Johannes Klysner.

Den, der interesserer sig for Himmerlands Lokalhistorie og gennem Samtaler med aeldre Folk soger at komme Overleveringerne ind paa Livet, kan ikke undgaa — for eller senere — at stode paa Navnet Johannes Klysner. Kendskaben til dette Navn er ikke lokalt begrsenset til et enkelt Sogn eller Distrikt, men findes spredt over et Omraade, der strsekker sig fra Logstoregnen helt ned til Viborg og Randers og maaske endnu videre. Deter altid og overalt den samme Historie, der fortselles, i Reglen med samme Ord og Vendinger. Den lyder i al sin sagamaessige Korthed saaledes:

Der var en Mand, som hed Johannes Klysner. Han lavede falske Penge, og derfor blev ban domt til at faa den hojre Haand hugget af. Men saa sagde han, at det kunde ikke nytte, de huggede Haanden af ham, for han kunde lige saa godt tegne Sedlerne med sine Tseer, og paa den Maade reddede han Haanden.

Nsermere Enkeltheder er der aldrig nogen af Fortaellerne, der ved. Derimod hsender det hyppigt — isser i Vesthimmerland, at han forveksles mcd, og der tillsegges ham Historier, som med Rette tilkommer den ene eller den anden af hans to Bradre, Jens og Frederik, der i den nsevnte Egn ved seerlige Evner og usaedvanlig Livsforelse skilte sig ud fra den graa Hverdagsmaengde.

Vi staar altsaa her overfor en ren Sagndannelse, opstaaet og grundfsestet indenfor et Tidsrum, der ikke ligger fjernere, end at mange nulevende mindes at have set Manden selv paa hans gamle Dage.

I det folgende skal vi nu se, hvad der ligger til
Grund for Sagnet.1)

Familietraditionen gor Stamfaderen til Slsegten Klysner (jysk Klojsner) til ostrigsk Officer. Slet saa fint var det nu ikke, men af tysk Herkomst har han vel nok vseret. Aars Kirkebog naevner ham 1770 som Sergeant Johan Kleysener, boende paa Dahlgaarden i Aars. Han dode i en Alder af 82 Aar d. 9. Marts 1813 som Skoleholder i Ravnkilde.

Hans Sen, Jens Johansen Klysner, der var fodt c. 1773, arvede Faderens Embede som Kirkesanger og Skolelserer i Ravnkilde og dode i dette Embede 9. Juni 1826. Han var gift med Anne Sorensdatter af Kirkegaarde, Ravnkilde Sogn.

Af dette iEgtepars syv Born var Johannes Jensen
Klysner det seldste, fodt 2. Februar 1809.

Det var efter alt at domme et godt Hjem, han og hans Sodskende voksede op i. Lserer Klysner synes at have vseret ivrig for at give sine Born en saa god Opdragelse og saa fyldige Kundskaber, som det stod i hans Magt. Prokurator Petersen, Ouegaard, Johannes' Defensor, omtaler saaledes i sit dygtige og varmhjertede Indlseg Klysner og hans Kone som »brave og retskafne Foraeldre, som have vist yderste Omhu for deres Boras og fortrinlig deres seldste Sons Dannelse, saavel fra Forstandens som Hjertets Side.« Og dette Vidnesbyrd bekraeftes fra mange Sider.

---

1) Kilderne til denne Skildring er navnlig Kirkebegerne for Aars og Ravnkilde og Politi- og Justitsprotokollerne for Hellum-Hindsted Herreder.

Tolv Aar gammel blev Johannes sendt et halvt Aars Tid til Aalborg at gaa i Skole, da der ingen Skolegang var hjemme i Ravnkilde, og Faderen ikke vilde have ham til at gaa leclig. Derefter var han hjemme, til han blev konfirmeret, hvorefter han i nogen Tid var i Tjeneste paa Norlund og > reeds Post. Efter at vaere koramen derfra var han det meste af et Aars Tid igen hjemme og hjalp sin Fader i Skolen og paa Marken, indtil han kom i Tanker om at ville vsere Smed og kom i Lsere i Mglholm. Men ved St. Hansdagstid 1826 blev alle i Smedens Hus angrebne af Forraadnelsesfeber. Johannes kom syg hjem og smittede sine Forseldre, af hvilke Faderen dode.

Enken forblev forelebig i Skolen og lod Embedet
bestyre, forst af sin Mands Broder Laust, senere af en
Seminarist, Anders Jensen.

Johannes sogte imidlertid efter Amtsprovst Berings Raad Optagelse paa Snedsted Seminarium, men da der ingen Plads var, gik han i Stedet derfor til forskellige af Omegnens Prsester og modtog Undervisning.

Det havde sikkert vaeret hans og Familiens Haab, at han skulde blive Faderens Eftermand i Embedet, men dette Haab gik ikke i Opfyldelse. I Novbr. 27 blev Embedet givet til fornsevnte Anders Jensen, og denne tog nu Skolen i Ravnkilde i Besiddelse, ikke hilst med nogen hjertelig Velvilje fra Familien Klysners Side, hvad der forevrigt, som vi skal se, heller ingen sserlig Grund var til. Han blev nemlig den, der bragte Johannes Klysner i Ulykke.

Jensen var fedt i Vejlby ved Aarhus, hvor Faderen var Husmand. Han havde taget Eksamen paa Lyngby Seminarium, var da han kom til Ravnkilde 25 Aar og gift med Jensine Christine Lassen fra Holstebro. Efter at have haft forskellige Lsererpladser, blandt andet i

Randers, havnede han nu i Ravnkilde og skubbede
— omend paa dette Punkt uskyldig — Familien Klysnerud
af dens gamle Rede.

Enken giftede sig kort efter med Fsestegaardmand Jens Sorensen Hamborg i Lille Binderup, og Johannes, der saa sig skuffet i Familiesuccessionen, sogte det ledige Embede i 01s ved Hobro og blev forelobig konstitueret som Lserer og Kirkesanger her den 10. Decbr. 27.

Nseste Efteraar foretog han med Myndighedernes Tilladelse en Rejse til Kjobenhavn for paa Normalskolerne at ssette sig ind i den indbyrdes Undervisnings Metoder og i Gymnastik. Han medbragte til dette 5 Ugers Ophold 10 Rbd. og af dem havde han ved Hjemkomsten den ene i Behold, saa nogen stor Del i Hovedstadslivets Fornejelser har han ikke taget, hvad der da ogsaa fremgaar af det fortrinlige Vidnesbyrd, han medbragte fra Skolerne.

I det hele taget maa det siges, at alle som har haft noget med ham at gore, er enige om at rose ham, ikke alene for rige Evner, men ogsaa for Ihaerdighed i at dygtiggore sig og Duelighed til sin Gerning. Vi kan atter her anfore hans Defensors Ord: »Han er af sine Lserere og ovrige Foresatte saavel som af enhver Anden, der spurgt eller uadspurgt, har vedrort hans Forhold, meddelt de fordelagtigste Vidnesbyrd om rene Seeder, moralsk god Vandel og Duelighed til sin Bestilling — Vidnesbyrd, der som givne af flere indsigtsfulde, sandhedskjaerlige, fordomsfri Maend og Religionslserere fortjene den hejeste Opmserksomhed.«

Klysner stod saaledes efter Datidens Fordringer godt rustet til at glide ind i en Landsbylaerers beskedne og übemserkede Stilling og paa en vaerdig og tilfredsstillende Maade varetage den.

Skulde der kunne siges noget ufordelagtigt om ham, da skulde det vsere dette, at der ved Sid en af det hos ham, der trak til den gode Side, hans fortrinlige Evner, den gode Opdragelse og den sociale Stilling, han var toramen ind i, synes at have vaeret en Spire til noget uroligt, udadvendt og letsindigt i hans Natur, maaske forbunden med nogen Hang til Vagabondering og daarlige Fornejelser som Spil og Svir. I et bevaret Brev fra hans Forlovede, Ane Marie Hvilsom fra Hobro, advarer hun ham mod hans for hyppige Besog i Hobro, der ikke alene gjaldt hende, men som det fremgaar af Akterne, ogsaa Byens Bevserlninger. »Jeg er bange for,« skriver hun, »at Prsesten ikke kan lide det, du forsommer Skolen, nej, for Guds Skyld pas endelig paa det, saa vidt det staar i din Magt, at du ikke skal faa Vrede af Praesten og Folkene du er imellem.« Trostende fojer hun dog til: »men jeg tviler ellers ikke derpaa, at du ikke nok passer paa.«

Denne Side af Klysners Karakter, der snarere tiltog end aftog med Alderen, hsenger sikkert sammen med Familiens utvivlsomme kunstneriske Anlaeg. Saavel Johannes som hans to tidligere naevnte Brodre havde digterisk Evne, ja kunde endog improvisere. Flere af deres i Reglen om ulykkelig Kaerlighed handlende Produkter findes endnu i Afskrift i mangen en himmerlandsk Bondepiges Poesibog og lapses med dyb Rorelse og Medynk.

Til den poetiske Aare kom desuden hos Johannes mere end almindelige Evner til at tegne og male. Hans bevarede Tegninger udmeerker sig ved en overmaade sikker Streg, og hans kaligrafiske Arbejder er simpelthen fuldendte.

Det var denne hans Tegnefserdighed, som voldte hans
Ulykke og med et Slag forandrede hele hans Livsbane.

Hvad der var sket, faar vi at vide gennem felgende
Brev fra Byfoged Jansen i Hobro til Herredsfoged Muhle
i Hellum-Hindsted Herreder, dateret 19. Marts 1829.

»Allerede i lsengere Tid har Rygtet mistsenkt Skolelserer Klysner i 01s for at forfserdige falske Rigsbanksedler. Uden at jeg hidtil har kunnet med nogenlunde Sikkerhed opdaget noget imod ham, har jeg i Dag bragt i Erfaring, at han sidstafvigte Loverdag skal have vteret i Byen og anmodet Sadelmager Hertzhoff at forskafFe sig en 5 Rbd. Seddel byttet, hvilket ogsaa skete hos Provisor Lund paa Apoteket, uden at denne i ojeblikket bemaerkede, at den var falsk. Dette erfarede Lund forst Dagen efter og angav da Hertzhoff som Seddelens Ejer. Skolelserer Klysner, der sidstafvigte Mandag kom her til Byen og med megen Forlegenhed for Lund tilstod, at Seddelen var hans, tilbagebetalte de 5 Rbd. og straks derpaa opbrsendte Seddelen . . .«

Paa dette Grundlag anmoder Byfogden ora en Husundersogelse. Denne fandt Sted nseste Dag. Tidlig ora Morgenen mellem 6 og 7 indfandt ovrigheden sig i 01s Skole. Klysner, der boede alene sammen med sin 972 Aar gamle Broder Frederik, var endnu ikke staaet op. Ved Undersogelsen fandtes ganske vist Tegne- og Malerekvisitter, Papir og lignende, men intet der direkte havde med Seddelfabrikationen at gore. Det eneste mistsenkelige var et Brev, dateret 17. Marts og stilet til Smed Soren Christiansen Meller i Lille Rorbaek, lydende saaledes:

Gode Ven! Her er bleven Vrovl ora den Saeddel i Hobro, som du fik af mig, men dersom du skulde komme i Forhor, som jeg dog ikke troer, maae du ikke sige andet, end at du havde leveret mig den igjen, saa snart du erfarede, at den var falsk. Penge har jeg ingen faaet af endnu, og det andet er forbie, siden dette her kom i tale.

Venskabeligst Klysner.

Efter Husundersogelsen kom Klysner straks i Forhor. Han sogte ikke at stikke noget under Stolen, men bekendte ojeblikkelig, at han havde lavet 2 Sedler, en 10 Rbd. og en 5 Rbd. Flere havde han ikke lavet. Han vidste ikke, hvorledes han var kommen paa den Tanke at lave Sedler. Der var ingen, der havde forledt ham, og han havde ingen medskyldige. Den i det citerede Brev omtalte Seddel var en, han havde vundet i Spil hos Vsertshusholder Haslund i Hobro. Uden at vide, at den var falsk, havde han givet den ud til Moller, og da det var bleven oplyst, at den var falsk, havde han lovet at tage den tilbage, hvis Moller ikke kunde faa Held til at komme af med den. Den mistsenkelige Passus i Slutningen af Brevet angik nogle nsermere angivne Handler mellem Klysner og Moller.

Paa Forespergsel ora Lserer Jensen i Ravnkilde (der altsaa ogsaa har vaeret mistsenkt) svarede han, at de undertiden kom sammen, men havde ingen Delagtighed i det foreliggende.

Derefter kom den lille Frederik i Forhor. Han
havde set en 5 Rbd. Seddel, sora ikke var faerdig,
ligge i Broderens Skrin.

Efter Forhorets Afslutning blev Klysner erklseret for Arrestant og taget med til Hobro. Frederik tog den tilstedevserende Pastor Blicher sig af, og Skolen blev lukket.

I Forhoret nseste Dag kan man mserke, at Klysner har benyttet Mellemtiden til at faa Samling paa sine Tanker, saa han kan give en sammenhsengende og vel begrundet Forklaring, men ganske vist paa sine Steder afvigende fra den forste Forfjamskelses, hvad der senere blev bebrejdet ham som Forsog paa at dolge Sandheden. Deter navnlig Jensens Rolle som

Frister, der er kommen til at staa klar for ham, et Forhold der i og for sig godt kan have vseret ham uklart og taaget tidligere. Han forklarede desangaaende folgende:

Vinteren for Falskneriet blev begaaet, havde Jensen engang vseret paa Besog hos ham og var bleven Natten over. Ora Aftenen, da de fulgtes ad op i Kirken for at ringe Solen ned, begyndte Jensen at tale om Klysners Tegninger og spurgte, om nogle Stykker af den »forlorne« Sons Historie, han havde under Arbejde, var vanskelige at lave. Da Klysner bejaede dette, ytrede Jensen videre, at Klysner vel nok kunde gare en falsk Seddel og tilfojede, at han gerne vilde have en saadan at ssette i Ram me, hvilket han havde set andre have, og det kunde man ikke komme i Fortraed for. Klysner svarede hertil, at det vilde han ikke have med at gore.

Denne Samtale vakte Ideen hos Klysner, men han begyndte dog ikke Forsoget for efter Jul. En Eftermiddag,da Broderen sad i Skolestuen og laeste Lektier,begyndte han at tegne paa en 10 Rbd. Seddel, men da han intet Forbillede havde, lavede han den efter Hukommelsen, idet han samtidig taenkte, at han derved kunde skserpe sin Hukommelse. Efter 3 Dages Forlob var Seddelen fserdig, og han kom saa til at taenke paa, om nogen vilde vsere taabelig nok til at tage den for god. Han besluttede at prove og gik den folgende Aften til Brondumdals Molle og angav at ville kobe Smor. Medens Konen gik efter dette, bad han Sonnen Christian, som han vidste havde Penge, veksle 10 Rbd. Seddelen, hvilket denne ogsaa gjorde og flyede ham to 5 Rbd. Sedler. Et Par Dage senere havde Christian faaet oplyst, at Seddelen var falsk, og kom sammen med Sognefogden til Klysner for at

faa sine Penge igen. Klysner gav ham en 5 Rbd. Seddelog
et Gseldsbevis paa Resten og bramdte derpaa
den falske Seddel.

Sondagen efter Besoget i Mollen var der Messefald, og Klysner sad ene hjemme i Skolen. Han begyndte da at eftergere en af de af Christian modtagne 5 Rbd. Sedler. Da han maafte aflevere de 5 Rbd. til Christian, inden den falske var fserdig, fuldendte han den efter Hukommelsen. Den blev fserdig om Fredagen, og om Lardagen gav han den ud i Hobro hos Sadelmager Lohmann Hertzhoff, soirn fik den vekslet hos Provisor Lund. Den folgende Mandag var han igen i Hobro, og Sadelmageren og Provisoren kom da til ham og erklserede, at Seddelen var falsk, og forlangte Pengene igen. Klysner laante da 5 Rbd. og indfriede den falske, som han straks brandte i Lyset med de Ord: Ja saa bliver der da ingen narret med den mere.

Medens Klysner afgav disse Forklaringer i Hobro, var der paa Norlund bleven optaget Forhor over Lserer Jensen og Smeden Soren Christiansen Meller, og da herunder Herredsfoged Westenholzs Formodning om, at disse to var implicerede, »steg til moralsk Overbevisning«, blev de begge arresteret og sendt til Hobro. Det samme var Tilfceldet med Sonnen i Brendumsdals Melle, Niels Christian Nielsen. Sigtelsen lod for Jensens Vedkommende paa Delagtighed i Seddelfabrikationen og for de to andres paa Hseleri.

Hvad Jensen angaar, var der meget, der talte for Anklagens Rigtighed. Han var et Menneske med en plumret Moral og med Tilbojelighed til at balancere paa Kanten af det kriminelle. Han havde i stor Udstraekningdrevet ulovlig Handel med alle mulige Varer som Tobak, Kaffe, Sukker o. s. v. Altid var han i Pengetrang og maatte laane hos den ene for at betale

den anden. Deraf kom det maaske, at Fabrikation af falske Penge evig og altid spogte i hans Hoved. Forudendet vellykkede Forsog overfor Klysner havde han ogsaa haft fat i dennes yngre Broder Seren og forklaret ham, hvorledes man kunde aftegne en Seddelved at holde den op mod Ruden.

Hos Smeden i Ravnkilde, Niels Lausten, havde han engang, da flere var samlede i Smedien, fort Talen hen paa Penge og spurgt, om Smeden kunde lave et Stempel. Da Smeden sagde nej, kastede han en Kobbermont paa Ambolten og opfordrede til at prave, om der kunde laves et Aftryk deraf i glodende Jern, hvilkel selvfolgelig mislykkedes. Han havde saa slaaet det hen i Spog, men ved en anden Lejlighed, da han og Smeden var ene, havde han atter opfordret ham til at lave Stempler, og denne Gang for Alvor, mente Smeden, sora imidlertid naegtede at ville have noget dermed at gore.

Saerlig graverende var det, at hans egen Kone, takket vajre den Aabenhjertighed, hvormed Tjenestepigen refererede en af hende paahort Samtale mellem Degnekonen og hendes Soster, maatte vedgaa, at Jensen havde vist hende et Stykke Papir, hvorpaa hun syntes, der var paabegyndt en 5 Rbd. Seddel, hvilket han havde lavet »for Spog«.

I lignende Retning gik et Vidnesbyrd af Klysners Moder, som paastod at have fundet to Stykker Papir paa Moddingen, hvorpaa der var begyndt noget, som lignede en Bancoseddel.

Overfor disse og lignende Beskyldninger spillede Jensen den forfulgte Uskyldighed. At blive beskyldt for at lave falske Penge, var en Skaebne, der meget let ramte Folk, der kunde skrive og prente. Saadan noget sagde man f. Eks. ogsaa om Lserer Gudisen i

Brorstrup, og der var endog dem, der mente, at Provst Celius gav dem ud. Forevrigt kunde han, Jensen, aldelesikke prente eller tegne og endnu mindre gravere Stempler i Skifer, saa naar Klysner sagde, at et saadant,som var fundet i 01s Skole, var lavet af Jensen under hans Besog der, saa var det selvfelgelig kun et Forsog paa at skubbe sin egen Skyld over paa en uskyldig. Familien Klysner havde nwdl ham med Misundelse og Uvilje fra den farste Dag af, fordi han var bleven foretrukken til Embedet o. s. v. o. s. v. Hule Fraser og standhaftig Bensegtelse var alt, hvad Rettens Folk kunde bringe ud af Jensen, og direkte Beviser var der ingen af.

De to andre Arrestanter sigtedes begge for at vaere Medvidere og Hjselpere ved Udgivelsen af de falske Sedler. Sigtelsen stettedes for Mollers Vedkommende paa det citerede Brev fra Klysner, og for Niels Christian Nielsens paa et dumt Forseg paa at faa den modtagne Seddels iEgthed konstateret.

Et Par Dage efter Klysners Besog var der bleven talt i Mollen om, at det vist var gait fat med ham, og da hverken Niels eller hans Fader kunde laese, og altsaa selv var afskaaret fra at se, om Seddelen var segte, fandt de paa., at Niels skulde gaa over til Forpagter Vandborg paa Trinderup og uden at ytre noget om sin Mistanke preve, om han vilde veksle den. Vandborg saa imidlertid straks, at den var forkert og skrev »Falsk« paa den, skont Niels sagde: >Aa, nej, gor det inte«. Derefter var det saa, som fortalt, at Niels med Sognefogdens Assistance fik Klysner til at erstatte Seddelen.

Langsomt og med Sneglefart uddybedes nu Sagens
Enkeltheder gennem en uendelig Raekke Vidneaflioringer,der
vel ikke bragte meget nyt, men derimod

giver et godt Indblik i, hvorledes Sladder og Rygter og los Snak kan lobe fra Hus til Hus og Sogn til Sogn. Et nedslaaende Indtryk giver det at se en lang Raekke Skoleborn troppe op og gore Rede for deres indbyrdes Sladder om, hvad Degnen foretog sig eller ikke foretog sig paa Katederet, og hvad Per havde hort, at Maren havde fortalt o. s. v. Navnlig optraadte den knap tiaarige Frederik som et snaksomt og aabenhjertigtKronvidne mod Broderen.

Medens Forhorene de forste Par Maaneder faldt Slag i Slag, synes den stadige Strom af Vidner med hver sin Forklaring tilsidst at have trsettet Rettens Folk. Maaske ogsaa den Omstsendighed, at der absolut intet graverende kunde findes, ud over hvad de forste Forher havde givet, bidrog til at svsekke Interessen. I hvert Fald hensad de arresterede fra 15. Maj til 12. Decbr. uden at der foretoges noget som heist i Sagen, hvilket da ogsaa indbragte de to Herredsfogder en Bode ved Overretten paa henholdsvis 20 og 30 Rbd.

Den lange Ventetid benyttede Jensen til sammen med en anden Fange, Peder Pedersen Aalborg, at planlsegge et Flugtforsog. Han fik et Brev smuglet ud til sin Kone med Ordre til at henlsegge noget Toj i et nsermere betegnet Faarehus paa Ravnkilde Mark. Komplottet blev imidlertid robet af en tredie Arrestant, og Jensen slap ikke ud denne Gang.

Forovrigt stod han fra Arresten i livlig Forbindelse med Omverden. Foruden det nsevnte Brev havde han faaet i det mindste et til ud til Konen angaaende en urigtig Seddel i Randers, som skulde uskadeliggores_r og med sin Svigerinde havde han flere Gange fort Samtale gennem Arrestgaardens. Plankevserk.

Som Skriveredskab havde han benyttet en Fjer,
som en Skade havde tabt ned i Arrestgaarden, og
Blaekket var lavet af Sod og Braendevin.

Heller ikke disse forskellige Meriter var det muligt
at faa ham til at vedkende sig. Han nsegtede standhaftigt
og systematisk alt.

Fra den 12. Decbr. blev der igen af og til foretaget lidt i Sagen, dog ikke hyppigt, og rigtig Fart i det kom der forst, da exam. jur. Horn den 25. August 30 blev konstitueret under Byfoged Jansens Fravserelse.

Nu blev Sagen trevlet op forfra, men uden at der dog kom noget nyt frem, og endelig den 28. Oktbr. 1830 kunde Undersogelserne sluttes og Sagen optages til Doms, men da havde de anklagede ogsaa siddet i Arrest i over lVs Aar.

Dommen lod for Klysners Vedkomniende paa Fortabelse
af iEre og Liv.

Jensen frifandtes af Mangel paa Beviser.

Seren Christiansen Meller og Niels Chr. Nielsen
idomtes 4 Dages Vand og Brad hver.

Overretten (20. Januar 31) og H&jesteret (8. April 31)
stadfsestede Dommen for Klysners og Jensens Vedkommende,
medens Moller og Nielsen frifandtes.

Ved kgl. Skrivelse af 3. Juni 31 forandredes Klysners
Dom til Henssettelse i Viborg Tugthus paa Kongens

Den kongelige Naade lod vente paa sig i nsesten 4 Aar. Den 12. Febr. 1835 aabnede Tugthusets Port sig igen for Klysner, og han kunde som fri Mand begive sig, hvorhen han vilde. Hvad han tog sig til i de forste Aar, har ikke kunnet oplyses. Skolegerningen var selvfolgelig lukket for ham, men i Tugthuset havde han Isert at vseve, saa han har vel ernseret sig ved denne Profession.

I Aaret 1843 trseffer vi ham i Fiskbaek (Norlyng Herred), gift med Jordemoderen der, Kirstine Karoline Stotterup. Hans farste Kaereste, Ane Marie Hvilsom, havde straks ladet ham fare, da det gik gait med ham, og var, inden Dommen endnu var falden, gift med en velagtet Skomagermester i Hobro.

Sin Tegnefaerdighed havde Klysner ikke lagt paa Hylden, men brugte den nu i sedlere Formaals Tjeneste end at gaa Nationalbanken i Nseringen. Han blev nemlig i stor Stil Leverander af de paa den Tid saa yndede Bryllups- og Ligvers. Endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede kunde man se hans Produkter som Vsegprydelser i omtrent ethvert Hjem der paa Egnen, og det maa siges til hans Ros, at der ikke er sket en Forbedring i Landbohjemmenes kunstneriske Udsmykning ved, at hans Tegninger nu er erstattet med Produkter af mere moderne Art. Hans Tegninger var nemlig overordentlig smukke og dekorative, med klare, rene Farver og sirligt prentede Inskriptioner. I sine Erindringer siger Evald Tang Kristensen om dem: Jeg har aldrig set saa smukke Tegninger af den Slags, uagtet jeg dog har set mange.¹)

Medens Klysner boede i Fiskbsek, var det, at Korvetten Galathea foretog sin beromte Jordomsejling. En af de fra Togtet hjemvendte Matroser, Anders Mikkelsen fra Kvols, meddelte Klysner en Raekke Oplysninger om Rejsens For Lab, og paa Grundlag af disse digtede Klysner et stort »Epos«, der i 22 Vers folger Korvetten fra Havn til Havn paa de fremmede Have. Af dette Digt lever endnu Brudstykker blandt Fiskerbefolkningen omkring Hjarbaek Fjord.

Fra Fiskbsek flyttede Klysner 1852 til Taanum ved
Randers.

---

1) Evald Tang Kristensen: Minder og Optegn. I. 255.

Efter Evald Tang Kristensens Opgivelse (det citerede Sted) levede han daarligt saramen med Konen, og derfor (og vel ogsaa fordi hans Lyst stadig drog ham til hans gamle Bestilling) sogte han stadig Lsererpladser og havde ogsaa af og til opnaaet at blive konstitueret i Pladser, som ikke var saerlig eftertragtede, saaledes i 2Vs Aar i Bjserggrav og 47s Aar i Helstrup. Men fast og varig Anssettelse kunde han ikke opnaa. Fortiden var ham imod.

Han dode 11. Maj 1882 som Vsever i Over Hornbsek
og blev begravet i Taanum.1)

Saaledes som her i Korthed er berettet, ser altsaa den virkelige Johannes Klysner ud, et »mislykket Geni«, denned en alt for haard Straf og et delvis forspildt Liv bodede for en Ungdomsletsindighed, men til Gengaeld — skol.it überettiget — nod den iEre at blive optaget blandt Almuens Helgene, de udvalgte, der er »slove« nok til at pudse den beskikkede ovrighed og bortvende Straffens retfserdige Bis fra deres syndige Rygge.

---

1) Velvilligst oplyst af Arkivar S. Nyg&rd.