderslev S. Peder Galskyt i Kornumgaard og Chr. Hansen i Torsmark, af Serreslev S. Jens Hansen i Hjelmsted og Thomas Olsen i Kalum, af 0. Bronderslev S. Jens Kjaerulf i Gerndrup og Niels Thomsen i Hvilshoj, af Hallund S. Peder Nielsen i Hebelstrup og Sindel (Bertelsen) i Hedegaard,af Jerslev S. Peder Pedersen i Jerslev og 1) o: Bord, til Tingskriveren og til at ireialssgge Dokumenter paa.
Side 442
Jesper (Jensen) i Svennum, af Helium S. Chr. Nielsen i Holmgaard og Niels Jensen i Helium, af Hellevad S. Otto Christensen i Allerup og Jesper (Nielsen) i Traedholt og af 0 ru m S. Lars Dyrskjot (i Aagaard), som tog sig til Jens Madsen i Pranperheden,og de vedtog at oppebaere Betalingen for Tinghusetaf de respektive Sogne. De naevnte Msend horte til Herredets mest ansete. Hundslund og Vore Sogne horte ogsaa i en vis Forstand til Jerslev Herred,men laa paa hin Tid under Hundslund og VoergaardBirker. Endvidere horte mindre Dele af To rslev,Albaek, Skaeve og Horsens Sogne til Jerslev Herred. Den 23. Januar samme Aar stod HerredsfogedPeder Jensen Kjaerulf for Tingsdom og kundgjorde, at eftersom Herredsmaendene havde begaeretat faa bygget et Tinghus naer Tinget, hvilket de vilde betale, begaerede han paa det venligste, at Peder Galskyt i oster Kornum (o: Kornumgaard) vilde paatagesig at opfore Huset for Betaling, hvilket denne lovede.Tinghuset er antageligt ogsaa blevet opfort, men er vel gaaet til Grunde igen i de folgende Ufredsaar, da Svenskerne 1644 besatte Jylland; i hvert Fald har jeg ikke senere set det omtalt i Tingbogerne, og at det ikke fandtes efter Svenskekrigen 1657—1660 fremgaar af, at Herredstinget 19. Juli 1660 holdtes i Stubdrup1) — vel paa Grund af Uvejr — ligesom det ogsaa 9. Aug. 1683 holdtes i Vester Stubdrupgaards Storstue2). Ved Forordningen af 26. November 1687 blev JerslevHerred sammenlagt med Borglum Herred til en Jurisdiktion, og ved Forordn. af 13. Marts 1688 fik Herrederne faslles Tingsted paa Aarup Hede i Vrejlev 1) Tbg. 9. Aug. 1660. 2) s. St. 27. Septbr. 1683, Fol. 108.
Side 443
Sogn, hvor en Spids af dette kiler sig mod Vest ind mellem Vraa og Serreslev Sogne. Selve Pladsen lader sig naeppe paavise, men Stedet laa syd for Galgebakkenog lidt vest for den nuvaerende Chausse Aalborg —Hjorring. Ved de nye Tingsteder skulde der opfores Tinghuse, og et saadant blev ogsaa opfort paa Aarup Hede. Det nsevnes 1707 (Tingbogerne 1690—1705 mangier). Som Folge af, at Herredsfogedens Bopael Nygaard i Serreslev braendte 1. Novbr. 1714 tilligemed alt hans Indbo, fik han Tilladelse af Amtmanden til at flytte Tinghuset til Nygaard for at han deri kunde have Husly, og han lod det paa egen Bekostning forsyne med Skorsten, Ildsted, Loft m. v.1). 1722 saa Tinghuset meget brostfaeldigt ud, og til dets Istandsaettelse, der beregnedes at ville koste 53 Rd. 4 Mk., behovedes til Bindingsvserk en Del Egetommer, der hentedes i Aalborg, hvorfra ogsaa 6 Tonder Kalk skulde hentes, medens 300 Mursten skulde kobes fra Dronninglund. Til to Skillerum i Huset skulde anvendes Fyrretrae ligesom til 3 Bsenke og 3 Vindueskarme, disse Brsedder hentedes ved Vesterstrand, antagelig i Lokken, og endelig behovedes 10 Laes Tag2). Efter at Herredsfogedembedet i Borglum og Jerslev Herreder var blevet forenet med Byfogedembedet i Sseby, blev Tingstedet ved Reskript af 5. Oktober 1753 flyttet til denne By, men Herredsskriveren blev dog boende paa Egnen her, nemlig i Vrejlev Mollegaard. Ved Snapstinget, deter forste Ting efter HelligtrekongersDag, 1) Tbg. 14. Marts 1715. 2) Tbg. 18. og 25. Juni 1722.
Side 444
f. Eks. Fornyelse af Gseldskrav og Udmeldelse af Ransnsevninger,og som Folge heraf opstod flere Steder en Slags Markeder, »Snapstingsmarkeder«, hvor Kraemere gav Mode med deres Varer, ligesom ogsaa Pottemagere, Rebslagere, Smede og Skomagere m. fl., i hvilken Henseende kan bemserkes, at Hobro Skomagerehavde Bevilling til at sselge deres Varer paa Markeder og ved Tinge i Vendsyssel og Han Herred1). Et saadant >Snapstings Marked* ved Borglum-JerslevHerreders Ting naevnes 17072), og efter at Tingstedet1714 var flyttet til Nygaard i Serreslev, holdtes Markedet ved Lille Nygaard under Navn »Nygaards Marked*. Det synes dog ikke at vaere blevet autoriseretfor 17873), da Kongen bevilgede, at der Torsdag efter 6. Januar maatte holdes Marked med Trsevarer ved Lille Nygaard, og 1829 forandredes Tiden til 25. Marts4). Markedet nedlagdes 1882? Herredsfoged Gunde Meldahl oplyste 1751, at dette Marked havde bestaaet i mange Aar og egentlig var opstaaet ved, at Beboerne i Borglum-Jerslev Herreders ostlige Egne, de saakaldte »Skovboere« — hvilken Benaevnelse man endnu kunde hore o. 1870 — paa denne Dag betalte Vestboerne for det Korn, som de det foregaaende Foraar og om Sommeren havde kobt paa de mere korndyrkende Vesteregne5). Til Markedet medforte Skovboerne de saakaldte »Skovvarer« som übeslaaede Vogne, Hjul, Traesko, Traeredskaber m. v., som de solgte til Vestboerne, fra hvem de fik Varer som Pottemagerarbejde (fra V. Bronderslev), Fisk m. v. 1) Jydske Registr. 1635, IX. 626. 2) Tbg. 27. Jan. 1707. 3) Reskript af 26. Okt. 1787. 4) Reskript af 18. Septbr. 1829. 5) Stiftamtets indk. Breve: Hjorring 1751.
Side 445
Som bekendt bestod de gamle Tingsteder under aaben Himmel af en firkantet, vist almindeligvis noget langstrakt Stenssetning, paa hvilken laa Planker, de saakaldte »T ings tokk e«, for at der kunde vaere Siddepladser.1) Paa Forssedet sad Herredsfogeden og Tingskriveren med et Bord — »Tingskiven« — foran sig, og til Siderne sad Tinghorerne eller Stokkemaendene, normalt 8 i Antal og antagelig ligelig fordelt til hver Side. Paa de ovrige Pladser sad de Folk, der havde noget at forrette paa Tinget, medens »menige Alraue, som den Dag Tinget sogte«, stod eller fserdedes udenfor selve Tingrammen.2) Paa forreste Baenk sad dog ogsaa nok ovrighedspersoner som Lensmandens Reprsesentant, om han var nservaerende, og de tiltagne 8 Domsmaend i visse Sager, der medforte Dodsstraf. Endelig laa der midt paa Tingstedet en stor Sten, paa hvilken Tyvene skulde sidde, naar de domtes, og derfor kaldtes »Tyvstenen«. Chr. Petresch-Christensen omtaler i sin Afhandling om Kjaer Herreds Tingsteder (Jydske Saml. 4. 11. 310), at paa »Tingskiven« blev fremlagt saavel de Dokumenter, der »irettelagdes«, som andre Genstande,der forevistes — f. Eks. fundne Sager — og 1) Chr. Sorensen Testrups »Relation om Tingene og Tingstederne o. s. v.« (Flensborg 1747). Naar Tinget blev sluttet, sagdes ikke, at Retten blev hsevet, men at Tinget blev »splittet«, d. v. s. Tingstokkene borttoges. 2) Indenfor Tingstokkene maatte Folk ikke staa op — kun de stridende Parter — da Tinghorerne skulde kunne iagttage alt, hvad der foregik paa Tinget. — Af Han Herreds Tingbog 7. Jan. 1633 fremgaar, at Lensmanden paa Aalborghus lod forkynde Befaling, »at de intet standende Ting maatte holde uden alene de 2 (Parter) med deres Vidnesfolk og interesserede, som staar i Rette, og hvo, som vil have Lyd C&: tage Ordet) og noget haver at bestille, skal sidde paa Stokken det at begsere og ingen at svare eller tale i en andens Tale, og Ingen af dem, som bliver tilskreven at vsere Tinghorere, at rejse sig af Tingstokken, for Tinget er splittet.«
Side 446
her erlagdes ligeledes Boder, som Retten havde ikendt. I Sammenhaeng hermed kan det maaske interessere at se, at privat Gaeld, som man var domt til at betale, erlagdes paa den Tingstok, der laa naermest KreditorsHjemstavn; af Jerslev Herreds Tingbog 19. Jan. 1654 ses, at en Debitor fra Aalstrup i Jerslev Sogn erlagde sin Gaeld til en Kreditor fra Hebelstrup i HallundSogn paa »sonderste Tingstok«, og denne Udtalelseom Betalingsstedet er vel nseppe tilfseldig. Foruden Vedligeholdelse af Tingstedet med Tilbehor af Tingstokke, Tingskive og muligt ogsaa her som flere andre Steder en »Skrue« d: Skaerm (for Tingskriveren), senere Tinghus med Tilbehor, havde nogle af Beboerne i Jerslev Herred en sserlig Udgift i Forbindelse med Tinget, nemlig Vedligeholdelsen af »T i n gtrae e t«, en Spange over Vrangbaek mellem Klaestrup i Jerslev Sogn og Stubdrup i 0. Bronderslev Sogn, ad hvilken Beboerne fra Herredets ostlige Del kunde komme til Tinget. I Jerslev Sogn ligger endnu »Tingtraehusene«, som minder om denne Spange, og i Aug. F. Schmidt: »Danmarks Kaempesten«, S. 225, omtales Tingstenene paa begge Sider af Baekken, hvilke har tjent som Tingtraeets Underlag og som Trinsten i det blode Terraen1); endvidere kan anfores, at Baekken her kaldtes »Tingaaen«2). I Folge gammel Vedtaegt skulde hver Mand i Jerslev Sogn aarlig give 1 Skp. Havre til Vedligeholdelse af dette Overgangssted, og Maendene i en af Stubdrupgaardenehavde for den Betaling paataget sig at holde det i Orden, men Jerslevboerne var som oftest uvillige til at betale. I April 1635 staevnedes de for Brohavre 1) Jfr. » Vends. Aarboger« 1928, S. 82, hvor jeg har taget Afstand fra, at disse Sten har noget med Tingstedets Beliggenhed at gore. 2) Tgb. 1635 (Sommeren; Datum mgl.).
Side 447
af »Tingtraeerne« og 13. April 1648 for »Tingtrsehavre«.30. April 1674 beklagede Herredsfogeden Chr. Lauridsen i Abildgaard i Jerslev Sogn sig over, at det Trse, der laa over »Tingaaen« mellem Jerslev og Stubdrup,og som Jerslevboerne betalte Havre for at faa vedligeholdt, var saa brostfaeldigt, at ingen kunde komme derover uden Livsfare. 5. Marts 1685 begseredeLars Jensen i Stubdrup Dom over dem, som resteredemed Tingtrsehavre, og han fremlagde da Tingsvidner af 13. Oktbr. 1642 og 9. Oktbr. 1645 samt en af 55 Maend fra Jerslev Sogn underskrevet Foreningpaa egne og Sognemsendenes Vegne og endelig et Tingsvidne af 11. Maj 1657, hvilke Dokumenter alle lod paa, at Jerslevboerne lovede at give ham 1 Skp. Havre aarlig af hver Mand for at holde Tingtraeetog Vasen vedlige fra Jerslev Sogn til Tinget. En Del af de indstsevnte tilbod at betale frivilligt, de ovrige blev domt derfil, men 3 Aar senere flyttedes Tingstedet jo, og saa var der ikke mere Brug for »Tingtrseet«. Jerslev Herreds T i n g d ag var fra Middelalderen Torsdag, og den bibeholdtes, da Herredet 1688 sammenlagdes med Borglum Herred til en Jurisdiktion, og da Jerslev Herred nedlagdes 18251), og Storstedelen af det henlagdes under Borglum Herred og den mindre Del under det nyoprettede Dronninglund Herred, beholdt Borglum Herred, der for 1688 havde Tingdag Tirsdag, fremdeles Torsdag som Tingdag. Tingdagen skulde vare fra Midmorgen til Midaften, det vil sige fra Kl. 9 til Kl. 15, men niedens Retten i Hvetbo Herred blev sat Kl. 9 i Vinterhalvaaret og om Sommeren noget for,2) og i Kjser Herred Kl. 9 1) Reskript af 21. Sept. 1825 til Amtmanden over Hjorring Amt. 2) Hvetbo H. Tgb. 6. Sept. 1646.
Side 448
(1631) og Kl. 8 (1636),1) synes man i Jerslev Herred at have vaeret noget senere paa Faerde, thi 28. Septbr. 1648 kundgjorde Herredsfogeden, at Tingtiden fra 1. Oktbr. var Kl. 10 paa Grund af Dagens Korthed, hvilket vel vil sige, at man om Sommeren begyndte endnu senere. Indtil efter Midten af det 17. Aarh. synes T i n ghorerne eller Stokkemaendene ikke at vaere udmeldt i Forvejen, men forst umiddelbart for Retshandlingerne begyndte, og Herredsfogeden valgte da de mest ansete af de tilstedevaerende Tinggaester til Tinghorere, hvorfor man almindeligvis trseffer saadanne Folk nasvnt i Tingsvidner fra aeldre Tid, da ogsaa Adel og Gejstlighed som of test var naervserende paa Tinge. I sidste Halvdel af det 17. Aarh. traeffer vi kun undtagelsesvis saadanne Honoratiores, og Interessen for Tinghandlingerne var i det hele i rivende Tilbagegang, hvad Aarsagen saa end var. De fleste, der havde noget paa Tinget at bestille, lod mode ved Fuldmaegtige — hjemmegjorte Sagforere — der sogte at overgaa hinanden i spidsfindig Procedure. Under saadanne Forhold kneb det ogsaa i Jerslev Herred med at faa det fornodne Antal Tinghorere — 27. Juni og 4. Juli 1678 holdtes intet Ting »formedelst ingen Folk var til Stede, hvorved Ting kunde holdes«; foruden Dommeren og Tingskriveren skulde der nemlig vaere 8 eller mindst 7 Tinghorere, som skulde forblive ved Tinget, saa laenge Retten holdtes, og den folgende Sondag skulde de ved Kirkestaevne forkynde Sognemaendene, hvad der var passeret; derfor skulde der egentlig mode en Tinghorer fra hvert Sogn. Af Jerslev Herreds Tingbog 1679 fremgaar, at Tinghorernesom 1) Jyske Saml. 4. 11. 320.
Side 449
getnaermestliggende Sogne synes at have skiftedes til at levere Tinghorere, men 1683 gav Amtmand Otto Skeel Ordre til, at der paa Tinget skulde mode en Tinghorer fra hvert af Jerslev Herreds Sogne. Beboerneefterkom naturligvis ikke Ordren, og 28. Febr. 1684 rejstes der Tiltale mod Beboerne i Serreslev, der havde forsomt denne Pligt i 23 Tingdage. Det var paalagt 2 af Beboerne at sorge for Stokkemaend fra Serreslev Sogn, og disse to Beboere domtes nu til at betale en Bode paa 3 Mark for hver forsomt Tingdag. Saa kom man ind paa det Princip at lade en Mand fra Tingets naermeste Omegn mode som Repraesentantfor et eller andet Sogn, og efter at Tingstedet 1688 var flyttet til Aarup Hede, var samtlige Tinghorerealmindeligvis fra Tingets allerriaermeste Omegn,og som det synes mest Husmaend og andre Smaakaarsfolksom Herredsfogedens Avlskarle. 1847 ombyttedesTinghorerne med 2 Retsvidner, der jo almindeligvisbetragtes som »senile Gamlinge«. Medens Herredsfogeden efter 1660 var steget i Anseelse og Myndighed, var det gaaet den modsatte Vej med » Stokkemsendene «. Ved aabent Brev af 30/e 1593 blev det forbudt at udskaenke01 eller anden Slags staerk Drik fra Boder eller at holde Krohuse ved Tingene, da det foraarsagedemegen Uskikkelighed og »onde., ukristelig og utilborlig Levned og Handel med Drukkenskab, Horeri,Roveri, Mandslet og anden Losagtighed«, og det samme gentages i Recessen af 31/» 1615, medens Forordn.af 28/e 1617 gik et Skridt videre og paabod, at Herredstingene skulde flyttes ud fra Landsbyerne og holdes paa Mark erne for at undgaa Svaermen og Drik. For Jerslev Herred fik sidstnaevnte Bestemmelse vel ingen Betydning, da Tinget ikke laa i nogen Landsby,og
Side 450
by,ogefter at det 1688 var flyttet til Vrejlev Sogn, laa det ogsaa ret isoleret. Senere, efter at det 1714 var flyttet til Nygaard i Serreslev, var ovrigheden saa hensynsfuld mod Tingfolket, at den 1741 gav Bevillingtil Krohold til Vilh. Heinrich Seip i Nygaard. Men naturligvis kunde man ikke vaere paa Tinge i adskillige Timer uden at fugte Ganen, og dels kunde man jo medfore 01 og Braendevin, og dels var der allerede i forste Halvdel af 1600erne Kro i oster Bronderslev,fra hvilken det vel lod sig gore at faa hentet lidt Vaedelse, og saa kunde det gaa gait nok. Den 2. Oktbr. 1651, efter at Retten var sluttet, sad HerredsfogedenPeder Jensen Kjaerulf fra Norgaard i Sterup(Jerslev S.) ved Tinget sammen med Anders Pederseni Jerslev, Jens Pedersen i Mellem Hjulskov og nogle flere og draf Brsendevin; da kom Peder KjaerulfsSon Peder Pedersen Kjaerulf, der 1654 blev beskikkettil Faderens Eftermand i Herredsfogedembedet,men allerede dode det folgende Aar, ridende til Tinget, og da han saa sin aldrende Fader sidde i dette Selskab, fik han ham til at forfoje sig bort. Herover blev Anders Pedersen vred og skseldte ud paa Peder Pedersen Kjaerulf og slog omsider et Glas Braendevin i Stykker i hans Haand, idet han sagde, at Peder Kjaerulfgjorde som en Hundsfot og et Skarn, idet han viste sin Fader fra Tinget og ikke vilde lade ham sidde og drikke Braendevin for 4 Skill, med dem. Endvidere 10b Jens Pedersen fra Hjulskov bag paa Peder Kjaerulfog slog ham. Saa* fik Peder Kjaerulf Hjaelp af Lars Skraeder i 0. Bronderslev, og der opstod nu et almindeligt Slagsmaal, hvorunder Hjulskovmanden blev saa staerkt medtaget, at Peder Kjaerulf senere maatte soge Sagen forligt ved for sig og Lars Skraederstraks
Side 451
derstraksat udgive 2 Tonder 01.1) Ogsaa senere tog man sig vist en Taar over Torsten ved Tinget, thi 13. Jan. 1670 forbod Herredsfoged Christen Lauridsenalle og enhver at fore Braendevin eller anden Drik til Tinget. 1551 blev det paabudt, at der ved Tingene skulde fores Tingboger over, hvad der foretoges i Retten, og man maa vel antage, at Lensmaendene har sorget for, at Paabudet blev efterkommet, men de seldste Tingboger er vist ikke opbevaret til vor Tid; for Vendsyssels Vedkommende begynder de forst i Tiden omkring 1630 med Undtagelse af Borglum Herreds, der gaar tilbage til 1576, men med store Huller i Raekken. For Jerslev Herred begynder den bevarede Tingbogsrsekke 1631, og de findes for 1632, 1635—36, 1639—40, 1642—43, 1648—1655, 1660, 1663, 1665— 66, 1668—71, 1674—1680, 1682—1688; en Del af de manglende er odelagt i Krigstid,2) og adskillige er meget makuleret af Fugt og anden Vanrogt. Ogsaa for Tiden efter Sammenlsegningen af Borglum og Jerslev Herreder mangier mange, saaledes 1690— 1705, 1729—32, 1761—1773, og af andre Aargange er kun lidt bevaret. Ganske vist skulde de udskrevne Tingboger indsendes til Lensmanden (senere Amtmanden), men at dette ikke blev overholdt, ser vi af Amtsforvalter Tyge Thomsens Ordre af 1707,3) hvori han paalagde, at alle udskrevne Tingboger skal afleveres, da en Del ligger udstroet baade hos.en og anden, som har laant dem fra Amtstuen i forrige Tider, og hos Tingskriverne, som har forsomt at indsende dem. 1) Tgb. 23. Okt. og 13. Novbr. 1651 2) Jyske Saml. I. IX. 166. 3) B^rglum-Jerslev H. Tgb. 28. April 1707.
Side 452
I naer Samhorighed med Tingstedet var G a 1 g e n, i hvilken mandlige Tyve — de foragteligste af alle Forbrydere — blev haengt.1) Jerslev Herreds Galge stod paa en Hoj lidt Sydvest for Tingstedet i oster BronderslevSogn,hvorGalgebakken endnu kendes. Herfrablevden1688 flyttet til Galgebakken i Vrejlev Sogn — lidt Nord for Tingstedet paa Aarup Hede — og ogsaa her er Navnet bevaret til vor Tid, dels som Navn paa Galgebak-Husene her og dels som Navn paa selve Hojen, der er afmaerket paa Generalstabskortet fra 1884—85. Medens de »uaerlige« Forbrydere i>: Tyve som naevnt blev haengt, blev der anvendt andre Dodsstraffe overfor »aerlige« Forbrydere; Mordere blev henrettet ved Svaerd, og Troldfolk blev braendt, hvorimod Horkvinder, der egentlig skulde druknes, samt Skoger, slap med at blive kagstrogne og forvist Egnen. Fuldbyrdelsen af disse Straffe udovedes af Mestermanden, der dog hos germanske Folkeslag forst synes at vaere fremkommen i Middelalderens senere Del, da Kobstaederne blomstrede op,2) og for den Tid foretoges Henrettelsen af den bestjaalne selv eller af den draebte Persons Paarorende. Efterhaanden traengte den Anskuelse igennem, at det var besmittende at afliveenTyv,og Haengningen af ham blev da udfort af en Forsamling ■— vel Tingmaendene — idet man, 1) Hvor forsmsedelig denne Straf var i Befolkningens ojne, ses af, at da Yde Nielsen, Niels Morks Son i Bagterp, 1633 blev domt til Galgen for Tyveri, bonfaldt velb. Iver Dyre til Sorup i Taars og andre Herremaend, som var tilstede paa Borglum Herreds Ting — efter Niels Morks og flere Venners Begsering — Lensmandens Fuldmaegtig om, at Yde maatte slippe for Galgen og »komme til et Svserd« (o: blive halshugget), og 2 Msend lovede at betale 4 gode Graesoksne derfor. Yde Mork var udgaaet af sserlig god Familie, idet hans Fader eller Farfader var Herredsfoged i Vennebjerg H. (Borglum H. Tgb. 24. Septbr. 1633). 2) Se herom Hugo Matthiessen: »Boddel og Galgefugl«.
Side 453
for ikke at foretage Haengningen direkte, satte Tyven paa en forspaendt Vogn, som blev kort hen under Galgen,ognaarRebet saa var lagt om Delinkventens Hals, lod man Hestene eller Studene traekke Vognen bort. I 1500erne var man dog naaet til at have SkarprettereellerMestermaendi mange Kobsta3der, og til disse foragtede Personer tyede man ogsaa ude fra Landjurisdiktionerne, naar Legemsstraffe skulde fuldbyrdes.DensammeAfsky, som man nserede for Mestermaendene,naeredemaniovrigt ogsaa for Arrestforvarerne(»Tyvetraskkerne«),ogsaa sent som 1764 fandt ovrigheden i Hjorring sig foranlediget til at kundgore, at da en Del af Byens Borgere og Born haanede Vaegteren, hans Kone og Born, fordi han ogsaavarArrestforvarer,vilde de, »som i Kompagnier (a: Selskaber) eller andre Steder udlade sig med GloseromVaegterensBetjening« til ham selv, Kone eller Born, blive straffet med en Bode paa 2 RdL, om det var voksne Mennesker; var det smaa Boirn, skulde de straffes med Ris i Skolen, og var det store Born, skulde de saettes i Gabestokken. I det 16. Aarh. boede der vist ingen Mestermand i Vendsyssel, men man benyttededeniAalborg boende, der foruden sasrlig BetalingforhverForretning, han foretog, havde en Naturalieafgiftaf1Stk. Brsende, 3 Torv eller 1 a 2 KnipperLyngafhvert Laes af disse Varer, som Bonderne fra Vendsyssel forte til Byen, naar Fjorden var islagt .1) I det 17. Aarhundredes Begyndelse fik Saeby vist en residerende Boddel — i hvert Fald havde Byen en Mestermand 1631, da »Mester Niels SkarpretterfraSaeby«fremstod paa Kjaer Herreds Ting og 1) Jyske Saml. 2. IV. 155. Denne Afgift tilligeined flere andre Boddelafgifter af Torvevogne, Skibe og Fiskebaade samt Borgerskabsbreve bortfaldt forst 1744.
Side 454
tilbod Herredsmaendene at rette og straffe deres Fangerforenaarlig Betaling af 4 Skill, af hver Gaard og 2 Skill, af en Halvgaard eller 80l og 1 Skill, af hvert Hus samt 1 Sletdaler af den, som lod Fangen henrette, og dette Tilbud tog Beboerne imod1). Han er maaske den samme Niels Skarpretter, som 1636 boede i Aalborg, da det samme Herreds Maend sluttedeKontraktmedha m2). Kejserkrigen 1627—29 havde iovrigt ogsaa medfort en saadan Oplosning af Samfundsforholdene, at der heroppe var megen AnvendelseforenMestermand, idet Tyveri og Roveri havde taget Overhaand. Nogen varig fast Kontrakt med Mestermanden i Aalborg eller Saeby synes JerslevHerredsmaenddogikke at have haft, thi 4. Maj 16403) fremkom Christian Jensen i Klokkerholm Molle paa Tinge og tilkendegav, at han havde paagrebetenTyv,som havde stjaalet fra ham, og han havde forfulgt Tyven til Doms og havde derefter ladethamhaenge,hvilket havde medfort stor BekostningtilRettermandenog paa anden Maade, hvorfor han henstillede til Herredsmaendene at godtgore ham Udgifterne eller give ham noget til Hjaslp efter eget Tykke. Saa fremkom 24 af Herredets bedste Maend (bl.a. Lars Dyrskjot i Aagaard), der vedtog paa egne og Herredsmaendenes Vegne, at hver Gaardmand skulde give 4 Skill, og hver Bolsmand 2 Skill. »efterdi übevidster,naarenhver i sin Sted slig Hjselp fra en andenfornodener,nemlig af den Aarsag, slig Tyveri maa straffes, paa det Tyveri formedelst Bekostning ikke skal tage Overhaand og uden Straf have FremgangiondtForsset, menendes ingen, (der) aerlig Forstandhaver,herudilader 1) Kjier H. Tgb. 19. April 1631, jfr. Jyske Saml. 4. 11. 333. 2) a. St. 3) Jerslev H. Tgb.
Side 455
standhaver,herudiladersig finde modvillig, som elsker Troskab og hader Tyveri«. I det folgende skal yderligere anfores nogle Eksempler paa denne SolidaritetsfolelsehosBonderne.164 91) havde Soren ChristenseniThisepaagrebet en Tyv Jens Brus fra Vrenstedogvildelade ham haenge, men han evnede ikke at afholde den dermed forbundne Bekostning, og en Raekke fremragende Herredsmaend fremstod da og vedtog at arbejde for, hver i sit Sogn, at faa Sognemaendenetilatsamtykke i, at der af hver Gaard skulde ydes 2 Skill, i ommeldte ojemed. Samme Aar var der rejst Tiltale mod Niels Christensen i Hollensted, der var berygtet for Tyveri, men da han ikke var paagrebet med Tyvekosterne, kunde han efter Loven ikke haenges2). Han tilbod imidlertid at romme Landet, a: Vendsyssel, men en saadan Afgorelse vilde Anklageren ikke tage imod, med mindre Tyven inden 8 Dage tilvejebragte 12 Slettedaler, som Rettermanden kraevede for sin Umage, nu da han gik Glip af »Galgefuglen«. Kunde Tyven, der havde tilstaaet at have deltaget i et Hestetyveri, ikke skaffe Pengene, skulde han selv mode i Retten igen til Rettergang, og kunde han saa slippe for at blive domt, skulde han inden 8 Dage derefter romme Landet, og viste han sig senere i Vendsyssel, skulde han paagribes og straffes, som om han var grebet med Tyvekoster i Hsende, d. v. s. haenges. Stymperen samtykkede i Betingelsen. 7. Febr. 1650 stod Herredsfogeden Peder Jensen Kjaerulf inden Tinge og gjorde vitterligt, at eftersom enhver aerlig Mand her i Herredet har hort og forfaret,at Roveri og Tyveri fast mere end tilforn tager 1) Jerlev H. Tgb. 29. Marts. 2) a. St. 15. Novbr.
Side 456
Overhaand, saa at ingen, som sidder ved Hus og Hjem ved sig fri for Tyve og Rovere Nat eller Dag i Hus eller paa farendes Vej, og en Part af dem, der er Aarsagentil sligt, lober bort uden Straf Tid efter anden, og deter at befrygte, at det herefter mere i dette Herred end i andre vil foroges, om sligt ikke i Tide med Straf efterkommes, da for at ingen af Herredsmaendene,som nogen Tyv eller Rover paagriber, skal befrygte sig alene Bekostningen paa Rettermanden at afholde, foreslaar han Herredsmaendene at vedtage, at den, der lader en Misdaeder domme og henrette, skal af Gaardmaend og Bolsmaend og de, som vil have Fred for Tyve og Rovere have Omkostningerne godtgjort,eftersom enhver takseres til. Det vedtoges af 2 Maend af hvert af de paa Tinget reprsesenterede 9 Sogne, hvorimod ingen fra Thise og Stenum Sogne var naervserende. Der blev straks Anvendelse for Vedtaegten,idet en Tyv Mads Thomsen fra oster Bronderslevd. 24. Maj s. A. af Herredsfogeden og 8 Domsmaenddomtes til »Galge og Gren« — et staaende Udtrykher i Egnen —, og 13. Juni staevnede Anders Nielsen i 0. Bronderslev en Maengde Beboere for Retterpengevedrorende denne Misdaeder. Belobene var fra 1 til 4 Skill. Naar Herredsfogeden 1650 sagde, at Roveri og Tyverivarved at tage Overhaand, bekraeftes det gennem Tingbogerne for de folgende Aar, hvorfra man skal naevne nogle enkelte Retssager, som belyser Forholdene.1651anholdtes 2 Piger fra Vester Bronderslev, som sammen med Jens Dal i Jerslev, der var deres Haeler, havde begaaet en Maengde Tyverier. De benaadedesforLivsstraf mod at romme Vendsyssel inden14Dage, og fandtes de her senere, skulde de straffes paa deres Hals. Deres Moder Maren JensdatteriV.
Side 457
teriV.Bronderslev forpligtede sig til ikke at huse eller haele dem, i modsat Fald skulde hun ogsaa rommeVendsysseleller straffes paa sin Hals1). Samme Aar blev en Matias Jensen fra Vester Hassing anholdt og 17. April fremstillet paa Jerslev Herreds Ting, hvor han tilstod, at han, Mads Vrensted, Petter LensmandogAnders Soldat, der alle havde Tilhold i Vrejlev Sogn, hvor de havde deres Oplag af Tyvekoster,havdevseret forsamlet Paaskeaften hos AndersUlvgravi Allerup, og om Natten gik de til Lundegaard(iHelium S.) og bad om Hus der. Paaskedag,daFolk var i Kirke, gik de til Slettingen og udplyndredeNielsMortensens Hus, og saa gik de til Hogsted og Hjorring og delte Tyvekosterne. Nogle af dem solgte de, og nogle gav de bort. Noget for Jul 1650 havde Matias Jensen, Anders Soldat, Petter Lensmand,MortenHvas og 2 Personer fra Helium vaeret samlet hos Anders Ulvgravs, hvorfra de var gaaet til Skrolde i Vester Hassing Sogn, og der havde de stjaaletenMaengde Ting og 65 Rdl. Endvidere havde de med flere stjaalet i Hundslund Sogn. Matias sagde, at han var forfort til Tyveri af gamle Jens Hvas, og at hans Hustru og hendes Soster for 4 Aar siden havde stjaalet Korn i Vester Hassing Prsestegaard, og ligeledeshavdehans Hustru sammen med andre Mandfolkstjaaletmange andre Steder. Saa domte Herredsfogedenog8 Meddomsmamd ham til Galge og Gren, og saedvanligvis udfortes Straffen umiddelbart efter Domsafsigelsen; man havde jo Galgen i Naerheden. En af de i denne Sag omhandlede Personer fra Heliumvarsikkert Anders Smed, som ogsaa 12. April 1651 var blevet angivet af en Tyv, der blev haengt i Hundslund Birks Galge, men da Ridefogeden til 1) Tgb. 3. Juli 1651.
Side 458
Aastrup Len, Karl Pedersen, lod ham indstsevne til Da Hr. Jens Christensen Bredkjaer, Kapellan i Hellevad i Efteraaret 1653 holdt Bryllup i Bredkjaer Praestegaard (Hellevad S.) med Praestedatteren Gidsel Pedersdatter Hvas fra Byrum paa Laeso, havde de til Gildet laant en stor Solvkande med Navn af Morten Kjaerulf i Norre Ravnstrup i orum S. Denne Kande, der vejede over \y2 Pund, havde en Soldat Knud Mogensen, fodt i Grynderup i Vrejlev S., stjaalet, ituslaaet og delvis smeltet og solgt. Tyveriet blev opdaget, og Knud blev fort til Jerslev Herreds Ting med nogle af Solvstykkerne bundet paa Ryggen, hvorefter han af Fogeden og hans 8 Meddommere domtes til »Galg,e og Gren«2). Forud for Domfaeldelsen havde Morten Kjaerulf, der forfulgte Sagen mod Tyven, 24. Novbr. paa Tinget gjort Tilsporgsel til menige Herredsmaend, om de vedblivende samtykkede i »forrige Lofte, Vis (d: Skik) og Saedvane«, at den, der lod en Tyv haenge, skulde have Skarpretterudgifterne godtgjort med 4 Skill, af hver Gaard og 2 Skill, af hver Halvgaard eller 801, og det vedtoges af de bedste Herredsmaend. 27. Januar 1670 stod Simon Nielsen i Hvolt (Hullet)i Vrensted og Oluf Nielsen Mork af Vrensted tiltalt for Tyveri af Korn, og Grandefogeden og Grandernei Vrensted havde saa sogt hos dem og havde fundet Kornet. 3. Februar stod Simon atter paa Tinget,og da hverken hans Husbond, Slaegt og Venner eller andre vilde »annamme« ham paa Kongens Vegne og sende ham til Slaveriet paa Bremerholm, og da det med Tingsvidne saavel som med Praestens Skudsmaalvar 1) Tgb. 15. Maj 1651. 2) Tgb. 15. Decbr. 1653.
Side 459
maalvarbevist, at han var i Tyvsrygte og endvidere havde tilstaaet Tyveriet, gik Herredsfogeden og 8 lovfasteMaend ud fra Tinget og raadforte sig med hverandredm Dommen, hvorefter de kom igen og domte ham til Galge og Gren. Samme Dag stod Oluf Mork paa Tinget. Han var fodt i Fureby og fik 23. Januar 1670 Sognevidne af Fureby og Borglum Kirker, at han i nogle Aar havde vaeret i Tyvsrygte og havde skikket og forholdt sig ugudeligen med Fraadseri, Drukkenskab og Losagtighed og levet »ligere for Menneskers ojne (som) et Baest end (som) et kristentMenneske«. Han havde ogsaa tilstaaet Tyveriet og desuden mange andre Tyverier sammen med Laurs Smed i Fureby og dennes Son og Datter, Chr. Boelt i Skotrup, Chr. Thorsen i Faurholt, Anders Sorensen Degn i Fureby, Simon Pirup i Vrensted, Laurids Jakobsenog Chr. Skraeder i Ingstrup med flere, og en hel Del Kvinder havde vaeret Haelere til de Faar, Gaes, Korn, Toj, Smor m. v., som de stjal. Oluf Nielsen Mork synes ellers at have vaeret af god Familie; han havde 200 Daler og en fin engelsk Klaidning, da han kom i Laurs Smeds Tyvebande, hvor de drak Pengene og Klaederne op. Han fik samme Dora som hans Kammerat,da ingen vilde paatage sig at sende ham til Bremerholm, og begge blev straks haengt1). I Forbindelse med denne Tyvssag staar maaske folgendefra samme Aar. Niels Jensen Skomager i Stenumstod 8. Septbr. 1670 paa Jerslev Herreds Ting tiltalt for Tyveri af Skind, Kod og Polser. Han havde en noget anloben Foirtid, thi en Tyv, Niels Hellesen, som 4. April 1662 blev haengt ved Borglum Birketing, havde da tilstaaet, at Niels Skomager havde vaeret i Ledtog med ham om at stjaele Heste. 3. Aug. 1663 1) Jerslev H. Tgb. 3. Marts 1670.
Side 460
gaves der i Stenum Kirke Sognevidne, underskrevet af Praesten og Sognemaendene om, at Niels Skomager ikke alene altid havde vaeret genstridig og uforligelig mod Granderne, men at der ogsaa havde fulgt ham Tyverygter, og noget efter den forste Svenskefejde (1644—45) var han blevet bundet ved Peder Lauridsens»Bordhel «1) i Stenum, og han havde vaeret en iEreskaender og Slagsbroder, der bestormede Folks Huse ved Aftenstid. I Folge et Tingsvidne af Borglum Birketing 27. Febr. 1663 havde han ogsaa pudset de svenske Ryttere paa Beboerne i Stenum i den anden Svenskefejde (1657—60), saa de var blevet ilde mishandlet.15. Septbr. afsagdes Dommen, og han blev straks hsengt, men forinden sagde han, at hans Hustruvar Skyld i hans Ulykke, og han bekendte yderligere,at han for 8 Aar siden havde villet skyde Praesten i Tolstrup, Hr. Rasmus Juul, fordi han havde lastet ham for hans grove Forseelser. Saa hang Niels Skomager da og dinglede i Galgen baade Vinter og Vaar og blev vel nok efterhaanden noget mor, og da Foraaret kom, er han vel blevet plukket af Ravne og Krager. Men heller ikke Menneskenekunde lade hans Rester i Fred, thi sidst i Juni 1671 opdagede man, at Liget manglede nogle Fingre. Nu var Tyvefingre jo en efterstraebt Vare, et Heksemiddeluden Sidestykke. En saadan Finger haengt i en Traad gennem 01t0ndens Spundshul gjorde 011et kraftigere og gav foroget Salg2); Fingeren kunde ogsaabruges 1) Mon blevet bundet ved nedgravede Bordstolper? 2) jfr. Hugo Matthiessen: »Boddel og Galgefugl« Kapitel 8. — Henimod Aar 1619 drog 5 Kvinder fra Kjelstrup i Lysgaard Herred ud til Herredets Galge og skar Hjertet og Foden af en Student, som var blevet hsengt for Tyveri. De vilde anvende disse Dele for at forbedre deres Salg af varmt 01 og andet og for at faa bedre Kob paa hvad de vilde kobe. — Viborg Landst. Dombog B. 1619, fol. 175.
Side 461
saabrugestil at forbedre Brsendevin imed, den anvendtespaa flere Maader som Laegemiddel, og den kunde bruges til at bringe Folk i Dvale med, idet man taendte lid i den; saa laenge den braendte, kunde Folk, der sov i Stuen, ikke vaagne. Da man havde gjort den Opdagelse, at Liget af Niels Skomager var defekt paa Fingrene, gik man naturligvis i Gang med at soge opklaret, hvem der havde skaaret Fingrene af, og Mistanken rettedes mod Jens Hansens Kone, Maren Nielsdatter fra Vester Bronderslev. 13. Juli stod hun og hendes Mand indstsevnetfor Jerslev Herreds Ret for at paahore Vidneudsagn,og Christen Pedersen i oster Bronderslev, Thomas Christensen, Simon Mogensen og Karen Jensdatter,alle af V. Bronderslev, stod indstaevnet for Vidne at aflaegge »angaaende nogle Fingre, som skal vsere af en Misdseder ved Retterstedet afskaaret«. Chr. Pedersen vidnede da, at for omtrent 3 Uger siden holdt der 2 Vogne osten for Tingen i den gronne »Suak« (o: Dal), og der var »et Folk« mcd hver Vogn, en Karls- og en Kvindesperson. Saa gik Kvinden fra Vognen op til Galgen og lavede noget der og gik saa igen derfra til Vognen. Saa kom der 2 af V. Bronderslevkorende, nemlig Simon Mogensen og Pigen Karen Jensdatter, og Christen Pedersen spurgte dem om, hvem den Kvinde var, som holdt og lsessede Torv og var ved Galgen, hvortil de svarede, at det var Jens Hansen og hans Hustru, som laessede Torv, og hvad hun var ved Galgen efter, vidste Chr. Pedersen ikke. Thomas Christensen vidnede, at han stod under en Bakke og gravede Torv, og da kom Chr. Pedersen til ham og fortalte, at Konen var gaaet op til Galgen og havde opholdt sig noget der, men videre vidste han ikke, og det vidste de andre heller ikke. Til sidst fremstodMaren
Side 462
stodMarenNielsdatter og svor, at hun hverken havde Endnu skal vedrorende Tyverisager kun naevnes, at 1655 henrettedes i Jerslev Herred en Kvinde fra Himmerland, som i Samarbejde med en Mand fra Lise i Jetsmark Sogn og hans Fosterdatter drog rundt og stjal i Kirkerne (Tolstrup, Saltum, Torslev og Serreslev) og paa mange Gaarde.2) Foruden Galgen bar Galgebakken ogsaa andre Strafferedskaber som Stejle og Hjul, paa hvilke de parterede Kroppe af grove mandlige Forbrydere, saerligt Mordere, der var henrettet ved Svserd, opsattes. I Museet i Hjorring opbevares Kraniet af en i Hjorring i 1822 henrettet Morder fra Sonder okse i Brovst Sogn tillige med det store Spiger, hvormed det har vseret fasstet til Stejlen, og det ses, at Spigeret har vaeret drevet ned gennem Issen og Halsen og videre 1 Stejlen.3) I aeldre Tid var Stejle og Hjul antagelig 2 Redskaber, men senere forenedes de, og kaldtes da Stage og Stejle; dette Instrument var saaledes, at den i Jorden nedgravede Stage (Stejlen) gik igennem et Hjul, paa hvilket Legemsdelene henlagdes, og til Stagens overste Ende faestnedes saa Forbryderens Hoved. Barnemordersker blev henrettet ved Svaerd; en stakkelsPige,der 1671 havde fodt et Barn paa Vester Bronderslev Kaer og straks derefter begravet det i en Torvegrav, uden at hun horte, at det gav nogen Lyd 1) 1652 blev Raadmand i Hjorring Mikkel Allertsen Hoist beskyldt for at have kommet Laaret af en i Vennebjerg Herreds Galge hsengt Tyv i sin 01t0nde, men noget Bevis derfor fremkom ikke. Hjorring Tgb. 1. Marts 1653. 2) Tgb. 3. Maj 1655. 3) Jfr. Vends. Aarboger 1926, S. 342 ff.
Side 463
fra sig, erklaerede paa Tinget resigneret, at him vilde »gaerne for saadan hendes Misgaßrning lide paa sit Liv«, og Herredsfogeden og 8 Meddomsmsend domte hende da til »straks at rettes ved et Sv3erd«, saa man har vel haft Mestermanden ved Haanden.1) 27. Februar1668forekommer i Tingbogen en ret kurios Sag, idet Skarpretteren i Aalborg Bendix Niemann (dod 1694), der bl. a. er bekendt for, at han henimod 1650 kurerede Historikeren Peder Dyrskjots Ben,2) og hvis Rettersvaerd nu findes i Aalborg Museum, fremkompaaJerslev Herreds Ting og rejste Tiltale mod Thomas Vognsen i Vesteraa i Serreslev Sogn, fordi han 22. Juni 1667 ved Hannses Ting havde ladet henretteenMorderske ved Navn Maren Bertelsdatter og til denne Henrettelse havde benyttet en Skarpretter, Mester Jens fra Mors, der sidst boede i Fredso i LoderupSogn.Herover folte Bendix Niemann sig tilsidesatisin Naering, idet han mente, at han af StiftbefalingsmandeniAalborg, Ove Juul, havde faaet Eneret paa at foretage Henrettelser i Vendsyssel og Han Herrederne,oghan kraevede nu, at Thomas Vognsen skulde godtgore ham hans Tab ved denne Lejlighed. Thomas Vognsen forlangte saa, at Mester Bendix skulde fremvisesinBestalling paa Eneret til at xstive Skarpretter her og bevise, at hans foregivne Privilegium var lovligforkyndti Landsdelen, samt at der var udstedt Forbudmodat benytte anden Skarpretter, thi naevnte Mester Jens fra Mors havde vaeret benyttet her (i Han H.) og andre Steder i mindst 37 Aar. Mester Bendix frafaldt Dom i Sagen, hvilket tyder paa, at han ikke har ladet sit Privilegium offentlig forkynde i alle de paagaeldende Jurisdiktioner. Vi ved dog, at StiftbefalingsmandOveJuul 1) Tgb. 18. Maj 1671. 2) Jyske Saml. 1, 111, 226.
Side 464
lingsmandOveJuul1667 havde indskaerpet Hannaesboerne,derhorte under Aalborghus Amt, at de kun maatte bruge Bendix Niemann, der dog ikke — som anfortChr.Villads Christensen: »Nykobing paa Mors«, S. 179 — boede i Thisted, men i Aalborg. Derimod var Jacob Niemann, som i 1683 blev ansat som Skarpretteridet nuvaerende Thisted Amt, bosat i Thisted og var maaske Son af Mester Bendix. Om Herredets K a g ogsaa stod paa Retterstedet paa Galgebakken, er tvivlsomt, og jeg anser det for tvivlsomt, om man overhovedet har haft nogen, thi i Landdistrikterne var der ikke meget Brug for den; jeg har — saa vidt jeg kan skonne — kun truffet et Tilfaelde fra Jerslev Herred; det angik en Kvinde fra Skaeve, som var blevet anholdt paa Hammelmose, og som havde faaet 7 Born udenfor iEgteskab med 4 forskellige Faedre. Hun domtes for sin Losagtighed til at straffes til Kagen med 15 Slag Ris og til at forlade Herredet,1) men denne Afstraffelse kunde jo strengt taget nok foregaa, uden at man behovede at rejse nogen Kag. Det var vel heller ikke absolut nodvendigt, at Folk, som skulde miste deres 2 Fingre som Straf for Mened, udstod Straff en paa Retterstedet; en saadan mindre Operation kunde vel ligesom Braending med Tyvsmaerke, Afskaering af et ore og lignende foregaa ved selve Tinget. En »Skitting«, Peder Kraemer fra Sterup, mistede 1640 sine to Fingre for Mened, og man hentede vist ikke en Gang Mestermanden til saadant Smaatteri, thi i saa Fald havde man naeppe haft nodig at hente Jens Badskser i Stenum til at forbinde Synderen.2) 1) Tgb. 12. og 17. Maj 1687. 2) Tgb. 25. Juni 1640.
Side 465
Et saerligt Afsnit indenfor Retsplejen kan Forfolgelsen af Troldmaend og -kvinder siges at danne; saedvanligvis kaldes det Hekseforfolgelse, men i de hjemlige Retsakter er Ordet Heks dog af ret ny Oprindelse og findes endnu ikke i »Danske Lov« fra 1683. Om de vendsysselske Hekseforfolgelser har jeg berettet udforligt dels i Aalborg Amts hist. Aarbog 1915 og dels i :»Vendsysselske Aarboger« 1915, og her skal der derfor kun kortelig berores de kendte Hekseprocesser fra Jerslev Herred, af hvilke ingen endte med Baalfaerd saaledes som i Naboherrederne, men dette udelukker dog ikke, at der ogsaa her er braendt Hekse, om hvilke der savnes Underretning, og Braendingen er i saa Fald utvivlsomt foregaaet paa en Hoj ved Tinget. 1618 blev Klemen Ibsens Kone Gertrud Klemmensdatter fra Sonder Ravnstrup i orum Sogn beskyldt for 1616 at have forgjort Mounds Christensen i Ravnstrup Molle, men da orum Sognemaend erklaerede at have kendt hende som en aerlig Dannekvinde, blev de for hende ugunstige Tingsvidner kendt magteslose af Landstinget, fordi Beskyldningerne mod hende grundede sig udelukkende paa Udsagn af en 1618 ved Kjaer Herredsting braendt Heks, Mette Pedersdatter eller »den vise Pige« fra Ulsted.1) I Begyndelsen af 1600erne boede i Grinsted i V. Bronderslev Sogn Christen Mo:rk, Son af PederMork i Hellumlund og Sonneson af Herredsfoged Hans Mork i Saltum. I Hosten 1617 mistede hans Koer Maelken, og den forannaevnte Pige fra Ulsted, der blev tilkaldt for at laese over Koerne, sagde, at Jo hanne Ludvigsdatter, en Enke fra V. Bronderslev, havde forgjort dem, men skont hun blev Trolddom 1) Viborg Landst. Dombog A. 1618, fol. 253 og 342 b.
Side 466
oversvoret af de 12 udmeldte Kirkensevninger, blev I Aarene omkring 1620 var Niels Lauridsen Degn i Hellevad Sogn og boede i Allerup. Hans Kone Anne Jensdatter var noget stridbar og rapmundet, og en Dag 1618 kom hun op at skaendes med Jens Jensen i Allerup, hvem hun fremkom med Trusler mod, og derefter tilstodte der Jens Jensen forskellige Uheld. Lensmanden Anders Friis, Sejlstrup, under hvilket Len Degnens Bopael i Allerup horte, lod Degnekonen saette i Faengsel paa Sejlstrup efter at han havde holdt Forhor over hende, og her sad hun i 21 Uger, medens Retssagen stod paa, men Beviserne mod hende var svage, og de fleste Beboere i Hellevad gav hende et godt Skudsmaal, og Kirkensevningerne svor hende fri. Bedre gik det ikke, da Jens Jensen indankede Sagen for Landstinget, og Enden blev, at Processen kom til at koste ham et stort Belob.2) I Aastrup Lens Regnskaber 1633—34 er optaget Udgifter angaaende en Troldkvinde Anne Jensdatter (?), som var blevet rettet af Mestermanden i Aalborg, men da saavel Tingboger som Landstingets Domboger ikke haves fra nsevnte Aar, kan der intet videre oplyses om hende, og deter muligt, at hun var fra Vennebjerg Herred, der ogsaa horte under Aastrup Len. 1532 berettede Christoffer Rosenkrantz, Biskop Niels Styge Rosenkrantz Kogemester paa Borglum Kloster, til Kong Frederik I, at han havde Tiltale til Jens Ibsen i Hollensted3) og Lars Egh i Musted 1) a. St., fol. 423, 442 bff. 2) a. St. 1620, fol. 482, 1621, fol. 133. 3) Maaske den davserende Herredsfoged.
Side 467
og deres Medbrodre Domsmsend, som havde domt Henrik Hansen fri fra Tinge for Tyverisigtelse. Endviderehavde han Tiltale til Henrik Hansens Lovhoringog Lovsmaend for den Lov (o: Ed), de gav, at Henrik Hansen var ingen Tyv, og endelig havde han Tiltale mod nogle af Almuen, som loste og skar HenrikHansens Baand og hjalp ham i sin Behold igen °g j°g Christoffer Rosenkrantz og hans Medfolger fra Tinget. Kongen beordrede, at 8 Adelsmaend skulde domme i Sagen, men dens Udfald kend.es ikke.1) 4. April 1639 lod Chr. Jensen, Ridefoged til BorglumKloster, ved Jerslev H. Ting laese Genpart af 2 Tingsvidner angaaende sererorige Of d, som Anne Sorensdatter, der var anholdt paa Borglum Kloster, »skulde have ladet sig ved Spaadomskunstunderstaa« og havde sagt om Chr. Laursen i Stubdrup og hans Hustru Margrete Andersdatter. Den anklagede Anne Sorensdatter svor ved sin Salighed,at hun aldrig havde sagt, at Margrete Andersdattervidste, hvor Niels Neffnis Skjorte var, og ej heller havde hun sagt, at Chr. Laursen var Tyv og Haeler. Chr. Jensen spurgte saa, om hun ikke havde vandret om i Landet og iblandt Almuen ladet sig bruge med Sporgen om tilkommende Ting og at vise igen, og i saa Maade gjort sig til en Profetinde, hvortil Anne svarede, at hun ikke kunde nsegte, at hun jo var hos Chr. Andersens i 0. Bronderslev, og han spurgte hende om Aarsagen til sin Sygdom, men dertil sagde hun, at den var hende übevidst. Menige Folk paa Tinget vidnede, at det var dem bekendt, at Anne var blevet fort eller havde vandret om i Landetog vanned stort Tillob blevet besogt for Sygdom og det, som fordulgt var. Lars Nielsen i V. Bronderslevvidnede, 1) Erslev og Mollerup: Fred. I.s Registr. S. 485.
Side 468
levvidnede,at han for kort Ti dsiden var i Thise, og da var hun der i Byen, og han horte, at hun sagde, at Mathias Laursen i Thise havde svedet Pinde og sat i Jorden for den Mands Byg (?) i hans Gaard med flere Spaadomsord. Anne benaegtede alt, og da Retssagen mod hende fortes ved Borglum Birks Ting, hvis Tingboger ikke er bevaret, kendes Sagens Udfald ikke, men 1640 fremstod Chr. Jensen igen paa JerslevH. Ting og gav tilkende, at det Kvindfolk, som i lang Tid havde vaeret anholdt paa Borglum Kloster for lognagtig Spaadom og Fanteri, som hun havde forfort, sammensat og lognagtigt omgaaedes mange Mennesker med, var brudt ud af sit Fsengsel og nu holdt sig »udi Fjaeldsted« (o: Skjul), hvorfor han efterlystehende. 8. Aug. 1639 stod Ridefogeden til Hjermeslevgaard, Chr. Hansen i Torsmark, paa Jerslev H. Ting og tog Tingsvidne. Anders Christensen i Stenum m. fl. vidnede, at de i Dag havde vaeret i Torsmark, og der saa de vesten i Gaarden, hvor et gammelt Nodhus var nedbrudt, at der indenfor Syldstenene og, som de syntes i Baasen for Naesen af Koerne, var gravet 2 Lerpotter omtrent et Kvarter ned i Jorden, og Potterne var hvaelt og midt ovre. Inden i hver Potte sad en forbrsendt Hinde midt over Potten, som forekom dem at vaere Maelk, Kul og Kulstov forbraendt sammen, og mellem Bunden og samme Hinde laa i hver Potte en Kampesten, hvilke ikke kunde falde af, da de haengte fast i den forbraendte Masse. Meningen er utvivlsomt, at man ansaa Fundet for at staa i Forbindelse med Trolddom, hvad det vel ogsaa gjorde. I Tingbogen 2. Marts 1665 forekommer en Sag angaaende,at Laurs Laursen i Lundergaard i Helium Sogn og hans Datter Ellen havde kaldt Dorte Christensdatteri Pilgaard i Helium for en Hore og en
Side 469
Troldkvinde, der havde fejet Skarnaf sitGulv og baaret det hen paa Laurs Laursens Mark 3 Paaskemorgeneri Trsek. Sksenderiet var sket i Vaabenhuset ved Helium Kirke. Mindre graverende synes det at vsere, at nogle Folk i V. Bronderslev 1671 havde skseldt Felttrompeter Niels Giintelbergs Hustru1) for Hore og Heks og havde tvunget hende til at skaffe dem Tobak.2) En Sag, der ogsaa blev set under Synsvinklen Trolddomforekommeri Tingbogen for 12. Aug. 1686, da Ejler Ejlersen Holm til Eskjser som vedkommendes Husbond efter Angivelse af Amtmanden over Aastrup, Borglum og Sejlstrup Amter, Otto Skeel til Birkelse, og Praesten Niels Iversen i Tolstrup havde indstaevnetChristenPedersens Hustru Kirsten AndersdatterfraTommerby for »ulovlige og ukristeligeKunsterog ondt Forhold«, idet hun havde givetsigaf med Signen, Mane nog Maalen. Hun havde kureret paa mange Folk, bl. a. fra Stenum, Tommerby,Vrensted,V. Bronderslev, Serreslev, Vraa og HellevadSognefor Forgorelse, og hun havde bl. a. benyttetdensymbolske Genfodelseskur med at krybe gennemetHul eller lignende eller ved en Art Begravelse, angaaende hvilke Kure man skal henvise til Artiklen »Fra Folkemedicinens Omraade« i »Jyske Saml.« 4, VI., 426, hvor jeg udforligt har redegjort for Kirsten Andersdatters Virksornhed, der var saa almenkendt, at en Nabokone sagde, at hun ofte blev hentet af fremmede om Natten og endog var blevet sogt af en »fin« Kvinde fra Norge, som Fanden havde Vane til.1) Kirsten nsegtede ikke, at hun gav sig af med disse 1) Hun hed Else og var Datter af Prsesten Christen Madsen Aalborg i Aasted og Skserum og Margrete Thomasdatter Galskyt. Guntelberg stod ved Ritm. Lykkes Komp. og boede 1688 i Als. Personalh. Tidsskr. 6, IV, 175. 2) Tgb. 26. Jan. 1671.
Side 470
Kunster, og him sagde, at hun havde laert at kurere med viet Muld af en svensk Kvartermester, som underKrigen165 7—60 havde taget hende i Stenvad i Vraa Sogn og beholdt hende i en 5 Ugers Tid, og han havde laest derom i en tysk Bog og forklaret hende det. Senere var hun blevet gift i Em Sogn, men PrsestenLauridsNielsen Dalin i Vraa vilde ikke have hende i sine Sogne, fordi hun rejste omkring og hjalp Folk med Urter og viet Muld for alle Sygdomme, og saa var Familien flyttet til Tommerby i Tolstrup Sogn. Da hun blev anholdt 9. Aug., vilde Ejler Holm ladelade hende fore til Eskjser for at tage hende i Forvaringder,men da de 2 Msend, der korte med hende, kom til Maastrup i Hormested Sogn om Aftenen og vilde »bede« der, blev de saa tunge, at de faldt i Sovn, og da de atter vaagnede, var Kirsten borte, men de saa en sort Tingest som en Torv, der 10b fra Vognen og ind til Gaarden, og det var naturligvis Kirsten, der havde omskabt sig. Et Par Dage senere fik man dog fat paa hende igen i Hoet i en Lade i oster Hjermeslev, og d. 12. Aug. stod hun som nsevnt paa Tinget i JerslevHerred,hvor Ejler Holm selv var til Stede og begaerede,athun i Henhold til »Danske Lov«, 6. Bog, 1. Kap. (10—11) blev domt til at straffes paa Livet eller til at henssettes i Spindehuset paa Livstid. Sagen blev opsat til 19. Aug., da den paany foretoges i OvervasrelseafAmtmand Otto Skeel og Ejler Holm, og her blev Kristen domt fra Livet, men forinden Dommenkundeudfores, skulde den stadfaestes af Landstingetogeventuelt af Hojesteret. Ved Landstinget domtes hun kun til at romme Kongens Riger og Lande (Danske Lov 6, I. 12) og hendes Boeslod at vsere forbrudttilEjler Holm, og denne Dom forkyndtes 14. April 1687 paa Jerslev Herreds Ting, men da var Kirstenforlsengstforsvundet 1) Hun led vel af konslige Forstyrreleer.
Side 471
stenforlsengstforsvundetfra Egnen, idet hun i Oktober1686for tredje Gang var brudt ud af Faengslet,1) og hun forekommer ikke oftere i Tingbogen. Ogsaa hendes Mand var romt under Sagen. Endnu skal anfores en Sag, i hvilken Trolddom spiller en Rolle, idet man skal tilfoje, at Heksevassenetvar hendoende i Slutningen af det 17. Aarh., da mere moderne Anskuelser var ved at bryde igennem. Pinselordag d. 23. Maj 1686 kom en af de i Saltum garnisonerende Ryttere under Major Hans Chrf. ClaudisKompagni, Hans Jurgen Adam, til RytterenJokum Jurgen i 0. Bronderslev og bad om at maatte blive der om Natten. Pinsedags Eftermiddag gik han til Smeden i 0. Bronderslev for at faa sin Hest beslaaet og blev der et Par Timer; saa sendte Jokum Jurgen Bud, at han skulde komme og spise til Aften, og da det var besorget, gik de hen til Chr. Mikkelsen og fik X Kande 01 og blev der IK Stunds Tid. Jokum Jurgen sagde da til Chr. Mikkelsens Kone, at hun skulde lukke Doren og bad Hans Jurgen gaa i Seng, men senere, efter at Jokum Jurgen var kommeti Seng, kom Niels Sorensen Kraemer fra 0. Bronderslev og Hans Jurgen ind til ham med en Gryde 01, som de havde taget i Chr. Mikkelsens Kaelder, medens Folkene der sov, og saa gik de paa Sold. Om Morgenen tidlig kom Lars Larsen i 0. Bronderslev forbi Niels Krsemers Have, og han saa da, at Rytteren Hans Jurgen laa haardl: saaret i Haven,hvorpaa han gik hen til Jokum Jurgen og fortalte,at Niels Krsemer havde stukket Hans Jurgen ihjel. Jokum Jurgen og hans Kone fulgtes saa med ham hen til Haven og fik den saarede vasket og anbragtpaa noget Sengetoj og med en Dyne over sig, hvilket de hentede inde hos Niels Kraemers, og efter 1) Tgb. 28. Okt. 1686.
Side 472
at have tilkaldt Synsmsend, blev den saarede fort til Bartskaer Willum Smith i Aalborg, men 1. Juni dode han af sine Saar. Da Hans Jiirgen blev fundet, fortaltehan, at Niels Krsemer havde tilbudt at Isere ham Kunsten at »gore sig haard«, det vil sige usaarlig, og derfor forlangte han en Dukaton, men Rytteren vilde kun give 1 Rdlr. og kun, hvis det ikke var hans Salighedfor naer, for han vilde ikke afsvaerge sin Kristendom.Betalingen blev de dog enige om, og Niels Krsemerhjalp Rytteren op paa Taget af sit Hus, hvor han skulde forsvaerge sin Kristendom og den hellige Treenighedog raabe Kuk-kuk! Da Hans Jiirgen ikke vilde det, men sagde, at det skulde en Skaelm gore og sprang ned paa Jorden igen, fik de hinanden i Haaret. Hans Jiirgen kom dog atter fra Kraemeren og 10b ind i Haven,hvor han satte sig for at forrette sin Nodtorft, men medens han sad her, kom Niels Krsemer og stak ham baade i Hovedet og gennem Laenden med en Hotyv.Niels Krsemer havde forovrigt ogsaa tilbudt JokumJiirgen at Isere ham at »vise igen«, saa han synes at have vaeret forfaren i hemmelige Kundskaber. Da Hans Jurgen blev fundet, flygtede Niels Krsemer, men blev fanget igen og bragt til sin Husbond Johan Urne paa Nibstrup, der overgav ham til Amtsskriveren PeterKlein, eftersom der intet Faengsel var paa Nibstrup,og 17. Juni 1686 domtes han ved Jerslev Herredstingtil at miste Livet ved et Svserd.1) Den draebte Rytter blev begravet i Saltum, 33 Aar gl.2) Endelig skal anfores et Par Retssager af mindre almindelig Art: 29. Novbr. 1638 havde Christen Nielseni Serreslev forpligtet sig paa Liv og Hals til at lade sin Sogneprsest ufortraediget, hvis han ellers maatte stedes til Aflosning for sin ringe Forseelse 1) Jerslev H. Tgb. 2) Saltum Kgb.
Side 473
mod Prsesten, men 15. Juni 16431) havde Hr. Jens Jensen Sallingbo atter rejst Tiltale mod ham, fordi Christen havde truet ham paa Livet. Christen gentog da sin tidligere Forpligt, men Praesten kraevedeBorgen af überygtede Dannemaend, hvilken stilledesaf 3 Maend i Krogen i V. Bronderslev og i Aa og Skarnager i Serreslev, der forpligtedes til at betale 100 Daler til deres Herskab og 100 Daler til Praesten, hvis Chr. Nielsen brod Forpligtelsen. Allehelgensdag 1687 var Christen Jensen fra Kalumi Serreslev Sogn i Kirke, og da Praesten Hr. L a uridsNielsen Dalin fra Vraa begyndte at laese Evangeliet fra Prsedikestolen, rejste Chr. Jensen sig med sin Hue paa Hovedet og knyttet Naive i den ene Side og sagde til Praesten: »Hold Din Mund, Du uretfaerdigeDommer, deter Logn Du siger; hold Din Mund, eller Djaevelen skal fare i Dig!« Han loftede derefter sin knyttede Haand mod Praesten og sagde: »Jeg er kommen som en Dommer, jeg skal domme Dig paa Husbondens Vegne til Helvedes Pine.« Saa gik han hen og satte sig ved Alteret i en gammel Skriftestol, indtil Kirkevaergerne fik ham ud under megen Modstand, og derpaa gav han sig til at ringe med Kirkeklokken, kaldte Kirken et Maerehus og skaebede ad den og Praesten. Da Praesten skulde kore fra Kirken og hjem til Vraa, tog han to Maend med sig til Bevogtning; men Chr. Jensen red hen til Vognenog slog Praestens Heste, og senere vilde han stikke lid paa Praestegaarden, og han udskaeldte Praesten for en Maerkraenger, en Horejager, Svinehyrde og Svinehund.Der blev saa rejst Tiltale mod ham for hans Adfaerd, og paa Tinget 10. Novbr. 1687 havde ChristenJensen intet at svare til Beskyldningerne, »som var bevendt at skrive«; — han var vel sindssyg, siden 1) Jerslev H. Tgb.
Side 474
han ikke undskyldte sig med Drukkenskab. 17. Novbr. blev han domt til Faengsel eller ogsaa at stille PrsestenBorgen (o: Sikkerhed) mod fremtidige Forulempelser,og hans Ugudelighed blev henvist til Paakendelseved gejstlig Domstol. En Forpligt af egen Art og folgende Ordlyd »Kendes jeg Hans Willumsen boende udi 0. Bron»derslev og hermed for alle vitterliggor, at eftersom »jeg er kommen udi nogen Uenighed med Anders »Christensen, min naeste (o: naermeste) Grande og »Nabo ibidem, og det formedelst en Lagen, som min »Hustru Kirsten Andersdatter af utilborlig Maade og »Djaevelens Indskydelse haver bortstjaalen fra An»ders Christensens Hustru, da haver vi det saaledes »besluttet og til en endelig Ende imellem hverandre »er bleven forenet og forligt, saaledes som herefter »folger: Saa bepligter jeg Hans Willumsen mig, at »jeg skal skille mig ved forskrevne min Hustru og »hverken huse eller hsele hende over en Nat efter »denne Dag, men drive hende bort af mit Hus fra »mig, og dersom det befindes, at hun bliver laenger »hos mig, end ovenfor skrevet staar, da bepligter jeg »mig selv straks uden nogen Modsigelse at romme og »vige ikke alene fra mit Hus og Bolig, men ogsaa »Byen og Sognet, som en anden Tyv og Misdaeder, der »haver gjort utilborlige Middel. »At denne min Forpligt saa fast og übrodelig hol»des og efterkommes skal i alle Maader, da haver jeg, »forskrevne Hans Willumsen til Vitterlighed med min »egen Haand her under skrevet. »Actum Bronderslev, den 5. Juni 1650. — Hans »Willumsen, egen Haand.« Man maa sande: Liden Aarsag — stor Virkning! |