»Hvad vort Folk angaar, saa hair vi nu en Tid lang foragtet vore egne og brugt fremmede. Vore egne er vsergelose, der findes hverken Bosse eller Spyd hos Almuen, og det for en Del af den Aarsag, de ej skal skyde Dyr . . . derover sidder vi uvaelonede og liar os ikkun paa Penninger og fremmed Magt at forlade . . . Vort Folk fattes hverken Mod eller Manddom. Hvis vore egne bleve afholdne og frerndragne, som de skulde, naar de blev ovede og vaebnede, skulde de vel blive saa gode som fremmede « Saledes menle Arild Huitfeldt, men hvordan gik det, da hans Ord 100 Ar efter Frernssettelsen skulde sta deres Prove? Det sa naesten ud til, det virkelig, endnu inden MiddelalderensSlutning,var lykkedes Storrnsendene i Danmarkganskeat knsegte den Almue, der tidligere vel hade vidst med Vaben i Hand at trodse savel LandetsydreFjender, som dets Tyranner og Voldsherrer; fra Knud den Helliges Dage til Grevefejden lob ikke noget Arhundrede til Ende, uden Bonderne i en eller flere Egne af Landet hade rejst sig til ofte alvorlige Opror, men det synes, som der ved AEilborg og oxnebjaergomsiderblev sat Punktum for deres Sehhaevdelsestrang,dermedfor deres Vabenfserdighed, og da de atter blev rabt ud, ikke til Revolution, men til igen at indtage deres Plads i den danske Hser, som i svundne Tider, syntes det smat bevendt med StandenstidligereKrigerevne.

denstidligereKrigerevne.I den skanske Krig fik det ny nationale Rytteri Ilddaben, det Rytteri, man hade tsenkt sig som Hserens Kserne, efter svensk Monster fremgaet af Landets egne Bern, af bosiddende BonderellerBondesonner. Men — ved Hserens AfrnenstringefterFredsslutningen anordnedes det udtrykkeligt,»atde meste tyske Ryttere muligt er, ved Kompagnierneforbliver«,og om nogen tilovers er, som deres Afsked skal gives, »ded da af de danske Indfoddeforloves. «^x) Det tyder ikke just pa hoje Tanker om den danske Bondes Krigsduelighed, var ogsa stik imod den oprindelige Plan, at Faesteren af en Ryttergaardselvskulde ride i Felten for denne, ja der var i Forordningen af 1670 overhodet ikke skelnet mellemRytterog Bonde. Men det hade hurtigt vist sig, at Bireglen, den at Bonden undtagelsesvis kunde stille en Mand for sig, var blevet Hovedreglen; selvom en Del Gardbesiddere i Krigens forste Ar vanned for Wismar«, vel kommet hjem igen, betakkede de sig for attar i egen Person at vove Liv og Lemmer, dojede sa heller Vanskelighederne med at udruste en Stedfortrseder,enUdgift, det ikke var lettere at overkomme,vanrogtede.som Gardene var efter HusbondensFravaer.Og enten det nu var Bondernes Mangel pa Krigsdygtighed eller en meget begrundet Frygt for Agerbrugets fuldstaendige Forfald, den Linje, som blev antydet ved Afmonstringen, fortsattes, og i Instruxen til Kommissionen af Februar 1680 hed det, at Officererneskuldesorge for at skaffe fremmedfodte RytteretilRegimenterne, »at de nationale selv kan blive ved Gaardene og dennem besidde, naar Rytteren skal ud, saa og at Bonden ej selv, som hidindtil sket er, for Gaarden rider, eller en Karl, hannem dertil lyster, antager.* Og i Forordningen af 27. Oct. samme Ar,

der var Resultatet af den Kommissions Arbejde, blev
dette ogsa tydeligt udtalt.

Dermed var der ialfald forelobig gjort en Ende pa den danske Bondestands Optraeden i Felten, men heller ikke dette Arrangement viste sig ideelt, dels pa Grund af de store okonomiske Byrder, Benderne vedblivende palagdes, men navnlig fordi Systemet indforte et fremmed og stridbart Element i det ellers ret fredelige Landsbyliv; det synes Mart, der matte bli Ufred, nar Rytterne, Storsteparten af fremmed Nationalitet, en gudsforgaen Bande, samlet sammen af alskens Rak, sagtens ikke gjort mere blodsedne af den lige overstaede Fejdetid, skulde bo lios og underholdes af Bonderne rundt omkring i Landsbyerne. Vel er det hsevdet²), at dette Forhold ikke gav Anledning til starre Rivninger, kun til nogle Smastridigheder her og der, det kommer maske ogsa an pa, Irvad man vil betragte som Smating, pa Klager skortede det sandelig ingen Steder, og i det mindste pa et af de jyske Ryttergodser var det pa et givet Tidspunkt omtrent livsfarligt for Rytterbonderne at fserdes i deres egne Garde.³)

I Foraret 1681, altsa kort efter at den ny Ordning var tradt i Kraft, la Kongen med hele Haeren i Lejr ved Kolding, og dseT udnsevntes den sidste Dag i Maj to Kommissioner, hver pa to Mand. Mens Tager Lassenog Peder Benzon skulde undersoge Nyordningens Virkninger og Tilstandene i det hele taget pa Ryttergodsettil de nordre jyske Regimenter, blev samme Hverv, hvad angik Ryttergodset i del sydlige Jylland, overdraget Jens Laursen Risom og Jesper Hutfeldt. Det drejede sig om Obersterne Bassens og Gams Styrker,henholdsvis et helt Regiment og et halvt: to Eskadroner.Jens Risom⁴) hade i sin Tid gjort sig bekendt

ved Bornholms Generobring fra Svenskerne, hade siden forstaet at drage Fordel af sin Tapperhed og faet Nebbegaardved Randsfjord til Arv og Eje. Saledes hade han gennem tyve Ar vseret bosat pa Egnen, var felgelig godt inde i de stedlige Forhold, og det blev da ogsa sa godt som udelukkende ham, der forte KommissionensKorrespondance, Hutfeldt nejedes gerne med at ssette sit Navn under; det var ikke nogen darlig Fortaler, Rytterbanderne fik i Risom, men de hade sandelig ogsa en sadan behov.

Det var virkelig elendige Forhold, de levede under, og üblide Kar hade i det hele taet Egnen vaeret undergiet i de"t Arhundrede. Af de Bander, der levede i 1681, hade vel de faerreste oplevet Kejserkrigens Haergninger, men til visse hort deres Fsedre fortaelle derom, de seldste kunde huske Torstensonsfejden, da »Fienden kun lsevnede dem en ganske ringe Del, som Gud og hver kristen Hjerte kan betsenke,« og altfor tydelig stod den sidste Krigs Rsedsler dem i Minde, da Karl Gustav byggede Lejr ved Bredstrup, og hans vilde Tropper haergede Egnen; da de var vel fordrevet af Danskernes Forbundsfseller, tog disse, navnlig Polakkerne, sig betalt ved at fuldfere Svenskernes odelseggelsesvaßrk, sa Egnen blev ganske ode. Og at det heller ikke nu sa lysteligt ud, fremhsever Jens Risom Gang pa Gang i sine Skrivelser til Rentemesteren Peter Brandt. Et Brev dateret Gudse 1. Oktober 1681 taler om »stor Misvaext, som Laderne ere fast tomme, og Fodring skortes, da der ikke er avlet saa meget Ho, for Rytterhestene tilstraekkeligt til Vinteren, og da Bonden ingen Forraad har til sine egne Baester, er det at befrygte, Jorden overhovedet ikke til naeste Foraar kan blive dreven, Rugavlen er slet, Havren ligeledes . . .«

Og senere hedder det, at denne Fattigdom skyldes ikke alene Krigen i 1658, da Landet blev ganske ruineret, dog snart »besat igen, formedelst dets Godhed,« og strax lignet lige i Skatteir med de ovrige Dele af Landet, men ogsa under den skanske Krig led Egnen, der skulde jo stilles en ny Rytter og Hest til Erstatning for de faldne, og i sserlig Grad hade den tilmed vseret plaget med Gennemmarsjer, for ligemeget, enten Krigsfolket kom fra Norrejylland, Hertugdaramerne eller Fyn, de matte derigennem, og som Herrederne (det gjaldt saerligt Elbo og Holmans) la mellem Vejle og Kolding Fjorde, kunde Hserafdelingerne ikke udbrede sig, men netop de to Herreders Bonder »maatte ikke alene skaffe dem 01 og Mad, raens overflodig H0 og Havre, ja siclen fare dem, til de kom i Kvarter igen.«

Navnlig om det sidste Forhold taler Bendernes egen Fremstilling mere indgaende, et nogle Ar aeldre Benskrift, indgiet af Beboerne i to af Elbo Herreds Sogne, til General Levetzow, da han i en af den skanske Krigs Pavser, rejste rundt i Jylland og undersogte Tilstandene pa Ryttergodset, i Anledning af at Hseren skulde bringes pa Feltfod igen.₅) Dette Dokument skal her gengis, omtrent i sin Helhed, ikke alene pa Grund af de Oplysninger, det indebolder, men dets dialektfarvede og malende Sprog syoes at berettige dertil:

»Vi . . . Rytterbender og Tjenere, boendes udi Taule og Errese Sogne, udi Elbo Herred, paa en halv Mil naer Fsergested Snoghoj beliggendes, derudover hojligen foraarsages at klage os over den store Ruin og Fordservelse,som os mere end andre fraliggende er vederfaret,af den Dyrch Mars [Durchmarsch] som ideligen hos os baade endes og vendes, enten de skal frem eller tilbage, som vi maa tage imod, som med Magt

tager Korterer, enten de haver Polet [Billet] eller ej, saa maa vi holde det ud med dem, saa laenge de er hos os, og forskaffe dem imidlertid, hvad de vil have for dem selv og deres Heste uden ringeste Betaling, som hidindtil sket er, paa en Nats Tid eller tou eller laengere, efter som Tid kan vsere, at de kan overkomme[til Fyn] og desforuden forskaffe dem med paa Rejsen, baade Penge betale, samt Havre for deres Heste, som de os afkraeve, og hvem som ikke haver haft til deres Fornojelse, de maa dem det paa andre Steder forskaffe, med Hug og Slag, som ofte er sket, foruden dette haver de tvunget adskillige at hente dem med deres Pagasie ved Snoghej, og siden opage dem til os i Losemindt, og siden age dem fra os paa Rejsen til Horsbol, eller saa langt, som de vil have os, inden de vil os kvittere af Naade; fordi vi snart at sige haver ingen Forsvar haft, derfor haver enhver hidtil gjort mod os, hvad de haver lystet, saa vi ingen fuldkommen Ordre haver set, hvad de skulde have, uden hos det sidste Indlaeg, som var Oberst ?'s Regiment,som havde Commissaries underskrevne Befaling paa, at de skulde have paa 8 Heste 3 Sksepper Havre og 8 Pund HO, mens det biev intet efterholden, mere end de andre, mens enhver vilde have det, han vilde have, om man skulde vaere i Hus hos dem, og desforudenskaffe dem paa Rejsen, hvad de vilde have til Fortaering. Saa vi ved en saadan Medfart er fast ruineret og odelagt hvis Fetallie samt Foder og Korn, som vi selv skulde have nedvendeligen at bruge til vores Ophold, til at saa og sselge til vores Udgifter, som er vores storste Middel dertil, og eftersom vi haardeligen anfordres af Regimentsskriveren, at skal af liver Ryttergaard enten at forskaffe en monderet Rytter eller i Steden 40 Rigsdaler, som er begge Posterhaarde og strenge, eftersom vi paa forleden Aar haver allesammen paa ny dprettet, enhver eftersom hans Karl og Mundering var ved Magt . . . og da anvendtevores storste Middel det at fuldkomme.

Og dersom det iligemaade af os skulde fuldkommes
igen, er der ingen Forhaabning, det at udstaa, for berorte
Aarsagers Besvserligheds Skyld.«

Mere tort fremgar af de Undersogelsesforretninger⁶), Levetzow andetsteds i Egnen lod foreta, hvor store Summer Bonderne hade mattet ud rued. Op til 100 Rigsdaler fra en enkelt Gard til Munderings- og Rekrutpenge. Og den arlige Indtaegt, man tidligere efter Jordebogen hade beregnet sig af en almindelig Ryttergard, kunde vel belobe sig til en Snes Rigsdaler! Intet Under, at det nseste Ar, da der optoges Syn over de enkelte Garde, sa sorgeligt ud pa dc fleste af dem. Storsteparten af Bonderne blev dog hsengende ved Fsestet, afventede bedre Tider, dem Freden og senere den ny Ordning vel matte bringe.

Men de Oplysninger, Risom og Hutfeldt fire Ar senere bragte for Dagen, viste ikke netop, at Tilstandenehade bedret sig, hverken pa den ene eller den anden Made, tvaertimod, man skulde helt tilbage til de Dage, Fjenden var i Landet, for at finde Mage til Overgreb. Det skyldtes savel disse, som de forarmede Forhold i Distriktet, at den sydjyske Kommissions Forretning trak i Langdrag, sa Rertemesteren gentagneGange foreholdt Risom, hvor hurtigt de nordjyskeKommissarier hade afsluttet deres Arbejde. Risomkunde dog forst undskylde sig med, at Hutfeldt pa Ordrens Udstedelsestid opholdt sig i Hovedstaden, og at det derpa varede over en Maned, inden de kunde pabegynde deres Virksomhed, dernaest var denne tilmedmere omfattende end den ved de nordre Regimenter,da der skulde foretas en Del Omlseggelser af Ryttergodset, og folgelig Meddelelser matte afventes fra en Kommission, der arbejdede i Ribe Amt, og endelig var Forholdene sa helt igennem fortvivlede, navnlig i Elbo og Holmans Herreder, hvor de Gam'ske Eskadroner hade til Huse, for ikke at sige huserede. Forst mod Arets Slutning naede man sa vidt, at Kommissionentil

missionentilRentemester Brandt kunde oversende Referatet af det Mode i Vejle, hvor de utallige Klagemal,savel skriftlige som mundtlige, Bonderne hade indgiet over deres umilde Gsester, var blevet under- Sogt og afgjort, savidt det stod i Kommissionens Magt at afgore dem.

Ved dette Mode i Dagene den 14de og 15de December 1681 var savel Klagerne, som de paklagede til Stede, for som Oberst Gam hade skrevet til Kommissionen: »Bonderne og Rytterne kan komme til Munds med hinanden, paa det den, som u-Ret haver, kan blive afstraffet.« Bade i det Brev og under Forhandlingerne hsevdede Gam, at de overbeviste Ryttere hade iaet deres rimelige Straf, og han var i det hele taet meget opsat pa at fa Kommissionen til at straffe de Bonder, hvis Angivelser viste sig urigtige.

Det var ham sagtens heller ikke uksert, at han selv beordredes til at vaere til Stede ved Forhorene, pa een Gang var hans Tilstedevserelse et moralsk Rygstod for Rytterne og en Advarsel til Bonderne, ikke at sta alt for hardt ved deres Klagemal, men helt efter onske virkede hans Naervserelse dog ikke; kom Bgndernes Vidnesbyrd end i mange Tilfaelde tilkort, enten fordi Rytterne ved deres hojeste Ed svor sig fri for Sigtelsen, eller denne, som for talrige Tyverisagers Vedkommende ikke kunde lovformelig berises, de Forseelser, som selv Obersten matte indromme hade fundet Sted, viste fuldtud, hvor usikker ikke alene Bondens Ejendom, men endogsa hans Liv hade vseret. Og sa har man sikkert tilmed Lov at formode, mangen Rytter den Dag gjorde sig til Meneder (med eller uden Officerernes Vidende).

Det var kun Smating, nar de Taule Msend klagede
over, at Korporal Snelling hade ladet sin Hest ga lo&

i deres Eng og Korn den ganske Sommer, og om Bonderne sogte at ssette en Stopper derfor, de da blev »mcd Hug og Slag, Skaelden og Skyden af Korporalen begegnet* endog ved Nattetide. Det blev tilmed befundet,at Bonderne selv hade giet ham Lov til at la Hesten ga lOS, og at den var bleven tyret, sa snart den gjorde Skade pa Kornet. Og ellers hade Korporalenkun knaldet med sin Pisk over Hodet pa Byhyrden,fordi denne jagede Rytterhestene hen, hvor der gik nogle skabede Heste. Bonderne begserede da heller ingen Erstatning, men kun at Snelling fremtidigvilde omgas dem lidt mere venligt og med de andre Ryttere holde Markfreden.

Vserre var den Anklage, der rettedes mod samme Korporal af Niels Olufsen, hos hvem han boede, at han ikke vilde leve »efter Ordinance^;; men selv tog af Korngulvet: »siger ieg, det kan ikke saa vsere, trues ieg strax og maa hedde en gammel Skielm, som er daglig Tractemente. Siger han: Nu kommer Kongl. Commissarier: Klag Din gammel Skielm, ieg vil forsvaredet, og hvad de siger, vil ieg dog have saa meget, som ieg vil.« Men Korporalens Forsvair ytrede sig ved_v at han afla Ed paa aldrig at ha fremsat disse kompromiterendeUdtalelser. Sa stod Niels Olufsen der. Derimod hade Peder Villadsen allerede tidligere opnaetat fa sin Rytter straffet »for hans Uskikkelighed og Trudsel« med en Tur pa Paelen, alligevel hade han fundet det vserd at genta sin Klage overfor Kommissionen,at han tit og ofte matte gi Rytteren rede Penge til at rejse hjem at se til Konen for, og endda nar samme Johan Schmidt var fuld, hvilket heller ikke var nogen Sjseldenhed, kunde han ikke vsere sikker pa sit Liv, men matte romme sin egen Gard.

Peder Villadsen matte dog gi sig.tilfreds med den en
Gang opnaede Straf.

Og ellers kunde det nok vaere en Fordel, at Rytterkonenikke ogsa var indkvarteret; sa gik det da ikke som i Tarup hos Hans Hansen; denne klagede over, at bemeldte Kvinde tit og mange Gange malkede GardensKoer, som han tillige ofte var blevet tvunget til at kere Familien til Frederits, ja, ikke engang fornojet hermed hade de egenmsegtig taet hans Heste og Vogn til sadanne Kobstadsrejser. Han matte ganske vist »nogenledes« vedgaa, at det delvis var sket med hans Samtykke, og heller ikke kunde han helt staved sin Forklaring, at han efter Oberstens Ordre hade mattet »svare til Husleje* 2 Pund Malt, Va Sksep Gryn og 7s Pund Al, fordi han ikke hade kunnet indromme Familien sex Fag Hus i samme Laenge. Navnlig dette Forhold hade overalt giet Anledning til mange Spektakler.Efter Forordningen 1680 § 3 skulde Rytteren egentlig la sig noje med »Vsertens lid og Lys, en Seng og Staldrum til Hesten,« og Bonden kun, om de ikke kunde forliges herom, overlade den Indkvarterede 6 Fag Hus, men Uenigheden var naesten overalt blevet Reglen, ikke sa mserkeligt med det Anhang af Kone og Born, Rytteren hade. (Udtrykkeligt bemserkede ved en senere Lejlighed Kommissionen, at nar der ved von Bassens Regiment kun undtagelsesvis var indgiet sadanne Klager, beroede det pa, at Rytterne der »mest var ledige Karle.«^u) Men ved Gams Regiment var det det allerhyppigst fremfarte Klagemal, at Bonden, nar han ikke hade kunnet afsta de sex Fag til Rytteren, matte stille denne tilfreds med Naturalier o. lign., oftest bemaerkede Obersten hertil, at det var sket efter Akkordmellem Bonde og Rytter, afsluttet under Medvirkningaf Officererne. Om det sidste var en egentlig

Fordel for Vserten turde maske vaere et Sporgsmal,
men hade det ikke vaeret Tilfaeldet, frala Gam sig ethvertKendskab
til Sagen.

Heller ikke vidste hverken han eller de andre Officerer noget om de ufredelige Forhold pa en anden Gard i Tarup. Bonden pa den, Peeler Skov, klagede over, at han ved Nattetide, mens han a og sov, var blevet overfaldet af sin Rytter, der hade revet og sledet i ham, »saa han ikke ved andet, end han vil myrde hannem, sora maaske og han havde i Sinde, havde han ikke forbedret sig.« Rytteren fremkom med den Undskyldning, at det kun var sket eeii Gang, og da hade han handlet i Drukkenskab; og hans Kammerat hade den ogsa meget plausible Forklaring pa Arsagen til, at han hade slagtet et af Pedor Skovs Lam, det var af sig selv kommet lobende ind i hans Kvarter.

Heller ikke de Skserbsek Bonder var gaet Ram forbi, pa en Gard var Konen, nar Manden ikke var hjemme, blevet tvunget til at udlevere mere, end Fytteren kunde tilkomme, pa en anden Gard var ikke alene Manden blevettruet med en Ulykke, hans Moder hade den Indkvarteredeligefrem slaet. Vserre var del dog forleden Vinter gaet udoverE^spen Pedersens Kone_} der hade faet sin Arm slaet >itu«, sa hun i syv samfulde Uger matte Soge Badskseren pa egen Bekostning. Espen var ikke tilfredshverken med det sidste eller med den Straf, Misdaederenhade faet, nogen Tids Arrest hoii Gevaltigeren. Ikke alene hade Espen selv mattet betale hans Forplejningdersteds, men ogsa mattet forlige sig med ham af Frygt for hans Trudsler om at iifbraende Garden.Denne Forklaring stillede unsegtelig forste Del af Oberstens tilsvarende i et noget anclet Lys: Bondenhade selv ynkedes over Syndt;ren og bedt ham fri. Hvad angik Erstatningen for Lseg^behandlingen

fremhsevede Gam vel, at Regimentsfeltskaeren hade nogle Dage »gjort Konen sin Opvartning,« indtil Espenselv viste ham af Garden, men lovede dog at ville godtgere Espen Omkostningerne, og den anklagedeRytter reddede sig ved at beedige, aldrig at ha udstedt slige Trudsler.

Godtgorelse for Svie og Smerte var det derimod ikke fundet fornodent at yde Hans Henningsen i samme By, og han var dog den, der hade lidt den allerstarste Overlast. Den stakkels Mand hade af sin Rytter faet et Sabelhug i Hodet, sa han efter sin egen mundtlige Beretning aldrig vilde fa sin Helsen igen, var lilmed af samme Grund nedsunken i stor Armod, sa det synes ikke underligt, at Kommissionen fandt Anledning til at bemserke, at han darligt kunde »have Fornejelse, i det Rytteren blev straffet med at lobe gennem Spidsroden, uden han faar nogen Opretning for Badskserlon og Smertes Udstaaelse.«

Det var vel de vserste Overgreb, hertil kom ganske vist en Del Klager over Tyverier, men da Bonderne mserkeligt nok ikke formaede at udpege Ophavsmsendene, kunde Kommissionen ikke gore noget derved; dog var det et billigt Forlangende, de Taule Sognemsend tilsidst fremsatte, at de matte ha Ro og Fred i deres Huse og herefter holdes bedre Justits. Dertil svarede Oberst Gam i storste Forundring, at ikke noget var klaget for ham, som nogen Rytter utilborlig hade handlet, men lovede dog Strixhed for Fremtiden.

Lod end sa grove Overfald kun til at ha fundet Sted indenfor Taule Sognegrsense, sa kunde samtlige Egnens Bonder samstemme i det mindste i en Besvsering,alle Vegne, hvor Eskadronerne hade til Huse, i Egum, Kongsted, Pjedsted, Gaarslev, Hojrup, Vilstrupo. s. v. klagedes der over >det store og mangfoldigeTyveri,

foldigeTyveri,som gaar i Svang . . . saa de ikke i Marken eller Skoven kan have deres Faar, Svin, Gaes og saadant Smaakrse sikker Qg i Rolighed, dem til storste Naerings Skade,« ja en Mand i Gaarslev var bleven fratagen bade Hest og andet for 40 Slettedaler i Summa, og Jens Pedersen i Brandsted blev forgangen Kornhost hans Vogn frastjalen, den ban med stort Besvaer opsegte og ganske vist fik igen, uden dog Gerningsmsendene var blevet straffet, klagede han. Dog bekraeftede Obersten Rytternes Forklaring, at de var blevet straffet pa Pselen, men Koraroissionen fandt det dog heller ikke tilstrsekkeligt, »saadant grovt Tyveriburde vseret saaledes straffet, at andre taget Afsky.« Fra en Enke i Errese var et Ungkrse blevet stjalet, men det hade Kvartermestern erstattet af Regimentskassen,og Forbryderne var bade straffet og jaget fra Regimentet. Men ellers gik det i det store og hele de andre Sognes Bonder som dem i Taule, de kunde ikke bevise, hvern der var Tyvene, turcle maske ikke sa godt sigte bestemte, sa Kommissionen matte opgi at bringe Rede i de allerfleste af den Slags Sager.

Men som Klagemal i den Anledning fremsattes fra sa godt som hver eneste By, var man ogsa godt enige om overhodet ikke at kunne »udstaa den hoje og storre Udgift, som folger med Rytternes Forplejning, saerdeles formedelst Rytterne mestens haver Koner og Born, som alle vil sede, og omendskeni: de ikke skal have over kgl. Ordinance, saa faar de dog deres Underholdning enten i en eller anden Maade, Bonden til Besvaßring . . .«

Klogeligt bemajrkede Rentemester Brandt i sin Svarskrivelse om dette Forhold kun, at nair Eskadronerne skulde forlaegges til Fyn, kunde Risom og Hutfeldt se bort fra det.

Og heller ikke blev der Tale om at realisere Bolldernes onske, at bli fri for Rytterhold og komme til at ligge under Koldinghus igen, forstaeligt nok under sadanne Forhold, da de, som en Bonde i Egum udtrykte det, ikke hade bedre Kar end i Fejdetid.

Alene det til dagligt at fserdes under sa lovlose og livsfarlige Vilkar skulde synes nok til at gore de fleste Rytterbonder lede og kede af det hele. Og sa var det, som omtalt, kun en Side af deres Elendighed, den Examinationsforretning belyste. Nar dertil kom den Fattigdom, der herskede pa sa godt som alle Ryttergardene (som forovrigt i det ganske Land), Faesternes nsesten umulige Kamp for at skaffe Foden, ikke alene til deni selv og deres egne, men ogsa til de fordringsfulde Logerende, synes det ikke underligt at den afsluttende Indberetning⁷), Kommissionen endelig i Januar indgav, matte komme til at lyde, nsesten som et Rab om Nade for den nodstedte Egn.

Risom hade allerede i November antydet den eneste Vej, der efter hans Mening var ud af Uforet, tilmed den Hjaelp, der vilde vsere »til ringeste Skade for kgl. Majestaet,« han skrev da: »at der til mange Byer i Holmans og Elbo Herreder ikke findes en Tonde Rug indavlet, ogsaa lidet Saae-Korn, er og mangesteds ikke avlet til en Gaard udover et Lses HO, saa det var at enske, de tvende Herreder Vinteren over maatte befriesfor Indquartering overhovedet, da ellers Storstedelenmaae befrygtes ingen Saae-Ssed at ville have, og tilmed burde gives dem lidt Penge, at opmuntre dem til Anskaffelse af saadant . . .« og nu fremstilledesatter det i Relationen som den eneste Redning for Befolkningen; meget af Vinieren var vel allerede gaet, men nar nu de Gamske Eskadroner blev overflyttet til Fyn, og de Ryttere, der skulde aflose dem, kunde

bli staende i deres* nuvserende Kvarterer blot salsenge, at deres Heste, med det samrae de kom til denne Egn, kunde komme pa Grses, lod det sig dog gore at skaffe de betrsengte Bonder et Pusterum pa en halvfjerdeManeds Tid, i hvilket de kun skulde sorge for sig selv og deres egne Baester. Subsidised kunde Kongen vel nadigst hjselpe med Penge, »mens Foder er ikke til at faa for Penge, og ihvorledes del saa gaar, saa faar Rytteren mere til sin Hest, end Forordningen tillader, vi haver gjort dem den Fortresining paa Eders Majestaets Naade, hvorved de baever udi underdanigst Haab, thi vi haver intet andet set hos en slor Del, end Despiration, de haver et fremmed Folk at drages med, haver intet at sselge til Penge, Korn haver de intet, og Qvseg vil ingen give noget for, og Rytteren vil have, hvis hannem er tillagt, de:i" er saa lidt i deres Hiise og Lader, at det ikke er til at beskrive, mange haver erbodet sig, at dersorn Rytterne vilde nojes med alt, hvis de haver avlet, saa vil de gerne hannem det overlade og siden leve med Hunger eller gaae fra Gaarden . . „« og sora det slet ikke er Bondernesegen Skyld, de er geradet udi sadant Armod, gentar Kommissionen som en Bon, on dog ikke de Maneders Frihed kan bevilges, med de anerkendende Ord om de nodlidende, »det fattes elleis intet, at Landetog Egnen jo af Naturen er god nok, den storste Del af Folket og flittig nok, mens med Misvsext og slig Travate er et Land og Folk ikke saa godt, at det jo kan blive mserkeligen medtagen.«

Og det svsekker just ikke Beretningens Trovaardighed,at Kommissarierne ogsa kunde se Fejlene hos den Befolkning, hvis Sag de sa ivrigt talte. De hade synet hver enkelt Ryttergard, og selv om de fandt, at Storsteparten»efter Omstßendighederne« var tilfredsstillende

vedligeholdt, trods det Banderne lange Tider igennem ikke hade faet udvist Trae, hverken til Bygningstommer,Hjultommer eller Ildebrsendsel, »saa findes der vel de iblandt, som af Efterladenhed det forsommer, saa synes disse uden nogen videre Proces at burde straffes paa Kroppen, enten i Taarnet paa Coldinghus eller hos Gevaltigeren, at de siden skulle vsere flittige. . .« Og en bestemt Klasse indenfor Rytterbenderne,synes Komraissionen heller ikke at ha stort til overs for. Det var »Selvejerbonderne«, i Anledning af deres mange Husmsend, et Forhold, som ofte for og siden var Genstand for Patale⁸), Kommissionen var absolut for at afskaffe disse Huse, »der forlrykker Bond erne med deres Kvseg og Bsester, lejer hemmelig Jord og Eng af Bonden, forhugger Skovene Vildtbanentil Skade . . .« Og udtrykte Kommissarierne sig ikke slet sa drastisk, som den Regimentskriver, der udtalte, at Bonderne i Koldinghus Amt vilde ha Brsendevin,om de sa skulde hente det i Polen⁹), hade de dog ojet opladt for den overdrevne Spiritusnydelses skadelige Folger, hvorfor alle Kroer pa Ryttergodset burde strengeligen at afskaffes, »thi sligt foraarsager den meste Uenighed mellem Bonderne og Rytterne.« Selvom ogsa dette Forslag var fremsat ment i BolldernesInteresse, vilde deres Mening maaske ikke i det Sporgsmal ha samstemmet med Kommissionens, derimod kunde de bedre bifaldet det sidste Forslag, der blev fert i Pennen for dem, at der matte bli bygget et Hus til Gevaltigeren, for det var ligemeget hos hvilken Bonde, han var indkvarteret, denne kom altid til at lide derved, som der oftest var Fanger, og dertil en Rytter paa Vagt, sa Bonden matte serge for Ildebrsendsel bade Nat og Dag.

Det sidste ikke sa betydningsfulde Forslag var omtrent det eneste, der udfortes i Virkeligheden, hvor ihserdigt sa Risom hele Skrivelsen igennem hade fremhsevet, at hvad der tjente til Bondernes Bedste, var ogsa til Fordel for den kongelige Kasse. Det var vel ikke at tsenke pa, man skulde opfyldt Bondernes Begsering om ganske at befris for Rytterhold, men heller ikke den delvise Fritagelse derfor, Kommissionen sa ivrigt hade anbefalet, blev det rigtij;; til Alvor med. Sa sent som den 15de Marts skrev Risom, at der vel var indrettet nogle Portioner til de uf Bassens Ryttere, som for hade ligget i Ribe, men at Kommissionen, der virkede i den By endnu ikke hade faet Meddelelse derom »formedelst denne haarde Vinter, som mod Forhaabning er indfalden,« og som ikke hade formindsket den store Kuramer og Klage blandt Bonderne, der intet Foder hade, og til med endnu ikke var blevet den ene Gamske Eskadron kvit pa Grund af de fynske Kommissariers Smelerier. Og trods det Rentemesteren med det samme tilskrev de fynske Tilforordnede om hurtigst at bli fserdige, varede det endnu en lille Manedstid, inden Risom kunde meddele, at endelig var de Gam'ske Officerer med 84 Mand transporteret over til Fyn; sa stod der dog kun i Egnen omkring Snoghoj 16 Mand, og ved at palaegge alle Egnens Bonder at bidrage til ceres Underhold blev Smerten i det mindste fordelt. Men ganske fri for Rytterhold for nok sa lille et Tidsrum sjrnes Egnen ikke at vsere blevet, endsige da far et Fjerdingar, de sejsten Mand holdt ud, lige til den ny Jordebog tradte i Kraft, og udelukkende Bassens Folk kom til at ligge i Kvarter pa Egnen.

Dermed var vel Bondernes vserste Traengselstid til
Ende; det vil huskes, at der ved Bassens Regiment

kun hade vseret fa Klager, Rentemesteren hade selv i en Skrivelse fundet Anledning til at komplimentere Obersten for hans gode Mandstugt, og heller ikke var der ved det Regiment sa stort et Tros af Rytterkvinderog Bern. Og de Klager, der undersogtes i 1692 var heller ikke pa langt nser sa talrige eller alvorlige, sora de i 1681. Men sa lsenge Rytterne overhodet blev ved at ha deres Kvarterer i Bondernes Garde, eller dog i Landsbyerne, da mangen Bonde fandt det mest formalstjenligt at bygge et sserskilt lille Hus til Rytteren,salsenge var der, som det fremgar af Tingbagerne¹⁰), jarvnligt Kiv og Spektakler, naesten altid forarsaget af Rytterne eller deres Koner. Omkring Arhundredskiftet florerede endnu Tyverier i den Grad, det var fundet fornedent ikke mindre end regelmaessigt to Gange arligtat afholde Undersogelsesforhor i den Anledning.

De sidst omtalte Forhold gjorde sig vel i lige Grad gaeldende overalt pa Ryttergodset, men Oplysninger tilsvarende de, der fremkom i Vejle 1681, savnes indtilvidere andetsteds fra, og findes sadanne ikke, kan det jo bero pa forskellige Omstsendigheder. Dels har maske ikke alle Kommissarier vaeret sa samvittighedsfuldesom Jens Risom, de faerreste heller ikke sa stedkendte,dels kan det skyldes, at Bonderne i Elbo og Holmans Herreder hade faet Nys ora den snarlige Befrielse for Gams Eskadroner, de kunde habe pa, Risom kunde vel ladet undslippe en Ytring derom, derfor turde de sa dristigt vedga deres Klagemal. Samtidigmed Risom og Hutfeldt virkede, som omtalt, en anden Tomands-Kommission i Stiircks og Prehns Distrikter i det nordre Jylland; dens Indberetninger var ganske vist ikke sa foruroligende, men deter vaerd at lsegge Maerke til, hvad Kommissionens ProtokolfererBrunnow bemaerkede derom, da han i 1686 indgavet

gavetForslag til Ornlsegning af den nationale Milits, et Forslag Rentemester Brandt synes at ha gjort til sit. Brunnow fremforte den meget rimelige Pastand, at Kommissarieirne, deres gode Vilje til Trods, ikke hade kunnet kornme til Bunds i Undersogelserne, fordi »Bonderne af Frygt ej har turdet overfor Kommissionen,hverken mundtligt eller skriftligf, i Officerernes Regimentsskriveirnes eller Rytternes Nservserelse, give deres Ned og ilcle Medfart mod dem til Kende af Frygt for slemmere Medfart herefter, og en Del af Bonderne ere, for Inkvisitionen skete, gjort Forsikring om Erstatningaf de skyldige for havende Prcetensioner, men der er dog ingen Fornojelse fulgt pa siden alligevel.«

Nej, Benderne skulde vel betsenke sig to Gange at fremkomme med deres Besvaeringer, sa meget mere som Officererne, efter Brunnows meget trovserdige Udsagn, var tilbejelige til at holde Handen over de Ryttere, der forsa sig; de vilde nodigt raiste netop de Folk, »der kunde \^T£ere brave Karle i Marken.*¹¹)

Og selv om Bonderne efter 1680 igen stod under de civile Myndigheder, ikke som i det foregaende Tiar udelukkende var undergiet Officerern:;, den overordnede, de kom nserrnest i Beroring med, var stadig Regimentsskriveren. Som oftest var lian ikke netop Bonden venligsindet, og hver evige Dag hade de de menige Ryttere at drages med; selv om Mord og Brand ikke herte til Dagens Orden, der var dog hundrede Smating at kaevles om, og sare nemt kunde Sksendsmal udvikles til Slagsmal, godt blev Forholdet mellem Ryttere og Bender ingensinde, og det var nseppe med Sorg de sidste mod tog Underretningen, at Rytterne for Fremtiden skulde indkvarteres i Kobsisederne, og med Glsede sa man i 1717 de uvelkomm! Gsester rykke af Garde.

Henvisninger.

1) Rockstroh: Den nationale Haer. 11. Side 297.
2) Rockstroh o. anf. Vaerk Side 331-

3) Akterne til den i det folgende fremstillede Sag, findes, naar intet andet er bemserket i en Pakke i Rigsarkivet: RK CAaVI3. Indkomne Breve o. a. Dokumenter vedr. Ryttergodsets Inddeling og Taxering. D. Jylland vedk.

4) Om Jens Laursen Risom, se disse Samlingers IV Bind, Side 19 ff.

5) Indkomne Breve til Gen. Kommissariatet 1673—79, Laholm-Levetzow
u/su/s 1677.

6) T. Ex. ved Oberst Bibows Regiment.

7) Indkomne Sager til Krigs-Cancelliet, Jan. 1682 (»/«) Nr. 43

8) Se Hans Knudsen: Kolding Rytterdistrikts Selvejere, disse Samlingers
4. Rsekke, 4. Bind.

9) Hans Knudsen. o. anf. Sted.

10) Set. Ex. P. Eliassen: Historiske Strejftog i Kolding og Omegn, Side 90 ff.
11) Rockstroh o. anf. Vaerk, Side 337.