Forfatteren til nservserende Af hand ling liar i »Bidrag til Dansk Statshusholdningshistorie under de to forste Enevoldskonger« Sogt at paavise, hvilke Krav Staten efter Enevseldens Indforelse stillede til Befolkningen gennem Paalseg af Afgifter og Skatter, og hvorledes det deirved indkomne anvendtes til Tilfredsstillelse af dens Tarv.

De Byrder, som saaledes blev paalagte Undersaatterne, var meget store i Forhold til det davserende Samfunds ekonomiske Kraft og blev sikkert kun baarne ved Anspaendelse af dets yderste Evne.

Hvorledes Statens Skattesystem virkede for en enkelt Stands Vedkommende i en enkelt Del af Landet, er det Formaalet at vise her, hvorved man tillige vil faa et godt Indblik i paagaeldende Stands ekonomiske Kaar.

Efter de ulykkelige Krige med Sverige 1657^—60 trsengte Staten fremfor alt til nye Indtsegter for at kunne betale den ret store Hser, som var skabt underdisse. Forhandlingerne om Tilvejebringelsen af Midler til Hserens Underholdning paa Rigsstsendermodeti Kobenha^n 1660 forte som bekendt til Arveregeringensog

regeringensogEnevseldens Indforelse paa Grand af en enkelt Stands, Adelstandens, Vsegring ved at deltagepaa lige Fod med de andre Staender i de nye Byrder. Disse skulde bestaa i en Konsumtions og en Stempelpapirs Afgift, men da Indforelsen af dem voldte Vanskelighed, og der desuden ikke kunde ventes stor Indtsegt af dem straks, begyndte Regeringen med den 5. November 1660 at paalsegge en Hovedskat (Kopskat),som ramte alle Landets Indbyggere og derfor maatte formodes at kunne give noget af sig.

Denne Skat blev for Gejstlighedens Vedkommende paalagt med 4 Rdl. for en Biskop og samme Belob for hans Hustru samt 1 Rdl. for hvert Barn, 2 Rdl. for alle andre gejstlige (herunder Rektorer og Lektorer) indtil Kapellaner, og samme Belob for deres Hustruer samt 7a Rdl. for hvert Barn, 1 Rdl. for Kapellaner, Skolemestre i de smaa Skoler, Klokkere, Degne og Herere og samme Beleb for deres Hustruer samt 1 Rigsort (24 Sk.) for hvert Barn. Enker efter gejstlige med Formue skulde svare 1 Rdl. og for hvert Barn 1 Rigsort. Af de gejslliges Tjenestefolk skulde der svares for hver Karl Vs Rdl. og for hver Dreng eller Tjenestepige 1 Rigsort. Gejstlighedens og Kapitlernes Skat skulde opkraeves af Biskoppen, som atter skulde udbetale det indkomne fra Gejstligheden i hvert enkelt Herred til Borgemester og Raad i den Kobstad, som laa i Herredet, og gore Regnskab for det hele paa Skatkammeret. Skatten skulde vsere betalt inden forstkommende Juleaften.¹)

Over denne interessante Skat, der vilde give Oplysningom
hele Gejstligheden med Familie og Tjenestefolk,liar
vi desvaerre ikke Biskoppernes Regnskaber

---

1) Sjsellandske Tegnelser 1660 6/« Nr. 1271, Missive til Bisperne.

bevarede, ej heller er der for Kebstsederne bevaret Regnskaber,som kumle give os Oplysning om, hvad Biskoppernehavde udbetalt til Magistraterne. Alt er forsaavidt gaaet tabt. Kebstaederne skulde have Penge som Vederlag for, at de havde haft Hseren i Indkvartering.

Trods Mangelen paa bevarede Regnskaber kan vi gore os et Sken over, hvad Prsesterne i Hald og SkivehusAmter maattc betale i Hovedskat 1660. Vanskelighedenved Skemet ligger i Berneantallet; thi om dette kan intet bestemt opgives. Det viser sig nemlig ved de senere Koos'katter samt Konsumtion og Folkeskatten,der ogsaa paa Landet var en Kopskat, at Landsbyprsesterne kun sjseldent havde Bern hjemme, som var fyldte 12 Aar, hvilket var den Alder, Forordningernesom Regel indeholdt for Skattepligtens Indtrseden. Da der imidlertid vistnok fedtes ret mange Bern i Praestefam ilierne paa den Tid, maa man forudsaette,at de flesie af Bernene dede tidlig, eller at Prsesterne foregik deres Sognebern med et slet Eksempelved ikke at opgive Bornene paa Mandtallene; thi ogsaa hos Benderne er der forbavsende faa Bern paa over 12 Aar, og det ringe Berneantal paa Mandtallene strsekker sig lige op til Herregaardene. Nu er der tilmeddet mserkelige ved det, at medens Regnskabsrevisionenübarm tijertig kaster sig over enhver Prsest, der glemmer at opfere sin Hustru — hvad underligt nok ikke saa sjaeldent skete — eller et Ildsted, naar Kopskatten var forbundet med en Ildstedskat, rerer den aldrig ved det opgivne Berneantal, som dog maatte forekomme i hejeste Grad mistsenkeligt, naar man overhovedet havde Mistanke til Pnaesterne, som selv eller ved deres Degne affattede Mandtallene og selvfelgeligvidste god Besked ikke alene med deres egne,

men ogsaa med deres Sogneborns Familieforhold, naar de da ikke var nyankomne til Kaldet; men i saa Fald vidste Degnen eller Skoleholderen Besked, thi der var kun yderst faa rigtige Degne i de her omhandlede Amter. Det kunde derfor scud, som om Regnskabsrevisionenefter stiltiende Overenskomst lukkede ojet, idet man vel var klar over, at saavel fattige Prsester og Bonder som fattige Herremsend med mange Born kom til at svare en Skat, som var langt over deres Evne, naar en Kopskat skulde gennemfores i al sin Strenghed. Men Folgen heraf er, at vi ikke gennem Kopskatterne kan faa paalidelig Oplysning om Borneantallet.

For at vende tilbage til Hovedskatten af 1660, saa ramte den alle Born, ikke som de senere kun dem, der var 12 Aar eller derover. Jeg vil derfor saette det skattepligtige Antal Born til gennemsnitlig to i hver Praestefamilie, og da saa godt som alle Praester var gifte og rnindst holdt een Karl og een Pige, bliver Skattens Belob for hver Familie med Tyende 9^SA Rdl. Dette Belob lyder ikke af ret meget i vore oren, men det udgjorde efter Forholdet Guld til Solv som fastsat i Montloven af 1873, idet hver Rdl. var 392 ore, 38 Kr. 22 ore og efter Pengenes Kobeevne i 1913, c. 12 Kr. paa hver Rdl., c. 117 Kr., altsaa en meget tyngende Skat for en fattig Prsest. Hvorledes Staklerne slap over denne Skat, kan som sagt ikke oplyses, men de har sikkert maattet betale af yderste Evne.

Meningen med denne Skat var som nsevnt kun at kunne underholde Soldaterne, indtil det nye Paalseg, Konsumtionen, kunde give noget af sig. Den havde vaeret provet under Krigene, men i mildere Form end den, hvorunder den nu blev paalagt og vedvarede til August 1662, da den aflostes af Matrikelskatten.

Forordningen om Konsumtion, som den hed, udkom den 18. November 1660 og skulde gaelde i 3 Aar fra dens Forkyndelse og paahvile alle Rigets Indbyggere uden Forskel. Den bestod for det forste i en Formalingsafgift, som var ens i Kebstaederne og paa Landet, og altsaa ogsaa ramte Landsbypraesterne, men den kan vi ikke give os af med her; dernaest i en Afgift paa Drikkjvarer, som heller ikke interesserer os her, da vi ikke ved noget om, hvad Prsesterne fortserede af Vin, fr^mmed 01 og Bnendevin, men for det tredie i en Afgift af Slagtning og Graespenge, som er den Del af P^alseget — der forevrigt ikke er udtomt hermed — vi har Glaede af, idet vi derigennem faar Oplysning om Storrelsen af Prsesternes Besaetninger, hvori en stor Del af deres Velstand bestod, og som for en vsjsentlig Del var Grundlaget for deres Levefod.

Paa Landet skulde een Gang om Aaret gives af hver Hest, Hoppei, Ko, Okse og Kvie, som var over Aar gammel, 8 SL, af et Aar gammelt Svin og derover 1 Sk., af en Ged, et Faar eller Bede samme Be-10b af et Lam Va Sk. Afgift af Slagtning betaltes ikke paa Landet.)

Ved denne Skats Oppeborsel spillede Praesterne en stor Rolle, idet de ikke alene optog Fortegnelserne over deres egne, Herregaardenes og Bondernes Besaetninger, men og;saa oppebar Skattebelobene, altsaa fungerede som Slsatteopkraevere.

Besastningerne bestod af Heste, Hornkvseg, Faar, Lam og Svin samt enkelte Steder tillige Geder. Prsestenvar den Ma id i Sognet, der som Regel havde den storste og t edste Besaetning, selvfolgelig naar

---

1) Sjsellandske B;egiste:r 1660 »/u Nr. 292.

Herremanden fratoges, ifald der da var Besaetning paa
Herregaarden af nogen Betydning, da Herregaardene
var blevne slemt medtagne under Krigene.

Alle Prasster i Hald og Skivehus Amter undtagen Hr. Anders Jensen Resen til Laastrup og Skals havde opgivet deres Besaetninger. Han nejedes med at anfere, hvor meget han skulde betale, saa kunde ingen kontrolere ham.

En anden Praest, Hr. Niels Strangesen Ring til Lem og Vejby, havde kun opgivet en Besaetning af 1 Hest og 2 Koer, hvoraf han af en eller anden Grund intet betalte.

Den sterste Besaetning paa nogen Praestegaard i de to Amter fandtes hos Hr. Bertram From til Selde og Aasted, der opgav 8 Heste, 24 Stk. Kvseg — hvoriblandl 12 Stude, 28 Faar, 24 Lam og 8 Svin, hvoraf hans Skat for et Aar var 3 Rdl. 1 Mk.

Naar vi ser bort fra Hr. Niels Strangesen Ring i Lem, fandtes den ringeste Besaetning hos Hr. Jens Aagaard til Hem, Hindborg og Dolby, der kun havde 5 Heste, 5 Stk. Kvaeg og 10 Faar, hvoraf han svarede 94 Sk., eller maaske hos Hr. Peder Christensen orum til orum, Borris og Gammelstrup, der kun havde 2 Heste, 7 Stk. Kvaeg, 6 Faar, 5 Lam og 1 Svin, hvoraf der svaredes 41 Sk.; men deter usikkert, om nasvnte Besaetning virkelig er Praestens; den kan godt tilhore en Bonde ved Navn Peder Christensen, men i saa Fald har Praesten slet ikke angivet sin egen Bessetning,hvad der synes lidet rimeligt. lovrigt havde Kapellanen i Hvam, Hr. Jens Lauridsen Kjelstrup, en endnu ringere Besaetning end Hr. Jens i Hem, nemlig kun 2 Heste, 6 Stk. Kvaeg, hvoraf 2 Stude, 8 Faar, 2 Lam og 1 Svin, af hvilke han svarede 74 Sk. i Skat,

men han var jo ogsaa kun Kapellan, selv om han
udforte en selvstamdig Sognepreests Gerning.

Flertallet af de ovrige Sogneprgester i nsevnte Amter havde Bessetninger til en Skat af fra I—21^—2 Rdl. Kun enkelte naaede op over 2 Rdl., neinlig Hr. Martin Madsen Bromdum til Brandum og Hvidbjserg, Hr. Peder Tornsen Rye til Rodding og Krejbjaerg, Hr. Anders Hornura til Balling og Volling, Hr. Mads Pedersen Farstrup til lllbjserg og Lynderup, Hr. Knud Nielsen Auning til Ro deling, Level og Pederstrup, Hr. Oluf Tornsen Rye til Vinkel og Rind og Hr,. Christen Pedersen Bjerregrav til Hjermind, Le og Hjorthede. Af disse 7 Prsester tavde Hr. Oluf i Vinkel den storste Bessetning, nemlig 8 Heste, 24 Stk. Kvaeg, 16 Faar, 10 Lam og 4 Svin, hvoraf han svarede 2 Rdl. 89 Sk. Den eneste, som svarede over 3 Rdl., var, som omtalt, Hr. Bertram til S<;lde og Aasted.

En Bessetning til 1 Rdl. i Skat havde Hr. Peder Christensen Hissel til Grinderslev og Gronning. Den bestod af 4 Hestc, 6 Stk. Kvseg, 10 Faar, 6 Lam og 3 Svin. Det andet Yderpunkt, 2 Rdl., indtages af Hr. Christen Nielsen til Fur, som havde 6 Heste, 16 Stk. Kvseg, 6 Faar, 4 Lam og 8 Svin.

Som omtalt havde Praesten som Regel en storre og bedre Bessetning end Bonderne. Som Eksempler vil vi forsege at udtage Bonderne i de her naevnte PrsestersSogne. Hos Hr. Bertram i Selde naaede ingen af Benderne en Skat af 8 Mk., men ikke mindre end 16 af dem svarede 4 Mk. og derover i Skat, hvilket betod, at det var et kvaegrigt Sogn, hvad der ved Omtalenaf andre Sogne vil vise sig at vaere Tilfseldet. Her kan vi endda tage Herregaarden ined; thi i Selde By laa Kjeldgaard, der ejedes af Hofmesteren paa Sore, Jorgen Rosenkrantz. Kjeldgaards Skat var 4 Rdl.

86 Sk , og der var efter Tidens Forhold en anselig
Bessetning af 4 Hesle og Hopper, 12 Keer og Kvier,
29 oksne, 65 Faar, 60 Lam og 15 Svin.

Mandtallet for Selde og Aasted er ikke, som det var ssedvanligt, underskrevet af Prsesten, men af to Sognemsend for hvert Sogn. Deter optaget i Kirken efter hver Mands Angivelse og Skatten derefter udlagt. Ved denne Fremgangsmaade var man nogenlunde sikret mod falsk Angivelse, da enhver kendte sin Nabos

I Hem Sogn, hvor Jens Lauridsen Aagaard, som omtalt, var Prsest, svarede 8 Bonder 4 Mk. eller derover i Grsespenge, som Skatten kaldtes, men ingen af dem naaede op paa 8 Mk. De velhavende af Bonderne her havde lignende Bessetninger som Prsesten.

For orum Sogns Vedkommende naaede ingen af Bonderne en Sletdaler eller 4 Mk. i Skat, saa det svarer godt til Prsestens Forhold, hvis den omtalte Peder Christensen er lig med ham.

I Hvam stod det ogsaa slojt til med Bonderne, idet
kun 2 af dem havde Bessetninger til over en Sletdaler
i Grsespenge.

Hos Hr. Martin Madsen i Brondum var der en Bessetning af 6 Heste, 18 Stk. Kvseg, 18 Faar, 16 Lam og 6 Svin, hvoraf han skulde skatte 2 Rdl. 32 Sk. Han liar ikke opgjort Skatten af de enkelte Bessetninger og synes ikke at have kendt sine Sogneborns Forhold ret godt, idet han til slut udtaler: »Dette er for mig opregnet, hvilket jeg ellers ikke kunde gore Forskel paa, endog mange af de arme Sognefolk ikke beholdt et Hoved, der den ynkelig Ufredstid fik Ende.«

Hr. Peder Tornsen Rye i Rodding havde 6 Heste,
7 Kaer, 5 Stude, 3 Ungfse, 22 Faar, 16 Lam og Svin,
hvoraf han svarede 2 Rdl. 2 Sk. i Grsespenge. Naest

efter ham havde Bonden Anders Jepsen i Krejbjeerggaardden slorste Bessetning, hvoraf der svaredes 1 Rdl. 5 Sk. i Skat. Kun 5 Bonder i Pastoratet havde Bessetninger til 4 Mk. eller derover. Hr. Peder havde altsaa dobbelt saa stor en Bessetning sora den bedste af hans Sognefolk. Siden gik det tilbage for ham som for de fleste. 1677 havde ban kun 4 Heste og Hopper samt 5 Koer, og i 1687 var hans Besaetning nedbragt til 2 Hopper, 2 Plage, 3 Keer, 5 Ungnod samt 10 Faar og 3 Svin. Kvsegskatten 1677 ramte ikke Faar og Svin.

Sognepreesten Anders Pedersen Horinum til Balling og Volling har ikke opgjort de enkelte Benders Bessetninger til Skal, saa at en Sammenligning mellem hans og Bondernes Bessetninger af den Grund er vanskelig; men ingen af Sognemsendene naaede op paa Hojde med deres Praest i den Henseende, alle var de langt ringere. Prajsten her havde ligesom sin Kollega i Redding Bessetning til to Bondergaarde af de bedsle.

Om Angivelsen af Kreaturerne til Skat udtaler han sig paa felgende Maade: »Dette er saaiedes for mig opregnet og angiven af Sognefolkene, eftersom jeg ikke kendte eller vidste enhver sine Hoveder. Udi denne Krigstid er en Del af.Hovederne os frarovet, en Del henskattet og en stor Part slagtet og opsedet af de Kejserlige (o: vore allierede), og hvis vi haver til overs maatte vi dyre af dennem kobe, endog det var vort eget.« Vi ser, at Prsesten havde haft Raad til at kobe en Del, da hans Bessetning efter Forholdene var vel ved Magt.

Den bekendte Dagbogsforfatter Hr. Mads Pedersen Farstrup til Ulbjjerg og Lynderup angav 5 Heste, 16 Fee, 20 Faar, 14 Lam og 4 Svin, hvoraf han betalte 2 Rdl. 7 Sk. i Grcespenge. Der var meget Kvseg i hans

Hovedsogn, idet 14 Bonder svarede over 4 Mk. og 8 Bonder over 8 Mk. i Grsespenge, men ingen naaede op paa Hojde med Prsesten. I Annekssognet Lynderupvar Forholdene langt ringere; kun 5 Bonder naaede op over 4 Mk. og kun een over 8 Mk. eller 2 Daler. Paa Sognets Herregaard Lynderupgaard, der ejedes af Niels Parsberg til Eskjaer, var der efter Forholdeneen god Besa?tning, nemlig: 7 Heste, 21 Fae, 63 Faar, 32 Lam og 4 Svin, hvoraf Skatten var opgivettil 3 Rdl. 1 Mk. (I)¹) Besaetningen var dobbelt saa stor som hos den bedste Bonde.

Hr. Knud Nielsen Auning til Rodding, Lovel og Pederstrup var kun Kapellan, da hans Kald var perpetueret til Sortebrodre Sognekald. i Viborg, men ikke desto mindre havde han en god Bessetning, bestaaende af 6 Heste og Hopper, 17 Stk. stort Fse, 30 Faar og Geder, 18 Lam og 12 Svin, hvoraf han svarede 2 Rdl. 2 Mk. 11 Sk. i Grsespenge eller 4 Mk. mere end Verner Parsberg til Sodal, hvis Besaetning desvserre ikke er opgivet efter Tal, men kun Skattens Belob. Men Herrernandens Bessetning var ogsaa mindre end den bedste Bondes, der stod til 3 Sk. hojere i Skat og bestod af 7 Heste og Hopper, 10 Stk. stort Fse, 28 Faar, 14 Lam og 3 Svin. Af de ovrige Bonder i Rodding Sogn svarede ikke mindre end 9 over en Daler eller 4 Mk. i Skat. I Lovel Sogn betalte 10 Bonder over 4 Mk. og af disse endda 3 over 8 Mk. i Grsespenge, og i Pederstrup svarede 8 af Bonderne over 4 Mk. Forholdene var altsaa ikke daarlige i disse Sogne, men Kapellanen var den ypperste paa dette Omraade.

Som allerede omtalt havde Hr. Oluf Tornsen Rye
til Vinkel og Rind den bedste Bessetning naest efter

---

1) Den bliver 3 Rdl. 19 Sk.

Hr. Bertram From til Selde og Aasfed., men alligevel blev han overgaaet af Peder Olufsen i Odsgaard, der havde 8 Heste, 32 Fae, 46 Faar, 30 Lam og 10 Svin, hvoraf han svarede 4 Rdl. 7 Sk. i Skat, 4 andre Bonderi Vinkel Sogo svarede over 2 Dlr. og 7 Bender over 1 Dlr. i Skat, saa det var et kvsegrigt Sogn. Derimodvar det gait med Rind Sogn, oin hvilket Prsestenskrev: »Er el forarmet Sogn ej alene af Fjenden, men Fsedod og Lungesot.« Kvsegpesten havde altsaa raset i Sognet, og den var vserre end Fjendens Haergning.Kun 3 af Rind Sogns Bonder svarede over 1 Dlr. i Graespenge.

Endelig er blardt de kvsegrige Piaster nsevnt Hr. Christen Pedersen Bjerregrav til Hjermind, Le og Hjorthede.Han angav 5 Heste og og, 19 Koer og Fee, 6 Faar, 4 Lam, 6 G;der og 7 Svin, hvoraf han svarede 2 Rdl. 21 Sk. i Graspenge. Af Bonderne havde Jens 1 »Kiellingliol« i Hjermind Sogn og Jep Lassen i Le Sogn lige saa gode Bessetninger som Prsesten, idet de svarede henholdsvis 2 Rdl. 30 Sk. og 2 Rdl. 19 Sk. i Grsespenge. Af de evrige Bender i Hjermind svarede 15 over 1 Dlr. og heraf igen 2 over 2 Dlr. i Skat. I Le Sogn betalte 14 Bonder over 1 Dlr. og deraf 3 over 2 Dlr. i Skat; mei i Hjorthede Sogn stod det slettere til, idet kun 4 svirede over 1 Dlr., men deraf 2 over 2 Dlr., hvoraf den ene Soren Poulsen kom op paa over 3 Dlr. eller 2 Rdl. 45 Sk., altsaa den storste i Pastoratet. I Le Jiogn laa Hovedgaarden Himmestrup, der ejedes af Jomfru Mette Kaas. Hum svarede 2 Rdl. 45 Sk. i Grsespenge, altsaa samme Belob som Soren Poulsen. Hendes Bessetning bestod af 2 Heste, 23 Stk. Kvseg, 24 Faar, 18 Lam og 4 Svin. En anden Dame uden for Bondestanden Berete Albrechtsdatter svarede

over 2 Dlr. i Skat og var navnlig rig paa Faar og
Lam, hvoraf hun havde henholdsvis 40 og 32 Stk.

Inden vi forlader denne Skat, kunde det vaere af Interesse at se, hvor stor en Bessetning en Praest i disse Amter gennemsnitlig havde, og det viser sig da, naar Laastrup og Skals, hvor Anders Jensen Resen kun havde angivet Skattens Belob, udelades, at der hos de 44 Landsbypraester og Kapellaner, som bliver tilbage, var en Gennemsnitsbesaetning af 5 Heste, 12 Stk. Kvaeg, 14 Faar og Geder, 8 Lam og 5 Svin, hvoraf der (af 42 Praester) svaredes 1 Rdl. 51 Sk. eller i vore Penge ca. 25 Kr. i Grsespenge aarlig.¹)

Naar man tager i Betragtning, at der kort i Forvejen var gaaet 3 Aars Krig, og jsevnforer Bessetningerne med senere Aars, maa det kaldes et godt Resultat og baerer Vidnesbyrd om, at der trods alt fandtes en vis Velstand hos Praesterne, der i deres Levevis og Kaar maa jaevnstilles med velstaaende Bender, hvis Velstillethed ligesom disses maaltes ved Storrelsen af deres Besaetninger.

Adskillige af Fortidens Prsester undlod ikke at udtale sig om Forholdene hos dem selv og i deres Sogne, naar Lejlighed gaves, hvor vi ofte vilde finde slige Udtalelser upaakraevede og naeppe under lignende Forhold havde ladet here fra os; men Tiderne var anderledes, og de traengte til at faa Luft for deres Bekymringer og Folelser overfor Autoriteterne; der var jo ingen Aviser, de kunde skrive i. Jeg har allerede anfort et Par af saadanne Udtalelser og mener, at det kan interessere at hore yderligere, hvad de faa, der udtaler sig, har paa Hjerte.

Af Praesten i Jebjaerg og Lyby Christen Lauridsen

---

1) Jvf. Tiibel I.

erfarer vi, at Angivelsen af Kvsegbestanden i Lyby var sket i Delefogiens og Kirkevaergens Paahor; om Jebjserg siges ikke noget lignende, der kendte han aabenbart selv Forholdene.

Hr. Peder Christensen Hissel til Grinderslev og Gronning havde i Breum Prsestegaard en Besaetning, hvoraf han svarede en Rdl. i Graespenge; men ingen af Bonderne i hans Sogne havde saa stor en Besaetning, at der skulcle betales 4 Mk. af den, saa Forholdene var altsaa daarlige. Om Granning Sogn siger Praesten, at det var »et meget ringe og forarmet Sogn, som formedelst en Alfarevej, der leber igennem, er naesten bleven ode i forgangen Fejdetid.« Den omtalte Alfarevej var Landevejen fra Skive til Fursund, hvor der altsaa havde gaaet Traek af Tropper under Krigene.

Ogsaa den Tid havde sine Skattenaegtere. Ved 3 Smaamaend i Junget, som kun ejede nogle faa Faar og Lam, staar vediiajet: »De tre vil intet betale.« Det samme gjaldt 2 genstridige Kvinder i Torum Sogn: »De to haver nogle Faar, men ville dog hverken give dem an eller betale,,« og en Mand sammesteds med en Ko: »Vil intet betale.« I Lem og Vejby er bemaerket ved 3 af Bonderne: »haver intet kunnet bekomme,« men om det var paa Grand, af manglende Evne eller Villie, siges ikke. Desviaerre forlyder der intet om, hvorledes det gik disse Skattensegtere, men de er vel bleven tvungne til at betale ved militser Eksekution.

Hr. Melchior Michelsen til Durup og Tondering havde 1661 endnv »af Guds store Naade fra Voldsmaends,Tyves o^ Plynderes Haender beholden* 4 Heste og Hopper, 8 Faehoveder, 8 Faar og 4 Svin. Hans andre Faar og Lam var af »onde Saar hendode.«Der

dode.«Dervar en Sygdom blandt Faarene, der ligesomLungesoten
hos Hornkvaeget, anrettede stor odelaeggelse.

I Hojslev, Dommerby og Lundo Pastorat havde hverken Praesten Hr. Frans Christensen eller Benderne store Bessetninger. »Deres Kvaeg blev moxen af de kejserlige, som laa hos dem udi Kvarter, fortaeret; tilmed ogsaa af den idelige March, der var igennem Byen, ofte spolieret.« Landevejene fra Viborg til Skive og fra Skive til Virksund gik nemlig gennem Hojslev og Dommerby Sogne. Maaske gaelder Udtalelsen kun Dommerby, hvor Virksundvejen munder ud i Skive- Viborgvejen.

Hr. Laurids Jensen til Taarup og Kvols, som i Dalsgaard Praestegaard havde en meget antagelig Besaetning, hvoraf han skattede 1 Rdl. 40 Sk., var ikke tilfreds hverken med sin egen eller med Bondernes Besaetninger. Om sin egen siger han: »Disse besvaerlige Tiders Medfart foraarsager, at deter saa ringe.« Man maa heraf slutte, at han var bedre vant. Om Angivelsen for Sognene i det hele taget udtaler han: »Det havde vel i Forstningen oplobet noget mere, men formedelst deres Armod siden og Jordens store Misvsekst, her i Sognene besynderlig, maatte jeg tage, hvis de kunde bringe til Veje, men at Faar og Lam item Svinene [er] saa faa, det voider Fjendens Borttagelse og siden Smitte, som er opkommen.« Her klages altsaa atter over smitsom Sygdom iblandt Faarene, og ogsaa Svinene synes at have vaeret hjemsogt af en saadan.

Fjenden og smitsom Sygdom, det var Omkvsedet paa Visen, som de alle kvad. I Kobberup og FeldingbjaergSogne var der kun smaa Bessetninger, og PrsestenPeder Jensen Bering fortaeller om Aarsagen: »De

kejserlige Folk, scm havde deres Indkvartering hos mig og udi mine Sogne udi 15 Uger Anno 1659, odde og fortserede vores Fsemon mestendel, hvorfore der er saa ringe at skalie af.« Hr. Peder burde dog ikke have klaget og havde heller ikke gjorl; det, hvis han kunde have set ud i Fremtiden. 1661 var hans Bessetning5 Heste, 6 Kaer, 9 Faar og 3 Svin. 1677 havde han kun 4 Heste og 4 Koer og 1687 kun 3 Heste, 3 Koer, 3 Ungnod, 8 Faar og 2 Svin, altsaa ingen Fremgang, ir en snarere Tilbagegang siden 1661, hvor Fjenden lige havde holdt Landet besat.

Hr. Oluf Knudsen til Vrov og Resen havde 1661 en Bessetning af i> Heste, 13 Koer og Fee, 24 Geder og Faar, 12 Lam og Kid samt 4 Svin, hvoraf han svarede 1 Rdl. 82 Sk. i Skat. Samtidig havde 8 af Bonderne Besaetni iger til 4 Mk. og derover i Skat, men ingen naaed<3 8 Mk. Alligevel udtalte Prsesten, at »Vroe og Resen Sogne blev forarmet i disse forgangne Aaringer og Fejdetid af stajrk Indkvartering, Natslejer og Plondren, derfor er der lidet Kvseg og Fsemon«. 1677 havde sarame Prsest kun 4 Heste og 4 Koer, og 1687 havde hans Eftermand, Peder Jensen Bramming, ikke mere end 2 Heste, 1 Fole, 2 Koer, 1 Ungnod, 1 Kalv, 6 Faar, 2 Geder og 1 Svin. Det var altsaa gaaet stserkt tilbage under Kvsegdod og Skattetryk.

I Hersum, Bjerregrav og Klejtrup Pastorat, hvor Praesten Jens Pal esen havde en god Bessetning af samme Storrelse som den ovenfor omtaite i Vrov og Resen, saa det skrjt ud i Hersum Sogn, hvor ingen af Bonderne naaede 4 Mk. i Skat, og hvor Prsesten bemserkede, at der var 2 Adelsgaarde, Hersumgaard og Holris, hvoraf han ingen Grsespenge havde kunnet

Hr. Jens Sorensen Lund til Vammen, Bigum og Lindum var ingenlunde tilfreds med Forholdene i hans Sogne. Efter Optsellingen i Vammen Sogn udtaler han: >Deter ringe her i Sognet, siden de Brandenburgere her havde Kvarter,« efter Bigum: »Deter ringe her i Sognet, thi forgangen Aar dode meget Fse«, og endelig efter Lindum: »Her i Sognet er og ringe, thi forgangen Sommer dode meget Fae.« Det var altsaa efter Pra3stens Opfattelse ringe over det hele, men det skulde blive endnu ringere, hvad han dog ikke oplevede.

Efter al denne Ringhed er det rart at hore oin noget godt. I Vester Veiling og Skjern Pastorat ses det Ssersyn, at Prsestens Besaetning bliver bedre fra 1661 til 1662, hvilket er ganske ualmindeligt. I Maj 1661 havde Hr. Ditlev Hansen Arreboe 4 Heste, 2 Hopper, 2 aarsgamle FOI, 7 Keer, 2 Kvier, 25 Faar, 19 Lam og 16 Svin, hvoraf han svarede 1 Rdl. 89V2 Sk. i Skat. Naeste Aar havde han 7 Heste, 2 Aaringer, 12 Stk. Kvaeg, 16 Faar, 20 Lam og 19 Svin, hvoraf Skatten var 2 Rdl. 21 Sk. I samme Pastorat var en kvsegrig Bonde Peder Nielsen paa Karmarksgaarden i Skjern Sogn. Han holdt 7 Heste og Hopper, 26 Koer og Fse, 36 Faar, 18 Lam, 19 Geder og Beder samt 5 Svin, hvoraf der betaltes 3 Rdl. 45 Sk. Han havde derimod ikke Fremgang. 1662 var hans Bessetning betydelig ringere, navnlig paa Koer, og Skatten kun 2 Rdl. 24 Sk.

Der var i det hele taget gode Bessetninger paa Praestegaardenei Middelsom Herred, bedre end i noget af de andre Herreder i Hald og Skivehus Amter. Gennemsnitsbessetningenpaa en Prsestegaard i dette Herredvar 6 Heste, 15 Stk. Kvseg, 20 Faar, 5 Lam, 8 Svin og 2 Geder, hvoraf skulde svares 2 Rdl. 8 Sk. i Skat, altsaa langt over Middeltallet for begge Amter,

der som omtalt var 5 Heste, 12 Slk. Kvseg, 14 Faar,
8 Lam, 5 Svin og 1 Ged med 1 Rdl. 64 Sk. i Skat.1)

Forholdene i den nsermeste Tid efter Krigene var, efter hvad vi har s it, hverken fortvivlende for Prsester eller Bender; der var endnu et ret godt Grundlag at bygge videre paa, :nen Ulykker maatte ikke stode til i Form af Misvaekst og smitsom Sygdom blandt Kvseget, og Skatterne maatte ikke blive altfor haarde; men alt dette, som ikke inaatte komme, indtraf netop i udstrakt Grad, saa at Resultatet blev en jaevn Tilbagegang i de ekonomiske Kaar, indtil man i Slutningen af Firserne bavde naaet et almindeligt Armodsstandpunkt, hvorpaa man blev staaende i den nseste Menneskealder. Dette gjaldt Prsesterne og i endnu hojere Grad Bonderne, bos hvilke sidste Armodstilstanden holdt sig endnu lsjngere.

Regeringen blev snart klar over, at Konsumtionen, der paa Landet n;esten kun bestod i en Formalingsafgiftog Grsespengene, i Lsengden ikke vilde give det fornedne Grundlag for tilstraekkelige Indtsegter til Underholdningenaf Haeren, og den gav sig derfor straks i Lag med Udlarbejdelsen af en Matrikel for paa Grundlagaf denne at kunne paalsegge en Skat paa al Jord. Endnu inden Mairikelarbejdet var fuldendt, udkom den 4. Juli 1662 med Gyldighed fra 1. August naest efter Forordningen om Dan marks forste Hartkornsskat,der dog ikke fik saa stor Betydning for Prsestestanden,da den tun ramte dens Anneksgaarde, ikke selve Prasstegaardene, hvis Jorder fremdeles var skattefri,og heller ikke Prsestetienden, men kun Konge- og Kirketienden. Ska :ten belob sig fra forst af til 2/3 Rdl. eller en Sletdaler pr. Td. Htk. og til 1 Mk. pr. Td.

---

1) Kilden til dette Afsnjt er Gejstlighedens Kontributions- og Skatteregnskaber 1661—80. IV. Viborg Stift. 2—4. (1664—69).

Konge- eller Kirketiende. Siden forandredes Paalsegets Storrelse oftere, og til samme Skattegrundlag knytledesPaabud dels i Penge, dels i Korn eller andre Naturalier af forskellig Art, saa at Matrikelskatterne, som de med et fselles Navn kaldtes, efterhaanden blev meget trykkende, og undertiden naaede op til saa hojt et Bekfb, at Bonderne ikke kunde svare deres Jordebogsafgifter til Proprietseren, naar de skulde udredederes Matrikelskatter og andre Skatter til Staten, og her var som Regel ingen Vej udenom. Men overforAnneksbonden var Prsesten Proprietor, saa naar dennes Skatter blev for hoje, fik Praesten ingen Jordebogsafgiftereller Tiende og havde altsaa ingen Indtaegtaf Gaarden, ja han kunde endda komme vserre af Sted, idet han kunde se sig nodsaget til at betale Skatterne for Bonden for at holde denne oven Vande. Naar det gik rent gait, maatte Prsesten frasige sig Anneksgaarden, som altsaa blev konfiskeret af Kongen for Skatterestancer.

De fleste af Sogneprsesterne i Hald og Skivehus Amter havde Anneksgaarde, dog ikke alle, og hvor en Pnest havde mere end 2 Sogne, havde han ofte Gaarde i begge Annekser. Der var saaledes ingen Anneksgaard i Fur, Lime og Vindum Pastorater, men hvert af disse bestod jo ogsaa kun af eet Sogn; derimodvar der Anneksgaard eller rettere Mensalgaard i Tise Pastorat, hvor der ligeledes kun var eet Sogn. Kapellanen i Hvam havde selvfolgelig ingen Anneksgaard,da han vel selv sad i en saadan som Anneks til Simested. Hans Prsestegaard havde i hvert Tilfselde ikke engang halvt saa meget Hartkorn som en Gennemsnitspraestegaardog mindre end de fleste Anneksgaarde.Endelig var der ingen Anneksgaarde til Ulbjsergog Lynderup samt til Vorde, Fiskbsek og RomlundPastorater.

lundPastorater.[ Vesterbolle og osterbolle Pastoratvar der oprinlelig Anneks- eller Mensalgaarde i begge Sogne, men Praesten Laurids Axelsen, Fortssetterenaf Mads Pedersen Farstrups Dagbog, frasagde sig Anneksgaarden i osterbolle, saa at den fra Nytaar1687 horte til Kongens tildomte Gods. Sogneprsestentil Hem, Hindborg og Dolby bavde Gaarde i begge sine Annekser. Det samme var Tilfseldet med Sognepraesterne til Davbjserg, Mensted og Smollerup. Hersum, Bjerregrav og Klejtrup, Redding, Level og Pederstrup samt Hjermind, Le og Hjorthede.

I Langaa, Taaru p og Vinge samt Vammen, Bigum og Lindum Pastorater var der forst efter Matriklen af 1688 anfert An leksgaarde i Bigum og Vinge, ikke efter Matriklen af ! 664, hvorefter der kun var Anneksgaarde i Lindum )g Taarup Sogne.

Den storste Anneksgaard, der efter Matriklen 1664 var 10 Td. 2 Skp. Htk. og efter Matriklen 1688 10 Td. 6 Skp. 3 Fdk., fa:idtes i Torum Sogn under Jungei og Torum Pastorat, den mindste i Mammen Sogn under Bjerring og Mammen Pastorat. Den var efter Matriklen 1664 kun 2 Td. Htk., som endda ved Matriklen 1688 blev nedsat til 1 Td. 3 Fdk. 274 Alb. Htk. Anneksgaarden i Fjelse (Gedsted-Fjelse Pastorat] var heller ikke ansat til mere end 2 Td. Htk., men den blev efter Matriklen 1688 forhojet til 3 Td. 3 Skp. 24A2⁴A Alb. Htk.

Der var i Skivehus Arnt henholdsvis 17 og 18 Anneksgaardemed 76 Tc. 2 Skp. 2 Fdk. l'/a Alb. Htk. efter Matriklen 1664 og 71 Td. 7 Skp. 1 Fdk. 222²/₃ Alb. efter Matriklen 1688. En Gennemsnitsanneksgaard i dette Amt var altsaa pm c. 4 Td. Htk. I Hald Amt var der efter Matriklen 1664 26 Anneksgaarde med 107 Td. 4 Skp. lVs Alb. Htk. og efter Matriklen 1688 28

Anneksgaarde med 114 Td. 2 Skp. l^u/₁₅ Alb. Htk. En Gennemsnitsanneksgaard var altsaa ogsaa i dette Amt c. 4 Td. Htk. Anneksgaardenes Hartkorn i begge Amterbelob sig efter Matriklen af 1664 til 183 Td. 6 Skp. 2 Fdk. 27/io2⁷/io Alb. og efter Matriklen af 1688 til 186 Td. 1 Skp. 2 Fdk. lVs Alb.¹)

Af disse gejstlige Anneksgaarde blev der svaret fuld Skat som af andet Bondergods indtil Aaret 1687, da Gejstligheden blev fritaget for alle Skatterestancer indtil Udgangen af Aaret 1686 og for Halvdelen af Skatterne af dens Jordegods indtil Aaret 1700.*)

Dette kunde ogsaa nok gores nedig, da Hartkornsskatlerne, der under normale Forhold aldrig burde overstige 1 Rdl. pr. TcT Htk., efterhaanden var komne op paa 9 Mk. 44/s4⁴/s Sk. pr. Td. Med saa hoje Skatter gav Gaardene ikke alene ingen Indtsegl til Husbonden, men han maatte stadig traede hjselpende til for at holde Bonden oppe.³) Da Hartkornsskatterne siden 1675, da den skaanske Krig begyndte, som Regel havde vseret for hOJe, havde Praesterne nseppe haft synderlig Glsede af deres Anneksgaarde, da de ikke kunde svare Landgilde og vel heller ikke fuld Tiende.

Samtidig med Anneksgaardene vil det vsere rimeligt
at omtale Prsestegaardene. De horte som Regel til

---

1) Matrikul-Ekstrakt for Hald og Skivehus Amter 1680; jfr. Vejledende Arkivregistratur 11, 32. Haid og Skivehus Amters Kontributions-Regnskab 1687, Bilag Nr. 3 og 4 og do. 1688, Bilag Litr E. Ved Indretnmge.n af Matriklen af 1688 viste det sig, at Prsesten i Jebjajrg og Lyby foruden sin Anneksgaard i Lyby tillige havde en Gaard for at hoJde en Fredagsprsediken, og at Prsesten til Hersum, Bjerregrav og Klejtrup foruden Anneksgaarden i Klejtrup desuden havde en Gaard ad mensam, som det hed. Begge disse Gaarde, den forste paa 4 Td. 2 Skp. 1 Fdk. 1 Alb, Htk., den anden paa 1 Td. 6 Skp. 1 Fdk. 1V» Alb. Htk. er medregnede i den samlede Hartkornsmsengde, men ikke medtalte i Antallet af Anneksgaarde ved Udregningen af Gennemsnittet, der saa vilde stige til 19 for Skivehus og til 29 for Hald Amt. Se Tabel 11.

2) Bidrag til Dansk Statshusholdnings Historie 11, 532.

3) c. 1. I, 280 og 11, 543.

Sognets bedste Giarde. Prsestegaarden skulde vsere nsest den bedste Gaard i Byen er, bed det.¹) Som omtaltramtes de ikke af Hartkornsskatterne. Prsestegaardeneblev derior ikke ordentlig matrikulerede fer ved Matriklen af 1688. Naar vi sammenligner deres Hartkorn med An neksgaardenes, viser det sig, at de gennemsnitlig er langt storre, c. 63A6³A Td. Htk. mod Anneksgaardenes 4 Td., idet der i begge Amter var 45 Landsbypraestegaarde med tilsammen 306 Td. 3 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. Htk. Derfor var det en stor Fordelfor Prsesterne, at deres Praestegaarde var skattefri, thi som omlalt kunde det blive en Ulykke at have en stor Gaard; jo mere Hartkorn, des storre Underskud,kunde man naesten sige.

Den hojest skyldsatte Praestegaard i de 2 Amter var Langaa, der havde 12 Td. 4 Skp. 2 Fdk., som den nseste kom Selde med 11 Td. 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., 4 havde fra 9—lo Td. Htk., 8 fra 8-9 Td., 6 fra 7—B Td., 9 fra 6—7 Td., 7 fra 5—6 Td., 5 fra 4—54_—5 Td. og 3 fra 3—43_—4 Td. Den mindste Prsestegaard var Kapellanens i Hvam, der kun havde 2 Td. 7 Skp. 3 Fdk. 2 Alb. Hiirtkorn, men den maatte jo ogsaa snarest kaldes en Anneksgaard.

Mserkeligt nok var Prsestegaardene gennemgaaende hojere skyldsatte i Hald Amt end i Skivehus Amt. I dette sidste havde 18 Praestegaarde 114 Td. 6 Skp. 1 Fdk. 2 Alb. Htk. eller lidt over 6Vs Td. i Gennemsnit, i det forste havde 27 Praestegaarde 191 Td. 5 Skp. Htk. eller over 7 Td. gennemsnitlig.²)

---

1) Arent Berntsen Bergen, Danmarckis og Norgis Fruetbar Herlighed 11, 456; jfr. D. L. 2.12.1.

2) Hald og Skivehus Amters Kontributions Regnskab 1688 Bil. Litr. D. I Matriklen af 1662 er ::_{3 rsestegaardenes} Hartkorn takseret efter Udssed og Avling, men da denie Matrikulering ingen praktisk Betydning fik, er den ikke nsermere o titalt; i Matriklen af 1664 er Praestegaardene ikke medtagne. Se Tabel 111.

Der kan ikke vsere Tvivl om, at Prsestegaardene for de Prsester, som forstod sig paa Agerbrug, gav et forholdsmaessigt stort Tilskud til deres Indtsegter, og vi maa formode, at dengang var de fleste Prsester dygtige Landmsend.

Vi ser da ogsaa Prsester dyrke anden Jord end deres egen og kebe sig Jord til trods de hoje Skatter. Naar saadant skete, gjaldt det om med Hensyn til Hartkornsskatterne at faa Jorden betragtet som Prsestejord og med Hens}^m til Konsumtionen og Folkeskatterne samt Kopskatterne at faa den anset for Bondejord, da der af Prsesternes Folk skulde svares Konsumtion samt storre Folkeskat og Kopskat end at Bondernes. Men denne Dans mellem Skatternes Scylla og Charybdis faldt ikke altid lige heldig ud for de gode Praester; i modsat Fald havde vi intet vidst om, at saadant blev forsegt.

Hr. Niels Simonsen Alroe til Hem, Hindborg og Dolby havde i 1678 Karl og Pige i sin Prsestegaard, men havde tillige Karl og Pige paa noget Jord, hvor han vilde betale Kop- og Kvsegskat som paa en almindeligBondegaard, medens Regnskabsrevisionen mente, han burde svare deraf som en Prsest. Det viste sig at vaere to Kirkebol, han sad inde med og dyrkede, og til Amtsskriveren Jacob Brockman erklseredehan, at han havde frelst Kirken fra 107s Td. Skat i 14 Aar, og hvis denne selv skulde alt for ret udgivet Skatten, havde den ikke paa det sidste kunnetbetale, og da tvende 80l endelig behovede Folk, og Folkene mest opholdt sig paa Bolsjorden, syntes han, han burde nojes med det, han havde betalt, og bad Amtsskriveren, som bedst kendte Godsets slette Tilstand og harts Besvserlighed med at svare Skatter, at anbefale ham hos Rentekammeret, saa han slap

med det, der var udredet. Hele Fremstillingen taier for sig selv og viser os i al sin Naivitet, hvorledes det kunde gaa til, naar Amtsskrheren, der skulde vsere Statens Reprsesentant og se paa dens Interesse, ikke tog det alt for strengt, men lod en Slags Billighedraade. I 14 Aar havde det passet at lade Kirkebolenegaa for Pisestegaardsjord, nu skulde de passeresora Bondejord! Det gik dog ikke, og Praesten maatte betale Kop- og Kvaegskat sora af Folk og Bessetningpaa Prsestegaarden, hvilket blev 3 Rdl. 66 Sk. mere, end han hs.vde betalt, altsaa et ikke übetydeligtBelob, isaer naar man ser hen til Felgerne, da Kop- og Kvsegskatterne i Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne stacig blev gentagne, for ikke at tale om Konsumtionei. og Folkeskatten, der kom igen hvert Aar.

Samme Praest havde endnu mere Jord, idet han samtidig blev krsevet for Skat af hojere Hartkorn, end det han betalte af, paa en Gaard, som han havde kobt i 1679, og som 1663 i salig Fraris Rantzaus Tid laa under Estvad^aard. Dengang var Gaarden kun anset for de 6 Td, Htk., som han havde betalt af, og som hans Skede lad paa, men nu krsevedes der efter Matriklen 1664 for 6 Skp. 1 Fdk. 1 Alb. mere. Han haabede efter det anforte, at han fattige Mand, som paa Grand af den ringe Praestegaardsjord — han vilde nseppe tro, den kunde flndes ringere i Jylland — havde maattet dyie kebe den ode Jord, maatte nejes med at svare af de 6 Td., til Landmaalingens Takst var fserdig.¹) Dette fik han rimeligvis Lov til, da den Slags Ansogninger ofte blev bevilget.

Et lignende Forhold fandtes hos Prsesten Anders

---

1) Ant. til Kop- og Kvaigskat 1678 8/s Post 87 Uilag Nr. 21 Prsestens Erklsering af 1685 a6/e.

Lauridsen Kjelstrup til Oddense og Otting. Foruden sin Prsestegaard dyrkede han et Kirkebol, hvor han holdt Folk og Bessetning som paa Prsestegaarden, og vilde derfor befale Kop- og Kvaegskat af det som paa en Bondegaard. Men Revisionen hsevdede, at da der intet forelaa for, at Kirkebolet var bebygget og Avlingen fortes til Stedet, ej heller at det angivne Tyende og Kvaeg holdtes paa Stedet, saa maatte der betales som af Prsestegaarden, nemlig 2 Rdl. 4 Sk. mere end der var udredet.¹) Af Skade blev Praesten klog, og da Revisionen ved Konsumtionen og Folkeskatten 1681 atter vilde have ham til at betale af Karl og Pige paa nsevnte Kirkebol som paa Prsestegaarden, beviste han ved Tingsvidne, at det blev drevet som et Bondested og intet havde med Praestegaarden at gore.²)

Ogsaa Praesten i Tise, Morten Thogersen Hoist, havde anden Jord end Praestegaardens. I Antegnelserne til Kop- og Kvsegskatten af 11. Novbr. 1682 ankes der over, at Praesten intet Kvaeg angav paa Praestegaarden, men kun paa et Bols Jord, hvoraf han havde svaret Skat som en almindelig Bonde, medens Revisionen menle, at han burde svare som en Praest. Praesten sogte at undgaa dette ved at fremskaffe et Tingsvidne om, at Bolet var noget for sig, men da der i Tingsvidnet stod, at naar der fattedes Godning paa Bolet, fortes der Godning dertil fra Praestegaarden, drog man deraf den Slutning, at der ogsaa holdtes Kvaeg paa denne, og han maatte betale som en Praest.⁸)

At det var almindeligt, at f. Eks. Kirkejord dyrkedesaf Praesterne, ser vi af en Udtalelse af Praesten Christen Andersen Vinding til Haasum og Ramsing i Anledning af Kop- og Kvaegskatten af 5. Februar 1687,

---

1) c. 1. Post 84 Bilag Nr. 19.

2) Rons, og Folkeskat 1681 Mandt. 81. 58 Ant. Post 64.

3) Ant. til Kop- og Kvsegskat 1682 »/u Post 45.

hvori han klagedj over sin Prsestegaards »ringe Avl og lidet Jord, ej holler var Kirkejorden lagt til Prsestegaardensom andensteds*.¹) Hans Praestegaard horte dog ikke til de nindste i Skivehus Amt, men var omtrent af Gennemsnitsstorrelse, idet den var ansat til 6 Td. 1 Skp. 3 Fdk. Htk.

Ogsaa i Lem og Vejby Pastorat var der en Prsest, Matthias Bendixen Koch, som foruden Prsestegaarden drev en Bondegaard, hvorpaa han holdt Karl og Pige. Revisionen sogte at faa disse henregnet under Prsestegaarden, hvor der ogsaa var Karl og Pige, men det mislykkedes, da Praesten ved Tingsvidne beviste, at Gaarden blev drevet for sig selv.²)

Paa lignende Maade forholdt det sig hos Jens Lauridsen Hoist til Lime. 1672 holdt han Karl og Pige i Prsestegaarden, rien 1674 opgav han ingen Tjenestefolk der, men pa;i en Bondegaard. Han paastod ved Tingsvidne, at dette 80l var bebygget, og at derpaa holdtes Folk og Kvseg, samt at Foderet fortseredes paa Stedet, hvorfor han kun vilde betale som af en Bondegaard, men Kammerkollegiet hsevdede, at Tingsvidnet intet meldte om, at der 1674 havde vseret Bygning paa Stedet eller Folk og Fse eller Godningen brugt til Stedets Jord, hvorfor der maatte svares af Folkene som af Prtestegaardsfolk. 1675 var Forholdet det samme; men 1681 kid Tingsvidnet paa, at Folkene spiste paa Bondegaarden, og Praesten slap med Afgift som en Bonde.³)

---

1) Kop- og Kvsegskat 1687 8/a Mandtal 81. 158; jfr. Skivebogen 1918 S. 95. Praesten havde FortHni?ret til at faa Kirkejord og Jord, der var lagt til Vin og Brod. i Fseste; se D. L. 2—22—26 og 57.

2) Konsumtion og Folkeskat 1681 Mandtal 81. 67; jfr. Bilag Nr. 32 (Tingsvidne 1687 Vio) ved 96. Ant. Post til Kop- og Kvasgskat KiB7 3/s.

3) Konsumtion og Folheskat 1672 Rgsk. 81. 53, Ant. til Kons. 1674 Post 37; jfr. Bil. Nr. 30 (Tings vidne 1686 »/«) ved Ant. Post 94 til Kop- og Kvsegskat 1678; Kons. 167E Mandt. 81. 55 og 1681 Mandt. 81. 66; jfr. Ant. Post 7.

Disse Tilfaelde viser — Prsesternes Tilbojelighed til at slippe billigt fra Konsumtion, Folkeskat og Kvaegskat ufortalt — at der trods de heje Skatter var dem, som kunde faa noget ud af Jorden, thi ellers havde de ikke brudt sig om at faa mere Jord at dyrke, end der laa til selve Praestegaardene.

Den nseste store Skat, som blev udskrevet, var Prinsesseskatten af 1664 i Anledning af Kong Frederik lII.s Datter Prinsesse Anna Sophies Formaeling med Kurprins Johan Georg af Sachsen. Det var en meget haard Skat for Praesterne som for mange andre, og som bekendt blev den ikke enestaaende, idet lignende Skatter blev udskrevne 1668 og 1670 i Anledning af Prinsesserne Frederikke Amalies og Vilhelmine Ernestines Formaelinger med Hertug Christian Albrecht af Gottorp og Kurprins Carl af Pfalz.

De tre Skatter blev udskrevne ens, da de skulde
give samme Indtaegt, eftersom hver Prinsesse skulde
have den samme Medgift.

Hver Stand Ilk sit saerlige Skattebrev den 1. Juli 1664, og for Gejstlighedens Vedkommende lod det paa, at den til 4 Terminer, den ferste ferstkommende Mikkelsdag og den sidste Fastelavn 1666, skulde betale hver Termin en Landsbyprsest Va Rigsort af hver Td. Tiende, han havde i Indtaegt, og en Kapellan paa Landet 2 Rigsort, en Sognepraest i Kobstaederne som en Landsbypraest og desuden 4 Rdl., en Kapellan sammesteds 2 Rdl. Hvis der var tillagt en Praest paa Landet eller i Ksbstaederne noget til hans Kalds Forbedring, skulde han svare deraf som af sin Tiende.

Derefter fulgte Bestemmelser om Degne og alle andregejstlige, som var Kirke- og Skolebetjente og nod Tiende for deres Embedsgerning eller paa anden Maade var benaadet dermed. Ligningen forestodes af

Biskoppen, som t llige oppebar og aflagde Regnskab
for Skatten.1)

En Landsbyprsest skulde altsaa svare i alt 7a Rdl. af hver Td. Tience og i Forhold dertil af, hvad der var lagt til hans Kalds Forbedring. Det var ingen helt ringe Skat, og den blev saa meget clesto tungere, da den straks efierfulgtes af den saakaldte Prsesterytterskat. Oprindelig skulde Prsesterne stille Ryttere, men da det faldt dem for besvcerligi, paalagdes der dem i Stedet for on Skat af 30 Rdl. for hver Rytter. Der skulde udredes en Rytter eller 30 Rdl. for hver Praest i Kebstaederne og paa Landet, men Provsten skulde ligne Udgifterne Prsesterne imeUem saaledes, at den rige hjalp den fattige.²) Desvserre findes der ingen Ligning over denne Skat, som vilde have vist os Forholdet mel em Praesterne indbyrdes med Hensyn til deres Velsland.³) Oppeborselen og Regnskabsaflseggelsen paahvilede som ssedvanlig Biskoppen.

Den anden Pri isesseskat blev udskrevet 17. Marts 1668, hvoraf sidste Termin faldt ved St. Hans 1669, og den tredie Skat af samme Art i Juni 1670, der skulde betales i dette og det felgende Aar. Paalaegene kom altsaa Slag i Slag og bevirkede, at Prsesterne ikke fik Tid til at samle sig jordisk Mammon, men tvaertimod mistede den Smule, de kunde have i Behold.

Ved Tronskiftet 1670 maatte hver Prsest tillige udrede
5 Rdl. for at faa sin Bestalling konfirmeret.4)

---

1) Rentekammerets Ekr^peditionsprotokol 1664 V; Nr. 1376; jfr. Bidrag til Dansk Statshusholdijing 11, 331 ff.

2) Sjsell. Tegn. 1(566 6/s Nr. 127 og 20A> Nr. 157; jfr. Bidrag 11, 338 f.

3) G. K. &S. Rgsk. 1665—80 Pk. 9/is Laeg 3. Rytterskats-Regnskabet 1666 indeholder kun Anfijrsel af 30 Rdl. for hver Prscst, men intet om Ligningen, der utvivlsotnt maa have fundet Sted, hvad ogsaa ses af det, der staar anfort orn Prassten Hr. Niels Tange til Skivum og Giver i Aars Herred.

4) S. T. 1670 e/s Nr. 564; jfr. Farstrup og Axelseus Dagbog S. 26.

Prinsesseskatten af 1664 belob sig i Skivehus Amt af 18 Prsester til 398 Rdl. 88 Sk. eller 22 Rdl. 16 Sk. i Gennemsnit for hver og i Hald Amt af 26 Prsester til 479 Rdl. 36 Sk. eller 18 Rdl. 42 Sk. i Gennemsnit; Praesterne i Skivehus Amt synes altsaa gennemgaaende at have vseret mere velstillede end deres Embedsbrodre i Hald Amt. For begge Amters 44 Prsester belob Skatten sig til 878 Rdl. 24 Sk. eller 19 Rdl. 92 Sk. i Gennemsnit.

Da det samrae Beleb med faa Undtagelser, som ingen Betydning har for Helheden, blev udredet ved hver af de 2 nseste Prinsesseskatter, og da der desuden betaltes for hver Praest i Rytterskat 30 Rdl. og i Konfirmationsafgift 5 Rdl., faar vi for de omtalte 8 Aar fra 1664^—71 en Ekstraskat for hver Praest paa 95 Rdl. eller henved 12 Rdl. aarlig, et ganske anseligt Belob, men ikke storre end de kunde bsere det; thi alle disse Skatter blev betalte. En Praest i disse 2 Amter udredede altsaa i vore Penge efter deres Kobeevne i 1913 c. 144 Kr. i Ekstraskat om Aaret i naevnte 8 Aar. En Gennemsnitspraests aarlige Indtsegter i disse Aar i samme Amter kan maaske ansaettes til 92 Rdl. eller 1104 Kr. i vore Penge, og hans Ekstraskat var altsaa 13 pCt. af hans Indtsegt.

Indtsegten faas saaledes:

Som omtalt rettede Skattens Storrelse sig fornemlig
efter Tiendens Storrelse, og den Praest, som betalte
mest, havde den sterste Tiende.

Den sterste Prinsesseskat svaredes af Hr. Peder Sorense n¹) til Hem, Hindborg og Dolby, der maatte af med 34 Rdl. 40 Sk. Hans Nabopraest Hr. Knud Eriksen Bruun til Oddense og Otting betalte omtrent lige saa meget, nemlig 32 Rdl. 24 Sk. Hr. Peder Serensens Forhold kender vi ellers ikke noget til, men hans Efterfolger Hr. Niels Simonsen Alree, der allerede er omtalt sorn en fliitig Jorddyrker, var en velstaaende Mand efter alt at demme. Knud Eriksen Bruun, der jo ogsaa havde e:i stor Tiende, kan derimod ikke have vseret saerlig velstillet, hvad hans Ansaettelser til Krigsskat og Tvangslaan under den skaanske Krig udviser.

Den mindste Piinsesseskat i begge Amter udrededesaf Hr. Laurids Jensen til Taarup og Kvols, der kun betalte 4 Rdl. 48 Sk. Da den nsestmindste Prinsesseskatvar paa 14 Rdl. 16 Sk. — den svaredes af Hr. Jens Christensien Thorup til oster Veiling, Helstrupog Grensten — kan man forstaa, at Hr. Lauridsvar en fattig Mand. Som tidligere omtalt havde han 1661 en megei god Bessetning i Dalsgaard Prsestegaard,hvor han boede; men hans Forhold blev hurtigmeget ringe, saa at han ikke en Gang altid havde Raad til at holde rjenestekarl²) og ikke kunde udrede sine Skatter, som paa Grund af hans Armod ellers ikke var store. Hins Enke Else Pedersdatter udtalte i Anledning af Ar tegnelser til Kop- og Kvsegskatten af 3. August 1678, at hendes salig Mand Hr. Laurids aldeles intet efterlod hende, da Skiftet var overstaaet, og at Amtsskriver Jacob Brochman dengang havde faaet paa kgl. Majeslsets Vegne, hvad der var at faa;

---

1) S. V. Wiberg: Dansk Pra;stehistorie, har ikke Peder Sorensen.

2) Kons. og Folkeskat 1672 Rgsk. 81. 6, 1673 Mandt. 81. 11 og 12 og 1674 d° 81. 10.

»thi min salig Mand var forarmet, for han dode, og Middelen moxen ganske af Haenderne, af Aarsag at han var saa meget aeldgamrael, at han ikke kunde vsere paa Fserde og tillaegge sig noget, saa vel som jeg er seldre« .... Hendes Mand havde vseret i Embedetsiden 1632, og him var nu selv 90 Aar gammel og boede til Huse hos en Gadehusmand og havde intet at leve af, uden hvad Godtfolk vilde af kristen Medlidenhed betsenke hende med.¹)

Hr. Laurids Jensens og hans Enkes Fattigdom blev bekneftet af Hr. Hans Villadsen Holstebro, som siden var Prsest i Sognet: »Kaldet i sig selv bestaar af tvende smaa og meget forarmede Sogne ej af slettere og ringere Tilstand nogensteds i Stiftet end paa denne Sted, hvorudover den salig Mands Vilkaar havde vseret jammerlig og elendig ■_— og det bliver vserre Dag for Dag. — Han med aldrende Hustru dode snart paa een Tid, og var ej efter dem saa meget at begraves for som en Daler« . . . Hr. Laurids kom dog hsederlig i Jorden, idet Tonne Juul paa Taarupgaard lod ham begrave paa sin Bekostning.²)

Laurids Jensens Kapellan og Efterfolger Niels Olsen Koch dode ogsaa i stor Fattigdom og efterlod sin Enke Maren Christensdatter med 3 Born i stor Elendighed. Biskoppen atteslerede paa hendes Opfordring af 22. April 1688, at him maatte gaa ud at tigge, hvis him skulde betale de af Regnskabsrevisionen gjorte Antegnelser .⁸)

Armoden forlod ikke Dalsgaard Prsestegaard under
de folgende Prsester Hans Villadsen Holstebro og AndersSorensen

---

1) Ant. til Kop- og Kvsegskat 1678 3/s Bil. Nr. 3.

2) Ant. til Artillerihestergsk. 1676—79 Bilag Nr. 18 Erklsering til Jacob Brochman 1691 2_,5.

3) Kons. og Folkeskat 1681 Mandt. 81. 15, Ant. Post 17 og 18.

dersSorensen01by, der begge dede i Kaldet efter faa Aars Forleb. Ved Aarhundredets Udgang var Niels Pedersen Haard, Anders 01bys Efterfelger, Prsest paa Stedet. Han var ugift og opholdt sig paa Taarupgaard, da Prsestegaarden var ode og nsesten nedfalden. Ved Opgivelsen til Rentepengeskat havde ban selvfelgelig ingen Penge paa Rente, »hvilket Stedets bedravelige og elendige Tilstand nok selv skal forbyde,« siger han.¹)

Prsesternes Prinsesseskat var gennemsnitlig storst i Hindborg Herred, hvor 3 Prsester var satte til 86 Rdl. 64 Sk. eller 28 Rdl. 85Vs Sk. paa hver, og mindst i Fjends Herred, hvor 8 Prsester var ansatte til 133 Rdl. 84 Sk. eller 16 Rdl. 70Va Sk. paa hver, idet Taarup og Kvols trak dette Herred ned; hvis vi udelader Pnesten der, kommer Fjends Herred op paa 18 Rdl. 46²A Sk. i Gennemsnit, og Middelsom Herred med sine 7 Preester til 125 Rdl. 40 Sk. eller 17 Rdl. 88 Sk. i Gennemsnit, bliver saa det med den mindste Gennemsnitsskat .²)

Medens vi er v^d Prinsesseskatterne, vil det vaere rigtigt ogsaa at omtale den 4. Prinsesseskat, uagtet den er fjaernet et vist Spand af Aar fra de ovrige og blev paalagt med (it noget a^ndret Belob for de flestes Vedkommende.

Skatten blev udskrevet den 21. Februar 1680 i Anledningaf Prinsesse Ulrikke Eleonoras Formseling med Kong Carl X] . af Sverige. Deri skulde betales i 2 Terminer, Juni og December, paa folgende Maade for Gejstlighedens Vedkommende: En Landsbyprsest skulde give af hvsr Td. Tiende i Indtsegt hver Termin24 Sk. og en Kapellan paa Landet Va Rdl., en Sogneprsest i Kebstaiderne som en Landsbyprsest og

---

1) Kopskat 1699 23/it Mandt. S. 89 med Erklsering om Rentepenge 1700 8/i.

2) G. K. &S. RBsk. 1661-80 IV. Viborg Stiff. 2, 4 og 5. Se Tabel IV.

desuden 8 Rdl., en Kapellan sammesteds 4 Rdl., de Kobstadprsester, som ingen Tiende havde, skulde give 10 Rdl., alle gejstlige, som nod en vis Lon, Vio af deres Indtsegt hver Termin. Som tidligere var der Bestemmelser om Ssededegne og Lebedegne paa Landetog om Rektorer, Konrektorer, Degne, Horere og Klokkere i Kobstsederne.¹)

Denne Prinsesseskat belob sig af Skivehus Amt af 18 Praester til 354 Rdl. 62 Sk. eller 19 Rdl. 67 Sk. i Gennemsnit for hver Praest og i Hald Amt af 26 Prsester til 474 Rdl. 75 Sk. eller 18 Rdl. 25 Sk. i Gennemsnit. For begge Amter udgjorde Skatten altsaa 829 Rdl. 41 Sk. eller 18 Rdl. 82 Sk. i Gennemsnit. Som i 1664 var Praesterne i Skivehus Amt gennemgaaende lidt mere velstillede end i Hald Amt. Sammenlignes de to Tidspunkter, var Indtaegten af Skatten lidt mindre i 1680 end i 1664 saa vel i Skivehus Amt som i Hald Amt, dog var den gaaet mest ned i forstnsevnte Amt, nemlig fra 398 Rdl. 88 Sk. til 354 Rdl. 62 Sk., i Gennemsnit fra 22 Rdl. 16 Sk. til 19 Rdl. 68 Sk., medens den i Hald Amt kun var dalet fra 479 Rdl. 36 Sk. til 474 Rdl. 75 Sk., i Gennemsnit fra 18 Rdl. 42 Sk. til 18 Rdl. 25 Sk. For begge Amter tilsammen var Indtsegten 1664 878 Rdl. 28 Sk. og 1680 829 Rdl. 41 Sk., i Gennemsnit henholdsvis 19 Rdl. 92 Sk. og 18 Rdl. 82 Sk.

Denne Nedgang fra 1664 til 1680 havde for saa vidt Indflydelse paa Prsesternes Velstand, som den belegnede,at der paa en eller anden Maade var gaaet Tiendekorn fra dem og dermed Indtsegt; dog var det kun lidt, hvis det virkelig var et Udtryk for Nedgangeni

---

1) R. E. 1680 21/a Nr. 12—15, Kvartudg. af Forordn. 1670—83, trykt i Wielauds Bogtrykkeri i Kebenhavn. S. 476 ff.; jfr. Bidrag til Dansk Statshusholdning 11, 618 ff.

gangenideres Velstand i det hele faget; men deter
det ikke. Nedgansen paa dette Omraade var storre
end Nedgangen i Prinsesseskattens Udbytte.

Hvad Prinsesseskatten angaar, finder vi en storre Nedgang for Oddense og Otting Pastorat i Hindborg Herred, idet Praesten der 1664 svarede 32 Rdl. 24 Sk., men 1680 kun 21 Rdl. 73 Sk. Aarsagen til Nedgangen var fornemlig den, at medens Prsestetienden 1664 blev opgivet til 20 Td. Rug, 24 Td. Byg og 30 Td. Havre, blev den 1680 kun angivet til 14 Td. 7 Skp. Rug, 17 Td. 6 Skp. Byg og 16 Td. 8 Skp. Havre. Paa samme Maade var Lime :i Redding Herred gaaet ned fra 18 Rdl. til lOVa Rdl., som ligeledes hidrarte fra en Nedssettelsei Tiendens Hartkorn.¹) Derimod var Davbjserg,Monsted og Smollerup Pastorat steget fra 19 Rdl. 72 Sk. i 1664 til 27 Rdl. 53 Sk. i 1680. Aarsagen hertil var, at Praesten Ole Brasen i 1664 havde opgivetSterrelsen af sin Tiende paa Slump, hvilket virkelig fik Lov til at passere. Han skrev dengang: »Eftersom jeg mesten tager min Tiende paa Kserve, er det mig ikke endnu vitterligt, fiarend deter aftursket,hvad det kan give, eftersom Aaringerne ere ikke ens — da fremsender jeg for min Part af min Tiende 6 Dlr. slette og 24 Sk. i den ferste Kvartak.⁸) Og det blev han ved meci i de felgende Kvartaler. Han maa da ellers have faaet aftsersket. I Nerlyng Herred var Dollerup, Finderup og Ravnstrup gaaet ned fra 24 Rdl. 80 Sk. til 14 Rdl. 54 Sk. og Redding, Level og Pederstrup fra 17 Rdl. 72 Sk. til 8 Rdl. 10 Sk. Aarsagentil Nedgangen for Dollerup m. fl. Sognes Pastoratvar, at Prsestsn, der som sine Formsend havde

---

1) G. K. & S. Rgsk. 1661-80 IV. Vib. St. 2. Bil. Nr. 2 IWding og Hind borg H.

2) c. ]. Bilag Nr. 1 Fjends Herred.

haft Kirkens og Kongens Tiende i Fseste, havde mistet denne sidste, ved at den 1664 var bleven skedet til Jacob og Samuel de Lima sammen med Hald og meget andet Gods. Det var 10 Td. Htk., Prsesten dervedgik glip af.¹) For Redding, Level og Pederstrup Pastorats Vedkommende var Aarsagen en lignende, idet Kapellanen — Kaldet var som tidligere omtalt perpetueret til Sortebrodre Praestekald i Viborg — havde haft Kongens Anpart Tiende af Level Sogn i Fseste, 19 Td. Htk., som ligeledes 1664 var bleven bortskedet til Limaerne, uden at Prsesten havde faaet nogen Erstatning.⁸)

Som i 1664 svarede Prsesten i Hem, Hindborg og Dolbj' den storste Prinsesseskat, nemlig 32 Rdl 14 Sk., lidt mindre end tidligere, da Skatten var 34 Rdl. 40 Sk. Ligeledes svaredes den mindste Prinsessestyr af Prsesten i Taarup og Kvols, denne Gang med 6 Rdl. 29 Sk., altsaa noget mere end tidligere, da den kun var 4Va Rdl.³)

Som tidligere omtalt var Konsumtionen bleven ophsevetpaa Landet og i Kebstaederne ved MatrikelskattensIndferelse i August 1662. Over denne, der blev udskrevet med sterre og sttirre Beleb, fortes der heftige Klager, sserlig i Kobstsederne, og den blev saa nedsat med lU fra 1. Novbr. 1670, efterat Godsejerne i Forvejen i Juli -Maaned havde faaet Skattefrihed for deres Ssedegaarde, fordi de skulde svare til deres BondersSkatter. Da man samtidig gav de nyoprettede Friherskaber og Grevskaber store Friheder og unddrogdet Jordegods, som blev udlagt til det ligeledes

---

1) c. 1. 8. Regnskabet S. 10 og F. J. West, Kronens Skeder 11, 210; jfr. c. 1. 2. Bilag Nr. 16. Narlyng H.

2) c. 1. 2. Bilag Nr. 16 Nerlyng H. og Kronens Skader 11, 210.

3) c. 1. 8. Se Tabel IV.

nyoprettede nationale Rytteri, fra Matrikelskatten, gik denne ned med saa stort et Belob, at man maatte se sig om efter nye Indtsegter, og der frembod Konsumtionensig .¹)

Den 22. Novemaer 1671 udkom saa Forordningen om Konsumtionen i Danmark.²) Ved denne paalagdes dels en Afgift af Forbrug, der saerlig ramte Kobslgederne haardt, dels en Skat paa Personer, der baade ramte Land og By. Denne sidste interesserer os saerlig her. Det var til at begjnde med kun en Skat paa Tjenere, men blev snairt tillige en Skat paa Familien, paa Mand, Hustru og Bern, livorfor den ogsaa kaldtes FamilieogFolkeskatten; tillige kom der en Afgift paa Heste, som var den samne, om man havde faa eller mange Heste. Personskatten var gradueret efter VedkommendesRang og Formne. Familieskatten blev tilfojet ved en Forordning af 1. Febr. 1672.³) Dermed var man dog ikke fserdig ned Forandringerne. Den 8. Novbr. 1672 udkom Forordningen i en noget jendret Skikkelse .⁴) Ved denne Lejlighed blev Sogneprsesterne fri for at betale for deres egne Personer, fordi det var paalagt dem at affatte Mandtallene, der brugtes ved Skattens Opkrsevning. Samtidig blev Aldersgrsensen for de Personer, der var fri for Skatten i Embedsfamilier,forandret fra 15 til 12 Aar, hvilket betod en betydelig Skserpelse, skulde man synes, hvis Borneantalletvirkelig blev opgivet. For at faa Bondernes Born med ind under Skatten indeholdt F'orordningen, som den da var, i;n Bestemmelse om, at de af deres Born, som tjente dem for Karl og Pige, nu ogsaa

---

1) Se herom Bidrag til Bansk Statshusholdnings Hist. I, 314 ff. og 359 ff.

2) Kvartudg. af Forordn 1670—83 S. 96 if.

3) c.l. S. 120 ff.

4) c. 1. S. 166 ff.

skulde svare Afgiften. Lovmageriet paa dette Omraade vedblev imidlertid, og den 6. December 1673 udkomKonsumtionsforordningen atter, dog ikke meget sendret.¹)

Ved det forste Paalaeg af Folkeskatten 1671, som skulde betales af Tjenerne selv, var det foreskrevet, at ingen Tjener paa Grund af Skatten maatte forlange hojere LOll, end det forud var Skik, ej heller nogen Husbonde give den, og denne Bestemmelse gik igen i de fialgende Forordninger; om den kunde overholdes, var en anden Sag, men Husbonden var ansvarlig for sine Tjeneres Skat og udredede den, hvorefter han havde Lov til at fradrage den i deres Lon.

Naeste Aar den 7. Decbr. udkom Forordningen atter i en sendret Skikkelse, idet det havde vseret gait med Formalingsafgiften, som man sogte at unddrage sig for i Kobstsederne, og med Krokonsumtionen. Den, som ikke tog Melleseddel, skulde betale 4 Rdl. for hver Person i Husholdningen, og der skulde akkorderes med Kromaendene om en vis aarlig Afgift af deres Forbrug.²)

Hermed indtraadte der Stilstand, og Konsumtionen og Folkeskatten eller Familie- og Folkeskatten forblev nu i alt vsesentligt uforandret for den Tid, vi har med den at gore.³)

For vore Landsbypraester og for Bonderne, som medtages til Jsevnforing, var Tjenestefolkeskatten ved Konsumtionsforordningen af 22. Novbr. 1671, for en Karl 7a Rdl. og en Pige 2 Mk. hos Gejstligheden og henholdsvis 2 Mk. og 1 Mk. hos Banderne. Som om.taltskulde Skatten tages af Tjenestefolkenes Lon, og

---

1) c. 1. S. 206 ff.

2) c. 1. S. 246 ff.

3) Bidrag til Dansk Statshusholdnings Historie I, 360 ff.

den svaredes med et helt Aars Beliab feirste Gang til Nytaar 1672 og dernsest aarlig med Halvdelen til Mikkelsdag og Halvdelen til nsestkommende Paaske. For Gejstlighedens Vedkommende skulde Skatten oppebseresaf Provsteine, der igen leverede den til Biskoppen,som afligde Regnskab for den. Samtidig blev Matrikelskattm lovet nedsat til Va Rdl. pr. Td. Htk. fra 1. Februar 1672.

Forelobig var altsaa kun Prsesternes Tjenestefolk ramte af Skatten, men ved Tillsegsforordningen af 1. Februar 1672 kom, som omtalt, Familien med. Prsesterne paa Landet skulde herefter give af enhver Person i Familien iradtagen Bern paa under 15 Aar 2 Slettedaler om Aaret, og en Kapellan eller en Ssededegn paa Landet halvt saa meget.

Samtidig forandredes Folkeskatten; alligevel skulde der betales efter den ferste Forordning for Aaret 1671 et Aars Skat til Nytaar 1672, men der efter aarlig i tvende Terminer lil St. Hans og Jul hver Gang Halvdelen — dog at Fegtere og Tserskere, som kun tjente et halvt Aar, kun betalte for et halvt Aar — af Gejstlighedens Tjenesiefolk af enhver Karl eller Dreng Va Rdl. og af en Pige 2 Mk. For alle andre Tjenestefolk paa Landet hos Bonderne skulde betales af en Karl eller Dreng to Mk. og af en Kvinde 1 Mk., hvad enten de var Bonders Bern eller andre og var over 15 Aar. Provsterne skulde fremdeles oppebsere Skatten af Gejstligheden, men tilstille Amtsskriveren den og ikke Biskoppen, som altsaa blev fri for det besvserlige Arbejde med Regnskabet.

Ved Forordningen af 8. Novbr. 1672 blev paabudt, at Betalingen af Fs milie-Skatten skulde ske hvert Kvartalmed 3 Mk. Kvartalet af hver Person i Familien undtagen dem, som var under 12 Aar, og paa hver

Familie, som havde Heste, at regnes 1 Rdl. i Konsumtion.Kapellanerne paa Landet og Ssededegne skulde give en Sletdaler for dem selv og hver Personi deres Familie aarlig. Tjenestefolkeskatten fastsattestil 3 Mk. af en Karl eller en Dreng og 2 Mk. af en Pige aarlig; kun hos Bonderne til henholdsvis 2 Mk. og 1 Mk. enten de var Bonders Born eller andreog var over 15 Aar. I denne Forordning gaves for forste Gang nsermere Forskrifter for Prsesternes Forfserdigelse af Mandtallene, der skulde fremsendes inden de forste otte Dage i hvert Kvartal til Provsten med Prsestens og hans Husfolks egen Skat, medens Provsten inden de ferste 14 Dage i hvert Kvartal skulde sende Mandtallene videre til Amtsskriveren. I disse skulde vaere opfert sserskilt alle Folks Navne paa over 15 Aar med Bemserkninger ved.dem, som var saa gamle og svage, at de intet kunde fortjene, og derfor intet skulde betale.

Ligesom Prsesterne skulde Godsejerne eller Proprietaererne, som de kaldtes, indgive Mandtal over deres egne og undergivnes Folk og samtidig indsende Skattens Belob. Der var fastsat en stor Bode for urigtige Mandtal. Disse, som ogsaa skulde indgives sognevis, kunde jo kontroleres gennem Prsesterne.

Ved Forordningen af 6. Decbr. 1673 forandredes Betalingsterminerne til to, 1. Januar og 1. Juli, og til hver af disse Terminer skulde Sogneprsester paa Landetbetale af hver Person i deres Familier 4 Mk. og af deres Heste 3 Mk., men selv personlig var de .fri paa Grund af Arbejdet med Mandtallene. Kapellaner paa Landet og Ssededegne skulde til hver Termin for hver Person give 2 Mk., men for Hestene 3 Mk. i Konsumtion. Folkeskatten skulde ydes af enhver Tjener,hvad enten vedkommende fik Lon eller ej, til

1. Januar og 1. Juli af en Karl eller Dreng 1 Rigsort, af en Kvinde 1 Mark, men de Folk, som tjente Bonder,hvad enten dt var Bonders Born eller andre og var over 15 Aar, skulde kun give henholdsvis 1 Mk. og 8 Sk.

Endelig ved Forordningen af 7. Decbr. 1674 skulde Sogneprsester paa Landet til hver Termin, der var de sararae som 1673, af hver Person i deres Familier svare 4 Mk. og af Hestene som for 3 Mk. i Konsumtion. Selv var de som ssedvanlig fritagne. Kapellaner og Ssededegne forllev ved Taksten fra 1673. Folkeskatten paa Landet forblev uforandret.

Som omtalt ovenfor var man endelig fserdig med Konsumtionsvserke;, og de nsevnte Takster stod fast i det Tidsrum, her er Tale om. Gennem de Mandtal, som Amtsskriveren paa Grundlag af de fra Praesterne og Proprietsererne indsendte, skulde ledsage sine Regnskaber med, kan vi folge Prsesternes og Bondernes og naturligvis ogsaa Proprietserernes og deres Tjeneres Familier og Folkehold fra Aar til Aar for den Tid, de eksisterer, thi dsr er den Ulempe ved denne glimrende Kilde til Befolkningens Kaar, at den kun findes, naar Amtsskriveren opkrsevede Skatten. Naar denne derimod var paa P'orpagtning, hvad der var Tilfseldet fra 1676—80 og 1654—95 i de her behandlede Amter, findes der intet andet end Regnskabet over Forpagterens Indbetalinger til Amtstuen.

Mandtallene mcci deres RandbemsETkninger og Revisionens Antegnelser med Amtsskriverens Svar og de dertil horende Bila * i Form af Erklseringer fra de paagseldende giver mange vaerdifulde Oplysninger om visse Lag af Befolkningens Kaar.

Herremsend, disses Forpagtere og Fuldmaegtige, Prsester,Kapellaner,
Degne og Skoleholdere, Herredsfogder,

Birkefogder og Skrivere — Foged- og Skriverklassen dog ikke altid., da den skjulte sig blandt Bonderne — og Selvejerbenderne kan man gennem Mandtallene og Antegnelserne med Bilag faa naermere Oplysninger om. Fsestebondernes store graa Masse er derimod ikke saa let at have med at gore, da deter vanskeligt med Sikkerhed at folge den enkelte.

Ved Konsumtion og Folkeskatten 1672 i Henhold til Forordningerne af 22. Novbr. 1671 og 1. Febr. 1672 var af 18 Praester i Skivehus Amt de 17 gifte og af 27 i Hald Amt de 25 gifte; men i disse henholdsvis 17 og 25 iEgteskaber var kun henholdsvis 2 Sonner og 3 Detre og 4 Sonner og 6 Dotre over 15 Aar, hvilket maa synes ganske utroligt. I Skivehus Amt gik der 9 paa 1 Son og 6 paa 1 Datter over 15 Aar, i Hald Amt var Forholdet lidt bedre, men ikke meget.

Angaaende Folkeholdet hos Landsbyprsesterne forholdt det sig saaledes, at der i de to Amter af 45 Pnpster holdtes 67 Karle og 50 Piger, forholdsvis flere i Skivehus Ami end i Hald Amt, nemlig henholdsvis 30 og 22 af 18 Praester og 37 og 28 af 27 Praester. Det gennemsnitlig storre Folkehold i Skivehus Amt i Forhold til Hald Amt viser det samme som den gennemsnitlig hojere Prinsessestyr, at Prsesterne i Skivehus Amt var gennemgaaende mere velstillede end dem i Hald Amt. Naar Karleholdet var ikke saa lidt storre end Pigeholdet, maa det vel hidrere fra, at Praestekonerne i langt hojere Grad deltog i Husgerningen end Prsesterne i Arbejdet i Mark, Staid og Lo. De sidste havde jo ogsaa deres aandelige Gerning at passe.

Det almindelige var, at der i en Praestegaard holdtesen
Karl og en Pige, dog var der af de 45 Praestegaarde23,

gaarde23,hvor der holdtes 2 eller endog 3 Karle. Det sidste Antal Fandtes kun hos 2 Prsester, nemlig Hr. Bertram Hanien From i Selde og Aasted og Hr. Mogens Carstensen paa Fur. Begge Steder var der tillige 2 Piger, thi der er Eksempler paa, at en Pige erstattes med en Karl, der i saa Fald vel maa tsenkesat have udfdrt den Udegerning, som paahvilede Pigerne.

Af de nsevnte Prsester med det store Folkehold var Bertram From, som allerede er omtalt for sin store Bessetning, en vdstaaende Mand. Om Mogens Carstensens okonomiske Forhold vides intet.

Foruden af de nsevnte holdtes der 2 Piger af Prsesterne i Brendum, Nautrup, Hojslev, Dollerup og Redding (Norlyng Herred). Af disse Prsester kan kun Praesterne i Hejslev og Dollerup siges i Forhold til deres Embedsbrodre at indtage en saa fremskudt Stilling i okonomisk Henseende, at det kunde give dem Anledning til den Flothed at holde 2 Piger. For de ovriges Vedkommende nar i hvert Tilfselde andre Forhold gjort sig gaeldenae..

Ved Skatten 1672 var der paalagt Konsumtion for et Aar og Folkeskat for IV2 Aar. Den sterste Konsumtionsvaredes af Martin Madsen til Brondum og Hvidbjaerg, der havde baade SOll og Datter samt 2 Karle og 2 Piger, nemlig 5 Rdl. 80 Sk., medens Folkeskattenkun var 2 Rdl. 48 Sk., saa at denne sidste var storre hos Hr. Bertram i Selde og Hr. Mogens paa Fur, hvor der rJiaatte betales 3 Rdl. 24 Sk. af 3 Karle og 2 Piger. En Prsest med Hustru, Karl og Pige svaredei Konsumt.on 3 Rdl. 16 Sk. og i Folkeskat 1 Rdl. 24 Sk. Fra 1674 at regne, da Takst.erne for de Klasser,som vi her harmed at gore, laa fast med 4 Mk. halvaarlig for liver Person hos en Prsest paa Landet

i Konsumtion og 3 Mk. for Hestene samt i Folkeskat 1 Rigsort for en Karl og 1 Mk. for en Pige, maatte en Sogneprsest med Hustru, Heste, Karl og Pige altsaaaarlig udrede 5 Rdl. i Konsumtion og 5 Mk. i Folkeskat. Havde han 2 Karle steg Belobet til 6 Rdl. 2 Mk. og 1 Rdl. 2 Mk. Et eneste Barn, nu over 12 Aar, forhojede Belobet i Konsumtion til 7 Rdl. 4 Mk. Felgen af denne Skat blev derfor, at man undlod at opgive Bornene og formindskede Folkeholdet saa meget, som det paa nogen Maade lod sig gore; thi ganske vist skulde Folkene have Folkeskatten fradraget i deres Lon, men Husbonden skulde svare til den og skulde betale Konsumtion af dem med 8 Mk. aarlig for hver Tjener, mandlig eller kvindelig.¹)

Dette var altsaa en meget tyngende Skat, og man sogte paa forskellig Maade at gore den saa lille som mulig, hvilket dog ikke lykkedes uden for Bernenes Vedkommende, hvor Autoriteterne synes at have lukket ojet til.

Hvis en Prsest havde anden Jord end sin Prsestegaardsog derfor maatte holde mere end een Karl og Pige, sogte han at faa det ene Hold Folk over paa denne Jord, hvorved han slap for Konsumtion af dem, og Karlen og Pigen nojedes med at svare henholdsvis 2 Mk. og 1 Mk. aarlig i Folkeskat. Dette var Tilfseldethos Hr. Niels Simonsen Alrae i Hem, som alleredeer omtalt som en storre Jordbruger, men det blev ikke anerkendt af Revisionen. Ved KonsumtionsogFolkeskatten 1681 blev det slaaet fast, at han skulde betale af sin Bondegaard som af Prsestegaarden, hvilketdengang kostede ham 3 Rdl. mere, end der var

---

1) Hald og Skivehus Amters Konsumtions- og Folkeskaf 1672 Rgsk. Se Tabel V.

betalt, nemlig 2 Rdl. 4 Mk. i Konsumtion og 2 Mk. i
Folkeskat.1)

Foruden genneri Konsumtionen og Folkeskatten kan vi folge Prsestornes Families og Tyendes Storrelse gennem Kop-, Kvae*- og Ildstedskatterne, som begyndte under den skaanske Krig og fortsattes gennem Firserne til ind i Halvfemserne. Den farste af disse Skatter, en Kop- og Kvaegskat, blev paalagt 3. August 1678 og den sidste, en Kop- og Ildstedskat, 16. Februar 1692. Desvserre findes IVandtallet for Skatten af 1678 ikke for de her behandlede Amter og heller ikke for de nsermest folgende Skatter af denne Art, saa at vi raaa helt hen til Kop- og Kvsegskatten af 5. Februar 1687 for at finde et Mandtal. Forud for Kop- og Kvsegskatten af 1678 vsir gaaet en Ildsted- og Kvsegskat af 14. August 1677, og efter Kop- og Kvsegskatten af 1687 fulgte en Kop- og Ildstedskat af 3. Januar 1688, hvor vi ogsaa har Mandtallene, saa at man igennem dem kan faa Oplysning foruden om Bessetning og Familie tillige om Ildstede^nes Antal, der ogsaa er et Kriterium paa Velstand eller Fattigdom.

Ved Ildsted- og Kvaegskatten af 14. August 1677 skulde svares af i\\e udenfor den almlndelige Bondestand 4 Mk. af hvert Ildsted, hvor det saa fandtes, og af den gemene Bonde, Inderster og Husmaend 2 Mk. Paa samme Maade skulde Folk uden for Bondestanden give 3 Mk. af en Hest eller Hoppe, over to Aar gammel, og lVa Mk. af en Ko, en Bonde henholdsvis 1 Mk. og Va Mk., men af en Okse skulde overhovedet gives 2 Mk. Gejsi ligheden skulde levere sin Skat til Biskoppen, som aflagde Regnskab for den. Paa Landet skulde Skatter. ellers indbetales til Amtsskriverne.²)

---

1) Konsumtions- og Folkeskat 1681 Mandt. 81. 60.

2) Kvartudg. af Forordil. 1670—83 S. 367 S.

Kop-, Kvseg- og Rentepengeskatten af 3. August 1678 var som Kopskat en Klasseskat og indrettet paa Grundlag af Rangforordningen og Klasserne i Krigsskatten af 28. Decbr. 1676, som blev Grundlaget for Udskrivningen af de felgende Krigsskatter under den skaanske Krig.¹) Efter Kopskattens Punkt 3 skulde Praesterne paa Landet, Kapellaner og andre, som ikke var regnede i Krigsskattens 7 forste Klasser, betale for sig selv og deres Hustruer, hver 3 Rdl., for et Barn 1 Rdl. og for en Karl eller Pige 4 Mk. Bonder, som ikke svarede Landgilde, skulde betale for sig selv og deres Hustruer, hver 1 Rdl., for Bern over 10 Aar og Tjenere, hver 2 Mk., og de almindelige Bonder, Gadehusmsend og Inderster for dem selv og deres Hustruer hver 3 Mk. og for Bern over 10 Aar og Tjenere, hver lVa Mk. I Kvsegskat skulde Prsesterne paa Landet udrede, af en Kalesche- eller Ride- Hest eller Hoppe 1 Rdl., af andre Heste hver 4 Mk., af en Okse over 4 Aar 1 Rdl., af en Okse fra 2—42_—4 Aar og af en Ko 3 Mk., af yngre Nod, hver 12 Sk., af Faar, Geder, Lam, Kid og Svin, hver 4 Sk. og af en Bistok 8 Sk. Bonder svarede af en Hest 1 Mk., af en Fole under 3 Aar 8 Sk., af en 4 Aars Okse 4 Mk., af en 2 Aars og af en Ko 1 Mk., af et Ungnod 6 Sk. og af et Smaakreatur 2 Sk. Paa Landet skulde hver Proprietor indlevere Fortegnelse over Mennesker og Kvaeg paa sit Gods med underhavende Bonder, og hver Sognepraest for sit Pastorat, hvorfor denne sidste personlig var fritaget for Kopskat. Rentepengeskatten var 2 pCt. Denne sidste indbetaltes direkte til Krigskommissseren, her altsaa Thoger Lassen i Aalborg.⁸)

---

1) c. I. S. 330 ff.; jfr. R. E. Nr. 1683-89, 1677 s/i Nr. 1090, 2«/i Nr. Bog «>/: Nr. IS—lfi

2) Kvarludg. af Forordn. 1670-83 S. 405 ff.

Lignende Skatter, men ikke Rentepengeskat, blev udskrevne 11. Novbr. 1682 (kun 7a Skat), 14. Septbr. 1683 (7« Skat), 16. Aug. 1684 (7i Skat), 11. Decbr. 1685 (7i Skat) og 5. Fetr. 1687 (7i Skat).¹) Af disse Skatter findes desvaerre kun Mandtal til sidstnsevnte af 5. Febr. 1687. Aaret efter og fremdeles, indtil den ophorte, blev Skatten paabudt som en Kop-, Kvseg- og Ildstedskat, nemlig 3. Januar 1688, 5. Febr. 1689, 9. Juli s. A., 15. Febr. 1690, 28. Septbr. s. A. og 16. Febr. 1692.²)

Forandringen fra de foregaaende Kop- og Kvaegskatter bestod i, aiderider var tilfojet en Ildstedskat paa Landet efter Eksenpel fra den af 1677 i Stedet for Kvsegskatten. Denne vedvarede derimod i Kobstsederne. I Ildstedskat skulde gives af alle indtil den gemene Bonde af hvert Ildsted 4 Mk. og Bonder, Inderster og Husmaend hver 2 Mk.

levrigt var der kommen den Tilfojelse ind, som allerede var sat til i Kop- og Kvsegskatten af 11. Decbr. 1685, at Kapellanerne paa Landet, som hidtil ikke havde vaeret nsevnte, ligesom dem i Kebstsederne samt Saededegne, Substiuter og Klokkere m. fl. skulde give for sig selv og deres Hustruer hver 1 Rdl. og for et Barn over 10 Aai eller en Tjener, liver 2 Mk. Ved samme Lejlighed blev de Gadehusmyend og Inderster, som ikke havde Heste eller Koer., ej heller brugte noget Haandvaerk, fritagne for Kopskat, men de skulde fremdeles betale t'vjegskat af deres Sma^kreaturer og Bistokke.³)

De naevnte Kop-, Ildsted- og Kvaegskatter blev alle,
undtagen den sidste af 16. Febr. 1692, paabudte ens.
Efter denne skulde en Sogneprsest paa Landet for sig

---

1) c 1. S. 834 ff., 858 ff., do. 1683-99 S. 30f1f., 144ff., 237 ff. og 289 ff.

2) c. 1. S. 379 ff., 496 ff. 335 ff., 578 ff., 634 ff. og 769 ff.

3) c. 1. 1683-99 S. 240.

selv svare 4 Rdl., for sin Hustru 3 Rdl., for hver af deres Bern 2 Rdl. og for en Tjener 1 Rdl. Kapellaner paa Landet og Ssededegne svarede for sig selv 1 Rdl., for hvert Barn eller Tjenestepige 2 Mk. og for en Karl eller Dreng, som ikke var deres egne Born, 3 Mk. Ligeledes var Skatten sat op for Bonders Tjenestekarlefra 17a til 2 Mk. Sognepraesterne var som saedvanligfritagne for personlig Kopskat formedelst Arbejdetmed Mandtallene, men for forste Gang var der i Forordningen indsat en Bestemmelse om, at de Prsester,som dyrkede Bendergaarde, ikke maatte skrive flere Folk dertil end efter Forholdet mellem Prsestegaardensog Bondergodsets Hartkorn, saafremt de ved Bondegaarden lod holde Dug og Disk, men var Jordenübebygget, maatte der ikke ske Afslag i Folkenes Kopskat, o: der skulde svares af dem som PraestegaardsTjenestefolk .¹)

Efter flere Aars Ophold udkom den sidste Kopskat inden for det her behandlede Tidsrum den 23. Novbr. 1699. Den kaldtes Forordning om Kop-, Heste- og Studeskat, Penges Paabud i Steden for Udskrivning saa og Rentepenge- samt Huslejeskat, saa Titel var der nok af. Efter denne skulde Sognepraester paa Landetsvare 4 Rdl. for sig selv, det samme Belob for deres Hustruer og 2 Rdl. for hvert af deres Born samt 1 Rdl. for en Tjener, mandlig eller kvindelig. Kapellanerpaa Lgndet, Ssededegne, alle Slags Daglonnere eller Lediggsengere samt Taerskere og Selvejerbonder o. fl. skulde give for sig selv 1 Rdl., for deres Hustruerdet samme og for hver af deres egne Bern, som er hos dem, eller Tjenestepige 2 Mk. og for en Karl, som lonnes og ikke er deres Born, 3 Mk. Alle andre Bonder, Substituter og Klokkere skulde give for

---

1) c. 1. S. 773.

dem selv 3 Mk., for deres Hustruer del samrae, for liver af deres Born samt en Tjenestepige lVs Mk. og for en Karl 2 Mk. Heste- og Studeskatten ramte kun Kobstaederne. Pen§epaabudet i Stedet for Udskrivning gjaldt derimod nsesten alt Hartkorn.,.deriblandt ogsaa Gejstlighedens, og der skulde af hver Td. Htk. udredesVs Rdl., dog at Husbonderne til Gengseld maatte afkorte enhver Tjenestekarl eller Dreng Vs af hans Aarslon. Rentepengeskatten var paa x_U af et Aars Rente af alle udlaante Kapitaler, efter at Gselden var fradraget; dog var visse offentlige Institutioners Kapitalerfritagne, ligeedes deres, som havde ydet eller skulde yde Konger Tvangslaan. Huslejeskatten ramte kun Kebstsederne. Denne Gang blev PrEesterne ikke personlig fri for Kopskatten, uagtet de som forhen skulde indsende Mandtal for deres Sogne.¹)

Som omtalt sku'.de Prsesterne i Henhold til Ildstedog Kvsegskatten af 1677 svare 4 Mk. af hvert Udsted og 3 Mk. af en Heist eller Hoppe over 2 Aar gammel samt IV2 Mk. af im Ko og 2 Mk. af en Okse. Ved Opgivelsen til denrie Skat fandtes der hos 18 Landsbyprsester i Skivehus Amt 80 Ildsteder, 69 Heste og Hopper og 72 Stk. Kvseg eller i Gennemsnit lidt over 4 Ildsteder, henved 4 Heste og 4 Stk. Kvseg. Samtidig var der i Hald Amt hos 26 Praester 110 Tldsteder, 109 Heste og 106 Stk. Kvseg eller i Gennemsnit lidt over 4 Ildsteder, lidt over 4 Heste og lidt over 4 Stk. Kvaeg, i begge Aniter tilsammen 190 Ildsteder, 178 Heste og 178 Stk. Kvseg eller i Gennemsnit lidt over 4 af hver Slags. I en Landsbyprsestegaard i nsevnte Amter var der altsaa under den skaanske Krig normalt 4 Ildsteder, 4 Heste og 4 Stk. Kvseg.²)

---

1) c. 1. 1699-1710 S. 39 ff

2) G. K. &S. Rgsk. 1661-1-80 IV. Vib. St. 7 Ildsted- og Kvaegskat 1677 "/»• Se Tabel VI.

Hvad Bessetningen af Heste og Keer angaar, maa der for de sidstnsevntes Vedkommende vsere sket en ikke ringe Nedgang siden 1661, hvor Normaltallet for Heste var 5 og for Hornkvseg 12 Stk. For Hestenes Vedkommende harder naeppe fundet nogen Nedgang Sted, da der i 1661 ikke var angivet nogen Aldersgrseiivse, men for Hornkvsegets Vedkommende er den meget sandsynlig, da Grupperne Ungnod og Kvier nseppe kan udfylde de resterende 8 Stk., som er Forskellen mellem 1661 og 1677. Aarsagen til Nedgangen var sikkert Lungesyge, som grasserede i Bessetningerne.

Gaar vi fra 1677 10 Aar frem i Tiden til Kop- og Kvsegskatten af 5. Februar 1687, frembyder denne for Besaetningernes Vedkommende felgende Tal: Hos de 18 Landsbyprsester i Skivehus Amt var der 55 Heste, 81 Stk. Kvseg, 87 Faar og Lam og 29 Svin eller i Gennemsnit 3 Heste, 4—54_—5 Stk. Kvseg, 5 Faar og Lam og henved 2 Svin, og hos 24 Prsester i Hald Amt 71 Heste, 91 Stk. Kvseg, 164 Faar og Lam og 36 Svin eller i Gennemsnit 3 Heste, 4 Stk. Kvseg, 6—76_—7 Faar og Lam og I—21^—2 Svin. I begge Amter fandtes tilsammen 126 Heste, 172 Stk. Kvaeg, 251 Faar og Lam og 65 Svin eller i Gennemsnit 3 Heste, lidt over 4 Stk. Kvseg, 6 Faar og Lam og I—2 Svin. I 1677 kunde der vaere Tvivl om Udviklingen i Forhold til 1661, men her i 1687 er desvserre Forholdet klart som Dagen, eftersom der under Rubriken Kvseg ligesom i 1661 er medtaget foruden Keer Okser og Ungnod. Resultatet er altsaa dette, at til 5 Heste i 1661 svarer i 1677 4 Heste og i 1687 3 Heste, til 12 Stk. Kvseg i 1661, 4 Keer eller Okser i 1677 og 4 Stk. Kveeg i 1687, til 14 Faar og 8 Lam i 1661 svarer 6 Faar og Lam i 1687 og til 5 Svin i 1661 I—2 Svin i 1687.

Nedgangen i Prasstegaardsbesastningernes Storrelse er utvivlsom, egen lig frygtelig, da 1(361 ikke kan vsere et Normalaar,, eftersom det folger lige efter Krige, hvor Fjenden og Forbuidsfseller havde kappedes om at udtynde Bessetningerne. Smitsom Sygdom og den lange Rsekke Kvsegskatter virkede aabenbart fordserveligt paa dem. Noget lignende maa have gjort sig gseldende paa Bondergaardene, men for disse er Optagelsen af en Statistik meget vanskelig.

Som omtalt var Skatten af 1687 tillige en Kopskat.
Som saadan giver den felgende Oplysninger:

Af Skivehus An its 18 Landsbyprsester var 15 gifte, men kun een Praest af de 18 havde en Son paa over 12 Aar og kun 2 havde en Datter. De holdt 22 Karle og Drenge og 18 Piger, saa at der var licit mere end een Karl i hver Prsestegaard, men kun een Pige. I Hald Amt var af de 24 Prsester kun 18 gifte, kun 2 af dem havde en SOll og kun een en Datter paa over 12 Aar. De holdt 26 Karle og Drenge og 23 Piger. Gennemsnitstallene for begge Amter var altsaa: 33 gifte Prsester af 42, kun 3 af disse 42 havde en Son og en Datter paa over 12 Aar, enkelte af dem holdt 2 Karle, idet der var 48 Karle paa de 42 Prsester, men gennemsnitlig holdt de kun een Pige, idet Tallet var 41 paa 42.^x)

Ogsaa paa Familie- og Tyendeforholdet giver Nedgangen sig tydelig; til Kende. 1672 var af 45 Prsester 42 gifte, 6 af disse 45 Praester havde en SOll og 9 en Datter paa over 15 Aar, og de 45 Prsester havde Raad til at holde 67 Karle og Drenge og 50 Piger.

Undersoger vi med det samme for oje Kopskatten
af 23. Novbr. 1699, er Familieforholdet ikke anderledes

---

1) Hald og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1687—89, Kop- og Kvsegskatsrgsk. 1687. Se Tabel VII.

end i 1687, uagtet der ingen Kopskatter har vaeret i
Aarene 1693—98, altsaa i 6 Aar i Traek.

Af 18 Praester i Skivehus Amt var dengang 13 gifte, men ingen havde Sonner eller Dotre over 15 Aar; de holdt 17 Karle og Drenge og lige saa mange Piger. I Hald Amt var af 26 Praester de 22 gifte og en af dem havde en Son over 15 Aar, men ingen havde Dotre; der var 24 Karle og Drenge og 26 Piger. Af begge Amters 44 Prsester var altsaa 35 gifte, en af dem havde en Sen over 15 Aar, og de holdt 41 Karle og 43 Piger. Borneantallet og Folkeholdet var altsaa endnu ringere end i 1687.

Med denne sidste Skat var som omtalt forbundet en Rentepengeskat, men af de 44 Prsester var der kun een, som havde Penge paa Rente, nemlig 100 Rdl., og dette Faenomen var Hr. Thomas Andersen Braad til Nautrup, Saeby og Vile i Harre Herred, Skivehus Amt. 3 Praester i samme Amt og 2 i Hald Amt havde Bornepenge at bestyre, tilsammen 622 Rdl. 84^2 Sk.¹)

Af de Kop- og Ildstedskatter, der fulgte ustandselig efter hinanden i Aarene 1688_—1692, har jeg behandletden forste for Ildstedernes Skyld, idet man maa antage, at de A^red denne Skat, som var den forste Ildstedskat siden 1677, er opgivne nogenlunde korrekt, hvad der ingenlunde var Tilfaeldet ved de folgende. Det horte til Dagens Orden, at Prsesterne opgav for faa Ildsteder, og andre Godtfolk fulgte dem paa denne Vej.²) Enkelte Prsester undlod endogsaa at opgive deresHustruer, og ikke sjaeldent blev der angivet et for ringe Antal Tjenestefolk.⁸) Det gik saa vidt med forkerteMandtal, at Rentekammeret den 26. Novbr. 1692

---

1) c. 1. 1699—1700 Kopskatsrgsk. 1699. Se Tabel VIII.

2) Ant. Post 2 til Kop>- og Ildstedskat 1689 s/2.s/2. Mandtallet ikke til Stede.

3) Se f. Eks. Ant. Post 7 til s. Skat 1689 6/a og Post 3 til s. Skat af s. A. 9/?.

beordrede Superintendenterne i Aalborg og Viborg Stifter Henrik Bomemann og Soren Glud til at tilholdePraesterne at indgive mere rigtige Mandtal end hidtil, saafremt de ikke vilde anses (o: strafFes) efter Forordningen.¹)

Ved Kop- og Ildstedskatten af 3. Januar 1688 var af 18 Prsester i Skivehus Amt ligesom i 1687 de 15 gifte, men der bltv angivet 2 Senner mod 1 i 1687 og 3 Dotre mod forhen 2; der holdtes 23 Karle mod forhen 22, men kun 17 Piger mod forhen 18. Ildstedernes Antal var 40, altsaa lidt over 2 for hver Prsestegaard; i 1677 var det 77 eller lidt over 4. I Hald Amt var af 25 Prsester de 19 gifte — i 1687 af 24 Prsester de 18; der var angivet 1 San og 2 Dotre — 1687: 2 Senner og 1 Datter, og der holdtes 27 Karle og 25 Piger — 16£7: 26 og 23. Ildstedernes Antal var 64 eller mellem 'A og 3 paa hver Prsestegaard, medens der i 1677 var 110 eller over 4 paa hvert Sted. I begge Amter va~ af 43 Prsester de 34 gifte, og de havde tilsammen 3 Sonner og 5 Detre paa over 12 Aar. Der holdtes 50 Karle og 42 Piger, og Ildstedernes Antal var 104 mod 187 i 1677.^s)

Nedgangen i Antallet af Ildsteder vilde betegne en saadan Seenkning i Kultur og Velstand, at vi nseppe tor tro paa den; men den kan dog vaere rigtig. I hvert Tilfselde syntes Df.tidens Prsester og de med dem ligestilledeHerregaardsforpagtere og kun lidt bedre stilledeHerremsend, at Antallet af Ildsteder var for hOJt, og deter ikke foi meget at sige, at de i de folgende Aar kappedes om at reducere det. Kun for faa lykkedesdet at gennemfere det ved under et eller andet

---

1) Aalb. og Vib. Stifters Missive Bog Litr. F. 81. 1607

2) Hald og Skivehus AiUters Ekstraskattergsk. 1687-89, Kop- og Ildsteaskattergsk. 1688. Se Tabel IX.

Paaskud at rive Ildstedet ned, men Flertallet blev af
Revisionen tvunget til at betale for samme Antal Ildstedersom
i 1688 opgivet.

For at se Virkningen af den sammenhsengende Raekke Kop- og Ildstedskatter 1688—92 har jeg tillige behandlet Skatten af 1692. Af 18 Prsester i Skivehus Amt var 16 gifte, altsaa een mere end i 1688; af disse 18 Prsester havde kun een opgivet en Datter, men han var vistnok ogsaa sindssyg, havde i hvert Tilfselde vseret det; 1688 var der dog opgivet 2 Sanner og 3 Detre; men Skatten for et Barn var 1692 dobbelt saa hoj som i 1688. Der holdtes 19 Karle og 18 Piger, 1688 henholdsvis 23 og 17, og der var 35 Ildsteder mod 40 i 1688. I Hald Amt var af 26 Prsester de 21 gifte, men ingen havde Born i den skattepligtige Alder, medens der i 1688 var 3; der holdtes 25 Karle og 27 Piger, i 1688: 27 og 25, men der var kun 52 Ildsteder mod 1688: 64. I begge Amter tilsammen var der altsaa 37 gifte Praester, men kun eet Barn i den skattepligtige Alder, 44 Tjenestekarle og 45 Piger samt 87 Ildsteder. Disse sidstes Antal var i 1688: 104, saa Nedgangen paa dette Omraade er betydelig.¹)

Lad os da se paa, hvad disse Kop-, Kvseg- og Ildstedskatterkostedeen Landsbyprsest i nsevnte Amter. For sin egen Person skulde Prsesterne fra 1678 til 1691 i de Aar, hvori der var Kopskatter, svare 3 Rdl., men han blev fri, fordi han forfattede Mandtallet. Ved Kopskatterne af 1692 og 1699 skulde han svare 4 Rdl. og var ikke fri efter Forordningens Lydende, men alle tilholdt sig 1692 Frihed uden Indsigelse. Sig selv kunde Praesten ikke ret vel udelade af Mandtallet,skonten enkelt fattig Stymper slog om sig

---

1) c. 1. 1691—92, Kop- og Ildstedskattergsk. 1692. Se Tabel X.

med saa mange Ord om sin Elendighed, at han intetsomhelstfikopfcrt af del, han skulde. Som Blsekspruttenomgav1: an sig med en Sky af Blsek, men Revisionens skarpe oje lod sig ikke skuffe. Han burde svare baade af Hustru og Born, hvoraf han havde en B—98^—9 Stykker, mer han nsevnede ikke noget om, hvor gamle de var.¹) Af Hustruen skulde der ligeledes betales3Rdl., ved de 2 sidstnsevnte Skatter 4 Rdl., og enkelte Prsester kunde derfor ikke modstaa Fristelsen til at undlade at opgive Hustruen, men det blev altid paatalt af Revisicnen, og der maatte betales. Hvert Barn over 12 Aar kostede 1 Rdl., naar der blev udskrevetenhel Kojskat. Der var i Forordningerne ingen Aldersgrsense sat uden for Born af Kapellaner og Bonder,derskulde vsere over 10 Aar, — 1692: Bonderbornover12 Aar — for at der skulde betales Skat af dem; men Grsensen har vist som ved Konsumtionen vseret 12 Aar. Vec Kopskatten af 1692 skulde der endogsaagives2 Rdl. af hvert Barn. I 1699 maatte man derimod atter nojes med 1 Rdl.; men ingensinde var der saa faa Born i den skattepligtige Alder som det Aar. Med Hensyn til Bornene lukkede Revisionen ojnene og havde altid gjort det, og jeg liar aldrig truffet en Antegnelse vedrorende disse for LandsbyprsestersVedkommende;forst naar man kom hojere op i Rangklasserne, begyndte Revisionen at interessere sig for Bornene, o\i der maatte betales af dem alle indtil et Antal af 3, efter Frdn. 1685 endogsaa af 3, enten man havde dem eller ikke. Det maa siges, at Revisionen gjorde klogt i ikke at tage det for neije med Bornene hos Prsester og ieres ligestillede, thi ellers vilde de vsere blevet fuldstsendig ruinerede, ikke saa meget af

---

1) Kapel]anen i Hvam Peder Hansen Segedorph, Kop- og Kvsegskat 1787 6/2 Mandt. 81. 109.

Kopskatterne som af Konsumtionen, der kom igen
Aar ud og Aar ind og jo ogsaa var en Kopskat.

Bornene slap Prsesterne altsaa let over, men ikke saaledes med Tjenestefolkene. Af dem skulde de baade svare Konsumtion og Kopskat samt endda udrede deres Folkeskat, saa fik de selv se, hvorledes de kunde komme ud af at indeholde den i Folkenes L011; det gik nseppe altid saa let. I Kopskat skulde der udredes af liver Tjener af begge Ken 1 Rdl. En Praest med Hustru, Karl og Pige svarede altsaa i Kopskat 5 Rdl. Havde han en Son eller Datter over 12 Aar, steg Summen til 6 Rdl. Samtidig skulde han i Konsumtion udrede af Hustru, Karl og Pige saint Heste 5 Rdl., hvortil kom en Folkeskat paa 5 Mk. Et Barn paa 12 Aar forhejede den aarlige Konsumtion med 8 Mk. Derfor var ogsaa de 42 Hustruer, 6 Senner, 9 Dotre, 67 Karle og 50 Piger i 1672 bleven reducerede til 34 Hustruer, 3 Sonner, 5 Dotre, 5 Karle og 42 Piger i 1688. Foruden Kopskatten var Ildstedskatten kommen til, der 1688 af 104 Ildsteder udgjorde c. 69 Rdl., en Udgift, som kom igen hvert Aar til 1692. Intet Under, at de haardi: trsengte Prsester, Forpagtere og Herremsend sogte at begrsense Ildstedernes Antal. Der var saa sandt nok at betale af i Forvejen.

Folkeskatten har jeg set bort fra, da den skulde udredes af Folkene selv, men Prsesterne skulde dog lsegge ud og staa inde for den, og det kunde vsere besvserligt nok, naar man ingen rede Penge havde, thi den storste Del af Folkelennen blev vistnok erlagt i Naturalier, hvorimod Skatten skulde betales i Kongens Mont. I 1672 udgjorde den for en Karl 7s Rdl. og en Pige 2 Mk., altsaa af 67 Karle og 50 Piger c. 67 Rdl. 1688 af 49 Karle og 42 Piger c. 50 Rdl. Staten lcerte ved sine Skatter Folk at spare.

Efter dette Udblik over Landsbyprasterne som Helhed
vil vi se, hvorledes et Par enkelte Prsester klarede
sig paa Lives af Skatter tornestnaede Vej.

I 1677 var Hr. Knud Nielsen Aiming til Redding, Level og Pederstrup den gseveste af de 2 Amters Prsester,idet han op^av at have 6 Ildsteder, 6 Heste, 6 Koer og 4 oksne, hvoraf han var opfiart til BV3 Rdl. i Skat. Hans Na;Doprsest Peder Christensen Sinding til Vorde, Fiskbsel og Romlund havde endog opgivet 7 Ildsteder, men han havde kun 4 Heste og 4 Koer. Forskellen paa de to Prsesters Velstand viser sig bedst ved Tvangslaanet af 12. Marts 1678, hvor Hr. Knud var ansat til 24 Rdl. og Hr. Peder til 13 7s Rdl. Hr. Peder var dog ik*e helt ringe, om end han var underMiddel, som var c. 16Va Rdl. Knud Nielsens EfterfalgerHr. Jens Olufsen Viborg havde 1687 kun 2 Heste og 2 Koer og 1688—92 kun 2 Ildsteder, uden at Revisionen bestred Sandheden af bans Opgivelse. Derimod tvang den ham til at betale Skat af hans Tjenestefolk lige med en Sogneprsest, idet han, da Indtsegterne af Kaldet var henlagte til Sortebredre Prsestekald i Viborg, vilde nyde godt af sin Stilling som Kapellan med Hensyn til Skatten.^l) Det var Synd for ham, da han var saa fattig som en Kirkerotte og kun blev ansat ti 4Va Rdl. i Fortifikationsskat 1691, medens Gennemsaittet for Amternes 44 Prsester var 23 Rdl. Denne Skat var nemlig ligesorn Tvangslaanet 1678 en Velstands maaler. Hans Kollega i Ulbjaerg og Lynderup, Hr. Morten Mortensen, hvis Kalds Indtsegtervar henlagie til Vedligeholdelse af Bisperesidenseni Viborg, var heldigere, idet Revisionen ogsaa af ham forlangte, at han skulde betale af sine Tjenestefolksom

---

1) Kop- og Ildstedskat 1692 16/2 Mandt. B!. 69 og Ant. Post Nr. 28.

folksomen Praest, da han brugte Prsestegaardens Avling, men han holdt sig til Forordningens Ord og vilde ikke betale mere end en Kapellans Takst, hvormedman synes at have ladet sig noje.₁) Han var heller ingen Krosus, da han slap med 3 Rdl. i Fortifikationsskat,og hans Bessetning, der bestod af 2 Hopper, 2 Koer, 2 Ungnod og 6 Faar, var kuri ringe.

Efter denne Afstikker vender vi igen tilbage til Ildstedernei 1677. Foruden de naevnte Prsester i Reddingog Vorde havde endnu 6 Prsester hver 6 Ildsteder.I en velforsynet Prsestegaard var der foruden Bagerovn og Bryggerkedel aabne Skorstene i Stegers og andre Rum, men som Regel kun en Kakkelovn. Da Skatterne blev haarde angav man vel kun Ildstederneefter Skorstene, thi hvorledes skulde man ellers faa saa faa Ildsteder. Dog ogsaa i 1677 var der Prsestegaarde med kun 2 Ildsteder, nemlig i Vindumhos Hr. Christopher Jespersen Bruun og i oster Veiling hos Hr. Jens Christensen Thorup. De to Herrermed de faa Ildsteder var vistnok fattige. Hr. Christopherer udeladt af Fortegnelsen over Forstraekningen,og Hr. Jens er kun sat til 6 Rdl. Den forste havde 2 Heste og 2 Koer, men den sidste 4 Heste og 4 I\oer. I Krigsstyr 1678 og 1679 blev disse 2 Prsesterkun ansatte til henholdsvis 4 Mk. og 222^2/ ₃ Rdl., saa det var kun smaat bevendt med dem. Hr. Jens var den eneste Praest i Hald og Skivehus Amter, som levede hele det her behandlede Tidsrum i sit Kald. Fra 1686 havde hansom Medhjselper Kapellanen PederSorensen Vinding, der segtede han Datter. 1692 underskriver han sig som octogenarius. Uagtet man skulde tro, at der var Fattigdom til Huse hos ham

---

1) Sa. Skat 1690 »/» Ant. Post 20 og 1692 16/a Mandt. 81. 42 og Ant. Post 21. Mandt. mangier 1690.

og hans Svigerson, blev de alligevel iilsammen ansattetil 36 Rdl. i Fortifikationsskat 1691, altsaa langt over Middeltallet, der som omtalt var 23 Rdl. I de 36 Rdl. blev afkortet de 6 Rdl., som Jens Thorup 1678 havde laant Kongen. I Mandtallet til Kop- og Ildstedskatten af '). Juli 1689 skildres Tilstanden i hans Sogne som sorgelig: »Paa dette Gods i disse Sogner er en Haah af Folkene nsest forgangne Aar af Blodsot hendode. Fseet og Kvaeg ere og af Longsoet hendod, hvorfore Folkene ere faa og fattige.« Da Kapellanen brugte Prsestegaardens Avl og Bygning, medens den gamle Sogneprsest havde Vserelse og Opholdhos ham, vilde Revisionen ved Kop- og Ildstedskattenaf 15. Febraar 1690 have Kapellanens TjenestefolksKopskat beregnet som hos en Sogneprsest og ankede tillige over, at Kapellanen havde udeladt sin Hustru. Denne maatte betale saavel den hojere Takst for Tyendet som kopskat af Hustruen, eftersom han ikke kunde fragaa, at han var gift. Ved Kopskatten af 23. Novbr. 1699 levede Jens Thorup endnu, men han havde ingen Penge paa Rente. Han dode kort efter inden Aaret* Udgang. I hvert Fald fra 1692 havde Jens Thorup og Svigerson svaret deres Skatter under Friisenvold₁ som horte til Grev Conrad Reventlowsjydske Allodialgods.¹)

Den beklageligste af alle de 2 Amters Praester var Kapellanen i Hvs ra Peder Hansen Segedorph. Han er paa Grund af sin Fattigdom ofte ikke medtaget i den anferte Statistik over Prsesterne og deres Skatter, men fortjener en sajrlig Omtale paa Grund af sin Armod.Hansad i Hvam siden 1673 paa en lille Prsestegaard,somomtalt den mindste af dem alle, med sin

---

1) Kop- og Ildstedskat 1689 9/i og 1690 15'₂, Mandt. 81. 31 f. og 10; jfr. Ant. Post 10 til 1689 9/7, 8 1690 18/a og 20g7 1690 as/e.

Hustru Karen Aagaard. Hans Krigsstyr 1676 var kun paa 4 Rdl. 36 Sk.; han ydede ingen Forstraekning 1678 og blev sat til 3 Rdl. i Fortifikationsskat 1691, saa han horte til de fattigste. Vi trseffer ham ikke i Mandtallet over Ildsted- og Kvsegskatten 1677. Ved Kop- og Kvsegskattenaf1687 opgav hansom ovenfor berort intet, men skrev: »Mit Huses Tilstand er ganske slet, og formedelst Misvseksten forleden Sommer nodes jeg nu til mine smaa uopfodte Barn at kobe alt det Korn, som baade skal [saas] og fortseres, og saa sandt hjaelpe mig Gud, jeg haver ikke 1 Skilling at betale med. Helligste Gud, hjselp alle nodlidende, jeg kan ikke formaa at koste og lonne Folk, maa derfor selv soge til Arbejden.« Revisionen kunde selvfolgelig ikke lade dette passere og skrev i sin Antegnelse: »Prsestens Familie er udeladt, bor tilsvares.« I den Anledning rykkede Amtsforvalter Jacob Brockman i Marken og erklserede; »Denne Kapellan er meget fattig og saa forarmet, at der er intet hos ham at erlange, er snart ikke af bedre Tilstand end en fattig Gadehusmand. Han haver 8 a 10 smaa Born. Naar han og Hustruen har vseret fri for Svaghed, haver Bornene taget derimod(o:vseret syge) nu paa nogle Aars Tid, saa dersomdenhoje ovrighed kendte hans Vilkaar, tror jeg virkelig, han naadigst blev forskaanet.« Nseste Aar opgav Peder Segedorph sin Hustru, Karl og Pige samt et Ildsted, men beklagede sig derhos ynkelig over sin fattige Tilstand. Hele hans Indkomst var kun 10 eller IOVa Td. Korn aarlig. 1689 udstodte han en lignende Jeremiade, men 1690 var det rent gait: »Nu er Indkommensaaslet, at jeg lidet kan nyde til Legemens tarvelig Ophold og ganske intet til at klsede Legemet med,« udtalte han bl. a. og anraabte sin naadigste Arveherre om Barmhjertighed. Hverken dengang eller

1692 var hans ellei Degnens Familier og lldsteder opforteiMandtallet, og paa Revisionens Foresporgsel svarede Amtsforvalteren: »Af Prsesten liar ingen Underretningvseretat erlange enten om sig selv eller Degnen. Hans Tilstand er, som alle Mennesker i Egnenvelved, saa elendig, at det var storre Almisse at give ham noget end at begsere noget af ham.« Der var intet at stille cp. Endnu 1696 var Revisionen ude efter Staklen og vilde have Konsumtion af ham og hans Hustru, men ier blev svaret, at han havde hverkenTjenestefolkeller Staid, men levede og dode i Armod, efter Stiftamtmandens Attest.¹)

Foruden Kopskatterne og Konsumtionen, som ogsaa var en Kopskat, blev der udskrevet adskillige Krigsskatter. Saads.nne faldt i Aarene 1676_—79 under Navn af Krigsstyr, 1683 som Krigslijaelp, 1688 som Defensionsstyr og 1691 som Fortiflkationsskat. Disse Skatter er hojst interessante, da de i langt hojere Grad end Konsumtionen og Kopskatterne giver et Billede af Skatteyderens formentlige Formuesti Island, i hvert Tilfselde som den frembod sig for hans Kaldsfaeller og Autoriteterne.

Den ferste Krigsstyr, som blev udskrevet den 27. Januar 1676, var £ llerede forberedt gennem Forhandlingeri Statskolle^iet flere Aar i Forvejen, da man forudsaa vor Delta^else i den store Krig mellem Frankrigog Nederlande ie samt disses allierede. Den var grundlagt paa Familierne, som blev tordelte paa 10 Klasser efter Indt;egt og Formue, og hvert Familieoverhovedskulde

---

1) Kons. og Folkeskat 16715, 74 og 75 Mandt. 81. 31, 29 of{ 29; do. 1681Mandt. 81. 31; jfr. Ant. Post 35; do. 1696 Ant. Post 29, som henviser til Ant. Post 5 til Kons. 1700. Kop- og Kvsegskat 1687 */a Mandt. 81. 109 Erklsering af Peder Hansen 1687 t9/i; jfr. Ant. Post 13; Kop- og Ildstedskat 1688 3/i3_/i Mandt. 81. 78. 1689 9/7 81. 62, 1690 J5/2 81. 63 og 1692 16/2 81. 62; jfr. Ant. Post 25.

overhovedskuldesvare et vist Belob i Skat efter den Klasse, hvori han var anbragt.¹) Udenfor disse 10 Klasser, der omfattede alle, som svarede Konsumtion, o: alle undtagen F3estebonderne, stod 2 Klasser bestaaendeaf de fornemste og rigeste Msend i Landet, saa at der egentlig var 12 Klasser. I fiarste Klasse, der skulde svare den uhyre Sum af 730 Rdl., stod Maend som Statholder Ulrik Frederik Gyldenlove, FeltherreHans Schack, Rigskansler Griffenfeld, ialt 70 Personer, i anden Klasse, der skulde udrede 365 Rdl., var anbragt f. Eks. Admiral Niels Juel og af kendte Folk i Viborg Amt Landsdommer Peder Lerche, der siden kobte Bonderup, som han fik Lov til at kalde Lerchenfeldt. Denne Klasse talte 100 Personer. Alle disse fornemme og rige Personer var bleven takserede fra Kobenhavn.²) Men for de 10 felgende Klassers Vedkommende skete Takseringen ved stedlige Autoriteteri hvert Stift for sig, i Kobstsederne af hvert Steds Borgemestre med den bedste Raadmand og fornemste Borger i Overvaerelse af Stiftamtmanden og Biskoppen og med deres Billigelse og paa Landet af Stiftamtmanden,Stedets Amtmand, en Adelsmand, Biskoppen og Herredsprovsten.³)

I Viborg Stift var der saaledes i de 10 Klasser af almindelige Borgere optaget 2793 Familier. Ethvert Familieoverhoved i den forste af disse Klasser skulde svare 243 Rdl, 2 Mk., i anden Klasse 1827 a Rdl., i tredie 121 Rdl. 4 Mk., i fjerde 91 Rdl. og i femte 61 Rdl. I denne sidste traeffer vi den mest velhavende af vore Landsbypraester i Hald og Skivehus Amt,

---

1) R. E. 1676 2?/i Nr. 1001—1005; jfr. Bidrag til Dansk Statshusholdnings Historie I, 352 f. og 11, 603 f.

2) R. E. Nr. 1002.

3) Protokol over kgl. Mandater og Skattebreve 1676 81. If.

nemlig Hr. Bertram Hansen From til Selde og Aasted. 6. Klasse var paa 45³A Rdl., og saa stort et Beleb var Hr. Daniel Jensen til Hjerk og Harre, Hr. Peder TornsenRyetil Redding og Krejbjserg, Hr. Isak JensentilHersum, Bjerregrav og Klejtrup, Hr. Anders Jensen Resen til Laastrup og Skals og Hr. Mads PedersenFarstrupti Ulbjserg og Lynderup, altsaa 5 ialt ansatte til. Af Resten var 11 i 7. Klasse til en Skat af 307a Rdl., ligesaa mange iB. Klasse, som svarede 15V* Rdl., 6i9. Klasse til HVa Rdl. og 6i 10. Klasse, hvis Skat var 7 Rdl. 60 Sk. Af disse 6 blev endda Hr. Alexander Jacobsen til Durtip og Tenderinghjulpenaf Hr. Morten Jensen Gedsted til Nautrup,Vileog Sseby; jeg antager, at liver af dem udrededeHalvdelen,saa det var kun smaat med deres Velstand, og de horte i Virkeligheden sammen med de 2 fattige Praestemaend Hr. Laurids Jensen (Osted) til Taarup og Kvols og Hr. Niels Michelsen Ferckel til Dollerup, Findurup og Ravnstrup, som ikke en Gang kunde komnie med i Klasserne, men blev satte til hver 3 Rdl. 76 Sk. Mserkeligt nok, er Hr. Knud Nielsen Aiming til Redding, Level og Pederstrup hverkenatfinde i Mar.dtallet eller i Antegnelserne. De 18 Prsester i Skivehus Amt betalte 393 Rdl. 60 Sk. eller 21 Rdl. 83 Sk. i Gonnemsnit, og de 26 anferte i Hald Amt 527 Rdl. 36 Sk. eller 20 Rdl. 27 Sk. i Gennemsnit.Forbegge Ainter blev Krigsstyren 921 Rdl. eller 20 Rdl. 89 Sk. i Gennemsnit for hver af de 44 Pra3ster.Middeltalletvar altsaa 20 Rdl. 89 Sk., hvoraf folger, at de Prasster, som naaede op i 7. Klasse og svarede 30Va Rdl., rnaa henregnes til de mere velstaaendeafStand en i Aaret 1676. Hvorvidt denne forholdsvise Velstand var holdbar, kan formentlig prevesgennemde

vesgennemdefelgende Krigsskatter i 1677, 78 og 79
og Forstraekningen til Kongen 1678.

Ved Udskrivningen af disse senere Krigsskatter skete der en Forandring i Taksationskommissionernes Sammenssetning, hvorved Takseringen kom til at foregaa paa en mere betryggende Maade. Klassernes Antal udvidedes til 13, hvoraf Personerne i de tre ferste Klasser stadig blev ansatte af Regeringen i Kobenhavn, dog med den Forandring fra forrige Aars Krigsstyr, at Fortegnelsen over dem blev tilsendt Stiftsbefalingsmsendene, som skulde indfere dem blandt de andre til Krigsstyr ansatte og fik Ret til, hvis nogen i Stiftet skulde forekomme dem at hore til en af disse Klasser, at indfore vedkommende. Skatten i forste Klasse, der tidligere var 730 Rdl., blev nu ansat til 1095 Rdl., anden Klasse til 730 Rdl. og tredie Klasse til 365 Rdl. Derefter fulgte de nseste 10 Klasser med samme Belob som i 1676. Krigsskatten for 1677 blev udskrevet den 28. Decbr. 1676 og de for 1678 og 1679 den 15. Januar og 28. Oktbr. 1678 og den 7. Juni og den 20. August 1679, disse sidste hver Gang som en halv Krigsstyr.³)

Ansaettelsen til disse folgende Skatter viste, at vore Praesters Velstand ikke kunde holde Stand. Den mest velstaaende af dem alle, Hr. Bertram i Selde, blev i 1677 kun ansat til 157* Rdl. og 1678 og 1679 hver Gang til 15 Rdl. 5 Mk. 8 Sk. Da hans Forstrsekning 1678 imidlertid var 30 Rdl., et Beleb, som kun blev overgaaet af Hr. Axel Frandsen Bruun i Hejslev, som blev sat til 33Vs Rdl.,

---

1) Hald og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1674—77, Krigsstyrs Rgsk-1676. Tabel IV.

2) R. E. 1076 2'/i2 Nr.. 1083-89, Kvartudg. af Frdn. 1670-83 S. 330 ff.; jfr. R. E. 1677 8/t Nr. 1090, »/i Nr. 8, 2"/2 Nr. 13-16. Kvartudg. S. 387 f.. 415f., 432f. og 438 ff.; jfr. Bidrag til Dansk Statshusholdnings Historie 11, 604.

og naaedes af Hr. Daniel Jensen i Hjerk og Hr. Niels Andersen Lundsgasrd i orslev Kloster, maa han stadighave vaeret regnet for en af de mest velhavende blandt de to Amters Landsbyprsester. Denne forholdsviseVelstand holdt sig, idet han 1683 tillige med Hr. Axel i Hojslev var den eneste, som kom op paa 15 Rdl. i Krigshjaelp. Som Regel holdt han 2 Karle og 2 Piger, hvad ogsaa Hr. Axel prsesterede, men hvad der maa imponere mest, var, at han i 1681 havde Raad til at opgive en Datter, 1688 endogsaa 2 Born, 1689 en Son og 1090 atter 2 Bern til Kopskat. Paa det Omraade kunds Hr. Axel ikke folge ham. Begge dode inden Fortifikationsskatten, Hr. Bertram 1690 og Hr. Axel 1689. Mei da Hr. Bertram var dod, kunde man ikke faa Kopskat af hans Enke Inger Sidenborg for de 2 Born, »ihvorvel ved Eksekution derom er gjort Ansogning,« saa hans Velstand har alligevel ikke vseret grundmuret.¹)

Af de ovrige ora alte Velhavere i 1676, de 5 Herrer, som komi 6. Klasse til 45³A Rdl. hver,, er Hr. Daniel Jensen i Hjerk allerede omtalt som ydende Kongen et Laan paa 30 Rdl. Han svarede i Krigsstyr 1677 13 Rdl. og 1678 o§; 1679 15 Rdl. aarlig. Hans Krigshjselp1683 var 12 Rdl., hans Defensionsstyr 1688 6 Rdl. — det samme havde Hr: Bertram vseret sat til — og hans Fortifikationsskat 1691 46 Rdl., det hojeste Belob, nogen Landsbyprsest i de 2 Amter blev ansat til. T dette Bek»b fk han dog godtgjort 23 Rdl. af de 30 Rdl., han 1678 havde laant Kongen. Som Regel holdt han 2 Karle og 1 eller 2 Piger. I 1688 opgiver han en Datter, men ellers ingen Born. Han dode 1695, og ved Konsv mtionen og Folkeskatten 1696 opforeshans

---

1) Ant. Post 33 til Kop- ok Ildstedskaf af 1690 28/«.

foreshansEnke Malline Nielsdatter med en Datter Sophie samt 2 Karle og 2 Piger i ferste Halvaar, i andet havde hun kun een Karl og een Pige. Hun synes altsaa at have siddet i gode Kaar, i hvert Fald forelobig.

Lidt mindre velhavende end Hr. Daniel var Hr. Peder Tornsen Rye til Redding og Krejbjserg. Han gik 1 1677 ned til 11⁸A Rdl. i Krigsstyr og svarede ide to falgende Aar 13 Rdl. 8 Sk. aarlig; hans Forstrsekning var ogsaa kun paa 20 Rdl., som han 1691 fik afkortet i sin Fortifikationsskat, der var paa 24 Rdl. Hans Krigshjaelp 1683 var kun 4 Rdl., hvilket tyder paa, at det var gaaet noget tilbage for ham. Hans Folkehold, der i Halvfjerdserne og Firserne var paa 2 Karle og en Pige, blev i Halvfemserne indskrsenket til een Karl og en Pige. Til Konsumtionen i Halvfjerdserne angav han en Datter; tillige havde han en Broder hos sig. Ved Kopskatten 1699 var hans Hustru Bente Nielsdatter Enke. Hun holdt Karl og Pige, medens den ny Prsest Hans Lund ingen Folk havde. Penge paa Rente havde hun ikke.

I omtrent samme Kaar sad Hr. Isak Jensen til Hersum, Bjerregrav og Klejtrup, der i Krigsstyr 1677 blev ansat til 11^SA Rdl. og 1678 og 1679 til 12 Rdl. 8 Sk. aarlig. Hans Forstrsekning 1678 var paa 20 Rdl., og hans Krigshjselp 1683 ansatte Generalkornmissariatet, som kasserede den lokale Ligning, til 9 Rdl. Hans Efterfolger Jesper Jensen Ronneberg, der segtede hans Enke Dorothea Andersdatter, fik 1691 i sin Fortifikationsskat, der var paa 21 Rdl., kortet Halvdelen af de 20 Rdl., hans Formand i 1678 havde laant Kongen.

For Hr. Anders Jensen Resen til Laastrup og Skals
var Ansaettelsen til Krigsstyr i 1676, da han blev. sat

til 45^SA Rdl., en kedelig Fejltagelse; thi 1677 var han nede paa 7 Rdl. 60 Sk., og i hvert af de folgende Aar svarede han 8 Rd). 28 Sk. Hans Forstraikning 1678 beleb sig kun til 16 Rdl. 1672 havde han opgivet 2 Dotre til Konsumiion, men nojedes nied een i de folgende Aar. Han holdt 2 Karle og en Pige. Siden 1674 havde han haft sin Svigerson Christen Andersen Resen som sin Kapellan. Denne boede paa en Bondegaardi Laastrup, som han havde fsestet, og vilde derformed Hensyn til personelle Skatter belragtes som en Bonde, eftersont han ellers kontribuerede som en Bonde, »saa jeg fai tig Mand der satte det til, som jeg tilforn udi mange Aar havde tjent med fornemme Folks Born at informere.«^l) Saaledes var det at vaere Bonde dengang; man satte endog sine Sparepenge til.

Den sidste af de 5 velstaaende Praster Hr. Mads Pedersen Farstrup til Ulbjserg og Lynderup er paa Grund af sin Dagtog kendt nok. Han maatte i 1677, 78 og 79 udrede hvert Aar 1574 Rdl. i Krigsstyr. Hans Forstraeknin,;* til Kongen 1678 var paa 24 Rdl. Da han desuden i det Aar svarede 12V4 Rdl. i KopogKvsegskat og ydede 5 Rdl. til en Artillerihest, hvortilhan nseste Aar betalte det samme, var han bleven saa skattetrset, at han, da han naaede til den anden halve Krigsstyr I£7B, undlod at betale. Skatten blev derpaa inddrevet ved militser Eksekution, som kostede ham 3 Rdl. ekstra. foruden hvad der ellers medgik til Bespisning og 01 til Krigsmsendene.²) Han burde hellerehave skrabet Kistebunden straks, og siden lod han det heller ikke mere komme saa vidt. Hr. Mads Pedersens sidste Jikat var Krigshjselpen af 1683, som han selv med Forhejelse opgiver til 9a/39^a/3 Rdl., medens

---

1) Ant. til Kop- og KvaJgskat 1678 Bil. Nr. 11 Erklauring 1685 i«/_6.

2) Om hans Skatter, se Dagbogen S. 27 ff., om Eksekutionen c. 1. S. 39.

Regnskabet udviser, at han skulde svare 12 Rdl., efter at Generalkommissariatet havde forhojet hans Ansaettelse,der oprindelig var 8 Rdl. Samtidig med at han udredede alle disse Skatter, havde han dog Raad til ved Lejlighed at give Gaver og hjselpe andre. Hans Udgifter dertil var fra 1674—83 c. 31 Rdl. Han dode 1684 og efterfulgtes af Christopher Mogensen Sundstrup,der kun levede til 1686, hvorefter Indtsegterne af Kaldet blev lagte til Bispeembedet i Viborg, og den nseste Praest var Biskoppens Kapellan Morten Mortensen,som vi har omtalt i Anledning af Kop- og Ildstedskatterne.

Af de Prsester, som 1676 svarede 307 a Rdl. i Krigsst 3^rr, er Niels Simonsen Alroe i Hem allerede omtalt gentagne Gange. Hans Krigsskat gik i 1677 ned til 10 Rdl. og de to folgende Aar til 11 Rdl. aarlig. Hans Laan til Kongen 1678 var paa 20 Rdl., hans Krigshjselp 1683 paa 12 Rdl., hvorimod han nejedes med 4 Rdl. i Defensionsstyr 1688. Hans Fortifikationsskat 1691 kostede ham 24 Rdl., hvori han fik godtgjort 12 Rdl. af det omtalte Laan paa 20 Rdl. Ved Kopog Kvsegskatten 1687 opgav han en Son og ved Konsumtionen 1696 en Datter. Han formodes efter alt at domnie at have vaeret ret velstaaende.

Blandt Prsesterne til 307a Rdl. i Krigsstyr var ogsaa Hr. Stygge Mogensen til Simested, Hvam og Hvilsum. Nasste Aar gik han ned til 4 Rdl., og 1678 og 1679 betalte han 47s Rdl. aarlig, saa i de Aar var det skralt med hans Velstand. Hans Forstrsekning 1678 blev ansat til 14 Rdl., og 1680 kunde han betale 24 Rdl. i Prinsessestyr, saa han var alligevel ikke helt fattig. Dette viste ogsaa hans Krigshjselp 1683, som af de lokale Autoriteter var sat til 6 Rdl., men af Generalkommissariatetblev forhejet til 9 Rdl. I Fortifikationsskatblev

skatblevhan ansat til 32 Rdl., hvori ban fik godtgjortLaanet af 1678 paa 14 Rdl. Han holdt Karl og Pige, underliden 2 Karle, men hvad mere mserkeligt var, 1687 opgav han 2 Born til Kopskat og 1688 3 Ildsteder, som han i de folgende Aar ikke gjorde noget Forsog paa at iniskrsenke. Derimod anmeldte han kun eet Barn, en Datter, som 1692 var borte. 1699 opgav han en SOll til Kopskat, 2 Karle og en Pige, men han havde ingen Penge paa Rente.

Til de tilsynelaiende mindre velstaaende Prsester, men som alligevel sad godt i det, liorte Hr. Peder Bering til Kobberup og Feldingbjserg. Han blev kun ansat til 15^lA Rdl. i Krigsstyr 1676, 7 Rdl. 60 Sk. i 1677 og 8 Rdl. 28 Sk. aarlig i 1678 og 1679, men hans Forstrajknin * 1678 var paa 24 Rdl. og hans Prinsessestyr 1680 paa henved 20 Rdl. Hans Krigshjaelp 1683 blev af Generalkommissariatet forhojet til 9 Rdl., og i 1691 ble\ han sat til 40 Rdl. i Fortifikationsskat, hvori han fik godtgjort 20 Rdl. af Forstrsekningen fra 1678.

Hvorledes en f nkelt Skat som Krigsstyren 1676 kunde medtage Folk okonomisk, ser vi bedst ved at foretage en Helhedssammenligning mellem Anssettelsernetil denne 0£ til den af 1677. Krigsstyren af 1676 for 44 Landsbypisester i begge Amter var ansat til 921 Rdl. eller til 20 Rdl. 89 Sk. for liver i Gennemsnit,den for 1677 var kun ansat til 254 Rdl. 72 Sk. eller 5 Rdl. 76 Sk. i Gennemsnit for hver. I Skivehus Amt skulde Skatten af 1676 indbringe af 18 Prsester 393 Rdl. 60 Sk. eller i Gennemsnit 21 Rdl. 83 Sk. af hver, den af 1677 122 Rdl. 48 Sk. eller 6 Rdl. 77 Sk. af hver, i Hald Amt den af 1676 af 26 Prsester 527 Rdl. 36 Sk. eller .10 Rdl. 27 Sk. af hver, den af 1677 132 Rdl. 24 Sk. el]er 5 Rdl. 8 Sk. af hver. Af Gennemsnitstallenevil

snitstallenevilkunne ses, at Nedgangen var forholds"visens
i begge Amter.1)

De halve Krigsskatter, som blev udskrevne to Gange hvert Aar i 1678 og 1679, var ansatte paa samme Grundlag som den for 1677, men maa have indbragt noget mere, da de gennemgaaende indkraevedes med lidt tiojere Belob end i 1677. De allerede omtalte Summer for enkelte Prsester vil have vist det, men nogen Opgorelse har jeg ikke foretaget, da Bekfbene ligger saa nser op ad dem for 1677.²)

Under Omtalen af Krigsskatterne er Tvangslaanet eller Forstrsekningen af 1678, som det hed, ofte berert. Da Anssettelsen til dette giver os et godt Billede af Laangivernes Formuesforhold, vil det vsere rimeligt at omtale det lidt nsermere. Efter at Regeringen forgseves havde s«gt at faa et udenlandsk Laan, udskrev den et indenlandsk Tvangslaan hos alle Shender, sserlig mod Pant i Jordegods, og selvfelgelig ogsaa hos Gejstligheden. Det skete paa den Maade, at man paalagde hvert Stifts Gejstlighed at skaffe en vis Sum, Viborg Stift saaledes 8000 Rdl., det mindste Belob, noget Stift skulde skaffe. Brevet om Laanet udgik til Biskopperne den 13. Marts 1678, og til den 11. April indstsevnede Biskop Glud sit Stifts Praester at made i Viborg for at angive, hvad enhver kunde yde. Laanet blev lovet tilbagebetalt efter Krigen og skulde imidlertid forrentes med 6 pCt.³)

Forstrsekningen indbragte af 18 Landsbyprsester i
Skivehus Amt 278 Rdl. eller i Gennemsnit 15 Rdl. 43
Sk. af hver, i Hald Amt af 22 Preester 379 Rdl. 64 Sk.

---

1) Hald og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1674—77, Krigsstyrsrgsk. 1677. Se Tavle IV.

2) c. 1. 1676—79, Krigsstyrsrgsk. 1678 os 1679.

3) R. E. 1678 13/s Nr. 101; jfr. Farstrup og Axeisens Dagbog S. 35. Om Laanet, se Bidrag til Dansk Statshusholdnings Hist. 11, 817 f.

eller 17 Rdl. 25 Sk. af hver gennemsnitlig, og i begge
Amter altsaa af 40 Prsester 657 Rdl. 64 Sk. eller 16
Rdl. 42 Sk. i Gennemsnit af hver Praest.1)

Det ferste, der forbavser os, er, at Pnesterne i Skivehus Amt viser sig mindre velhavende end i Hald Amt, men Aarsagen heril er de 4 udeladte Praester i Hald Amt, idet der nemlig ikke findes nogen Angivelse for Hr. Laurids Andersen i Vammen, Hr. Niels Pedersen Riber i Vinkel, Hr. Christopher Jespersen Bruun i Vindum og Hr. Rasmus Christensen Fogh i Bjerring. Efter de 4 Herrers Krigsstyr for samme Aar at demme, sora var henholdsivis 1 Rdl. 5 Mk.;, 2 Rdl. 4 Mk., 4 Mk. og 2 Rdl. 4 Mk., har dc nseppe haft noget at laane deres Konge. Naar vi medregner dem, hvad en retfserdig Sammenligiing udfordrer, bliver Gennemsnittet for Hald Amt 14 Rdl. 58 Sk., altsaa mindre end for Skivehus Amt.

Af samtlige Herreder var Fjends Herred det, som gennemsnitlig ydeie det sterste Laan, idet dets 8 Praester bidrog 1597s Rdl. eller lige ved 20 Rdl. i Gennemsnit. Havde de ikke haft en saa fattig Mand i deres Midte som Hr. Laurids Jensen til Taarup og Kvols, der kun ydede 2 Rdl., var Middeltallet blevet betydelig

Deter allerede omtalt, at Hr. Axel Frandsen Bruun til Hejslev m. fl. Sogne gav det hojeste Beleb 33Vs Rdl., og at Hr. Bertram From i Selde, Hr. Daniel Jenseni Hjerk og Hr. Niels Andersen Lundsgaard i orslevKloster tilbocj 30 Rdl. hver. Derefter fulgte Hr. Peder Jensen Bering i Kobberup, Hr. Mads Pedersen Farstrup i Ulbjserg og Hr. Knud Nielsen Auning i Redding(Norlyng

---

1) G. K. & S. Rgsk. 16S1-80 IV. Vib. St. 7, Biskop S. Gluds Fortesnelse over ForstraekningeiL indhseftet i Ildsted- og Kv:egskats Rgsk. 1677 14/s. Se Tavle IV.

ding(NorlyngH.) med 24 Rdl. hver og endelig ikke mindre end 11 med 20 Rdl. hver. Af de ovrige ydede 2 18 Rdl., 4 16 Rdl., 3 14 Rdl., 4 10 Rdl, 2 7 Rdl, 2 6 Rdl. og 2 2 Rdl. hver, en gav 137s Rdl, en 12 Rdl. og en 5 Rdl. Som omtalt var 4 ikke angivne og ej heller Kapellanen i Hvam.

Dette Tvangslaan virkede paa samme Maade som en Skat, da det var ydet paa übestemt Tid, og ikke blev tilbagebetalt i de nsermeste Aar efter Freden, som det aabenbart havde vaeret Meningen, at det skulde.

De to Krigsskatter i Firserne, Krigshjselpen af 1683 og Defensionsstyren af 1688, var af en blidere Art end de hidtil omtalte Krigshjselpen blev udskrevet den 28. Juli 1683 i Anledning af en eventuel Krig med Sverige og skulde ydes af de samme Klasser af Befolkningen, som forhen havde svaret Krigsskat. Den skulde paalignes af visse Kommissserer i Kobstsederne med Borgemesteren eller Byfogden i Spidsen og paa Landet af Amtmanden og 2 af Kongen i hvert Stift udnaevnte Kommissserer samt Amtsskriveren, Herredsfogden og Provsten i hvert Herred i Overvserelse af Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen.¹)

De kgl Kommissaerer for Landet i Viborg Slift var Otto Friis til Astrup og Johan Adolph de Clerque til Kyo.⁸) Disse Herrer samt de ovrige Kommissaerer ved Taksationen var ikke videre heldige med deres Arbejde, da de deputerede ved Generalkommissariatet i Henhold til kgl. Befaling af 3. Novbr. 1684 takserede de fleste om. For Opgorelsen her er de deputeredes Ansseltelse lagt til Grund, da Skatten jo i Virkeligheden blev svaret efter den.

---

1) R. E. 1683 28/7 Nr. 49, Kvartudg. af Frdn. 1683—90 S. 24 ff.; jfr. R. E. Nr. 57—64 og w/sw/s Nr. 73. Bidrag til Dansk Statshusholdnings Historic 11, 627.

2) R. E. Nr. 64.

Denne Skat var ansat til 1057 a Rdl. af 17 Fnester i Skivehus Amt — Prsesten i Nautrup Hr. Morten Jensen Gedsted va:* dod og ikke medtaget, da Arvingerne fragik Arv og Gaeld — eller 6 Rdl. 20 Sk. i Gennerasnit for hvtir og til 1397s Rdl. af 25 Praester i Hald Amt — Praesten i Vester Veiling er ikke i Mandtallet, vel fordi der var Vakance i Tiden mellem Ditlev Hansen Arreboes Eed og Efterfolgeren Niels Michelsens Udnaevnelse — eller 5 Rdl. 55 Sk. gennemsnitlig og for 42 Praester i begge Amter til 244⁵/6 Rdl. eller 5 Rdl. 80 Sk. i Gennemsnit for hver. Denne Skat svarede altsaa paa det nsermeste til Ivrigsstyren for 1677, hvor Gennen snitstallet som omtalt var 5 Rdl. 76 Sk. for begge Amter.

Den hejeste Takst for Landsbypraesterne i Hald og Skivehus Amter var 15 Rdl., som Hr. Bertram From i Selde og Hr. Axel Frandsen i Hojslev var ansatte til af Generalkomnissariatet, medens Taksationskommissionenlum havde sat dem til 10 Rdl. hver. Det nsest hojeste Belot 12 Rdl. ramte 4 Prsester, nemlig Hr. Niels Simonsen Alroe i Hem, Hr. Daniel Jensen i Hjerk, Hr. Niels Andersen Lundsgaard eller Heilskovi orslev Klos er og Hr. Mads Pedersen Farstrup i Ulbjaerg, hvilke idle af den lokale Kommission var ansatte til 8 Rdl. hver. Prsesten i Jebjserg Hr. Niels Jacobsen Whither var sat til 10 Rdl,, oprindelig 7 Rdl., 5 Prsester var ansatte til 9 Rdl. liver, oprindelig 6 Rdl., een til 8 rid!., oprindelig 5 Rdl., 2 til 7 Rdl. hver, oprindelig 5 Rdl., een til 6 Rdl., oprindelig 4 Rdl. og 3 til 5 RII. hver, oprindelig 4 Rdl. Resten stod paa Taksterne 4, 3, 2, 17s og 1 Rdl. og var alle forblevne paa de af den lokale Kommission fastsatte Belob. Hr. Laurid* Jensen til Taarup og Kvols var slet ikke bleven sat til noget, fordi han var forarmet.

Han blev altsaa paa del Tidspunkt anset for den fattigstePrsest i de to Amter. Selv det sorte Faar Kapellaneni Hvam Peder Hansen Segedorph var ansat til 2 Rdl.¹)

Den nseste Krigsskat, Defensionsstyren, blev udskrevet den 7. Februar 1688 paa en lignende Maade som Krigsstyren for 1676 og folgende Aar. Den overste Del af Samfundet blev fordelt paa Klasser efter Indtsegt og Formue, hvoraf hver enkelt under enhver Klasse betalte et Belob, der vekslede fra 800 Rdl. til 15 Rdl. Nedenunder disse Velhavere kom Folkets store Masse, dog kun den Del af den, som indtog en vis social Stilling og havde en vis Indtaegt.

For Kobstaedernes Vedkommende skulde Stiftsbefalingsmanden og Magistraten eller Byfogden, hvor der ingen Magistrat var, i Forbindelse med to eller tre af de kyndigste Borgere anssette Folk i Defensionsstyr, de, som ejede 500 Rdl., til 5 Rdl., og de, som ejede mere, i Forhold dertil. Paa Landet skulde Stiftsbefalingsmanden selv alene ssette alle Proprietaerer, Forpagtere, Herreds- og Birkefogder, Herreds- og Birkeskrivere og andre deslige enhver efter hans Vilkaar undtagen dem, som allerede var satte i Klasserne, hvorover de deputerede ved Land- og Soetaten skulde sende ham en Fortegnelse.

Paa samme Maade skulde Stiftsbefalingsmaendene og Biskopperne ssette Prsesterne og andre gejstlige i Skat saaledes, at den, som ikke havde 150 Rdl. i Indtsegtaf Kald og Bestilling, blev forskaanet, men enhver,som havde over denne Sum, blev ansat til mindst 10 Rdl. og saaledes forholdsvis hojere indtil

---

1) Hald og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1682—85, Rgsk. for Krigshj£E]pen 1683. Se Tabel IV.

200 Rdl. Hvis no§;en Prsest havde mere i Indtsegt end
Biskoppen, skulde han anssettes hojere end denne.1)

Vore Landsbyprsester i Hald og Skivehus Amter var dog ikke sligt: Velhavere, at de kiinde naa op til de 10 Rdl. ends ge mere. Den endelig stedfundne Taksation og Ska ttebetaling var ikke i Overensstemmelse med ovennsevnte Reskript, idet aabenbart omtrent alle er medtagne i Skatteanssettelsen, men ansatte paa den Miiade, at de svarede forholdsmsessig fra 1 Rdl. og opei'ter, dog ingen Landsbypraest i disse Amter over 6 Rd .

Af 18 i Mandtellet nsevnte Landsbyprsester i Skivehus Amt indkom 53 Rdl. eller c. 3 Rdl. af hver i Gennemsnit og a: 20 i Hald Amt 61 Va Rdl. eller lidt over 3 Rdl. i Gennemsnit af hver og af 38 Prsester i begge Amter tilsammen IU'A Rdl. eller 3 Rdl. i Gennemsnit af hver.

Naar Gennemsnitstallet for Hald Amt her som ved Forstrsekningen ;if 1678 bliver stone end i Skivehus Amt, kommer det af, at Prsesteme i orum, Taarup, Laastrup, Ulbjaerg, Radding (Norlyng H.) og Hjermind slet ikke 3r anforte i Mandtallet. I Skivehus Amt var en enkelt Praest nok anfart i Mandtallet, men paa Grund af Aimod ikke sat til noget, det var Hr. Mathias Bendixe i Koch til Lem og Vejby, der havde »et ganske ringe Kald og aldeles ingen Midler.«

Kun 4 af Pr£3sterne var ansatte til 6 Rdl. hver, nemlig Hr. Bertram From i Selde, Hr. Daniel Jensen i Hjerk, Hr. Axel Frandsen Bruun i Hojslev og Hr. Peder Andersen Bogvad i Gedsted. 9 var ansatte til 4 Rdl. hver, 7 t:l 3 Rdl. hver, 3 til 27s Rdl. hver, 8 til 2 Rdl. hver og 4 til 1 Rdl. hver.²)

---

1) S. T. 1688 Vi Nr. 39-43; ifr. Bidrae til Dansk Stats husholdn.s Hist. 11, 627

2) Hald og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1687-89, Rgsk. for Defen sionsstvren 1688. 3e Tabel IV.

Som man vil se, var det kun smaa Summer, det drejede sig om, selv i Forhold til Krigshjaelpen af 1683, som ikke var imponerende, og denne Skat, som aabenbart faldt helt anderledes ud, end man ved Forordningens Udstedelse havde tsenkt sig, var et Bevis paa, at det var gaaet betydelig tilbage for Skatteyderne, og en Paamindelse til Regeringen om ikke at spaende Buen for hojt; men den lod sig ikke advare, tvaertimod. I 1688 og de felgende Aar kom den Raekke betydelige Kop- og Ildstedskatter, som allerede er omtalt.

Midt ind i disse kom saa den sidste Krigsskat i flere Aar, den saakaldte Fortifikationsskat. Den blev paalagt til Rendsborg Fsestnings Opforelse og andre fornedne Udgifter og udskrevet i April 1691 paa et lignende Grundlag som Defensionsstyren, men med et lungt sterre Belob. Medens Gejstligheden i Danmark ved den foregaaende Skat kun var tiltsenkt at skulle skaffe 6206 Rdl., skulde den denne Gang punge ud med 41,500 Rdl., altsaa omtrent 7 Gange saa meget. De ansete og velhavende Maend, som var fordelte efter Indtsegt og Formue paa 16 Klasser, skulde alene skaffe 216,330 Rdl. Den hojeste Formue og Indtaegt, hvoraf disse skulde betale, blev sat til henholdsvis 100,000 Rdl. og 4000 Rdl. De af Gejstligheden, Kobstaederne og Proprietaererne, som blev ansatte i Klasserne, havde man tsenkt paa at saette til Summen af deres Defensionsstyr og Kopskat, men det blev ikke overholdt.

Ansaettelsen i Klasserne skete som saedvanlig i Kobenhavn,denne Gang af en Kommission i Raadstuen foran Slottet. I Kobstsederne og paa Landet forestodes Ligningen af dem uden for Klasserne af Stiftsbefalingsmandeni Forbindelse med Magistraten eller Bj^fogden og nogle af de kyndigste Borgere i Byerne og med

hvert Steds Amtmand, Amtsskriver og Herredsfoged eller Birkefoged paa Landet, og der blev tilsendt StiftsbefalingsmandenFcrtegnelse over det Beiob, han skulde fremskaffe ved Paaligningen. Paa samme Maade skulde Gejstligheden uden for Klasserne takseres af Stiftsbefalingsmandenog Biskoppen i Forbindelse med Herredsprovsten og to Prsester af Herredet.¹)

Som rimeligt vai, vakte Skatten Forfserdelse, og der indkom en Msengde Ansegninger om Nedssettelse i det paalignede Beleb. Dette ferte til, at Regeringen paa ny overvejede Sagen, og der udgik Befaling i Septbr. om Nedsseitelse af Belobene og om Tilladelse for adskillige til at korte deres Skat i Forstrsekninger, som de tidligere havde ydet Staten, eller i deres Lollninger for 1691.⁸)

Afkortning af Laan til Kongen blev tilladt Gejstligheden i de to sidste Betalingsterminer af Fortifikationsskatten, saavidt de kunde tilstrsekke, og Tilladelsen gjaldt for vedkommende selv og for Sonnen, der var fulgt efter Faderen i Embedet, samt for den, der havde segtet Enken efter eller Datteren af den Prsest, som havde ydet Forstnekningen. Ved denne Bestemmelse slap mangen brav Prsestemand med Forskraekkelsen, om end han altid maatte yde.den forste Termin af Skatten.³)

Denne Skat skulde af 18 Landsbyprsester i SkivehusAmt indbringe 435 Rdl. eller 24 Rdl. 1 Mk. i Gennemsnit af liver, af 27 Praester i Hald Amt 587 l/a Rdl. eller 21 Rdl. 78 Sk. i Gennemsnit af hver, altsaaaf 45 Prsester i begge Amter 1022'/a Rdl. eller 22

---

1) Sj. Tegn. 1691 18/4 Nr. 122-128.

2) c. 1. 1691 '°/9 Nr. 274—278,- jfr. ls/9 Nr. 279. Se om Skatten i det hele taget, Bidrag til Dansk Statshusholdn.s Hist. 11, 629 ff.

3) Om denne Afkortning, se Bilagene Nr. 3—5 til Regnskabet for Hald og Skivehus Amter over Fortiflkationsskatten.

Rdl. 69 Sk. i Gennemsnit af hver. Dette var et betydeligtRelob og endnu sterre end den ferste Krigsstyr,hvor Gennemsnitstallet havde udgjort 20 Rdl. 89 Sk., og Retalingen vilde naeppe vsere spsendt godt af for de fleste, om der ikke var kommen den omtalteBestemmelse om Fradrag for en Del af Laanet fra 1678, som de vel havde opgivet nogen Sinde at faa helt eller delvis tilbagebetalt.

Paa denne Maade fik 13 Prsester i Skivehus Amt afkortet 154 Rdl. eller c. 12 Rdl. for hver i Gennemsnit af det, de skulde udrede, og lige saa mange i Hald Amt 182 Rdl. eller 14 Rdl. hver gennemsnitlig eller for begge Amter 26 Prgester 336 Rdl. eller henved 13 Rdl. i Gennemsnit for hver. Da hele Skattens Belob var 1022 Rdl. for begge Amter, blev saaledes den ene Trediedel afkortet.

Det hojeste Belob 46 Rdl. var paalignet Hr. Daniel Jensen i Hjerk, men han fik Lov til at korte Halvdelenformedelst sit Laan til Kongen 1678 paa 30 Rdl. Hr. Peder Andersen Bogvad i Gedsted var sat til 42 Rdl., hvori han fik afkortet 14 Rdl., som hans SvigerfaderHr. Jens Nielsen sammesteds havde forstrakt. 3 Prsester, Hr. Peder Bering i Kobberup, Hr. Anders Christensen Graae i Davbjserg og Hr. Laurids Axelsen 1 Vesterbolle, var satte til 40 Rdl. hver, men fik alle tre kortet Halvdelen formedelst ydede Forstrsekninger 1678, for de 2 forstnsevntes Vedkommende af dem selv paa henholdsvis 24 og 20 Rdl., for den sidstes af hans Svigerfader Mads Pedersen Farstrup i Ulbjserg paa 24 Rdl. Hr. Jens Christensen Thorup i ostervellingvar ansat til 36 Rdl., hvori han fik kortet 6 Rdl., som han havde forstrakt 1678. Derefter folger 2 Prsester ansaite hver til 34 Rdl., nemlig Hr. Soren Bering i orslev Kloster og Hr. Anders Nielsen Paasche

i Vridsted, som begge ligeledes fik kortet Halvdelen, Hr. Soren, fordi hsn havde segtet sin Fortnand Niels Andersen Lundsgaards Datter, hvis Fader havde forstrakt30 Rdl., Hr, Anders, fordi han selv i sin Tid havde laant Kongcn 20 Rdl. Hr. Stygge Mogensen i Simested var ansat til 32 Rdl., men fik deri kortet 14 Rdl., som han 1678 havde forstrakt. Niels JacobsenWinther i Jebjaerg, Soren Mortensen Brandum i Grinderslev, Jens Mortensen i Junget, Jokum Jensen Fers i Selde og Niels Michelsen Tved i Vestervelling var hver ansatte til 30 Rdl., hvori de to forstnaevnte fik kortet hver Ha Ivdelen, den ene paa Grund af egen Forstrsekning paa L6 Rdl., den anden fordi han havde segtet sin Formands Peder Christensen Kissels Datter, idet hans Svigerfader 1678 havde forstrakt 20 Rdl., Jens Mortensen 14 Rdl. og Niels Michelsen 15 Rdl., idet de begge var gifte med deres Formaends Enker, og disse Jesper Sarensen og Ditlev Hansen Arreboe havde forstrakt henholdsvis 14 og 16 Rdl. Prsesten i Selde Jokum Jensen Fers havde derimod intet at korte i sine 30 Rdl. Eftersom alle hojt takserede Prsester undtagen denne en? havde et betydeligt iEJelob at trsekke fra i deres Skatteanssettelse, kunde man vsere tilbejeligtil at nacre den Tanke, om ikke den hoje Ansaettelsenetop var sket med dette Hensyn for oje; thi det var jo en nein Maade at blive af med sin Gaeld paa, men jeg troi- det ikke. Ansa^ttelsen er virkelig sket i Forhold til enhvers Formue og Indtaegt og ikke af Hensyn til, hvad vedkommende muligt kunde have at trsekke fra.

Af de ovrige Prsester i vore to Amler var een ansattil 26 Rdl. — han havde 7 Rdl. at traekke fra —, 10 til 24 Rdl. hver, hvoraf 6 hver havde 12 Rdl. at trsekke fra, een 10 Rdl., men 3 intet, Disse var altsaailde

saaildestillede. 4 Praester var hver ansatte til 21 Rdl., hvoraf de 2 hver havde 10 Rdl. at trsekke fra, de 2 intet. Kun 2 Prsester var ansatle til 20 Rdl. hver, og de havde intet at fradrage. 3, som var ansatte til 18 Rdl. hver, havde heller intet. Af 3 Prsester, ansatte til' 12 Rdl. hver, havde de 2 hver 6 Rdl. at korte. Endelig havde 2, ansatte til 10 Rdl. hver, een til 9 Rdl. og een til 4Va Rdl., intet at fradrage. Den fattigePraest, som kun skulde svare 47a Rdl., var KapellanenHr. Jens Olufsen Viborg til Redding, Level og Pederstrup.¹)

Foruden de her nsevnte Krigsskatter var der endnu flere saadanne i Tiden fra 1674^—92. Saaledes blev der den 31. Marts IT>74 udskrevet en saakaldt Kobberskat til Flaadens Forsyning med Kobberstykker. Efter den skulde der for enhver Praest udredes 3 Lispund Kobber, hvilket Stiftsbefalingsmanden og Riskoppen i ethvert Stift skulde ligne Praesterne saaledes imellem, at den formuende hjalp den, som havde mindre Evne. Kobberet skulde enten leveres in natura eller i Stedet for betales med 20 Sk. Skaalpundet.²)

Hvorvidt de formuende Praester kom til at hjselpe de fattigere ved Skattens Udredelse, skal jeg ikke kunne sige, men i Hald og Skivehus Amter synes det ikke at have vaeret Tilfaeldet. Mads Pedersen Farstrupsiger i sin Dagbog, at hver Praest betalte 5 Slettedaler aarlig i Aarene 1674, 75 og 76, og dette stemmer med Regnskabet for naevnte Amter over Kobberskatten,hvorefter enhver af Praesterne i alt udredede10 Rdl., saa at der altsaa af de 18 Praester i

---

1) Hald og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1690—91, Fortifikationsskatlergsk. 1691. Se Tabel IV.

2) Kvartudg. af Frdn. 1670—83 S. 231 ff.; jfr. Bidrag til Dansk Statshusholdning I, 353 og 11, 601 f.

Skivehus Amt blev betalt 180 Rdl., og af de 26 Prsesteri
Hald Amt skulde betales 260 Rdl., tilsammen
440 Rdl. i Kobberskat.1)

Skatten blev dog 10 Rdl. mindre, da Knud Nielsen Auning til Redding, Level og Pederstrup af en eller anden Grund er tdeladt. I Antegnelserne er det ikke bemserket.

Foruden Krigsstyrerne blev der i selve Krigsaarene udskrevet Artilleriheste og Kuske, i hvilke Skatter Gejstligheden ogsaa deltog. Saaledes blev der den 15. Maj 1675 udstedt et Reskript om Prsesteartilleriheste, hvorefter hver 3 Prsester skulde udrede en Hest til Artilleri- og Proviantvogne.²) Neeste Aar den 16. Februarudkom et Skattebrev om alrnindelig Udskrivningaf Artilleriheste og Kuske i Danmark, hvori ogsaaGejstligheden skulde deltage, saa at hver 3 Prsesterligesom i 1675 skaffede en Hest.³) Lignende Skattebreveudkom 1677, 78 og 79, men i Brevet af 6. Marts 1677 var Gejstligheden ikke medtagel.⁴) Den havde nemlig i Slutningun af Aaret 1676 faaet Paabud om, at hver to Prsester skulde skaffe en Karl til Dragon med Hest, Mundering og Vaaben til Midten af April 1677. I Stedet for Dragonen med Mundering maatte ydes 40 Rdl. af dem, som hellere vilde det.⁵) I Stedet for Rekrutering af disse Dragoner deltog Gejstligheden i 1678 i den almindelige Udskrivning af Artilleriheste saaledes, at hver 3 Prsester paa Landet og 2 Prsester i Kobstsederne stillede en Hest. Det var, som vi vil

---

1) Mads Pedersen Farstpups Dagbog S. 28, Halcl og Skivehus Amters Ekstraskattergsk. 1674—77, Bgsk. over Kobberskatten 1674—76.

2) Sj. Tegn. 1675 k*/₅ Nr. 200-201.

3) Protokol over kgl. M mclater og Skattebreve 1C76—1679 81. 13 f. 1676 16/2.

4) c. 1. 81. 48 f. 1677 «/s, 81. 65 f. 1678 2/s; jfr. 81. 67 1678 13/a. 81. 86 1679 "/i-

5) c. 1. 81. 24f., R. E. Ki76 w/ia Nr. IQB2.

faa at se, en meget billigere Fornojelse. Endelig 1679
maatte hver 2 Prsester overhovedet stille en Hest.1)

Hos Mads Pedersen Farstrup er optegnet, hvad disse Udskrivninger kostede Praesterne. Han maatte derlil betale i 1675 4 Rdl., 1676 7 Rdl., til Dragonen 1676 til 1677 20 Rdl., 1678 5 Rdl. og 1679 7 Rdl., og et lignende Belob maatte vistnok enhver af vore 44 Praester yde eller ogsaa udrede in natura, hvis nogen maegtede det, men som vi har hort, var deres Besaetninger kun smaa, saerlig havde de ingen overfledige Heste, og de, som de havde, egnede sig nseppe til Krigsbrug.²)

Endelig blev der kort efter Nytaar 1676 udskrevet en overordentlig Komskat af Proprietserer og Prsester. Disse sidste skulde hver yde 3 Td. Korn af hver Sort, Rug, Byg og Havre, saa det var en streng Udskrivning,sammenlagt med alt det ovrige, der er omtalt.³) Vserdien af dette Korn kan beregnes efter Aarets Kapitelstakster,der for Rug og Byg var 1 Rdl. 32 Sk. Td. og for Havre 64 Sk. i Viborg Stift, til 10 Rdl. Efter Mads Pedersen Farstrup var Prisen paa Rug og Byg det Aar 10 Mk. Td. og paa Havre 4 Mk. 8 Sk., hvorefter Skatten vilde belebe sig til 12 Rdl. 24 Sk. for hver Prsest; men selv fortseller han, at han leverede6 Td. Korn til Aalborg, hvori altsaa manglede de 3 Td.. Havre. Derimod hjalp han efter Bispens BegseringPrsesten i Gislum med 1 Td. Rug og 1 Td.

---

1) Protok. o. kgl. Mand. etc. 81. 67 1678 »»/», 81. 86 f. 1679 "A- Malge Farstrups Dagbog S. 35 blev Paabudet af 1679 mildnet saaledes, at hver 3 Prsester skulde stille en Hest. Se om disse Skatter, Bidrag til Dansk Statshusholdning 11, 606 if.

2) Farstrups og Axelsens Dagbog S. 29 ff.

3) Protokol over kgl. Mand. og Skattebreve 81. 9 ff. Skattebrev for Proprietaererne 1676 22/i, for Gejstligheden s. A. 27/i; jfr. Bidrag til Dansk Statshusholdning 11, 551.

Byg. Hans Skat kostede ham altsaa efter hans egen
opgivne Kornpris 13 RdJ. 32 Sk.1)

Ogsaa i Firserne blev der udskrevet Artilleriheste og Kuske saint Dragonheste. Udskrivningen af Artilleriheste og Kuske fandt Sted i 1683⁸), men i den deltog Gejstligheden ikke, derimod var den med i Dragonhesteudskrivningen af 28. Novlbr. 1688, der skete af alle privilegerede Hovedgaardstakster og af Prsestegaardenes og Degneboligernes Hartkorn, saaledes at der skulde stilles en Dragonhest af hver 25 Td. Htk. eller udredes 25 Rdl.⁸) Da Landsbyprastegaardenes Hartkorn i Hald og Skivehus Amter var 306 Td., skulde der altsaa udredes 12 Heste eller betales 306 Rdl. Pra;sterne foretrak det sidste.⁴)

Endelig skal det nsevnes, at Gejstligheden ogsaa var med i Tvangslaanet af 11. Juni 1694. Viborg Stifts Prsestestand rigtignok kun med 800 Rdl., som blev tilbagebetalt igen .1. Juni 1699; men livorledes dette Laan fordelte sig paa Standens enkelle Medlemmer, vides ikke. Den originale Obligation, som er udstedt af Kongen til Biskoppen Henrik Gerner paa Standens Vegne, indeholder intet derom.⁶)

En Stand, som kunde bsere alle disse Skatter uden at segne, kan i hvert Fald ikke fra Begyndelsen af have vseret forarn et, selv om den maaske efterhaandenblev det., hvai adskilligt synes at tyde paa. Fra Konsumtionen og Folkeskatten indfortes i 1672, til den sidste Kop- og Ildstedskat blev paalagt i 1692,

---

1) Dagbogen S. 30 f.

2) R. E. 1683 «/s Nr. 664c7, Kvartudg. af Frdn. 1670-83 S. 917 J

3) R. E. 1688 28/n Nr. 364, Kvartudg. S. 465 f.; jft\ Bidrag til Dansk Stats husholdning 11. 632 f

4) Regnskab for DragoWhesteudredningen 1688 SB/u S. 4 ff.

5) Forstrsekningsbog Nit. 4 1694-99 81. 82—83, Hald og Skivehus Aniters Kontributionsrgsk. 1899 pag. 32 Bilag Nr. 59.

var en haard Tid, som forte til en almindelig Armod, hvoraf det forelebig var umuligt at komme ud igen, og der skulde hengaa en c. 40 Aar, inden det atter begyndteat lysne for Middelstanden paa Landet, hvortiljeg henregner Prsester, Forpagtere og mindre Herremsendeller Proprietserer, som de dengang kaldtes. I dette Tidsrum fulgtes Skatter, Misvsekstaar og Kvsegsygead for at forarme dem, og de fik et Knack, som ikke kunde genoprettes i det Pusterum for Skatter, som indtraadte fra 1693—98.

En af de mest velstaaende Landsbyprsester i vore to Amter var Daniel Jensen til Hjerk og Harre. Han sad allerede i sit Kald i 1661 og dede forst 1695, saa han egner sig godt til at tage som Eksempel.

Hans Skatter kan naturligt sammenfattes inden for folgende tre Tidsafsnit 1661—71, 1672—81 og 1682 til 1692, idet det forste Afsnit begynder med det Aar, hvori de ferste af E^ievaeldens overordentlige Skatter skulde betales, og ender med 1671, da Konsumtionen og Folkeskatten blev paalagt, men hvoraf Indtaegten fierst begynder at falde 1672, hvilket Aar derved bliveret naturligt Udgangspunkt for nseste Tidsafsnit, der ender med det neutrale Aar 1681, hvori der ikke paalsegges nogen overordentlig Skat. Naeste Aar 1682 begynder derefter tredie Tidsafsnit med den lange Rsekke af Kop- og Kvsegskatter, senere Kop- og lldstedskatter,og andre overordentlige Skatter, som foraarsagedesaf Udgifterne til den i Forhold til Landets okonomiske Evne uforholdsmsessig store Hser, som maatte holdes paa Grund'af det stadig spsendte Forholdtil Sverige og Hertugen af Gottorp. Dette Tidsrumnaaede til 1692, da de overordentlige Skatter ophortefor en lsengere Aarrsekke paa Grund af SkatteevnensSvigten med deraf felgende nodvendige Forsog

paa at mindske Udgifterne til Hser og Flaade, for Hserens Vedkommende ved at leje en Del af den ud, for Flaadens ved at standse Nybygninger og spare paa Reparationer. Samtidig var Forholdet til Sverige og Gottorp for en Tid blevet afspsendt.

De 7 overordentlige Skatter og en Konfirmationsafgift for Bestallin£ er, som saaledes maatte udredes i Aarene 1661—71, kostede Hr. Daniel 121 Rdl. 72 Sk. eller 11 Rdl. 6 Sk. i Gennemsnit onn Aaret.¹)

I de folgende 10 Aar blev der foruden den aarlig tilbagevendende Konsumtion udskrevet 16 Ekstraskatter, som med Konsumtionen for Daniel Jensens Vedkommende udgjorde 253 Rdl. 86 SI;;, eller 25 Rdl. 37 Sk. i Gennemsnit om Aaret. I vorci Penge (1913) 304 Kr. 50 Ore aarJig. Altsaa var hans Skatter i disse 10 Aar over dobbelt saa hoje som i de 11 Aar 1661 til 1671, medens hans Indtsegter i hvert Fald fra 1676 var mindre, saa at hans Skatteprocent har vaeret langt hojere.

I et enkelt Aar 1676 var han endogsaa oppe paa en Udgift til Ekstraskatter og Konsumlion af 62^—65 Rdl. eller efter Pen^enes Kobeevne i 1913 c. 744—780 Kr., et meget stort Belob for en Mand, som vel havde 200 Rdl. eller c. 2400 Kr. i Indtsegt.

For Aarene 1682 til 1692 belob Daniel Jensens Ekstraskatter sig til 218 Rdl. 48 Sk. eller 19 Rdl. 83 Sk. i Gennemsnit aarlig i de 11 Aar, naar Konsumtionenligesom tidligere anslaas til 6 Rdl. aarlig. Gennemsnitsskatteni disse Aaringer var mindre end i Tiden 1672—81, hvor den som omtalt var 25 Rdl. 37 Sk., men langt storre end i Aarene 11661^—71, hvor den kun var 11 Rdl. 6 Sk. om Aaret. I vore Penge

---

1) Se Tabel XI, hvor dei er gjort Rede for de enkelie Skatter.

1913 vilde den aarlige Skat udgere 1682—92 238 Kr
50 ore.

Efter det anforte havde Daniel Jensen fra 1661^—92 i 32 Aar svaret 594 Rdl. 14 Sk. i Skat eller 18 Rdl. 54 Sk. i Gennemsnit om Aaret. Hvor stor en Procent af hans aarlige Indtaegt dette Belob udgjorde, kan ikke siges med Sikkerhed, men det var vistnok c. 10 pCt., idet jeg anslaar hans gennemsnitlige Aarsindtsegt til 180^—200 Rdl.¹) Da han var en primus inter pares, er det ikke noget stort Belob, men af forskellige Grunde vistnok rigtigt, da Sogneprsester paa Landet i Kopskatsforordningerne altid jaevnstilles med Magistratspersoner, Herreds- og Birkefogder samt Toldbetjente, hvilket turde tyde paa, at deres Aarsindtsegter ikke var ret store. I hvert Fald kom de ikke i Klasse med Amtsskrivere og Forpagtere, hvoraf de forstes Lollninger som Regel var 200 Rdl. aarlig. Sogneprsesternes Indtaegt i Viborg Amt var selvfolgelig mindre end i andre Egne af Landet, hvor Velstanden var storre.

Deres Indtaegter og Vilkaar kan f. Eks. proves ved Hjselp af Anssettelsen til Defensionsstyr 1688. Som omtalt ovenfor skulde den, som ikke havde 150 Rdl. i Indtaegt af Kald og Bestilling, vsere forskaanet, men enhver som havde over dette Belob svare mindst 10 Rdl. Da ingen af vore Landsbyprsester i de to behandlede Amter blev ansat til over 6 Rdl., viser det, at deres Indtsegter var saa ringe, at de egentlig alle skulde have va3ret forskaanede. Dette kunde naturligvis ikke gaa, og de er saa alle blevne satte til noget i Forhold til Skattebrevets Takst, hvoraf folger, at Prsesterne til Taksten 6 Rdl. har haft en Indtsegt af c. 90 Rdl. og derover, men ikke 100 Rdl.

---

1) Se Taliel XI.

Naar Landsbyprsesternes Indtsegter i 1688 beregnes paa dette Grundlag, vil 18 Prsester i Skivehus Amt faa en Indtaegt af 805 Rdl. eller 44^—45 Rdl. i Gennemsnit om Aaret og 26 Prsester i Hald Amt 977Va Rdl. eller 37^—38 Rdl. j;ennemsnitlig aarlig, altsaa 44 Praester i begge Amter 17827a Rdl. eller 40^lf* Rdl. i Gennemsnit aarlig. Denne Indtaegt er altsaa betydelig mindre end den, jeg o\enfor havde beregnel som en Prsests Gennemsnitsindtae|»t i Treserne, nemlig c. 90 Rdl., og uagtet Tiderne var gaaet tilbage, og Indtsegterne af visse Kald i Hald Amt, som var perpetuerede til andre, ved Beregningsmaaden for 1688 ikke kommer til deres Ret, maa den anses for at vsere amsat alt for lavt.

Prsesterne eller Kapellanerne i Lem, orum, Taarup, Laastrup, Ulbjaerg Rodding (Norlyng H.) og Hjermind, som ikke var ansatte til Defensionsstyr, har jeg paa Grundlag af deres Krigshjaelp 1683 eller Fortifikationsskat 1691 i Forhold til deres Embedsibrodres Skatteanssettelse beregnet til Indtaegt, da Billedet ellers vilde blive sksevt. De var alle fattige Stympere, 7 ialt, som tilsammen havde en Indtsegt af 65 Rdl. eller 9—lo Rdl. i Gennemsnii. Af de ovrige Prsesfer i de to Amter havde 4 en Irdteegt af 90 Rdl. hver, 10 af 60 Rdl. hver, 7 af 45 RdJ. hver, 3 af 377s Rdl. hver, 9 af 30 Rdl. hver og 4 af 15 Rdl. hver.¹)

Deter aabenbart, at disse smaa Summer ikke kan reprsesentere de omtalte Landsbypraisters virkelige Indtsegter;de svarer na3ppe til mere end Indtsegterne af Tienden og Anmiksprsestegaardene eller hvad andet, der for bestandi^; var lagt til Prcesternes Bestilling. Deri kan ikke viere medregnet Indta;gten af Praestegaardene,som jc> altid havde vaeret skattefri, ej hellerIndtsegten

---

1) Se Tabel IX.

lerIndtsegtenaf Offer og Accidenser samt af PaaskeogSommerrente, ved hvilke sidste Ydelser Prsesterne modtog mange vserdifulde Naturalier. Dertil kom Vaerdienaf det Arbejde, som utvivlsomt maa vsere ydet dem af deres Sogneborn, da de ellers ikke vilde have kunnet indskrsenke deres Folkehold saa staerkt, som det viser sig, at de gjorde, saa at det nsesten blev en Regel, at der paa en Prsestegaard kun holdtes en Karl og en Pige. Naar alt dette tages i Betragtning, og man husker paa, at hele Datidens Samfundshusholdningendnu i lIOJ Grad var baseret paa Naturalier, hvorfor man ikke beliovede saa mange rede Penge, kan det ikke undre, at der er Tale om saa smaa Indtsegtsbelob.Selv en velstaaende Landsbypraest i Viborgegnenkan paa den Tid ikke saettes til en hojere Aarsindtaegt end c. 200 Rdl. eller 2400 Kr. i 1913, og Gennemsnitsindtsegten for Landsbyprsesterne i de omtalte Amter har naeppe vseret hojere end en 90 til 100 Rdl.

Under disse Forhold med en Skat til Staten af gennemsnitlig 10 pCt. aarlig var det rimeligt, at Praesterneikke kunde have Penge paa Rente eller efterladesig Formuer. Som omtalt var der ved Udgangen af Aarhundredet kun een Landsbyprsest, der havde Penge paa Rente, og det kun 100 Rdl., og de umyndigesMidler paa samme Tid inden for Landsbyprsestestandenvar kun 623 Rdl., hvilke to Summer viser, at Standens Kaar som Helhed paa det Tidspunkt kun var ringe. Faa Aar efter i 1704 havde Praesterne Jens Thomsen Vilberg (Vildbjaerg) i Durup, Laurids Axelseni Vesterbolle og Thomas Braad i Nautrup henholdsvis200 Rdl., 120 Rdl. og 200 Rdl. paa Rente, hvilket vel er et Tegn paa, at Tiderne begyndte at

blive bedre.1) Men den paafolgende store nordiske
Krig tilintetgjorde alle Udsigter i saa .Eenseende.

Her er kun gjor: Forsog paa at give et Indblik i en geografisk begrsmset Del af en enkelt Stands okonomiske Kaar und jr det haarde Skattetryk, de ugunstige klimatiske Forhold og de store Kvaegsygdomme i sidste Halvdel ai det 17. Aarhundre.de, men deter sikkert typisk for Helheden, da det ksm forudses, at Skattetrykket voks;de med Kaarene, saa at Forholdene nseppe var stort bedre i de af Naturen mere begunstigede Egne af Landet. Vi maa deraf slutte, at Tiden siden 1660 saavel for Prsestestanden som for Bondestanden, idet alt peger paa, at Prsesterne fulgte Bondens Kaar, vai en Nedgangsperiode i okonomisk Henseende, men lor Prsesternes Vedkommende dog ikke vserre end, ai de saa godt som alle holdt sig oven Vande og klarede Skatternes Skiaer,, om end ikke helt uden Skaar i deres Moral og i den offentlige Vandel, som de 3urde vise som Feiere for deres Sognefolk. Men Tryk avler Modtryk. og Samtiden var naeppe forarget over, at Prsesterae sogte at undgaa Ruin ved at lempe paa Opgivelserne over for Finansstyrelsen.

Nogen storre Misfornojelse over de haarde Skatter mserker man ikke, thi Praßsterne var loyale og kongetro,men der er adskillige Udtalelser, sorn tyder paa, at Praesterne godt saa, hvor det bar hen for BondestandensVedkommende og derefter ogsaa for dem selv, og et enkelt Qclbrud kan vise os den Bitterhed, som opfyldte vedkommende over de utaalelige Skattepaalasg,der fulgte Slag i Slag oven paa hinanden.

---

1) Rentepengeskat i Henhold til Frdn. om Paabudet til Landmilitsens Mundering 1704 9/7, sc Bilag til Kontributtons- 053 Kornrgsk. for Hald og Skivehus Amter 1705 Litr. R. Nr. 1, 7 og 20, iiom beror i nsevnte Amters Ekstraskatters sk. 1704—05.

Der taenkes herved paa et Svar til Revisionen, der kraevede Praesten for Kopskat af hans Hustru, som formentlig var udeladt af Mandtallet. Det led: »Hun er dod, saa hun er fri for at svare Kopskat.«

Hvad Bonderne angaar, kan Prsesterne ikke blive traette af i Mandtallene at klage over, hvor meget Armoden breder sig, og hvor mange Gaarde der efterhaanden kommer til at ligge ode, saa at der snarlig maatte geres noget fra Statens Side, hvis det ikke skulde gaa rent gait.

Her var det finansielle Systems farlige Side. Praesterne var haardt trykkede af Skatterne, men Bonderne var overbebyrdede af dem, og naar det gik nedad med dem, vilde Prsestestanden og Godsejerstanden felge efter, og ogsaa Borgerstanden vilde i hoj Grad tage Skade. Af samtlige Stsender gik kun Embedsstanden frem eller holdt sig oppe, uagtet Systemet ogsaa trykkede den, idet navnlig den civile Del af den havde vanskeligt ved at faa Lenningerne udbetalte i rette Tid og folte Skatterne haardt.

De store Skatter hang sammen med Landets Udenrigspolitik, der udfordrede en Haer og en Flaade, hvis Underholdning det ikke magtede, og Skattetrykket kunde ikke lindres, uden at Udenrigspolitiken aendredes, men det vilde have vseret et Brud paa Udviklingens Lov, spm naeppe kunde taenkes. Et saadant kan Eftertiden godt forestille sig og drofte, men sligt har ikke meget med den Virkelighed at gore, hvorunder Menneskene nu engang lever.

Tabeller