Fra Alhedens første Kolonisation.

I disse Samlingers 3. Rsekke, IV, Side 353-435 (1905) og i 4. Rjekke, IV, Side 87—136 (1917) har Forfatteren Jeppe Aakjser skildret den jydske Hede, dels gennem Tiderne indtil Kolonisationsforso*; ene under Frederik den Femte, dels selve Kultiveringen.

Dette Spergsmaal mentes derved i Hovedsagen at vaere udtemt. De direkte officielle Kilder var eftersogte og system atisk gennemgaaede, men da der tilfojes, at bl. a. de Papirer, der skulde oplyse Captain Ludvig von Kahlens yderligere Faerd, 'or en stor Del var edelagte, kan det formentlig have sin Interesse at faa fremdraget en Korrespondance, der er beroende i Dronninglund Godsarkiv, og som netop daekker noget over den antydede Lakune i Dokumenterne angaaende dette allerferste mislykkede Kolonisationsforseg samtidig med, at der gives nogle Oplysninger om den Mand, der paa dette Begynderstadium staar som von Kahlens opdyrkoingskyndige Konsulen: og indberetter om Forsogene.

De bevarede Breve er Indberetninger fra Godsforvalter over Godserne Dronninglund, Dronninggaard og Hals Ladegaard med tilhorende Berdergods, Christian Frederik Roosen, der omtrent i en Snes Aar i denne Egenskab var Grev Adam Cottlob Moltkes hojtbetroede Mand, og set i Forhold til ostvendsyssel tillige en ret masgtig Mand.

I Vendsysselske Aarbager IV, S. s—B5^—8 (1921) har Provst Alexander Rasmussen givet en kort Skildring af Forvalter Roosen sammen med den Instruks, der udfaerdigedes, da han tiltraadte Pladsen som Godsforvalter.

Her skal i Hovedsagen kun anfores, hvad der ikke
er oplyst i naevnte Afhandling.

Roosen var fodt 1721 som Son af Krudtmester paa Raadvaddams Krudtvserk, David Roosen, og Hustru Marie Kirstine Brorup. I sin Ungdom har han utvivlsomt sogt en af vore Latinskoler. Derom vidner hans gode Pen.

Inden han kom til Dronninglund, havde han i otte Aar tjent som Fuldmsegtig hos Hojesteretsadvokat, Kirkeinspektor, Etatsraad Andreas Lowson i Kjobenhavn, hvorefter han de tre sidste Aar, for han kom til Vendsyssel, var Fuldmsegtig ved Vordingborg og TryggevEelde Amter.

Grev Moltke har sikkert personlig kendt ham fra Sjselland, og han var ogsaa uden Tvivl sit Herskab en fortrinlig Reprsesentant paa de omfattende Godser, en Dygtighed saavel paa det administrative som paa Landbrugets Omraade.

Forvalter Roosen tiltraadte sin Stilling 1. Maj 1754. Han var da kun 33 Aar og havde altsaa en forholdsvis ung Alder for en Mand paa en saa ledende Post. Men han har straks sin Greves Bevaagenhed og forstaar at lede den store Bedrift til Godsherrens Behag. Allerede efter et halvt Aars Tjeneste modtager han som en Opmserksomhed fra sin hojgrevelige Patron et Portrset af Lindenborg i Kobberstik.

Som Overhofmarskal og som den Person i Landet, der stod Kongen nsermest, var Moltke naturligvis interessereti de Planer om Alhedens Opdyrkning, som var fremme i Datiden, og som isser optog de kongeligeInteresser,

ligeInteresser,men Moltke drog ogsaa rent privat,
som del senere vil ses, Nytte af den L;ere og Erfaring,
der indvandtes ved de midtjydske Hededyrkningsforsog.

Fra Grev Moltke kom under 14. Juli 1756 Ordre til Forvalter Roosen om at rejse til Alheden og der forfare, hvorledes det gik med den paabegyndte Kolonisation.

Og idet vi iavrigt som Forhistorie henviser til de Aakjserske Meddelelser i 3. Rsekke, IV, S. 378—81, desangaaende, gengiver vi her den under 19. August s. A. daterede Indberetning om dette Besog. Den havde iolgende Ordlyd:

I underdanigst i Folge Deres Hajgrevelige Exellences Hojnaadigste Ordre af 14. passato haver jeg vseret paa Alheden hos Hr. Captain Kahlen, som jeg overleverede det ved Hojnaadigste Ordre til ham fulgte, og i des Anledning begaerede forevist den der opsatte Bygning, dens Lejlighed, Indretninger, Udsaed med videre, som derpaa skete, og saaledes befandtes:

1. Den opsatte Bygning var af Tainmer og Indretning saaledes som det derover af Hr Captain Kahlen den 1. August formattede og til Deres Hojgrevelige Exellence indsendte Inventarium formeldur, af hvilket jeg fik ligelydende Genpart, som jeg me:l dette under 7. hujus mig Hojnaadigst tilsendte haver confereret og rigtigt befunden.

2. Det af bemeldte Tid af Hr. Cap tain Kahlen forfattede og til Deres Hojgrevelige Exullence indsendte Inventarium over de paa Stedet vserende Mobilier, haver jeg med en af ham mig overleveret Genpart confereret og derefter rigtig befundet og efter Hejnaadigste Ordre folger begge herved tilbage.

3. Stedet er opbygget omtrent Vs Fjerdings-Vej fra Sejbsek¹), et Bondested, som tilhorer FIOJ- og Velbaarne Hr. Cammer Herre Rosenkrantz, Sonden ved Siden af en stor Dal.

---

1) Sejbsek i Davbjerg Sogn.

Straks uden for den nordre Side er indrettet en Hauge. Derudi var forst saaet Gulerodder og Roer, dernaest bedre nede i Haven Kloverfro, hvilket alt var temmelig voksent, fornemmelig Roerne og Kloveren.

Atter neden for igen, som var i Dalen, lod Hr. Captain Kahlen Lynglervene skaere oven af og brEende til Aske, hvilken Aske han igen vilde gede Pladsen med, derefter ploje sammen og derudi til Foraaret saa Havre og siden lade det ligge til Grass, efterdi der intet Grses var i Nasrheden.

Senden for Huset ved begge Siderne opad Bakken var omtrent forrige Aar af Hedejord opbrudt til 10 Tender Rugssed og haver Hr. Captain Kahlen afvigte Foraar besaaet et Stykke af samme med 4 Skaepper Boghvede (»Bog Vede«), men da Jorden i Henseende til Forraadnelse endnu ej var bekvem, saa var den ej kommet til fuldkommen Vsekst. Ellers lader han denne Jord til Efteraaret ploje og vil derudi saa 1 Tonde Rug. Den ovrige [opbrudte] Jord vii han tilstundende Foraar lade pleje og med Boghvede besaa.

Der er ellers et Stykke Jord osten Huset omtrent paa 5 a 6 Sksepper Land, hvilket jeg raadede ham at bryde, da samme var vel saa god som det allerede brudte, af hvilke Tanker han og var, og i den Henseende fojede han Anstalt at samme sker, saa snart som det Sliver muligt.

Vandet er gravet norden for Huset og Haven. Det blev i min Nservserelse udtemmet, og saa jeg da, at det »qvsellede« op af Grunden. Deter vel lidet brunagtigt af Farve, hvilket jeg slutter kommer deraf, at ingen Steen eller Trse er sat om det, men alene Torvedsemning. Jeg smagte det baade uden og med The og kan sandfaerdig [vidne], at det var saa godt som Brondvand, og ej kunde jeg mserke nogen Afsmag, saa at jeg venter, naar derom bliver indrettet Brendvasrk, faar det sin Kuler. Og er Vand i Graven ved Opkastningen saaledes indrettet, at Kreaturerne derved kan vandes.

4. Efter at jeg nu saaledes havde betragtet Stedet
og dets tilliggende Indretninger, tog jeg og en Del af
Alheden i ojesyn, saa det i Henseende til Jordens

Bekvemhed til Agerdyrkning som foj.;] Vandet. Jeg fandt da efter Skensomhed og den Bekendtskab, jeg i saa kort Tid kunde have, og Jorde:n at vsere ulige i Henseende til Frugtbarheden — al Slags Jord ved god Behandling kan forbedres — men imidlertid er der mange Steder, hvor Steder (?: Bygninger) kunde opfores, der og Vand kunde iindes efter de Tegn, man i det Tilfselde har, som der fandtes, hvilket vel paa sine Steder vilde blive noget besvsirlig. Imidlertid er dog Gorligheden der.

Jeg var da af den Mening, som Hr. Gaptainen bifaldt, at naar den Hede skulde bebygges, maatte forst alle og enhver, saasom paagaeldende Lodsejere og fremmede, som komraer fra Skive og Sailing for at sksere Tory og slaa Lyng, forbydes samme, eJterdi den Hedejord, som bliver opskaaren til Tory, i aesten er uduelig til Agerdyrkning, og hvor Lyngen bliver slaaet, har Jorden ej nser den Kraft til at frembaere Seed, som naar den beholder samme.

Der er ellers adskillige Steder paa Hoden, hvor Terv og Lyng kan tages uden Skade, og naar dette Forbud skete, saaledes at ingen maatte i saa Fald have denne Frihed paa Deres Kongelige Majestsets Hede, som de til denne Tid har haft, men 1 vein som vilde have Tory, skulde for hver 2000 Slykker betale 8 Skilling og for hvert Lees Lyng 2 Skilling. Det kunde aarlig bedrage sig til nogen Indtsegt, allerhelst da der i Monsted og Daugbjerg er 12 Kalkovne, som brsender 4 Gange ora Aaret og til hver Ovn Kalk bruger 60 Lses Lyng, hvilken de henter i Alheden, og naar de samme paa andre Steder skulde ktibe, koster Lsesset 3 Skilling, der beleber sig ialt aailig til 90 Rigsdaler, hvilke saa vil kunne betales lil Hans Kongelige Majestsets Tjeneste, som Proprietasrerne og andre überettigede sksenkes, foruden det, der kunde indkomme for Terv.

Der maatte og i dette Efteraar og tilstundende Foraarbrydes Hede paa de Steder, hvor der var Forhaabningtil Vand, og Jorden var bcikvem til Agerdyrkning,folgelig temmelige Steder lil Beboere, thi nu at gore Indretning til Byer, vil nseppe blive gorlig.

Dog er det allerbedst, naar Lejligheden dertil er, at saadan gammel Hedejord vorder udi Juli Maaned opbrudt,den da raadner bedre, og for at de ventede Beboere kan faa des tidligere Frugt af Jorden, efterdi denne Jord, som har saa stserk en Torveskorpe, maa i det mindste ligge brudt til at raadne i 2 a 3 Aar, forinden den med Boghvede kan besaas. Og skulde det bero med Hedens Opdyrkning, til Husene var fiarst opbygget, vilde der gaa 1 a 2 Aar mere med. Det fterste var et Middel til at tillokke frivillige Beboere,thi det beror alene paa at faa frivillige, gode Beboere, som selv har noget og desforuden kan have Haab om Hjselp, og som ej lader sig forfore eller forlokkeaf vedkommende interesserede. Allerhelst maa de forst kunne komme saa vidt med Agerdyrkningen, at de ved Jordens rette Behandling kan komme til at producere Korn — Rug og Boghvede liar Anseende at vokse bedst — da vilde det ej blive saa besvserligt at anse som nu.

Thi med fremmede Udlaendinge bliver naeppe noget at udrette. De ved ej Landets Brug og Nytte. De er derfor ved en og anden Lejlighed snarere forforte end dem, der er Kendere af Landet og Egnen — Deres Kongelige Majestaet vilde de og falde mere bekostelig, hvilket ved de overforte Mecklenburgske Bondefamilier er sket.

Hedejord maa desuden have Tid, som underdanigst meldt, at raadne, og jo lsengere den bliver brugt — dog imidlertid med fornoden Hvile og Gode forsynet — jo frugtbarere bliver den, thi Torveskorpen skal have Tid at raadne, og naar den kommer til fuldkommen Forraadnelse og med den anden Muld bliver forenet, faar den sidste derved nogen Styrke og Frugtbarhed, som den ejheller haver haft. Derfor vil der ej alene Umage, men Tid til at dyrke og til Frugtbarhed at forsyne Hedejord.

Naar saadanne Me Folk, som underdanigst meldt, af hvilke, i den Tid, jeg var der omkring i Egnen, kunde efter Forlydende ventes en Del, anmeldte sig hos Hojvelbaarne Hr. Stiftsbefalingsmand von Heinen, som er meget nidkaer for at faa denne Hede opbygt,

er min underdanigste Tanke efter at Hojbemeldte Hr. Stiftsbefalingsmanden havde modtaget deres Begsering, de derefter blev henvist til Hr. Captain Kahlen, som derefter ej alene kunde undersoge deies Beskaffenhed og Duelighed mcd videre, men endo;;, efter enhvers befindende Omstsendigheder, anvise dem Pladser af dem, som underdanigst meldt, der var opbrudte i Heden, hvor de kunde bygge paa og efter forefindende Vilkaar, saa vel i Henseende til Duelighed som Evne, derefter give dem noget til Bygningshjselp, foruden de allernaadigst forundte Friheder. Thi som underdanigst anfort, der kan ej ventes nogen syn.derlig Nytte af Jorden, forinden tre Aars Forlob efter at den er opbrudt,folgelig maa de, soin saaledes bygge, have nogen Hjaelp.

Jeg erfarede af Hr. Captain Kahlen, at han er en fornuftig Mand, gor sig og al Umage at faa dette Vserk fremmet, altsammen mig og blev b;rettet af andre Uvedkommende. Men ved saadanne foretagende Indretninger falder nogen Modstand, allerhelst, naar det er imod nogens Interesse. Desuden betettede han mig, at vedkommende ansaa denne Indretning for hans egen og ej Deres Kongelige Majestaets, hvorover de er ham desmere imod. Han indstillede derfor, om det ikke var'tjenligst, at han erholdt kongelig Ordre, at han for Deres Kongelig Majestsets Regning skulde med al mulig Flid fuldfgre dette Vairk. Han kunde da tillige have Indseende mcd, at der ej, naar Forbud var sket, blev skaaren Tory eller Lyng paa Heden, med mindre samme enten blev betalt efter en vis Takst eller og vedkommende derfor til ham i Stedet for forrettede Arbejde med PLajning o. s. v. til Hedernes Nytte; thi han har betalt eti Del Penge for Plojning og andet Pligtsarbejde.

5. De tre Bondefamilier, som Deres Kongelige Majestset
dertil har ladet indkomme i \riborg Tugt- og
Manufaktur-Hus, nemlig:

1) Henrich Meller og Kone,

2) Hans Jochim Dunchelmann og Kone og tvende
Senner og tvende Dotre og

3) Hartvig Dunchelmann med Kone, en Son og en
voksen Pige,

talte jeg med, enhver for sig af Msendene, anlangende Aarsagen til denne deres Undvigelse med videre, fik derpaa af enhver det Svar, at Captain Kahlen ej havde holdt det, dennem var lovet, nemlig:

Han havde sagt, at der var sort Hedejord, som denne ikke var, men hvilken de ansaa for uduelig til Agerdyrkning, og Folk, der havde vseret hos dem, sagde, at intet Korn der kunde vokse. Vandet der var og uduelig. De forstod ej Sproget og havde ej Lyst til at blive her i Landet, hvilket alt var Aarsag til deres Misfornojelse og Undvigelse. De vilde nn gerne give 40 Rigsdaler for at nyde Frihed til at rejse hjem, hvilke Penge de formente, deres Toj var vserd, der var i Huset paa Alheden.

Hr. Captain Kahlen erklserede herpaa, at han ingen anden Akkord havde indgaaet med Hans Jochim og Hartvig Dunchelmann — Henrich Moller og Hustru fulgte alene med for at faa Ophold hos deres Svigersonner — end den herved underdanigst in Originali felger, dateret Liibech den 6. April 1756, hvilken dem og skulde bleven holdt, dersom de ej fra det i Alheden opbygte Hus var undvigt, og som de ikkuns var der paa Stedet i otte Dage, i hvilken Tid de ej har lidt Mangel paa Levnedsmidler, da han til deres Underhold havde fojet al forneden Anstalt. Han maatte have Tid til at indkobe de behovende Kreaturer, hvoraf han allerede havde indkobt tvende Stude udi begge Dunchelmann'ernes Nservaerelse, dermed de forsaavidt var fornoJede.

Han havde og forudsagt dem, at det var Hedejord, og at Jorden var ufrugtbar. Det kunde fornemmes af de i Naerheden tilgrsensende Marker, nemlig SejbsekMark. Det blev og ved Akkorden sagt, at den Hede, de skulde til, var i Jylland, hvor Landets Sprog tales, og var det iovrigt usandfserdigt, hvis de udi en og anden Maade forklaret haver om fornsevnte Akkord,udi de over dennem afholdte Forhor, [hvad] af ham skulde vaere sagt og lovet, men derimod saa vel ved Antagelsen som paa Rejsen saa og i den Tid, de

var i Huset paa Alheden, gjort sig al mulig Flid med at hjselpe dem tilrette, saaledes at de, fald de ej havde grebet til det slette Forsset og var forbleven her lsengere,forend efter et Aars Forlob de di dermed skulde vsere blevet fornojede.

Captainen vidste derfor ingen anden Aarsag til deres Undvigelse, end at de dertil var forforte, i Anledning af, at ifald disse Folk var kommet til at bebo Alheden, kunde de blevet vedkommende paagraensende Jordegodsejers Bonder og Beboere til Indpas udi en og anden Herlighed, som samme tier har, nemlig Terveskaer, Lyngslet og Fsedrift, thi ved Ankomsten var de fornejede. Jorden sagde de d& at kunne bsere Korn. Vandet havde de heller ej noget at udssette paa med mere, forend de nu efter Undvigelsen er paagreben og afhorte.

Og paa det Deres Hejgrevelige Exellence desto bedre kan blive oplyst om Aarsagerne til deres Undvigelse med videre, overleverede Hr. Captain Kahlen mig paa Forlangende eflerskrevne Beviser og Forhor, alt denne Sag vedkommende, nemlig:

1. Originalakkorden, som er indgaaet med Hans
Jochim og Hartvig Dunchelmann, dateret Lubeck,
den 6. April 1756.

2. Copi af et Forhor afholdt i Sejbaek over bemeldte
Personer med flere, daleret 25. Maj 1756.

3. Kynde Smidts originale Erklaering til Hoj- og Velbaarne Stiftsbefalingsmand von Heinen betrseffende denne Handel, dateret Clode Molle, den 28. Maj 1756.¹)

4. Originalt Forher holdt i Viborg Tugt- og Manufakturhus
den 1., 3, og 4. Juli 1756, angaaende
det samme.

5. Hr. Captain Kahlens originale Promemoria anlangende disse Folks forrige Omstaendigheder, dateret 3. Juli 1756, og samme Tiid forevist og af dem tilstaaet i det forbemeldtc Forhor, tillige med et Forher holdt over Kynde Smidt den 8. Juli d. A.

---

1) Se 3. Rajkke IV 378.

6. Originalt Politiforhor holdt i Krogsgaard den 19. Juli 1756 over Christian Andersen Loxstrup¹) og Hustru, samt Christian Krogstrup angaaende fornsevnte Sag.

Hvilke Dokumenter jeg underdanigst beder efter Captain Kahlens Forlangende, naar Deres Hejgrevelige Exellence deraf haver faaet Efterretning, samme ham igen maa vorde tilsendt.

6. Hr. Captain Kahlen derefter gav mig Oplysning om den Frihed og Accord, en Familie af Dronninglund Gods kuhde tilstaaes, thi flere vilde han for det forste ej have, nemlig:

Han vilde have Mand og Kone, samt en Dreng eller Pige, de to ferste at bruge til Agerdyrkning og den 3. til Hyrde i et Aar for at fere Jorden ved Stedet i Brug, saa og deromkring at gore Indretning til flere Beboere. Han vilde give enhver af bemeldte Personer maanedlig: 2 Sksepper Rug og 2 Skaepper Byg samt 4 Mark i Penge, endvidere i aarlig Len til Manden 14, til Konen 10 og til Drengen eller Pigen 5 Slettedaler.

Naar han nu saaledes ved dette Sted havde faaet Jorden i Brug og bemeldte Personer havde Lyst der at forblive, vilde han da efter Stedets befindende Beskaffenhed betinge dem det til Beboelse paa alle billige Vilkaar, thi han formente, at det nyttede ikke at lade disse Folk straks faa Stedel til Beboelse, eftersom Jorden endnu ej er bragt til den Fuldkommenhed, at saadanne Folk, som er fremmede, kan tro, at deraf kan haves de forventede Frugter og i den Henseende snart kunde blive forferte.

Paa disse Conditioner formoder jeg at faa saadan
en Familie af disse Godser [til] at flytte dertil.

Men som der just i den Tid, jeg var der, anmeldte sig en fri Mand, som var gift og havde et godt Skudsmaal,for at bygge der, saa vilde Captain Kahlen forst antage ham til Prove, da han havde Forhaabning om

---

1) Son af Forpagter Anders Jensen Logstrup, Gronkjaer, og Kirsten Iversdatter. Debt i Feldingbjerg Kirke 2. Sondag efter Trinitatis 1713; jvf. 3. R., IV, S. 380.

flere, og imidlertid maatte det bero med den Familie
herfra Godserne.

De tvende Dunchelmann'ske Farnilier eksaminerede jeg derefter ganske noje i Henseende HI deres Vilkaar og Duelighed til at arbejde og bo her paa Godserne, hvortil jeg vel enten paa den ene eller anden Maade kunde flnde Lejlighed. Men enhver si va rede for sig, at de ingen Lyslt havde til at blive her i Landet. De vilde hjem, og at fere dem hertil imod deres Vilje er vel ej til nogen Nytte, thi da de a ene attraar at komme hjem, blev de ej her, men ved forefaldende Lejlighed lob bort igen.

Hr, Captain Kahlen holdt for, at bemeldte tvende
Familier skulde separeres og ej vsere paa et Gods
samlede, paa det den ene ikke skal forfare den anden.

Men saavidt jeg ellers ved denne Undersogning har erfaret. tjener disse Folk ej Deres Hojgrevelige Exellence, thi foruden at de behover Hjselp, i hvilket Tilfselde man her paa Godserne vilde bruge dem, saa er og den ventede Nytte af dem forgseves, siden de ingen Lyst har til at forblive her til Lands.

Ellers indstiller Hr. Captain Kahlen i nderdanigst til Deres Hojgrevelige Exellences Hojnaadigste overvejende Resolution, hvorledes med disse anholdte Folk skal forholdes og omgaas, om de skal loslades eller for deres Omgang afstraffes, efterdi de dagligen i Henseende til deres Forplejning er til slor Udgift.

levrigt bad jeg Hr. Captain Kahlen, at han vilde tilskrive mig om et og andet, som jeg med Raad kunde vsere ham behjselpelig, da jeg denned alle Tider skal vsere til Rede, alt som Deres Hojgrevelige Exellence Hojnaadigst haver befalet, hvilket jeg og ved min Nservserelse ved alle forefaldende Lejligheder efterkom.

Og som ved Stedet var forekommct Egerodder i Jorden, saa lovede jeg at sende Hr. Captain Kahlen saa mange Egeolden der til Forplantning, som fra det Kvantum, der efter Hojnaadigste Ordre skal leveres til Lindenborg, overbliver, hvilket jeg alt saaledes herved underdanigsl; haver skullet melde.

Forvalter Roosens Meddelelser er Farstehaandsbesked. Han er paa Skuepladsen allerede samrae Sommer, som Forsoget foretages. Han taler med de mechlenburgske Familiefsedre, der i Stedet for at udvandre til et Eldorado fandt en orken, og som maatte vandre gennem de viborgske Tugthusporte, inden de fik Lov til at drage mod Hjemlandet igen, fattige og dybt skuffede, kun med 6 Skilling i Lommen som Rejsepenge fra det offentlige. Og det maa vist indrammes, at han rsesonnerer fornuftigt og ser praktisk paa Tingene, sserlig i Betragtning af, at han dog har haft sin Opvaekst og Uddannelse under ganske andre Forhold.

Den Hede, som skal inddrages til Dyrkning, har bedst af at beholde sit Lyngdsekke til Formulding, skriver han, en Teori, der altid vil vise sig at holde Stik. Jorden har bedre Kraft til at frembaere Saed, naar den beholder denne Skorpe.

Efter de Oplysninger, han giver under Punkt 4, kan det scud til, at Kalkovnene i Monsted og Daugbjerg aarlig forbrugte 720 Lses Lyng til Kalkbrsendingen.

C. F. Roosen anbefaler at bryde Heden i Juli Maaned, da den saa lettest raadner. Han har set, at Heden i det mindste maa ligge 2—32^—3 Aar, inden der kan saas Korn. Deter ligeledes praktisk at bryde Heden, for der bygges.

Efter at han nu har erfaret, hvorledes Mechlenburgerne
saa paa Hedeopdyrkningen, har han ikke
lsengere nogen Tiltro til Udlaendinge som Pionerer her.

Om Captain von Kahlenl) har han kun Lovord,

---

1) Angaaende Oplysninger om denne Mand kan henvises til 3. Rsekke, IV, S. 376—94. Han blev 2/* 1767 udnaevnt til Chef for Garnisonskompngniet paa Fladstrand Fsestning, og her dode han paa denne Retrsetepost 2. Februar 1774, 70 Aar gl.

og hans Vidnesfoyrd om denne snurrij;e Militserperson grunder sig jo baade paa Selvsyn og paa andres i samme Retning gaaende Udtalelser. Kin de indkaldte Mechlenburgere er utilfredse med Gaptainens Dispositioner.De var jo bare hos ham i otte Dage. Det fremgaar af Indberetningen, at alle de 12 Personer har vaeret indbyrdes beslsegtede.

Rimeligt er det, som von Kahlen anforer, at de tilgrsensende Beboere har skraemmet dum, i Haab om derved selv at blive fri for dem son generende Naboer, der maaske i Fremtiden kunde vsere til Besvsef, og hvis Ankomst sandsynligvis vilde bevirke, at de mistede gamle Rettigheder som Adgang til Lyng, Tory og Grsesning.

Af Punkt 6 fremgaar, at det har va:ret under Overvejelse, at en dronninglundsk Familie skulde tage ud paa Heden som Kolonister. Den skulde bestaa af Mand og Kone, som skulde deltage i Opdyrkningsarbejdet, og en Dreng som Hyrde. Det ses dog ikke, at der er blevet noget ud af denne Flan.

Det synes, som om Grey Moltke her kunnet tsenke sig den Udgang af den mechlenburgske Invasion, at de 12 Personer var blevet forflyttede til en af Grevens tre Gaarde i Vendsyssel. Men de betakkede sig jo. De vilde hjem. Og at fore dem Nordenfjords mod deres Vilje, vilde aldeles ikke vsere til nogen Nytte, skonner Forvalteren meget fornuftig;. Folgen heraf vilde blot blive, at de benyttede den fiarst givne Lejlighed til atter at forsvinde.

Over for Captain von Kahlen tilbyder han sig som
Raadgiver, et Tilbud, han giver efter Grevens Befaling.

Sluttelig gores i Indberetningen opmserksom paa,
at man har erfaret, at Terrsenet, hvcr Opdyrkningen
fandt Sted, tidligere havde baaret Skov, idet Ploven

fremdrog gamle Egerodder. Af Hensyn hertil skal der
fra Dronninglund Skove leveres Olden til Heden.

Formelt er denne Indberetning stilet til Moltke, denne af Kongen saa hojt begunstigede Hofmand, der refererede for Majestseten enhver Sag af Vigtighed, inden der blev truffet nogen Afgorelse i den. Og Sagens Skaebne afhang i hoj Grad af Moltkes Velvilje.

— Saa gik der en Vinter. Men da Snapstinget i Viborg 1757 afholdtes i Slutningen af April Maaned var C. F. Roosen til Marked der, og han benyttede da Lejligheden til at aflsegge Opdyrkningsforsogene en lille Visit.

Om dette Besog skriver han under 5. Maj s. A.:

Ved det jeg var i Viborg Snapsting rejste jeg tillige til Hr. Captain Kahlen paa Alheden for at se, hvor vidt dermed siden inin sidste Nservaerelse var forfaret. Der var da ialt opbrudt Hedejord, omtrent 18^—20 Tdr. Rugsaed, og saaet 1 Td. Rug i den Jord, forrige Aar var Boghvede, foruden var saaet udi anden opbrudt Jord tact ved Huset 27s Td. Havre, og agtede han endnu at ville saa 1 Td. Boghvede.

Kreaturerne paa Stedet var: 2 Baester og 2 Stude,
som han brugte til Ploven.

Det bliver ellers forneden, at Kongens Andel af Alheden ved Grsenseskel bliver afgjort, thi ellers bliver den Del saaledes behandlet, at det naeppe bliver forvindelig.

— Den praktiske Forvalter gor ved denne Lejlighed opmajrksom paa, at det bliver fornoden at afmaerke Alheden mod den kongelige Vildtbane. Og der tages straks Hensyn til denne Henstilling, idet der i Aarene 1759 og 1762 rejstes en Rsekke afgrsensende Skelstene af Granit derude. Deter disse solide Skelpaele, der nu danner den ejendommelige Alle af 16 hoje slankt tilhugne Granitsten med Frederik den Femtes kronede

Navnetnek og de nsevnte Aarstal, som staar opstilledeto
og to paa hver sin Side af Indkerselsvejen
ned mod Hald Hovedgaard.1)

Senere paa Sommeren modtog Roosen igen Brev fra Greven med Anmodning om atter at gere en Rejse ud paa Heden. Forvalteren sporger i den Anledning om, hvorfra Udgifterne hertil skal afholdes Han fik senere sit Udlaeg godtgjort med 12 Rdl. 1 Mk. af den grevelige

Og for tredie Gang gsester han Heden og dens utrsettelige
Pioner i E(osten 1757. Hjemkommen fra denne
Rejse skriver han 15. September:

Da jeg nu har vseret paa Alheden lios Hr. Captain Kahlen, saa har jeg underdanigst skullet melde, at hvad han i Henseende til Alhedens Peublering har forlangt mine Tanker om, har jeg nieldet derved og fundet, at han paa den opbrudte og besaaede Jord har indavlet: 1 Trave Rug og 5 Traver Havre og agtede nu at saa 2 Tdr. Rug.

At han ej mere har avlet i dette Aar, foraarsager baade Torren, og at Jorden endnu tj er kommet til fuldkommen Sammenraadning, hvorlil Hedejord vil 3 a 4 Aars Tid, hvilket naar sker, og den Tid efter anden med fornoden Gode bliver forsynet, ingen Tvivl er om, at den kan frembaere Korn. Dog maa jeg tilstaa, at den ikke paa alle Steder er af lige god Beskaffenhed, da den sletteste efter fornuftig Inddeling kan bruges til Fsedrift og Torvesk3er, som i dette Fald er uomgsengelig fornoden.

Landets egne Indvaanere er for dct ferste de tjenligstetil Peubleringen, efterdi Begyndelsen bliver den tungeste, hvilke skulde anvises samlede Pladser paa visse Steder, s;aaledes, at i Fald det blev muligt til Peubleringen at faa duelige fremmede Beboere, at enhverNation kunde vsere for sig, da god Forligelsesmaalog

---

1) Danske Herregaarde ved 1920, 111, S. 678.

maalogalt, hvad som henhore til Naboers Pligt, fik
Fremgang.

Men til alt dette at faa i Vserk stillet behoves en staaende Fond, hvoraf aarlig kunde haves en vis Kapital til de Bygninger p. p., man agtede at fuldfore, som efter Beskaffenhed da naermere kunde reguleres, og maatte paa Stederne dertil forud vsere opbrudt Jord, paa det at vedkommende Beboer kunde des hastigere faa Jorden i Brug og mindre Bekostning derved da besparte.

Til dette Fond holder jeg for, skulde opfindes en Slags aarlig Interesse, som ej maatte vsere Publikum til nogen Udgift — som med Collekt etc., og hvoraf Renterne alene skulde tages til denne Peublerings Opkomst, da man aarlig dermed kunde fortfare, thi paa eengang at begynde dermed blev altfor vidtloftig, ligesom man og var uvis om at faa saa mange dertil bekvemme

Jeg har i den Henseende overvejet adskillige Poster, og mulig jeg vil udfinde en, og saa snart det sker, skal jeg samme underdanigst indsende til Deres Hojgrevelige Exellences Hojnaadigste Overvejelse, hvad enten det kan vaere nyttigt eller ikke.

Naar med Beboelse begyndes, maa ej alene forundersoges Beboernes Duelighed til det agtende, men endog Forskudet saaledes uddeles, at Deres Kongelige Majestset i Tiden deraf kunde hoste Frugt, ej heller begyndes med alt for store Bygninger og Vidtleftigheder, men med al Eftertsenksomhed efter Stedets og Folkenes Bekvemhed fastssettes, thi det, som i Almindelighed kan ruinere nye Anlseg, er, at i Begyndelsen gives alt for store Forskud, som derefter ej anvendes med Betaenksomhed paa det, som i Fremtiden skal florere.

Hvilke mine underdanigste ringe Tanker, jeg herved tillige underdanigst haver til Hejnaadigst Betragtning skullet lade felge, og om Deres Hojgrevelige Exellence i et eller andet Fald herved skulde have noget Hojnaadigst at erindre til nsermere Oplysning, venter jeg underdanigst derom Hejnaadigst Ordre.

Det Kongelige Rentekammer har ellers foranstaltet Commissarier til Grsenseskellenes Afgorelse og Alhedens Opmaaling med videre, hvilke er i Viborg Stift Hr. Stiftsbefalingsmand von Hcinen og Raadmand Lassen i Viborg; i Aarhus Stift Hr. Conferentsraad og Amtmand Trappaud og Hr. Caiicelliraad Steenfeldt og i Ribe Stift Hr. Etatsraad og Amtmand Albertin og Hr. Cancelliraad Hvass, foruden 3de Conduktorer, en i hver Stift, hvoraf Hr. Captain Kahlen bliver i Viborg Stift, og skulde over hver Stift forfattes specielle Kort, vaere saaledes, at samme ved Samling kan udfores til et Generalkort med sin Forklaring, og dermed bliver Forretningen fuldfort.

Paa denne Rejse ser Roosen de forste kummerlige Frugter af Arbejdet: 1 Trave Rug og 5 Traver Havre. Og hvor mange Skajpper Rug mon denne Trave smaavippede Rug har givet? Det har kilt Fald sikkert ikke vseret >i Tondemaal af Traver,* som Grundtvig skriver.

— Foruden at tjene sin Konge og sit Land havde Grev Moltke ogsaa en anden Tanke med Forvalter Roosens Besog hos Kaptajn von Kahlen, nemlig Opdyrkning af en Hedestraekning i Dro minglund Sogn: Den saakaldte Stagsted Hede.¹) Nedcnfor skal gives en kort Omtale af denne Plan og dens Udforelse, idet den ligesom er et Datterforsog af Arbejderne ude paa de kongelige Enemserker.

Paa dette Kultiveringsarbejde blev iler taget fat omtrentsamtidig med eller i alt Fald kort, efter at Forsogenepaa Alheden var begyndte, o=s under 29. November1756 udstedtes det forste F^stebrev paa en Byggeplads til en Niels Kjeldsen. Jordstykket var 77 Favne i Lsengden og 37 Favne bredt. Fsesteren skulde lade opbygge Rollingshus, hvortil han fik 7 Stkr. Elle

---

1) Jvf. Vendsysselske Aarboger IV, S. 24 (1931).

til Bjselker, 12 do. til Spaerrer, 4 do. til »Rimmer« og
50 Rafter og 2 Banderlaes Gavningsbog til Stolper.
Resten anskaffer han sig selv.

Den aarlige Afgift var 2 Rdlr. i Hus- og Arbejdspenge, samt gaaende Rejser og anden Tjeneste efter Tilsigelse. Men da Jorden var udyrket, skulde han vaere fri for Indfaestning og for de naevnte Ydelser i to Aar, indtil Mortensdag 1758.

Samtidig med det forste Faestebrevs Udstedelse faar Skovrider Gerius Hansen og Gartner Christen Hindt Ordre til at plante en Alle gennem Heden for at gore Egnen mere tiltrsekkende for Nybyggere, i hvis Fsestebreve det blev indfort, at der skulde holdes Haevd over de nyplantede Trseer.

I de felgende Aar oprettes en Rsekke Brug paa denne
Hede, og den opstaaede Bebyggelse fik forelobig Navnet
Nye Hedehuse.

Grev Moltke skriver 1762, at dette Roosenske Arbejde fortjener dobbelt Ros og Anmaerkning til Efterfolgelse paa andre Steder. Og naar han (o: Roosen) bringer det saa vidt, at han paa Stagsted Hede faar 20 Beboere i Stand, saa vil jeg (Greven) vaere betaenkt paa at give disse Huse et nyt Navn til Amindelse om hans Flid og Omhyggelighed.

Aar 1765 var der oprettet 16 nye Beboelser, og da gav Greven Nye Hedehuse det nye officielle Navn, nemlig Rosenby — altsaa til Minde om den energiske Godsforvalter.

— Under 26. Oktober 1761 blev der udstedt Bestallingfor Christian Frederik Roosen til at vsere Amtsforvalterover Dronningborg, Silkeborg og Manager Amter, naar davaerende Amtsforvalter Niels Splid dode, eller Embedet paa anden Maade blev ledigt.¹) Men

---

1) Personalhistorisk Tidsskrift, 7. Raekke, IV, S. 131.

Roosen fritoges efter Ansegning fra Embedet paa Grund af Svagelighed, da han 1. Januar 1770 skulde have tiltraadt det. Han beder i Stedet herfor Greven forhjselpesig til et mere roligt Levebied og andrager saaledes om Fyrforvaltertjenesten vecl Skagen og Anholt,som Hr. Justitsraad Hauch da sad inde med, et onske, der imidlertid ikke blev opfyldt.

Fra 1761 havde han baaret Titden af Amtsforvalier, og da han 1769 afsiger denne Stilling, faar han efter Moltkes Forestalling hos Kongen Titel af Kammerraad. I en Takkeskrivelse for denne Gunstbevisning hedder det bl. a.:

Thi har jeg for slig heje Naadesbevi ming, som Deres Hojgrevelige Exellence haver ladet se ved denne Lejlighed, herved skullet nedlaegge min underdanigste Taksigelse.

Himlen lyksaliggore Deres Hojgrevelige Exellences
rare Levetid og Dage, som for mig er uskatterlige o.s.v.

Uden ellers at skulle komme naermsre ind paa Kammerraad Roosens ovrige og senere Livshistorie skal vi gore opmserksom paa, at det gode Forhold til Moltke'rne pludselig brast i Foraaret 1772 og da endte med hans Afsked, en Skaebne, der otvivlsomt i haj Grad var ufortjent. Om den endelige Regnskabsaflseggelse opstod der en Retssag, som endnu ikke var bragt til Afslutning, da Roosen dode 2, Januar 1777.