|
Historie/Jyske Samlinger, Bind 5. række, 1 (1932 - 1934) –Pris Materier og Præmier fra Lufthusholdningsselskabet paa Parnasso sub Præsidio Apollinis.Meddelt af Sigurd Elkjser. Af Herlov Dalhoff Herlov Dalhoff, der var Degn til Hvirring og Hornborg Sogne ved Horsens fra 1749 til 1792, har efterladt sig flere Manuskripter, hvoraf jeg i Aarhus Stifts Aarbog for 1928 og 1929 meddelte en Rsekke Optegnelser angaaende Nim Herred. Efterfolgende »Pris Materier* raekker imidlertid ud over den snaevre Egn, de giver et skarpt Billede af Forhold og Mennesker Landet over, af Degn og Prsest, Bonde og Proprietaer, Dommer og Prokurator, Toldbetjent og Officer. Dalhoff blotter übarmhjertig Tidens Brost, han er ironisk og bitter, et Livssyn, der aabenbart er fremgaaet af hans eget forfejlede Liv. »Den Student,* skriver han med tydeligt Henblik paa sig selv, »som enten af Dovenskab eller Giftelyst tager imod et Degnekald i Jylland, efter at ham var lovet baade al fornoden Hjaelp til sidste Eksamen saa og et Prsestekald, for ham udsaettes den Praemie: At leve en Kaeltring og at d0 en Prakker. Tillige gives ham Medaljen med Devise: Suae quisque fortunse faber.« »Pris Materier« er rimeligvis skrevet i 1787, altsaa
Side 152
fremkaldte. Dalhoff var da en Mand paa 62 Aar, en klog og moden lagttager og forbavsende godt med i Tidens Sporgsmaal, skont han sad i et ret afsides jydsk Degnekald. Han valgte at give sit Skrift Form af en Raekke Forslag til Praemier fra »Lufthusholdningsselskabet*og sigter dermed til det kongelige danske Landhusholdningsselskab, der var oprettet 1769 »for at opmuntre ved Priser og Prsemier Landmanden,Kunstneren og Haandvaerksmanden udi Hans Kongelige Majestaets samtlige Riger og Landet. Dalhoffhar ikke stor Respekt for dette haederkronede Selskab og afslorer Humbugen ved mange af dets Praemieuddelinger: Det langkjolede Lem af Landhusholdningsselskabet,som for 10 Rdlrs. aarlige Indskud er berettiget til at give de 10gnagtigste Attester, loves 1 Mk. af hver Praemie-Rdl. for at gore 20 til 200 Frugttraeer, for at gore 80 til 800 Favne levende Gaerder, for at gore nye Diger af dem, som for den storste Del er 40 Aar gamle og satte i Formandens Tid, for at saette 40 Laes Klover i Stedet for 4, for at gore det Frakketoj til een Vinters Arbejde, der dog til storste Delen for 8 Aar siden er opslidt. I hele sin Form og Bidskhed minder »Pris Materier*staerkt om P: A. Heibergs og Malte Bruuns politiske Skrifter, men kan ikke vaere paavirket deraf, da DalhoflF er nogle Aar tidligere paa Faerde. Han havde heller ingen Forbindelse med Skribentkredse i Kobenhavn, men var en fattig, ukendt Degn og skrev kun for sin Skrivebordsskuffe. Om han har haft Omgangat dele sine Tanker og Betragtninger med, er ogsaa tvivlsomt. Praester og Proprietaerer paa Egnen har det i alt Fald naeppe vaeret, da han havde en udpraegetEvne til at rage sig i Stridigheder med dem om alt mellem Himmel og Jord, Salmesang og Skifteretshandlinger,Provstebreves
Side 153
retshandlinger,ProvstebrevesBesorgelse og EkstraskatsAnsaettelse, Klokkeringning og Kirkegaardsgrsesningog meget mere. Bonderne stod han sig heller ikke allerbedst med, for »den Degn, som holder sig for god til at vaere Sognemaendenes Dusbroder, ham lover de et tomt Spisekammer«. Og Nabodegnene giver han ikke det bedste Skudsmaal, han kendte naeppe en, »som rejste til Annexkirken uden at have forsynet sig med en Paegl dansk Bnendevin, hvis halve Del han stille stak ved sig bag Prsestens Ryg, og hvis anden Del han udtommede under Prsediken«. Nej, Dalhoffs kaereste Omgang har vaeret Gaasepennen.Med den tilbragte han sine bedste Timer. Med den spiddede han hoj og lav til Papiret, der gjaldt ingen Persons Anseelse. Den kunde sige de drojeste Ting, vende op og ned paa det bestaaende, haevne enhverForurettelse, haane enhver Overlegenhed, hans ringe Stand var udsat for. Med Pennen kunde han rigtig gotte sig over al den Forlorenhed, den falske Glans, der klaebede ved Magten. Med den kunde han fremmane den vaerdige Bisp, der kom dragende paa Visitats med sit Folgeskab, Bispinden og hendes Pige, Famulus, Tjener, Kusk, Bikusk og 4 a 6 bispelige, deter kraesne Baester — for at lade sig bevaerte paa det praegtigste, mens Visitatsen var ganske unyttig, da den oplyste Ungdom ikke behovede Bispen, den uoplyste ikke forstod ham, og en forsommelig Praest, en uduelig Degn, en vanvittig Skoleho'lder forblev de samme, som de altid havde vaeret. Pennen kunde dog ogsaa male et smukt Billede af den gammeldags Bondepige, der gik til Offers i Kirken med et Silke Halsklaede, en Damaskes Troje og en Brokades Hue, som hun havde arvet efter sin salig Moder og Bedstemoder— den Pige, der kunde glaede sig over et Par
Side 154
Rosiner og et Stykke Sukker til sit Kridthus og et Da Dalhoff aabenbart har nedskrevet sine »Pris Materier«, efterhaanden som de faldt ham ind, uden nogen Orden, har jeg byttet en Del om paa Raekkefolgen, saa de Stykker, der berorer sarnme iEmne, folger efter hinanden. Det faar Helhedsindtrykket til at traede stserkere frem og gor i det hele taget Tidsbilledet mere overskueligt. I Noterne har jeg indskrsenket mig til at overssette Latinen og give enkelte Oplysninger om Personer, Teksten hentyder til. At Forfatteren i de fleste Tilfaelde har haft bestemte Personer og Forhold at holde sig til, er vel utvivlsomt. Men det vilde blive Gaettevaerk, for en stor Del umuligt, at udrede det. Hovedinteressen ved Skriftet er ogsaa netop, at de enkelte Stykker kan opfattes som almengyldige, ikke som specielle Foreteelser. Dalhoffs Stavemaade og Tegnssetning har jeg ikke bibeholdt, da det kun vilde besvaerliggore Laesningen, og da Skriftet ikke er et Sprogmindesmaerke, men et Tidsbillede 1. Den Forslags Mester, som kan inventere og faa udvirket de mest udsugende Projekter samt de uvirksomste og aldrig efterlevede Forordninger, ham lover Hofbogtrykkeren et Eksemplar gratis af hver slig Udgave. 2. Hvo som tror, at der er 3 Proprietaerer i et Rige, der viser sig som Faedre imod Bonderne, 3 Prokuratoreri et Land, som ikke tager Stikpenge, 3 Dommerei et Stift, som ikke finder paa ufornoden Opsaettelse,3 Praester i et Amt, som gider udarbejde og laere deres Prasdiken udenad, 3 Bonder i et Herred,
Side 155
som ikke er stolte i Velstand og misfornojede i Armod,3 Kobmsend og Haandvaerksfolk i en Kobstad, som handler efter Samvittigheden, 3 Degne i en Provins,der har det Levebrod, som Loven har tillagt dem — ham loves fri Rejsepenge, Kost og Taering at opsogedisse uden for denne vor Jordklode. 3. Den Bondekarl, som i et eneste Sogn vil opkobe 80 L.pd. fin Uld, 4 Laes Stude- og Kohuder, 2 Sk.pd. Voks, 40 Dsegger Lammeskind, 6 Daegger Hareskind aarlig og fore dette Gods til Ringkobing, Varde eller Hjerting for derfra at overskibes til Holland, ham lover alle de kongelige Betjente, lige fra Kirketerp af indtil den ringeste Toldbetjent, sikker og skades-10s hele Jylland igennem. 4. Den Bonde, som ind ad samme Kanal aarlig vil forsyne sig med 100 Matter god Tobak,, med 100 Tonder fransk Braendevin, dito Vine, med 200 Ris fint Papir, med 10 Sk.pd. Kaffebonner, med 50 Dusin fine hollandske Karter og med andre Kob- og Landmanden tjenlige Varer, altsammen ufortoldet, loves samme Praemie som i Nr. 3, og desuden hans Navn og Bopael at forties i paakommende Tilfaelde imod en ringe Dusor. 5. Den Tolder, Forvalter, Kontrollor, Strandrider, som elsker sin jaevnkristens Mont, den han ser daglig, mere end den ovrighed, som han maaske aldrig har set, han loves pro Meritis en Medalje indbraendt i hans Pande med Devise: leben und leben lassen.
6. Den Toldbetjent, som er mindre skarpsynet nil, 3. Konsumtionsforpagteren, Hofagent Ditlef Kirketerp til Dronninggaard ved Randers. 5. pro Meritis = for Fortjenester.
Side 156
ver6,ham loves en god Kobmandsgaard og vidtloftigNaeringsbrug 7. Den der kan give begribelig Underretning, hvorfor der haves saa faa Delinkventsager i Hojesteret, som angaar Toldere, Konsumtionsforvaltere, Kontrol-10rer, Posekigere etc., loves i Praemie Medaljen med Devise paa den ene Side: Vivimus ex rapto — og paa den anden Side 2 forgyldte krumme Haender. 8. Den Kobmand, som har laert den Kunst at stikke ojnene ud paa Tolder og Kontrollor, ham loves af een eneste Ladning fra Bordeaux 6 Pramme fulde ufortoldet Vin og fransk Braendevin. 9. Mon der ikke blev vundet mere ved at tage en taalelig Told af 7 Pramme end en umaadelig af hver syvende? Hvo der kan putte dette problematiske Sporgsmaal ind i det serlige Generaltoldkammer, ham loves et Anker fransk Braendevin for 5 Rdl. 3 Mk. og Ankeret i Kobet. 10. Den der grundig kan bevise: a at fri Indforsel af det, som ikke er Landets eget, imod en taalelig Toldafgift, var Kongen og Landet nyttigt, og at derimodden overhaandtagende Snighandel er begge skadelig,b at den fornaermende Braendevinsforordning er en Ulykke for Landmanden i Almindelighed og ikkun nyttig for nogle faa egennyttige i hver Egn, c at den trykkende og til Dels himmelskrigende Ekstraskatufejlbar maa lobe ud i alt for mange Grene, siden den er saa uklaekkelig til sin rette Bestemmelse, d at en aftvungen Ed for Rodemestere og Medhjaelpere,som strider imod Guds og Nsestens Kaerlighed, harslet ingen forbindende Kraft — ham loves et 7. Vivimus ex rapto = Vi lever af Rov.
Side 157
Begplaster paa Munden og til Agtelsestegn Medaljen 11. Hvo der kan sige, hvad Valuta Gejstligheden paa Landet har for dens store Konsumtionsskat, som blev paalagt deres Formaend for den Frihed at braende Braendevin til Fornodenhed, men nu er dem betaget, og Skatten ligefuldt staar ved Magt — ham loves at kobe sig en Stodderpose til for nodvend:ig Bra3ndevins Udskaenkning. 12. Den Bonde, som siden sidste Braendevinsforordning hver fjortende Dag kan saelge 20 Potter hjemmeavlet Braendevin, loves a alt det Egnens Rug og Byg, som til lettere Pris skulde saelges i Kobstaden, b al den 01baerme og Tilsaetning gratis, som de mindre dristige eller fattige haver at undvaere, 13. Den Justitsbetjent og karakteriseret Herredsfoged, som er overbevist om, at naesten hver Bonde i hans Distrikt braender Braendevin, og ikke alene tier, ikke alene afholder Borgerskabet fra al Undersogning, men endog laerer Bonden adskillige Kneb, ham loves anselige Dusorer af hver saadan By aarlig, saasom Rug, Gryn, Braende, Ost etc., og desuden skaffes ham fri Tommer- og andre Vogne paa forste Anfordring. 14. Den Moller, som kan beholde nodtorftigt Levebrod ved at give sine Mollegaester en Drik godt 01 og et Stykke Mad til Molleskaenk, naar Nabomolleren er dristig nok til at holde sin Braendevinskedel stedse varm for at lokke Gaester til sig — ham loves den Frihed at male for halv Told eller at lade sine Kvaerne alt for ofte staa stille.
15. Naar vore tandlose Koer skal holde Li vet, vore 10. Ne sutor ultra crepidas! = Skomager, bliv ved din Lsest!
Side 158
ved rent Korn alene, som i nogle Aar dog har vseret utilstraekkelig nok til Mennesker, saa sporges: Hvad kan vaere Aarsag saa vel til Kornets som til alle Slags Fodevarers usaedvanlige hoje Pris andet end Brsendevinsforordningen?Hvo som herom kan give udforlig Oplysning, loves et Maaltid Spol for sin egen Mund af Snigbraenderen. 16. Hvo der kan forklare, enten deter gavnligt eller skadeligt for Kongen, sundt eller usundt for Landet, til JEre eller til Vanaere for okonomi og Politik, at vi kober fransk Braeftdevin fra alle Sostaeder for lettere Kob end vort eget danske Brsendevin hos Snigbraenderen paa Landet — ham loves et martrende Forraad af Gigt, Podagra og Stensmerter, som natuTlige Folger af det franske Brsendevin, og desuden den store Kobbermedalje lig den, der er Brysttegnet paa den faldende Syge, med Devise: Risum teneatis amici! Deter: Grin os dog ikke ud som nogle Tosser! 17. Mon ikke megen odelaeggelse paa Landet og de odelagtes himmelskrigende onsker kunde vaere forebygget, om hver Kobbersmed fra Braendevinsforordningens Begyndelse i vor Tid og siden eengang hvert Aar, nemlig den Dag, han gik til Guds Bord, solenniter var og endnu blev taget i Ed, ej at forfaerdige eller reparere nogen Slags Braendevinsredskab til Bonden? Eller, mon deter kristeligt at tie stille til, deter at tillade, saadant Kobbersmedenes alt for fristende Salg og siden lade odelaegge den Bonde, som har kobt og bruger Braendevinsredskab? Hvo herom tor give Oplysning, loves Medaljen med Devise: Gloria ex vastatione 16. Risum teneatis amici! = Barer Eder for Latter, Venner! (Horats). 17. Gloria ex vastatione rustici = fra Bondens odelBeggelse.
Side 159
18. Da deter aabenbart, at Kornet ikke er blevet lettere, at Kobstadmanden ikke er bleven rigere, at Fylderi ikke er bleven mere indskrsenket, men at mange fattige Bonder er bleven rent forarmede ved Braendevinsforordningen og dens Folger, saa ses ingen anden Aarsag til dette Forbuds Vedvarenhed end denne, at braende Braendevin paa Landet skal herefter vaere lige saadant en Regale som enten at skyde i Vildtbanen eller at fiske i de kongelige Soer. Hvo som kan give anden Oplysning, loves Medaljen med Devise: Stat pro ratione voluntas. 19. Da deter lettere at odel3egge een Undersaat ved en anden og at fore den fortrykte Bonde Fjender paa Halsen i Fredstid end at ophaeve al Brgendevinsbraendenpaa Landet endog ved Brugen af den mest suveraeneMagt, saa har nogle villet opfinde at laegge en Skat paa Bondens Hartkorn, en Mk. Tonden aarlig for den Frihed at braende Braendevin til Husbehov. Men hvo indsaa ikke den Fornaermelse, at den Bonde, som aldrig har haft Braendevinsredskab, og som aldrig braender, (hvilket Tal nu udgor de 2 Parter af Bondestanden),lige saa vel skulde indskrives til denne Skat som de, der har gjort sig store Fordele af deres naestenaltid varme Braendevinskedel, hvilket er baade Uret og übilligt. Thi udgives dette Forslag, at hver Proprietaer skal til Kongen svare 1 Mk. aarlig af hver Tonde Hartkorn paa hans Gods og saa repartere denne Skat paa de Bonder, som braender. Skulde da nogen befindes at braende, som ej har ladet sig tegne til Skatten, da har Proprietaeren Fuldrnagt at handle forretningsmaessig med dem. Den samme Fuldmagt skulde storste Lodsejer have over alle der boende Selvejere, Praester, Degne og Skoleholdere, som har 18. Stat pro ratione voluntas = Viljen gaar f'rem for Fornuften.
Side 160
over 1 Tonde Hartkorn i Brug og braender. Alle andre, som opholder sig paa Landet og har enten slet intet eller mindre end 1 Tonde Hartkorn, burde give 4 Mk. aarlig for Braendefrihed, efter at de forst havde ladet sig antegne, og for alle disse Penge skulde storste Lodsejer i hvert Sogn under Praestens Revision vaere ansvarlig, lige som og have Ret til at straffe dem forordningsmsessig,som enten braendte uden at vaere indskrevne, eller og som solgte i store og smaa Partieruden erhvervet Privilegium. De komplette HerregaardesMaend og de storste Lodsejere, som denne Inspektion tilkom, skulde have Frihed at braende uden at give Afgift deraf og altsaa at nyde godt af det dem forhen meddelte og indtil denne Dag dyrt nok betaltePrivilegium. Hvo der kan faa denne Forordning udvirket, ham loves Medaljen med Devise: Praemium agri, justi ac boni Regis. 20. Hvo som kan give den sande Aarsag, hvorfor vore Fabrikker ikke kan holde Pris med de udenlandske, og hvorfor saa mange af dem gor Opbud, ham loves en tredobbelt Praemie, for det forste den Frihed at slaa en Kordon for alle vore Sostaeder til Holland, for det andet at betage alle vore Entreprenorer deres Rang og Karakter, for det tredie Ret til at indskraenke deres luksuriose Levemaade. 21. Hvo der naenner at beskaemme os med den Overbevisning,at vort ostindiske Kompagni blot for Kaffe, The og Porcellaen drager flere Penge ud af Danmark, end alle vore Stude og alt vort Kvaeg kan indhente, ham loves at samle Rolleker og iErenpris og Hyldeblomsterog deraf at gore sig en Slags blodrensende 19. Prsenrium agri, justi ac boni Regis = Den retfserdige og gode Konges Landbrugsprsemie.
Side 161
The, som mindre bekostelig drikkes af de Thekopper, 22. Hvilken Sangvinikus og Flegmatikus, som rent ud vil skrifte, hvad Fordel han har fundet ved Kaffe, og hvilken Melankolikus og Kolerikus, som rent ud vil skrifte, hvad Skade han har fundet ved Kaffe, ham loves Frihed at nedlaegge en saa bekostelig, saa unyttig, saa skadelig Drik. 23. Hvo der kan sige den sande Aarsag til den overaevnelige Understottelse, som det asiatiske Kompagni har vseret nodt til at tage imod paa hele Landets Bekostning, ham loves Konferentsraad og andre hoje Titler tilligemed al den praegtige Levemaade, som deraf 24. Hvo der vil paatage sig at indsylte med sodt eller med surt eller med bedsk nogle af Landets Produkter,saasom Faareknebler, Hunde- og Katteskarn, Rotte- og Muselorte etc. etc. og sende over til Kina og til andre fraliggende Lande, ham loves, at hines Indbyggere skal finde lige saa hoj Gout i disse, som vi i deres dyre Produkter, med mindre deres Smag skulde vaere mindre fordaervet end vores. Med denne Tuskhandel kunde ogsaa spares paa vort Solv, om det ikke allerede er borte, saa og kunde Nseringsvejene mserkelig udvides ved ny Bestillingsmaend, hvorpaa vi for Resten har ingen Mangel, nogle ringere, som skulde indsamle disse Produkter, nogle storre, hvis Forretning blev at separere og indsylte dem, og atter andre, som skulde holde Bog over Indtsegt og Udgift. Men paa det denne nye Handel ikke for hastig skulde krepere af et Stikflod formedelst sin egen odel3eggen.de Fedme, ligesom andre vore Kompagnier og Fabrikker, da maatte disse Bogholdere ingen Rang eller Karakternyde,
Side 162
ternyde,uden maaske denne: Hr. Stercorarius. Dog 25. Da de fleste Karakterer baade bliver alt mere upassende saa og ikke er saa danske, som vor danske Epoke udfordrer, til lige JEre for Saelgeren og Koberen, saa sporges, om det ikke var bedre at indfore folgende Titler: Hr. Hemmelige Talers Raad, Hr. Underskrivningsraad, Hr. Opvartningsraad, Hr. Lovtraekkerraad, Hr. Bukkeniksraad, Hr. Kinafarerraad, Hr. Forslags- og Hr. Bagslagsraad, Hr. Snyltegaestraad, Hr. Papasons- og Hr. Slaegtskabsraad, NB. disse to burde have een og den samme Rang, Hr. Praestekaldsraad, Hr. Jordegodsraad, Hr. Studekobsraad, Hr. Landsugerraad, Hr. Kornpugerraad, Hr. Gnierpindsraad, Hr. Tyrepiskraad, Hr. Fyldevomsraad, Hr. Betlerraad, Hr. Jabrodersraad etc. Hvo som herom tor give sit udforlige Betaenkende, loves gratis den Karakter: Hr. Danskhedsraad.
26. Hvo der kan overtale Rigets storre og mindre 27. I Anledning af de gamle danske Regenters, isaer Dronning Margrethes og Christian den Fjerdes, aarligeRejser til alle Provinsers Herredage, hvorved de selv opdagede meget, som ellers maatte blive skjult for dem, udsaettes Medaljen med Devise: Fide, sed cui, vide. Deter udlagt: Naar Katten er borte, raader 24. Stercoration = Godskning.
Side 163
Musene sig selv! for den Husfader, som kan bevise, at han selv ved hver Lejlighed ser til med sine Tyendeuden at nojes med nogle Hykleres og egennyttigesEfterretning, der mest gaar ud paa deres egen Fordel og paa Husfader ens saa vel som MedtjenernesSkade. 28. Hvo der kan retfaerdiggore de dansk.es herskende Lyst til Kaffe, The, Cappers, Bombas-Asia etc. etc. etc., ham loves et adeligt Vaaben, som praesenterer 3 Liljer og en Abekat. 29. Hvo der vil lsere den kobenhavnske Stodder og Daglonner og Vedhugger, at en Skofte og en Spegesild er sundere og lettere Frokost end braendte Kaffebonner, Malt med Vand i, Sukker og Ildebrand, Summa 6 Sk., ham loves af okonomikollegiet Medaljen med Devise: pro Luxus. 30. For den bedste Ode over Rigdom og Gerrighed, over Fattigdom og Hovmodighed, over Forslageriet og Uegennyttighed, over Justeriet og Retfaerdighed, over Kobmandskabet og Billighed, over Pibekiraver og Nojsomhed, over Bonder og Übedragelighed, over den jydske Degn og hans fornodne Udkomme — ham loves Medaljen med Devise: Non ens. 31. Den Skildrer, som saa livagtig kan skildre en Hof- og Statsmand, at man kan kende bam fra andre Mennesker, ham loves en udstoppet Kamseleon; thi med en levende Kamseleon, som ikke kan opholde sig under vort Klima, er han lige saa lidt tjent som med en Hof- og Statsmand selv.
32. Samme Praemie udsaettes for den Skipper, som 27. Fide, sed cui, vide! " Tro, men se til, hvo! (Se dig for, for du stoler paa nogen). 30. Non ens = en Uting, et intet.
Side 164
Skytte, som peger i oster og skyder i Vester, og for 33. I den underste Luftkreds, som omgiver vore Hylder, har nogle enfoldige Indsidderkvinder for en Maaneds Tid siden set et Luftsyn, hvilket de for dets Usaedvanligheds Skyld vel ikke har kunnet beskrive, men dog gjort sig adskillige Anmaerkninger og Profetier af samme. Een troede, at det skulde betegne vor frie Handel paa det sorte Hav og Produkter fra samme. En anden, at det skulde betyde en Kobenhavnerfarers Forlis, som var ladet med bar Zinnober. En anden, at der forestod os en sorgelig Tid i Aaret 1787. En anden, at vi ved dette Syn, med en almindelig Bedrovelse, uden mindste Misundelse, skulde erindre os den fornuftige og store preussiske Konges Dod. En anden, at smaa Folk ogsaa vil gore sig en JEre af at finde paa noget nyt i deres lille Fag. Og atter en anden vilde deraf udlede det storste og maaske eneste Sparsommeligheds Tegn fra Hovedstaden. Hvo der nu kan sige, hvilken af disse Kvinder, der har truffet den rette Udtydning, eller hvo der kan give en anden og rettere, ham loves en sort Almanak. 34. Den Bondekarl, som kan bevise, at han har snydt sin forarmede Madfader for 36 Rdlr. i eet Aar med at tage imod Svendesaed, baade Korn og Foder, som han har solgt i Stedet for den anbefalede Pengelon, som ordinser er 10 Rdlr., ham loves sin Madfaders Gaard i Faeste om 3 Aar. 35. Den Jorddrot og Herremand, som tvaertimod det kongelige Bud ser igennem Fingrene med en saa uegennyttig Tjenestekarl, loves oftere og hojere Indfaestning end andre og desuden Betlermsengdens Forogelse til 73 pro Cent.
36. Den Herremand, som ikke tager Vederlag i Have,
Side 165
i Vedkast eller i andre Maader af den fattige eller hans Familie, for hvilken han er anskreven, ham loves til Praemie et Par lange iEselsorer. Men hvor findes Liebhaver til denne Praemie? 37. Den edsvorne Rodemester og Medhjaelper, som vil soulagere en og anden fattig, ham loves den Maanedssygdom, som angriber baade Hukommelsen og Horelsen og Maelet hver Maaneds forste Dag, men forsvinder inden Aften og har ingen farlige Folger. 38. Den Jorddrot, som kober Herregaarde til overdreven hoje Priser uden straks at kunne betale det halve af Kobesummen, ham loves Monopol paa at udsuge Bonderne indtil Blodet ved Fsestebreve, Poster, Skifter, pinligt Hoveri etc. og altsaa paa at vaere Kongens og Landets haardeste Fjende. 39. Den Jorddrot, som kan bevise, at han efterhaanden har kobt 8 a 10 Herregaarde og ikkun beholdt hver af dem saa laenge, indtil han havde forringet Gaarden og udsuget Godset, ham loves Rang, Gang og Saede iblandt de adelige Trsekfugle og Assignation paa de arabiske Telte. 40. Den Herremand, som for at conservere Godset saetter paa Brostfaeld og Besaetning alt, hvad umyndige Born burde arve af Foraeldrenes Sved og Moje, ham loves Frihed for tredie Mands Indsigelse, og at ingen maa vaere Formynder uden alene Godsets egne Traelle, som skal tude i eet Horn med Herremanden. kl. Den Herremand, som er bleven vred paa en Karl for en ringe Forseelse, eller som ikke kan faa et overdreventGaardfaeste af ham, loves Frihed at levere den Karl, og ingen anden, til Kongens Tjeneste, der altsaa skal passere for et Tugthus eller Slaveri. Ligeledesloves 37. soulagere = lette, hjselpe. 39. Assignation = Anvisning.
Side 166
ledeslovesden Herremand Frihed til at lade den Karl staa i Krigstjeneste i 20, ja flere Aar, som ikke vil give ham hver Skilling af sin Ungdoms Fortjeneste til Indfaestning for en ode Gaard. 42. Den Foged, som kan forskaffe en tjenstdygtig Karl sit Fripas uden at have gjort Monstring, loves 20 Rdlr. i Dusor, og den Regiments Feltskaerer, som vil attestere denne Karls Udygtighed, loves 4 Dukater. 43. Den Proprietor, som med koldt Blod kan hore sine Bonders indstsendige Bonner om lidt Foderhjaelp i Foraaret og naegter samme paa Grund af, at det skal stroes op under hans Stude i Folden om Sommeren, ham loves at faa sit Kodhjerte omskiftet til en Flintesten og som et Udmaerkelsestegn Medaljen med Devise: Den nidske Nabal. 44. Bonder, som er underkastede en Forpagters Behandling, 45. Den fornuftige Bonde, som kan opdage en mere symmetrisk og kristelig Maade at tage og yde Korntiendepaaend den modsatte hidtil brugelige — da nogle Tiendetagere ikke er at fornoje, uden de maa udlede Bondens bedste Ager sig til Tiende, det Bondenmaase paa og tie til, dels fordi han harmed sin Husbond at gore, dels og paa det han for kan blive ekspederet. Andre Tiendetagere, isaer uvedkommende Herremaend og Forpagtere, som ikke maa faa den Tilladelse,menbliver tilholdt at tage deres Tiende, hvor den falder, opholder den stakkels Bonde saa uforsvarliglaenge,dels ved at kaerve med Mand for Mand 3 Dage i Rad i een eneste Vang, dels ved at gaa i Toflerogtaelle 43. Sigter aabenbart til Ejeren af Rask, Kaneelliraad Andreas B j 0 rn, hvem Dalhoff stod i et spsendt Forhold til.
Side 167
lerogtaelleen hel stor Bys Rugvang, dels ved at bie i 2 Dage i Stedet for i 2 Timer med at mode efter Advarsel,vedhvilket det ofte er sket, at en Bys Korn enten alt eller til Dels ved indfaldende og vedvarende Regn er bleven staaende paa Marken i 3 Uger, efter at Tienden er bortfort, og siden bedservet er kommet i Hus. Andre Tiendetagere, som ikke selv behover Tiendenogikke kan faa saa meget i Penge for den af Bonderne, som de vil, som tillige frygter for mislig Behandling af nogle Bonder, lejer Tienden bort til naergraensende Herremaend eller pantssetter den til Kreditorer, som efter Behag mishandler den sig uvedkommendeBondefor at komme skadeslos fra sit Dyrekob eller til sine Renter. Andre Tiendetagere, som indser, hvor nodig Bonden kan undvsere sit Foder for sin Avlings og Godnings Skyld, hvor oversevneligt han spenderer for at beholde samme, og hvor ugerne han vil spilde den kostbare Indagningstid paa at kore 2 a 3 Tiender bort, hvilke Rejser ofte medtager en hel Dag, de opskruer efterhaanden Tienden i det uendeligeogpaa nogle Steder tager 14 Mk. af Tonden for 1 Tiende. Endelig betjener mange traedske Bonder sig af en Tiendetagers enten Godtroenhed eller UerfarenhedellerMagelighed eller jEdelmodighed til at give ham qvid pro qvo, baade i Henseende til Qvantitas og Qvalitas. — Den Bonde nu, som kan opdage en kristeligereogfornuftigere Tiendemaade, ham loves for sig og sin hele Stand Frihed at betale for alt hans Korn til alle tre Tiendetagere sin Tiende i Skaeppekorn,nemligtil hver Tiendetager 3 Skp. Rug eller 4 Skp. Byg (alt efter Egnens Beskaffenhed) af hver Td. Hartkorn, hvilket Korn han med det anbefalede Udmaalskallevere til hver Tiendetager inden naeste Aars
Side 168
10. Februar. Og skal Tiendetageren have Frihed ved 46. Hvilken Bonde, som kan opdage en bedre Kvaegtiendemaade end den hidtil brugelige, som dels lober ind i det tiggeragtige og omstrejfende, dels er megen Underslaeb underkastet, ham loves for sig og sin hele Stand Frihed at betale til alle 3 Tiendetagere 6 Sk. af hver Tonde Hartkorn, hvilke Penge kan vaere Valuta nok nu, da Biavlen lakker til sin Undergang, saa vel som ogsaa Gaase- og Lammetillaegget siden Udskiftningen. Ham loves og at taksere Husmaendene paa 2 a 7 Skp. Hartkorn for 4 Sk. aarlig i Kvaegtiende til alle 3 Tiendetagere, saa vel som og aldeles at befri de jordlose Husmaend, der dyrt nok betaler 1 a 2 Faars Graespenge. 47. Hoveribonden, som levnes slet ingen Tid og Evne til at forbedre og raffinere paa sin Avling, ser ingen anden Nytte af de i Almanakken anbragte Landvaesens Regler, end at hans Hovarbejde er blevet og bliver ham utaalelig, isasr hos de Herremaend, som med Bondens og hans Baesters Slaeb vil blive ved at ssette disse Regler i Udovelse; thi tilkender han disse Forslags Mestere som en velfortjent Praemie den store varme Sukkertop, som Soen fandt i Porten og aad. 48. Den Jordbruger, som fattes baade Fode og Arbejdetil sine Folk om Vinteraftener, ham tillsegges det som en Praemie at besaette en Tonde Land hvert Aar med Kartofler, deraf at bespise sine Folk, som en Time efter Maaltidet var lige saa hungrige, som da de gik til Bords, som altsaa hundesultne spiser en dobbeltPortion 011ebr0d og Maelkegrod om Morgenen; deraf ogsaa at fabrikere Stivelse, Kager og Kaffe, hvis 45. qvid pro qvo = et for et andet, et x for u.
Side 169
Fortrinlighed bestaar alene i Fordom, i Umage og en 49. Hvo som med sin egen Praests og med 4 fattiges beedigede Attest kan bevise, at han af 40 Lees Klover 1 en hel Vinter for intet har fodt 2 fatfige Maends 2 Koer og 4 Faar, som ellers var dode af Suit, at han af 30 Tdr. Kartofler bar givet Sognets fattige 3 Tdr., at han af 200 Alen Laerred, en Vinters Spind, har givet 2 fader- og moderlose Born hver 11 Alen til 2 Skjorter og 2 Saerke, at han af 200 Alen Frakketoj, Hvergarn og Drejl har klaedt 3 nogne Born, at han har sat et forsvarligt Jorddige om en fattig übeslaegtet Enkes Toft, som for blev opaedt af hans egne Hoveder, at han af sin forogede Bi- og Lammeavling aarlig gor et frivilligt Offer af den sjette Part til husarme og traengende, at han aarlig uddeler den halve Del af sine indtagne Renter iblandt de fattige etc. etc. Hver af disse tilkendes, med storre Ret og JEre end hin Moller hos Mailing, den store Medalje med Devise: For store og gode Handlinger. Dog iagttages, at den attesterende Praest maa absolut ikke vsere et Lem af noget vist Jordselskab, thi i saa Fald troes hans Attest ikke. 50. De derimod, som sedsker Prsemier for saadanne Handlinger, der grunder sig alene paa egen private Nytte, henvises til det lettroende og übegribelige Landhusholdningsselskab og til dettes uefter irettelige Lemmer. 51. Det langkjolede Lem af Landhusholdningsselskabet,som for 10 Rdlrs. aarlige Indskud er berettigettil at give de 10gnagtigste Attester, loves 1 Mk. af hver Praemie Rdl. for at gore 20 til 200 Frugttraeer, for at gore 80 til 800 Favne levende Gaerder, for at gore nye Diger af dem, som for den storste Del er 40 Aar gamle og satte i Formandens Tid, for at saette 40
Side 170
Laes Klover i Stedet for 4, for at gore det Frakketoj
52. Et bestukket Commissorium leveres 6 Flasker 53. Da deter befunden, at Gaaseavlen over alt er nedlagt i de Egne, hvor Marken er udskiftet, saa udsaettes en Praemie for den, som kan opfinde et andet Skrivemiddel end Gaasefjeren og et bekvemmere Leje end paa Gaasefyld, hvilke begge Dele om faa Aar skal blive umulige at overkomme. Praemien bestaar i 3 Pd. hvide Hane- og Kapunf jer, som ikke nytter Soldatesqvens Hatte, men kunde bruges til Penne, og i 3 horstoppede Dyner, hvortil aarlig gives Anvisning paa naermeste Magasin af det der formindskede, forsomte og opraadnede Hor, som Bonden ellers skal tage imod i Stedet for sit friske og overvaegtige Hor. 54. Da deter baade ret og billigt, at en uduelig og uordentlig Bonde, som hvert Aar forringer Gaard og Gods, bor saettes fra sin Gaard, saa sporges, hvilket er rettest, enten at ssette ham fra Gaarden efter 3 a 4 Aars slette Husholdning, da hans Tilstand er endnu taalelig, eller at lade ham haenge ved Gaarden, indtil alt er ruineret og ode, det man enfoldig nok kalder Medlidenhed. Den slette Bonde, som herom kan give den bedste Oplysning, loves et saa anseligt Overskud for Besaetning og Brostfaeld, at han og Familie ikke skal have nodig straks at gribe til Betlerstaven. 55. Hvo der kan give den kristeligste Forklaring over, hvor yderlig den Fattigdom skal vaere, som fritagerfra Ekstraskattens Svarelse, ham loves disse Praemier: 1 liden Jerngryde til 24 Sk., 1 lidet Skrin uden Laas og Nogle til 10 Sk., 1 Vadmels Skort og
Side 171
Troje til 3 Mk., 1 Par nye Stromper til 14 Sk. Summa 56. Hvo der kan tilfredsstille en edsvoren Medhjaelpers Samvittighed, som forst lovmsessig har gjort sin Ed paa at fremme den fattiges bedste og siden forordningsmaessig har gjort Ed paa at lade optegne endog den fattigste til Ekstraskatten, ham loves Frihed at spille med Eder som med en Bold. 57. Men den Rodemester og Medhjailper, som bryder en aftvungen Ed, den hansom kristen ingen Grund finder for i Guds Ord, han troste sig ved at have adlydt Gud mere end Mennesker. Hvo herom kan give Oplysning loves den store Medalje med Devise: Male juratum, pejus servatum. 58. Hvo der kan traenge igennem med det Projekt, at Ekstraskat af Papegojer, af alle Slags Jagthunde, af Kanariefugle, af ufornodne Rideheste, af Karether, Chaiser, Diabler, Phaetons, Jagtvugne, Portechaiser og Skodehunde var mere kristelig og fornuftig end Ekstraskat af den husarme og Betleren, ham loves en skattefri Bologneserhund og en Flojlshynde at laegge den paa. 59. Hvo der kan faa indfort hver fattig i et Sogn til Ekstraskatten, ham loves denne Skat til Forpagtning over et helt Herred paa 3 Aar, om Fanden ikke forinden tager ham, eller han dor en volclsom Dod. 60. Den Pebersvend uden for Rangen, som kan bevise,at han har mere end sit fornodne Udkomme enten af Bestilling eller af Renter eller af Jordegods, ham tillades det at udvaelge, hvilke 10 fattige i Sognet, som 57. Male juratum, pejus servatum = daarligt svoret, vserre holdt. 58. Diable = Kaleche. Phaeton = let, aaben Vogn med en Skserm foroven.
Side 172
han vil betale Ekstraskat for, eller hvilke 4 moderlose Born uden Godset, som han vil klaede og fode, saa og skaenkes ham Medaljen med Devise: In Honorem Coelibatus. 61. Den Magistratsperson, hvis hele Liv har vaeret en Kaede af Uretfaerdighed, og som i sin hoje Alderdom bygger et Hospital for at forsone for sine mange begangne Synder, ham loves tempereret Hede i Helvede. 62. Den Dommer, som i det uendelige kan udsaette Processer for den mindre formaaende, som han forudser har Ret, alt under Paaskud af bedre Oplysning, ham loves det fuldeste Kokken her, men den storste Mangel hisset. 63. Den Prokurator, som gor eet med hin Dommer, loves 2 Rdlr. for hver Dag, som han moder paa Tinget og begaerer Opsaettelse eller ufornoden Interlocutorii Kendelser. 64. Det enfoldige Vidne, som med Dommerens Tilladelse skal nodes til at underkaste sig en Tingstuds og Rabulists forvildende Sporgsmaal, ham gives Frihed til at sige Ja og Nej paa eet og samme Sporgsmaal. 65. Den der kan opbie et Skiftes Slutning i 40 Aar, loves Regies og Valuta annammet i Skifteforvalterens eller hans Arvingers Stervbo i fjerde Led, efter at de sidste har gjort Opbud. 66. Den Overformynder, som tager sig Magt til at bestemme til Formynder for nine Bonderborn, hvem han vil, ham loves baade Kapital og Rente, Arvingerne derimod Bettelstaven.
67. Den Kapitalist, som tvinger en trsengende Laanertil 60. In Honorem Ooelibatus = Til Oolibatets ttre. 63. Interlocutorii = Kendelser i Bipunkter i en Proces. 65. Regres = Krav om Skadeslosholdelse.
Side 173
nertilat give sig Obligation paa 1000 Rdlr. og har dog 68. Den Landmaaler, som paatager sig at opmaale og udskifte en By paa 42 Tdr. Hartkorns jaevne Land i 4 Aar, og det iovrigt saa uretfaerdigt, at han ingen Betaling tor paastaa, ham loves at opmaale Havets Bund med en Sten om Halsen. 69. Hvo der paa behorige Steder vil anmelde, at vore Land-Physici og Provinsial-Chirurgi er bleven overmaade magelige, odsle og stolte ved den paa Publici Bekostning tiltryglede Pension, og at den fattige, for hvis Skyld de efter Ordre salareres, med Foragt og Haan bliver afviste, ham loves at arve som bedste Barn, undtagen Skifteforvalteren, efter en saa unyttig Pensionist. 70. Hvo der vil bekoste 14 Alen godt Egetrae til en Galge at haenge den i, som uden bevislig lid- eller Vandskade gor Opbud til sine troskyldige Kreditorers übodelige Skade, ham loves Tommer til 14 Binding Hus af hele Amtet. 71. Hvo der kan be vise, at et Hestetyveri paa 10 Daler er farligere end en forsaetlig Bankerot paa 10000 Rdlr., naar kun den kongelige Fordring kan betales, ham loves Magistratens Undsaetning mod Betaling i paakommende Tilfaelde.
72. Hvo der kan give Oplysning om, hvoraf saadan 73. Hvo der kan faa udvirket, at saadan en Tyv maa anholdes af enhver Kreditor, som ikke er sket Fyldest, naar han har samlet noget eller bruger nogen Nseringsvej, ham loves Medaljen: Tag, hvad dit er, og gak! 69. salareres = Ionnes.
Side 174
74. Den Magistratsperson eller andre, som under noget Paaskud antager sig saadan en Tyvs Sag til hans Bos Konservation, ham gives den Praemie: at staa i Tyvens Sted. 75. Hvo der kan indrette en kortere og lettere Maade at komme til sin Ret paa end gennem Herreds- og Landstinget og Hojesteret, hvorved ofte en Mands Levetid og hans hele Formue hensvinder, ham loves den Praemie at forklare og afgore sin Sag for 4 fremmede Maend i naeste Herred, for hvilke og skal mode Kontraparten med lige saa mange fremmede Maend. Dog skal de begge med Ed forbindes til at dolge deres Navn, Stand og Tilstand, saasom denne Kundskab oftest er en Aarsag baade til Uendelighed og til en god Sags Tab. 76. Men hvo der da kan sige, hvoraf vore Tingstude, vore Rabulister, vore Ulykkesfugle skal leve, ham loves at saelge til dem alle Skorstensfejeres, Natvaegteres, Skarnageres, Gadefejeres og Rakkeres ledige Pladser. 77. Hvo der kan give fysiske Grunde til nogle endog svage Naturers Sejghed, Helbred og Varighed, ham loves en med hans Complexion og Styrke afpasset daglig Bevaegelse, saa og en indskraenket Nydelyst ved Ceresis, Backi og Veneris Taffel. 78. Hvo der i hottentottisk Prosa kan oplyse, hvad Indflydelse de adelige og de kobenhavnske Borns alt for tojleslose og uvirksomme Opdragelse har paa Staten,paa Husholdningen, paa naar disse kommer i jEgteskab, ham loves en hottentottisk Ordbogog Oplags Frihed paa samme, siden Moralerne i det danske, franske og tyske Sprog laeses alene enten 77. Complexion = Natur, Legemsbeskaffenhed.
Side 175
for Tidsfordriv eller for at se andres Fejl og ikke sine 79. Da Luksus, samlet med Pengernangel, mere end usaedvanlig Misvsekst har gjort det, at alle Slags Fodevarer er stegne til saa hoje Priser, soni byder Bonden at saelge alt, hvad han kan undvaere, og derimod forbyder ham at holde flere end de alleruundvaerligste Folk, hvorved Lediggaengeres og Tiggeres og Tyves Tal nodvendig skal foroges, saa udssettes en saerskilt Praemie for den Praest (enten 200 Rdlr. aarlig Tillaeg til hans lille Kald, eller et langt bedre Kald ved forste Vakance, eller sin Praestegaard afbraendt), som kan og vil forbyde nogen af sit Sogns fattige at gaa ud paa Tiggeri, uden han eller hum er forsynet med Praestens Attest om, at de faar intet Almissekorn i Sognet, om at de slet intet kan bestille eller intet kan faa at fortjene, om at de ikke selv har paadraget sig Armoden. Den Tigger da, som ikke kan fremvise slig Attest under Haand og Segl, henvises uden Almisse. 80. Den Borgmester og Byfoged, som gor sig Umage for at standse alle NB. fattige Borgeres Processer i deres forste Udbrud, endog ved at tvinge den fornaermede fattige til at bede om og betale Fred, ham loves et langt storre Salarium nu end ved Siagens Uddrag saa og Medaljen med Devise: Friede ernehret. 81. Hvo der kan give Oplysning, om ikke Lotteri, og isaer det udtommende, dog autoriserede Tallotteri, er storre Hazardspil end noget andet forbudt Spil, ham loves en Qvaterne paa 4 Nuller imod behorig Afgift. 82. Siden Lotterier af Statsraisons endelig som et necessarium malum skal vaere til, uagtet de hverken finder Grund i Guds Ord eller i en fornuftig okonomi, saa saettes en Praemie ud for den, som kan faa udvirket,at
Side 176
ket,atden eneste hojeste Gevinst i Klasselotteriet skal vaere paa 1000 Rdlr., 10 andre hver paa 500 Rdlr., 50 andre hver paa 100 Rdlr., 100 andre hver paa 50 Rdlr., og Resten af Gevinsterne hver paa 20 Rdlr. Herved blev Indskuddet mere forholdsmsessig delt imellem flere og folgelig Nitternes Tal indskrsenket, herved blev og de lykkelige befriet dels fra de Fristelser, dels fra det Trygleri af Inspektoren, som tilforn overfaldt de lykkeligste. Den udsatte Prsemie for dette Projekt bestaar i 12 pro Cent af 00000. 83. Den Stiftsamtmand, som nogle Gange i Rad beroliger sig med en Provsts eller en Underretsdommers Forestilling og uden at lade det komme til den modsatte Partis Erklaering faelder en afgorende Dom, ham loves som et Varsomhedstegn Medaljen med dette Praeg: Audiatur altera Pars. 54. Den tyske, franske eller anden Prins, som i et Misvaeksts og knap Fodrings Aar udpiner Landet med paabuden Ekstrafourage til et Lyst-Campement, ham loves 1100 Daegger Huder af forhungrede Koer og Stude i Foraaret. 85. Den Rytter og Soldat, som i en liden Kobstad ikke kan opholde sig, Kone og Born med 5 Sk. om Dagen, da han hverken har laert Haandvaerk eller i dyre Aar kan faa noget at fortjene, ham loves Frihed at stjaele til Fornodenhed, naar ellers hans Ryg, efter den haarde Krigsret, kan taale nok af Stigrem og Spidsrod.
86. Hvo der kan bevise, at en Bondes ringeste 82. Necessarium malum = nodvendigt Onde. 83. Audiatur altera Pars = ogsaa den anden Part (Modparten) maa hjzfres.
Side 177
gensKarl,ham loves Forstand til at udvselge alt andet 87. Hvo der kan indse, om der er nogen sand Fornodenhed i saa mange Garnisons Karle, der absolut skal falde Kongen for bekostelige, eller om disse Karle ikke meget mere holdes for de adeliges og andre fornemmes Emploi, saa at Faarene holdes for Ulvenes, mer end Ulvene for Faarenes Skyld, ham loves som en unyttig Lieutenant 100 Rdlr. og som en ditto Kaptajn 200 Rdlr. i Pension. 88. Den der kan udregne, hvo der er den storste Tyv, enten Chefen eller den Gemene, ham tillades at saelge et Kompagni for flere og at kobe et andet for faerre Penge, saa og tillades det ham at fore Kongen paa Regning, hvad ham lyster, naar han kun har en Favorit i Statsraadet. 89. Den Regimentskvartermester, som forstaar at benytte sig af Officerernes Pengemangel, loves 50 pro Cent for at gore Forskud, hvilket bliver ham et Bagskud, om den forud optagende Officer pludselig dor eller faar sin Afsked. 90. Den Mand, som formedelst sin Kones odselhed nodes til at gore Fallit, tillaegges det som en Prsemie at saette hende paa Bornehuset, Dagen for han traekkes i Slutteriet.
91. Den Mand, som i de 4 forste Aar fojer og firer
92. Den der foragter og er haard ved sin langt aeldre
93. Den Pige, der forlover sig med en Student eller
Side 178
foretrukket ved forste Vakance og desuden som et 94. Den smukke Pige i Kobenhavn 15 Aar garnmel, den ditto i andre Kobstaeder 24 Aar gammel, den ditto paa Landet 30 Aar gammel, som drister sig til at love en erfaren Brudgom Virginitet, for hende udsaettes den store Guldmedalje med Devise: rara avis in terra. 95. Hvo der kan bevise, dels om nogen besovet Kvinde paa Landet siden det forste Aar efter den libertinske Forordning har siddet paa Vand og Brod, dels hvo der vil og bor lade hende saettte paa Vand og Brod, den loves uindskraenket Frihed til at besove eller lade sig besove efter Behag. 96. Den Karl, som vil befries fra at give enten det halve eller noget til sit Slegfredbarns Opdragelse i de forste 10 Aar, ham gives denne Praemie: enten at rejse ud af Amtet med Fripas til 100 Rdlr. eller og at tjene Godsets Ejer for halv Lon i 4 Aar, da denne Tjeneste er ham et Asylum. 97. Den Ungkarl, som aegter en Enke over 50 Aar blot for hendes Gaards og Velstands Skyld, ham loves daglig Harme, myndige Befalinger, idelige Fattigdoms Bebrejdelser samt jaevnlig Spy og Hoste. 98. Den gamle Enke, som lader sig overtale af en ung Karl til at aegte ham, loves adskillige Praemier. a Taalelig Omgang i de forste 2 Aar, b Tungsindighed i de naeste 4 Aar, c En Ambolts Ryg i de naeste 2 Aar, og endelig d den paa Vaeggen afslikkede Melgrod indtil Enden.
99. Den gamle Mand, som aegter en ung Pige, loves 93. cornu copise = Overflodighedshorn. 94. rara avis in terra = sjselden Fugl her paa Jorden.
Side 179
tegn1pro Cent af de Kys, som den unge Kone delerud.
100. Hvo der segter en Pige over sin Stand, loves 101. Hvo der «gter en Pige under sin Stand, loves den Prsemie at skamme sig ved hendes Opforsel i alle Selskaber og som et Agtelsestegn den Huslighed og Tarvelighed, som forgaeves soges iblandt de storre. 102. Den Husholder og betroede Kokkepige, som kan oplyse, hvilken Hustyv er den farligste, enten den som stikker til sig og fylder sig selv i Smug, eller den som stikker til gamle Ksellinger, Dragedukker og spiritus familiaris, hende loves et lettroende Herskab i samme Egn, hvor hendes fattige Familie bor. 103. Den Pige, som indtil sit 42. Aar beholder sin Modom og siden lader sig gore til Barnemoder, modtager Medaljen med Devise: Den kom ej for sildig, som blev haengt ved Lys.
104. Den Ungkarl, som beligger en saadan Pige, har 105. Hvo der kan give Underretning om, hvad Privilegiumde Kobstad Indvaanere, der dog bekender sig til den i Landet herskende Religion, har paa a anden Gang at holde Bryllup, ligesom den forste Gang uden nogen Prseste-Gopulation, der anses for noget aldeles uvaesentligt for iEgteskabet, b at afholde sig fra Guds Bord, saa laenge han lever, til hvilket, han paastaar, ingen maa tvinges. Naar derimod vi Landsbymaend ligger hos et ugift Fruentimmer efter forud aftalt iEgteskabslofte, forend Praesten for Betaling har givet sin Tilladelse dertil, da anses det som Lejemaal, og 102. spiritus familiaris = hemmelig tjenstagtij; Aand.
Side 180
naar denne Mand afholder sig fra Guds Bord over Aar og Dag, da skal han offentlig bede Menigheden om Forladelse — hvo der kan give Oplysning om Grundentil den forstes Frihed og til den sidstes Tvang, ham loves Medaljen med Devise: Libertas epicurea Havniensium. 106. Den Bondevaert, som har giftet 2 Dotre fra sig, kan give den bedste Oplysning om, hvilken Trolovelse der var ham den bekosteligste, enten den forste vedtaegtsmaessige, da mange uden sonderlig Savn bidrog til samme og nu leverede igen det, de for havde modtaget, eller den sidste forordningsmaessige, da han ene maatte baere Byrden med at bevaerte hans og Svigersonnens naermeste paarorende (hvoraf de fleste var udenbys) med Smorrebrod, 01 og Braendevin, siden han ikke kunde afspise en sulten Bonde med en Pris Tobak, som de store gor. Hvo herom giver den fornuftigste Oplysning, ham loves, at naar han skal holde Trolovelse med sin tredie Datter, da maa han udvaelge den Maade, som falder ham mindst bekostelig. 107. Den Bondepige, der vil opbraende eller begrave sit Silke Halsklaede, sin Damaskes Troje og sin Brokades Hue, som hun har arvet efter sin salig Moder og Bedstemoder, og som hun kunde stadse med sin hele Livstid, hende loves den overste Rang i Offer- og Gildes Selskaber, saa og 4 Rosiner og et lille Stykke Sukker i hendes Kridthus, endvidere et Papansigt til en Dukke og et lille Stykke Guldpapir til Maerke i hendes Salmebog. Hvo derimod, som er 0m over og beholder saadant sit eneste Arvegods (da Herremanden tog alt det andet), hun skal gaa sidst op til Offers.
108. Erfarenhed laerer, at saerdeles i Bondestanden 105. Libertas epicurea Havniensium = Kobenhavnernes epikurseiske
Side 181
bliver mange tossede Faar, mange skidne Soer, mange fordrukne Maerer og mange arrige Katte i Kvindelignelserpaasmurt en stakkels enfoldig og fattig Bejler blot for hendes Medgifts og Udstyrs Skyld, som dog saedvanlig ikkun belober sig til en Ko, en So, en Plag, 2 Faar, og dertil en Kiste og en opredt Seng. Disse vanhellige kunde til Dels forekommes, dersom en Bejler i Stedet for at faa Medgift skulde som i gamle Dage kobe sin Brud af vedkommende, da han dog vel ikke var saa gal at kobe det slettere for det bedre, da og vore Piger lagde sig efter en menneskeligereTaenkemaade end nu, da de ved, at deres Medgift er Magneten til Brudesengen. Den Bondekarl, som kan faa dette Brudekob ivaerksat, ham loves den fornuftigste og laekreste Pige for 10 danske Kroner, naar Kineserne bliver kede af dem. 109. Den Degn, som kan bevise, at hans Avlings Drift absolut skal koste ham 20 Rdlr. aarlig til Sognemaendene, loves uden anden Appel at leve og d0 en Stodder. 110. Den jydske Degn, som kan bevise, at han overevneligt nok har opdraget 2 Sonner til Kongens, Kirkens og Statens Tjeneste og i en Del Aar har holdt dem ved Academiet, ham loves Suit og Armod paa sin gammel Alder. 111. Den Degn, som holder sig for god til at vaere Praestens Dreng og Sognemaendenes Dusbroder, ham lover Praesten fri Gang til Annexkirken og Sognemaendene et tomt Spisekammer. 112. Den Degn, som af blind Lydighed for sin Praest lader sig foreskrive andre Salmer end dem, Salmebogen anordner, ham loves den Praemie at staa i Praestens Kokken, indtil han bliver indkaldt, dog at han laegger sin Hat i Kokkenet.
Side 182
113. Mon deter nogen Praest tilladt at sende sin Degn for sig til Annexkirken for at laese i Huspostillen, naar han for ondt Vejrs Skyld ikke selv gider rejse? Hvo herom kan give Oplysning, ham loves Mossins 3 Binds Postil at laese i, saa og Tilladelse til at springe de 2 Parter over i det, Bonden ikke kan begribe. IH. Hvo der kan faa fritaget de Degne fra at befordre bekostelige Provstebreve, som dels ingen Tjenestefolk holder, dels er saa fattige, at de ikke kan bekoste Brevdragere, ham loves Frihed til at udvaelge en af Praestens mange unyttige Dagdrivere til dette vigtige, men Degnen besvaerlige og bekostelige Arbejde. 115. Den Student, som enten af Dovenskab eller Giftelyst tager imod et Degnekald i Jylland, efter at ham er lovet baade al fornoden Hjaelp til sidste Eksamen saa og et Praestekald, for ham udssettes den Praemie at leve en Kseltring og at d0 en Prakker, tillige gives ham Medaljen med Devise: suae quisque fortunae 116. Den studerede Degn, som grundig kan oplyse, hvo der er den nyttigste Praest, enten den svinedumme eller den aeseldovne, ham loves et Praestekald i Maanen, naar han har tjent som Degn i 38 Aar. 117. Samme Praemie udsaettes for den Degn, som oplyser, hvo der er den nyttigste Prsest, enten den som anvender naesten sin hele Tid i sit Kammer paa sine Indsigters Forogelse i Filologi og Sprogkyndigheder, eller den som anvender den meste Tid til sin Menigheds Opbyggelse. 115. siise quisque fortunse faber = enhver er sin egen Lykkes Smed. — I dette Stykke, som i de fleste andre om Degne, hentyder Dalhoff til sine egne Forhold. 117. Andet Steds bemserker Dalhoff om Prsesten Morten Woldum i Hvirring, at denne for sine efne Studeringers Skyld tilsidesatte mange Pligter, hansom syges Praest, som selviseende Madfader, som omgsengelig Ven og Nabo var Gud, sig selv og det menneskelige Selskab skyldig.
Side 183
118. Samme Praemie udsaettes for den Degn, som kan og tor bevise, hvad Indflydelse Praesternes Avling og Tiende har paa deres egen Bestemrnelse, paa Kongens Kasse og paa Bondens Lettelse. 119. Samme Praemie loves den Degn, som kan give gyldig Aarsag, hvorfor een urolig og forsommelig Praest har skullet aflose den anden i een og den samme Menighed. 120. Mon den Ynksomhed er kristelig., at en liderlig, fordrukken og hojstforargerlig, ja ganske uduelig Praest faar Biskoppens stille Tilladelse til at tage sig en Kapellan? Hvilken Degn herorn kan give Oplysning, ham forundes Fritagelse fra. den Straf, som Loven for Enormiteter fastsaetter. 121. Hvo der kan give den sande og eneste Aarsag til den jydske Degnetiendes Afskaffelse, endskont den er befalet i Loven og aldrig ophaevet ved nogen Forordning, samt Aarsag til de jydske Bonders Frihed at yde Degnen saa lidet og ringe Korn, som de selv lyster, ham loves den forste ledige Skopudsertjeneste for en Kirkepatron til videre Forfremmelse, dog mod dette Forord, at han for Degnekaldets. Tiltraedelse skal afstaa alle gamle Rettigheder, endog fra den Jord, som fra fordum af har ligget pro Officio. 122. Hvo der kan finde Rede i, enten Kirkesangen bliver ordentligere, eller Skolevaesenet forbedres, eller Bondens Udgifter lettes ved Degnestandens Nedlseggelse, ham loves den forste ledige Skoleplads, naar han ikkun kan skrive sit Navn og laese i en dansk Bog.
123. Hvo der kan fastsaette og med uomstodelige 117. Andet Steds bemserker Dalhoff om Prsesten Morten Woldum i Hvirring, at denne for sine efne Studeringers Skyld tilsidesatte mange Pligter, hansom syges Praest, som selviseende Madfader, som omgsengelig Ven og Nabo var Gud, sig selv og det menneskelige Selskab skyldig. 121. pro Offieio = til Embedet.
Side 184
nesKlagemaaler frugteslose hos den ham befalede ovrighed, ham loves en saadan verdslig ovrighed, som dels selv intet Jordegods ejer, dels ej staar i noje Connection med andre Jorddrotter, og en saadan gejstligovrighed, som har kaldet mange af sine Kuske og Tjenere til Degne. 124. Hvo der kan faa de jydske Degnes Pension til latinske Skoler afskaffet, paa Grund af at ganske faa faar saa meget Degnekorn, som kan fode dem og Familie, ham loves een Gang for alle den storste Bondes hele Degnekorn, som er 1 Skaeppe, deter ungefaer en tyvende Del imod Praestens Tiende. Desuden loves ham en oprejst af hver Degn inden 4 Aar af den bedste Stolpe i hans Udhus, om den ikke inden den Tid er opraadnet. 125. Den jordlose Degn, som kan bevise, at en rig Kirkeejers Hestestald er langt smukkere indeni end nogle af hans mange Kirker, ham loves Kirkegaardens Graesning, om den forud er ham betagen og tillagt en formuende Bonde, som selv har mere Jord og Graesning, end han kan bestyre. 126. Den Degn, som kan oplyse en Bonde om, hvad han skal gore, naar Praesten enten af Gerrighed eller Magelighed nsegter ham en Ligprsediken for 2 Rdlr., ham loves den ulovlige Frihed for 2 a 3 Mk. at synge en Salme over Graven, paa det den utraengende Praests Caprice ikke skal komme den fattige Degn til Praejudice.
127. Mon den Kirkegangs Kone paa Landet, hvis 125. Andet Steds skriver Dalhoff, at Hvirring Kirke har de fornodne Mobler og Altertoj af det Slags, som ikke skal indtage eller henrive Sanserne; thi de fleste Herremsends Hestestalde har meget forud af Proprete". 126. Caprice = Indfald. Prejudice = Skade, Afbrsek.
Side 185
hende til Kirken, ikke burde ofre noget mere end saedvanligt? Den Degn, som herpaa kan svare fornuftigtog billigt, loves Frihed fra at synge for 7 a 8 dode Borns Daab om Aaret.
128. Den Degn, hvis hele Force bestaar i at synge 129. Den Skoleholder, som har Tid og Lyst til mange andre Ting end til Skolevaesenet, ham loves Medhold baade af en magelig Proprietaer og af en egennyttig Prsest og som et Agtelsestegn Medaljen med Devise: Sognets groveste Tyv. 130. Kan den Annex-Skoleholder, som faar Betaling af Sognemaendene for at ringe Fredsklokken Morgen og Aften, og som tillige med sine Forniaend i 60 Aar har ringet Kirketjenestens Klokke for samme Betaling, nu lade vaere med at ringe Kirketjeneste Klokken, medmindre Degnen, som bor i Hovedsognet, betaler ham derfor? Eller er det ikke Hei redsprovstens Sag enten at befale Skoleholderen at ringe denne Klokke som tilforn eller at befale Sognemaendene at udvaelge en anden, som for saedvanlig Betaling vil ringe baade Freds- og Kirketjeneste Klokken? Hvo herom kan give Oplysning, loves al det Smaaredsel, som Annexet giver af sig til Degnen af Brod, Kage, Gaas og Flaesk efter Lovens Pag. 321.
131. Hvo der kan sige den eneste Aarsag til den 129. Dalhoff sigter her til Skoleholderen i Hornborg, Jens Michelsen Bang, Ejeren af Rask, Kancelliraad Andreas B j 0 rn, og Praesten i Hvirring, Morten Woldum. I en Komedie i holbergsk Stil har Dalhoff skildret sine Stridigheder med disse tre Msend i Anledning af en Trolovelses Ophsevelse. 130. Igen Hentydning til Strid mellem Dalhoif og Skoleholderen Jens Michelsen Bang.
Side 186
i mindre Tilfaelde ofte aborterer af Nidkserhed, ham loves en Haandskriver, en Tiendetager, en Skrsedder, en Murmester, en Tommermand, en Klejnsmed etc. etc., som alle arbejder for den bare Fode. Og som et Agtelsestegn loves ham et Par Briller, igennem hvilke han alene ser sin egen Nytte. 132. Den forarmede Skipper eller anden ditto Kobstadmand, som kan synge alle Salmerne i den hele Salmebog med een og den samme Tone, ham loves Expectance paa Degnekaldet til Linderup og Hammer, hvilket Embede han straks tiltrseder, saa snart Degneboligen er falden ned og har slaaet en unisonistisk Degn ihjel. 133. Den studerede Degn i et godt og stort jydsk Degnekald, som mest lovende og rorende kan besynge en Klokker i Kobenhavn og en Degn i Jylland og vise baade, hvorvidt de begge stemmer overens, og hvorvidt de adskilles, saa vel i Henseende til Forretninger som Indkomster, ham loves Gravertjenesten til Frue Kirke, et Embede af den Importance, at han kan holde en Karl under sig, og denne igen en Dreng. 134. Enhver Vaegter, Gadebud, Strandkadet og Vedhugger i Kobenhavn, som i 20 Aar har fort et okonomisk og asdrueligt Levned, loves den iEre at gore en jydsk Degn til sin Arving. 135. Ligeledes loves den halve Part af de jydske Degne, som og i 20 Aar har levet aedruelige og ganske anstaendige, den iEre at lade sig begrave uden Sang og Klang som et andet Fae, eller og paa Sognets Bekostning,
136. Hvo der kan give den sande Aarsag til mange 132. umsonistisk = enstonig, som synger eenstemmig.
Side 187
behov paa sin JEres og Samvittigheds Bekostning at 137. Den Degn, som kan bevise, at ban i sin Velmagt aldrig rejste til Annexkirken uden at have forsynet sig med en Paegl dansk Braendevin, hvis halve Del han saa stille stak ved sig i Vognen bag Prsestens Ryg, og hvis anden Del han udtomte under Praediken, ham loves en paatvungen Afstaaelse, en Tiggerpose og Medaljen med Devise: sat prata biberunt. 138. I Anledning af Degne-Enke-Kassens Oprettelse i Aarhus Stift, under hvis saa vel sorn alle andre slige Kassers Oprettelse kan ligge et stort Bedrageri, idet den, som indkasserer eller bruger dette Degnenes aarligeIndskud, giver maaske ej naer saa stor Pension og Udbytte til Enkerne, som en serlig Hand giver til Rente af en laant Kapital, f. Eks. 4 pro Cent, eller og, at den, som har taget imod Kapitalen, gor Fallit, eller og, at de Gaarde, hvori Kapitalen staar, brsender af, eller og paa mange andre Maader, som den nedrige Egennyttighed kan optsenke og skjule, saa sporges a hvortil den Fond, hvoraf Pensionen svares, er fornoden,saalaenge der er Degne til, som aarligt indskyder?bom ikke Penge-Negotianten tager Floden og giver Enkerne Vallen? c om ikke Enkerne var langt bedre tjent med et aarligt Udbytte af det hele Indskud,naar forud 10 Rdlr. var fratagne til en biskoppeligFamulus for at holde Balancebog over Indtaegt og Udgift? d om ikke 4 Provster skulcle udsoges for at holde Kontrabog med en Famulus, at hele Indskuddetkom til Udbytte, saa naer som de ovenmeldte 10 Rdlr., hvilken Lon kunde vsere stor nok for en Mand, som desuden kan have 600 Rdlr. at leve af. Hvo der kan skaffe dette Projekt Fremgang, ham loves et sundereog 137. sat prata biberunt = Engene har drukket nok (jeg har nok).
Side 188
dereogmere velsignet Brod end det, som samles af Enkernes Smuler, og som et Agtelsestegn skaenkes ham den rare Medalje med Devise: Enkernes kristeligeForstander. 139. Den Praest, som grundig kan bevise, at han qva Praest er Degnens ovrighed, at han skal vaere ansvarlig for den hele Kirketjeneste, folgelig bor vaere dens eneste Bestyrer, at hans Bud og Forbud, endog baade imod Ritual og Gradual, har en forbindende Kraft paa Degnen, at altsaa Degnen mere er Prsestens end Menighedens Tjener — ham loves en ny Messeskjorte for den opraadnede, lappede, hullede og forrustede Skjorte, som har vaeret ved Kirken i 40 Aar, og desuden loves ham som et Insigne Medaljen med Devise: Non comminister, sed Papa. 140. Den Saededegn, som af sin Prsest begserer enten skriftlig alle hans Ordrer, som viger fra det kongelige Bud, eller Medhjaelpernes Vidne til disse Ordrer, eller rent naegter samme paa Grund af Hjemmels Brost i paakommende Tilfaelde — ham loves dels fri Befordring til Annexet paa hans egne Fodder, dels Praestens Medvirkning hos Sognefolket til Albue-Hjerter. Endelig tilkendes ham som et Opmuntringstegn Medaljen med Devise: Non servus, sed inferior comminister. 141. Den Praest, som udskriver sine Praedikener af en Huspostil og laeser dem Ord for Ord af Papiret, ham loves h% Dags Ledighed og Divertissements hver Uge.
142. Den Praest, som ligegyldig nok taaler sin Ungdomsstorste 139. Non comminister, sed Papa = Ikke Medtjener, men Pave (Fader). 140. Non servus, sed inferior comminister = Ikke Tjener, men underordnet Medtjener.
Side 189
Krone til 4 Mk. 4 Sk. Dog skal disse vankundige forbindesig til at blive i hans Sogn 2 Aar efter Konfirmationen,paa det andre Praester skal tro, at de i den Tid har glemt, hvad de vidste. 143. Den Praest, som efter sidste Extraskats Forordning, da al Oplysning skal tages af Medhjselperne, nu gor sig Umage for at opspore hver Krobling, hver fattig, hver Indsidder, ham loves Rang med hine aegyptiske Plagefogder og ved Lejlighed en varm Stue. 144. Den Praest, som fortier velhavende forlovede Folks Slaegtskab, den kongelige Kasse til Fornsermelse, ham loves 2 Dukater i Bryllups Offer af Brudeparret i Stedet for 2 Rdlr. Sedler, og naar samme Praest i samme Aar er nidkser nok i det smaa og paastaar Pas paa 12 Skillings Papir af en fattig Pige, som kun et eneste Aar har tjent i naeste By ved hendes Fodesogn, da loves ham 2 Sk. til hver Hojtids Offer i Stedet for de saidvanlige 8 Sk., indtil hun faar afkortet ham Papirs og Skudsmaals Pengene. 145. Den som kan faa udvirket, at ingen maa soge Praestekald paa Proprietor Gods uden paa 24 Skillings Papir, ligesom i Cancelliet, og at den skal have tabt sit Jus Vocandi, som ikke for vedkommende Stiftamtmand kan bevise, at han har modtaget saadanne 10 Ansogninger om et Kald (da Cancelliet vel kan fremvise 100), ham loves for dette Projekt 3 Kobberskillinger og hans Navn at forties. 146. Den Landsbyprsest i Fyn, som dyrt nok har betalt sin forste Vocation enten ved fingeret Obligation eller paa anden Maade, ham loves Expectance paa et bedre Kald, naar samme lovlig ledig vorder.
147. Den Prsest, som ingen andre Meriter har end 145. Jus Vocandi = Kaldsret.
Side 190
alt det nyt, han baade ved og ikke ved, ham bebreves IbB. Den der kan bevise, at mange af de ny Salmer er Bondestanden lige saa unyttige som hine latinske Messer, og det baade i Henseende til Toner og Ord, og at Bogernes alt for hoje Pris er en utaalelig Skat for Landet, ham loves fri Vaerelse i Blaataarn eller paa Munkholm. 149. Den forhen standsmaessig klaedte Student, som af Borgerfolk faar 60 Rdlrs. aarlig Lon, Kost og Kammer for Information og paa faa Skilling naer oder samme, ham loves et Par afkastede Skindbukser og en lappet Vest, naar han tigger samme. 150. Den Landsbyprsest, som godvillig vil tilstaa, at han aldrig har besogt nogen syg og sengeliggende, undtagen naar han er kaldet til at meddele Sakramentet, men at han derimod har vaeret nidkaer nok til at finde og anfore den fattigste i Ekstraskatten, ham loves i Praemie en stor Kamel og en lille Myg, den forste at sluge i sig, og den sidste at skumme oven af. 151. For at faa Udgiften foroget anforer en bydende Pen Hojtidsofferet til den visse Lon, der bestemmer et Kalds Storrelse og Byrde; men for at faa Indkomsterne forringede anforer samme Pen nogle Aar efter Hojtidsofferet til frivillige Gaver, som ikke kan bestemmes. Hvo der kan udvikle dette Paradoks uden at fornaerme den bydende Pen, ham loves Monopolium paa at skrive op ad Vaeggene og ned ad Stolperne.
152. Hvo der kan bevise, at blot Medlidenhed over
Side 191
vocation,hamloves en alt for laenge nsegtet vaerdigere 153. Den der kan vise os en By i Jylland, hvor Praesten efter Opmaaling og Udskiftning har 200 Tonder Plojeland pro Officio, men Degnen i sarnme By ikke en Fodsbred Jord, uagtet en af de sidste Forordninger tilkender ham Jord pro Officio, ham loves saa megen Jord paa Kirkegaarden, som hans Ligkiste kan rummes i, og ad interim den Medalje med Praeg: Mange Degne er som Himlens Fugle, der ikke sanker i Lader. 15b. Det Selskab, som maerker, at en Praest bliver beruset, hvilket kendes derpaa, at han bander og taler forargerligt, tillades det at traekke harn af den lange Kjole, paa det han ikke skal vanhellige sin Ordens Dragt, og vil han ikke give Slip paa Kjolen, da traekkes han uden for Doren, og hvo der i saa Maade laegger forste Haand paa ham, tilkendes den Praemie at drikke 2 Flasker rod Vin paa den skyldiges Regning. 155. Den Praest, hvis storste og eneste Tidsfordriv i Selskaber bestaar i Kortspil, da de gamle Praester amuserede sig med laerde Samtaler, paa hvilke de forud belavede sig, ham tillaegges den store Blymedalje med Devise: Otiosus Homo, hvilken i et smalt Hampereb haenges ham for paa Brystet. 156. Hvo der kan oplyse den enfoldige Bonde om Aarsagen til vor Kirketjenestes store Forskellighed, som han dog tror burde vaere symmetrisk og ensformigi alle Landsbykirker, men finder til sin Forargelse,at i nogle Kirker har de kun »Troen« 3 Gange om Aaret, i nogle horer de alene »Nu beder vi« for 152. Hentyder til Horeren ved Horsens Skole, Mathias Toldorph, der 1780 i en Alder af 57 Aar blev kaldet til Sogneprsest i Rye. Den vserdigere er naturligvis Dalhoff selv. 155. otiosus homo = or.keslos, uvirksom Maud.
Side 192
Praediken, i nogle synges saadanne Salmer, som Bondenikke kan finde, fordi de ikke horer til Dagen, i nogle har Katekisationen for mange Aar siden tabt sig indtil det blotte Navn, i nogle begynder Sidstetjenestemidt under Vinters Hjerte Kl. 3 over Middag til stor Fare for dem, som skal finde hjem om Aftenen,i nogle hores aldrig en Praediken, men hitter Recitationeraf et Stykke Papir, som hvert andet Aar repeteres, i nogle skal absolut 12 a 16 tages til Skrifte paa een Gang, lad vaere den halve Part skal staa bag ved de knaelende etc. etc. Hvo der nu kan oplyse den enfoldige Bonde om antagelig Aarsag til denne Forskellighed,ham loves Frihed for 15 Rdlr. at soge en ordentligere Praest og en mere symmetrisk Gudstjeneste. 157. Hvilken Praest paa Landet, som kan fremvise et libertinisk Privilegium paa at praedike alene paa Langfredag med Udelukkelse af alle de andre aarlige Fastepraedikener, paa Grund af at alt for faa soger den Kirke, som ligger afsides fra By, ham gives Jagtrettighed og Kvaksalvertjenesten i hele Egnen og desuden Medaljen med Devise: Fritaenkeren. 158. Den Landsbypraest, som vil og kan opdage Bonden den Troens Hemmelighed, hvorfor han absolut ikke maa gaa til Guds Bord uden 2 Gange om Aaret, og hvorfor disse 2 Gange just skal vaere ved Paaske og Mikkelsdag, ham loves 10 Rdlrs. Tillaeg til Vin og Brod, og desuden som et Myndighedstegn Medaljen med Devise: sic volo, sic jubeo. 159. Hvo der kan faa udvirket, at intet Skriftemaal maa holdes paa nogen hellig Dags Morgen, med mindreConfitentes er i Kirken, forend Praesten kommer, paa det at 2 Menigheder og Kirkens Tjenere ikke skal 158. sic volo, sic jubeo = saaledes vil jeg og byder.
Side 193
opholdes for 2 a 4 senfaerdiges Skyld, ham loves Medaljenmed 160. Den Praest, som tor sende sin adelige Kirkepatron en forreven Messeskjorte, et Tjald, som i fordums Dage har vaeret en Messehagel, et Par forslidte Blaargarns Servietter, som skal udgore en Alterdug. Den Praest og, som paa behorig Maade tor angive sin Kirkepatron for Kirkens Forringelse eller Faldefserdighed. Den Prsest og, som tor anfore flere Exstraskats Fattige paa Kirkepatronens Regning end dem, han godvillig vil antage — ham loves Benaegtelse af al den uundvaerlige Tjeneste, som Kirkepatronens Bonder tilforn gjorde ham, og som et Agtelsestegn Medaljen med Devise: Her er intet blivende Sted. 161. Hvo der kan give den fineste Satire over de ny Salmer, som er uforstaaelige for de fleste, ham skaenkes Pastor Ussings oplysende Anmserkninger over samme, hvor til Overflod ogsaa forklares mange forud bekendte Udtryk i de gamle Salmer, paa det hans Satire over en stor Del nye des bedre maa skjules. 162. Den danske Praest, som i 2 Timer med 2 Potter Aquavit kan drikke en russisk Praest under Bordet, ham loves det fugtige Selskabs storste Medalje med Praeg: Non librorum, sed Lagenarum helus. 163. Den Praest, som saetter et mindre Tal af fattige paa Herremandens Regning, end han efter sin Rang bor betale for, loves en anselig Udvisning af Skoven hvert Aar og desuden 1 Dyreryg og 3 Harer aarlig.
164. Skulde der findes noget Herred, hvor den anbefaledeaarlige 159. tarde venere bubulci = langsomt kom Oksedriverne. 162. Non librorum, sed lagenarum helus = Ikke en Bogernes, men en Vinflaskernes Svirebroder.
Side 194
Praesterne at indskraenke deres Maaltider hver til 8 Retter varm Mad og til en Flaske rod Vin for hver, som per compagnie moder, saa og at befries fra det velfortjente Monitum for Ungdommens Forsommelse, siden Visitator dog kun er primus inter pares; endeligmaa Kirkesyn og de gejstliges Boliger blive in Statusqvo. 165. Da Skaden af Bispevisitatser, isaer hvor de indtraeffer hvert 3die, hvert 7de eller 12te Aar, er meget betydelig for en fattig eller karrig Praest, som ikke sjaeldent skal hente en Kokkekone langvejs fra og paa det praegtigste bevaerte Bispen med sit Folgeskab, som undertiden bestaar af Bispinden med hendes Pige, af Famulus, Tjener, Kusk, Bikusk og 4 a 6 bispelige, det er kraesne, Baester, og desuden give Famulus 1 Dukat, Kusk og Tjener hver en dansk Krone, fordi de har hjulpet til at gore rent Bord. — Da Nytten derimod af samme Visitatser er ganske ukendelig, dels saasom den oplyste Ungdom behover ham ikke, og den uoplyste forstaar ham ikke, dels saasom en forsommelig Praest, en uduelig Degn og en vanvittig Skoleholder bliver de samme, de var, dels og saasom Kirkeregnskab, Praeste- og Degneboliger aldrig kommer under Efterforskning, undtagen maaske om den Stue faldt sammen og styrtede ind, hvor Bispen sad — saa udsaettes for den Bisp, som i alt opfylder sin Pligt, hvad Visitatser angaar, en Praemie af den store pavelige Guldmedalje med Devise: Episcopo vigilantissimo.
166. Hvo der under sin Haand tor udgive disse Pris- 164. Monitum = Formaning, Advarsel. Primus inter pares = den forste blandt Ligemsend. 165. Episcopo vigilantissimo = Til den mest aarvaagne Biskop.
Side 195
sin venstre Haand, i hvilken ham gives Jernmedaljen med Devise: Veritas odium parit; men derfor bliver den saa hojt fornodne Sandhed frenimed for de hoje, til de laves übodelige Skade, da hine vil hellere indsluge Sukker end forgyldte Piller. 166. Veritas odium parit = Sandhed avler Had (s> Sandhed er ilde hort«, Terents). BIOGRAFISKE NOTERHerlov Dalhoff er fodt i Horsens »/7 1725. Hans Foraeldre var Peder Dalhoff, Praest ved Hospitalskirken, og Christine Sophie Schaefer. Faderen dode siden som Praest i Slangerup paa Sjaelland 1732, og Herlov DalhofF kom da i Huset hos sin Morfader, Stutmester Schaefer i Frederiksborg, der satte ham i Frederiksberg Latinskole, hvorfra han blev Student 1745. Han forlod imidlertid Universitetet 1747, seks Uger for han skulde op til Attestats, paa Grand af Stridigheder med Regensprovsten J. O. Bang. 1749 giftede han sig med Anne Margrethe Brangstrup, Datter af Degnen Johan Gotfred Brangstrup i Hvirring ved Horsens, og 8/7 samme Aar blev han kaldet til dennes Efterfolger i Embedet. De havde tre Born, hvoraf Sonnen Peder Dalhoff siden blev Praest i onslev og Eskilstrup paa Falster. Dalhoffs forste Hustru dode 25/2 1787, og han blev derefter gift 16/i 1789 i Raarup med Kirstine Rasmusdatter Moller fra Ashoved Molle ved Palsgaard, hun fodte ham en Datter og giftede sig efter nans Dod med Eftermanden i Degneembedet, Christian Grundahl. Herlov Dalhoff dode i Hvirring 1792. Hans efterladte Manuskripter gik i Arv til Sonnen Peder Dalhoff i onslev, hvis Sonneson, Pastor N. C. Dalhoff ved Diakonissestiftelsen i Kobenhavn, velvilligst har udlaant dem til Meddeleren af »Pris-Materier«. |