En Kirketyvs Bedrifter.

Ofte bliver man stillet over for det Spørgsmaal, hvorfor vore jydske Landsbykirker er saa fattige paa Kirkekar fra gammel Tid, idet man jo skulde formode, at var der noget, man gennem de skiftende Tider havde været næn om at bevare, var det Kirkernes hellige Kar. Denne Formodning er sikkert ogsaa rigtig. Det er vist kun yderst sjældent, at man er gaaet til frivilligt at afløse Kalk og Disk med nye, hvad der for saa vidt heller ikke var Grund til, som det Slid, der gik af disse ved Brug, kun var ganske minimalt. Og dog viser det sig, at hvad der findes af saadanne hellige Kar fra Tiden før det syttende Aarhundrede, ikke er meget.

Man har været tilbøjelig til at se Grunden til, at de er forsvundne, i de fjendtlige Indfald, der fandt Sted gentagende Gange i Tiden fra 1600—1660, og selv om man ikke kan frakende hverken Fjenderne, Svenskerne og de kejserlige Tropper, eller Vennerne, Polakker og Brandenburger, deres Del af den tvivlsommeÆre, det er, at have plyndret og røvet, hvad de kunde — og Beviserne for, at de har gjort det, er talrige — saa tilkommer hele Skylden dog ikke dem. Enkelte af Landets egne Børn har ogsaa været virksommei den Retning, og som et Eksempel paa, hvor meget der paa denne Maade er forsvunden, skal jeg

nedenfor gengive en Dom over en Kirketyv, der 1635
fældedes ved Vor Herredsting.

Som det vil ses, har denne ene Mand bortstjaalet Kalk og Disk i ikke mindre end 14, væsentlig midtjydske Kirker, foruden at han har berøvet 61 Messeklæder og Alterduge, og af det stjaalne er sikkert saa godt som intet kommet tilstede igen.

Forøvrigt taler Dommen for sig selv, saa der er
ingen Anledning til at komme med Kommentarer.

Da Tyven, ifølge det i Dommen oplyste, er paagreben de sidste Dage i Maj, og den ligeledes her aftrykte Kvittering for hans Henrettelse viser, at denne har fundet Sted før 17. Juni, har man et Eksempel paa den Tids hurtige Retsforfølgning ogsaa, hvor det drejede sig om Livssager.

De faa Bemærkninger, som jeg har fundet i de
sparsomt bevarede Kirkeregnskaber, som refererer sig
til denne Sag, har jeg anført som Noter.

Christenn Frost i Hoffued, Dommer thill Wor Herritztinggior witterlig, att Aar eptter Guds Byrd 1635 Onsdag denn 10. Junij paa Kong : Mays : Wegne paa forne Thing war skickett erlig och welbiurdige Mand Lauritz Ebbessen, hoybemeltte K- M: Befalnings Mand paa Schanderborg hans wesse Bud och Fuldmectige Christenn Sorrenssenn i Thamestrup, Ridefogit till Schanderborg, paa den ene och beviste med Jorgenn Sorrenssenn i Brorup oeh Pouell Madssenn ibm., huilcke forne thou loufast Dannemend der hiemlett med opragte Finger eptter Recesenn, att di i Dag 8 Dage her for Retten haffde hied i Rette steffnit Matz Jesperssen,foed ved Ålborg i Hornum Herrit wdj Nor Lund, paa den anden Side for Dom och Rettergang. Och nu forschreffne Matz Jesperssenn sagett och beschylt for mange adschillige Kiercker, hånd her wdj Landett haffuer brott eptter hans egen Bekiendelsse, som hånd wdj Dag 8 Dage saa well som i Dag her for Retten

haffuer bekiend. Nemblig den forste bekiende hånd att haffue oplatt Ørrisloff Kiercke Dør med en liden stackett Kniff emellom Fredag och Leffuerdag om Natten sist forleden 8 Dage, och der da att haffue wdtagett aff Alterett Alterkledett, som war Weder Skiends^x) Tafft med Kappe och Silckifrantzer om_r som hånd bleff thagen med.

For dett andett; thredie Dag thill forne bekiende hånd att haffue werrit wdj Hegensted²) Kiercke och der att haffue wdtagett aff Alterett ett Lerris Alterklede med Knepling om.

For det thridie bekiende hånd, att wed S: Marthens Dags Thide sist forledenn war hånd i Thalstrup³) Kiercke och der wdtagett Kalck och Desk, som stod paa Alterett, och hånd solde Jens Sorrenssenn Kremer det, foed wdj Paderup⁴) wed Randers, och heder hans Fader Sorrenn Langh i forne Paderup, och gaff hanom der for 3 Mk. Peng och nogit Mad och Dricke.

For dett fierde bekiende hånd att haffue werrit i Wedslett Kiercke och der bortt thagit Kalck och Desk, som hånd solde en Smed wed Naffn Peder Sorrenssenn, som er hoss sinn Fader wdj Rold Sogenn i en Enstegaard, heder Thoruphede⁵), och berette hånd, att same Smed kannd montte Penge, och att hånd schulle haffue montett mange Penge; forne Smeds Fader wed Naffn Sørrenn Thomisen i forne Thoruphede. Och fiich hånd der for3 Mk. Penge,nogit Mad och Dricke.

For det femtte wdtog hånd aff Malling Kiercke i Ning Herrit for en sex Aar siden Kalck och Disch som hånd och solde forne Peder Sorrensenn Smed i forne Thoruphede och begierte, att hånd skulle fly hanom flierre aff dett Slag.

For dett 6. wdtog hånd aff Wetued 6) Kiercke for ett Aar sidenn Kalck och Desk, som hånd och solde forne Jens Sorrensenn Kremer i forne Paderup for 3 Mk. Penge.

---

1) o: Vederskin, Genskin, spillende i flere Farver. (Kaikar.)

2) Formentlig Hedensted i Hatting Herred.

3) Formentlig Tols'rup i Vor Herred.

4) Paderup i Kristrup Sogn, Sønderhald Herred.

5) Formentlig Torup Hedeeaard i Torup Sogn, Helium Herred.

6) Vitved i Hjelmslev Herred.

For dett siffuende bortt tog hånd af Huorum x) Kiercke paa Randis Weie Kalck och Desch for thuo Aar siden och solde bemeltte Peder Sorrenssenn i Thoruphede for 3 Mk. Penge.

For dett ottende war hånd i Sonderherrit i Lyngby Kiercke for et Aar siden och der bortt tog Kalck och Desche, den Stund Deyenen war ope hoss Klocken, som forne Jens Kremer, fod i Paderup, hans thuende Broder wed Natfn Rasmus Sorrenssenn och Sorren Sorrenssen kiobtte och gaff hanom der for huer ij Mk. Penge.

For dett ninde bekiende hånd, att Niels Jensenn i Wilstrup²) ligendis wed forne Paderup affkiobtte hannom en Kalck och Desch for 3 Mk. Penge, Mad och 011, som hånd tog i Rongluund³) Kiercke i Lyngherit.

For dett thinde bekiende hånd alt haffue bortt thagit Kalck och Desk aff Galten Kiercke i Framloff Herrit disligeste och Messehagelen, som Hans Worm, Schoffrider i Silcki Borgh Lhen, hannom affkiobtte Kalck och Desche.

For dett elffuette solde hånd forschrefFne Hans Worm Schoff Rider noch en Kalck och Desch, som hånd haffde werrit i Rud Kiercke i Galten Herrit och der bort tagit, samptt en Messehagell, och for forne thuende Kalcker och Desker war dj forenett om en Rixdaller, men Hans Worm⁴) kunde forwertde dett, at hånd iche bekom miere end en slet Daler och en gamell Leyier Throye, Mad och 011.

For dett tolffte wdtog hånd aff Hengj⁵) Kiercke wed Silckiborg Kalck och Desch, som war af Messing, och der hånd fornamb, att det iche war Sølff, kaste hånd det bortt.

---

1) Formodentlig Hvornum. Onsild Herred.

2) Formentlig Vilstrup Gaarde i KristruD Soan

3) Romlund i Nørlvns Herred.

4) Hans Worm i Haarup [o: Skovrideren] aftinget for noget Sølv hans Hustru havde købt paa Rye Marked af en Person, som ikke kunde skaffe Hjemmel, hvor han havde det fra, Øxne 2. Silkeborg Lens Regnskab 1636-37.

5) Hinge i Lysgaard Herred.

For dett threttende bortt thog hånd aff Sindbierre^x) Kiercke for 3 Aar siden Messehall och Messe Serck och solde Messehagelen thill Anne Pedersdatter i Wilstrup, forne Niels Jensens Quinde, for en slett Daler. Meseserchen solde hånd Christen Nielssen i Tulstrup wdj Gierne Herit, som boer wed Kiercken i forne Tulstrup, for 8 Skeling, Mad och Drick.

For dett fiortende war hånd wdj Lundum Kiercke och der wdtog Messehagell och Messe Serck och solde forne Niels Jensens Quinde i bemeltte Wilstrup for 21/a2^l/a Mk. Peng.²)

Noch bekiende hånd, att den Mesehagell, hånd tog wdj forne Galten Kiercke, solde hans [!] Niels Jensens Hustru Anne Nielsses i forne Wilstrup halffparttenn for x Sk., och Maren Pedersdatter i Benstrup³) i Hald Herrit solde hånd den anden Halffpartt aff forne Messehagell for x Sk.

For dett femtende bekiende hånd, att for xx Aar sidenn borttog hånd en Messehagell aff Nør Ager⁴) Kiercke, ligendis wed Skoffgaard, som hånd solde en Skreder i Loffuell och haffde forglemt hans Naffnn.

For dett sextende bekiende hånd at for x Aar siden war hånd i Boling Herit i Welling⁵) Kiercke och der bortt tog aff Kiercken en Messehagell och solde forne Maren Pedersdatter i bemelte Benstrup for en slett Daler, och at hun bad hannom flitig, at hånd schulle flye hinde miere.

For dett syttende bekiende hånd, at haffue bortt
tagit aff Ring6) Kiercke i Hamrum Herrit en Messehagell;den

---

1) Sindbjerg i Nørvang Herred. I Kirkeregnskabet for 1632 anføres: Denne Sommer er bode Haggelen oc Messeserken af Kiercken bort stolen Kidbt xvj Al. Lehrit til en Messeserch, Alen ij Mk er viij Dir. For den att rye oc vascke ii Mk.

2) Lundum Kirkeregnskab 1635 anfører følgende Udgift: KiSfft aff Velb. Frue Birgitte Brochenhuss paa Urup en Mcsshagell aff rødt Fløiell (effter att denn forige var borttstaalen) och er giffuen hende derfore xx 3. Dir.

3) Bendstrup i Sønderhald Herred, Hvilsager Sogn.

4) Nørager i Sønderhald Herred,

5) Formodentlia Velline i Hind Herred.

6) Rind i Hammerum Herred Kirkeregnskabet for 1632 meddeler følgende Udgift: Giffuit for vij Alen brun blomet Floyell thil en Messehagell, huer Allen iiij dir. Ehr xxviij dir. Giffuit for xvj Alen Guld Galluner til samme Hagell, huer All. ij Mk. Ehr vj dir. For iiij Alen Duelich [o: sort, groft, glindsen.de Lærred. (Kaikar)] 1 dir. For en Loed brandgull Silche 1 Mk. Ehn Skreder for samme Hagel at giøre till Kost och Arbedtzlønn och Traa ij Dir.

hagell;densolde hånd och i forne Wilstrup till forbemeltteQuinde nogit aff den, och bemeltte Maren Pedersdatter i forne Benstrup fich dett andett aff den, och gaff dj hannom der for huer ij Mk. Peng.

For det atende haffuer hånd werrit wdj Ginding Herrit i Haand Bierg^l) Kiercke for xx Aar siden och der wdtog aff Kierckenn en Messehagell, som hånd solde en Quinde i Thorstingherrit i Fouling Sogen och haffde forglemt hindis Naffn och Gården, hun war wdj.

For dett nitende: for 40 Aar siden war hånd wdj Wra²) Kiercke i Jerlouherit och wdtog af Kierckenn en Messehagell, som hånd solde en Mand wed Naffn Niels paa Holmen wdj Kierherrit.

For det xx war hånd wdj Kierherrit wdj Sulsted Kiercke och der bortt thog en Messehagell och solde en Quind wdj Hals, wed iche hindis Naffn, for 8 Aar siden och fich 3 Mk. Peng for den.

For dett 21. war hånd wdj Worherrit wdj Estwadgaard s³) Kiercke och der bortt thog Alterkledett, som hånd solde wdj en Bye wed Nibe, kaldes Wanderup⁴), en Pige; hindis Moder hede Marren Nielsdatter.

For dett 22. bekiende hånd att haffue werit wdj Gislum Herrit i Rørbeck Kiercke og der wdtagen Messhagelen och Serck aff Kiercken, som forne Marren Nielsdatter i Wanderup och kiobtte nogit aff. Och det andett kiøbtte Pouell Sørrenssens Quind i Kragstru p⁵) wdj Aarss Herrit, och fick hånd till Hobe der for ij Mk. Peng, noget Mad och Drlcke.

For det 23. bekiende hånd att haffue werrit wdj Hatting Herrit i Lossning Kiercke for x Aar siden och der bortt tagenn en Messehagell, som forschreffne Marren Pedersdatter i Bendstrup hanom affkiobtte for ij Rixmark, Mad och 011.

For dett 24. war hånd wdj Rinsherrit wdj Skals
Kiercke och der bortt tog af Kiercken en Messehagell,

---

1) Handbjerg i Hjerm Herred.

2) Muligvis Vraa i Børglum Herred eller maaske Voer i det gamle Jerslev

3) Estvad ligger i Ginding Herred.

4) Formentlig Vannerup i Farsø Sogn.

5) Krogstrup i Vester Hornum Sogn.

som hånd solde forne Marrenn Pedersdatter for ij Rixmark,Mad
och 011.

For dett 25. war hånd i Kierckenn wed Lynderupgaard*) for 4 Aar siden och der bortt tog af Kiercken en sortt Thrippis²) Messhagell; den skar hånd sonder, gaff wd for Mad paa attskellig Steder och icke wed Naffn paa.

For dett 26. bekiende hånd att haffue werrit wdj Wor Ladegaars Kiercke och der bortt tagett ett Altterklede, som hånd skar sonder i Stocker, for dett icke schulle kiendis, och solde Christen Ibssens Hustru i Aarhuss nogen Stocker der aff och Jens Kremers Quind i forne Paderup wed Naffn Marren Langs fick ett Stocke der aff och gaff huer der for 8 Sk. och nogit Mad.

For dett 27. bekiende hånd att haffue werrit wdj Kuorning³) Kiercke i Hatting Herrit och der bortt tagett Altterkledett aff Kiercken; dett solde hånd Anne Anderssdatter i Bouensse i Ginherrit⁴) for ij Mk. Pennge.

For dett 28. bekiende hånd att haffue werrit wdj Stoffring Herrit i Albeck Kiercke och der bort tagit en Messehagell for xx Aar siden, som hånd solde Las Christensens Hustru i Wogens Syld⁵) Halffparten aff for ij Mk. Penge och ett Brod; den anden Halffpartt solde hånd forne Anne Pedersdatter i Wilstrup for ij Mk. Peng och nogit Mad.

For dett 29. haffde hånd werrit wdj Nor Lyngherrit wdj Biggum Kiercke och der bortt thagen en Messehagell, som hånd solde en Quinde i Sonder Hald Herrit vdj Omestrup for 8 Sk., nogit Mad; hindis Mand wed Naffn Niels N.

For dett 30. bekiende att haffue werrit wdj Bierck⁶) Kiercke och der bortt thagen aff Kiercken en bred Floiell med tou Solff Wabenn, Solff Bogstaffue och Aarstall aff Solff paa. Floiellett solde hånd Marren

---

1) LvnderUD i Rinds Herred.

2) Trip: Navn paa Tøi. (Kaikar.)

3) Korning.

4) Begge Ordene er sikkert forskrevne, maaske Bovnsgaard, Tulstrup Soen, Gern Herred.

5)' Ondsild.

6) Østbirk i Vor Herred.

Nielsdatter i forne Wanderup for sex Skielling och nogit Mad; der till fik hun 4 sma Stocker aff Solffuet, huad heller det war Bogstaffue eller Aarstallet,wed hånd icke. Wabenet och dj ander sma Stocker Solff solde hånd en Karll, thintte Christen Ibssenn i Aarhuss for Arbeds Kali och haffde forglemtthans Naffn. Och fick hånd der for 27a Mk. Penge.

For det 31. bekiende hånd att haffue bortt thagen aff Gronnbeck Kiercke Altterkledett, som hånd solde Tames Jensens Quind i Fiergarde l) en Dell aff for ij Mk. Peng, och en Dell solde hånd Inger i Mollerup for nogit Mad.

For dett 32. bekiende hånd att haffue tagen aff Rogen Kiercke ett Stocke aff Messhagelen, som sad bagh der paa, huilcke hånd en Tiid lang beholtt och siden kaste det fraa sig, som war den forste Kiercke hånd brod.

For dett 33. war hånd i Windisloffgaards²) Kiercke och der wdtog Kalck och Desch aff Messing, som hånd solde i Wendsyssell i Aistrup i Sulsted Sogen i Kierherrit, en Ungkall wed Naffn Jens Nielssen; fick der for 4 Sk.

For dett 34. bekiende hånd, at haffue werrit i Huorumherrit i Weigerbye³) Kiercke och der bortt tagen nogen Guld Knepeling, som sad bag paa Messhagelen, och wed icke till wisse, huo dem fick, for dett er saa langtt siden.

For dett 35. for et Aars Thid siden haffuer hånd werrit i Norhald Herrit i Hald Kiercke och der wdtagen Messehagelen, som hånd solde en Mand i Boerup wed Gundestedgaard 4) wed Naffn Morris; gaff ham der for en halff Krone.

For det 36. bekiende hånd, neste to Aars Tid tillfornwar hånd i Suenstrup⁵) Kiercke, liggendis søndenMariager, och der wdtog en Messehagell aff rød Dammasch. Den solde hånd till Peder Rasmussens

---

1) Dover Sogn.

2) Vinderslev i Lysgaard Herred.

3) Veggerby i Hornum Herred.

4) Gundersted Sogn, Slet Herred.

5) Svendstrup i Onsild Herred.

Quind i Aarssldff wed Aarhuss wed Naffn Anne; gaff
hanom der for Vs Rix Mk. och nogit till Føde.

For dett 37. war hånd ett Aar eptter i Woensildherrit i Sonder Wonsyld Kiercke och der wdtog en Messehagell aff Dammasch, som hånd solde i Sonderhald Herrit i Ommestrupgaard en Quinde, hindis Mand Niels, gaff hanom der for en ring Dell Peng och nogit till Fode.

For dett 38 war hånd wdj Feldballe Kiercke i Felballe Bierck och der wdtog aff Kiercken Messehagelen, som hånd solde wed Hald wdj Branstrup l) thill Hr. Michell hans Quinde; gaff ham der for vj Mk. Peng och nesten aad och drach dem op i same Hus.

For den 39. war hånd i Wor Kiercke och der wdtog Solffkalck och Desk och solde det paa Lynbygaard for 10 Aar siden, en Kali wed Naffn Niels N. gaff hanom der for 3 Mk. Pengh.

For dett 40. war hånd i Ebdrup Kiercke, leggendis wed Ebbeltofft, och der wdtog aff Kiercken en Messhagell af rod Floiell och Solff Kalck och Desch forgyltt; det fich Jens Sorrenssen Kremer i forne Panderup; gaff ham der for en slet Dir. og begierret aff hanom, att hånd schulle fly hanom flierre der aff, och nar hånd kom did, bleff hånd wred paa hanom och spurde hanom ad, hui hånd intett haffde med sig. Messhagelen solde hånd i Wilstrup wed forne Paderup till en Quind wed Naffn Anne, hendis Mand heder Niels Jenssenn; fich der for Vs Mk. Peng.

For dett 41 war hånd i Sonder Trandis Kiercke liggendis j Fiering Weigs sønden fraa Ålborg och der wdtog aff Kiercken en Messhagell, som hånd solde Niels Pedersens Quind i Willstrup wed Randers for j S. Dir. och j Ost.

For dett 42. war hånd wdj Haurum Kiercke och der wdtog Kalck och Desch saa och en Messhagell aff nogit rott Silchitøy; den solde hånd Niels Jensenssi Wilstrup for en Kand 011 och nogit Mad.

---

1) Formentlig Brandstrup i Middelsom Herred, Vindum Sogn, hvor iflg. Wiberg Hr. Mikkel Madsen gift med Chrislence Nielsdatter var Præst fra ca. 1620-40.

Kalck och Deschen solde hånd forne Jens Kremer, fod
i Panderup; gaff hanom der for femb Mk. Peng.

For dett 43. war hånd i Dallerup J) Kiercke wed Hualp-Sund, och der wdtog en Mesehagell af Dammasch, som hånd solde Lauris Christensens Quind i Woensyld for ij Mk. Peng. Bad hanom, hånd schulle flye hende sligt miere till nogen Piger.

For dett 44. bekiende hånd, att haffue werrit i Hiobier
g2) Kiercke och der wdtog Messeserck, som hånd
solde i Ans till Simen Skreders Quind for nogit 011.

For det 45. war hånd i Sobye Kiercke wed Sobyegaar d⁸) och der bortt tog Alterkledett, som hånd solde Jens Degens Pige i Aarhuss paa Meiellgaade en Dieli aff for Va Mk. Peng. Den anden Partt solde hånd Simen Degens Datter i Thoersager for xx Sk.

For dett 46. war hånd i Hunslund Kircke och der wdtog aff Kiercken Messehagelenn; den solde han i Lissbierg wed Aarhuss en Quind, hindis Mand wed Naffn Anders N.

For den 47. bekiende hånd, att haffue werrit i Boeru p⁴) Kiercke wed Gundestedgrd., och der wdtog en Messe Serck, som en Quind i Siørup fich for ij Mk. Peng och nogett Mad. Hindis Mand hede Anders Hanssen.

For dett 48. bekiende hånd, at haffue wdtagen af Wirum 5) Kiercke i Sønder Løngherrit en Messe Serck, som hånd solde i Meilsomherrit i Bierring Sogen i Siørup⁶) til forne Anders Hansens Quind for 14 Sk.

For dett 49. bekiende hånd, at haffue werrit i Ølst Kiercke i Galten Herrit och der wdtog en Messehagell, som hånd solde forne Hans Orms⁷) Hustru, Marren Hansis, och schulle haffue giffuen hanom der for j Rixdaller; den fich hånd intett.

For den 50. war hånd wdj Aarssloff •) Kiercke wed

---

1) Dalleruo i Fovlum Soen. Gislum Herred.

2) Formentlig Høibierg i Lvsgaard Herred.

3) Søby i Gem Herred.

4) o: Gundersted Kirke, Slet Herred.

5) Veirum i SønderJvng Herred.

6) Formentlig Serungaard i Bierring Sogn, Middelsom Herred.

7) Skovrider Hans Worm.

8) Formentlig Aarslev i Sønderhald Herred. Brusgaard ligger i Nabosognet

Brusgaard, och der wdtog en Messehagel, som hånd
solde forne Marren Pedersdatter i Benstrup for nogitt
till Føde.

For dett 51. bekiende hånd, at haffue werrit wdj Koldinghusslæn wdj Siersted*) Kiercke och der bortt tog aff Kiercken en Messe Serck, som hånd solde forne Anne Pedersdatter i Wilstrup for 2Va Mk.

For dett 52. bekiende hånd, at haffue werrit i Liung Herrit i Wong²) Kiercke och der wdtog en Messe Serck, som hånd solde i Ringherret till Erich Jensen i Huilsum for j Mk. och nogit Mad.

For dett 53. bekiende hånd, att haffue werrit i Ei-16f ^s) Kiercke i Lissbierg Herrit och der bort tog aff Kiercken Alterkledett, som hånd solde forne Anne Pedersdatter i Wilstrup for xij Sk.

For detl 54. war hånd wdj Longherrit i Begskierck
e4) och der wdtog Alterkledett, som hånd solde
Erich Jenssen i Huilsom for en ring Peng.

For dett 55. war hånd wdj Thuilum Bierck i Tuilum Kiercke, och der bortt thog en gronn Messehagell, som hånd solde en Quind i Lisbierre, hendis Mand heder Anders N.

For dett 56. bekiende hånd, att haffue werrit i Grafflof f⁵) Kiercke och der bortt tog en Messe Serck och en Messehagell, som bleff stollen fraa hannom i Huornumherrit .⁶)

For dett 57. bekiende hånd, att haffue werrit i Aarsherrit i Bier⁷) Kiercke och der bortt thagen Altterkledett, som hånd solde forne Anne Pedersdatter i Wilstrup for Va Mk. och nogett Mad.

For dett 58. bekiende hånd, att haffue werrit for xx Aar siden i Flemschum Herrit i Gunding⁸) Kiercke och bortt tog en Messehagell, som hånd solde i Gierred wed Soustrup⁹) til Soren Pedersens Quind ib. for nogen Peng, Mad och 011.

---

1) Muligvis Sest i Andst Herred.

2) Herred.

3) Elev i Vester Lisbjerg Herred.

4) Nørbæk eller Sønderbæk i Sønderlvnjr Herred.

5) Gravlev i Hornum Herred.

6) Jfr. Nr.der er enlse af denne Post.

7) Blære.

8) Sandsynligvis Gudum. der 1481 skrives Gudvng

9) Form. Gerrild ved Sostrup, det nuværende Benzon i Nørre Herred.

For dett 59. bekiende hånd, att haffue werrit i Fellingbierr e^l) Kiercke for xvj Aar siden och der bortt tog Messehagelenn och solde den till Peder Jensens Quind, Mette i Siøgaard, for 2 Mk. Peng och nogit Mad.

For dett 60. bekiende hånd, for en 14 Aar siden att haffue werrit wdj Liungherrit i Thiell Kiercke och der bortt thog en Messehagell, som hånd solde i Gislum Herrit i Strandbye Sogen i Siørup till en Enchi, hede Karren Graffuersdatter, for en slett Mk. Peng och et Brød.

For dett 61. bekiende hånd, att haffue werrit i Kongstedlunds Kiercke for xij Aar siden och der bort tog Messehagelen, som hånd solde i Kiellstrup²) paa hin Side Marriagers Fiord till en Kuind wed Naffn Jahan Kields for nogett till Føde.

For dett 62 bekiende hånd, att haffue werrit i Faussin g₃) Kiercke wed Estrup for 4 Aar siden och der bortt tog ett Altterklede aff Silckitøig, som hånd solde wed Farschoff i Suenstrup⁴) till en Encke, hindis Mand haffde heed Jesper, for j Mk.

For dett 63. bekiende hånd, for 3 Aar siden att haffue werrit wdj Sabruherrit i Faarup Kiercke och der wdtog en Solff Kalck och Descfa, som hånd solde i Galttenn Herrit till Niels Sorrensenn i Galten for iij Mk., och bode hånd och hans Quind bad hanom flye dennom flierre slig.

Noch bekiend hånd for 3 Aar siden att haffue werrit wdj Miessing⁵) Kiercke och der bortt tog ett Alterklede och en Bog. Alterkledett solde hånd i Omestru p⁶) imellem Aarhuss och Kaløe for nogit Mad. Bogen solde hånd i Skiering till Rasmus Jensens Quind Elle.

For det 65. bekiende hånd for en 3 Aar siden att
haffue werrit i Linnd7) Kiercke ved Giessinggrd., och
der bort tog aff Kierckens Kalck och Desch, som

---

1) Feldingbjerg i Fjends Herred.

2) Ove Sogn.

3) Favsing i Sønderhald Herred.

4) Formentlig Favrskov ved Svejstrup i Lyngaa Sogn, Sabro Herred.

5) Mesing i Hjelmslev Herred.

6) I Mørke Sogn, 0. Lisbjerg Herred.

7) Sandsynligvis Linde Kirke, Nørhald Herred.

hånd solde forne Jens Sorrensen Kremer i Panderup
och hans Broder.

For delt 66. bekiende hånd for en 12 eller 13 Aar siden war hånd i Giuffr¹) Kiercke i Aarsherrit och der bortt tog en Messehagell, som hånd solde Marren Nielsdatter i Wanderup i Forsse²) Sogn i Gisslumherrit i Marriagers Kloster Lenn.

For dett 67. bekiende hånd, att haffue werrit i Kastbier g³) Kiercke wed Thrusholm och der bortt tog en Messehagell, som hånd solde en Pige i Enssloff wed Grinøe; hindis Fader hede Rasmus, er i Kalløe Lhenn.

For dett 68. For en 16 Aar siden war hånd i Sminge⁴) Kiercke i Giernherrit och der bortt tog en Messehagell, som hånd solde i Lissbierg wed Aarhuss till en Mand wed Naffn Anders, bode i den Vestersgaard, hans Quinde.

For dett 69. wed en 14 Aar sidenn war hånd i Almind 5) Kiercke wed Hald och bortt tog der aff en Messe Serck, som hånd solde i Siørup i Biering⁸) Sogen, sonden Wiborg, som er en Enstedgard.

For dett 70. for leden Wintter war hånd i Graffuelouff Kiercke i Huornumherrit, bortt thog hånd en Messehagell och en Messe Serck, och dett bleff thagen fraa hannom till Niels Jensens i forne Wilstrup.⁷)

For dett 71. for 3 Aar siden war hånd i Aarsherrit i Hyldebierg Kiercke och der bortt tog ett lenet Alterklede, som hånd solde i Hauffboe⁸) i same Herrit emod Biornsholmb till en Quinde wed Naffn Wolborg

For dett 72. bortt thog hånd aff Nør Trandis Kiercke
ett Alterklede; dett solde hånd i Giisstrup9) till
en Quind som hånd icke wed, huad hindis Naffn war.

For dett 73. bekiende hånd, att haffue werrit wdj
Huering10) Kiercke och der wdtog en liden sprangit

---

1) Giver.

2) Farsø Sogn.

3) Kastbierg i Gerlev Herred.

4) I det nuværende Voel Soan.

5) Almind i l/vsffaard Herred.

6) Sandsynligvis Serupgaard i Bjerring Sogn, Middelsora Herred.

7) Jfr. Punkt 56.

8) Sandsynligvis Havbro Sogn.

9) Gistrup i Nøvlios Sogn.

10) Hvirring.

Kappe och solde en Pige i Fieregarde:), som tiene
Thomas nu i Wordag; gaff hanom der for j Mk.
Penge.

For dett 74. bekiende hånd att haffue werrit i Schandrup
Kiercke og der wdtagen aff Kiercken en Messe
Serck, som hånd solde i Jaffngyde.

For dett 75. bekiende hånd att haffue werrit i Hiøgbierre Kiercke och bortt tog der aff Kiercken en Messe Serck, som hånd solde Simen Skreders Quind i Annss for nogett 011.

Noch bekiende hånd, att haffue werrit i Offuerlund wed Wiborg och der bortt thog aff ett Skrinn fierre Daller fraa en Dreng, som hånd siellff forterrit. Disligeste bekiende hånd, at det er 40 Aar siden, hånd forst begyntt att stielle. Och nu i Dag saa well som i Dag 8 Dage bleff forne Matz Jesperssen flitigen tillspurtt, huorledis hånd war indkomen i alle forne Kiercker. Da suarde hånd, att hånd war kommen i den ene lige som den andenn. Sommesteder haffuer hånd brugtt ett lidett krogett Jernn med ett Threschafft paa, och haffde indstockett i Nogle Hollett och wredenn Stangen fraa, och sommesteder haffuer hånd brugtt en Kniff, der till och nogle Steder haffuer hånd brugtt en krogett Thre Pend der till, som hånd bekiender, att haffue till skarrit wde j Marcken, for hånd gick till Kierckerne.

Yder mier bleff hånd flitig till spurtt, om hånd paa nogle ander Steder haffuer brugtt sinn Thiffueri eller hafft and er wdj Fellig eller Selschaff med sig, och om hånd haffde werrit gifft. Dissligeste om hånd jou endelig kunde med Throldom og Signelsse eller och wdj nogle ander Moder sig wtillbørlig att haffue forholdett, eller och om hånd indnu kund optencke flierre Kiercker, att haffue brott och aff dennom stollen flierre, ind som hånd nu i Dag saa well som till fornne haffuer bekiend. Saa och bleff hånd till spurtt, om hånd nu ingen haffuer logen paa for dett Kiob, som hånd haffuer bekiend, dj haffuer kiøbtt med hanom.

Huor till forschreffne Matz Jesperssen bekiende och

---

1) Dover Sogn.

soer wed sin hoyeste Eed, med opragte Fingre, at der ingen war i Fellig med hanom, ey heller kand Trolddom,ikke heller hånd kand kome i Hoffue at haffue brott fliere Kiercker, icke heller haffuer hånd logen nogen paa i nogen Maader.

Och nu efter forne Mas Jesperssens Bekiendelsse for Retten haffuer forne Christen Sorrensen werit aff Herrisfogden Loff och Lyd begierrendis nogen Ord wdj Sagen att frem rette.

Da effter som denne neruerrende Person, som kalder sig Mas Jesperssen sielff bekiender her for Retten, att haffue indbrott wdj ØrrisløfF Kiercke Fredag nu sist forleden war 8 Dage, emellom Fredag og Leffuerdag om Natten, och da der att haffue bortt stollett aff Alterett Alterkledett, som war Weder Schins Tafft med Kape och Silckifrantzer om, som hand» strax bleff paagrebet med Kostenn i Hende, sampt med ett Lerris Alterklede och Knepeling om, som hånd och bekiender att haffue bortt stollet aff Alterit wdj Heigensted Kiercke, som och same Tide befanttis hoss hannom och thillige er bundett paa hans Bag, och førtt her iill Tingett for Retten med och end nu her hoss hannom thill Stede ehr for Rettenn. Derfor wden haffuer hånd och her for Retten bekiendtt mange och adschillige Kiercker bade her i Herrit och i Landet att haffue beroffuet och bortt stollen aff, Solffkalcker och Discher, sampt Messehagler, Messe Sercke och Alterkleder med megen anden groffue begangen Thiffueri hånd och same Dag bekiende, och dette altt samen end nu her for Retten fult og fast ere bestandige och frivilig bekiender, som och her hoss med Tingswind er att beuisse, vdgangen i Dag 8 Dage.

Derfor paa hoybemt. Kong. Mays., Kierckenes och min gode Hossbundes Weggne setter jeg well wdj ald Domb och Rette, om forne Matz Jesperssenn jou der wdj haffuer giortt Wrett och der for bor att lide och straffuis som en slem groffue och wdedesche Thyuff effter Lougen, och war derpaa en rett ferdig Domb begieriendis. Med flierre Ord och Thalle, som denom der om imellom war.

Da eptter Tillthale, Ginsuar och den Sags Leylighed da haffuer Herrisfogdenn Christen Frost med otte loufaste Dannemend nemlig Knud Lasen i Borup, Peder Bhj i Hiordbierg, Knud Pedersen i Gangsted, Michell Lasen i Wstrup, Michell Seiersen i Balleboe, Michell Andersen i Aas, Simen Nielssen och Jorgen Jensen i Tuingstrup icke retter her paa kunde kiende, eptterdj her for dem beuises och Mas Jesperssen, som lod sig saa kalde, her for Retten sielff ledig, loss och wpint bekiender, groffueligen och mange Kiercker haffuer roffuitt och affstollenn Solff Kalcker och Descher, sampt och Messehagler, Messe Sercker och Altter Kleder, saa och for Retten her inden Tingj synlig hoss forne Thiff och Messdeeder leger ett Lerris Alter Klede med Knepling om, som hånd bekiender nu nyligenn att haffue stollenn aff Hegensted Kiercke, disligeste och ett Wederschin Tafftiiss Altterklede med Kappe och Sielckifrandsser om, som hånd och bekiender imellom Fredag och Leffuerdag om Natten sist forleden otte Dage bekiender haffuer wd stollen aff Ørrisloff Kiercke, som hånd med bleff greben och anhefftett och med er fort her for Retten, ind forne Mas Jesperssenn for saadan hans storre begangne Thiffueri jou haffuer giort Wrett och bor nu strax att lide och straffuis med Gallj och Gren, Kierckerne och Bunden sin Koste igien att haffue saa witt mouligt.«¹)

Umiddelbart ved Siden af ovenstaaende findes følgende

Kiendes jeg Hennrick Splett, Slotzfoged paa Skanderborg och her med witterligt gior dett Hanns Pederssenn Slodsschriffuer hersamestedt haffuer giffued och fornoigett Skarp Rigteren aff Aarhuss for een Fange wed Naffn Madtz Jesperssen att rette, som haffuer brudt och staalen aff een gandsche Deell Kiercker, thi Rigsdaller, des thill Wetterlighed haffuer jeg med egen Hånd underschreffuett.

Actum Skanderborg, den 17. Junij 1635.2)

Henrich Splett (egen Hånd).

---

1) Bilag 107 til Skanderborg og Aakiær Lens Regnsk. 1635—36.

2) Loc. cit. Bilag 108.

Om Tyvekosternes senere Skæbne kan jeg kun oplyse
meget lidt, men enkelte er det dog lykkedes
at følge.

Niels Jensen i Vilstrup og hans Hustru Anne Pedersdatter var saaledes paa Grund af deres Handel med Tyven bleven stævnet for Kristrup Birketing. Her havde Jens Thomsen i Romalt forklaret, at da han, der var Skrædder, havde arbejdet i Vilstrup, havde han set en Mand ved Navn Mads Jespersen Tyndskæg sælge et Stykke sort prentet Fløjl paa en rød Bund til Anne Pedersdatter for 3 Mark og en Ost, og hun havde syet en Kjortel til et Drengebarn deraf og, som han syntes, af Pral sagt, at det havde været et Alterklæde.

Et andet Vidne forklarer, at da hun lidt før Set. Hansdag gik fra Øster Velling, hvor hun tjente, og til Danstrup for at besøge sine Forældre, var hun bleven tørstig og var gaaet ind til Niels Jensen i Vilstrup og vilde købe sig en Pot 01. Niels og hans Kone var imidlertid i Kirke, men hun saa deres to Døttre gik hver udi et Snørliv, som var af rødt prentet

Endelig forklarer et tredie Vidne, at to Stykker »Kaffet Fløjl« med rød Bund og sorte Blommer, som hun fremlagde i Retten, havde hun faaet af sin Gudmoder Anne Pedersdatter.

Birkeretten dømte Ægteparret, men Dommen blev indanket for Viborg Landsting, og da det kun var spredte Vidner, og der ikke maa lægges Vægt paa en overbevist Misdæders Udsagn, dømte Overretten, at Beskyldningerne mod Niels Jensen og Hustru skulde være magtesløse.¹)

---

1) Viborg Landstings Dombog B 1636, fol. 22.

Og anderledes gik det heller ikke i en anden Sag, i hvilken Herredsfogden i Galten Herred havde dømt Niels Sørensen i Galten til at betale Kirken for den Kalk og Disk, Mads Jespersen havde stjaalet i Faarup Kirke i Sabro Herred. Niels benægtede pure at have købt disse Ting, og da der slet ikke forelaa andet end Tyvens Udsagn, blev han ligeledes frifunden af Viborg Landsting.¹)

Hvad endelig det Sølv angaar, som Tyven havde solgt Hans Worm, og for hvilken Handel denne maatte betale Lensmanden en Bøde, saa kom det, som nedenstaaende Dom viser, til Randers, og der er næppe nogen Tvivl om, at Hans Worm har maattet levere det tilbage til Rud Kirke, hvorfra det var stjaalet. Om Kirken saa deraf har ladet forarbejde en ny Kalk og Disk, kunde jo være ganske interessant at vide, og er Jens Guldsmeds Mærke i den Kalk, der nu findes i Kirken, er der jo al Sandsynlighed for, at den er lavet af det Sølv, der var i de stjaalne Kirkekar.

Den 6. Juli 1636 var skikket [paa Viborg Landsting]ærlig og fornumstig Mand Hans Wormb i Raarup,Kong. Maj. Dyrvogter i Silkeborg Len paa den ene Side og havde hid i Rette stævnet ærlig og velb. Mand Otto Marsvin til Dybæk, Kong. Maj. Befalingsmandpaa Dronningborg paa den anden Side for Gjenpartentil en Bekendelse, han sig af berøm mer, hvorefterhan lader ham tiltale belangendes en Tyv og Misdæder navnlig Madtz Jespersen, som haver sagt sig at være født i Hvorum Herred, til Vor Herredstingat have bekendt, straks forinden han blev hængt og henrettet, det Hans Worm og hans Hustru skulde af ham købt Kalk, Disk, Messeklæder og andet, som hans Bekendelse indeholder, hvilken slig hans Bekendelsede højligen benægter og ikke det at kan

---

1) Viborg Landstings Dombog B 1635, fol. 1776.

heden tydes dem sligt mod Recessen til nogen Forhindringat bekomme, efterdi forne Madtz Jespersen har været et udædisk Menneske, som for sit Tyveri er hedenrettet, og slige Companners Ord ikke bør til troende at stande.

Endnu hidstævnet Christen Frost i Hoved, Herredsfoged i Vor Herred, for han slig Bekendelse, som er Ære og Læmpe anlangende, har paa ham og hans Hustru udstedt, uanset de aldrig derfor er nogen Varsel gjort eller vidst af det at sige førend nogen rum Tid, det er bleven rygtet. Mener ham dermed imod Recessn at have gjort, og fordi samme Bekendelse magtesløs at være og ikke komme Hans Worm og hans Hustru til Skade i nogen Maader.

Nok hid stævnet forne velb. Otto Marsvin og hans Fuldmægtig velagtet Mand Peder Ankersen, om han har noget dertil at svare, item ham og for nogen andre Vidner i samme Sag, de lader dem afberømme til Randers Byting at have forhvervet, som formenes og magtesløse at være. Endnu hidstævnet Christen Sørensen i Tamestrup med hans Bekendelse, item bemeldte Christen Frost, som den har udstedt; saa og Jens Guldsmed i Randers, om han har noget dertil at svare.

Saa mødte forbemt. Peder Ankersen, Borgemester, paa forne Otto Marsvins Vegne og først fremlagde tvende Tingsvidner af Vor Herredsting efter forne Misdæder Mads Jespersens Bekendelse, det første udgangen den 3. Juni 1635, hvor udinden forne Mads Jespersen iblandt andet har bekendt ham at have solgt forne Hans Worm, Skovrider, en Kalk og Disk, som han havde været i Rud Kirke i Galten Herred og der borttaget, samt en Messehagel og for forne tvende, Kalk og Disk, var de forenede om en Rigsdaler, men Hans Worms Kvinde forvendte det, at han ikke bekom mere end en gammel Trøje, Mad og 01.

Det andet den 10. Juni samme Aar udganget, hvori
forne Misdæder Mads Jespersen og i lige Maade blandt
andet bekendte, at han har været i Ølst Kirke i GaltenHerred

tenHerredog der udtog en Messehagel, som han
solgte Hans Worms Hustru og skulde give ham en
Rigsdaler; den fik han intet.

Dernæst fremlagde Peder Ankersen hæderlig Mand Hr. Oluf Poulsen x) hans underskrevne Bevis, dateret Randers den 1. December 1633, som indeholder, det han efter Niels Nielsen i Hallendrup, Kirkeværge til Rud Kirke, hans Begæring har lyst af Prædikestolen i Slotskirken i Randers samme Kalk og Disk, som der af Kirken skal være bortstjaalen, og det skete den 24de Novembris og siden en Gang eller to i Ugeprædiken.

Fremlagde og Maren Mortensdatter, Hans Worms Hustru, hendes Skrivelse til Jens Guldsmed, dateret Haarup den 4. November 1633, som indeholder, det hun sender ham 26 Lod Sølv, som vejer saa meget som 13 Rigsdaler, at han vilde gøre hende en liden Kande deraf, som kunde gaa lYs Pægl udi, som skulde være trind og staa paa tre smaa Knapper og ingen anden Fod, og vilde hun have den slet og intet »amolleriet«.

Endnu en anden forne Maren Mortensdatters Skrivelse til forne Jens Guldsmed, dateret Haarup den 19. Novembris 1633, indeholdende, at han skulde forgylde samme Kande inden udi, efter som han selv tykte gavnligst kunde være.

Fremlagdes og et Hans Worms Sendebrev Peder Ankersen tiiskikket, dateret Haarup den 5. Juli 1634, hvorudi han giver Peder Ankersen tilkende, at eftersom han skriver ham til om det brudne gamle Sølv, hans Hustru skulde have sendt Jens Guldsmed at gøre hende noget Arbejde af, saa maa Borgemester vide, at han saa aldrig samme Sølv, som hans Hustru havde udsendt til Jens Guldsmed. Dersom Borgemester kunde forfare udi Sandhed, at samme Sølv er kommen ulovlig fra nogen Kirker, da vilde han gerne give det til samme Kirker igen, som det var forkommet »formedelst thøe och thrette«, thi han havde inden Lyst til Trætte.

---

1) Præsten hed Oluf Olufsen, hvilket han ogsaa kaldes i Dommen.

Fremlagde ogsaa en anden Hans Worms Skrivelse til forne Peder Ankersen indeholdende, det han har bekommet hans Skrivelse anlangende noget Sølv, hans Hustru havde leveret Jens Guldsmed at forarbejde, det Otto Marsvin med nogle af Ko. Maj. Tjenere saavel som hans egen skulde ville kendes ved forne hans Sølv, som han havde ladet levere Jens Guldsmed, og mener vist, naar Tiden kunde sig befalde at komme til Randers og da at tage gode og trygge Vidnesbyrd med sig, hvor han forne det Sølv havde købt, som han havde leveret Jens Guldsmed.

Sammeledes og fremlagde forne Peder Ankersen et Tingsvidne af Galten Herredsting, Aar 1634 den 1. April udgaaet, Niels Christensen i Hallendrup for 8 Mænd at have vundet efter Recessen, at det var ham fuldt vitterligt, at imellem den 18. og 19. efter hellig Trefoldigheds Søndag for Anno 1633, da blev Rud Kirkes Kalk og Disk og Messehagel bortstjaalen af forne Rud Kirke, og siden har de ikke set den forne Kalk og Disk førend den 15. Januari Anno 1634. Da var den slagen i smaa Stykker i Jens Guldsmeds Hus i Randers. Laurids Povlsen i Stobdrup, Jens Ibsen i Hallendrup, Peder Knudsen, Christen Andersen, Jens Sørensen ibid. Niels Madsen i Nielstrup, Søren Knudsen og Niels Vestergaard at have vundet ved lige svoren Ed, ligesom forne Niels Christensen vundet haver.

Nok et Vidne af Randers Byting Aar 1635 den 3. Marts udganget, som indeholder Søren Jensen Aars, Peder Jensen Let, Didrik Justesen og Anders Sørensen Bay, Borgere ibid. for 8 Mænd at have kundgjort og tilstaaet at have der den Dag til Tinget været Syn til nogen Stykker Sølv, 51 Stykker smaa og større, som syntes at have været en Kalk til en Kirke; og der iblandt fandtes 5 Stykker, hvorpaa det fandtes antegnet: »Denne Disk hører til Rude Kirke«, som vejer tilsammen 25 Va Lod. Dette forne af hjemlet de for fuldt Syn, som samme Vidne og Kundskab videre bemelder, og formente Peder Ankersen samme Bekendelser noksom at være bekræftet og burde ved Magt at blive.

Dertil svarede forne Hans Worm og fremlagde et

Tingsvidne af Tvillum Birketing, 1635 den 6. April udganget, som indeholder: Niels Gregersen, Delefoged paa forne Hans Worms Vegne og med hans Fuldmagt, som der den Dag blev læst og paaskrevet, med en Landstingsstævning bemeldende, det han den Dag havde did i Rette stævnet Peder Andersen i Voel og Peder Sørensen Skrædder ibidm. for deres Sandhed enhver særdeles med deres oprakte Fingre og Ed efter Recessen at ville bekende, om de ikke nærværende hos var i Ry Marked anden Dag Set. Sørens Dag 1633, hørte og saa, der de kom nedder ad Rygaden, dette forne Hans Worms Hustru Maren Mortensdatter hun stod udi en Krambod og vilde gøre sit Marken, om der ikke da kom en Karl til Kramboden til dem og bød noget Sølv til Købs, som var noget gammelt, sønderklappet Sølv, og om forne Maren Mortensdatter ikke da kom til Købs med ham og købte ham det af og lod det veje med Kræmmerens Vægt, som stod i Boden, og betalte ham det saa straks med rede Penningefor sit Værd. Og da at være fremkommen forne Peder Andersen og Søren Pedersen enhver særdeles med deres oprakte Fingre og højeste Helgens Ed efter Recessen at have vidnet og bekendt, at de nærværende hos var samme Tid og Stund i Ry Marked, hørte og saa, at det saa gik og for i alle Maader, som forskrevetstaar, og som Stævningen formeldte. Men hvad det var for en Karl, som forne Maren Mortensdatterkøbte samme Sølv af, det vidste de ikke, thi de kendte ham ikke og ved ej heller, hvor han er, levende eller død.

Derhos fremlagde en beseglet og underskreven Seddel lydende som efterfølger: Eftersom Hans Worm i Haarup er vores Kundskab begærende anlangendenoget gammelt, brudet Sølv, hans Hustru har købt, saa kan vi med Gud og Samvittighed ikke benægte, det forne Hans Worm jo berettede for os her udi Lennerby^l) den næste Søndag efter Set. Sørens Dag Anno 1633, at hans Hustru havde købt noget gammelt, brudt Sølv udi samme Marked, og

---

1) Linaa By.

han tvivlede paa, om det var godt. Og sagde Hans Worm for os samme Tid, at den, som det solgte, berettededet at have bekommet udi Aarhus, medens Fjenderne var her udi Landet. Dette forne er os saaledesefter Hans Worms egne Ord bevidst og vil det videre være gestændig, om det behov gøres. Til Vidnesbyrdhar jeg Palle Pedersen med egen Haand underskreven,og jeg Hans Nielsen mit Signet ladet undertrykke. Actum Lenaaby den 14. Aprilis Anno 1635. Palle Pedersen Egen Haandt; som samme Vidne og Breve videre indeholder. Og formente Hans Worm samme Misdæders Bekendelse ikke burde at komme ham til Hinder og Skade.

Dernæst var her tilstede forne Jens Guldsmed og havde samme brudne, sønderslagne Sølv her for Retten, som ham fra Hans Worms Hustru var tiiskikket, hvoriblandt paa nogle Stykker fandtes udstukken: »Denne Disk hører til Rud Kirke,c hvilket Sølv Jens Guldsmed endnu behoidt hos sig udi Forvaring.

Saa efterdi med Hr. Oluf Olufsens Kundskab bevises at være lyst paa Prædikestolen udi Randers Kirke efter Kalk og Disk, som af Rud Kirke var bortstjaalen, hvilke Kalk og Disk og siden udi Jens Guldsmeds Hus udi smaa Stykker sønderslagen er befundet, det og med Hans Worms Hustrus Sendebrev forfares, hende at have tilsendt Jens Guldsmed 26 Lod Sølv at forarbejde udi en Kande, hvilket Sølv af Dannemænd er beset ved lige Vægt og befindes paa nogen Stykker af samme Sølv disse Ord: »Denne Disk hører til Rud Kirke,« saa deraf bestyrkes, det at være samme Sølv af den Kalk og Disk, Bekendelsen omformelder af Rud Kirke skal være stjaalen og til Hans Worm og hans Hustru solgte. Forne Hans Worm og selv udi hans Skrivelse til Peder Ankersen vedgaar, at dersom kunde befindes, samme Sølv ulovlig fra nogen Kirke at være kommen, vilde han gerne give det til samme Kirke igen. Han og udi hans anden Skrivelse har paaskudt trygge Vidnesbyrd, hvor han samme Sølv har købt, saa samme Bekendelse udi adskillige Maader bekræftes. Da vide vi efter saadan Lejlighed ikke imod samme Bekendelse udi denne Post, bemeldte Kalk og Disk af Rud Kirke anlangende at sige eller magtesløs at dømme.¹)