Embedet som Tolder paa Skagen synes i Middel alderens Slutning og endnu et Stykke op i det 17. Aarhundrede at have vseret af storre Betydning end Tolderembederne i de ovrige Smaakobstseder her i Landet, hvortil Grunden vel dels kan soges i, at der i denne nordlige Del af Landet forefaldt saa mange Strandinger og dels i, at der her i hin Tid var et stort Fiskeri, i hvilket baade Danske og Udlaendinge deltog, og af hvilket der naturligvis erlagdes Fisketold til Kongen.

Men en Folge af Embedets fremragende Betydning var ogsaa, at Stillingen som Tolder her var ret attraaet, til Trods for, at Stedet jo nok kunde siges at ligge i en Uderk eller da i hvert Fald i en ode Afkrog af Landet, og som Toldere paa Skagen traefTer vi derfor en Rsekke forholdsvis ansete Msend, medens Tolderne i de ovrige Smaakobstaeder almindeligvis kun har gjort sig lidet bekendt.

Ved kongelige Missiver af 7. Juni og 7. Septbr. 1561 blev det paalagt Tolderne tillige at fore Opsyn med det paa Skagen 1560 oprettede Fjt, hvilket Tilsyn de beholdt til langt hen i det folgende Aarhundrede.

Paa Skagen var der ogsaa Embedsbolig for Tolderen,den
saakaldte »Toldergaard«, der tilhorte Kronen,

som 17. Juni 1667 afhsendede den med tilliggende
Gods til den davserende Tolder Fedder Hansen Hoyer
(se senere).

Skagens Toldbod nsevnes 1514, da en Borger fra Rostock klager over, at et Anker, som han for Nods Skyld har maattet lade staa ud for Skagen, og som var blevet opfisket, ikke kunde faas udleveret af Skriveren (Tolderen?), skont det henlaa uden for Toldboden; — hvorefter Kongen, Christian 11, der jo var en Foregangsmand paa Strandingsvsesenets Omraade, gav Ordre til, at det skulde udleveres, naar Borgeren kunde bevise, at det var hans^l). Denne Toldbod har dog nseppe vseret Toldergaarden, der laa mellem Skagen og Kirken, og som maa vsere identisk med den senere »Hovgaard«, et Navn den fik, fordi der fra Slutningen af det 17. Aarh. horte en Del hoveripligtige Smaasteder under den. A. P. Gaardboe har ment²), at denne Hovgaard var den samme som den tidligt forsvundne Hofsogaard, der laa ved den saakaldte Hofso (tilfoget med Sand ca. 1780) og ejedes af Kongen, men selv om Toldergaarden maaske nok oprindelig kan have vseret opfort paa Hofsogaards Grund, var de dog ikke identiske, thi 7. Maj 1546 udstedtes i Sseby kongeligt Ejendomsbrev til Skagens By paa Hofsio Gaard³) og Grund udenfor Byen til dens fri Graesgang og Uddrift undtagen de Enge, som nu laa til Toldergaarden. Byen skulde dog svare en aarlig Afgift af Gaarden til Aalborghus, nemlig 2 Tdr. saltet Fisk og 500 Flynder e⁴). Toldergaarden nsevnes iovrigt ogsaa 1544⁵).

---

1) Jydske Saml. 3, VI, 19 f.

2) Jydske Saml. 1, V, 318.

3) Brugeren hed da Nis Ifverssen.

4) Kronens Skeder I, 25.

5) Skagens Tgb. 17. April 1671, fl. 87.

Da Horns Herred fra gammel Tid af horte under Aalborghus Lsen, skont det laa saa langt fra Aalborg, og da Lsensmanden paa Kongens Vegne oppebar den betydelige Indkomst af Vrag og Strandinger, var det rimeligt nok, at Tolderen paa Skagen kom til at virke som Laensmandens Foged her og som Folge af Afstanden mellem Skagen og Aalborg blev udstyret med videregaaende Myndighed — det vaere sig gennem Praksis eller efter egentlig Befojelse, men deraf opstod det mserkelige Forhold, at Tolderen her gennem mange Aar — indtil 1630 — udovede Overovrighedsmyndighed (Laensmandsmyndighed) med Tilsidesaettelse af Skagens By foged.

I det efterfolgende skal jeg berette om Tolderne og
Tolderiet heroppe, saavidt disse Emner er mig bekendt.

14. Maj 1490 fik Poul Tolder paa Skagen Anbefalingsskrivelse
fra Kong Hans til Mourids Nielsen Gyldenstjerne,
Hovedsmand paa Aalborghus1).

1507 havde Villads Tolder i Skagen sammen med en »Hr.«²) Jep Aaboe de vendsysselske Herreder i Forlaening af Kongen³), men det \ddes ikke, hvorlaenge dette Forhold bestod; det staar imidlertid i god Samklang med, at baade Kong Hans og Christian II gav Forlseninger i Uadelige, skent det var imod Haandfaestningerne.

4. Marts 1527 fik Ove Lunge til Odden 10 Aars Forlseningsbrev paa Aastrup Slot og de to tilliggende Herreder (Vennebjerg og Jerslev); i Forlaeningsbrevet staar, at han skulde yde Tolderen paa Skagen aarlig

---

1) Mourids Nielsen Gyldenstjernes Papirer.

2) Titlen »Hr.« synes at henpege paa en gejstlig Mand.

3) Danske Magasin 4, 11, 156.

og inden Jul 4 Laester Byg og 3 Tender Smor, men
der omtales ikke, hvem der da var Tolder herl).

Christoffer Thomsen blev udnsevnt til Tolder i Skagen 7. Marts 1535 og skulde paa Kongens og Kronens Vegne oppebsere den »paa vort og Kronens Fiskeleje Skagen« faldende Told, kgl. Rente og Rettighed samt holde alle og hver ved sig ved Lov, Ret og Skel²).

8. Marts 1543 var Niels Pedersen Tolder paa Skagen. Han fik nsevnte Dag Brev om, at da han velvilligst havde overladt Kongen en Gaard af Borglum Klosters Gods, som Kongen tidligere havde givet ham Livsbrev paa, men som Kongen nu havde bortmageskiftet, maatte han i Stedet for og i Henseende til hans tro Tjeneste faa Birkumgaard paa GOI til Brug i sin Livstid; dog skulde han aarlig yde Barglum Kloster 1 Td. Aal og 1 Td. Sild deraf samt svare 10 Jochimsdaler for Gsesteri, men iovrigt vsere fri for al Ydelse til Klostret³).

Simon Prytz var Tolder her 1552, da han i Kongens Karamer paa Dronningborg indleverede ca. 16 Lod gammelt Solv, som en Dreng havde fundet i Klitterne paa Skagen, og samtidigt fik Stiftsskriveren i Vendsyssel Ordre til at levere Tolderen 3 Lsester Byg til at kebe Fisk for til Kongen⁴). Samme Aar fik Tolderen Brev om at sende 1000 torrede Flyndere og 400 Pilrokker til Aalborghus⁵).

---

1) Erslev og Mollerup: Fred. I.s Registr. 127.

2) Danske Magasin 3, IV, 197.

3) Erslev og Mollerup: Danske Kancelliregistr. S. 262.

4) Kancelliets Brb., 27. Jan. 1552.

5) a. St. 17. Maj 1552.

Han nsevnes ligeledes som Tolder her 1561, da han fik Ordre til at have Opsyn med Fyret, fordi Lsensmanden paa Aalborghus boede for langt borte, men med Opsynet blev det kun maadeligt, og da de fremmede Skippere klagede over den daarlige Betjening, truede Kongen ham med, at han selv skulde komme til at svare til den Skade, der muligt skete. Samtidigt fik Magistraten i Skagen ogsaa Paalseg om at se efter, at Fyret braendte¹).

Da Prytz klagede over, at han dojede med at faa den fornodne Tran til Fyrlygten, udgik der 18. Marts 1567 kgl. aabent Brev til alle Kronens Bender og Tjenere samt alle Ind- og Udlsendinge, der fiskede ved Skagen, om at levere Tolderen Tran for Betaling .²)

Simon Prytz afgik som Tolder 1578, og 5. Juni s. A. fik han af Kongen Eftergivelse for de af Rentemesteren gjorte Antegnelser til hans Regnskab, fordi han ikke siden Montens Omsaettelse havde taget dobbelte Penge i Told; han havde nemlig erklseret, at han ikke havde vidst noget derom og ej heller havde faaet Befaling dertil³). Efter sin Afgang vedblev han at bo i Skagen, og 1583 deltog han i Menstringen af Borgerskabet, men uden Vaaben⁴). Han dede 1584, og stod da i Gseld til Kongen — vel fra sin Embedstid — hvorfor Lsensmanden 17. Maj fik Ordre til at saelge hans Gaard, som Kongen havde overtaget, og for Pengene skulde Toldergaarden istandsaettes, da den efter Tolderens Beretning var meget forfalden.⁶)

---

1) Kancelli Brb. '/» 1561, «/' 1562.

2) a. St.

3) a. St.

4) Manstringsregistret i Rigsarkivet.

5) Kancelli Brb.

Anders Eriksen fik 7. Maj 1578 Bestalling som Tolder
efter Simon Prytz1), men afgik allerede Oktober
1581 da han vilde flytte fra Byena).

Han efterfulgtes af Gregers Bang, som fik Bestalling 7. Juli 1582³), men han. var her heller ikke mere end et Par Aar og var 1585 Tolder ved Homborgsund Toldsted i Norge⁴) samt 1592 Borger i Kobenhavn⁵). 5. Juli 1592 fik han Befaling til at lade sig bruge i Kongens Tjeneste, naar og hvor det behevedes og fik tillagt en aarlig Lon af 20 Daler.⁶)

Medens han var Tolder paa Skagen synes han tillige at have vseret Byfoged her, thi 1592 resterede han med Byfogedregnskabet herfra for Tiden 3. Aug. 1583 til 22. Maj 1584.⁷)

Jens Vognsen var Tolder her 1585 og resterede 1587 med sit Regnskab, paa hvilket han 1585 havde betalt 64 Dlr. i Rentekammeret.⁸) Han er formodentlig blevet afskediget paa Grund af Underslseb, thi 25. Januar 1588 havde han endnu ikke betalt Restancen fra 1585, og da var han forlsengst afgaaet.⁹)

En Sen var sandsynligvis den Vogn Jensen, der 1623
var Byskriver her.

Soren Nielsen fik Bestalling 11. Juli 158510), men fik
ny kgl. Bestalling 22. Januar 1587, da han havde berettet,at

---

1) Kancelli Brb.

2) a. St. 2/10 1581.

3) a. St.

4) a. St. 1590 la/ii.

5) a. St. 1592 «/»•

6) a. St. 1592 »/t.

7) a. St. 1592 8/_4.

8) a. St. 1587 2>/io.

9) a. St. K/i 1588.

10) a. St.

rettet,athan var bange for uformodet at blive afsat fra Bestillingen og derved komme i Uorden med sit Regnskab. Hvad Anledningen var til denne Frygt, nsevnesikke, men han fik Tilsigelse om, at han ikke maatte afssettes, saa lsenge han aarligt gjorde klart Regnskab, oppebar Kronens Told tilborligt og skikkedesig oprigtigt i Bestillingen¹). Han er vist identiskmed den formodede Borgmester Soren Nielsen, der skal vsere dod ca. 1590²), men som ikke synes at have vseret Borgmestsr, men kun Raadmand.

Laurids Friis var Tolder her i Maj 15913) og er vist
fulgt efter Soren Nielsen.

Han var af den adelige Slaegt Friis (Vadsksergaard) og var Sen af Palle Friis til Lundergaard i Hvetbo Herred, til hvilken Gaard Laurids ogsaa skrev sig 1590. Ligesom sine Brodre synes han at have vaeret af en voldsom Karakter og begik Drab paa en Bonde i Havrum, men fik 4. Juni 1578 Kongens Tilgivelse efter mange Betaenkeligheder, men paa Hofprsedikantensog Slsegt og Venners gode Forbon samt formedelst den Velvilje, Kongen nserede for Adelen. Han skulde dog staa offentligt Skrifte hos sin Sogneprsest og give 50 gamle Daler til nsermeste Hospital⁴). 1580 nsevnes han i Kolding og 1597 var han Tolder paa Skagen, da han fik Befaling til at sende 4000 Flyndere til Kobenhavn⁵). 19. Juni 1598 fik han Forlseningsbrev paa Kronens Gaard Ronholt i Skagen⁶), en lille Gaard, om hvilken der 1606 siges, at den havde vaeret Ugedagstjener(o:

---

1) Kancelli Bib.

2) P. Dyrsk.jot i Ny kgl. Saml. 40, 746.

3) Skagens Papirsbreve. Han nedlagde da Forbud mod at slaa eller odelaegge

4) Kancelliets Brb.

5) a. St. 28/e 1597.

6) a. St. 19/e 1598.

dagstjener(o:Beboerne havde vseret hoverigerende) til Toldergaarden, men nu var aldeles ode af Sand, saa der hverken saaedes eller avledes dertil¹); RenholtsEng nsevnes endnu i Skagens Tingboger 15. Septbr. 1673. I Juli 1598 fik Laurids Friis ny Bestallingsom Tolder; han skulde oppebaere Told af Fiskerne, der fiskede paa Revet og Vigen, saavelsom Sise af Rostockerol, Sandtold²) og hvad anden Rettighed,der tilkom Kongen. I aarlig Lon skulde han have 25 Daler af Tolden og til Underhold 6 Tdr. Rug, 12 Tdr. Byg, Va Td. Smer, 8 Sider Flsesk, 2 oksne, 6 levendeLam, 3 Tdr. Humle og 2 Tdr. Salt, hvilket skulde leveres ham fra Aalborghus³). 1599 havde han Strid med Borgmester Mads Brandi om Vraggods⁴); 1608 var han svagelig, og han var da afgaaet fra Tolderembedet(1607). Han dode for 1617⁵). Var gift med Bodil Eriksdatier Kaas, med hvem han havde Sonnen Palle, der 1615 boede som en fordrukken Bandit i Skagen efter en Tid at have vaeret kongelig Befalingsmandi Norge, og som da begik Rovmord paa Fyrpasserenog hans Hustru, for hvilken Forbrydelse han blev henrettet⁶).

Seren Rasmussen fik Bestalling som Tolder her 14. April 1607 og samme Lon og Underholdning som Formanden⁷). Han var 1604 Slotsskriver paa Aalborghusog blev samme Aar Gildebroder i Guds Legems

---

1) Aalborghus Lsens Regnskab, Afkortning 1606—07

2) Told af Smaaskuderne — »Sandskuderne«.

3) Kancelli Brb. V 1598.

4) a. St. "/a 1599.

5) Se iovrigt C. Klitgaard: Hvetbo Herred 11, 403.

6) Se Jydske Saml. 1, I. 151 ff. og 3. 11. 250 ff.

7) Kancelliets Brb. Det maa vsere en Trykfejl, at der staar 30 Dalers Lan, thi i en Kopi af Bestallingen (Jydske Reg. 1624—30 fol. 60) staar 25, hvilken L,on Eftermanden ogsaa fik.

Lav i Aalborg. I Aarene 1610_—22 havde han RaabjergSogns Kirketiende i Fseste¹), og 1622 k.obte han for 800 Kurantdaler en Gaard i Aalborg, som var tilfaldetKongen efter Dorte Jensdatter Kjserulf, der 1620 var blevet braendt for Trolddom²). Endvidere ejede han Skagens Vejrmolle sydost for Toldergaarden, hvilkenhans Enke solgte til Eftermanden Willum Worm, fra hvis Bo den kom til Kebmand' Christoffer PedersenBagge i Aarhus, der atter solgte den til Byfoged Anders Laursen i Skagen³); senere hen havde den samme Ejere som Toldergaarden, til hvilken den endnu herte ca. Aar 1800. Peder Dyrskot anforer, at Seren Rasmussen ogsaa var Borgmester paa Skagen, men dette er urigtigt.

Seren Rasmussen dode 1624 (efter 8. Maj)⁴). 3. Juni 1610 segtede han Ane Thomasdatter⁵), der endnu levede 1632; hun forlod Skagen og boede 1627 i Aalborg⁶), men flyttede senere til Skagen igen og domtes der 1632 til at betale 30 Daler til Raadmand Anders Nielsen i Henhold til et af hendes afdode Mand d. 8. Maj 1624 udstedt Gseldsbrev.

Willum Worm blev allerede i Sommeren 1624 TolderpaaSkage n⁷), men fik kongelig Bestalling som saadan30.Juli 1625, efter at han Dagen i Forvejen havde faaet Bestallingsbrev som Opsynsmand ved Fyret.

---

1) Jydske Saml. 1. 111. 122

2) Kancelliets Brb. 1622. S. 393. Oin Trolddomssagen. se C. Klitgaard: Den store nordjydske Hekseforfelgelse, i Aalborg Amts Aarbog 11, 134 ff.

3) Skagens Tgb. 4. Okt. 1630.

4) Tgb. 27. Jan. 1632.

5) Chr. Staphensens Aarbog, Gl. kgl. Saml. 4°, 2355.

6) Skagens Tgb. 22. Jan. og 8. Okt. 1627.

7) Indk. Breve til danske Kancelli, 26. Juli 1624, Skrivelse fra Lsensmanden paa Aalborghus, jvf. Jydske Saml. 3. 11. 362.

Bestallingsbrevene betegnes i »Jydske Registre* 1624 —1628 fol. 60 som Kopi af Soren Rasmussehs, og Tolderbestallingen er saalydende: »Chr. Vx) . . . gor alle vitterligt, at eftersom os elskelige Hr. Anders Bilde til Rosendal, Ridder, Embedsmand paa Helsingborg Slot, og Tage Thott til Eriksholm, Embedsmand paa Selvitsborg Slot etc., efter Hans kongelige Majestaets dennem givne Befaling haver antegnet og betroet Os elskelige Willum Worm, Borger udi Aarhus, at skulle vsere Tolder paa Skagen og der oppebaere og annamme, hvis Told og anden Rettighed, som hojstbemeldte Vores elskelige kaere Hr. Fader og Kronen kan tilkommeafhvis Fiskeri, som fiskes der paa Revet og Vigen, Told der sammesteds kan tilkomme, og en Tolder med Rette bor at oppebsere, og hans Formand for hannem hidindtil haver oppebaaret, hvorfor forskrevneWillumWorm skal aarligen gore forskrevne Kommissairer nojagtig Rede og Regnskab efter hojbemeldteHanskongelige Majestaets sidste udgangne Toldrulle, intet undtagen i nogen Maader. Iligemaade skal forskrevne Willum Worm oppebsere Akcisen af Danst²) 01, Mjod, Brsendevin og anden deres Drik, som nogen Sise giver, dog derfor gore Regnskab til Hans kongelige Majestaets Rentemester her efter som tilforn, og skal hans Regnskab begynde at angaa for Philippi & Jacobi Apostolorum Dag (o: 1. Maj) Anno 1625 og endes Aarsdagen nsest efter 1626 og siden Aar fra Aar forfolges, saalsenge han samme Tolderis Bestalling tilbetroet bliver, og haver Vi naadigst for slig hans Umage og tro Tjeneste bevilget hannem aarlig til Lon ligesom hans Formand 25 Daler, hvilke han aarlig til Udgift i sit eget Regnskab maa fore,

---

1) Deter den udvalgte Konge, der dede far sin Fader Chr. IV.

2) o: Dansk.

og til Underholdning og Genant maa han aarligen bekommeafkongelig Majestsets Slot Aalborghuses Indkomst,Lsensmandender sammesteds til gode Rede paa hojstbemeldte kongelige Majestaets Vegne hannem aarligen skal lade fornoje 6 Tonder Rug, 12 Tdr. Byg, V« Td. Smor, 8 Sider Flsesk, 2 oksne, 6 levende Lam, 3 Tdr. Humle og 2 Tdr. Bajsalt. Bedendes og bydendendesetc.. . .

Antvorskov, 30. Juli 1625.*

Willum Worm var ikke en af sin Samtid ukendt Mand, da han blev Tolder paa Skagen; han havde tvsertimod en ret betydelig Livsgerning bag sig, da hansom —som det synes — ved Sksebnens Ugunst blev »forslaaet« til Skagens ode Egne. Jeg har andet Steds givet ret udforlige Oplysninger om denne Mand og hans Slsegt¹), og jeg skal derfor her kun give en ganske kortfattet Biografi af ham.

Worm var fodt i Aarhus 1563 som Son af den hollandskfodte Kobmand Johan Worm og Hustru (dansk) Anna Nielsdatter. Han blev som Faderen Storkobmand i Aarhus og drev stor Studeeksport, men i Tiden henimod 1620 synes det at vsere gaaet tilbage for ham i okonomisk Henseende, og det var sandsynligvis dette, der var Anledningen til, at han 1624 onskede at blive Tolder paa Skagen, skont han paa hin Tid var overste Raadmand og 1622 og 1624 Borgmester i Aarhus²).

En medvirkende Grund til, at han flyttede fra Aarhus,kan
maaske ogsaa findes i, at han efter sin Hustru,Inger
Olufsdatters, Dod 1619 giftede sig igen med

---

1) »Nogle Bidrag til de laerde Worm'ers Slsegtshistorie«, Personalh. Tidsskr. 8. I. 170.

2) Efter Kabstadordningen 1619 skiftedes Raadmsendene til at vsere Borgmestre.

en Bodil Lauridsdaiter; hans Born af forste iEgteskab, blandt hvilke var den beromte Professor, Dr. Ole Worm (f. 1588, d. 1664), var da voksne, og hans anden Hustru var ham vist ikke jsevnbyrdig i social Henseende.

I Skagen oplevede han Kejserkrigen og forblev paa sin Post her, ja fik endog sit Bestallingsbrev konfirmeret af den overstbefalende heroppe, Hertug Frantz Albrecht af Sachsen-Lauenburg.

Overfor Skagens Magistrat og Byfoged hsevdede han ved given Lejlighed —en Mordsag^x) — stserkt, at han ligesom de »fremfarne Toldere og kongelig Majestsets Embedsmsend af Arilds Tid her udi Skagen« var ovrighed i alle Kriminalsager, og han paaberaaber sig i saa Henseende sit Bestallingsbrev, men som man vil have set, indeholder det ikke noget herom, og Forholdets Oprindelse har ikke kunnet opklares; den hidrarer maaske fra, at Tolder Gregers Bang vistnok ogsaa var Byfoged.

31. Marts 1628 fik Worm Tingsvidne om, at han til Magistraten i Skagen havde tilbageleveret en Staal- Kakkelovn, som den havde laant ham. Han dode i Foraaret 1629, og 25. Juli holdtes der Begistrering i Boet, hvorefter Skiftet, der skulde holdes baade i Skagen og i Aarhus, blev berammet til Efteraaret 1630. I Boet paa Skagen fandtes en stor Del Solvtoj og andet Bohavesamt Klseder, der vidnede om fordums Velstand, og der fandtes en Del mer eller mindre sikre Fordringerpaa adelige og uadelige Personer i Ind- og Udlandet, men Boet kunde ikke nser dsekke dets Gseld, og da Worms Svigerson Christoffer Pedersen Bagge, Kobmand i Aarhus, var Hovedkreditor, fik han Boet udlagt, idet han paatog sig dets Forpligtelser, som det

---

1) Om denne kan nsermere erfares af »Jydske Saml.« 4. IV. 294.

synes af iEreshensyn. Willum Worms Enke synes at have forladt Skagen i Efteraaret 1630, men hvor hun drog hen, er übekendt. Worm ligger begravet i AarhusDomkirke sammen med sin forste Hustru. Billeder af dem findes i den gamle Borgmestergaard i Aarhus.

Foruden Sonnen Professor Ole Worm kendes der en Datter Lene, der 1613 blev gift med den ovennasvnte Christoffer Pedersen Bagge fra Ribe, men som dode ca. 1630, og desuden var der maaske et Barn i Worms andet^Egteskab, idet der i Skifteakterne omtales, at en Ulveskindskjortel var blevet »forbrugt til BarneU.

Medens Fjenden havde Landet inde og administrerede det, havde Skagens Tolder naeppe meget at varetage — Fyret var jo ogsaa slukket i hine Aar —, men saasnart Fjenden drog bort, skulde Forholdene jo bringes i Lave igen. Willum Worm fik intet at gore hermed — maaske var han ogsaa dod for Fjendens Afrejse — thi »fra 2. Pinsedag 1629, da Fjenden drog af Landet«, overtog Jens Pedersen (Grove) Stillingen som Tolder her¹), og 8. Aug. s. A. fik han baade Bestalling som Tolder, med samme Lon og Underholdning som Formanden, og Bestalling som Tilsynsferende ved Fyret²), hvorefter han 5. Oktober tog Synsvidne ved Bytinget angaaende den meget forfaldne Toldergaard³).

Grove, der var Borger i Helsinger, havde i Aarene 1626^—27 omdannet Skagens Fyr fra et Lygtefyr til et Vippefyr, og han gjorde sig i det Hele meget fortjent af det danske Fyrvsesens Udvikling, ligesom han ogsaa 1631 blev Fyrforvalter for hele Riget og fik Fyringen i Entreprise, hvilken Stilling han beklsedte til sin Ded 1639. (Billede i Jydske Saml. 3. 11. 376.)

---

1) Skagens Tgb. 23. Jan. 1632.

2) Jydske Saml. 3. 11. 385.

3) Tgb.

Hans Virksomhed som Tolder i Skagen varede ikke lsenger end til 1. Maj 1630, da han aflostes af Iver Nielsen Ferslev, hvis Slsegt i det folgende Par Hundrede Aar kom til at spille en fremtraedende Rolle i Skagen.

Han var Sen af Borgmester i Aalborg, tidligere Skriver paa Aalboirghus, Niels Iversen eller Niels Skriver (f 1617) og Anne Jensdatter Kaas (f 1649) *) og var fodt i Aalborg 1608, dod 19. April, begravet i Skagen 29. April 1656, 48 Aar gl., efter at have vseret syg siden Fastelavn 1655²).

Som Tolder gav han sig ikke af med ovrighedsbestilling, idet han 14. Novbr. 1631 paa Byfogdens Tilsporgsel erklserede, at han kun vilde give sig af med det, der vedkom Toldvsesenet³), men fra 12. Maj 1634 til sin Dod var han tillige Byfoged og var jo som saadan ovrighedsperson. I Svenskekrigen 1644^—45 flygtede han fra Skagen tilligemed sin Hustru og drog til Hirtsholmene, hvor der da opholdt sig mange Flygtninge, og under deres Fravserelse blev Toldergaarden udplyndret baade af Fjenden og af en Fribytter fra Helsingor, som for jog Fjenden. Han var gift I. 1635 med Beate Poulsdatter, Datter af den adelige Ridefoged til Aalborghus Poul Andersen Berialsen i Hvilshejgaard og Anne Jensdatter af 0. Haebbelstrup, 11. med Ingeborg Wandel, f. Aalborg, ca. 1617, begravet Skagen 7. Aug. 1654, 37 Aar gl.; Datter af Borgmester og Tolder Hans Pedersen Wandel i Aalborg⁴).

---

1) Hun var Datter af Jens Bjernsen Kaas til Strandbylund i Elling Sogn, der atter var en usegte Son af Rigsraad Bjern Kaas til Ellinggaard m. m.

2) Tgb. 1656, fol. 86, Kbg.

3) Tgb.

4) Ingeborg Wandels Broder Laurids, der 1639 blev Gildebroder i Aalborg, boede vist tilsidst hos Svogeren i Skagen og blev 1. Juni 1661 begravet her, 56 Aar garamel,

Medens Ferslev var Tolder her, var der ansat flere Personer ved Toldstedet, saaledes nsevnes en Tolder (Toldbetjent) Jens Pedersen, gift med Kirsten Clausdatter, der 1650 fik en Sen Niels dobt i Skagen¹), og 1651 nsevnes en Toldvisiterer Maximilianus Jergensen Hojelder, gift I. med Karen Laursdatter og 11. med Anne Pedersdatter (Born: Jorgen, dobt 1656, ded 1658; Gcrt_y debt 1658; Vibeke, dobt 1661, og Jorgen, debt 1663).

I Septbr. 1635 stsevnede Iver Ferslev Raadmsendene Niels Pedersen, Svend Madsen, Laurids Bruun og Anders Nielsen samt alle Borgere, som sejlede fra Skagen og udenrigs med saltede Kuller, for 4 Skilling dansk, som skulde mangle paa hver Tende Kuller efter Revisionsantegnelse til hans Regnskab. De indstsevnte erklserede, at siden den kgl. Toldrulle om Told af saltet Fisk udkom i Tolder Soren Rasmussens Tid, havde de ikke givet mere end 4 Skill, af 1 Td. saltet Kuller og 8 Skill, af 1 Td. saltet Storfisk, som blev udskibet herfra til Udlandet, og Soren Lauridsen, som havde tjent Tolderne Soren Rasmussen, Willum Worm og Jens Pedersen (Grove) erklserede, at i den Tid var der ikke blevet erlagt mere i Told, og herfor havde han Kvittering fra Kommissarieskriver Lars Pedersen i Helsingborg paa Tolderregnskabet²).

24. April 1643 stsevnede Ferslev alle de Borgere, som sejlede til Liibeck og andet Steds i Udlandet med Fisk i Anledning af, at han havde faaet Rentekammer-Antegnelsetil sit Toldregnskab, fordi der ikke var erlagt Told af Brokker. Borgerne svarede hertil, at der aldrighavde vseret erlagt Told af Brokker, og at de ikke fandtes naevnt i Toldrullen³). Rentekammeret

---

1) 81. Fadderne Praesten Claus Nielsen i P.aabjerg og Prsesten Peder Niel

2) Teb.

3) Tgb.

har vel ikke vidst, hvad Brokker var, — en lille
Rokkeart.

Det var nseppe altid behageligt at vsere Toldbetjent, og 6. Oktober 1651 fandt Ferslev sig foranlediget til paa Bytinget at forbyde Folk at overfalde eller o\e Overlast mod Visiterer Maximilianus under hans lovlige Bestilling ved Dag og Nat, og 29. Marts 1652 kundgor han, at det befales Magistraten at skaffe Visiterer Maximilian 2 Karle, naar Behov gores, og han skal til Aalbcek at visitere, om noget der ind- eller udskibes.¹)

Omkring 1650 synes Forholdene i Skagen at have vseret sserlig daarlige; 6. Maj 1650 vidner en stor Del Personer, »at Fiskeriet baade i Fjor og isaer i Aar har sig ganske forslaget, og formedelst den ganske haarde, dyre Tid er nsesten den gemene Mand forarmet og en Part af Byen for Armod og Hunger bortdragne, hvorover en saare ringe Udskibning har vseret.

Hvad Malttold og Aksise er anlangende, haver intet Malt synderlig vseret at bekomme, og Mesteparten af Menigheden ej heller haver Raad til det at kobe, om det haver vseret at bekomme, hvorover kgl. Majestsets Malttold og 01aksise af denne ringe Menighed er meget i Aar forringet og ikke kunde udgives.« Ligeledes var der ikke faldet synderlig Sagefald (o: Boder), fordi de forarmede Indbyggere ikke kunde betale deres Faldsmaalsbode r²). Det folgende Aars 13. Oktober befalede Tolderen paa Kongens Vegne Magistraten og menige Mand, at de i Henhold til kgl. Forordning skulde afskaffedens Haandkvcerne. Magistraten svarede, at de underdanigst vilde efterkomme Forordningen, men beklagede,at de ikke kunde undva^re Haandkvsernene,

---

1) Tgb.

2) Tgb.

da der ikke fandtes Vandmoller nsermere end i 4 Mils
Afstand.

De fleste af dem havde heller ikke mere end I—lVs1_—lVs Skseppe Korn at lade male, hvilket de efterhaanden tuskede sig til af Bonderne for Fisk, og som de malede for deraf at lave sig en »Ildkage« eller andet til deres og deres fattige Kvinders og Boras Livs Ophold, og vidste den gode naadige Konge deres fattige Vilkaar, blev det dem vel tilladt at beholde Kvsernene, eftersom de uden dem for storste Delen maatte suite ihjel. De agtede at indgive Ansogning herom med det farste, og de vilde ogsaa afholde sig fra at male Malt. Tolderen svarede hertil, at han ikke havde Myndighed til at give dem Lov til at bruge Haandkvaernene, men han saa gserne, at de ansogte herom og gav deres fattige Vilkaar tilkende^x).

1648 blev Skagens Toldbod istandsat, idet 4 Gulv Hus af vestre Ende, som var ganske forfalden baade paa Tag og Tammer, blev nedtaget og igen opsat af nyt Materiale. Vaeggene var paa Ydersiden klaedt med Brsedder (Skod) efter Skagens Skik, og Huset var straatsekt.²)

Efter Ferslevs Dad blev der 23. Juni 1656 taget Syn over Toldergaarden; Raalingshuset var ganske brestfaeldigt baade paa Tammer og Tag og kunde nseppe staa et Aars Tid eller to uden stor Hjselp; et Hus vester i Gaarden stod for Fald, og Tommer og Tag var utjenligt, og det sendre Hus var helt brostfseldigt paa Taget.⁸)

Angaaende Ferslevs Dad kan oplyses felgende: 15.
Juli 1656 stod Hans Nielsen (Ferslev), Raadmand i

---

1) Tgb.

2) Tgb. 24. April 1648.

3) Tgb.

Frederiksstad, paa Bytinget i Skagen og tilspurgte menige Mand om, hvorledes hans afdode Broder Iver Nielsens, forrige Foged og Tolder i Skagen, Svaghed var beskaffen, og da svarede Tingfolket, at omtrent en Maaned efter Nytaarsdag 1655 var Iver Nielsen rejst i Landet sin Bestilling at forrette, og da han kom hjem til Toldergaarden Fredag for Fastelavn, blev han straks angrebet af en hseftig Sygdom, saa han maatte ligge til Sengs, og efter den Tid var han ikke msegtig, at han kunde gaa udenfor Gaardens Port uden en eneste Gang., da han var i Kapellet at gore sine Benner til Gud i Himmelen. Efterhaanden forogedeshans Svaghed, saa han ikke selv kunde forestaasine Bestillinger, indtil Vor Herre bortkaldte ham fra denne elendige Verden til sit evige Herligheds Rige 19. April 1656.

Fedder Hansen Heyer blev Tolder her 27. April 1656 med ca. 132 Rdl. aarlig Lon og efterfulgte samtidigt Iver Nielsen Ferslev som Byfoged, hvilken Stilling han beholdt til 1663, da han blev Borgmester, i hvilken Stilling han fik kongelig Udnsevnelse 22. Juli 1663.

Kgl. Bestall. som Tolder 1. Okt. 1660; ny Bestalling 3. April 1661 som Tolder, Strandfoged, Konsumtionsforvalter og Stempelpapirforhandler fra 1. Jan. 1661; ny Bestalling som Tolder 1. Maj 1670 med 40 Rdl. Lon.

Han var fedt 1626, antagelig i Sonderjylland, da saavel hans som hans Broder, Byfoged i Skagen, Boye Hansens Fornavne peger hen paa denne Landsdel¹), og han dode i Skagen 1706, begr. 9. Aug.²), efter et virksomtog uroligt Liv, thi »han var i al sin Tid en

---

1) En Broder Hans Hansen Hoyer var Raadmand her, dod 1707. En Sester til ham var sift med Pastor Kield Borchorst i Tornbv.

2) I sit 81. Aar; 4. Febr. 1704 siger han, at han er paa 78de Aar (Tgb.).

saare urolig Mand, der gemenligen laa i Trsette og Kiv nu med en, nu med en anden der paa Stedet,« siger Biskop Bircherod ora ham¹), og deter rigtigtnok.

17. Juni 1667 kobte han af Kongen for godt 190 Rdl. Skagens Toldergaard med 3 gamle Bygninger og Grund samt dens tilliggende Gods: Lundholm 2 801. og Klaerump (Klarup) 2 801. (Hartkorn ialt 2 Tdr. 3 Skp., lVs Fdk.). Landgildeafgiften af Godset var 1 Td. blodig Fisk, 27s Pund Smor og 100 Flyndere. Selve Toldergaarden blev sat til 70 Rdl., og Kongen forbeholdt sig Tilbagekobsret²). Hoyer havde paa egen Bekostning nogenledes opbygget Gaarden og havde Kobesummen tilgode hos Kongen for noget Materiel, han til Kongen havde kobt fra en strandet hollandsk Kaper.

Lundholm var oprindelig en Gaard, der i Slutningen af det 14. Aarhundrede blev bygget vest for Hojen, vist ved vestre Ende af den saakaldte Kjaalklit; den tilhorte 1394 Christen Vendelbo, der havde faaet Gaardenefter sin Svigerfader Ridder Niels Bugge. Christen Vendelbos Enke, Ellen Buggesdatter, skedede 1401 Gaarden til Dronning Margrete, og herefter tilharte den altsaa Kronen⁸). I Tidens Lob blev Gaarden edelagtaf Sandflugt og flyttet syd for Karreds Bsek, der var Skel mellem Skagens Mark og Karreds Mark, og da Fedder Hoyer kebte den, var der kun 2 smaa 80l paa Gaardens Grund, og efter at de ogsaa 1674 var odelagt af Sand, blev Jorderne henlagt under en ny Gaard af Navn Lundholm eller »Fedderslund«, som Fedder Hansen lod bygge tset vest for Kirken, og som

---

1) Jydske Saml. 1. V. 319.

2) Kronens Skader I. 257. Jvf. Jydske Saml. 2. I. 382.

3) Se Jydske Saml. I. V. 314 og de deri nasvnte Kilder.

blev bygget som en lille Herregaard paa Landet med 3 Porte paa, men den var ogsaa forsvunden 1787, da Olavius udgav sin Skagens Beskrivelse¹). Borgerne i Skagen protesterede nemlig mod Opfarelsen af denne Gaard, som laa Byens Mark til Fortrsengsel, og 28. April 1703 blev der nedsat en kgl. Kommission til at domme i Striden. Ved Dom af 10. Okt. 1703 blev Fedder Hoyer tilpligtet at nedrive Gaarden igen₂). lovrigt ejede Fedder Hoyer Gaarden Hejsholt og nogle Steder i Hulsig, d. v. s. hele Skagens Landsognmed Undtagelse af Stedet Karred, og dertil kom 10 Steder i Raabjerg Sogn^s).

Blandt de mange, Fedder Hoyer laa i Strid med, var ogsaa Sognepnaesten Poul Kyng, der 1698 var i Aalborg hos Biskop Bircherod i den Anledning, og da Biskoppen nogen Tid efter var i Elling Prsestegaard, kaldte han Prsesten, Kapellan Ernst Ramel og Borgmesteren til sig for at faa Striden udjsevnet⁴).

Med sin Efterfelger som Tolder — Anders Poulsen—, der ligeledes var en yderst krigersk Person, havde Fedder Hoyer ogsaa mange Stridigheder, og 24. Januar 1700 blev der ved Landstinget afsagt 3 Domme i deres Processer, hvilke alle gik Heyer imod, men 17. Marts 1701 fik han Bevilling til at maatte appellere dem til Hojesteret. Endvidere laa han i idelige Processer med sin Efterfolger i BorgmesterembedetHerman Mercher, hvem han bl. a. beskyldte for at have kebt Ejendommen Hokjser for »de LiibskesVin «⁵). 1703 havde han Proces med hele Byen, fordi han havde flyttet Lundholm til hen i Nserheden

---

1) Se Side 5 og 168.

2) Rentekamm. Topographica: Skagen.

3) Jydske Saml. 1. V. 314 ff.

4) Bircherods Dagbog ved Molbech, S. 350, 352

5) Tgb. 5. Marts 1703.

af Kirken (se foran) og der havde opfert Bygning paa Byens Grund, ligesom han efterhaanden havde tilegnetsig en Del af Byens Fsellesjord og holdt en stor Bessetning, ja, endog tog Stude paa Grses fra Herregaardenei Egnen. Dog maa det indrommes, at han ogsaa havde kobt Jord af andre af Skagens Borgere, som havde tilegnet sig den ved Indkastning¹). Der blev 28. April 1703 nedsat en Kommission bestaaende af Vice-Stiftamtmand Christoffer Bartholin til Kaas og Regimentsskriver Marcus Ulsee, hvilke 10. Oktbr. 1703 afsagde Kendelse i Sagen²).

I Taksationsforretningen af 1683 (Forarbejde til Chr. V.s Matrikel) naevnes, at i Raabjerg Sogn fra osten Enden af Pselebakken³) begynder Fru Ide Skeels til Asdal og Borgmester Fedder Hansens Fortog (o: Strand), af hvilken Fru Ide tilkom de Vs og Borgmesteren Vs, og det strakte sig oster til Rendebakken, ialt 5850 Alen, hvor Kongens Strand atter begyndte og fortsattes 2 Mil ost paa til Skagens Gren.

Ved Osterstranden havde Borgmesteren ogsaa et Stykke Strand i Raabjerg Sogn, nemlig fra Skellet mellem Skagen og Raabjerg Sogne (Thoervad) til Slaarende n⁴). Denne Anforsel i Matrikelarbejderne er ret maerkelig, da uadelige ikke havde Strandrettighed, og i Forbindelse hermed kan der ogsaa anferes, at da senere Borgmester i Skagen Herman Mercher 1. April 1697 forpagtede Statens Strandret (blev Strandforpagter), vilde han ikke anerkende Hoyers paastaaede Rettighed,og det kom da til Proces, hvorunder Hoyer haevdede,at

---

1) Tgb. 5. Marts 1703.

2) Olavius S. 4.

3) Paa Nordstrand — Navnet hidrorer fra, at her stod en Pael med kgl. Nnvneciffer, som angav Skellet mellem den kongelige og den private Strand.

4) Jydske Saml. 1. 11. 64.

dede,atVs af Strandrelten paa Strsekningen Hogenhavog hele Rannerod Strand tilkom ham, idet han 1669 havde kebt det Jordegods med al Afgift og Herlighedi Rannerod og Hogenhav, som Viceadmiral Jens Rodsten til Lerbsek ejede, og de ovrige 2/s af Strandrettenejedes af Grev Rantzau til Asdal og de »b.oJadeligeGrubber«.

11. Novbr. 1699 udstedte Birkefogden ved Gaardbo Birk, Peder Madsen i Aalbsek, og Birkeskriver Lavst Jorgensen da ogsaa et Tingsvidne om, at Hoyer havde oppebaaret x/zx/z af det inddrevne paa Hegenhav Strand og alt det inddrevne paa Rannerad Strand, men Herman Mercher vilde fremdeles ikke anerkende, at han havde en saadan Rettighed, og Byfogden i Skagen, der var Hoyers Broder, henviste da Sagen til Rentekammerets Afgorelse, der antagelig er gaaet Hoyer imod¹).

Endnu skal vi anfere, at disse Stridigheder, der kom til at berore en Maengde forskellige Forhold, ogsaafortes ind paa Kirkens Omraade. Fedder Heyer havde 1702 kebt Stolestader paa Livstid — vel de overste — i Kirken til sig og sin Hustru, men BorgmesterMercher vilde ikke godkende, at Kirkeva3rgen havde Ret til at saelge disse Stader, som hidtil havde vseret forbeholdt Byens ovrighed og Tolderen, og han lod dem derfor aflaase, idet han dog lod lave to Negler til dem og sendte Hoyer den ene. Sagen kom saa forst for Bytinget, hvor Byfogden afviste den som henhorende under gejstlig Domstol, og 27. Juni 1703 blev den behandlet af Horns Herreds gejstlige Ret³), hvor Hoyers Fuldmsegtig, den senere Herredsfoged i Borglum og Jerslev Herreder, Corfits Jorgensen Tranekjser,modte

---

1) Skagens Tgb. 25. Septbr, og 13. Novbr. 1699.

2) Horns H. gejstl. Justitsprotokol 1703, fol. 3 b ff.

kjser,modtepaa hans Vegne. Mikkel Pedersen, forhenvserendeRaadmand i Skagen, mindedes BorgmestreneLars Nielsen Bruun (f 1647) og Niels ChristensenSkomager, og endvidere erindrede han Tolder Iver Nielsen (Ferslev), der var Fedder Heyers Formandi Toldergaarden, og de havde benyttet Stolene. Borgmester Mercher hsevdede, at hansom Borgmester i Byen var Kirkens Forsvar, og at Kirkevsergen derforhavde vseret überettiget til at sselge Stolene uden hans Samtykke, de havde altid vseret forbeholdt Stedetsovrighed og Toldere. Hoyer gjorde derimod gseldende,at Stolene havde hort til Toldergaarden, som han havde kobt af Kongen, og naar han desuagtet havde betalt 2 Rdl. 3 Mk. for dem, var det kun for at foregaa andre med et godt Eksempel.

Ved Dom af 11. Juli s. A. fik Borgmester Mercher tilkendt det nsestoverste Stade og Fedder Hoyer det overste, men Hoyer, der var Sagvolderen, skulde betale Sagens Omkostninger. Dog skulde han have de Penge, han havde erlagt for Stolene, igen, og Kirkevaergen skulde bode 2 Rdl. for sit ulovlige Salg.

Saa var den Sag endt, men nu rejste Mercher Tiltale mod Hoyer, fordi han havde ladet fjerne en Kobberplade med Vaaben paa^l), som havde vseret fsestet paa Stolen i mange Aar, for Hoyer kom til Skagen, og endvidere onskede han oplyst, hvem der havde faaet Hoyers lille Sen Fedder til midt under Prsedikenen at klistre en Seddel i nsevnte Stol med Paaskrift: »Denne Stol horer ingen Borgmester til, men den som tiender til Kirken og Prsesten og har betalt den,« hvilken Handling havde vseret Menigheden til Forargelse.

---

1) Antagelig Tolder Laurids Friis' og Bodil Kaas' adelige Vaabener.

Hoyer erklaerede, at han havde ladet Kobberpladen afbryde for at lade den oppudse, da Indskriften var utydelig, og han afleverede den nu i Retten, hvorfor han ved Dom af liS. Aug. slap for videre Tiltale paa dette Punkt. Hvad Sedlen angik, da havde han givet sin Son Paalseg om at opklaebe den, og da Retten ansaa denne Handling for Uskikkelighed og Gudstjenestens Vanhelligelse, blev han domt ttl at betale 3 Lod SOW for Helligbrede og 5 Rdl. i Sagsomkostninger til Modparten og Rettens Betjente.

De talrige Strandinger, der fandt Sted paa Skagen, og den Lyst til at berige sig derved, som fandtes saavel hos Byens Spidser som hos Menigmand, var som oftest den vsesentligste Aarsag til, at Fedder Hoyer kom i Proces, og et typisk Eksempel paa en saadan Strandingsstrid har vi i den af Forfatter Hans Kyrre i »Jydske Samlinger«^x) meddelte Beretning om det svenske Orlogsskib »Spes« Forlis paa Skagen 1697, hvori der bl. a. refereres folgende Udtalelse om Hoyer, fremsat i et Brev til Rentekammeret fra Tolder Anders Poulsen: »Han har fortjent nok ved Stranden i forrige Tider med pr. fas og nefas, mens Kongen derimod fik lidet eller intet. Naar han kunde fortjene paa ethvert Skib 4000 Rdl. (I), hvad mon da Kongen har faaet! Sporgsmaalet: burde saa denne kgl. Betjentere ikke straffes eksemplarisk?« Ganske vist var Anders Poulsen intet »Sandhedsvidne«, men Hoyer havde gennem mange Aar tjent godt ved at kobe strandet Gods for en billig Penge.

Til Hoyers Ros kan der dog anfores, at efter Olavius'Beretning
skyldes det ham, at Skagen 1700 fik
et >Grandebrev« til Befordring af Markfreden2), og til

---

1) 3. R. VI. 97.

2) Olavius: Skagen S. 102.

Skagens Kirke gav han og hans ferste Hustru en gron
FloJels Messehagel, stafferet med Solvgalloner og med
deres Initialer.

Ligeledes bekostede han 1684 et »Klangers« o: Klokketaarn i Vesterby, hvori en af Kapellets Klokker blev ophsengt som Byklokke, og denne Byklokke fandtes endnu i det 19. Aarhundrede som en sserlig Institution.

Hoyer var gift I. med Margrete Thomasdatter, f. 1637,
begr. i Skagens Kirke 12. December 1678, 41 Aar 6
Maaneder 3 Uger og 5 Timer gammel.

Hendes Ded medforte ogsaa en ejendommelig Retssag. Hun havde sidste Gang, hun gik til Alters, kort for hun dode, haft en Guldksede paa, men kort Tid derefter havde hendes Veninde Katrine Clausdatter, gift med Forvalter Niels Christensen paa Norre Elkser, faaet Kaeden med hjem, fordi Hoyers Hustru var bange for, at Svenskerne skulde gore Landgang paa Skagen og plyndre, det var jo under den skaanske Krig, og Byen var 1676 blevet bombarderet. I Stedet for at fremkomme med en hoflig Anmodning om at faa Kaeden tilbage, stsevnede Hoyer Niels Christensen, hvad denne selvfelgelig blev fornsermet over, og det endte med, at Hoyer maatte gore en offentlig Undskyldning*).

19. April 1681 segtede Heyer — i Skagen — IL Helvig Christensdatter Elling, der 27. Oktober 1716 i Skagen blev gift 11. med Strandforpagter Lars Pedersen Skive, der havde vseret Ridefoged til Odden (1708), og efter hvem der holdtes Skifte i Skagen 24. Aug. 1717 2). Det kunde synes, som om hun havde gjort sig Tanke

---

1) Skagens Tgb. 5. Maj, 26. Maj og 2. Juni 1679.

2) Hans Broder Claus Skive (Schive) boede i Holstebro, og Broderen Mogens ilode o. 1715 som Kabmand i Skive.

om at blive gift igen noget for, thi 28. Aug. 1709 holdtes der Skifte efter Fedder Hayer, da hans Enke agtede at gifte sig igen. Paa dette Tidspunkt var Hoyers Bo ikke sserlig rigt, idet hans Born kun fik 1000 Rdl. til Deling, men han kan jo have givet dem Penge i levende Live.

Helvig Christensdatter var Datter af Pastor Christen Snedsted i Elling og Karen Hansdatter, og med hende kom Hoyer ind i en forholdsvis anset Slsegt, idet hendes Broder Hans var Pnest i Elling, Broderen Jens Praest i Skallerup, Sosteren Anne gift med Prsesten Laurids Nim i Mosbjerg, en anden Soster Else var gift med Kaptajn Hans Petersen Norman til Gserumgaard¹), og Sosteren Karen var gift I. med Tolder og Overkirurg Peter Visberg i Fladstrand, f 1704, og 11. med Mathias Pedersen i Kobenhavn.

I forste havde Hoyer ingen Born, men i
andet iEgteskab var der 62).62).

Fedder Hoyer afgik som Tolder 1680 og anmodede 5. Decbr. 1684 Rentekammeret om at faa Endelighed paa sine indsendte Toldregnskaber af Hensyn til sin Alderdom, men ca. 1686 synes han igen at vsere blevet Tolder her og vedblev at vsere det til 1696, Nogen ny Bestalling findes dog ikke i Rentekammerets Bestallingsprotokol.

---

1) Aalborghus m. fl. uaffordxede Skiftebreve Nr. 18.

2) 1. Hans (Johannes) Feddersen Hoyer, dobt Skagen 25. Januar 1684, dod 1737 som Prsest til Budolfi Kirke i Aalborg (jvf. Bireherods Dagbog 31. Oktbr. 1705). 2. Christian Feddersen Haycr, dobt Skagen 25. Februar 1685, dod 1724 som Prsest til Junget og Torum i Sailing. 3. Erik Feddersen Hayer, dabt Skagen 14. Novbr. 1688, var 1708 Toldfuldmsegtig i Skagen. 4. Fedder Feddersen Heyer, dobt Skagen 14. April 1690, blev bosat i Skive. 5. Margrete Feddersdatter Heyer, dabt Skageu 28. Juni 1692, gift med Tolder Chrisloffer Ferslev i Skagen, se senere. 6. Katrine Feddersdatter Heyer, dabt Skagen 27. Aug. 1695, dodder 28. Maj 1717, ugift.

Medens Hoyer var Tolder paa Skagen, var der adskillige Toldbetjente, 1662 naevnes saaledes en Tolder Mads Mikkelsen, gift med Inger Christensdalter, hvis Datter Cidsel dobtes i Skagen 22. Aug. 1662; 1669 og 1678 nsevnes en Soene Hansen, der var kgl. Visiterer, og som 1673 var gift med Kirsten Iversdatter; han levede endnu 1689, men var afgaaet og efterfulgtes 15. Juni 1686 af Visiterer Peder Nielsen, som 16. Juli 1690 sogte ny Beskikkelse, efter at Tolden var blevet bortforpagtet. Paa samme Tid (1687) var der en Toldbetjent Hans Madsen, der blev begravet i Skagen 11. Juli 1693, 41 Aar gl.

Hans Henriksen blev 18. Septbr. 1680 beskikket til Tolder paa Skagen, og 1. Marts 1681 indgav han Ansogning til Rentekammeret om Forbedring af sine Kaar. Hans Formsend havde altid haft Indseende med Strandinger og derfor haft Embedsbolig og 6 Bonder, som skulde felge med Bjergningen, men nu (o: 1667) havde Borgmester Fedder Hansen tilforhandlet sig denne Bolig for 190 Rdl. og tiltog sig desuden det strandede Gods og Forstranden, saa Henriksen kunde ikke eksistere af Embedet²). En Hans Henriksen var Borger i Skagen 1699, men det var nseppe Tolderen, der antagelig har forladt Egnen — han ses ikke at have faaet ny Bestalling under Rentekammeret —, og, som foran nsevnt, trseffer vi atter Fedder Heyer som Tolder 1687—1696.

Anders Poulsen blev udnaevnt til Tolder her 29.
Febr. 1696.

---

1) Tgb. 1687 fol. 14.

2) Rentek. Topographical Skagen.

Han synes at have vseret Sjsellsender og havde tidligere boet i Grenaa,, Hadsund og Randers, hvor han vel havde Anssettelse ved Toldvsesenet. Han var ugift, da han kom til Skagen og forte derfor ikke selv Husholdning, men boede hos Kobmand, senere Raadmand Mads Hansen Hop, hvor Toldlokalerne ogsaa var, og han vilde derfor ikke betale Len til Prsest og Kapellan¹).

Han var en endnu mere stridbar Person end sin Formand, og i den Aarraekke, han boede paa Skagen, var han til Stadighed indviklet i et Utal af Processer med saa at sige alle dem, med hvem han kom i Berering, og i sit Embedsforhold var hansom —som Hans Kyrre siger i »Jydske Samlinger« 3. VI. 104 — den Tolder, som voldte Rentekammeret mest Ulejlighed.

Om hans grove Skrivemaade faar vi Underretning af Hans Kyrres narrate Afhandling om det svenske Orlogsskib »Spes« Stranding 1697, og vi ser ligeledes, at Rentekammeret udtalte en alvorlig Misbilligelse af hans utilborlige Omtale af andre Mennesker og ligeledes truede ham med Afsked, fordi hans Kasse ikke var i Orden; men ikke desto mindre var Regeringen klar over, at han var en Mand, som nok var vserd at bruge, naar man holdt ham i orerne.

Med »hsederlig og vellserde« Rasmus Jorgensen, Prseceptor(o: Huslserer) i Mosbjerg Prsestegaard, havde han 1699 Proces angaaende 24 Daler, som Studenten havde tilgode. Landstinget afsagde Dom 20. Maj 1699, og da der saa skulde gores Udlseg hos Tolderen, fremkomdenne med saa serererige Skseldsord mod Prseceptoren,at denne atter rejste Sag mod Tolderen og lod ham ved Byfogden, 2 Vidner, og Bysvenden fare som

---

1) Skagens Tgb. 1700, fol. 431).

Arrestant til et Hus i Skagen. I en Skrivelse til Rentekammeretkalder Tolderen Byfoged Boye Hansen Heyer for »hadefuld og vanartig« og hans Dom for »uretmaessig«,og han pynter paa sit eget Forhold ved at fortselle, at han »om Nattetider blev gjort Overlast af en fuld Student, Rasmus Jorgensen, med Bosseskyden, Husbanken og Larm, da jeg laa udi min Seng paa Toldkammeret«, men forovrigt tog Tolderen ikke noget Hensyn til Arresten og rejste bort i mange Dage, og han krsevede ligeledes Studenten arresteret til Sikkerhedfor, at han blev til Stede, medens den ferste Proces behandledes af Hojesteret, hvilken Begsering dog ikke blev efterkommet^l).

I Aaret 1696 var en Mogens Olsen blevet beskikket til Visitor og Toldbetjent i Hjorring, efter fra 21. August 1684 at have vseret Strandrider fra Hjerring til Skagen, men uden fast Lon. Da dette Toldsted var meget ringe, men brydsomt, fordi der var »idelig Opvartning« ved Sandskuderne paa Vestkysten, ansogte han 5. Aug. 1699 om at blive Visitor i Skagen eller et andet Sted²). Han havde tjent Kongen i den skaanske Krig og havde mistet sine Midler, Gaarde og Gods, saa han var i storste Armod, men han kom dog ikke til Skagen. I sin Ansogning anforer han, at der er ingen Visitor i Skagen, og at der ikke holdes nogen Kontrabog; naar Tolder Anders Poulsen er fravserende, lader han snart den ene, snart den anden Borger passe Toldvaesenet, hvorfor der formodentlig ikke sker hans Majestaet Ret med Hensyn til Udfiarsel, Vrag, Konfiskation m. v.

Maaske var det denne Udtalelse, der foraarsagede,
at Tolderens Fuldmesgtig Hans Hansen Hegelund 8.

---

1) Skagens Tgb. 25. Septb. 1699 fol. 16 b, Jydske Saml. 3. VI. 132.

2) Rentekammerets d. Sekretariat, Indk. Sager 1699.

Marts 1700 paa Bytinget paa sin Principals Vegne lod laese en Skrivelse, hvori Tolderen advarede Skippereog sejlende Folk i Skagen boende, at de, naar de agtede at udskibe enten til Ind- ell<?r Udlandet, skulde laegge til med deres Skibe ved Tolderens Pakhusog Toldkammer bos Mads Hansen (Hop) i Skagen, og dertil skulde ogsaa Folk fra osterby og Vesterby lade deres Fiskevarer og andet henfere med Vogne eller Baade for at faa det efterset af Toldvsesenet, saasomder hidtil var begaaet stort Svigeri dermed, da Borgmesteren [Fedder Hoyer] var Tolder, og der var Overflod paa Fisk. Peder Poulsen bavde saaledes 1698, da Fedder Hojer var konstitueret som Tolder, medensAnders Poulsen en Tid var suspenderet, angivet 12,000 Flyndere, men i April 1699 havde han angivet 50,000. Skibe, der hjemkom, skulde ligeledes lsegge an ved Toldkammeret for at klarere, thi det var Tolderenumuligt, som hidtil sket var, at foretage Toldopsynved undertiden 7—B7_—8 Fartojer, der paa en Gang lossede eller laded e paa Stranden spredt fra VesterbysEnde til osterbys Ende.

I Begyndelsen af Aaret 1700 foreslog Anders Poulsen Rentekammeret, at Tolderembederne i Skagen, Fladstrand og Hjorring sloges sammen til et Embede under hans egen Bestyrelse, og Regeringen tiltraadte Planen. Fra 1701 af blev Toldintraderne bortforpagtede, og Anders Poulsen forpagtede da Indtsegterne af det nsevnte store Embede for 928 Speciedaler aarlig samt endvidere Konsumtionsafgiften af de saakaldte 4 Species: Vin, Braendevin, Salt og Tobak for 50 Rdl. aarlig¹).

Bag ved Anders Poulsen stod dog andre Deltagere
i Forpagtningen, nernlig Daniel Glasmeyer og RaadmandFrans

---

1) Rigsarkivets Arkivalier vedrorende Toldforpagtningeii.

mandFransMelvin af Saeby1) samt Kobmand ChristenJensen
Brondum af Skagen.

Den davaerende Strandforpagter, senere Borgmester i Skagen, Hermann Mercher, synes at have vseret Konkurrent til Forpagtningen i Skagen, idet Tolder Anders Poulsen siger, at han ved Forpagtningsauktionen paa Rentekammeret havde budt 475 Speciedaler for den, og da Anders Poulsen 21. Febr. 1701 paany lod tinglaese Tilholdet af 8. Marts 1700 om at klarere ved Toldboden, gjorde han opmserksom paa, at han af denne Grund ikke kunde give nogen Moderation.

Denne Bortforpagtning af Tolden og Specerikonsumtionen i Forbindelse med den alt bestaaende Bortforpagtning af Strandretten og den almindelige Konsumtionsafgif t²) medferte idelige Stridigheder og Processer mellem Forpagterne indbyrdes og mellem Forpagterne og de almindelige Beboere; Tingbogerne 1699 til 1710 er fulde af saadanne Processer, der naermest udmaerker sig ved Procedurens Form med utallige Insinuationer og Grovheder. De talrige Strandinger, der forefaldt her, og som man var vant til at udnytte efter Evne og uden smaaligt Hensyn til Loven, men ofte ved at underkebe de strandede Skippere, gav jo ogsaa rig Anledning til Misundelse og Ufred, og Overovrigheden — Stiftamtmanden i Aalborg — magtede ikke at rede disse spegede Traade.

Tolderen Anders Poulsen var ikke meget hjemme,
han havde jo det vidtstrakte Embedsomraade at passe

---

1) Frants Melving (Melvin, Melvig) var 19. Novbr. 1672 Toldinspektor i Fladstrand og blev det tillige i Saeby Distrikt. 1. Jan. 1696 blev han Visitor ved Fladstrands Tolddistrikt. Hans Enke Dorte havde 1707 Gsestgiveri i Fladstrand.

2) Denne sidste var i Aarene 1684—86 og vist ogsaa senere bortforpagtet til Borgmester Fedder Hayer, der ogsaa 1704—05 havde den i Forpagtning sammen med Byskriver Peder Landt og Raadmsendene Mads Hansen Hop og Anders Jensen Brendum.

— langs Vestkysten helt ned til Vester Hanherreds Grsense — og han var paa Farten mange andre Steder i forskellige Anliggender, ofte i Kjebenhavn, men naar han var hjemme, stod der Gny af hans Nservserelse. Han og Strandforpagter, Borgmester Mercher gav hinanden Lussinger, og 7. Marts 1701 rejste Magistraten Tiltale mod ham, fordi han i Raadstueretten 25. Febr. havde forulempet Raadmand Mikkel Pedersen og havde trukket ham ned af hans Raadmandsssede samt havde larmet og stojet i Retten og sagt, at han ikke regnede Mikkel Raadmand mere end den Dreng, der stod hos ham, og hvem Tolderen vilde ssette op i Raadmandsstolen. Tolderen mente, at Mikkel ikke kunde udfore Raadmandsbestilling, da han havde forsomt at tage ny kgl. Konfirmation paa sin Raadmandsbestallinig (af 15. April 1669).

I Efteraaret 1703 led Anders Poulsen den Tort, at
Byfoged Chr. Lyckesen Hoeg lod ham arrestere for
16 Dalers Gseld til Skagens Kirke1).

1704 flyttede Anders Poulsen til Fladstrand, hvorfra han s. A. sogte Tjenesten som Proviant-, AmmunitionsogMaterialskriver der, men uden Held, og vi er for saa vidt dermed fterdige med hans Skagens Ophold, men da han endnu nogen Tid havde Tolden her i Forpagtning og derfor oftere kom hertil, skal vi folge ham endnu et Stykke. Hans Medforpagter Daniel Glasmeyer,der nu tog Ophold i Skagen, samt StrandinspektorPeder Bertelsen beskyldte ham 1705 for Underslseb og klagede over ham til Rentekammeret, der gav Kammeradvokaten Ordre til at undersoge Sagen. Han havde bl. a. undladt at holde Maal og Vsegt i HJorring, men Kobmand Jergen Ernstsen

---

1) Tgb. 10. Oktbr. 1703.

Weidemann der havde for Aaret 1703 svaret ham 40 Rdl. og saa oppebaaret Vejer-, Maaler-og Skriverpengene her, og for Aarene 1704^—05 skulde Weidemanns Sen Ernst Jorgensen paa samme Maade oppebaere disse Afgifter mod en Afgift af 30 Daler aarlig¹). Ved samme Tid anklagede Anders Poulsen Strandforpagterne AmtmandArnoldus Dyssel paa Sejlstrup og Forpagter Anders Bronsdorph til N. Elkser, fordi de i hans Fravaerelsefra Skagen havde ladet Toldlokalet opbryde og udtaget noget Jern, som var indlagt der fra et strandet engelsk Skib. 20. Febr. 1706 afsagde Byfogden Dom i Sagen og domte Bransdorph til en Bode paa 500 Daler, men Dyssel og Bronsdorph indgav saa Genklage over Tolderens Forhold, og hertil sluttede Borgmester Mercher sig, idet han beskyldte Tolderen for ofte at have afpresset Skagens Indbyggere übillige Skriverpenge.

Medens disse Sager stod paa, fungerede Borgmester Mercher som Tolder i Skagen²), men helt gait maa det dog ikke vsere gaaet for Anders Poulsen, thi 1707^—09 var han Forpagter af Tolden i Fladstrand, Manager og Hadsund og boede sidstnsevnte Sted. Som hans Kautionist 1706 naevnes hans Svigerfader paa Sjselland; det var vist enten Niels Hansen i Brennet eller Prsesten Jens Lorentsen i Kundby, der dode 1707 s). Af Rentekamrets indkomne Ansogninger ses, at Anders Poulsen 1707 sogte om Befrielse for Arrest for sin Person og et Aars Henstand med Afgiften.

Under Omtalen af Anders Poulsen har vi hort, at
han ofte var fravserende; allerede Borgmester Fedder
Hoyer siger i et af sine Retsindlseg fra 1698, at »han

---

1) Hjerring Tgb. 3. Febr. 1705. Skagens Tgb. 15. Febr. 1706.

2) Tgb. 15. Novbr. 1706.

3) Rigsarkivets Arkivalier vedrerende Toldforpagtningen.

sjseldent findes i Byen, men paa Landet oder og forkoramerenHest efter en anden*¹), den strandede svenske Kommandor Jonas Palmquist siger endog lidt om hans med disse Rejser, han rejste op i Landet for at besoge en »Kohna«, som han siges at ville fri til, og Landsdommer Bartholin til Kaas slaar ogsaa paa denne Strseng. Vi bliver da heraf fristet til at tro, at Tolderens Rejser ofte har haft til Formaal at finde en Livsledsagerinde, og Vished herfor faar vi, naar vi ser, at denne Frierfaerd ogsaa har sat sig Spor i den danske Literatur. Der levede jo i forste Halvdelafdet 18. Aarhundrede en lille Digterkreds, som man med en vis Foje kunde kalde »jydske« Digtere paa samme Vis, som vi nu betegner St. St. Blicher, Jeppe Aakjaer, Johan Skjoldborg, Johannes V. Jensen og Thomas Olesen Lokken som specie It jydske Skribenter.Digterkredsenfra det 19. Aarhundrede var jydske i sit Lune og ofte ogsaa i sit Sprog. Forrest i Rsekken blandt »Jyderne« stod utvivlsomt LandsdommerThegerReenberg til Ristrup (1656^—1742), men ogsaa hans Brodre, baade Stiftsprovsten Morten og Stiftsprovsten Peder gav sig af med Skribentvirksomhedisamme lette Stil som Thoger, og sidstnaevnte har bl. a. efterladt sig en utrykt, humoristisk Afhandlingomvisse naturlige Lyde, som man ikke plejer at naevne i psent Selskab. Saa var der Professor Chr. Frederik Wadskiaer (1712^—1779) med sine ofte revuagtigeLejlighedsviserog endelig Herredsfogden i S.onderlyngogMiddelsom Herreder Jacob Knudsen Schandrup(dod1720), »Jakob Poet« som Digterkredsen kaldte ham. Han var jo en fugtig Broder, og hans Spog er ofte for plat — saaledes ogsaa i nedenstaaende

---

1) Jydske Saml. 3. VI. 104.

2) a. St. Nr. 120.

Vise, hvor man af Velanstsendighedshensyn har maattet
udelade de to sidste Linier, men han manglede ikke
Humor eller en vis naturlig Rimefserdighed.

Da Theger Reenberg en Gang spillede ham det Puds at udgive et af sine Bryllupsdigte under hans Navn og slutte det med onsket om, at Gud vilde bevare Brudehuset fra alt Ondt og »mig selv for Drukkenskab og Rus — det onsker Jacob Knudsenl« haevnede Schandrup sig ved i et andet Bryllupsvers at udtale Haabet om, at Brudeparret maatte leve lykkeligt saa lsenge »til Thoger ej kan skumle, til Randers Mand har ingen Pram og Brunsvig ingen Humle«. I samme Digt, der 1705 er »offereret« Brudeparret Skou paa Vejbjerggaard i Humlum Sogn, og som er trykt i Schandrups 1728 udgivne »Kuriose poetiske Skrifter«, hedder det ogsaa:

»Forleden saa vi komme
En Hau Mand, vilde ned til Skafn
Og kiobe sig en Tromme.
Han hafde sig en Daatter, Ven,
En Haffrue, een Syrene.
Til hende beylet Tolderen
Med Guld og store Steene.«

Her trseffer vi altsaa en Hentydning til Tolderens Bejlerfserd, og i et andet Digt — Nr. 9 i den trykte Udgave — berores den ligeledes, men endelig findes der i det utrykte Blandingsbind: Thott 4°. Nr. 1524 i det kgl. Bibliotek et helt Digt om Tolderens Frierier, og der kan nseppe vsere Tvivl om, at ogsaa dette Digt skyldes Schandjrup, skont Forfatteren ikke er angivet.

Det maa vsere skrevet ca. 1705 og lyder med moderniseret
Retskrivning saaledes: Til Anders Poulsen,
Tolder paa Skagen, da han red omkring og bejlede.

Gud naade den, som gift'syg er
og trsenger til en Pige,
naar som der ingen, ingen er,
som hannem Ja vil sige.
Det Verdsens Bejler klage inaa,
den arme Flynder — Tolder,
thi Bejlen gor hans Hoved graa,
hans Pande fuld af Folder.
Han har omtebet med Uro
i fulde femten Hester
fra Skagen og til Koldingbro,
fra Vester og til oster,
og bejlet, bejlet ynkelig
til Enker og til Piger,
dog ingen vil forbarme sig,
men alle Nej ham siger.
En Fugl i Skoven aldrig er,
om det var saa en Krage,
den jo blandt andre Fugle der
kan finde sig en Mage;
men stakkels Tolder, som omkring
i hele Landet bejler
med femten Stene i en Ring,
som Haabet altid fejler;
En svarer:; Jeg er altfor ung,
kan Leflen ej fordrage;
en anden er af Leflen tung,
vil dermed sig aarsage1);
en anden vis' ham samme Vej
og skatter ej hans Gave;
nu svarer en ham spottelig:
»Hvad pas' jeg paa hans Penge,
for skal jeg aldrig gifte mig
end ha' en Nar i Senge.«
Se saadant inaa det arme Faar
til Takke ta' og tie.
Han derfor sig bag oret klaar
og vil ej lsenger bie.

---

1) Undskylde

0! Piger, Piger, lader dog
til Medynk jer bevsege,
at ej han skal det arme Spog
saa lsenge gaa hsenge.«

Men 1706 var Anders Poulsen kommet i Havn, og vi vil haabe for ham, at han saa er faldet til Ro; han boede 1708 og 1720 i Hadsund, og han dede 30. September 1730^l).

Hans Efterfolger i Skagen blev hans Medforpagter Daniel Glasmeyer, der 1701 opholdt sig i Fladstrand, 1702 i Sseby, og som 1703 var Fuldmsegtig hos Generaltoldinspektererne. Han flyttede 1705 til Skagen og kaldes da »af Sseby«, og 14. Septbr. 1705 blev han af Magistraten i Skagen autoriseret som dens Prokurator. Han var utvivlsomt i Aarene 1707^—09 Interessent med Borgmester Merchers Stedson, Albert Nielsen Birch, om Toldforpagtningen i Skagen, der var blevet Birch tilslaaet for 570 Speciedaler aarlig samt 25 Daler aarlig for Konsumtionsafgiften af de »4 Species«, og 1707_—10 var han Konsumtionsforpagter i baade Fladstrand og Skagen. Han var 1708 kommet i Restance med 543 Rdl. af sin Afgift, og da Holger Pax' Enke Lisbet Bille til Ssebygaard var gaaet i Kaution for ham, henholdt Rentekammeret sig til hende.

Paa hans Tid nsevnes i Skagen en Fuldmsegtig ved Konsumtionsvsesenet »Ms.« Hans Serensen Winther (1707), og det foregaaende Aar²) omtales David Duche som Fuldmsegtig hos Toldinspektoren over Skagen, Fladstrand og Hjorring. Han antog da Otto Pedersen af Sseby til at vsere sin Fuldmsegtig ved Hjorring Toldsted,fordi han ikke selv kunde have Opsyn med den

---

1) Rentek. Bestallingsprot.

2) Skagens Tgb. 13. Juli 1706.

lange Kyststraekning. David Duche omtales som vserendeaf fremmed Religion og Sprog¹). Omtrent ved samme Tid trseffer vi en Regimentsskriver Jens Duche ved Koldinghus Rytterdistrikt, og senere hen trseffes flere af Familien i Vendsyssel (Villerup, Fladstrand, Maarup)²).

Daniel Glasmeyer var ogsaa en livlig Person, der ikke stod meget tilbage for Anders Poulsen i » Bravados, og 1707 forefaldt en ret komisk Sag, hvori han spillede en Rolle. Sammen med Strandinspektor Peder Bertelsen, David Duche og Visitor Hans Bov³) havde han en Dag siddet i afdode Frans Melvings Enkes, Dortes, Gsestgiveri i Fladstrand, og Glasmeyer havde de pralet med, at han havde saa mange Folk i sit Brod, at han kunde slaa hele Fladstrands Garnison, og yderligere havde han sagt, at havde han sin Krumsabel og sit Gevaer, skulde han slaa hele Garnisonen til Kroblinge; han var vred, fordi han mente, at de narrede ham for Konsumtionsafgift. Kommandanten i Fladstrad og Hals, Oberstlejtnant Claudi, folte naturligvis sin militaere iEre hojst krsenket, og staevnede Glasmeyer til at mode for Hjorring Byting for der at lide Tiltale, fordi han havde understaaet sig i at blamere »den mig allernaadigst anbetroede her liggende Garnison«⁴).

Christoffer »Hansen« Ferslev blev Tolder her 1. Januar 1710, da Bortforpagtningen opherte, ansat ved Kammerkollegiets Skrivelse af 14. Jan. 1710, kgl. Bestalling 31. Marts 1732.

---

1) Skagens Tgb. 19. Decbr. 1706.

2) Aalborghus' indk. Breve, Hjerring 1744. Jydske Efterretninger */1786.

3) 12. April 1704 Proviant- og Materialskriver ved Fladstrand og Hals, 30 .Tuni 1706 Toldhe.tip.nt os Visitor i Fladstrnnrl. rind 1729. fßp.ntpk. TTHn.¹)

4) Skagens Tgb. 24. Novbr. 1707.

Han var Son af Tolder og Borgmester i Sseby Christian Hansen Ferslev (f 1714) og Anna Ottesdatter (begr. 1735 i Skagen)¹), og hans Bedstefader Hans Nielsen Ferslev, Lagmand i Frederiksstad, var Broder til den tidligere Tolder i Skagen Iver Nielsen Ferslev. Selv var han utvivlsomt opkaldt efter sin Farbroder Christoffer Hansen Ferslev, der 1671 blev Kapellan i Hof i Soler med Sukcessionsret, men som ikke blev Prsest der, og som formodentlig er dod i ung Alder.

Christoffer Ferslev i Skagen var fodt i Sseby 1679 og opholdt sig endnu 1703 der i Byen²), men 1704 var han Fuldmaegtig hos Toldforpagter Daniel Glasmeyeri Skagen, og fra 1705 havde han i hvert Fald fast Ophold her og ernserede sig dels som Sagforer og vist ogsaa dels som Fuldmsegtig hos Byfoged Mercher,ligesom han drev Handel med forskellige Ting; vel navnlig strandet Gods. Med sin forste Hustru fik han Toldergaarden i Skagen, og han ejede ligeledes Skagens Vejrmelle, hvilken han 1727 lod flytte, fordi den da skulde fornys, og fordi den paa Grund af Sandflugt ikke vedblivende kunde staa paa sin gamle Plads³). Denne Flytning af Mollen hen vesten for Toldergaarden (den laa vist tidligere nord for Gaarden)gav til en Begyndelse Anledning til megen Ufred mellem Tolderen og hans Ven Byfoged Junger paa den ene Side og Skagens Borgerskab paa den anden, men der laa ogsaa andre Stridspunkter til Grund⁴), og al vendsysselsk ovrigheds Fjende, Jergen Bille til Ellinggaard m. v., der fra Strandingsaffaerer havde Nag

---

1) Skagens Kirkes Regnskab. Den »Karl« Peder Ottosen, som 1733 kom fra Ostindien til Skagen og da forserede Kirken 1 Daler, hvilken Foraering gentoges 1735 og 1740, var gift med Ferslevs Sesterdatter EUen Hetlov, han hoede 1740 i Kbh.

2) Skagens Tgb. 30. Juli 1703.

3) a. St. 9. Juni 1727.

4) Ferslev var Konsumtionsforpagter i en andens Navn.

til Ferslev, gjorde utvivlsomt sit for at puste til Ilden. Borgerne klagede til Stiftamtmand Chr. Reitzer over den paatsenkte Flytning af Mollen og over andre Ting — Klagen er desvserre ikke bevaret i Stiftamtsarkivet — og det endte med, at Reitzer 1727 maatte rejse til Skagen for at faa Striden jsevnet.

I sit »Forslag om Jyllands slette Tilstands Forbedring «^l) omtaler Jorgen Bille 1730 Forholdene i Skagen paa folgende Maade: »Udi Schagen er Bye»Fogeden en reduceret Lieutenant, samme er saa u-vittig »som u-Lovkyndig; saa lsenge han og Tolderen skal »regiere for Byen, ;som de gior, saa undres ey over »forulykkede Soe-farer, samt Indbyggerne haver haft »Aarsag at klage, saavelsom at Borgerne bliver Pra»ckere; deres Huusholdning kand eendeel erfares af »Borgernes Klagemaal Anno 1727 til Velb. Herr. Stift»Amtmand Reitzer indgiven, da Indbyggerne vare som »halv-oproriske imod deres ovrighed; thi Tolderen er »ey alleene Tolder dermed at kunde plage dem, men »endog under en andens Navn mod Allernaadigste »Forordning er Consumptions-Forpagter sammesteds, »saa at naar det eene ey kand coujonere Indbyggerne, »da maae det andet hielpe, paa hvilken Maade Bor»gerne, som nsesten alle ere Fiskere, snart er at bringe »til at leve efter Tolderens og Bye-Fogedens Behag, »hvilket er lidet til Kongens Tieneste eller Indbygger»nes

Natten mellem 15.—16. Januar 1724, lidt efter Midnat,slog Lynet ned i Toldergaarden, medens alle Beboernevar i Seng, og i L.obet af en Times Tid nedbrsendteden helt. Ferslev var ikke hjemme, og hans Hustru og 2 smaa Born reddede sig »ganske nogne

---

1) Trykt i Danske Samlinger 1. IV. 193 fl

ud paa Gaden« og hen til Naboerne. Admiral Ulrik Kaas, der da var Indrulleringschef for Jylland, opholdt sig samme Nat i Toldergaarden sammen med StiftamtmandensFuldmsegtig, Peder Worm, og de fik heller ikke Tid til at komme i Tojet eller at faa det med ud af den brsendende Bygning, saa de mistede baade deres Klseder og deres KufFerter med Penge_r Breve og Dokumenter og maatte rejse fra Skagen i laant Toj. De tililende Folk fik med Moje bjerget Overdelen af Tolderens »Contour« (o: Skrivepult), medensden nederste Del og et jernbeslaaet Skrin med Penge, som Ferslevs Hustru »halv dod omsider raabte efter, vi skulde straebe at redde«, brsendte, da Huset var faldet, og det var for silde, hun gjorde Anskrig. I Ruinerne fandtes Haandgrebene til Pengeskrinet og nogle forbrsendte Penge samt en Klump smeltede Penge; kun en Del Boger og Breve samt nogle Sengeklseder fik man kastet ud paa Gaden, alt ovrigt Indbo brsendte*). Samme Nat strandede, medens Uvejret rasede, et Skib ved Skagen, og en Del af de Skibbrudne naaede Land i en Baad, hvorefter de i forkommen Tilstand sogte op i Klitten for at finde Beboelser; de fik da oje paa det msegtige Baal og gik efter det og kom saaledes hen til den brsendende Gaard, hvorefter de blev taget i Forplejning²).

Tolderen sad nu med Hustru og 2 smaa Born tilhuse hos andre og havde intet videre til sig og sine »end den naadige og barmhjertige Gud vil opvsekke Guds Boms Hjaerter til at lseske og husvale dennem

Af Toldpengene braendte 1075 Rdl., som Ferslev
var pligtig til at svare til, men han ansogte Kongen

---

1) Skagens Tgb. 7. Febr. 1724.

2) a. St. 24. Jan. 1724.

om Fritagelse herfor, hvilken Ansogning blev varmt anbefalet af Admiral Kaas, og den blev ogsaa bevilget mod, at Ferslev indsendte de fundne sammensmeltede Pengeklumper^x). Toldergaarden blev derefter opfort paany, og over en Kamin i Salen anbragtes et Brsedt med en smuk forgyldt Ramme. Paa Braedtet, som endnu bevaredes i 1870' erne, stod:

»Jeg bygget er paany og grundet paa Guds Naade, »For var jeg fri fra Vand, men ej fra Ildens Vaade, »Men Herre, Du som saae, hvor jeg i Skarnet laae, »Dv byde lid og Vand herefter fra mig gaae!«2)

6. April 1731 blev Ferslev tillige Byskriver i Skagen, og han blev i Aarenes Lob en velsitueret Mand. I Mandtallet til Formue-, Kop-, Heste- og Karosseskatten 1743 anfores, at han holdt 2 Tjenestekarle, 3 Tjenestepiger og 4 gamle »Bsester«, og at han var Ejer af 1 Chaise (o: lukket Vogn).

Mod Skagens Kirke var han en Velgorer, men han var ogsaa knyttet til den med stserke Baand, idet mange Medlemmer af hans Familie efterhaanden blev jordet i den.

1723 gav han 10 Daler til Kirkens Reparation og 14. Oktbr. 1731 en rod Flojls Messehagel med Guldgalonerog ophojet Kors og samme Aar en Skammel med Gyldenlseder til Brug i Skriftestolen. 11. Oktbr. 1732 skeenkede han et rodt Plyds Alterklsede med Guldgaloner og en ny Alterdug med Silkefryndser. Endvidere gav han ved sin Hustrus Begravelse samme Aar 1 Par Vokslys, og i mange Aar holdt han alene Kirken med Lys⁸). Skagens Skole betsenkte han 1745 efter sin afdode Datters onske med et Legat, af hvis

---

1) Rentekammerets Resolutlonspr. 1724 (6. Marts).

2) Jydske Saml. 1. V. 319. Aarstallet for Branden er der angivet urigtigt.

3) Kirkens Regnskab.

Rente 5 Rdl. aarlig skulde anvendes til Lonning af
Skoleholderen og 10 Rdl. til Klseder til fattige Born
i Byen1).

Han dode i Skagen 1746, 67 Aar gammel, og blev 23. December begravet i Kirken, antagelig i Sakristiet paa Kirkens Nordside, hvorfor blev betalt 4 Rdl., og endvidere gav hans Sonner Kirken et Ligklsede med sorte Fryndser. I Kirken var der Epitafium over ham og hans 3 Hustruer.

Han var gift I. Skagen 1720²) med Margrete Feddersdatter Heyer, debt i Skagen 28. Juni 1692, begravet i Skagens Kirke 24. Septbr. 1727. Hun var Datter af den tidligere nsevnte Tolder og Borgmester Fedder Hansen Hoyer (se Side 59).

Derefter segtede Ferslev 11. 1729 paa Asdal³) Gertrud Schalsdorph, f. , begravet midt i Skagens Kirke 20. Oktober 1732. Hun var Datter af Jens Jensen Schalsdorph, Forvalter ved Birkelse Stamhus, og Pernille Dinesdatter Pontoppidan. Hendes Moder var gift 2. Gang med Simon Lund, Forpagter paa Baggesvogn (1713), 1714—23 Ejer af Molgaard i Ugilt, og derefter Forpagter paa Odden i Mygdal Sogn, som hun var Forpagter af efter Lunds Ded.

Og endelig segtede Ferslev 111. 3. Decbr. 1734 i Skagen Marie Katrine Bedgjerns eller Botticher, fodt 1695 i Stralsund som Datter af en Linnedvsever. Hun flyttede kort efter Ferslevs Dod til Aalborg, hvor hun dode 1756 (begr. Budolfi 11. Maj).

I Ferslevs to forste var der Born, hvorimod
det tredje var barn Last. Bornene var:

---

1) Hofm. Fund. IV. 352. Danske Saml. 2. 111. 175.

2) Kirkebogen er ufuldstsendig paa hin Tid.

3) Bryllupsdigte, se Personalhist. Tidsskr. 8. 11. 175. Det ene af Digtene er skrevet i Sannernes Navn; de flndes i Videnskabernes Selskabs Bibliotek i Trondhjem.

1. Fedder Hoyer Christian Ferslev, f. Skagen 1721, dod under et Besog I Skagen 26. Marts 1793. Han blev 1737 immatrikuleret ved Kjobenhavns Universitet som Student fra Aalborg og blev 1740 cand. phil. —• Senere var han Strandingskommissionser i Skagen, hvor han boede 1748, var derefter Tolder og Konsumtionsforpagter i Fladstrand, hvilken By ejedes af hans Slsegtning Peder Hansen Hoyer af Skagen¹). 1785 var han konstitueret Byfoged i Sseby. 1762 segtede han efter Bevilling 20, August sit »Soskendebarn «²) Katrine Marie Wiirnfeldt af Lerbaek, der dode samme Aar og blev begravet i Elling Kirke.

2. Hans Christoffer Ferslev, dobt Skagen 21. Maj 1723. Blev efter Faderens Dod konstitueret som Tolder og Byskriver, i hvilke Embeder han havde vaeret Fuldmsegtig hos Faderen. Han overtog Toldergaarden og Mollen og blev 1754 Byfoged samt tillige 1774 Byskriver i Skagen, men tog sin Afsked fra disse Embeder 1794 og dode i Skagen 3. Juni 1796, begr. 10. Juni. Han blev tillige 1765 kgl. Vejer og Maaler samt Strandingskommissionser i Skagen, Fladstrand og Hjorring Tolddistrikter. Var gift I. (1747) med Regine Himmerig, f. 1727, begr. Skagen 16. Jan. 1753, Datter af Henrik Himmerig, Forpagter paa Skaarupgaard, og Karen Pallesdatter Kjserulf³), gift 11. Tversted 25. Sept. 1754 med Katrine Marie Holm, f. 1731, begr. Skagen 12. Febr. 1814, Datter af Pastor Mathias Holm i Jelstrup og Katrine Marie Elling.

---

1) Heyers Hustru Maren Christensdatter Hetlov af Saeby var tilJige hans Saskendebarn.

2) Hun var Datter af Niels Sorensen Wiirnfeldt og Ide Marie Hermansdatter Gesmel; sidstnsevnles Faders Broder Christen Samuelsen Gesmel var gift med Fedder Ferslevs Faster Sofle.

3) C. Klitgaard: Kaerulfske Studier S. 280.

I disse iEgteskaber havde Ferslev, der i Jydske Saml. 1. V. 319 skildres som en god og human Mand mod Toldergaardens = Hovgaardens Fsestere, 15 Born, af hvilke vi her skal nsevne Fedder Hansen Ferslew, der 1798 dode som Kobmand i Kobenhavn, og som var Stamfader til Bladudgiverne Ferslew, samt Otto Christian Ferslew, der dode 1815 som Exam, juris, Borgerkaptajn og Strandingskommissionaer i Skagen, hvor han ejede Toldergaarden.

3. Anna Helvig Ferslev, debt Skagen 21. Marts 1726,
begr. i Kirkens Sakristi 29. Juni s. A.

4. Anna Helvig Ferslev, debt smst. 12. Septbr. 1727,
begr. i Kirken 26. Juli 1745.

5. -Simon Ferslev, debt smst. 28. Septbr. 1730, begr.
i Kirken 8. Maj 1732.

6. Jens Ferslev, dobt smst. 5. Septbr. 1731, boede
vist i Skagen 1759, da hans usegte Barn med Margrete
Hoyer blev debt der.

7. Simon Lund Ferslev, debt smst. 8. Oktbr. 1732,
dod Kbhvn. 15. April 1785, Lotterikollekter.

7. Januar 1747 blev Hans Semp udnaevnt til Tolder her og fik tillige samtidigt Udnsevnelse til Byskriver. I sin Embedsansegning oplyser han intet om sin Fortid, men i Skagen drev han ligesom sin Formand Handel med adskilligt, saaledes Temmer, og han holdt FuldniEegtig ved Embederne, idet den senere Byfoged i Hjarring, Oluf Worm, var Fuldmsegtig hos ham 1749 og Broderen Johan Peter Worm 1750.

Semp var fedt o. 1710 og blev 22. Aug. 1774 begravet
i Skagen, 64 Aar gl.

Gift i Aalborg 7. Aug. 1748 med Nille Nielsdatter,
f. o. 1730, begr. i Aalborg 2. Aug. 1766, Datter af Toldkontrolor
Niels Nielsen og Anne Hansdatter *).

---

1) A. H. Nielsen: Embedsmaend i Aalborg, S. 237.

Med hende havde ban 2 Dotre, af hvilke den yngste dede som spaed 1751; den anden var Anne Semp, dobt i Skagen 29. Aug. 1749, gift i Skagen 6. Juni 1770 med Mons. Hans Holm.

Holger Guldberg blev 6. Oktober 1774 Tolder i Skagen, men forflj'ttedes 1. Jan. 1779 til Ribe som Told- og Konsumtionskasserer, fra hvilket Embede han tog Afsked 1806; dod 2. Decbr. 1809, 74 Aar gl.¹). Gift I. med Petrea Margrete Svane Bang, f. 1759, begr. Skagen 16. Aug. 1778, gift 11. Skagen 10. Marts 1780 med Anne Margrete Pedersdatter Hoist. Af hans Born i forste iEgteskab findes 3 fodte i Skagen, nemlig Ove f. og d. 1775, Christian clobt 20. Juli 1777 og Peder Svane f. 1778, d. 1780.

Olavius omtaler i sin Skagens Beskrivelse S. 75 Tolder Guldberg som en dygtig Landmand, der lserte Beboerne her at dyrke Vikker, og S. 219 omtaler han, at Guldberg havde gjort Forberedelser til at drive Marsvinsfangst ved Skagen, men hans Forflyttelse forhindrede

Olafur Olavius blev Tolder og Konsumtionsforvalter
paa Skagen 22. Novbr. 1779.2)

Han var fodt ca. 1741 paa Gaarden Eyri i Seydisfjordpaa Island som Son af Sobonden Olafur Jonssonog Gudrun Arnadottir og efter at have gaaet i Skalholt Skole deponerede han 1765 ved Kobenhavns Universitet, studerede Teologi, Naturvidenskab og Medicin og foretog 1775_—77 Rejser paa Island paa offentlig Foranstaltning for at undersoge Nseringsforholdeneder, blev Kammersekretaer og ansattes som

---

1) V. Richters Ms. om Toldere (Kgl. Bibl.).

2) Jvf. Bricka: Biogr. Leksikon.

nsevnt 1779 i Skagen, hvor hans LOll som Tolder var 100 Rdl. og som Konsumtionsforvalter 30 Rdl.¹). I Skagen, hvor der da ikke fandtes Lsege, kom hans medicinske Kundskaber Befolkningen tilgode²), og hans Interesse for Byen satte Frugt i den udforlige »Oekonomisk-physisk Beskrivelse over Schagens Kiobstaedog Sogn«, som han udgav 1787, efter at han havde forladt Byen. 30. Januar 1788 blev han udnsevnttil Tolder i Manager, men dode allerede samme Aar.

1783 segtede han Ingeborg Dortea Meldahl, en Prsestedatter fra oster Torslev ved Manager, med hvem han havde folgende Born debt i Skagen: Maronette 1784 og Janus Pyrmonth 1785.

1. Jan. 1779 blev der tillige ansat en Konsumtionskontrolor i Skagen med en Lon af 80 Rdl. aarlig, nemlig Frantz Tack, der 17. Novbr. 1780 sogte en Kontrolorstilling i Kobenhavn, og da opgiver falgende ora sit Levned. Han er Student, har derefter vaeret i Militsertjeneste i Vestindien, men da han ikke havde Udsigt til Forfremmelse, tog han Afsked og levede saa fire Aar i Ned og Elendighed i Danmark, til han fik Tjenesten paa Skagen, hvor hansom gift Mand med Born ikke kunde leve af det ringe Embede³). Han skal vaere dod kort efter⁴), men levede dog 1784 (Fadder i Skagen).

Johan Georg Lybecker, Son af Amtmand L. i Hjorring,var Konsumtionskontrolor i Skagen 1792, men blev 1793 Toldinspektor i HJorring, hvorfra han 1798 forflyttedes til Hjerting. Var fodt o. 1768 og dode 15.

---

1) Olavius: Beskrivelse over Skagen. S. 288.

2) a. St. S. 18.

3) Ansogning i Rentekammeret.

4) Richters Ms. i Kgl. Bibl.

Juli 1831 som Toldinspektor i Varde. Gift i Skagen
19. Septbr. 1792 med Regina Ferslew, debt Skagen 12.
Marts 1766, dod Hjerting 25. Juni 1818.

Rasmus Saxild blev 1788 Told- og Konsumtionsforvalter her, hvor han tillige beklsedte Stillingen som Fyrforvalter (Fyrinspektor), som han 1779 havde overtaget efter Justitsraacl Jost Mathias Reiche.

Saxild var Sen af Degnen i Fruering Jens Olsen Saxild og Hustru Margrete Skaarup og var debt i Fruering 1. Januar 1752. I 1770'erne opholdt han sig i Nibe, hvor han vist havde »juridisk Skrivestue«¹). Dod i Skagen 21. Novbr. 1809.

Gift 27. Oktbr. 1779 med Anne Kirstine Hvistendahl Bentzen, debt i Thisted 21. December 1755, dod i Skagen 14. Juni 1828, med hvem han havde mange Bern. At hans Hustru selv tog Del i Arbejdet ses af, at hun betjente Hejsevaerket 19. Novbr. 1785, da et Stykke Kul faldt ud af Kurven fra en betydelig Hejde og slog deres Tjenestepige ihjel²).

1. Juli 1793 blev Toldembedet forandret saaledes,
at der ansattes baade en Told- og Konsumtionsinspektor
og en Told- og Konsumtionskasserer.

Toldinspektører.

Rasmus Saxild, se ovenfor.

Ulrik Adolf Trappaud, udnsevnt 9. Maj 1810. Havde
tidligere vseret Skibssekretser. Ded i Skagen 8. Septbr.
1818, 46 Aar gl. Gift med Christiane Louise Fazster.

---

1) Velvilligst meddelt af Landsarkivar Saxild.

2) Jydske Efterretn. 47/1785. Jvf. Skagens Kirkebog.

Jorgen Hermanssen, udnsevnt 15. Januar 1818, tillige
Fyrinspektor her. Dannebrogsmand. Dod her 14. Oktbr.
1829, 68 Aar gl.

Eggert Gabriel Stockfleth blev udnsevnt til Told-Konsumtions - og Fyrinspektor her 28. Novbr. 1829. Han var cand. jur. og Premierlojtnant og var 7. Oktbr. 1815 blevet Tolder paa Laeso. 1848 afgik han fra Toldembedet og 31. Juli 1850 fra Stillingen som Fyrinspektor, hvorefter han 13. April 1853 dode i Hals i en Alder af 75 Aar.

Var Krigsraad og R. af Dbg.

Toldkasserere.

Jorgen Lemvig blev Told- og Konsumtionskasserer her 1793 efter tidligere at have vseret Kontrolor i HJorring fra 10. Juli 1789 af. I V. Richters Optegnelser om Toldere¹) anfores, at han 2. Juli 1810 blev Told- og Konsumtionsbetjent i Kbhvn., men atter 14. Aug. 1811 Told- og Konsumtionskasserer i Skagen. Er det samme Jorgen Lemvig, der omhandles, maa en saadan Forflyttelse og Degradation vel skyldes sserlige

Afsked 1. Juli 1820, dodd0d 6. Aug. 1831, 71 Aar gl.
Se Eftermanden.

Gift med Else Kirstine Lund, med hvem han havde
2 Born dobt i Hjorring og I i Skagen.

Jakob Peter Lemvig blev 1. Juli 1820 Told- og Konsumtionskassererher. Han var fodt i Hjorring 1791, debt 1. April, Son af Formanden. Blev 24. Juli 1808 SekondloJtnant i 3. jydske Infanteriregiments annekterede3.

---

1) Kg]. Bibliotek.

terede3.Bataillon og 15. Marts 1810 Premierlejtnant. Afgik 17. Oktbr. 1815 fra Militsertjenesten. Fra Skagen blev han 7. Marts 1837 forflyttet til Toldinspektorembedetpaa Bornholm, og 21. Septbr. 1843 blev han Told- og Konsumtionsinspektor i Koge, fra hvilket Embede han afgik 20. Maj 1851, dod 7. Juni s. A.

Heinrich Mailer Schultz blev 12. Juli 1837 Told- og Konsumtionskasserer i Skagen, og samrae Aar blev han, der havde vseret Underbetjent og Lojtnant, udnsevnt til Kammerraad.

1848 sammenlagdes Told- og Konsumtionsinspektorembedet her med Told- og Konsumtionskassererembedet til et Told- og Konsumtionsforvalterembede, og da Konsumtionen kort efter blev ophsevet, blev Embedet alene et Toldforvalterembede, hvilket Schultz vedblev at beklsede til 13. Januair 1860, da han blev Toldforvalter i Faaborg.

Toldbetjente.

I Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19.
Aarhundrede naevnes i Skagen en Del Toldbetjente af
forskellige Grader.

9. Maj 1781 begravedes kgl. Konsumtionsbetjent Jens
Thisen, 60 Aar gl.

29. Aug. 1783 begravedes Konsumtionsskriver Gregers
Lunds Hustru Kirstine Margrete Aagaard, 55 Aar. Lund
var her endnu 1785.

18. Marts 1784 begravedes Christen Jensen, kgl. Konsumtionsbetjent,
fodt i Kbhv., 63 Aar.

1790 var tidligere Felbereder Palle Vilhelm Wisthoff
Konsumtionsbetjent her, var gift I. Maren Christensdatter
Slynge, f 1788, 11. Maren Pedersdatter.

1791 var Lars Bernsen Konsumtionsbetjent her; var
gift med Johanne Jensdatter.

18. Septbr. 1792 begravedes Konsumtionsskriver Jens
Kragdal, 60 Aar.

1795 naevnes en Strandkontroler Hans Serensen, der
1808 flyttede til Sseby som Strandkontrolor der og
paa Skagen.

1796 nsevnes Konsumtionsbetjent Christen Pedersen,
begr. 6. Juli 1811, 60 Aar, gift med Ingeborg Nielsdatter.

1802 og 1805 var Aiets Nielsen Kjcelder Toldbetjent
her, gift med Maren Jakobsdatter.

26. Novbr. 1805 begravedes Konsumtionsbetjent Jens
Jorgen Schmidt, 55 Aar.

14. Oktbr. 1808 blev Konsumtionsbetjent Mads Pedersen
Raaberg gift her med Maren Pedersen Hoyrup;
var her endnu 1813.

1848 blev her ansat en Overopsynsassistent, nemlig J. N. Tengsied, der antagelig er identisk med Jens Nielsen Tengsted, f. 9. Jan. 1815, der tidligere var Toldassistent i Aarhus. Han blev 1860 Toldassistent i Kbhvn., 1864 Kontroler i Fredericia, 1873 Toldforvalter s. St., 1875 Toldinspekter s. St., Afsked 1. Novbr. 1880, dod i Helsingor 22. Juni 1886, Etatsraad, R. af Dbg.