Anmeldelser af nogle jydske slægts-, kultur- og lokalhistoriske Skildringer.

Trods de mange amtshistoriske Aarbogers Evne til at optage det meste af det lokalhistoriske Stof, der i de senere Aar produceres, kan de dog ikke rumme alt, Slsegts- og Hjemstavnsfolelsen fremkalder selvstsendige Vserker, der vel ikke kan raaale sig med H. F. Feilbergs klassiske Skildringer af Bondeliv, men hver for sig yder de dog Vidnesbyrd om Livet i forskellige Egne eller fremdrager sserlige Sider af Fortids Vilkaar og bidrager derved til en alsidigere Betysning, saaledes at baade det fselles og det sseregne for de forskellige Dele af Jylland kommer klarere frem.

J. Abildtrup: Abildtrupgaard og dens Beboere 1498 —1925. Lserer J. Abildtrup i Lomborg har evet den Bedrift at skildre sin Slsegtgaards Historie paa en saadan Maade, at Vserket om den ikke, som han i sit Forord antyder, blot har Interesse for Slsegten, men fortjener at kendes i videre Kredse.

Der er nemlig flere Ting, som gor Bogen vserdifuld. Den hviler paa sserdeles omfattende og energisk gennemforte Studier baade af trykte og utrykte Kilder, og Resultaterne gores der Rede for uden Bram, hvortil kommer, at Forfatteren er tilstrsekkelig funderet i Landbohistorien til ikke at stirre sig blind paa Slsegten alene og finde Mserkvserdigheder ved at ssette alt i Forhold til Nutiden, men han har forstaaet, at Abildtrup Msend skulde ses paa Baggrund af deres samtidige, hvorved de ikke bliver ringere, isaer maa man beundre Slsegtens energiske Tag, selv i de vanskeligste Tider, i Gaardene derude paa Hedefladerne Vest for Herning, hvor Hammerum og Belling Herreder modes.

Under Arbejdet paa selve Gaardhistorien har Svend Aakjaers Fly Gaarde i Skivebogen for 1919^—20 vaeret Vejviseren. Da denne fortraeffelige Afhandling fremkom, kunde man ikke uden Betsenkeligheder imodese Resultaterne af Metodens Anvendelse paa tallose Offentligheden uvedkommende Gaarde med paafolgende Publikation i amtshistoriske Aarboger, men i nservserende Tilfselde har Redegorelsen Betydning som Skildring af en typisk vestjydsk Enstedgaards Besiddelsesforhold.

Dens Historie begynder med den lavsettede Adelsmand og Herredsfoged Anders Jepsen Hvid, hvis Kone var Frue, men som dog maatte strsebe for at skaffe sig sit Adelskab respekteret. Gaarden Abildtrup horte til hans Gods, og hans Son Niels Andersen baade ejede og beboede den senere, dog uden noget kendt Forsog paa at hsevde adelige Rettigheder. Den folgende Ejer hed Lauge Nielsen, og Forf. kan ikke bevise, at han er Son af den forrige, men man maa give ham Ret i, at deter det sandsynligste. Med Lauges Sonnedatter ophorte ca. 1694 Slsegtens Besiddelse af den ene af de to Abildtrupgaarde, thi, som' det saa ofte gik med slige store Bondergaarde, var den om ved denne Tid blevet delt, saaledes at der herefter er to Gaarde, Abildtrup Nedergaard og Ny Abildtrupgaard, at berette om, og i den sidstnaevnte vedblev Afkom af hende at sidde. I disse Aar med det knugende Skattetryk i Slutningen af 17. Aarh. gik dog Selvejerrettighederne tabt for begge Gaarde, idet Herlighedsejeren erhvervede Bondeskylden af dem begge, men karakteristisk nok for de gamle Selvejerslsegters Selvhaevdelse blev Gaardmsendene der atter Selvejere allerede i 1770'erne.

Om ikke gennem Son efter Fader bevarede Slaegten dog Gaardene for sig gennem alle Omskiftelser, og blandt de indgiftede er der en saa maerkelig Personlighedsom hin Christen Nielsen Nygaard, der, forend han faestede 80, som Somand i hollandsk Tjeneste havde oplevet og med bestaaet alle de haarde Provelser, en Somand kunde komme ud for i Krig og Fred i Slutningen af det 18. Aarh. Hans eventyrligeLevnedsskildring

ligeLevnedsskildringudgor, skont trykt for, et dog saare lsesevserdigt Stykke af Bogen. Trods denne Fortidvar han af gammel Selvejerset og gled let ind i Slaegten. Man faar i det hele taget det Indtryk, at de Abildtrup Msend har vseret ansete af deres jaevninge, og at ogsaa Ejendommen, saadan som den var, gjorde dem forholdsvis velstillede. Vel var Jorderne skarpe og magre, men Aadalene gav rigeligt HO, og Aaen gav Aal, Laksorred samt Odderskind og Hederne Vildt. De msegtede lsenge for Almueskolevsesenets Organisationat holde Skolelserer til deres Born, aandelige Rorelsersom Herrnhutisme og senere den jydske Vsekkelsekom inden for Dorene, og da det kommunale Selvstyre vaktes til Live, var de fra forste Fserd med som Skolepatroner, Medlemmer af Fattig- og Skolekommissioner,Sogneforstanderskabet o. s. v., ligesom de fordum havde vseret Herredsfogder, Sandemsend og Stokkemaend til Tinge. Deter et Bondearistokrati gennem 400 Aar her er skildret og med en saa omhyggeligRedegorelse for Familiernes okonomiske og sociale Stilling til de forskellige Tider, at Bogen for dem, der ikke er af Slaegten, issaer har Vserdi ved denne Skildring, der dog til Tider kan vaere af en for uvedkommende for omstaendelig Bredde.

H. P. Hanseri: Kloge Folk i Vestjylland (1925). Sandt at sige, er det ikke Aristokratiet af Vestjyllands Landbefolkning, Museumsforstander Hansen i Herning fortrinsvis beskaeftiger sig med. I bans Bog ora Kseltringerne var det Bundfaldet, de userlige, som ingen agtbar Bonde vilde sidde til Bords med eller tomme Krus samnaien med, han behandlede, og nu har han givet en Skildring af de kloge Folk i Vestjylland i 19. Aarh., de kloge Msend og Koner, der aarelod, signede, viste igen, satte Led i Lave, helede Benbrud og gamle Saar, halvvejs frygtede og halvvejs elskede af Befolkningen, der stolede paa dem mere end paa Laegerne og Dyrlsegerne, som til Gengasld forfulgte disse deres Konkurrenter med vtdenskabelig Nidkaerhed.

Kildematerialet er i overvejende Grad den mundtligeTradition,
men for saa vidt i bedste Orden, da

Forf. oftest gor Rede for sine Meddeleres Fodselsaar, saaledes at deres Samtidighed med de beromte Folk, de beretter om, derved kan fastslaas, og heist opseger han ojenvidner. Naturligvis er ogsaa personalhistoriskeOplysninger om selve Hovedpersonerne fremskafFetefter Kirkeboger, noget knappere er derimod de aktmsessige Bidrag til deres Sammenstod med Myndighederne,men Arbejdet her steder ogsaa paa den Vanskelighed, at Retsprotokollerne, som skulde bruges, er af saa ung Dato, at de endnu ikke er afgivne til Landsarkivet. Det tor dog ikke betvivles, at de kloge Folks Praksis, belyst fra den Side, ikke vilde vise sig fuldt saa probat som i Folketraditionen.

Gennemgaaende har det vaeret Smaakaarsfolk, der har vaeret forfarne i disse Kunster, men selv en Degn som Christen Balleby i Hove og en velstaaende Gaardmand som Kjeld Bjerg i Lomborg gav sig af dermed. Henrik Smiths Lsegebog, gamle Opskrifter, Familietradition (Kvinder gift med kloge Msend blev hurtig selv kloge Koner, og noget af Forseldrenes Visdom levede ofte videre hos deres Sonner og Dotre) afgav det mere teoretiske Grundlag, medfodt Haandelag for Behandling af Forvridninger og Brud — adskillige roses for deres overordentlig folsomme Fingre — og saa et Par vellykkede Kure, isaer naar legitime Senner havde forsogt sig uden Held, slog hurtig deres Ry fast. De syges Tro paa dem og egen stigende Selvtillid stettede dem yderligere, og dertil kom saa, at de var meget billigere end Lsegerne, hvilket naturligvis maatte betyde saare meget for den fattige og i hvert Fald altid nojeregnende jydske Landbefolkning. Saa vidt var Befolkningen nemlig ogsaa paa disse Kanter naaet i Slutningen af det 19. Aarh., at det nsesten altid var Lsegekyndigheden, der gik Bud efter, men det forekommer alligevel betsenkeligt naer op mod Nutiden, at der sogtes Hjselp mod Forgjorthed og Spogeri. Til de kloge Folks Ros maa det dog siges, at de oftest ikke delte deres Klienters Overtro, men foretog de Kunster, Tilfaeldet kraevede, for at skaffe de plagede Mennesker Ro i Sindet og dermed i Hus og Lade.

Mens kloge Koner andet Steds og ikke mindst i Nutiden er nok saa hyppige som kloge Msend, er paa disse vestjydske Egne Mgendene i Flertal, idet Forf. beretter om ikke mindre end 16 kloge Msend mod kun 2 Koner, bortset fra dem, der sorn Hustruer hjalp deres Maend. Af dem alle var dog Laust Glavind, fodt 1808, dod 1891, den mest fantastiske Skikkelse. Trods Kirkebogens Udvisende var der vistnok semitisk Blod i hans Aarer. Hans Ydre tydede derpaa og ikke mindst hans orientalske Pragtglsede, smykket som han var med Guldkaede, Ringe paa liver en Finger, Kaempeorenringe, svsert Guldur og vaeldig Merskumspibe, »stjaalen fra Frederik den VII«. Han virkede som Markedsgogler, Kopsaetter og Laege, han flk helt afhuggede Fingre til at gro fast igen, han kunde hele Benbrud, helbrede Ekzem og Gigt og saa kunde han endelig forvende Folks Syn. Hvad Albert Engstrom i »Adel, Praster, Smugglare, Bonder* spogefuldt beretter om en vis Tornelius, der kunde »vanda syn« overgaar ikke de Kunster, Laust Glavind ovede. Han kunde »hwaerre Syyn« paa Folk, saa de saa, hvad han vilde, de skulde se. De saa ham krybe ned i et Krus, saa kun Haaret haengte ud over Kanten, vandre igennem en 01t0nde og komme ud af Spundshullet, eller han forfaerdede alle tilstedevserende ved pludselig at blive syg, brsekke sine Indvolde op og slubre dem i sig igen. Om slige og andre Bedrifter anforer Forf. Beretninger af ojenvidner, saa at man ikke undres over, at han var frygtet som Heksemester, om end han selv haevdede at hekse, det kunde han ikke, det var hitter Fingernemhed,

Chr. Dalgaard, der endnu lever i Mexiko, skal have besiddet lignende Evner og i sin Ungdom ladet Folk se ssere Syn, bl. a. yndede han at optraede med sit eget Hoved under Armen.

De fleste af de kloge Folk nojedes dog med i al Skikkelighed at passe deres Praksis uden at vsekke Opsigt eller i hvert Fald under saadanne Former, at de übehagelige Kvaksalverboder saa vidt rnuligt kunde undgaas, og deter fortjenstfuldt af Forf., at han ikke har nojedes med at skildre de maerkeligste af dem,

men segt at give et omfattende Billede af disse FolketsLseger, som vel forst Sygekasserne og de videnskabeligtuddannede Lsegers ogede Antal i vore Dage har gjort overflodige.

H. P. Hansen: Fra gamleDage I (1921) II (1925). Paa eget Forlag har H. P. Hansen begyndt at udgive en Rsekke »Kulturhistoriske Billeder fra Midt- og Vestjylland«, en meget uensartet Samling, men praeget af Forf.s intime Kendskab til den Befolkning, han beretter om. Som en god Folkemindesamler forstaar han at faa Munden paa Gled hos de gamle og at gengive deres Beretninger med jydsk Lune, og han nojes ikke hermed, men Soger at forbinde Arbejdet i Marken med Studier i trykte og utrykte Kilder, saa at Faenomenerne faar den alsidigst mulige Belysning.

Skont Forf. heist fortseller om Mennesker og Forhold, der ikke hore Hverdagen til, er det vserdifuldeste, I. Bind bringer, Beskrivelserne af Hedebonderog Hedehjem fra Mid ten af forrige Aarh. Der berettes om trofast Slid og Strseb alle Aarets Dage under Forhold saa primitive i Jordhytter med Mennesker i den ene og Kreaturer i den anden Ende, og under Ernaeringsforhold saa ringe baade i Henseende til Msengde og Art, at det lyder som Sagn fra meget fjaernere Tider for vor ganske anderledes vante Slaegt. De, der tog det haarde Tag, er ganske vist dode, og usigelig grimme Cementhuse har aflost Jordhytterne, men der lever endnu Folk, som kan mindes, hvorledes de havde det i deres Barndom, og Forf. har samlet de spredte Trsek til en gribende Skildring af deres nojsomme ihaerdige Kamp for at vinde nyt Land til Dyrkning og derved skaffe Brad til sultne Munde. I dette Bind findes i ovrigt Samlinger om Slavekrigen, Smerkaerning og Overtro, Tjerring Muer (en Tyvekselling), Kibaek Mollers Gods 1672, Jacob Rostrup og Lergrav.

I 11. Bind afviser Forf. i Kraft af sine Studier i Markende Hypoteser, Videnskabsmsend og fornuftige Folk (er det 2 forskellige Kategorier?) har opstillet om Barde Dige i Vorgod Sogn, ikke mindst Aug. F. Schmidt her i Tidsskriftet (4, IV, S. 446), som et Forsvarsvserk fra

Hedenold, idet han for det forste mod denne Antagelse anforer, at der intet findes om det i seldre Topografier og paa gamle Kort, end ikke Udskiftningskortet, og endelig meddeler, at det efter den lokale Tradition er opfort som Skeldige mellem to Gaarde ea. 1825 uden nogensinde der paa Egnen at have baaret det krigerske Bardenavn.

Slet saa gait gaair det dog ikke Fandens Dige i Ikast, det naevnes allerede i 1587, men Forf. tror dog ikke paa, at deter opkastet af militaere Grunde, dertil er det for uanseligt, og han holder paa, at det enten er et Skeldige eller maaske snarest rejst som Vaern om Ikast Marker mod Vildtet i de kongelige Skove i Silkeborg og Skanderborg Len, hvilket lyder meget sandsynligt.

Hovedparten af dette Bind optages i ovrigt af Brsendevinens Saga, en Beretning om de gamles Fremgangsmaader ved Brsendingen og fra Midten af 19. Aarh. om Kontrolorernes Kamp mod Hjemmebrsendingen, hvor det jydske Lune spiller i Fortaellinger om, hvorledes Benderne oftest klarede sig. Der er desuden Stykker om Trolovelse og Giftemaal, Ulve i Midtjylland (efter Tingboger og Tradition) og Varsler, der oftest angik Ildebrand, Bryllups- og Ligfserd, saaledes at Folk lejlighedsvis blev synske og saa, hvad der siden skete, ganske vist ofte meget lasnge efter, og heller ikke er alle de Gaarde brsendt, som der er set Forbrand for.

Soren Vasegaard: Fra Klejtrup Sogn (1926). Deter sin Barndoms Land, det sydostligste Sogn i Rinds Herred og Himmersyssel, Forf. skildrer, et typiskBondesogn uden Herregaarde og med Degnen som eneste Beboer uden for Bondestanden. Hans Formaaler ikke at levendegere de enkelte Mennesker, som sad paa Gaardene og i Husene, da han var Dreng, men at beskrive det gamle Bondesiamfund, saaledes som det var, inden de politiske Kampe, Andelsbevsegelsenog alt det ovrige Foreningsvsesen, Hojskoledannelseog kirkelige Rerelser samt Driftens og okonomiensOmlaegning

nomiensOmlaegninghavde gjort en Ende paa den fra
Fsedrene nedarvede gamle Bondekultur.

For den, der er opvokset blandt Bonder, om end efter at de omtalte Bevaegelser havde bragt Uro i Sindene og forandret Livsvilkaarene, er der intet overraskende i de Resultater, han kommer til, at det gamle Landsbysamfund var en saare staerk selvgroet Organisation, hvor ingen fik Lov at vaere ene hverken i Glaede eller i Sorg, men Slaegt og Venner, hele Gildelaget, tog sig af nver enkelt, fra det ojeblik Nabokonerne samledes om Barselkvinden for at modtage det lille nye Medlem af Laget, til Kvinderne af en anden Generation samledes for at klsede Liget inden den haederlige og anstaendige Begravelse med den store Bespisning af hele Ligfelget.

Forf. beskriver Skolegang, Konfirmation, Gilder og Legestuer, Bryllup og Begravelse samt det daglige Slid ikke afvigende fra, hvad der kendes andet Steds fra, men med en bevidst Strseben efter at vise, i hvilken Grad de Mennesker var i Harmoni med deres Livs Vilkaar. Der gjaldt udkrevne Love for Tilvaerelsen, og ingen faldt paa at saette sig op imod dem, thi de var i Overensstemmelse med de givne Forhold og praegede Opdragelsen og Omgivelser, saa at ingen folte Trang til Opror, for alt det nye trsengte ind over Sognets Graenser og fuldbyrdede Bondestandens Revolution.

Naar det nye var saa laenge om at gore sig gaeldende i Klejtrup, saa at dette Sogn naer op mod Nutiden i en saerlig Grad har egnet sig til Studiemark, skyldes det Beliggenheden f jernt fra Jernbaner og den Omstaendighed, at det gamle Sysselskel, den Smule Baek fra Klejtrup So til Skals Aa, endnu feltes som en Graense. ostjyderne i Ommersyssel talte et andet Sprog, og Himmerlandsfolkene var lidet tilbojelige til at tage ved Lsere hos disse fremmede, som hurtigere var blevet Bytte for de Magter, der omskabte Bondelivet.

Dog turde det vaere et Sporgsmaal, om den paastaaedeRevolution
er saa dybtgaaende. At Bonderne
i det Ydre, i deres Huses Indretning og Udstyr samt

i Levemaade er langt borte fra Faedrene, er vel uomtyisteligt,men gammel Tankegang liar dybe Rodder. I de jydske Landsogne foregaar i Gaardmandskredse endnu Bryllups- og Barselgilder samt Jordefserd underde gamle storslaaede Former. Paa de Punkter holdes de gamle Traditioner oppe, og at Gaardpolitikenendnu spiller en betydelig Rolle ved iEgteskabernesStiftelse er, om ikke beviseligt, dog en Formodning,en lagttager ikke vil finde usandsynlig.

Torben Klinting:VestjydskeSkildringer(l92s). Torben Klintings Skildringer samler sig om Sognene Faaborg, osse, Nsesbjaerg og Starup i Egnen ost for Varde, isprsengt Stof, formodentlig stottet paa Barndomsminder fra Henne Sogn ved Fil So Nordvest for Varde, og omhandler samme Tidsrum som Vasegaards, men er losere i Kompositionen og tilsigter ikke at give en gennemfort Karakteristik af Befolkningen inden for et snaevert begrsenset Omraade Died Henblik paa de senere Forandringer.

I Sammenligning med Klejtrupfolkene synes man at staa overfor en mere livlig Befolkning. Det var nemlig fordum Jydepotternes sande Hjemstavn, og samtidig med, at der gives en fortraeffelig Skildring af hele Fremgangsmaaden ved Potternes Tilblivelse, berettes der om Pottemsendenes lange Kereture til Sonderjylland og Fyen med Potter og Lyngkoste. Disse afsides liggende Sogne stod derfor i en langt livligere Forbindelse med Omverdemen, end man paa Forhaand skulde trc Altfor mange af Beboerne havde tilbragt en betydelig Del af deres Liv paa Farter i andre Dele af Landet, til at man der tirsegt holdt fast ved det gamle, og med Fiskerbefolkningen i Henne Sogn gjaldt noget lignende. Naar Foraarsfiskeriet var sluttet, blev der holdt et stort Afskedsgilde, og efter det drog Karlene ad »ac Sonden«, mens Pigerne tog Tjeneste for Sommeren paa storre Gaarde, endog saa fjernt liggende som Bygholm og Trojborg.

Der var ogsaa storre Lystighed med Gilder her end
i det midtjydske Sogn, hvor man dog ellers nok forstodat
more sig indenfor de fra Fsedrene nedarvede

Former. Aarets Raekke af genkommende Gilder var for det forste betydeligere, og saa kom dertil en Rsekke mere tilfaeldige som Bindegilder, Honsegilder, »gue Tiend«, Rejsegilder o. s. v. Trods Fattigdommen har hine Tider haft en übetvingelig Trang til Forlystelser og forstaaet at tilfredsstille den under Former, der ganske vist ikke kostede stort i Kontanter, men des mere i Naturalier og spildte Arbejdsdage.

Trods denne Temperamentsforskel er der, naar man kommer til Ssed og Skik, ikke saa stor Forskel paa disse Vestjyder og Midtjyderne. Saaledes var Ceremoniellet ved deres Gilder ganske det samme endog i saadanne Smaating, at der gik en Tallerken om med en Violinstreng paa for at betegne, at det var til Bedste for Spillemanden, og en Tallerken med en itubraekket Grydeske eller lign. til Fordel for Kogekonen, og ved Begravelser var det begge Steder et Ojeblik fuldt af saer Mystik, naar Prsesten ved Graven bad den stille Bon med ojnene stift rettet ned i sin hoje sorte Hat, da skete der noget, eller han kunde se noget, der var skjult for almindelige dodelige.

August F. Schmidt: Skanderup Sogn I, (1926). Den flittige Skribent August F. Schmidt, Assistent i Dansk Folkemindesamling, har nylig udsendt I. Del af en Bog om Skanderup Sogn i Anst Herred, ogsaa en Skildring af Barndomsegnen, men i det hidtil udkomne mest i historisk Belysning, hvor Forf.s saerlige Evner som Folkemindesamler ikke hjselper ham, og trods al Sympati for Arbejder af denne Art, hvor Kendskab til Stedet og de Mennesker, der kan berette noget om dets Fortid, kan indgaa en saa frugtbar Forbindelse med den mere tekniske Kunnen, af trykte og utrykte Kilder at fremdrage og sigte Stoffet til Egnens Historie, saa bor det dog ikke skjules, at Forf. ikke helt har indfriet de Fordringer, der maa kunne stilles til en Medarbejder ved en videnskabelig Institution.

En Sognehistorie skal ganske vist ikke vsere en
Materialsamling, der kritiklest gengiver alt, hvad der
kan samles om Sognet, men paa nogle Punkter kunde

der i nservserende Tilfselde uden Skade have vseret prsesteret et lidt grundigere Arbejde, thi selv om Forf. af Bekostningshensyn liar maattet nsegte sig at gaa ind paa de enkelte Gaardes Historie, saa kunde han dog godt have benyttet Kronens Skoder til en lidt nojere Redegorelse for noget i Sognets Historie saa vigtigt som Kronens Erhvervelse af dets Gaarde i Frederik ll.s Tid., og hvem der til da ejede dem. Naar der ellers berettes lidt om, hvad Adelsfolk, der fordum har boet i Skanderup Sogn, kunde Vsebneren Jes Totszen, nsevn i Registratur over Breve i Ribe Kapitels Arkiv (Will. Christensen: De seldste danske Arkivregistraturer V. 1. S. 357) godt have vseret medtaget,og naar andre katolske Sognepraester nsevnes, hvorfor saa udelade den Jens Byghses fra 1437, der da medbeseglede et Brev (Erslevs Repertorium 6901)?

Blandt Oprysningerne om de administrative Forhold maa det vaekke Forbavselse, at Sognet angives at have hort til Riberhus Amt 1660—68, naar Anst Herred ellers for 1660 laa under Koldinghus Len og derefter til Amtet af samme Navn, i hvis Matrikul af 1664 Skanderup ligesom det ovrige Anst Herred tilmed findes anfort, og en Tid under Vejle Amt, indtil det ved Resolution af 14. Juni 1799 overgik til Ribe Amt (Bloch: Stiftamtmsend og Amtmsend S. 143), ikke allerede i 1793, som Forfatteren skriveir.

Selv om Anmelderen maa anse det for en Kompliment,at Forf., ganske vist med Kildehenvisning, men dog uden Citationstegn har afskrevet store Stykker af Afhandlingen om Kolding Rytterdistrikts Selvejere her i Tidsskriftet (4. IV. 319), saa er det dog en Metode, som der bor advares imod, idet han enten maa benytteCitationstegn og saa citere rigtigt, hvad han iovrigt ogsaa paa andre Steder har gjort eller ulejiige sig med at omskrive Stoffet i sin Form. Det ferste vilde vaere det letteste og ikke udssette ham for Smaauheld.I naevnte Afhandling staar saaledes som Aarsagtil Rytterdistrikternes Oprettelse: »Da Kristian V begyndte at forberede Revanchekrigen mod Fjenden paa den anden Side Sundet, var Udveje til paa billigsteMaade at foroge Rytteriet paakraevede.« Forf.

har her: »Da Kristian 5 begyndte Revanchekrigen
mod Svenskerne paa den anden Side Sundet, var Udveje....
paakrsevede,« og ger ved sine smaa Mndringermod
de fornuftige og faktiske Forhold RyttergodsernesOrganisation
og Fredsbruddet til samtidige
Begivenheder.

I Kirkebeskrivelsen, som anfares affattet paa Grundlag af Indberetninger til Nationalmuseet, findes i Teksten gengivet nogle latinske Inskriptioner med Oversaettelser, som Forf. inuligvis ikke baerer Ansvaret for, da han i hvert Fald i en Note tager Afstand fra en enkelt af dem, men desvaerre ikke i tilstraekkelig Grad. I Teksten staar: »Completum est hoc [opus] presens, mandato honesti et nobilis viri Christierni Lang, Cantoris Rip: Rectore og Tutore hujus Ecclesise Domino Canuto Magni 1577. (Dette Arbejde er fuldfort paa Bestilling af den aedle og udmaerkede Mand Christiern Lang, Kantor i Ribe, denne Kirkes Rektor og Vserge, Knud den Stores Dag 1577).« Den forklarende Note hertil lyder: »Det maa vist vsere Knud den Helliges eller Knud Lavards Dag der menes. Knud den Store var ikke Helgen; muligvis er det Praesten Knud Mogensen [o: Canuto Magni] Buch (1553^—1600), der hentydes til (?).« Hvor uheldigt, at Forf. ikke naermere har forfulgt denne sidste Tanke og faaet dette og et senere Stykke af samme Slags rigtigt oversat, at Arbejderne er udfort efter Befaling af henholdsvis Christiern Lange og Caspar Markdanner ved Kirkens Praest og Vserge Knud Mogensen.

Trykfejl er der ogsaa for mange af og ikke helt uskadelige, som f. Eks., at Tienden oppebaeres i Kjaernen i Stedet for i Kjaerven, Decimantes-Tiendeydelser i Stedet for Tiendeydere, og andre Steder synes Jydsk at gore sig gaeldende: »Kristi Udseende er den almindelige.«

Der er saaledes adskillige Indvendinger at gore mod Enkeltheder i denne Sognebeskrivelse, som ellers er meget fornuftigt anlagt og gennemfort i det hidtil udkorane.Den bringer meget Stof, som skyldes lokal Tradition, og en fyldig Oversigt over Stednavne med Tolkningsforseg, som dog ikke altid er lige tillidvsekkende,men

vsekkende,menda den afsluttende Del vil behandle daglig Liv og Fester, Tro og Sagn, Toldvaesen, Folkemaalog Gravskrifter, er der Grand til at formode, at Forf.s utvivlsomme Evner her mere vil komme til deres Ret, og netop fordi han har Evner, maa det vsere berettiget at give ham et Skud for Boven for i bedste Mening at advare ham mod at fortssette denne paa visse Punkter skodeslose Navigation.

C. Klitgaard: HJorring Bys Historie II (1925). Kobstadshistorier bliver nu om Dage til paa tvende Maader, enten paa den gammeldags Metode ved een Mands Interesse og Arbejde eller efter den mere moderne Arbejdsdelingens Metode, hvor Fagmsend, der ofte ikke i og for sig nsere nogen saerlig Kserlighed til netop den By, hvis Forhold de behandler, hver har faaet sit Afsnit. Vaerker af den sidste Art vil tilmed ofte vsere skonne og anselige paa fint Papir, med fine Billeder, men der vil let komme noget brudstykkeagtigt og upersonligt over dem, en Samling gode og maaske ogsaa mindre gode Afhandlinger, hver prsegede af vedkommende Forfatters saerlige Interesser, uden at der er kommen en hel Byhistorie ud af Samarbejdet. De vsekker en Del Interesse ved Fremkomsten, lader sig ogsaa laese med nogen Fornojelse, men naar en segende Sjsel senere vender sig til et saadant Vserk for at faa prsecise Oplysninger om et og andet, bliver det let en Skuffelse.

Som allerede bemserket ved Omtalen af HJorring Bys Historie I (Jydske Samlinger 4. IV. 458) er det netop i denne Henseende Klitgaards Byhistorie har sin Styrke og den nylig udkomne 11. Del endda i forhejet Grad. Den omhandler Kirken, Tingsted og Raadhus, Skoleva^sen, Komsumtionsvaesen, alle gejstligeog verdslige Embeder og deres Indehavere. — Endnu mindre end I. Del laegger den an paa at behageLsesere, selv om der dog hist og her er indfletteten munter Historie, men desmere paa at give udtommende og praecise Oplysninger baade om Institutionerog Mennesker. Navnlig Forf.s enestaaende Viden paa den nordjydske Personalhistories Omraade

har her atter vist sig fra sin bedste Side, og han har ingen Moje skyet for at kunne meddele saa fyldige Oplysninger som muligt. Skont Hjorring aldrig har vseret blandt Landets betydeligste Kobstseder, er der saaledes al Grund til at agte paa dens Historic Den er blevet til ved een Mands Arbejde og bserer hans Prseg, den vil altid vsere god at raadsporge, naar man har paa de Kanter, og Benyttelsen lettes ved gode Sag- og Navneregistre.