Tiden o. 1750 betyder i dansk Historic en Opgangstid for dansk Naeringsliv. En jsevn Prisstigning gor sig gaeldende ikke mindst paa Landbrugets Omraade, og alene dette maatte foranledige, at Lnteressen for at forbedre Bondestandens Kaar ogedes. Fra gammel Tid havde man vseret vant til at betragte Landbruget som vor vigtigste Nseringsvej, og man hyldede stadig denne Anskuelse i ledende Kredse, om end ogsaa Omsaetningen med Udlandet og Ophjselpningen af industrielle Foretagender efter merkantilistiske Principper var Genstand for Regeringens Anstrengelser.¹)

Karakteristisk for en stor Del af Tidens Anskuelserom Fremme af Landbrugets Tarv er, at Reformer af Bondens retslige Stilling kun spillede en ringe Rolle. Stavnsbaandet var saaledes siden Christian Vl's Tid stadig blevet skserpet. Hensynet til Godsejerne og deres Forpligtelser til at stille Soldater til Landmilitsenog vel ogsaa en stserk Mistillid til, at en friere Stillingfor Bonden paa dette Omraade vilde vsere gavnlig,gjorde, at man endnu gik uden om dette Sporgsmaal.Derimod var lnteressen stserk for at indfore

---

1) Edv. Holm: Danmark-Norges Historie 3. B. 2A. 3. Kap.

rent praktiske Forbedringer i Agerbruget. En Mand, hvis Virksomhed her er meget typisk, er selveste A. G. Moltke. Allerede ved Frederik V's Tronbestigelse havde han overfor Kongen paapeget Vigtigheden af at tage Vare paa Bondestandens Interesser, og paa sine egne sjaellandske Godser arbejdede han ivrigt paa at forbedre selve Driftsmaaden, bl. a. ved at lade Kobbeldrift aflose det gamle Trevangsbrug. Endvidere haevdede han, at det fremfor alt gjaldt om at faa storre Kredse til at interessere sig for dette, og i den Anledning udstedtes i 1755 en Opfordring til at skrive Afhandlinger om Landbrugsspprgsmaal; disse skulde sendes til Moltke, der som bekendt lod de bedste af dem trykke i »okonomisk Magasin* (1757-62). Heri fremkom de mest forskelligartede Artikler, lige fra meget detaillerede Oplysninger om, hvorledes man skulde dyrke de enkelte Planter og Kornsorter til staerke Angreb paa hele det herskende Trevangsbrug, ja endog Stavnsbaandet; dette sidste gik som naevnt ud over Moltkes Anskuelser paa dette Punkt. Sserlig Regimentsskriveren over Dronningborg Rytterdistrikt, Niels Schelde vakte en Del Opsigt ved sine uforbeholdneUdtalelser om Bondernes usle Stilling, som beror paa, at de andre Stsender soger at holde dem nede.¹)

Deter paa Baggrund af hele denne Udvikling, at Indkaldelsen af de tyske Kolonister maa ses, dog saaledesat denne maa betragtes som et ganske enestaaendeEksempel paa herhjemme derved at forbedre Landbruget. Hverken for eller senere har man hort om et saa storstilet Forsog paa ved fremmed Hjaelp at tage nyt Land ind til Dyrkning, dels fordi man dervedhaabede at tilfore Landet store Vaerdier og samtidignyttiggore

---

1) ok. Mag. V. B. Pag. 23-54.

tidignyttiggorede fremmede Landes Driftsmetoder for vort eget Land, saaledes at de kunde tjene til Forbilledeog Fornyelse i de danske Bonders Arbejde. Anledningen hertil laa dog de ledende naer, idet man indenfor Industrien netop i disse Aar havde faaet indkaldtfremmed

Et af Merkantilismens fornemste Midler til at forbedre Industrien var Indkaldelse af fremmede Fabrikanter. J. H. E. Bernstorff, der var den drivende Kraft indenfor Kommercekollegiet, interesserede sig staerkt for Indkaldelse af fremmed Arbejdskraft, saerlig af Huguenotter, saadan som det allerede var sket i flere Lande. I 1757 indkaldtes da en Franskmand, Pierre Frontin¹) for at fremme Klaedefabrikationen i Kobenhavn, saa at den kunde blive mere konkurrencedygtig med Udlandet. Frontin blev understottet med baade rigelige Pengemidler og Privilegier, men alligevel mislykkedes dette Foretagende fuldkomment. Franskmanden viste sig snart at vsere »en topmaalt Slyngek. Hans Privatliv var ganske skandalost, og han var ude af Stand til at lede den anlagte Fabrik paa tilborlig Maade. Efter at have gjort sig umulig i enhver Henseende forlod Frontin Landet i 1764, og trods gentagne Anmodninger var han ikke til at formaa til at vende tilbage. Ejendommeligt nok havde baade Bernstorff og hans hojre Haand, Wasserschlebe sogt at daekke ham paa enhver Maade, skont hams sande Personlighed snart lagde sig for Dagen, og hans fuldkomne Udygtighed var aabenbar. Foretagendet var en »Dodssejler«. I 1767 likvideredes det, hvorved det viste sig, at Staten maatte tage et Tab paa omtrent 100,000 Rdl.

---

1) Om denne se Aage Friis: Bernstorfferne og Dainmark II (1919) Pag. 252 ff.

Inden den Tid havde man maattet oplose et Foretagende af lignende Art. I 1756 sluttedes der Aftale med en Bomulds- og Uldvarefabrikant, Anton Hubner fra Wiesbaden¹) om at komme til Odense for at paabegynde Fabriksdrift her. I Modssetning til det Frontin'ske Foretagende skulde Hubner have alle sine Fabriksarbejdere og sine Maskiner med herop. En af den danske Regerings Agenter, J. F. Moritz, Frankfurt a. M., ordnede Transporten til Landet, og fra Bernstorffs og Wasserschlebes Side ventede man sig store Resultater heraf. Men man skuffedes sorgeligt. Om end Hubner maaske ikke var saa moralsk slet som Frontin, viste det sig dog snart, at hansom Driftsleder var — om muligt — ligesaa uduelig som denne; Arbejderne blev snart utilfredse og knurrede hojlydt; Fabrikken overfortes til sidst til Taasinge, uden at det hjalp noget, og da Hubner dode 1757, oploste alt sig i den mest fuldkomne Forvirring. Disse to Foretagender kostede Staten ialt 1 Million Rdl., uden at den havde vundet naevnevaerdige Fordele.

II.

Allerede laenge havde Tanken om at opdyrke de store Hedearealer i Midtjylland, sserlig Alheden, der for Storstedelen laa i Hald og Silkeborg Amter, vseret fremme. Gentagne Gange havde man opfordret eventuelleLysthavende til at slaa sig ned her.²) Allerede under Frederik IV var der d. 26. Maj 1723 udstedt en Forordning herom, hvori det var besluttet »til vore ksere og tro Undersaatters Tarv og Opkomst samt og

---

1) Friis 11, Pag. 259—60.

2) Om disse forste Forsog henvises iovrigt til Jeppe Aakjsers fortrssffelige Af handling i: Samlinger til jysk Historie og Topografi. 3. R., 4. 8., Pag. 353 ff.

til vores Provins Jyllands desto mere Peublering« at love forskellige Friheder til dem, der vilde nedssette sig, bl. a. 20 Aars Skattefrihed, Arvefaeste og Fritagelsefor Udskrivning og Kongeaegt.

Dette og senere Forsog gav dog ikke noget storre Resultat, men under Frederik V toges Ideen atter op. Rentekamret synes at have droftet Sagen med Stiftamtmanden og Amtsforvalteren i Viborg, som dog begge fraraadede under Henvisning til Jordens daarlige Beskaffenhed. I sin Forestilling til Kongen 1/s 1751 foreslaar Kollegiet derfor at nedsaette en Kommission til at undersoge »Jordens Beskaffenhed paa hvert Sted eller Distrikt«, Muligheden for Bebyggelse, og paa hvad Maade dette kunde ske.

Allerede den 3. Maj udstedtes da en Befaling til Grev Christian Frederik Levetzau, Restrup, Regimentsskriver Niels Schelde, Dronningborg, og Borgmester Christian Solberg, Aalborg, om som Kommissarier at undersoge ovennaevnte Forhold. De to forste havde gode Adkomster til dette Hverv. Levetzau var Medlem af Kommercekollegiet, hvor han saerlig havde »Oeconomisager« i Norrejylland som sit Omraade¹), og han virkede da som en naturlig Leder af Kommissionen. Schelde var kendt fra sine kraftige Artikler i »okonomisk Magasin«²), som dog aabenbart havde vundet Regeringens Bifald, siden man tildelte ham dette og andre

I Rentekamrets Befaling hed det, at »ikke alene vedkommende vore Amtinaend og andre Betjente skal gaa Eder der udi ... til Haande, men endog at de til Heden graensende Proprietarier og Lodsejere skal vaere pligtige deres Graenser at anvise«.

---

1) Friis 11, Pag. 231.

2) Se Pag. 308 (Lin. 12 f. n.).

I Sommeren 1751 rejste Kommissionen da rundt i Alheden, forhandlede med Embedsmaend og Lodsejere for at konstatere, hvor meget af Heden, der tilkom disse sidste, og hvor meget, der var Kongens, og om det i det hele taget kunde betale sig at opdyrke Heden.

23. August 1751 indsendte Kommissionen sin Betaenkning paa Grundlag heraf.¹) Heri faar man et godt Billede af de Vanskeligheder, en eventuel Kolonisation vilde frembyde. Oprindeligt, mener man, har den kongelige Vildtbane strakt sig over hele Heden, men i Tidens Lob har de omkringboende Lodsejere uden videre tiltaget sig Ret til Kvaegdrift og Lyngslet, og ved Matrikelkommissionen har de faaet det lovfaestet. Paa nuvaerende Tidspunkt var det meget vanskeligt at faa dette Forhold ophaevet, da det kraevede en Matrikelrevision. Men Kommissionen naerede stor Tvivl om, hvorvidt dette kunde betale sig paa Grund af Jordens Bonitet, da Lodsejerne havde brugt at af grave det overste Jordlag og anvende det som Brsendsel, og derfor er »mange Steder saa naer flaaet og flaekket, at den blotte Sandbund er alene tilbage og andre Steder saa tynd Jord eller Torveskjold tilovers, at den ikke med Plov kunde vendes uden at opploje den rode grusede Sand.« Nogen Graesning var der ganske vist, men kun til Faar og Geder og ganske utilstraekkelig til »Baester«.

Endelig fremhaever Kommissionen, der tydeligt havde maerket de omkringboende Lodsejeres Uvilje mod en Indskraenkning i deres tidligere frie Brug af Hedejorden, den Vrede, som Nybyggere vilde vaekke hos de oprindelige Beboere. De erklaerede, at »alle

---

1) Alt vigtigt Kildemateriale til Belysning af Alhedens Kolonisation f hides i en sserlig Af deling i Rentekamrets Arkiv (Rigsarkivet). En Fortegnelse herover findes i Vejledende Arkivregistratur 11, Pag. 142^—43.

vilde hade disse Nybyggere, gore dem al mulig Fortraedog ikke laeske dennem med en Drik Vand, alt for at faa dennem udryddet«. Endvidere vilde det vaere vanskeligt at faa dygtige Bonder ud paa Hederne. De, der havde noget til bedste, vilde ikke herud, og de, der intet havde, »skulde gives alting, saasom Bygning, Besaetning og Kreaturer samt Avlingsredskaber, ja endog underholdes med Hustruer og Folk nogle Aar, indtil de kan fodes af Jorden og endelig nyde mange Aars Frihed for Skat, Tiende og andre Byrder«. Men Kommissaererne tvivlede paa, at der selv i saa Fald kunde ventes nogen »Bestandighed og Nytte heraf*.¹)

1751-Kommissionens Undersogelser havde altsaa givet et negativt Resultat. Vanskelighederne var for store til at ivserkssette en Kolonisation. Men dermed var Tanken herom ikke dod; den levede op nu og da i de folgende Aar, og efterhaanden antog den fastere Form. Allerede i 1754 sender den forste af Nutidens Hedeopdyrkere, Kaptajn Kahlen, Kongenshus,²) flere Skrivelser til Moltke, som denne igen lader gaa videre til Rentekamret, hvori han dels anbefaler en Opmaalingskommissiontil at fastslaa Graenserne mellem Kongens og Lodsejernes Andel, dels odtrykker sin Mistillid til, at danske Bonder kan paatage sig Opdyrkningen.»Was man durch unbemittelte Einlander auf

---

1) Noervserende Kommissions Papirer findes i en Pakke: Kommission af 1751 til at undersoge Hederne i Norrejylland .... dens Relation. Naar det i Biografisk Leksikon 10. 8., Pag. 240, hsevdes, at deter Levetzau, der har givet Stodet til de tyske Kolonisters Indkaldelse, er det urigtigt. Udover ovennsevnte Relation findes intet, der viser, at L. har haft nogen Forbindelse med denne Sag. Endvidere dode han allerede 1756, og kan alene af den Grund intet have haft at gore med Indkaldelsen, der forst besluttedes 3 Aar senere.

2) Om denne ejendommelige Person og hans Arbejde, se Aakjsers fornsfivnte Afhandling.

diese das Authoris Manier ich nicht tun lastet, wird durch unbemittelte Auslander prastieret werden. Derwegenden auch notwendig ist, das solche Leute also fort zuerst auf ein mahl mit alien Nothwendigkeiten behorig versehen musten*.¹)

I den folgende Tid veksles der en Del Skrivelser mellem Moltke, Rentekamret og Kahlen, hvor ikke mindst Moltke viste sig meget interesseret for Opdyrkningen.Aabenbart maa Kahlens Forsog have fangethans Opmserksomhed. I hvert Tilfaelde sender han i Foraaret 1756 Godsforvalteren paa sine jyske Godser,Dronninglund og Dronninggaard samt Hals Ladegaard,Rosen til Kongenshus for at tilse Kahlens Kolonisationog ganske sikkert ogsaa for at undersoge Mulighedernefor en Udvidelse heraf.²) Ved sine Undersogelserheraf fandt han, at der var flere Steder, der var egnede for en saadan Kultivering, men han anbefalerat gaa forsigtigt til Vaerks, da det vilde tage lang Tid at kultivere Jorden og bygge Husene. Derimodgaar han direkte imod Indkaldelse af fremmede; »mcd fremmede bliver naeppe noget at udrette. De ved ej Landets Brug og Nytte. De er derfor ved en og andenLejlighed snarere forforte end dem, der er Kendereaf Landet og Egnen«. Desuden skulde fremmede Beboere anbringes i Byer, og det var ikke tjenligt for Agerdyrkningen. Endelig maatte man paase, at der ikke byggedes alt for store Anlaeg, og at Pengeforskudeneanvendtes paa en saadan Maade, »at Deres kongeligeMajestset i Tiden deraf kunde hoste Frugt«.

---

1) Dette og de folgende Forslag til Hedens Opdyrkning findes i en Pakke i Rentekamrets Arkiv vedrorende Forslag til Hedens Opdyrkning.

2) P. M. Rorsig: Fra Alhedens forste Kolonisation. Jyske Samlinger, 4. R., 5. B.

Forinden maatte dog en Adskillelse meilem Kongens
og Lodsejernes Andel finde Sted.

I det hele taget var Interessen for Hedesagen temmeligstor, og den spillede en ikke uvsesentlig Rolle i den Droftelse, som fandt Sted i de af Datidens Tidsskrifter,der optog Forslag til Landbrugets Forbedring.En af de bedste af disse Artikler er forfattet af Kancellipraesidenten i Fredericia Hans de Hofman, Skjerrildgaard.¹) Kim faa kendte de jyske Heder bedre end han, som havde gennemrejst dem paa Kryds og tvaers. Paa Grundlag heraf erklaarer ban, at Heden godt kan opdyrkes, men han erkender Vanskelighederneherved, bl. a. ved at faa adskilt Kongens og Lodsejernes Andel. lovrigt har han ikke noget imod, at Godsejerne nod Fordelene ved en eventuel Opdyrkning.De skulde saa opbygge Gaardene og til Gengseld faa en Sum Penge udbetalt for hver Gaard og erholde Ejendomsretten over den. Hofman stiller sig dog selv meget skeptisk overfor denne Fremgangsmaade. Ikke uden besk Ironi skriver han, at »Erfarenhed daglig viser, at hvad man ikke straks kan nyde Indkomst af, vil man ej have med at gore, og at de fleste anvender heller en Kapital paa unyttige Domestiquer at holde store Gaestebud og praegtige Mobler end paa slige hojst nyttige Ting«. Hofman ser derfor ikke anden Udvej end at indkalde fremmede, da det gaelder om at formereIndbyggerantallet. Det mest bemaerkelsesvserdige ved hans Forslag er imidlertid den Maade, hvorpaa han vil rejse den nodvendige Kapital, idet han forsoger at lofte dette i sig selv lokale Anliggende op til at blive en Folkesag. Han foreslog nemlig, at alle i Byerne ligefra Kongen og Kollegieembedsmaendene skulde give

---

1) okonomisk Journal for 1758. En Rejsedagbog af ham er aftrykt hos Aakjser.

et Bidrag til et Hedefond i Forhold til deres okonomiskeEvne. Paa Landet skulde alle Herremsend, Praester,Herredsfogder og lignende bidrage, ja han onsker endog, at i de fire jyske Stifter ethvert Individ over 12 Aar skulde give 2 Skilling hver, en Beskatning, som forovrigt ligner den Ekstraskat, der gennemfortes for hele Landet i 1762 paa H. C. Schimmelmanns Foranledning.De 20,000 Rdl., som Hofman herved mente vilde komme ind, var maaske for lille et Belob til at bestride Udgifterne ved et Nyanlseg, men for selve KolonisagensSkyld er det beklageligt, at Hovedlinierne i Hofmans Forslag ikke blev fulgt. Deter i hvert Tilfaeldeet Forsog paa at danne en fast og solid Basis, ligesom han ogsaa onskede at holde Foretagendet indenforfaste og overskuelige Grsenser for dermed at begraense den okonomiske Risiko. Regeringen onskede imidlertid ikke at gaa ind herpaa. Den havde anderledesstore Planer for.¹)

Rentekamret bombarderedes i Slutningen af Halvtredserneaf Ansogninger, enten fra forskellige Personer,som havde Forslag at gore med Hensyn til Opdyrkningen,mange af dem for ovrigt ganske vaerdiloseog vidnende om stor Ukendskab, eller af Folk, der her haabede at opnaa en eller anden Fordel i en Sag, som man var klar over laa de ledende meget paa Hjerte. De fik i Reglen allesammen rent Afslag. Man onskede selv at tage Sagen i sin Haand. Trods de Forskelle,der havde vaeret paa de mange Forslag, der var indgaaet, havde de dog vaeret enige om en Ting: HedensOpmaaling, inden Bebyggelse kunde foretages.

---

1) Aaret for — 1757 — havde dog et Selskab paa 120 Personer samlet 1000 Rdl., hvormed de havde lonnet fire Personer til efter forudgaaende Undersogelser at udarbejde Opdyrkningsplaner. Disse var dog urealisable. (Wilse: Rejseiagttagelser 5, Pag. 121 (1798)).

Den 8. August 1757, et Par Maaneder for en Landkommissionnedsattes til at overveje Midler til Forbedringaf Landbrugets Stilling i Almindelighed, udstedtesen Forordning, der tog Sigte paa denne Opmaaling.Herved sattes Stiftamtmand Casper Herman v. Heinen og Raadmand Christen Lauritsen i Spidsen for en Kommission til at opmaale Hederne i Hald, Dronningborg, Silkeborg og Manager Aniter samt ogsaaLundenaes og Bovling Amter »hvorvidt de derpaa grsensende Jordegodsejeres Brug straekker sig til og udi samme Hede*.¹) — Med Kaptajn Kahlen som »Conducteur«skulde man opmaale

1) den matrikulerede Jord, der graensede til Heden.

2) Heden i sig selv.

3) Hvad Lodsejerne tilkom af Ret til Graesning og
Torveskaer iflg. Landmaalingen.

4) Hvorledes det, der blev tilovers, »efter Kommissionens
Skonnende inddeles til nye Bondergaardes

I Kommissionen indtraadte endvidere de paagaeldendeAmtmsend til at varetage Opmaalingen i deres egne Amter, nemlig Ditlev Trappaud, Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter samt Peter Albertin for Lundenaes og Bovling, som forovrigt hver fik sin Konduktor.Denne Opmaaling blev overordentlig langvarig.De store Straekninger og elendige Veje umuliggjordeArbejdet fra ca. 1. November til ca. 1. Maj. Endvidere manglede man de fornodne Afskrifter af den tidligere Matrikulering af Lodsej ernes Gaarde. Der maatte atter og atter breweksles med Rentekamretherom, og en saadan Breweksling kunde tage lang

---

1) Om denne Kommissions Virksomhed findes en Protokol i Rigsarkivet: Kommissionen af 8. August 1757 til at overvsere, naar Kaptajn Ludv. v. Kahlen som dertil beordret Kondukt^r opmaaler i Halds Amt.

Tid, da Kollegiet ofte var lsenge om at svare og fatte sin Beslutning. Endvidere modte man megen Uvilje fra Lodsejernes Side; kun ugerne gav de slip paa deres formentlige Rettigheder, som de besad ifolge gammel Hsevd. Der maatte forhandles frem og tilbage herom, ligesom Rentekamrets Sanktion ideligt maatte indhentes. Sserlig en Sag trak Tiden laenge ud, Udmaalingenaf Rektor Jessens Jord; han, der var en meget pengegridsk Person¹), optraadte meget kvserulerende,saa at Kommissionen endog maatte fore Procesmed ham for at faa en Ende paa Sagen. Saaledes trak Sagen ud til 1766, inden Opmaalingen var helt tilendebragt, men da var ogsaa de fremmede KolonistersIndvandring forlaengst tilendebragt.

III.

Siden 1751 havde man altsaa efter Enevaeldens saedvanlige Fremgangsmaade overvejet Sagen laenge og grundigt gennem Nedsaettelser af Kommissioner, Forhandlinger med lokale Embedsmaend og andre og gennem de mange Forslag, der delvis paa Regeringens Foranledning var indgivet til den. Men inden man tog det afgorende Skridt til en Kolonisation, onskede man dog at raadsporge en, som man mente var saerlig sagkyndig i dette Sporgsmaal.

Paa Bernstorffs Foranledning indkaldtes den tyske Nationalokonom, Bergrath v. Justi, til at undersoge Hederne og afgive sit Skon om en eventuel Bebyggelse. I 1758 kom han herop, og efter en Undersogelse indsendtehanen Beretning herom baade til Bernstorff og Moltke.²) Han fastslaar heri, at Hederne udmaerket

---

1) Jfr. min Afhandling om denne: Jy. S., 5 R. I. 8., Pag. 196 ff.

2) Justi: Neue Wahrheiten 12tes Stuck (1759), Gutachten, wegen Anbauung der jiitlandischen Heiden.

kan opdyrkes, da de ikke er ringere end meget af den Jord, der dyrkes i Jylland. Han haevder oven i Kobet, at der kan leve ca. 1000 Familier her. Ganske vist erkenderhanVanskelighederne herved, saaledes LodsejernesModstand,men den mener han, man let kan komme ud over, da Hensynet til Statens Vel gaar fremfor alt. Derimod fraraader han bestemt at anvende de danske Kolonister, da han tror, at de danske Bonderikkevil kunne paatage sig at opdyrke ukultiveret Jord eller i det hele taget paatage sig at gennemfore Forbedringer, da de levede i den Forestillingskreds, at disse ikke kom dem selv til Gode. D erf or vil det vaere mest tjenligt at anvende tyske Kolonister, og netop af den Grund er han imod at afvente Resultaterne af den nedsatte Kommissions Opmaalinger »das zu vermuthenistdas der itzige Krieg viel eher zu Ende und mithin die Gelegenheit, Colonisten zu erlangen, aus den Handen gehen werden, ehe die Kommission mit dieser Separation zu Stande kommen«. Ganske vist vil en saadan Indkaldelse vaere meget bekostelig; v. Justi beregner, at den for 1000 Familier vil koste 1 Million Rdl., men han hsevder, at »die hohen konigl. Minister sind hiervon bereits geniigsam iiberzeuget«. Desuden var det nodvendigt at tilstaa eventuelle KolonistervisseFriheder som Selveje, Skattefrihed, Rejsepenge,altSasdekorn, Kvaegbesaetning o. s. v. Men Justi ansaa ikke Risikoen for sserlig stor. »Die vorgeschlageneArtdie Anwendung der Kosten ist aber auch sicher, und zu Erreichung des vorhabenden Endzwecks dienlich«. Til sidst skitserer han et temmelig vidtloftigtStyrelsesapparatfor Foretagendet. overst skulde staa »Ein Generaldirector oder Generalokonomie Inspector*,derkendte Landets (Dkonomi og Kultur,

men som han ejendommeligt nok vilde hente fra Tyskland.Endvidere»Em Condirector des Anbaues oder General Controlleur. Der Canzelleyrath Hofman wurde hierzu ein tiichtiges Subjectum sein.« — En Kasserer — »3 Oekonomie Inspectores, die gleichfalls aus Deutschland zu verschreiben waren,« som skulde inspicerehver1U af de paataenkte Landsbyer, 100 ialt. Endelig skulde der for hver 5 Landsbyer vaere en Byggefoged. Efter 10 Aars Forlob skulde det hele vaere i saa god Gaenge, at man skulde kunne indkraeve20Rdl. pr. Familie til Daskning af Udlaeggene.

Allerede den naermeste Eftertid var klar over det Iose i v. Justis Opstillingsmaade, der kun hvilede paa et overfladisk Kendskab til de virkelige Forhold. Men nsegtes kan det ikke, at hans Projekt tager sig meget besnaerende ud; deter ikke sat op uden et vist Talent og ojensynligt beregnet paa at gore Indtryk hos de ledende, som stillede store Forventninger til den paataenkte Opdyrkning. Han forstaar at manovrere med store Tal, at udkaste store Planer, som tager sig meget tiltalende ud paa Papiret, uden dog at vaere andet end Luftslotte. Med en overlegen Flothed i sine Raesonnementer borteliminerer han selv de storste Vanskeligheder og opnaar derved, hvad han tilsigter, at vinde Regeringen for sig, hvis Kendskab til de reelle Forhold i det hojeste kun var anden Haands.

Naar det af nogle Forfattere hsevdes¹), at deter JustisUdkast, som har tjent Regeringen til Rettesnor i dens Planer, er det sikkert ikke helt rigtigt. Det store Omfang, han onskede at give en eventuel Kolonisation baade okonomisk og rent administrativt, har sikkert bevirket, at Regeringen ikke übetinget kunde folge ham. Men derfor har hans Plan alligevel haft sin Betydning.Ligesom

---

1) Se fx. Baden: Frederik 5. Aarbog, Pag. 195.

ning.Ligesomforskellige lokalkyndige Maend (Hofman,Kahlen og Rosen) tilraadede han Opdyrkning, hvad kun Kommissionen af 1751 var gaaet imod. Ligeledesholdt hansom Hofman og Kahlen paa udenlandskeKolonister, hvad Rosen derimod havde fraraadet.Hermed var Regeringens Standpunkt da givet. Den havde fundet Bekrseftelse paa to afgorende Sporgsmaal: Heden kunde opdyrkes, og tyske Bonder var de bedste hertil.

For saa vidt kan det siges, at Justi ingen direkte Skade har forvoldt, da Regeringen ikke fulgte ham ret langt. Men umuligt er det dog ikke, at hans übetimelige Optimisme har paavirket Regeringen. Det forklarer i hvert Fald, at den vendte det dove ore til, da Kommissionen bad om at standse Indvandringen. Ved Justis Projekt bragtes man til at overse de store Vanskeligheder, der var forbundet med et saadant Anlaeg og hengav sig til Forhaabninger, som ikke kunde indfries-

Folge Justi i et og alt vilde man altsaa ikke. Imidlertidindkom der et Projekt fra en anden Mand, der stod Regeringen ret naer; det blev da ogsaa hans Plan, man fulgte, og som gav det afgorende Stod til Indvandringen.I 1756 kom Johan Friederich Moritz til Frankfurt a. M. som den danske Stats Agent med TitlenLegationsraad. En vaesentlig Bevaeggrund til hans Anbringelse her var naturligvis at holde Regeringen a jour med de vigtigste Begivenheder i den projsiske Syvaarskrig og de vigtigste Forhandlinger i de tyske Forbundsstater; i hvert Tilfaelde indeholder hans Relatione r¹) udforlige Beretninger heroin. Men Bernstorffagtede ogsaa at anvende ham til andet. Saaledeshavde han ordnet Transporten af Hiibner og

---

1) Tyske Kancelli. U. A.

hans Arbejdere,¹) og i 1759 havde han faaet Ordre til »in der Stadt Frankfurt und umliegende Orten Gelder zu negociiren.«²) Da han altsaa skulde fungere som Medhjaelper i Regeringens Bestraebelser for at fremme Naeringsvejene, er det forklarligt, at han ogsaa anvendesi den jyske Hedesag. Under et Ophold i Kobenhavnhar han hort om Opdyrkningsplanerne, og at man paataenkte at benytte sig af de herskende Krigstilstande til at hverve Bondefamilier fra Pfalz.³) Dette har rimeligvis fundet Sted i 1758, og hjemkommentil Frankfurt foreslaar han at benytte sig af de gunstige Forhold for en Hvervning. Han tilbyder at fremsende et Projekt, hvorved Hederne kunde befolkes»mit trefflichen Unterthanen, ohne eine kostbare Anlage, ohne pretieuesen Transport, oder gleichen der Hiibnischen ware.«⁴)

I deres Svarskrivelser stiller baade Moltke og Bernstorff sig meget velvillige. Moltke erklserer, at Moritz' Plan baade er »gut und nutzlich«. Blot beder han om »das dieser desfalls anwendende Ausgaben mittelmasig und keine Summe von Ansehen dazu verlanget oder angefuhret werden mogen.«⁵) Bernstorff erklaerer, at Planen »verdient wohl ein genaue Betrachtung gezogen zu werden.«^a)

Som Svar herpaa sender Moritz da o. 1. Marts et
Forslag til Moltke med de Retningslinier, han onskede
fulgt ved Hedens Kultivering.7) Det gselder om at faa

---

1) Se Pag. 310 (L. 7).

2) Tyske Kancellis Brevbog.

3) Moritz' med Rentekamret forte Brevveksling findes i Universitetsbibliotheket i Kiel: Ex. Bibliotheca Moritz Cod. M. S. S. H. 320 A. A. fol.

4) Relation af 3/₂ 59.

5) Skr. dat. Christiansborg "/j, 59 (Bibl. M.)

6) 24/₂ 59 (Bibl. M.).

7) Relation af 3/₅ 59.

»tuchtigen und erfahrenen Ackerleutem«, slette og uduelige skulde ikke antages; der skulde loves dem forskellige Lempelser med Hensyn til Skatter og andreForpligtelser. Hvis der skulde sendes nogen af Sted samme Aar, maatte der opfores forelobige Huse til dem. Deres Gaarde skulde de selv opfore mod, at Byggematerialer anvistes. Angaaende Rejsemaaden skulde de have Rejsepenge og slaa sig sammen i storre Afdelinger. Moritz var ikke i Tvivl om, at efter 10 Aars Forlob vilde Kolonisterne vaere i Stand til at svare Tiende til Kronen og derved dsekke Anlajgsudgifterne. Disse er Moritz da ogsaa klar over vil blive ret store, og han foreslaar derfor et Anlseg af Spinderier, idet man skulde overflytte Hiibners Fabrik til Jylland. Ja, han mener endog, man skal slaa ind paa Silkeavl paa Hederne, da han har hort, at Silken bliver »in kalteren Gegenden ebenso fein, ja noch feiner als in Italien.*¹)

Sammenlignet med Justi er Moritz meget forsigtigere i sin Opstilling; han undgaar omhyggeligt alt, hvad der paa Forhaand kan synes for bekosteligt. Hele dennes kostbare Administrationssystem maevnes ikke, men forovrigt hviler der ogsaa her en staerk optimistisk Tone over Planen; skont Moritz aabenbart kendte ligesaa lidt til Hederne som Justi, er han dog overbevist om de Muligheder den gemmer. Han forsikrer over for Regeringen, at der vil fremkomme »einen neuen entstehende grossen Fruchthandel in Jyttland«.

Projektet behagede aabenbart Regeringen, og i sit Svar til Moritz²) giver Moltke ham Fuldmagt til at gaa i Gang med Hvervningen, idet han bl. a. sender Frederik 4. gamle Forordning af 1723, som indeholder de Friheder, man onskede at tilstaa Kolonisterne og

---

1) Relation af 17/₃ 59.

2) Brev af 27/₃ 59 (Bibl. M.).

indskserpede, at yderligere Friheder maatte ikke indrommesudover »einiges maszigen Reisegeldes«, men fremfor alt maatte Moritz paase »das die zu engagierendeLeute nicht gantzlich von eigenen Soutien entblosetwaren, und zu ihren ersten Etablissement concurrierenkonnen.s

Den 23. April findes der da et behaendigt affattet Opraab i en af Frankfurts Aviser: Da Hans kongelige danske Majestset har besluttet sig til at opdyrke de übeboede Egne i Jylland — Ordet Hede undgaas omhyggeligt — opfordrer han alle og enhver til at bosaette sig her. Der har ganske vist allerede bosat sig nogle,¹) men Moritz vil nu meddele det til andre »welche sich ebenwohl einer dergestalten profitablen Gelegenheit zu ihrem und der ihrigen Wohlfart zu bedienen rathsam finden.«

Hvilket Indtryk maatte dette ikke have gjort paa de arme pfalziske Bonder, der i lange Tider havde vaeret pint og plaget af Krigens Haergen, hvis Ejendomme knapt kunde bringes i Stand igen, for atter Haerene vaeltede ind over det ulykkelige Land og atter odelagde deres frugtbare Kornmarker og Vinplantninger? Og her var en Konge i et fremmed Land, hvis Eksistens de maaske ikke anede for nu, men som lovede dem det, de lsengtes efter: Fred og Sikkerhed til at kunne nyde deres Ejendommes Frugter, og det paa saa favorable Vilkaar som muligt: Fritagelse for alle Skatter, Udskrivninger og Indkvarteringer i 20 Aar, Lofte om Arvefasste og endog flere Friheder efter 20 Aars Forlob, hvis de behovedes.

Til trods for, at det var noget ukendt, som man

---

1) Hermed hentydes maaske til nogle mecklenborgske Familier, som havde nedsat sig i Naerheden af Kaptajn Kahlen og forovrigt var meget misfornojet med denne, saa at de til sidst rejste. (Se herom Aakjsers Afhandling.)

vovede sig ind i, varede det dog ikke lsenge, for der kom Foresporgsler om naermere Oplysninger fra Lysthavende .¹) Allerede faa Dage efter koirn den forste Foresporgsel om Jyllands Storrelse og Beliggenhed, da et Konsortium onskede at anlsegge Fabrikker her »den die Gegend muss meines Gedankens in Norwegen (sic!) zu Aufrichtung eines solchen Werks, besonderswo der Wind und Holtz den grossen Vorteil macht, sehr favorabel sein.« Moritz Svar vidner ikke om indgaaende Kendskab til Hedens Beliggenhed (»Soll liegen in den Aemtern Lundenes und B0vling«), men han mener, at den danske Regering vil vaere meget glad for at faa fremmede Handelsfolk, da de altid er blevet meget begunstigede i Danmark.

Da det nu kunde skonnes, at de forste Kolonister snart vilde vaere parat til at drage af Sited, meddelte Moltke de naermere Bestemmelser om Rejsemaaden.²) Hver Mand skulde have 30 Rdl. i Rejsepenge, en Kvinde 20 og et Barn 10. Hver af dem skulde forsynes med et af Tyske Kancelli udstedt Pas; iovrigt ansaa Moltke det for tilraadeligt at lade dem drage af Sted »parteiweise, einen Transport nach den andern«; Moritz skal saa i god Tid sende Bud om deres Afrejse, saa at Moltke kunde traeffe visse Foranstaltninger. Derimod onsker denne ikke at faa »Kiinstler und Handwerker« men kun Landbrugere, og det af »eine ordentliche und fleissige Lebensart . . . da es nicht so wohl auf die Menge als Tiichtigkeit der Leute ankommt«.

Sagen udviklede sig nu hurtigt; i nassten alle sine
Relationer fra Maj, Juni og Juli kan Moritz meddele
Oplysninger fra Korrespondenter, der orntaler, at stadigHere

---

1) Brev fra I. Martin, Gliselwied i Franken 2(V₄ 59 (Bibl. M.).

2) Breve fra Moltke 8/₅ og 31/r 59 (Bibl. M.).

digHereog flere fra de odelagte Egne er parat til at udvandre. En af de ivrigste Hjaelpere ved Hvervningen var J. C. Rau i Leutershausen, hvem Moritz kalder sin »Emissarius«, og som ligesom han selv strseber at faa fat i retskafne og arbejdsomme Folk, der var kendt med Agerdyrkningen, saadan som Moltke havde befalet. Ja, han hsevder endog, at mange af de anmeldtevar velhavende Folk. Paa dette Punkt viste der sig dog snart noget Besvaer, idet ovrigheden nok vilde lade de fattige rejse ud, men ikke de velhavende.

Forst nu fandt Moltke det betimeligt at meddele den Myndighed, nemlig Rentekamret, under hvilket det egentlige Arbejde med Alhedens Kolonisation sorterede, noget herom. Thi hvor ejendommeligt det end lyder, synes der ikke for nu at vaere tilgaaet hverken Rentekamret eller Opmaalingskommissionen nogen nojere Underretning om de Forhandlinger, der allerede i flere Maaneder havde fundet Sted mellem Moltke og Moritz. Man skulde dog paa Forhaand have fundet det rimeligt, at de to naevnte Institutioner var blevet raadspurgt om, hvorvidt de forberedende Opmaalingsarbejder var saa vidt fremskredne, at man kunde taenke paa at anlsegge Beboelse her. Men det synes Moltke ikke at have skaenket en Tanke; han synes tvaertimod paa dette Tidspunkt at nsere en sand Tyrkertro paa sin Ides Realisation, naeret som den var af Justis og Moritz' store Perspektiver, saa at han maa have anset dette for overflodigt. Uden Tvivl begik den maegtige Overhofmarskal paa dette Punkt en sksebnesvanger Fejl, der ikke lidt bidrog til at svaekke Mulighederne for et gunstigt Udfald. Der aabenbarer sig her en alvorlig Brist i Samarbejdet mellem Centralog Lokaladministrationens enkelte Led, som ogsaa skulde maerkes senere.

let pro memorie til Rentekamret¹) giver Moltke en kort Oversigt over Sagens Forhistorie. Motiverne til Indkaldelse under Krigen, Moritz' Virksomhed, og at han havde lovet at skaffe Folk, der var »skikkelige, ikke forarmede, men i det mindste Ejere af saa meget, som til Begyndelsen nogenledes udfordres«. Moltke anslog Tallet paa dem, der skulde ankomme dette Aar til ca. 100. Han havde derfor villet underrette Kamret herom, for at det kunde lade de paagaeldende Amtmaend drage Omsorg for deres Anbringelse.

Hvorvidt Rentekamret har anet noget om Sagen, hvad der som det foran er udviklet, ikke er overvseldendesandsynligt, kan i hvert Fald ikke ses af den korte Skrivelse til Stiftamtmand v. Heinen, Viborg, hvor det ganske kort meddeles, at »da nogle fremmedeFolk fra Tyskland til Jylland ere forventede«, skal der udvises dem Jord ved deres Ankomst.²) Derimodkom det aabenbart ganske bag paa v. Heinen og de ovrige Kommissionsmedlemmer. I sin Svarskrivels e³), hvis kolige Tone viser en ret aabenlys Modviljeover den trufne Beslutning, sporger Stiftamtmanden,om de ventede er af Bondestand. I modsat Fald var de aldeles utjenlige til at hensaettes her i Landet, og derved vilde »al den Bekostning, som anvendestil deres Indkomst og Etablissement i Landet til dette Brug her vaere aldeles forgseves.« Han henstilledederfor, at Kolonisterne ved deres Ankomst til Landet blev eksaminerede af forskellige kyndige Landmaend, for at de uduelige straks kunde skilles ud. Dette Brev, hvis Irritation forovrigt slaar ud i en Beklagelse over en formodet Tilsidesaettelse fra forskelligePersoners

---

1) Dat. Fredensborg 28/₇ 59. Findes i Rentek. Arkiv. Se Pag. 312. Anm. 1.

2) 31/₇ 59 indfort i Kommissionsprotokollen.

3) 3«/₈ 59 samme Steds.

skelligePersonersSide, er dermed inde paa et Forhold,som var af overordentlig Vigtighed. Man maatte paa Forhaand vaere garanteret imod at faa daarlige Elementer ind. Desvaerre gennemfortes Heinens Forslagikke. Moltke har rimeligvis naeret saa stor Tiltrotil Moritz, at han har ment at kunne overlade denne hele Kontrollen. Forst da det var for sent, opdagedehan, at Moritz ikke havde opfyldt hans Forventninger.

Rentekamrets Svar paa Heinens Foresporgsel¹) synes at vaere et yderligere Bevis paa dets ringe Kendskab til Sagen, idet det naesten ordret afskriver Moltkes Ord, der findes citeret ovenfor og paalasgger, ogsaa i Overensstemmelse med omtalte pro memorie, Stiftamtmanden at sorge for deres Indkvartering i Omegnen. Dette mente Kommissionen dog var ugorligt uden speciel Befaling. De kendte for godt de omboende Bonders Uvilje til, at de vilde »logere slige Entrepreneurs*. Derimod vilde det vsere bekvemmere at anbringe dem i Naerheden, fx. i Kahlens Hus.

Det var paa hoje Tid, at man begyndte at traeffe Foranstaltninger til de fremmede Kolonisters Anbringelse.De forste var allerede paa Vej herop. I Slutningenaf August var enkelte Familier ankommet til Frankfurt fra Omegnen, var blevet forsynet med Pas fra den danske Regering for at lette dem Rejsen gennemKrigens Egne, og var nu parate til at drage af Sted som en Fortrop for en storre Skare, der under Raus Ledelse var i Fserd med at samle sig.₂) Deres og de folgende Kolonisters Rejserute gik det forste Stykke Vej ad Maindalen, derefter i nordostlig Retninglangs

---

1) u/» 59 (Kommissionsprot.).

2) Relat. af 1/₉ 59. lalt drog 15 Familier af Sted i den forste Sending.

ninglangsMains Biflod Kinzig til Byen Gelnhausen, videre gennem Hessen til Fulda, og maaske langs Fuldafloden (»gegen dem Fuldaischen«) til Kassel »so man nicht durch die Arme komrat.« Herfra gik Turen over Gottingen^—Liineburg^—Liibeck_—Slesvig_—Flensborgmed Haderslev som den forelobige Endestation. Herfra skulde Byraadet besorge deres Videresendelse eventuelt ad Sovejen til Aarhus, hvortil der ankom ialt 9 Familier i Begyndelsen af Oktober. Nogle Familiersynes allerede at have opgivet Rej sen i Slesvig og vaere draget tilbage, og de, der genneitnforte Turen, var »udi ganske miserable Omstaendigheder«. Deres ret beskedne Pengeforraad var opbrugte, deres Klsedervar odelagte, og flere var staerkt medtagne af Sygdommeog Rejsens Besvaerligheder. De var meget misfornojede»og nogle begyndte at murre, fordi de ej fandt fri Logement og Fortaering foranstaltet.*¹) Ved at forsyne dem med Klaeder og Mad lykkedes det at berolige dem, hvorefter de transporteredes til Viborg, hvortil de ankom 15/io. Nogle Dage for havde Rentekamretdog meddelt deres forestaaende Ankomst,²) og omtrent samtidig havde Moltke anmodet Hofman og Proviantforvalter Andreas Deichman, Fredericia, om at hjaelpe de ankomne aligesom og med Raad og Anforsel i paakommende Tilfaelde at se dem opmuntrede«og indsende Forslag til Rentekamret om deres Anbringelse.³)

De ni Familiers Ankomst rejste i det hele taget Problemer af den storste Rsekkevidde. Var disse Menneskervirkelig i Besiddelse af de Kvalifikationer, som kraevedes for at opdyrke Heden? Hvor skulde de anbringes?Opmaalingen

---

1) Indberetnnig fra Stiftaratm. i Aarhus O. B. de Schouboe til Rentek. 16/₁₀ 59.

2) Kommissionsprot. Skriv. af 9/_10.

3) Skr. til Rentek. «/io-

bringes?Opmaalingenvar ikke saa vidt fremskreden, at man endnu vidste, hvor megen Jord, der stod til Raadighed for Opdyrkningen; kun ganske loseligt formaaede man at skonne over, hvor mange Familier der kunde skaffes Plads til. Hertil kom den Omstsendighed,at det var bydende nodvendigt at skaffe NybyggerneTag over Hovedet, inden Vinteren kom. Desudenmaatte der gives dem visse Fornodenheder, da de var blottede for alt paa Trods af at Regeringen havde ha?,vdet, at de selv kunde bidrage hertil. I det hele taget lod denne sine Undergivne helt i Stikken; den stillede dem overfor en Raekke Vanskeligheder uden selv at give den ringeste Haandsraekning til Losningheraf.

Det skal dog siges, at Kommissaererne med stor Iver tog fat paa Opgavens Losning. Den 24. Oktober underkastedesTyskerne en indgaaende Eksamination for at blive klar over deres Kendskab til Hededyrkning .₁) Resultatet heraf var ret nedslaaende. Paa et Par Undtagelser naer havde de kun haft med god Jord at gore; et Par Stykker var endda Haandvserkere og havde kun ringe Landbrugsforstand. Naeste Dag var man ude for at se Heden, og man kan sikkert let forestillesig de fremmedes Tanker ved Synet af de triste og ensformige Flader. Alligevel brugte de deres ojne godt, og Kommissionen maerkede hurtigt, »at de isser bifaldt Egnen ved Aaringsvad, hvilken holdes for en af de bedste og bekvemmeste i Alheden.« Netop det Sted, hvor de forste Kolonibebyggelser fandt Sted.²)

---

1) Om denne og det fig. se Kommissionsprot.

2) Hofman foreslog 16/₉ at kobe Skophus og anbringe Tyskerne der, da man her havde baade Gaarde og Bessetning. Rentek. afslog imidlertid dette, maaske af Hensyn til Prisen — Bjeren, Hielmcrone til Herningsholm, forlangte 8000 Rdl. -|- en Justitsraadstitel — og vel ogsaa af Hensyn til de oprindelige Beboere, som derved blev jaget ud af deres Hjem.

Hvad angaar den forelobige Anbringelse af de frenimede,enedes Kommissionens Flertal cm at opfore nogle forelobige Lerhytter. Desuden bestemtes det, hvormeget Korn de skolde have udleveret til Forplejning,ligeledes Antallet af Kreaturer og Arten af Redskaber.

For Rentekamret var der naturligvis intet andet at gore end at acceptere disse Foranstaltninger, som sikkert ogsaa var de bedste, der kunde traeffes i ojeblikket. I en Forestilling til Kongen af 14. November godkender man da ogsaa disse, men interessant er det at laegge Maerke til, at Kollegiet nu var begyndt at faa ojnene op for Sagens Vanskeligheder. Det beklager, at Opmaalingen ikke er faerdig, da der i saa Fald lettere vilde kunne anvises Kolonisterne Plads. Man blev nemlig nu nodsaget til at indkvartere dem i Byerne, hvor de »befrygteligen forledes til Lideriighed*.¹) For at forstaerke Kommissionens Arbejdskraft udnaevntes endelig Hofman og Deichman til Medlemmer af denne, hvilket blev meget betydningsfuldt for Sagens Fremme, om end de ikke formaaede at hindre de Uroligheder, der som Rentekamret frygtede, rejste sig.

Saerlig Hans de Hofmans Indtraedelse betod en afgjortForbedring. Hans Afhandling i »okonomisk Magasin«,der hvilede paa et solidt Kendskab til Heden, er allerede naevnt. Og det blev snart ham, der blev den drivende Kraft indenfor Kommissionen, som den der under Rentekamret havde Ledelsen af Kolonisternes Anbringelse. Medens flere af hans Medhjaelpere hurtigttraettedes i Kampen mod de store Vanskeligheder, gav han aldrig op. Uafladeligt er han paa Rejse for at tilse Arbejdet, og med utraettelig Energi vidste han stadig at finde Udvej, saaledes som hans talrige

---

1) Rentek. Relations- og Resolutionsprotokol for 1759.

Indberetninger til Rentekamret vidner om. I Reglen fulgte dette hans Raad og Henstillinger; haendte det nu og da, at det viste Modvilje herimod, forstod han naesten altid ved sin grundige og saglige Udredning af Forholdene at omstemme Kollegiet. Undertiden kunde dog ogsaa han staerkt beklage sig over det utaknemligeHverv, der var lagt paa hans Skuldre, men med en sjselden Pligttroskab vedblev han dog i en Aarraekke at varetage det ham overdragne Hverv fra 1759—70. I dette Tilfselde var det altsaa lykkedes for Moltke og Kamret at finde den rette Mand paa den rette Plads, og han syntes derfor ogsaa at have nydt deres Tillid at domme efter de Tillidshverv¹), han i Tiden fik. Hertil kommer, at han var i Besiddelse af den Egenskab, som flere af hans Kolleger indenfor Kommissionen savnede: Evnen til at omgaas Mennesker.Dette kom i hoj Grad til Gode i Samkvemmet med Kolonisterne. Han synes at have forstaaet at daempe deres Vrede og Misfornojelse ved en passende Blanding af Mildhed og Strenghed. Han blev derfor ogsaa afholdt af den jaevne Befolkning. Baden fortaellerherom ,²) da han senere blev Amtmand over Koldinghus Amt, at efter Traditionen skulde han have ligesaa mange Pletter foran paa sin Dagligkjole, som der var Bonder i hans Amt. Grunden var den, at han talte saa venligt og fortroligt til sine Undergivne, at de tit glemte Standsforskellen og i deres Iver tog fat i hans Kjoleopslag for at demonstrere deres Sag. Han er en af de Embedsm«nd, som enhver Regering altid kan regne mellem sine bedste Stotter, og i HedesagensHistorie er han den forste dygtige Personlighed.

Der skulde snart ogsaa blive god Brug for HofmansEvner.

---

1) Se herom Biograf. Leksikon, Bd. 7, Pag. 498 ff.

2) Fr. 5. Aarbog, Pag. 232.

mansEvner.Endnu inden Aarets Udgang ankom den forste store Transport af Kolonister til Fredericia underRaus Anforsel. Moritz havde medgiv_ret denne sin bedste Anbefaling soin »em sehr brauchbarer Mann« og fremhaevede, at mange af Kolonisterne var velhavendeFolk; om en af dem, Heinrich Wiirtz, erklaerer han endog, at han ejer Vaerdier til ca. 2000 Rdl.¹)

Det fornojede isser Moltke, at Moritz havde taget Hensyn til hans tidligere Befaling, og han erklaerede, at »zu dero Ankunft ist bereits die nohtige Anstalt verfiiget« — hvad der ikke vidnede om det bedste Kendskab til Forholdene — og at man vilde yde Kolonisterne »alle mogliche Hiilfe«.²) Han viste dette i Praksis ved indtil 1. April 1760 at lade Chatolkassen betale Kolonisterne Underhold i Form af Dagpenge, en Mand 12 Sk., en Kvinde 8 Sk. og et Barn 4 Sk. Fra den nagvnte Dato foregik Udbetalingen i Rentekamret .³)

Dette var dog ikke nok til at overvirtde Vanskelighedernemed. Da man endnu ingen Hytter havde faaet opfort, maatte man forelobig beholde Tyskerne i Fredericia,hvorover de var meget utilfredse, idet de efter Raus Beklagelser til Moritz maatte sove under aaben Himmel, uden at Befolkningen i deres formentlige Samvittighedsloshed brod sig herom; »das Elend kan nicht genug beschrieben, welches wir ausgestanden haben.«⁴) Det lykkedes dog at bringe dem til Ro for en Tid. Fselles for dem alle var dog, at de var nsesten ganske blottede for alle Livsfornodenheder, skont Moritz i sine Relationer havde sogt at give det Udseendeaf det modsatte. Dette kom Moltke for ore,

---

1) Relat. af Vq og 25/₉ 59.

2) Skr. fra Fredensb. 2»/_B 59 (Bibl. M.)

3) 19/n 59 (Bibl. M.).

4) 19/n 59 (Bibl. M.).

og han bebrejder i den Anledning Moritz, at han ikke har fulgt hans Airvisning om kun at hverve formuende Folk; han indskserper derfor kun at antage dem »welcheetwas in vermogen haben, und den Ackerbau verstehte«;endelig skulde Transporterne opssettes til naeste Foraar, fordi disse »bei der Winterzeit denen Leute selbst besclrwerlich und uns zur Last fallen wiirde«.

Da Moritz ytrede sin Frygt for, at Raus Brev skulde afskrsekke mulige Velhavende til at drage af Sted, afviste Moltke dette; han hsevdede oven i Kobet, at Flertallet af de ankomne var tilfredse. Han minder om »das sowohl auf unserm als den Colonisten Seite die Sache nicht allemahl gebiihrend und den Absichten des Koniges gemasz betrachten werden«. Han forsikrer, at alle, der vil indvandre, skulde nyde al Beskyttelse og Befordring.¹)

IV.

De mistrostige Oplysninger, Rau havde afsendt fra Fredericia, afskraekkede dog ikke andre Kolonister. I sine forste Relationer fra 1760 fortaeller Moritz om, at der stadig melder sig flere, og han pointerer, at det drejer sig om formuende Folk; i Marts mener han, at ca. 1000 Personer vil kunne afsendes dette Aar.²) Moltke udtrykte sin Glaede herover og mener, at Moritz dermed har fulgt hans Direktiver, men herudover var det ikke netop Glaede, Kolonisternes Ankomst vakte.

Nu viste det sig nemlig for Alvor, hvor skaebnesvangertdet
var, at man ikke for Kolonisternes Ankomsthavde

---

1) Brev dat. Cbristiansborg 15/₁₂ 59 (Bibl. M.).

2) Relat. af 2/₂ 60.

komsthavdeordnet alt til deres Bossettelse. Anskaffelseaf Byggemateriale var saaledes overordentlig besvaerlig.Allerede i Januar rekvirerede Rentekamret Trse fra Silkeborg Skovene, men Overjaegermester Gram modsatte sig dette, da det vilde odelaegge Skovene .¹) Rentekamret fastholdt imidlertid sit Krav, men ved senere Undersogelser viste det sig, at Trseet var übrugeligt, og man besluttede derfor at indfore Egetommer fra Norge; dette kunde imidlertid ikke gennemfores, og i Maj vender man tilbage til den oprindeligePlan om at bruge indenlandsk Tommer, men hermed var der gaaet flere Maaneder til ingen Nytte. Hofman viste megen Misfornojelse med den passive Modstand, der sattes ind fra Skowsesenets Side, og denne forogedes, da det ogsaa kneb med at faa fat i Ler og Sten. Amtmand Trappaud havde henvendt sig til Omegnens Godsejere med Anmodning om at ville levere Sten og Ler, som fandtes i Overflod paa deres Jord. Kun Steensen til Aunsbjerg, der ogsaa havde med Hedeopmaalingen at gore, svarede beredvilligt ja, hvorimod Schinkel, Hald og Friedenreich, Palstrup var meget vrangvillige og hsevdede, at de kun havde til eget Brug.²)

Ligesaa besvaerligt var det at faa Byggematerialerne bragt til Bestemmelsesstedet. 16. Februar meddelte Rentekamret imidlertid Kommissionen, at Bonderne fra Dronningborg og Skanderborg Amter skulde levereKorsel, ialt 518 Vogne. Edv. Holm fremhsever med Rette,³) hvilken utaalelig Byrde det var at paalseggedisse. Da Regimentsskriver Schelde klagede herover, aendrede Rentekamret sin Beslutning, saa

---

1) Trsemanglen var forovrigt folelig i Landet, man var enclog beeyndt at indfore Brsende.

2) Indb. fra Trappaud 2*/₂ 60.

3) Danm. Norg. Hist., 3. Bd. 2. A., Pag. 48.

Korslerne opsattes, til Hosten var forbi, og Proprietserbondernefra Haureballegaard og Halds Amter skulde hjaelpe med.¹) Byggeriet forsinkedes af disse Grunde staerkt, skont Rentekamret allerede 12. Februar havde bestemt sig for en Gaardtype efter pfalzisk Byggeskik og i Marts sat en af Enkedronningens Lakajer, HenningStivitz, til at lede Arbejdet.

Det varede derfor heller ikke laenge, forend de ledende indenfor Kommissionen begyndte at raistvivle om Udfaldet. Allerede for Kolonisterne kom ind i Landet, havde de haevdet, at det gjaldt om kun at faa Folk, der var kendt med Hededyrkningen. Man var nu klar over, at de fleste af de indtil nu ankomne var vsennet til Opdyrkning af fed Jord, og man vidste derfor ikke, om de overhovedet var i Stand til at magte Arbejdet. Da Opmaalingen endnu kun var lidet fremskreden, var man desuden betaenkelig ved det store Antal, der ventedes.²)

Paa allerhojeste Sted delte man imidlertid ikke disse Betaenkeligheder. let pro memorie³) meddeles, at over 600 pfalziske Kolonister ventes at ville ankomme med det forste, men anmodede derfor Rentekamret om at sorge for deres Anbringelse og i det hele taget paaskynde Byggeriet saa meget som muligt.

Dette sidste var dog, som det vil ses af det foregaaende,ret umuligt, og Stivitz indberetter da ogsaa 11. April, at Foretagendet nsermest staar stille »denn der Plan, worauf man sich griinden solle, ist auf alien Seiten noch mangelhaft«. Det hjalp ikke, at Rentekamretpaaskyndede

---

1) Rentek. Resolutionsprot. 18/₈ 60.

2) Indb. fra Hofm. og Deichm. 7/₅ og 21/s 60.

3) Findes uden Underskrift mellem Brevene til Rentek. I Journalen for Aalborg og Viborg Stifter, Litr. C, er denne og en folgende Skr. indfort som afsendte »fra Hoffet«. Sandsynligvis er det Moltke, der staar bagved.

kamretpaaskyndedeOpmaalingen; en saadan maatte nodvendigvis tage Tid, sorn forhen omtalt. Ligesaa lidt Hensyn kunde man tage til Rentekamrets Paabudom at anbringe de ventede Kolonister i Omegnens Landsfeyer, hertil kendte man for godt disses Uvilje. I Stedet foreslog Hofrnan¹) at lade de fremmede blive i Fredericia og anvende dem til Havnearbejde »paa det de ej skulde blive lade og dovne«, og her for bojede Kamret sig.

I Fredericia var der imidlertid igen begyndt at blive Uro blandt Raus Trop, den mente at blive holdt hen med Snak og frygtede for at lide samme Skaebne som Hiibners Arbejdere. Rau bad derfor Moritz²) om at henvende sig til Kongen om Hjaelp. Denne sendte Brevet til Moltke, som gav et ret afvisende Svar. Han erklaerede, at Raus Klage var grundlos. Ganske vist var der ingen Huse opfort,, og Jorden var ikke i Stand til at dyrkes, men dette havde de heller ikke faaet Lofte om skulde vaere i Orden ved deres Ankomst. Saa snart Aarstiden tillod det, skulde dette imidlertid blive bragt i Orden.³)

Den 1. Maj ankom den anden store Trup af Kolonisterbestaaende af 100 Familier ialt 418 Personer. De havde haft en hel Del Besvaerligheder paa Rejsen; i Hannover var de blevet overfaldet af hannoveranske Tropper, der havde bortfort nogle af de unge Maend. Ved at betale de brutale Hververe et mindre Pengebelob,lykkedes det dog for Troppens Forer, Anton Pauli, at faa dem fri.*) I Altona modtoges de af Stivitz(hvem de antog for en fornem Minister!) og Rau.

---

1) Pro memorie af 2*/s 60.

2) Brev af */4 60 (Bibl. M.).

3) Brev dat. Frederiksb. 13/₅ (Bibl. M.).

4) Breve til Moritz fra flere af Rejsens Deltagere afsendt fra Altona (Bibl. M.).

I Fredericia underkastedes de en forelobig Eksamiiiation,hvis Resultat viste, at o. 3/4 »i Fald de kan komme til Arbejde i Hederne, vil . . . synes gode og habile.« De ovrige var derimod uduelige; Hofman ansaa det derfor for rimeligt, at Stivitz allerede i Altona foretog denne Eksamination og sendte de daarlige tilbage. Dette gennemfortes dog aldrig, omend der var al god Grund dertil. Der blev lagt for megen Beslag paa KoramissionensArbejdskraft til, at den kunde overkomme dette Arbejde.

Maaske var man dog begyndt indenfor Regeringskredse at blive bange for Sagens Gennemforelse og onskede derfor at hore en efter deres Mening sagkyndig Udtalelse herom. I hvert Fald anmodede Moltke i Maj Moritz om at rejse op for at bese Hederne. I Juni var han i Fredericia, hvor Rau meddelte ham sin Frygt for, at Kolonisterne skulde odelsegges af Lediggang. Sammen med Hofman og Deichman besaa han Hederne, hvis Mulighed for Opdyrkning han udtalte sig meget gunstigt om, idet han dog var enig med de to Kommissaerer i, at der ikke var Plads til flere end de allerede ankomne.¹) Men da han allerede var paa Hjemvejen, fik han i Slesvig Efterretning om, at den ulmende Uro mellem Kolonisterne nu var brudt ud i lys Lue.

Det synes, som om forskellige ondsindede Personer havde ophidset Kolonisterne til at stille Krav om bedre Jord og indbildt dem, at naar de blot holdt fast ved dette Krav, vilde Regeringen til sidst give efter. De nsegtede derfor at gaa i Gang med Hedeopdyrkningen, men kraevede i Stedet frugtbar Jord, idet de mente, at Ryttergodserne Tvilum, Sjelle Skovgaard og Sobygaardvilde vaere mest passende for dem; i modsat

---

1) Pro memorie fra Moritz (udateret) (Bibl. M.).

Fald kraevede de Pas til at rejse hjem. Paa dette Krav stod de fast, skont baade Kommisssererne og Moritz sogte at overtale dem til at opgive det. Hofman og Deichman tilraadede Rentekamret at afslaa deres Fordringer;Tyskerne var hidkaldt for at kultivere Hederne,og dette Formaal maatte fastholdes.¹) Moritz var derimod mere tilbojelig til at give efter, da han fremfor alt vilde hindre, at Indvandringen horte op; han haevdede, at Kolonisterne odelagdes af Lediggangen;tillige troede han nu i Modssetning til sit tidligereStandpunkt, at Hedejorden var for daarlig, og at Proprietsererne omkring Heden lagde for store Hindringeri Vejen.²) Ganske vist blev der nogen Tid bragt Ro til Veje, idet nogle af de misfornojede var villige til at drage ud paa Randbol Hede, og da Moritz foreslog ogsaa at inddrage de store Hedestraekninger i Slesvig, tog man straks fat paa at skabe Betingelser for en Kolonisation disse Steder gennem Opmaaling, Nedsaettelse af en Kommission, og der fandt da ogsaa en Bebyggelse Sted her af storre Maalestok end paa de jyske Heder —og med lignende Udfald!³) Men Hovedmassenaf Kolonisterne var dog stadig utilfredse.

Forelobig var alt vedrorende Kolonisternes Anbringelseblevet ordnet af de af Kommissionens Medlemmer,som havde faaet denne Sag overdraget, Hofman og Deichman; de havde indberettet, hvilke Forholdsregler,de agtede at tage, til Rentekamret, som dette i det vaesentlige havde billiget. Ingen af de hoje Kollegieherrerkendte hverken Kolonisterne eller Hedeegnene.Det

---

1) Indb. 2°/₆ til Hans Ahlefeldt.

2) Pro memorie 2*/₈ 60 til Hans Ahlefeldt.

3) Foruden et stort Materiale i Statsarkivet i Kiel findes en grundig Behandling af denne Sag af Chr. Voigt: Die Koloniesierung der schleswigschen Heiden (Zeitschr. der Gesellsch. fiir Schl. Hoist. Lauenb. Geschiehte, Bd. 26, Pag. 223 i:f.).

nene.Detvar sikkert af denne Grund, at Forstedeputereti Rentekamret, Hans Ahlefeldt¹) foretog en Rejse til Alheden i Sommeren 1760. Ahlefeldt viste i det hele taget stor Interesse for Hedesagen; alle Breve vedrorendeKolonisternes personlige Forhold addresseredes af Hofman direkte til denne og besvaredes ogsaa alene af ham; derimod traf Rentekamret in pleno Bestemmelseom alle Ting vedrorende Opforelsen af KolonisternesGaarde, Opmaalingen af Heden etc. Ahlefeldts Interesse og Iver for Sagens Gennemforelse er altsaa uomtvistelig, men den Mangel paa Orden og Overblik, som kendetegnede hans Styrelse af Finanserne, viser sig ogsaa her. Han formaaede ikke at angive bestemte Retningslinier for Arbejdet eller begraense Omfanget af Kolonisationen. Heri hindredes han dog ogsaa af A. G. Moltke, idet denne gennem sinßrevveksling medMoritz bestemte, hvor mange Kolonister, der skulde komme ind. Ahlefeldt var her ganske sat uden for Spillet.

En af de forste Dage i Juli afholdtes et Mode i Klode Molle mellem Ahlefeldt og Kommisssererne. Man har sikkert her droftet nogle af Hofman opstilledeForslag angaaende Arrangementet af Kolonisterne,som Ahlefeldt i det store og hele har godkendt.²) Ifolge disse bestemtes det at anbringe 250 Familier i Byer paa 30^—40 Gaarde, ligesom der ogsaa godkendtesen Tegning for Opforelsen. For at daempe KolonisternesMisfornojelse blev der desuden truffet visse Foranstaltninger. Der skulde saaledes kastes Lod mellemdem, der endnu ikke havde faaet Pladser anvist.De

---

1) Om denne se forskellige Steder i Friis 11. og Louis Bob 6: Slsegten Ahlefeldt, 5. Bd., Pag. 142.

2) Disse findes i et Pro memorie af Hofman, der indsendtes til Rentek. */7/₇ 60 og af dette godkendt i enhver Henseende. I Rentek. Resolut.prot. for 1760 har Ahlefeldt givet en Oversigt over de indtil da trufne Foranstaltninger.

vist.DeSteder, de saaledes fik, skulde de modtage »uden at de derimod maa gore allermindste Indvending«.Hvis nogen viste sig opsaetsige her, skulde deres Dagpenge fratages dem, og stiftede nogen Opror »eller gor sig rebellisk«, skulde han indsaettes i den militaere Vagt i Fredericia »til han lover Bedring«. Herefter har Ahlefeldt gjort et Par Tilfojelser, som vaesentlig gik ud paa, at de, der ikke var i Stand til at dyrke en a to Tonder Rug, skulde have Hjaelp af Omegnens Bonder, noget der var ganske uigennemforligt paa Grund af Omegnens Modvilje. Endelig indskasrpede RentekamretsChef, at Kommissionen »mcd yderste Flid derfor vigilerer«, at »paa de Steder, hvor saadan Jord befindes,som ej til Agerland eller Grsesning er nyttig,« at her plantedes Naaletrseer, noget der ogsaa ivaerksattes de folgende Aar, for en Del forovrigt ved Indforsel af Granfro fra Grev Stolberg-Wernigerode.

Kraftige Forholdsregler skulde snart blive bragt til Anvendelse. De urolige Hoveder havde atter faaet Overtaget mellem Kolonisterne. Den 26. Juni indberetterDeichman fra Fredericia, at 50 Familier »erklaerer sig alle for en Mand« ikke at ville drage ud paa Hederne.Ahlefeldt giver da Lov til at arrestere Hovedmaendene,blandt hvilke den for naevnte Pauli fandtes, men som forovrigt allerede var draget til Kobenhavn for at klage til Kongen og Moltke. Han fojer dog et nyt Middel til for at bringe dem til Formuft, idet Konge n¹) har approberet, at hvis Kolonisterne efter at

---

1) Hvis Udtrykket om Kongens Approbation, der er ret enestaaende i Ahlefeldts Breve, ikke er andet end ren Talemaade, er det et af de faa Steder, hvor man moder Frederik 5. personlige Indgriben i denne Sag. Han var paa sin Rejse i Jylland samme Sommer blevet prsesenteret for Kolonisterne i Fredericia og havde da givet dem 300 Bdl. Maaske; har han derfor faaet en i hvert Fald midlertidig Interesse for dem. Man maa dog sikkert ogsaa regne med Paavirkning fra Moltkes Side.

vaere blevet straffet, alligevel ikke vilde drage af Sted, »maatte man ved Penge se at formaa dem dertil, og hojtbemt. Hans Majestaet allernaadigst vil, at derpaa 1000 Rdl. maa anvendes.« Dog skulde man omgaas denne Sum »saa sparsomt muligt«. Derfor burde man heist se ved det Gode at faa dem overtalt; blev man nodt til at bruge haarde Midler, maatte man ikke gaa »til saadan Yderlighed med dem,« men straebe efter »paa allermuligste Maade« at bringe dem til »Raison«.

Da Hofman, der var paa Rejse i Kolonierne, fik Meddelelse om denne Fremgangsmaade, der ved sin underlige Blanding af Strenghed og Eftergivenhed sikkert ikke duede overfor saa stridbare og fordringsfulde Gemytter, fraraadede han denne som unyttig. Nu havde man saa ofte forsogt med det Gode; man burde gaa haardere frem og stille Kolonisterne Valget mellem at boje sig eller faa Afskedspas. Det, mente han, skulde nok hjselpe, da de sikkert var bange for at vove den lange Rejse gennem de krigshaergede Egne.¹)

Det viste sig da ogsaa, at det var den haarde Lud, der behovedes for de skurvede Hoveder. Deichman besluttede sig nemlig til i nogen Grad at overse AhlefeldtsHenstilling om et vist Maadehold og tog straks i Overensstemmelse med den oprindelige Beslutning deres Dagpenge fra dem; efter at dette havde varet i 11 Dage, anmodede han dem atter om at drage ud paa Hederne, og da de stadig sagde nej, blev tre af Lederne arresterede.²) Det hjalp. Resten erklserede sig nu villigtil at adlyde, »endskont de vidste forud, at det vilde vaere uden Frugt og Hans Majst. til stor Bekostning«.Sagen syntes dermed at vaere i den bedste Gaenge, da Pauli og en af hans Faeller vendte hjem

---

1) Br. t. Ahlef. 2»/₇ og ?/₈.

2) Indb. til A. Vs 60 fra Deichm.

fra deres Rejse »tillige med to Koner fra Bregentved.« Moltke synes at have vaeret venlig overfor dem, og Konerne erklaerede, at Greven havde lovet dem, at de maatte bo paa Randbol,¹) hvad de haevdede stod iet medfolgende Brev. Her fandtes dog kun nogle almindeligeVendinger om at gore det yderste for at »fornoje«dem og bringe dem til Fornuft med det Gode. Paa Randbol Hede var dog allerede al Jord besat, og skont Kommisssererne var synligt irriterede over, at man fra Hoffets Side krydsede deres Bestrsebelser for at hidfore Orden, fik man det dog ordnet saaledes, at de 50 Familier kunde anbringes her. Men disse, hvis Fordringsfuldhed igen var steget ved Moltkes übetaenksommeEftergiveinhed, afslog alligevel at bossette sig her og kraevede at faa noget Jord, der laa mellem Viuf og Starup 2x/z2^x/z Mil fra Fredericia, og som forovrigt var i Privateje. De vendte med andre Ord tilbage til deres gamle Fordring om bedre Jord.²)

Heroverfor fremhasvede begge Kommissaererne, at det var nodvendigt at give et blankt Afslag, da de andre Kolonister vilde blive misfornojede. Og for en Gang for alle at undertrykke al Misfornojelse greb de til en meget kraftig Forholdsregel, idet Pauli sammenmed de andre Ledere af Uroen fik Ordre til straks at forlade Landet. Dette vakte stor Opstandelse;Kolonisterne vilde nemlig nodig af med Pauli »og alle baade Msend og Kvinder bad med grsedende Taare, at han maatte blive her.«³) Rentekamret fastholdtimidlertid Udvisningen, men Kommisssererne var dog ret venligt stemt overfor Pauli, som de mente var blevet tvunget til at gaa med. Han selv anmodede

---

1) Indb. til A. 19/₈ 60 fra Hofm.

2) Indb. til Ahlef. 28/₈ 60.

3) Indb. til Ahlef. */» 60.

ogsaa fra sit forelobige Opholdssted i Hannover orn Lov til at vende tilbage, ligesom en Kreds af Kolonisterandrog herom. Rentekamret, der syntes for Alvorat vsere blevet forbitret paa ham, afslog lsenge dette, men da Hofman og Deichman til sidst fik Moritztil ogsaa at bede herom, da Pauli var »ein ganz equitablen Mann und insonderheit ein tiichtiger Schulmeister«,blev det efterhaanden mildere stemt. I Foraaret1761 fik han endelig Lov til at vende tilbage sammen med de andre udviste, »da man formaerker, at deres egen Ustadighed og Modvillighed vel har laert dem bedre at skonne paa hojtbemeldte Hans MajestaetsNaade og den gode Medfart, hvormed de her er vorden behandlet og begegnet.«

Under disse Omstaendigheder er det meget forklarligt,at Kommissaererne ikke onskede flere Kolonister herop. Man havde Besvaer nok med de allerede ankomnetil, at man kunde onske at faa deres Antal foroget,og Hofman var da ogsaa naesten ved at fortvivle, da han horer af Moritz, at der var flere Kolonitransporterpaa Vej. »For Guds Skyld, naadige Herre! Lad dem ej komme til Jylland. De 250 Familier, her er, giver os Dag og Nat saadan Arbejde, at vi fast med Skriverier og Rejser er ganske udslaebte.*¹) Saaledes klager han sin Nod til Ahlefeldt, og vserre blev det, da de senere Kolonister ikke kunde opfylde de Fordringer,man maatte stille til dem, idet det var »Haandvaerkere,Daglejere og gamle Folk, der ikke duede til Agerdyrkning, hvorfor de andre Kolonister ikke vilde modtage dem i Kolonierne.« De eneste Folk, det kunde nytte at anbringe paa Hederne foruden Bonder, var »Spinnere og Vaevere«. Hofman arbejdede i denne Tid paa Oprettelsen af Tekstilfabrikker i de ostjyske Byer,

---

1) Pro memorie 22/₈ 60.

og det lykkedes ham ogsaa at faa oprettet en i Fredericia.Han anmoder derfor flere Gange Moritz om at faa dygtige Fabriksarbejdere til Landet, ligesom han onskede at faa de forulykkede Rester af Hubners Foretagende paa Taasinge hertil.¹) Der kom da ogsaa en Del »Manufacturister« hertil, og denne Fabriksdrift blev utvivlsomt til stor Gavn for Kolonisterne, idet de her havde et Sted, hvor de let kunde afssette deres Uld og forarbejdede Varer.

At Regeringen glsedede sig over denne Udvikling, er let forstaaeligt; paa denne Maade sorgedes der jo ogsaa for dets Kaelebarn, Industrien. Allerede den 26. August 1760 giver Bernstorff Moritz Bemyndigelse til at love en »Vserkmester« »ein Stuck Landes gleich denen iibrigen, als auch fernere Unterstutzung«. Men i det hele taget saa man stadig lyst paa Mulighederne for flere Kolonisters Anbringelse, Moltke pointerer saaledes, at ved Valget af Kolonister maatte man dog have Opmaerksomheden rettet paa Hensynet til Agerbruget, og hvis Moritz kunde finde nogle udprseget dygtige Kolonister, vilde han meget gerne prove at anbringe saadanne paa nogle af sine jyske Godser.²)

En videregaaende Fortsaettelse af Kolonisationen afhangdogaf, hvorledes Etableringen af de ca. 250 FamilierpaaAlheden og Randbol Hede f orlob. Hermed havde det imidlertid ikke de bedste Udsigter. I Begyndelsenaf1760 var man gaaet i Gang med Opforelsen af Gaardene, men det gik kun langsomt fremad. Det er allerede nsevnt, hvor besvaerligt del; var at fremskaffedetnodvendige Byggemateriale,³) og paa sarnme Maade gik det med at bygge de fremtidige BeboelseshuseforKolonisterne.

---

1) Indb. 2B/_1± 60.

2) Brev dat. Fredensb. 9/₉ 60 (Bibl. M.).

3) Se Beg. af Stk. 11.

huseforKolonisterne.Disse synes selv at have sinket Arbejdet. Som Folge af at Kolonisterne var indkaldt for tidligt, var Opmaalingen og Tildelingen af Jord endnu ikke paa langt naer tilendebragt, saa at den enkelte ikke havde faaet tildelt tilstraekkeligt Jord; da endvidere de fleste var kommet ind i Landet saa at sige blottet for Pengemidler, gik det kun langsomt med Anskaffelse af Husdyr, Redskaber o. s. v., da de tildels mod hvad der var lovet dem selv maatte betaleenDel heraf. Vaerst var det dog, at deres daglige Omgivelser var rent ud elendige. De Hytter, som i al Hast var opfort for dem, modstod kun daarligt EfteraaretsogVinterens Regn og Kulde. Saaledes losnede Regnskyllene Leret, saa det faldt ned i Mad og Senge til dem.¹) Deter derfor forklarligt, at den Uro, som var begyndt allerede i Fredericia, nu ogsaa gentog sig paa Hederne og skabte til Tider et fuldstaendigt Anarki.Deurolige Elementer fik atter Overtaget, og nu haevnede det sig, at man ikke i Tide havde foretaget en Sigtning af Materialet, idet de mest opsaetsige tit var Folk, som man vidste i Grunden var »Stoddere, ikke ejet Hund eller Kat . . . er gaaet med BettelstaveniTyskland* .²) Man horer derfor om Overfald paa Haandvserkere, Tyveri af Byggemateriale og isser om Drukkenskab med paafolgende Slagsmaal. Enigheden mellem Kolonisterne var nemlig ogsaa ringe. Den ofte omtalte Rau betragtedes som en Slags Leder og kaldtes»Schultheis«,men en Del af Kolonisterne naegtede at adlyde ham og overfaldt ham til Tider med de voldsomsteSkaeldsord.Hertil kom, at den daglige Ledelse af Byggeriet ikke var saerlig god. Som naevnt forte AmtmandDitlevTrappaud

---

1) Br. fra Rau og fl. Kolonister til Moritz */ii, 22/n 60 (Bibl. M.).

2) Indb. fra Inspektor Klock og Kasserer Soren Thestrup Jl/i 60 (Breve til Ahlefeldt 1760).

mandDitlevTrappaudet Slags Overopsyn hermed, men han raagtede ikke dette Hverv, Han varetog det ganske vist med stor Iver og Omhu, men han synes at have vaeret et kolerisk Temperament, der manglede Evne til at samarbejde med andre. Han naerede saaledesdenstorste Foragt for sin naermeste Undergivne, Henning Stivitz, en af Enkedronningens Lakajer, der var ansat til at udarbejde Byggeplaner og fore det dagligeTilsyn— og maaske ogsaa til gennem sine hyppigeIndberetningertil Ahlefeldt og Moltke at holde disse a jour med Sagernes Gang. Baade Regeringen og Hofman og Deichman synes at have vseret klare over, at Trappaud skulde omgaas med Foirsigtighed og straebte derfor efter saa vidt muligt at tale ham tilfreds,naarhan i sine Breve udbrod i Jammerklager over den Behandling, han blev udsat for fra KolonisternesSide,og som enkelte Gange endog nsermede sig korporligt Overfald.¹)

Nogen Stotte i dette Arbejde kunde der ikke ventesfra Regeringens Side. Ahlefeldt sogte i April 1760 at lave om paa Byggeplanen, men opgav det dog efter Kommissaerernes indtrsengende Henstilling, da det paa dette Tidspunkt vilde volde altfor store Forstyrrelser. Rentekamret har sikkert ment, at det gik for langsomt med Byggeriet, i hvert Fald laante det villigt ore til Klager herover, som om Efteraaret indsendtes af forskelligeMennesker i Omegnen, bl. a. af Landstingsskrivereni Viborg, Jakob Filstrup, hvad der fremkaldteen noget bitter Svarskrivelse fra Kommissaererne,som mente sig utaknemligt behandlet paa Trods

---

1) I Jyske Samlinger, 4 R. 3 Bd., har Jeppe Aakjser givet en dramatisk-livfuld, men utvivlsomt noget ensidig Skildring af Kolonigaardenes Opforelse, bygget paa Trappauds Breve til sine Medkommissserer (»Hedens Peublering. Af den gamle Amtmands

af det store Arbejde, de udforte. De onskede ikke andet»end de, som formener, vi kunde drevet dette bekosteligeog betydelige Vserk hastigere, maatte ssettes til at fuldfore dette Vserk«. Ved Slutningen af 1761 var man dog kommet saa vidt, at Husene var rede til at flytte ind i, og Opdyrkningen af Heden var ogsaa ret vidt fremskreden.

Den storste Hindring for Kolonisationen var dog stadig de oprorske Kolonister, hvis Klager ofte kunde vaere helt urimelige. 7. Jan. 1762 var saaledes tre Kolonister i Kobenhavn og klagede over, at de boede for tset sammen. Rentekamret blev fortornet herover, da Anlaeget af Byerne var sket efter Kolonisternes egen Anvisning, men disse havde nu opdaget den store Fejl herved, idet deres Jord laa for langt borte fra Gaardene. Dette Aar var forovrigt kommitteret i Rentekamret, Jakob Lowson, paa en Slags Inspektionsrejse i Kolonierne, og i sin Indberetning til Ahlefeldt¹) gor han denne opmaerksom paa de Skavanker, der fandtes, og endte med at tilraade at bortvise de daarlige Agerdyrkere og faa dygtigere i Stedet.

Alle disse Omstaendigheder maatte vaere tilstrsekkeligetil at standse Indvandringen af Kolonister, men hertil kommer endnu en Sag, som ikke direkte havde noget med dette Foretagende at gore, men dog i sine videre Konsekvenser fik Indflydelse herpaa. Det var den Krise, der trak op i Anledning af Czar Peter 111. Krigstrusler mod Danmark i det forste Halvaar af 1762. Det truende Angreb sydfra kraevede Anspaendelseaf hele Rigets okonomiske og militaere Kraefter. Ikke mindst Finanserne gik det ud over, saa at baadeMoltke og Ahlefeldt frygtede en formelig Fallit for Landet.²)

---

1) Findes i Breve til Ahlefeldt 1760—63.

2) Se herom Friis 11, Pag. 171 ff.

Landets ledende Msend havde en klar Forstaaelse af Situationens Alvor, der for Ahlefeldts Vedkommende gav sig Udslag i den dybeste Depression og Selvopgivelse.

I Sammenligning hermed svandt Kolonisagen ind til en ren Übetydelighed; alles Tanker vendte sig mod Forebyggelsen af den truende Fare. Deter derfor forklarligt,baade at man stoppede Indvandringen, og at der viste sig saerlig megen Uklarhed i Regeringens Dispositioner. Da Moritz i Begyndelsen af 1762 meddelte,at 5—6005^—600 nye Kolonister var parate til at rejse Nordpaa, gav baade Moltke og Rentekamret Ordre til, at der ikke forelobig maatte afsendes flere.¹) Dog blev man noget usikker overfor Moritz' Forestillinger om, at mange allerede havde forberedt sig til Rejsen ved at sselge alle deres Ejendele og nu gerne vilde drage af Sted, om saa de seiv skulde betale Omkostninger ved deres Anbringelse. I hvert Tilfaelde gav Rentekamretudtrykkeligt Tilladelse til, at de maatte indvandrepaa denne Betingelse.²) For Moritz gjaldt det imidlertid om at holde Indvandringen i Gang saa laenge som muligt, og han foreslog derfor at nedsaette Pengetilskuddenefor de gamle Kolonister, for at der kunde blive Raad til at stotte de senere indkomne. Heroverforgjorde der sig en Divergens gaeldende mellem Rentekamret og Moltke, idet det forste viste sig ret imodekommende overfor Moritz' Forslag, skont det var meget skadeligt, da der ikke kunde optages flere Kolonister paa de jyske Heder — og forovrigt heller ikke paa de holstenske — ligesom det ogsaa medforte en stor Uretfserdighed overfor de forste Kolonister. Selv om Rentekamret ikke onskede flere Mennesker

---

1) Br. •/„ 28/₂ 62 (Bibl. M.).

2) Br. af "/, 62 (Bibl. M.).

antaget eller afsendt, var det dog villig til at modtage »denjeningen Leute, deren volliger Ruin durch die ihnen angekundigte Zuruckbleibung offenbar gefundenwird. *¹) Moltke indtager derimod et absolut modsatStandpunkt: »Die jetzige Umstande erstattet nicht sich iiber die bereits verwandte Bekostigungen zu extendieren,urn desto mehr, da vieles von denen bereits etablierten Kolonisten durch ihren schlechte Haushaltenund bezeigte merckliche Unwissenheit in Landbau zu nachteiligen Urtheilen Anlaz gegeben«.²) Denne Anskuelsevar den eneste rigtige og forsvarlige i ojeblikket,men Moritz greb dog Anledningen til at fastholdesin Mening under Henvisning til Uoverensstemmelsenmellem de to Ordrer.

Under sit Ophold paa Gottorp denne Sommer fik Moltke tilsendt en Skrivelse, som yderligere bestyrkedeham i den tagne Beslutning. Ikke uden Berettigelseironiseres der heri over Forskellen mellem Justishojtflyvende Planer om Anbringelse af flere TusindeFamilier og den nuvaerende Tilstand, hvor man knap formaaede at skaffe 2—3002_—300 Familier det nodtorftigste.Som et Hovedonde fremhseves de mange »untauglichen Subjectis«, som oven i Kobet trak deres Slaegtninge med herop, der i Reglen kun var »alte arme Manner, und abgelebte gebrechlicheMiitterchen«. Det var den hojeste Tid »dieser schon zu lange off en gewesene Tiir einen Riegel vor zu schieben«. Til sidst tages der Afstand fra den Betragtning, at det var nodvendigtat benytte sig af Krigstilstandene. Naar Menneskerudvandrede, var det som »armselige Knechte«, der sogte en Forbedring af deres Livsmaade for dem

---

1) Br. af «/s 62 (Bibl. M.).

2) Br. af 22/5 62 (Bibl. M.).

selv og deres Born, og dette vilde de gore, enten der
var Krig eller ikke.1)

Denne Skrivelse, der indeholder en skarp Kritik af de trufne Foranstaltninger, synes at have gjort et dybt Indtryk paa Overhofmarskallen. Han begyndte nu for Alvor at faa ojnene op for, hvor forkasteligt det var at folge Moritz' Raad, og hvor slet denne havde varetaget sit Hverv, en Opfattelse, der nodvendigvis maatte skaerpes af Hensynet til Landets kritiske Tilstand. Hans Svarskrivelse²) til denne er i Modssetning til tidligere ret skarp i Formen: »Die Endzweck der Engagierung der Kolonisten ist nicht gewesen eine Menge untaugbahren Personen im Lande zu ziehen, sondern geschickte und in Landbau erfahrene Leute zu bekommen; wie sehr aber solches gefehlet, zeiget denn die Erfahrung«. Han gentog endelig sit Paabud om ikke at afsende flere Kolonister, og i en Skrivelse af 10. Juli, da Krigsfaren var ved at traekke over, og man atter kunde beskaeftige sig med fredeligere Sporgsmaal, slutter Rentekamret sig hertil. Regeringen havde dermed endelig besluttet sig til at saette en Slaa for den Dor, som den saa graestfrit havde aabnet for de fremmede.

V.

Efter at saaledes Indvandringen halvt tvunget af Omstaendighederne var blevet standset, varede det ikke lsenge, for man tog det nseste Skridt for at fjerne en vigtig Hindring for Koloniernes Opkomst, nemlig

---

1) Promemorie dat. Slesvig 13/₆ 62. Underskriften mangier, men Skriften er den samme, som den, Stivitz benyttede i sine Indberetninger til Moltke. Deter da maaske denne, der for Tiden medvirkede ved Kolonisternes Anbringelse paa Hederne hernede, der har villet give sin hoje Beskytter et godt Raad (Bibl. M.).

2) Br. dat. Gottorp 17/₆ 62 (Bibl. M.).

Hjemsendelse af uduelige og genstridige Familier; allerede i 1760 havde Kommissaererne slaaet herpaa uden dog at vinde Gehor hos Regeringen, men efter at Krisen i 1762 var overstaaet, kraevede de store Udgifter,der var afholdt, den yderste Sparsommelighed i Statshusholdningen, og da Hofman og Deichman d. 22. Marts 1763 indsendte en Anmodning om, at ca. 80 Familier — o. Tredjedelen af det samlede Antal — maatte blive hjemsendt, viste man sig fra RentekamretsSide mere lydhor heroverfor. Samme Sommer var 2. Deputeret i dette Kollegium, Mogens Rosenkrantz,Spottrup, ude at undersoge Forholdene og bragtes derved til at stotte Kommissaerernes Forslag. Til Gengaeld skulde de ovrige have udleveret Fsestebrevepaa deres Ejendomme, hvad ogsaa skete i den folgende Tid.¹)

Derfor blev det bestemt, at der skulde udvises 68 Familier, »som var et Tordenslag for samtlige«.²) Man naerede ingen Frygt for ikke at kunne faa Stedfortraedere. Allerede tidligere havde Kommissaererne f aaet Anmodninger fra Bonder paa Fyn og ved Kolding, der onskede at bosaette sig paa Hederne, fordi deres egen Hjemstavn var overbefolket.

Denne Indskraenkning, som der hermed var sket i Kolonivaesenet, fandt Regeringen dog ikke var tilstraekkelig.Den onskede ogsaa at nedsaette det Belob, som Kolonisterne fik udbetalt i Forplejningspenge, med godt Halvdelen, til 10,000 Rdl. pr. Aar.^s) Kommissaererneindvendte, at Kolonisterne endnu ikke var i Stand til at klare sig selv, og at Rentekamret tidligerehavde lovet at ville hjaelpe dem, saalaenge de

---

1) Indb. fra Rosenkr. til Bentek. 22/₈ 63. (Br. t. Rentek.).

2) Indb. fra Hoffm. til Ahlf. »/₇ 63.

3) Skr. fra Rentek. til Kommissionen 42/₃, "/e 63.

traengte hertil. Man var dog meget utilbojelig til at ville udbetale en storre Sum end de 10,000; ja, man paataenkte endog at lade Ydelsen helt bortfalde til Mikkelsdag, men da Kolonisterne gennem Moritz klagedetil Moltke, har denne dog vistnok forelobig ladet Betalingen vedblive, dog nu nedsat med Halvdelen.¹) lovrigt synes der paa denne Tid at have hersket ret stor Misfornojelse, selv mellem de rolige Kolonister, med Kommissaererne, som de paastod undertrykte dem uden Grund og endog bagvaskede dem overfor Kongen og Regeringen.²)

Maaske er dette Grunden til et ellers ret uforstaaeligt Forslag af Moritz om selv at overtage Styrelsen. I Modsaetning til Kommissaererne mener han ikke, at de uduelige Kolonister har vaeret til saa megen Skade; derimod gor han Kolonisternes Klage til sin og mener, at deter Styrelsen, der har Skylden. Han foreslaar derfor nedsat en upartisk Kommission til at undersoge Forholdene, eller endnu bedre at han selv overtog Ledelsen, som han saa vilde udove gennem Stedfortraeder. Moltke lod sig dog ikke lokke med til en saadan Forandring, der sikkert ogsaa kun vilde have tjent til yderligere at forkvakle Forholdene. I sit Svar³) mener han, at Skylden udelukkende maa soges hos Kolonisterne, fordi disse »durch eine also schlechte Conduite alle gute Absichten vereiteln«.

VI.

Denne Udrensning, som her fandt Sted, var ganske
sikkert til stor Gavn for Kolonierne. Man blev fri for
de mange daarlige Eksistenser, som ikke havde nogen

---

1) Br. fra Moltke til Moritz 27/₈ 63 (Bibl. M.).

2) Se fx. Brev fra den reformerte Prsest i Frederikshede, Johannes Pfarr til Moritz (Bibl. M.).

3) Br. fra Moltke dat. 23/₇ 63 (Bibl. M.).

Kendskab til Agerdyrkningen og kun bidrog til at saette Splid mellem Kolonisterne indbyrdes og mellem dem og deres Ledelse. Hele Kolonisagen var nu bragt paa en sund Basis. Gemytterne faldt efterhaanden til Ro; ifolge Kommissaerernes Beretninger arbejdedes der nu med Energi, og der skete ogsaa en vis Fremgang,der lovede godt for Fremtiden.

Men desvaerre skulde man ikke blive staaende herved. Statens Finansforhold var stadig lige fortvivlede, og Hans Ahlefeldt evnede ikke at bringe dem paa Fode igen. Til sidst stod det klart for Bernstorff og Moltke, at deres Protege maatte erstattes af en virkelig Dygtighed.¹) Halvt nodnodtvungent maatte Ahlefeldt da vige sit Embede i November 1764, og i hans Sted udnaevntes Kronprinsens Overhofmester, Ditlev Reventlow. Denne, hvis Formaal det var at prsedike Sparsommelighed og at undgaa enhver ekstraordinaer Udgift, tog med stor Energi og Kraft fat paa at skaffe Orden i de fortvivlede Forhold. Det var i Virkeligheden nodvendigt at gribe til en kraftig Nedskaering paa Statens Budget, og med sin kendte Hensynsloshed var Reventlow ogsaa Mand for at gennemfore en saadan Politik.

Ogsaa Kolonisterne fik denne at fole. Overfor hele denne Sag, som havde slugt store Pengesummer, og hvortil der stadig medgik mange Penge, maatte ReventlowsStandpunkt blive dette at gore saa lidt ud heraf som muligt og i hvert Fald sorge for, at der ikke brugtes flere Penge hertil end nodvendigt. Gennemen Indberetning fra Hofman og Deichman fra Slutningen af 1764 fik han et Billede af de Besvaerligheder,de havde haft med at faa Tyskerne anbragt, og han har maaske deraf faaet det Indtryk, at yderligere

---

1) Herom sserlig Friis 11, Pag. 272.

Udgifter hertil ikke vilde kunne lonne sig. Fra 1760 —65 var der ialt blevet anvendt ca. 900,000 Rdl. baade til de jyske og slesvigske Heder, heraf ca. 300,000 til de jyske Heder alene, og hvad Resultat havde man faaet ud heraf?

I Foraaret 1765 ansogte Kommissaererne om, at 27 Kolonister, der skulde forflyttes til nogle andre Gaarde i Anledning af de Forandringer, der var nodvendige ved de 68 Kolonisters Afrejse, maatte beholde det tidligereBelob af Forplejningspenge, da de ikke var i Stand til at klare sig med Halvdelen. Reventlow greb Anledningen til i en egenhsendig Skrivelse til Hofman og Deichman at fremsaette sit Syn paa Kolonivaesene t¹). Han fremhaever Nodvendigheden af at fastsaette almindelige Regler, for at man paa Grundlag deraf kan traeffe sin Beslutning i de enkelte Tilfaelde, hvad hans Forgaenger naesten totalt havde forsomt. Han haevdede, at Udgifterne til Kolonisterne nu langt overstegStatens Kraefter. Det gjaldt om i Stedet at skaffe Landet saa mange Indtaegter som muligt, og endelig »das die Ungewissheit und Entfernung, ich will nicht sagen die Unmoglichkeit der Vortheile, welche aus dem kostbaren Anbau unfruchtbarer Gegenden zu erwarten.diegegenwartige dringende alien und jedenfiihlbahretJbel und Gebrechen nicht aufwiegen konnen.« Derfor fastsaetter han folgende Forholdsregler: 1) Ikke at udvide det forhaandenvserende Anlaeg eller at anvendeBekostning paa Besaettelse af de ledige Pladser,2) at holde de Lofter, der tidligere var givet Kolonisterne,3) at opmuntre dem med alle de Begunstigelser»die keinen Abgang in der koniglichen Kasse bringen«, 4) og at overlade de allerede anbragte at klare sig ved deres egen Virksomhed. Reventlow anerkenderdet

---

1) Skr. paa Tysk 10/₈ 65 (Brevbogen).

erkenderdetfortjenstfulde i, at Lokalembedsmaendene soger at opfylde deres Pligt, men deter nodvendigt, at Hensynet til det faelles Bedste ikke tilsidesaetees for mindre vigtige Ting. Han indskaerper derfor, at de opstillede Forholdsregler folges, selv om man ikke derved fik de 27 Gaarde besat og slutter med at udtale,at de Ting, der kun kunde gennemfores ved PengesHjaelp »der Kunst des Schopfers nur ein mittelmazigeEhre geben, und das die sonst betrachtliche Vortheile der Bevolkerung eben wie Gold zu teuer konnen erkaufet werden.«

Da Efterretningen om Rentekamrets Stilling kom til Kolonisternes Kundskab, opstod der nogen Bevsegelse imellem dem, uden at det dog efter den foregaaende Udrensning kom til ligefremme Optojer.¹) Blot klagede de over, at de umuligt kunde skaffe Foder til Kreaturerne uden okonomisk Stotte. Kommissaererne stottede dem fuldt ud heri. De paapeger endvidere, at mange af de Fejl, der var begaaet, og som bevirkede, at Kolonierne endnu ikke kunde klare sig, skyldtes mangelfulde Dispositioner fra Ahlefeldts Side, bl. a. fralaegger de sig al Skyld i, at der var kommet saa mange Kolonister herind, »men vi fik Befaling fra Rentekamret, at de skulde imodtages, og at vi af al Magt skulde underbringe dem, at de kunde komme i Stand.*

Baade Kommissaererne og Kolonisterne fik snart at maerke, at Rentekamrets nye Chef var en Mand af en helt anden Stobning end den forrige. Havde han taget en Beslutning, stod den urokkelig fast. I sit Svar²) fastholder Reventlow sine Synspunkter. Hensigten var selvfolgelig ikke at gore Beboerne »kleinmodige

---

1) Indb. fra Hofm. og Deichm. 20/₈ 65.

2) 17/₉ 65. Findes baade paa Dansk og Tysk i Kollegiets Brevbog.

og forsagte«, eller at de »paa dem anvendte anselige
Bekostninger .... omsonst skal vsere anvendte,« men
Hensynet til Landets ovrige Indbyggere ibevirkede, at
man ikke kunde ofre de 3000 Rdl. paa dem til Foder,
som de kraevede. De maatte se at saette Taering efter
Naering. »Hvor mange Folk naere sig ikke paa Landet,
som med deres Hus ikkun har en Kaalhave og kan fodre
en Ko? Kan de nye Beboere ikke straks blive Gaardmaend,saa
kan de dog nu for Tiden ernaere sig som
Inderster og Husmaend og efterhaanden bringe det dem
tildelte Land under Ploven.« Hertil slutter hele Rentekamretsig
ien senere Skrivelse1) og tilraader endvidere,»at
man for at konservere den halve Besaetning
hellere straks, forend Kvaeget saettes paa Foder, maatte
saalge den ovrige halve Del.« De Beboere, som desuagtetikke
kunde klare sig, kunde det tillades, »at optage
visse Kapitaler imod Pant og Prioritet i Staederne og
den dertil horende Besaetning.«

Selv om meget havde forandret sig med Hensyn til Rentekamrets Anskuelser, var der dog et Omraade, hvor der ingen Forandringer var sket,, nemlig det store Ukendskab til de faktiske Forhold. Naar det baade af Reventlow og hans Kolleger hjevdes, at Kolonisterneudmaerket kunde taale en Forringelse af deres okonomiske Omstaendigheder, er det saa forkertsom vel muligt. De nye Hededyrkere forte stadig en haard Kamp for det daglige Brod, og tog man nu den nodvendige Understottelse fra dem, betod det for mange af dem den fuldkomne Ruin. Der kommer dervednoget brutalt ind i den Fremgangsmaade overfor de Folk, som man selv havde indbudt til at bosaette sig i Landet. Man ser derfor Hofman og Deichman

---

1) 2*/₉ 65. Rentek. Brevbog.

gore endnu et Forsog paa at redde Kolonisterne. Selv om der var Fodermangel i Landet, kunde man dog yde det Korn, der var nodvendigt, hsevdede de. Vilde Rentekamret ikke gaa ind herpaa, havde allerede 42 Familier bedt om Hjempas, og dette burde ikke ske, da Kolonisterne »virkelig er mere arbejdsomme end de Danske, i Synderlighed Kvinderne.« Ganske vist burde der aldrig vsere foregaaet nogen Kolonisering, men nu da de var kommet ind i Landet, »holdtes det for saare betaenkeligt at lade dem gaa, paa det at Staedernekan vorde konserverede.*¹)

Da de ogsaa fik Afslag herpaa, gav dette Signalet til almindeligt Opbrud. Godt Halvdelen af de ca. 150 tyske Familier, der endnu boede paa Alheden og RandbolHede, fik deres Pas og drog tilbage til Tyskland, rige paa Erfaringer, men sikkert ligesaa fattige, som den Dag, de forst kom ind i Landet. Sammenligner man denne Udvandring med den, der fandt Sted 1763, vil man let se den iojnefaldende Forskel. Medens de forste 68 Familiers Hjemsendelse kun kan betragtes som en nodvendig Udrensning, for at de ovrige kunde faa bedre Arbejdsbetingelser, stiller Sagen sig helt anderledes for de sidste Familiers Vedkommende. Det var gennemgaaende Bonder, som forstod deres Landbrug og nu gennem et energisk og haardt Arbejdeallerede var i Fserd med at af passe deres Levemaadeefter deres nye Faedrelands. Rentekamrets Handlemaade virker derfor som en skrigende Uretfaerdighedog en hensynslos Tilsidessettelse af Ret og Billighed overfor disse Mennesker, som Staten selv havde indbudt til at komme, og som den ved store Lofter om al mulig Hjaelp havde formaaet til at forladederes Hjemegn og drage til et Land, de ikke

---

1) Br. t. Rentek. "/io 65 (Br. t. Rentek. 1759—65).

kendte, og som ikke paa langt naer opfyldte de Forventninger,de
efter al Rimelighed maatte stille til det.

Men paa den anden Side er Ditlev Reventlows Motiver let forstaaelige. Han havde maattet paatage sig et Hverv, som sikkert var det svaereste, der da fandtes i Riget. Statens Pengemidler var saa udtomte, at endog en forholdsvis ringe Udgift var vanskelig at honorere. Han havde maattet paatage sig Tilsynet med Foretagender, som hart sikkert har ment, det var ganske umuligt for Staten at varetage under de nuvaerende Omstsendigheder. Blandt disse var Kolonisagen; med hele sin praktisk anlagte Natur har han derfor rimeligvis betragtet dens lykkelige Gennemforelse med stor Skepsis. Det var et Danaidekar, som kun kraevede uden at yde noget til Gengaeld. Som den samvittighedsfulde Vogter af Landets Anliggender har han da valgt at likvidere hele Foretagendet ved den forste den bedste Lejlighed, og hans Karakter og Stilling forbod ham at give Raaderum for nogen Blodsodenhed og menneskekaerlig Hensyntagen.

Tilbage blev da ca. 60 tyske Familier, som man i de folgende Aar ydede saa lidt Stotte som vel muligt, efter at man en Tid havde hjulpet omtrent det femdobbelte til Bossettelse.¹) Hele dette Anlaeg, som i mange Aar havde vaeret Genstand for saa stor Interesse endog fra allerhojeste Sted, og som man havde stillet saa store Forventninger til, havde dermed praktisk talt spillet Fallit.

VII.

Allerede den naermeste Samtid var klar over, at der
var stor Forskel mellem det, man oprindeligt havde

---

1) Efter en Opgorelse til Rentek. fra H. og IX fandtes i 1763 294 Familier paa Alheden og Randbol Hede; i 1766 var Tallet 371, men heraf var kun 60 tyske, Resten var danske Tilflyttere.

tilsigtet med de jyske Heders Opdyrkning, og de Realiteter man opnaaede, og man har givet forskelligePersoneri den underordnede Styrelse Skylden, for at have en Syndebuk at lade sin Vrede gaa ud over. Forfattere som Fabricius¹), Olufsen²) og Voigt³) og endvidere Kolonisterne op til vor Tid har ment, at Moritz bar Hovedskylden. Han fremstilles som en samvittighedslos og pengebegaerlig Person, der ved fagre Ord og gyldne Lofter fik de pfalziske Bonder til at drage herop. Sikkert ikke uden Grund. Hvis det er rigtigt, hvad der hsevdes, at han fik en Louisdor for hver Kolonist⁴), forklarer det i hvert Fald hans store Iver for at sende saa mange af Sted som muligt, saa at han, efter Kolonisternes Paastand, fremstillede Hederne som et Paradis af Frugtbarhed. Et tungt Ansvar falder ogsaa paa ham ved, at han ikke sorgede for kun at hverve dygtige Agerbrugere, men ogsaa fik alt muligt Skrabsammen med, som paa et vist Tidspunktnserhavde odelagt hele Planen. Det synes ogsaaatskyldes ham, at man begyndte at opdyrke de slesvigske Heder, hvor Jorden var endnu daarligere end i Jylland, hvorfor Kultiveringen her slugte endnu storre Summer end paa Alheden. Mere überettiget er det at naevne en af Lederne i Slesvig i denne Forbindelse,enDr. Erichsen. Han var en noget forhutlet Person,oprindeligFysikus i Bergen, som vandt Moltkes Bevaagenhed, saa at han satte ham til at varetage Teglbrsendingenpaade jydske Heder og senere anbragte ham i Spidsen for Ledelsen i Slesvig. Han synes at have gjort sig al mulig Umage, men manglede Evner og Forudsaetninger for at varetage sine Hverv. Hvor

---

1) J. C. Fabricius: Polizey-Schriften I (1786).

2) Olufsen: okonomiske Annaler 111. 1802.

3) Voigt: Se foran.

4) Wilse: Reiseiagttagelser, Pag. 121.

megen Del han har haft i de Fejl, der blev begaaet, er
dog vanskeligt at sige..

I det hele taget er det sikkert ikke hos Lokalstyrelsen, man skal soge Hovedaarsagerne til Uheldene. De Kommissioner, der nedsattes i Jylland, arbejdede i det store og hele med stor Energi og sogte saa godt som muligt at 10se de Opgaver, der blev stillet dem. Som tidligere nsevnt skyldes det endda Msend som Hofman og hans Hjaelper, Deichman, at det i det hele taget lykkedes at faa anbragt Flertallet af Kolonisterne, inden man maatte hjemsende dem.

Lige fra Begyndelsen viste Ahlefeldt sig staerkt interesseret i Sagen; det har sikkert ligget ham staerkt paa Sinde at naa til en lykkelig Losning. Men han evnede ikke, ligesaa lidt her som i sin ovrige Embedsgerning, at skabe Orden og Oversigt. Hans Dispositioner er meget uklare og vaklende, men det maa dog anfores, at han i Reglen fulgte de Forslag, som Kommisssererne fremkom med. Nogen storre Skade har han ikke forvoldt, men heller ikke haft nogen sserlig gavnlig Indflydelse. Hans Efterfolger, Reventlows Virksomhed er allerede omtalt. Det sene Tidspunkt og de ekstraordinaere Omstsendigheder, han kom til Styret under, retfaerdiggor i nogen Grad, at han maatte opgive det Arbejde paa Hedeopdyrkningen, som allerede var i Gang.

Samtidige Forfattere synes at mene, at det vsesentligtskyldes Bernstorffs Initiativ, at Kolonisationen kom i Stand. Deter dog sjaeldent, at han griber ind. Han redegor selv for sit Standpunkt i et Brev til Christian7. ved dennes Tronbestigelse, hvori han giver en Oversigt over de vigtigste Anliggender under Frederik5. Regering. Det hedder deri: »Jay cru bon Tappeldes colons allemands pour les bruyeres de la Jutlandeet

landeetde Slesvic, et je suis encore dans cette opinion,qui m'est commune avec tousles ministeres et tousles nations; mais jenene_n'en ay ni fixe ni presse l'epoque,et je n'ayeu aucune part a la maniere dont ce dessein at este execute, ni aux depenses faites ou aux mesures prises pour le faire reussir*.¹ Man forstaar godt, at Bernstorff skynder sig at tage Afstand fra de Forholdsregler, der var blevet anvendt. Den jyske Kolonisag maatte under de forhaandenvaerende okonomiskeOmstaendigheder synes at vaere et Misgreb. Bernstorff, der vel aldrig har kendt Sagen i dens Enkeltheder,retter derved en indirekte Bebrejdelse mod den, der havde Overledelsen, og dette var ingen anden end hans Medarbejder i Statens Tjeneste, Overhofmarskal A. G. Moltke.

Som det vil fremgaa af det foregaaende, havde denne lige fra forste Fserd viet Sagen sin store Interesse og Arbejdskraft, og alle Traade samledes da ogsaa hos denne Frederik s's almsegtige Yndling. Det har sikkert vaeret ham magtpaaliggende at faa Sagen undersogt og tilrettelagt saa noje som muligt, men alligevel indvilligerhan i Moritz' Forslag om at begynde Indvandringenpaa et Tidspunkt, da ikke engang de allernodvendigsteForberedelser var trufne. Det synes at have skortet ham paa Menneskekundskab; derved kunde en saa samvittighedslos Straeber som Moritz eller en saa talentlos Dilettant som Dr. Erichsen vinde Indpashos

---

1) Aage Friis: Bernstorff'ske Papirer 11, Nr. 1449, Pag 586. »Jeg har billiget Indkaldelsen af de tyske Kolonister til at opdyrke Hederne i Jylland og Slesvig, og jeg er endnu af denne Mening, som jeg deler med alle Ministrene og alle Nationens Indbyggere; men jeg har hverken fastsat eller fremskyndet Tidspunktet, og jeg har ingen Del i den Fremgangsmaade, ved hvilken denne Plan er blevet iidfort, eller i de hafte Udgifter eller i de Forholdsregler, som er taget for at faa den til at lykkes.«

pashosham og faa deres skadelige Planer gennemforti en saadan Grad, at han, en Tid lang i hvert Fald, var dov for Argementer af anden Art. Maaske skyldes dette sidste dog ogsaa et svigtende Samarbejdemed Rentekamret og de lokale Embedsmaend. At Moltke ikke vilde overlade hele Ansvaret til Ahlefeldter forstaaeligt, hvorfor han ogsaa varetog hele Korrespondancen med Moritz, men derved traeder ogsaaManglerne ved en samlet og kraftig Overledelse tydeligere frem. Og hans Foling med Tilstahdene paa Hederne var afgjort for svag; han formaaede ikke at holde sig tilstraekkelig underrettet om de virkelige Forhold, saa at de virkelige Sagkyndiges Mening kundenaa ham. Derfor glippede Styret paa de afgorendePunkter. Kolonisterne indkaldtes for tidligt, der skete ikke en grundig Udrensning i Tide; der indvandredeflere, end man kunde skaffe Plads til. Hvor gerne man end vil anerkende Moltkes mtrasttelige og uegennyttige Arbejde for Ophjaelpning af Landets Naeringsveje, kommer man dog ikke uden om, at han har Hovedansvaret for mange af de Fejlgreb, der fandt Sted.

Selvfolgelig har han dog ikke hele Skylden for det mislykkede Projekt. Den ligger sikkert ligesaa meget i, at Ideen kom 100 Aar for tidligt til Verden. Det maatte overlades til en senere Tids mere fremskredne Teknik at virkeliggore de Perspektiver, som Moltke og hans Maend havde skimtet i det fjerne.